Gips og isoleringsmaterialer skal nu på de fire store genbrugspladser

Fra den 1. januar skal gips og isoleringsmaterialer afleveres på genbrugspladserne i Ringkøbing, Videbæk, Tarm og Hvide Sande.
Borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune bliver bedre og bedre til at sortere affald. Samtidig skal affaldet sorteres i flere fraktioner – og det giver pladsudfordringer på de mindre genbrugspladser.
Lige nu er det gips og isoleringsmateriale, som knauf og fibergips, der giver plads-problemer.
Derfor bliver der nu lavet lidt om på pladserne:
Er man ved at bygge om eller bygge nyt, og får man gips og isoleringsmateriale i overskud, skal det selvfølgelig på genbrugspladsen.
Men fra den 1. januar skal både private og erhverv aflevere gips og isoleringsmateriale på genbrugspladserne i Ringkøbing, Videbæk, Tarm og Hvide Sande.
- Vi er klar over, at nogle desværre vil få lidt længere vej, når de skal aflevere gips og isolering – men det skyldes simpelthen, at pladsen efterhånden bliver for trang på de mindre pladser. Til gengæld er der nogle andre muligheder, når man kommer på de store pladser, så vi håber, alle bliver glade for den nye løsning, siger Mette Vestergaard, Genbrug, Ringkøbing-Skjern Kommune.
Sådan gør man, når man skal aflevere gips eller isoleringsmateriale:
- Man pakker sit affald i klare sække eller pakker det i en trailer.
- Når man ankommer til genbrugspladsen, kontakter man en medarbejder, , som vil hjælpe med, hvad der skal ske med den type gips eller isolering, man står med.
Mette Vestergaard fortæller, at man i Genbrug altid arbejder ud fra den politisk vedtagne Affaldsplan:
- Vi skal hele tiden gøre genbrugspladserne klar til fremtiden og de nye krav. Samtidig vil vi gerne holde udgifterne på området nede, så borgerne ikke skal betale for meget for affaldshåndteringen, siger hun.
- 14. september 2026
Nul kroner: Unge op til 22 år kan gå gratis til tandlæge - 30. september 2026
Til november henter Verdis dit affald - 23. september 2026
Arnoldi-kunstværk søger ejer – og brugere - 21. september 2026
Vi ligger nummer 1: Ringkøbing-Skjern Kommune er bedst til at lave skole - 3. september 2026
WATERZ indtager Hvide Sande med internationale mesterskaber og aktiviteter for alle - 2. september 2026
Ringkøbing-Skjern er blandt de ti mest erhvervsvenlige kommuner