Soppesøen i Skjern lukket for skøjtning igen

Kommunens folk har igen mandag foretaget målinger af istykkelsen og må skuffe de skøjteglade: isen er ikke længere sikker.
Pak-is med revner ved Årgab Surfspot, sølle syv centimeter i Borgmesterhavnen i Ringkøbing – billedet er desværre generelt. På ingen af de fem steder, kommunen måler, er isen sikker. Det betyder også, at soppesøen i Skjern lukker for skøjtning i denne omgang.
Ifølge driftsleder Kristian Korsholm ser det ikke ud til, at der bliver åbnet igen:
- Solen er ved at få magt igen, og på en klar dag som søndag, kan den altså nå at varme en del. Kigger man på vejrudsigten, så ser det ud til, at den hårde nattefrost er forbi, så jeg tvivler på, at der kommer flere skøjtedage – men vi holder selvfølgelig øje og foretager flere målinger, hvis vejret slår om.
Nyd vintervejret til lands
Selvom der rundt omkring stadig ligger et lag af is, så fraråder kommunen færdsel på isen.
- Jeg kan godt forstå, at det kan friste. Men isen skal være over 13 centimeter tyk for at være sikker, og det er den ikke nu. Så derfor vil jeg i stedet ønske en rigtig god sneboldkamp til dem, der gerne vil ud og nyde vintervejret, siger Kristian Korsholm.
FAKTA:
Politiet har bemyndiget kommunen til at måle istykkelsen og opsætte skilte, når isen er over 13 centimeter tyk. Læs mere om færdsel på isen her:
https://www.rksk.dk/borger/vej-trafik-transport/faerdsel-paa-isen
- 19. november 2025
Stemmerne er talt i Ringkøbing-Skjern Kommune - 19. november 2025
Fintællingen af stemmer er færdig - 11. november 2025
Invitation til valgcafé - 12. november 2025
Søges: 8-12årig dreng, der taler vestjysk og har lyst til skuespil - 5. november 2025
Treparten for Ringkøbing Fjord præsenterer omlægningsplan for ministeren - 11. november 2025
Når markfirben spænder ben for carporte