Vores Vilde Vestjylland
Vi vil stadig gerne se dine gode ideer! På Vores Vilde Kort kan du registrere billeder af dine vilde initiativer i haven. Lad kreativiteten få frit spil og vær med til at inspirere andre borgere. Du kan se en guide til at bruge kortet her.
Naturen er i tilbagegang og har brug for vores hjælp. Som en del af Miljøministeriets kampagne ’Sammen om et vildere Danmark’ dystede Ringkøbing-Skjern Kommune mod de øvrige 97 kommuner om at blive Danmarks VILDESTE kommune. Læs mere om biodiversitet på din grund
Kommunens slogan i konkurrencen var Vores Vilde Vestjylland.
Uhæmmet i Hemmet er et pilotprojekt, som skal understøtte Hemmet Sogns ønske om at arbejde bredt med biodiversitet. Formålet er dels at få viden om et sogns tilgang til arbejdet med biodiversitet og dels at støtte Hemmet i deres vision om at blive Vestjyllands vildeste landsby. Ønsket er endvidere, at den opnåede læring og viden om projektet skal kunne inspirere andre sogne og borgerne i og uden for Ringkøbing-Skjern Kommune.
Der er ikke så mange, der spiller fodbold længere, så der er derfor ikke brug for den velklippede græsplæne mere. Da kommunen samtidig dyster i Miljøministeriets konkurrence om at blive Danmarks VILDESTE kommune, er det derfor et oplagt samarbejde.
Målet er at omdanne den 1,5 ha store, flade græsplæne til et summende, blomstrende, velsmagende og rekreativt område, hvor glæden ved naturen opleves af borgere i alle aldre. Tanken er, at området bliver et lokalt naturområde, som giver anledning til dialog og begejstring. Der etableres en 800 meter lang sti, områder med vand, sten- og jorddiger samt gemmesteder foruden plantning af en masse blomster, frugt- og løvtræer.
Derudover er de lokale haveejere blevet tilbudt et havetjek med henblik på at øge biodiversiteten i deres haver. I alt 10 haver er blevet gennemgået for relevante biodiversitetstiltag. I én af haverne blev der fundet en population af den invasive art Gul Kæmpekalla. Kommunen blev noget overrasket, da den ikke er fundet før i Vestjylland. Der er nu påbegyndt en ihærdig bekæmpelse af populationen for at undgå spredning.
Det er et godt eksempel på, hvorledes pilotprojektet bidrager med mange forskellige elementer til fordel for biodiversiteten. Projektets hovedfokus går ud på at omdanne og forvilde et stadion, men undervejs har det også involveret borgerne i at give naturen mere plads i deres haver og ved den lokale kirke foruden bekæmpelse af en invasiv art. Der er udarbejdet en drejebog, som kan tages i brug af andre interesserede borgere, sogne med mere. I virkeligheden kan dette projekt skaleres både op og ned, så det passer ind i enhver kontekst; for eksempel på et fællesareal i en boligforening, virksomheders udearealer eller i en lille kolonihave - og dermed både på private og offentlige arealer.
Borgerne og erhvervslivet i Hemmet har bidraget med både penge og frivillig arbejdskraft, Ringkøbing-Skjern Kommune har støttet med 50.000 kroner og vejledning, og så har projektet fået 148.000 kroner fra Nordea-fondens ”Her bor vi”-pulje.
Omdannelsen af stadion påbegyndtes i marts 2022, og Hemmet Borger- og Erhvervsforening forventer, at borgerne kan begynde at benytte arealet i løbet af sommeren.
Billeder fra Hemmet
Hemmet Stadion
Hemmet Kirke og Hemmet Vandværk
På kirkegården er der sået vilde blomster på de tomme gravsteder.
Et større græsareal med forbindelse til kirkegården bliver ikke slået længere. Urter, træer, vilde blomster og fuglekasser gives der plads til, og området vokser vildt. Udviklingen af området følges tæt, og til efteråret tages der stilling til, om området skal slås 1-2 gange om året, eller om man lader det stå.
Græsset omkring vandværket gødes ikke og behandles ikke, men det slås fortsat regelmæssigt (intet billede 
).
Med Vores Vilde Vestjylland ønsker Ringkøbing-Skjern Kommune at skabe langvarige resultater til gavn for biodiversiteten. Skønt formidling ikke indgår som et kriterie for projekter under Danmarks VILDESTE Kommune, anser vi det som et vigtigt led for at nå i mål med Vores Vilde Vestjylland. Vi tror på, at en større viden og forståelse for naturen er med til at sikre, at vi passer bedre på dyr og planter.
Derfor har vi udarbejdet et naturhæfte, der kort og godt hedder ”NaturHelt” og giver børn og voksne inspiration til at opdage naturen samt få en forståelse for alle de ting, man kan foretage sig i naturen.
Bortset fra overnatningen i det fri kommer man ikke sovende til titlen som naturhelt. Hæftet byder på opgaver i naturen som f.eks. at gå en tur i mørket uden lys og lygte, kigge på stjerner og lave mad på bål. Med opskrifter på fuglekugler og insekthoteller – og opfordringer til at indsamle affald i naturen, til at så blomster eller plante et træ og se det gro, lærer naturheltene da også at gøre gode ting for naturen gennem hæftet.
NaturHelt er udarbejdet i et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommunes Kultur, Natur og Fritidsafdeling og Sundhedscenter Vest. Sundhed og natur hænger nemlig uløseligt sammen.
Vi ved, at mange har nogle rigtig gode oplevelser i naturen. Men vi ved også, at mange er lidt usikre på, hvad de må, og hvad de skal finde på at lave, når de kommer ud i naturen. Dem vil vi gerne hjælpe lidt på vej med NaturHelt-hæftet. Hæftet kan dog bruges på flere niveauer og kan derfor også inspirere folk, der har et indgående kendskab til naturen.
Du kan læse mere og printe NaturHelt-hæftet i pdf. NaturHelt-hæftet findes også i webtilgængelig udgave.
Som borger er der mange ting, du selv kan gøre for at give naturen en hjælpende hånd. Ofte handler det om at skrue ned for arbejdsindsatsen i haven og lade naturen få lidt mere plads. Det kunne for eksempel være at lade plæneklipperen stå henover sommeren, stoppe med at rydde ukrudt i et hjørne af haven eller lade kviste og grene ligge i bunker. Husk - en vildere have kan sagtens være vildt pæn under kontrollerede forhold.
Se en lille film (6 min) med tips til en vildere have.
I denne inspirationsfolder finder du konkrete forslag til, hvordan din have kan blive lidt vildere. Se desuden vores små vejledninger nedenfor, hvor du kan se, hvordan du for eksempel bygger et insekthotel, laver et kvashegn med videre.
Vi vil gerne se dine gode ideer! På Vores Vilde Kort kan du registrere billeder af dine vilde initiativer i haven. Lad kreativiteten få frit spil og vær med til at inspirere andre borgere. Du kan se en guide til at bruge kortet her.
Du kan hænge et ”Her giver jeg plads til naturen”- skilt op i din have, så du over for naboer kan gøre opmærksom på, at din have er med til at gøre en forskel - og at det ikke er tilfældigt, at den måske ser lidt rodet ud. Skiltet kan du printe her.
Yderligere inspiration:
Det behøver ikke være svært at hjælpe naturen
Plantekatalog - planter der understøtter biodiversitet
Hjemmehørende planter i vores have
Korte havefilm
Julie Stausholm og datteren Gry giver plads til naturen i deres have (1 min).
Julie Stausholm inviterer insekter og smådyr inden for i sin vilde have (1 min).
Gør din have pindsvine-venlig
Folder
Sommerfuglefolder fra en sommerhusejer - Edith Jager Andersen har omdannet sin sommerhushave i Skuldbøl til en sommerfuglehave. I folderen her giver hun gode råd til sommerfuglenes yndlingshave.
Folderen er ikke i webtilgængeligt format. Tag kontakt til Land, By og Kultur, hvis det giver problemer på en skærmlæser eller andet.
Interaktivt kort til dine ideer
Vi vil gerne se dine gode ideer! På Vores Vilde Kort kan du registrere billeder af dine vilde initiativer i haven. Lad kreativiteten få frit spil og vær med til at inspirere andre.
Vil du gerne bygge et VILDT flot beholderskjul?
Så kan du se eksempler på VILDT flotte skjul på genbrugspladserne i Hvide Sande, Ringkøbing, Tarm og Videbæk. På de øvrige genbrugspladser er der mindre udstillinger.
Du får:
- information om reglerne for indretning af beholderskjul og adgangsforhold for renovationsfolkene.
- inspiration til, hvor et beholderskjul kan placeres - både i den lille og i den store have (se også skitsen længere nede).
- inspiration til, hvordan du kan lave et VILDT skjul med insekthotel og insektvenlige planter (se også skitsen længere nede).
Udstillingerne er lavet af den socialøkonomiske virksomhed Huset Venture. Skjulene er bygget af ubehandlet dansk Douglas træ, og der er mulighed for at kombinere det med insekthotel og en plantekasse til insektvenlige planter.
Du kan også finde inspiration og hjælp hos andre virksomheder - det kan for eksempel være en ide at spørge den tømrer, du plejer at bruge.
Skitse over beholderskjul med urtetag og insekthotel:
Skitse over beholderskjul i hæk:
For tiden, og sikkert inspireret af konkurrencen Danmarks Vildeste Kommune, køber mange kommuner, privatpersoner, og firmaer i hele Danmark stort ind af frøblandinger.
Formålet med at købe frøblandinger er for manges vedkommende at man gerne vil gøre en positiv forskel for den danske natur. Desværre er alle frøblandinger faktisk ikke til gavn for den danske natur og kan i værste fald være skadelige. For at kunne navigere i junglen af frøblandinger, kommer der her en række gode tips og tricks.
Danske planter
For at give danske dyr en hjælpende hånd er det absolut vigtigste at udså arter, som også er naturligt hjemmehørende i Danmark. Mange frøblandinger indeholder desværre arter, som ikke findes naturligt i Danmark, og nogle indeholder endda invasive arter (problemarter) såsom lupin. For at få hjælp til hvilke arter der er danske, kan man læse på blandingens indlægsseddel og slå arterne op. Plantearter som er særligt gode for biodiversiteten kan findes i Plantekatalog - planter der understøtter biodiversitet.
Ydermere er det en stor fordel, hvis de danske planter også er naturligt forekommende i Vestjylland. Planternes udbredelsesområde kan også findes i plantekataloget. Gode arter, der forekommer naturligt hos os, er blandt andet: blåhat, kællingetand, almindelig røllike, liden klokke/blåklokke, trævlekrone, blæresmelde, gul snerre, almindelig brunelle.
Lokalt producerede frø
Det er vigtigt, at frøblandingerne er produceret i Danmark, for at undgå genetisk forurening. Frø produceret lokalt i Vestjylland er det absolut bedste, men kan være svære at finde. I efteråret, når blomsterne begynder at sætte frø, kan man sanke frø i naturen. Har naboen nogen fine, danske arter, som du må samle frø fra? I kan også oprette en frøbank i landsbyen eller lokalområdet, hvor I kan bytte frø med hinanden.
Lad naturen komme af sig selv
Hvis man har lidt tålmodighed, er det også en glimrende mulighed at lade planterne selv indfinde sig. På et bart jordstykke vil det kun være planter, der allerede er naturligt forekommende i lokalområdet, som spirer. Dét er ægte biodiversitet.
Som en del af konkurrencen arbejder Ringkøbing-Skjern Kommune på at få skræddersyet en vestjysk frøblanding.
På kommunens grønne arealer er indsatsen i gang for at give mere plads til naturen. På forskellige, udvalgte arealer eksperimenterer vi med at gøre arealerne lidt vildere.
Kortklippet græs kan rigtig mange gode ting. Dog er den store udfordring, at kort græs desværre tilbyder forsvindende lidt føde og levesteder for dyr, planter og insekter. Derfor prøver vi, at lade noget af græsset vokse langt, mens der andre steder bliver eksperimenteret med vilde frøblandinger. Vi håber, at I som borgere vil tage godt imod dette initiativ, om at skabe mere plads til blandt andet flaksende sommerfugle og summende humlebier.
På de udvalgte arealer vil der være skiltet, så alle kan se, at der er en mening med vildskaben.
Kender I et godt areal i jeres nærområde, som med fordel kunne være vildere? Kontakt os gerne med gode forslag.
Vi er i fuld gang med at søsætte spændende projekter om øget fokus på biodiversiteten i landbrugslandet!
Vil du gerne have vildere arealer på din bedrift?
Kontakt os endelig, hvis du gerne vil være med.
I mellemtiden kan du få inspiration i pjecen her.
Er du ekstra entusiastisk kan se mere i rapporten Biodiversitetsvirkemidler på danske landbrugs- og skovrejsningsarealer. Rapporten er på 200 sider, så start eventuelt med pjecen
Biodiversitet er et begreb, der dækker mangfoldigheden af alt liv på jorden, både svampe, planter, dyr, bakterier, alger, osv. Den væsentligste årsag til biodiversitetens tilbagegang på verdensplan er ødelæggelsen af naturområderne, og deraf pladsmangel og mangel på intakte levesteder.
