Undersøgelse: Hvor tilfredse er borgerne med ældreplejenen

Det er vigtigt for kommunen at vide, hvordan borgerne ser den hjælp, de får fra kommunen.
Derfor undersøger Ringkøbing-Skjern Kommune jævnligt tilfredsheden med de kommunale services.
Metoden er som regel at undersøge tilfredsheden på tærsklen til noget nyt, så man kender udgangspunktet. Derefter kan man efter en rum tid se, om borgerne er mere eller mindre tilfredse.
Sådan en undersøgelse sættes nu i gang i januar.
Ældrereformen er stadig ny, så derfor vil alle, der bor på plejehjem eller modtager hjemmepleje fra Sundhed og Omsorg, i januar få udleveret et spørgeskema af plejepersonalet. Så har man tre uger til at udfylde skemaet – måske med hjælp fra en pårørende – inden skemaet puttes i en kuvert og afleveres til plejepersonalet igen.
- Vi vil også meget gerne høre de pårørendes mening. Derfor er der i kuverten med undersøgelsen en QR-kode, som pårørende kan benytte, så de også kan deltage i undersøgelsen, siger Anja Thoft Bach, fagchef for Sundhed og Omsorg.
Undersøgelsen gennemføres i begyndelsen af 2026 og gentages i 2027:
- Vi er interesserede i at høre, hvordan vores borgere har det og i undersøgelsen har vi blandt andet fokus på velfærdsteknologi og demens-området. Derfor spørger vi borgerne nu – og igen når der er gået et år, siger hun.
Samme fremgangsmåde brugte man i 2021, hvor borgerne også blev spurgt til tilfredsheden. I 2023 fik de samme spørgsmål:
- Det er vigtigt for os at vide, hvordan de ældre i hjemmeplejen og på plejehjemmene har det. Derfor gennemfører vi jævnligt de her undersøgelser, og vi kigger grundigt på dem, når vi får resultaterne ind. I 2021 viste undersøgelsen os, at mange borgere ikke vidste, hvem der var deres kontaktperson i plejen. Det var en vigtig information for os at få, så derfor blev der samlet op på det punkt. Da vi undersøgte det igen i 2023, kunne vi se, at flere borgere nu kendte deres kontaktpersoner, siger Anja Thoft Bach og tilføjer:
- En samlet og mere systematisk tilbagemelding fra borgerne kan give os et mere overordnet billede af tilfredsheden. På den måde kan undersøgelser gøre os klogere, så vi kan levere en endnu bedre service.
Borgerne får udleveret spørgeskemaet i løbet af januar, og det skal afleveres senest mandag d. 2 februar.
- 10. december 2025
Nyt byråd har konstitueret sig - 5. december 2025
Specialteam rykker ud, når plejepersonalet kalder - 23. december 2025
OK Fonden køber Hemmet Plejehjem - 20. december 2025
Databrud i Ringkøbing-Skjern Kommune - 3. december 2025
Så er Stauning Lufthavn solgt - 10. december 2025
Demenskor – når korsang kan sætte hverdagens problemer skak