Dagsorden: 21. maj 2025 kl. 08:00

Mødelokale 6, Rådhuset, Ved Fjorden 6, Ringkøbing
Social- og Sundhedsudvalget

Deltagere

  • Hans-Christian Blichfeldt
  • Pia Vestergaard
  • Rita Byskov
  • Jens Jensen
  • Linda Nielsen
  • Susanne Høj
  • Jens Erik Damgaard

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

2: Budgetopfølgning ultimo april 2025

Sagsnr: 24-024916

Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen ultimo april for de centrale budgetområder under Social- og Sundhedsudvalget viser et samlet merforbrug på 10,3 mio. kr., hvor der ved den seneste opfølgning var en forventning om et merforbrug på 7,0 mio. kr.

I nedenstående diagram ses resultatet af budgetopfølgningen for april 2025 for hele udvalgets område.

 

Sundhed og Omsorg
Sundhed og Omsorg forventer et mindre forbrug på 1,8 mio. kr., hvilket er en forbedring på 0,2 mio. kr. i forhold til forventningen ved den seneste opfølgning.


Der er følgende bemærkninger til budgetopfølgningen:

  • Området Pleje og omsorg er ændret med 0,5 mio. kr. Ændringen skyldes primært mindre udgifter til terminalpleje end først antaget.
  • Antallet af visiterede timer ligger under det budgetlagte niveau. Derfor er der fortsat indregnet et mindre forbrug på 2,5 mio. kr.
    I uge 1-17 var de visiterede timer gennemsnitlig på 6.664 timer pr. uge, mens budgettet er på 6.845 timer pr. uge.
  • For mellemkommunale betalinger forventes et merforbrug på 8,9 mio. kr. Dette er en ændring på 0,3 mio.kr. i forhold til sidste opfølgning. Afvigelsen skyldes primært udflytning fra kommunen. 

Handicap og Psykiatri
Handicap og Psykiatri forventer et merforbrug på 12,0 mio. kr., hvilket er 3,5 mio. kr. højere end forventningen ved den seneste opfølgning. Der var forventningen et merforbrug på 8,6 mio. kr. 

Der er følgende bemærkninger til budgetopfølgningen:

  • Resultatet for 2025 er et øjebliksbillede, som er dannet på baggrund af borgernes indsatser,
    som på nuværende tidspunkter kendt af Myndighedsafdelingen.
  • Stigningen i merforbruget skyldes
    • tilgang af borgere med erhvervet hjerneskade samt
    • ændringer og forlængelse af midlertidig støttebehov til borgere.
  • Det forventede merforbrug inkluderer en antagelse om, at der kan opnå et besparelsespotentiale 4,6 mio. kr. på følgende områder:
    • Nedsættelse serviceniveau: 0,5 mio. kr.
    • Ny sagsgennemgang (investering i rådgiver): 0,6 mio. kr.
    • Øget salg af botilbudspladser: potentialet på 1,3 mio. kr. er opnået
    • Sammenhæng mellem bestilling og indsats i egne tilbud: 0,9 mio. kr.
    • Borgere i regionale tilbud: 2,7 mio. kr.
  • Refusionen for særligt dyre enkeltsager er beregnet med de nye beløbsgrænser for 2025. Der er ganske få takster, som endnu ikke er opdateret til 2025-niveau.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Inklusiv de decentrale enheder ultimo marts ser den samlede budgetopfølgning ultimo april 2025 for Social- og Sundhedsudvalget således ud:

Den aktuelle forventning ultimo april hos decentrale enheder er:

Sundhed og Omsorg forventer et samlet merforbrug på 1,2 mio. kr. Byrådets beslutning fra den 8. april 2025 om at reducere gælden med 5,292 mio. kr. vil først tælle med i resultatet, når overførselsbeløbene opgøres ultimo 2025.

Handicap og Psykiatri forventer et samlet mindre forbrug på 2,8 mio. kr.

Fagcheferne for fagområderne vil på mødet give en mundtlig tilbagemelding vedrørende den
decentrale økonomi.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at

  • budgetopfølgningen tages til efterretning.
  • udvalget tager stilling til, om der skal iværksættes yderligere initiativer for at minimere merforbruget på Handicap og Psykiatri området.

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

3: Budgetlægning 2026 - 2029 på Social- og Sundhedsudvalgets område

Sagsnr: 24-025322

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet budgetforslag for 2026-2029 for fagområderne Sundhed og Omsorg samt Handicap og Psykiatri, som både indeholder forslag til nye tiltag/aktivitetsændringer,
anlægsønsker samt råderumsforslag.

DUT-sager afventer Økonomiaftalen mellem kommuner og regeringen.

Budgetarbejdets videre proces:
21. maj 2025 - budgetforslagene gennemgås i Social- og Sundhedsudvalget
22. maj 2025 - FagMED, Frivilligrådet, Handicaprådet og Ældrerådet har mulighed for at afgive
høringssvar inden Social- og Sundhedsudvalgets 2. behandling

2. juni 2025 - svarfrist for indsendelse af eventuelle budgetforslag fra Frivillig-, Ældre- og Handicaprådene
18. juni 2025 - udvalgets 2. behandling

20. juni 2025 - udvalgets budgetforslag fremsendes til budgetkonferencen

Sundhed og Omsorg
Sundhed og Omsorg har udarbejdet budgetforslag for 2026-2029. Tabellen nedenfor viser i
overbliksform de udarbejdede budgetskemaer (hele 1.000 kr.):

Budget 2026-2029

2026

2027

2028

2029

Nye tiltag/aktivitetsforslag

6.058

8.572

10.015

10.015

Finansieringsforslag

-5.452

-7.966

-9.182

-9.182

Anlægsforslag

12.071

11.439

539

1.574

Budgetforslag i alt

12.677

12.045

1.372

2.407

Der gøres opmærksom på, at der stadig arbejdes på at gøre enkelte budgetskemaerne færdige, ligesom det sidste finansieringsforslag er under udarbejdelse.

Ultimo juni udarbejdes forslag om demografiregulering for hjemmepleje- og sygeplejeområdet samt de mellemkommunale udgifter, som fremsendes særskilt til budgetkonferencen i august. Demografiberegningerne laves på baggrund af befolkningsprognosen.

Handicap og Psykiatri
Handicap og Psykiatri har udarbejdet budgetforslag for 2026-2029. Tabellen nedenfor viser i overbliksform de udarbejdede budgetskemaer (hele 1.000 kr.):

Budget 2026-2029

2026

2027

2028

2029

Nye tiltag/aktivitetsforslag

22.817

28.968

28.718

28.752

Finansieringsforslag

-22.817

-28.968

-28.718

-28.752

Anlægsforslag

2.687

1.322

256

7.225

Budgetforslag i alt

2.687

1.322

256

7.225

Teamleder i Viden & Strategi, Kristina Møller Nielsen deltager under dette punkt.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Budgetlægningsprocedure for perioden 2026-2029

Økonomi

Viden & Strategi, Økonomi bemærker, at der af Byrådets budgetprocedure fremgår:
Ethvert forslag til nye tiltag/aktivitetsændringer skal modsvares af et kompenserende finansieringsforslag.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget

  • drøfter signaler fra dialogmøderne afholdt i april måned
  • drøfter budgetforslagene og behandler forslagene på udvalgsmødet den 18. juni 2025
  • sender budgetskemaer til høring i FagMED, Ældre- og Handicaprådene samt Frivilligrådet

 

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

4: Smallere serviceadgang til Handicap og Psykiatri

Sagsnr: 23-024700

Sagsfremstilling

I budgettet for 2023 blev det besluttet, at Handicap og Psykiatri skulle reducere serviceniveauet med 1 mio. kr. i 2024 stigende til 4,5 mio. kr. i 2027. Social- og Sundhedsudvalget har på temamøder i 2023 og 2024 givet signaler til administrationen i forhold til mulige udmøntningsforslag for at opnå den allerede besluttede besparelse på serviceniveauet.

Administrationen har arbejdet videre med forslaget om en smallere service adgang til ydelserne i Handicap og Psykiatri. Der er således ikke tale om en reduktion i serviceniveauet men en smallere adgangen til ydelserne.

Der foreslås at etablere en ny og strammere serviceindgang til Handicap og Psykiatri. Formålet er at sikre en målrettet og forebyggende indsats, som både understøtter borgerens behov og begrænser tilgangen til Myndighedsafdelingen og samtidig bygger videre på Vendepunktets gode erfaringer med at få borgerne gjort så selvhjulpne som muligt. Den smallere indgang skal sikre en hurtigere, mere effektiv og forebyggende indsats med fokus på borgernes motivation og tværfaglige løsninger.

På Social og Sundhedsudvalgsmødet den 12. marts 2025 behandlede Social- og Sundhedsudvalget forslaget og besluttede at sendte sagen i høring i MED og Handicaprådet. Der foreligger nu høringssvar fra de uvisiterede tilbud, Myndighed, de tre bostøtteafdelinger og Holmehusene.

I høringssvarene er der generel anerkendelse af ønsket om en mere målrettet og forebyggende indsats med fokus på borgerens motivation og selvhjulpenhed. Samtidig udtrykkes der bekymring blandt medarbejdergrupper for de faglige, organisatoriske og arbejdsmiljømæssige konsekvenser ved omlægningen.

Overordnede temaer til høringssvarene:

  • Borgerperspektiv og faglig kvalitet
  • Ressourcer og arbejdsmiljø
  • Organisatoriske konsekvenser og implementering
  • Navn og signalværdi

Høringssvarene peger samlet på, at en omlægning kun vil kunne gennemføres forsvarligt og med høj kvalitet, hvis der sikres tydelig faglig afgrænsning, gennemsigtighed i ressource tilførsel, samt reel inddragelse af medarbejdere og fagmiljøer i den videre proces.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Serviceloven §82 og §85.

Økonomi

Da forslaget ikke vil have fuld helårsvirkning i 2025 vil forslaget ikke kunne opnå en besparelse på 2,3 mio. kr. i 2025. I 2026 er besparelseskravet på 3,2 mio. kr.

Den første beregning viser, at der potentielt kan opnås en netto reduktion i omkostninger på 1,2 mio. kr. årligt ved at arbejde med opgaven på en ny måde. Et forsigtigt bud i 2025 kan være en reduktion på 0,5 mio. kr. I denne beregning er der taget højde for, at Vendepunktet skal have flere ansatte. 

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Erfaringen fra Vendepunktet viser, at borgere med ”tungere” problematikker kan hjælpes i et korterevarende forløb, når der arbejdes helt specifik med det, de ønsker.

Samtidig kan det frigive noget tid i bostøttens §85, så der er mulighed for at lave nogle længerevarende individuelle forløb med de borgere, som har brug for dette. Har de den rette tid og nødvendige ressourcer, kunne det mindske behovet for botilbud.

Effekten skal måles ved at følge udviklingen i:

  • Antal borgere i bostøtteforløb
  • Antal borgere, der opnår selvhjulpenhed efter forløbet
  • Besparelser i visiterede ydelser

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter sagen.

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

5: Handleplan for Holmehusene

Sagsnr: 25-003958

Sagsfremstilling

Administrationen har udfærdiget en handleplan for løft af kvaliteten på botilbuddet Holmehusene. 

Baggrunden for handleplanen er, at Holmehusene den 31. maj 2024 fik et skærpet tilsyn af Socialtilsyn Midt på grund af kvalitetsmangler. Den 24. oktober 2024 var tilsynet på tilsynsbesøg, og på den baggrund blev der udfærdiget en tilsynsrapport. Ringkøbing-Skjern Kommune modtog den 20. januar 2025 en afgørelse fra Socialtilsyn Midt om ophør af godkendelse som socialt tilbud den 20. maj 2025. Social- og Sundhedsudvalget har den 31. januar 2025 truffet afgørelse om, at denne afgørelse skal påklages. Klagen er sendt til Socialtilsyn Midt.

Socialtilsynet har den 17. marts 2025 ændret deres afgørelse. I stedet for at lukke Holmehusene pr. 20. maj 2025, har Socialtilsynet givet et skærpet tilsyn, som løber frem til den 14. september 2025.

Fagchefen vil hver måned under det skærpede tilsyn, orientere Social- og Sundhedsudvalget om fremdriften i handleplanen.

Handleplanen indeholder en status på fremdriften på følgende områder:

  • Flere borgere i dagtilbud og beskæftigelse
  • Flere aktiviteter på Holmehusene
  • Borgernes trivsel
  • Tættere samarbejde med pårørende
  • Kompetente medarbejdere og kompetenceudvikling
  • Mere sundhedsfaglig og pædagogisk dokumentation
  • Tillid til ledelse

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov og socialt tilsyn §5 og 6.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Indsatserne i handleplanen skal medføre løft af kvaliteten på Holmehusene således, at botilbuddet kan leve op til kravene i socialtilsynets kvalitetsmodel og dermed opnå at det skærpede tilsyn fjernes.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

6: Politiske anbefalinger til faglig og økonomisk styring af socialområdet

Sagsnr: 25-001837

Sagsfremstilling

KL har lanceret en række politiske anbefalinger til faglig og økonomisk styring på socialområdet. Anbefalingerne er målrettet medlemmer af kommunernes social- og økonomiudvalg, og formålet er at tydeliggøre det politiske handlerum med konkrete eksempler på, hvor politikere kan spille en vigtig rolle. Det er en politisk rolle, som både er aktuel for nuværende udvalg og for de nye udvalg efter kommunalvalget.

Baggrunden for anbefalinger er, at der de seneste mange år set en markant vækst i udgifterne til socialområdet, og mange kommuner oplever, at det er svært at få greb om udgiftsvæksten og med god grund. Det er svære lovgivningsmæssige rammer, som der arbejdes inden for på socialområdet. Manglende fleksibilitet i visitationen, flere borgere med komplekse behov, en udfordret kapacitet i kommunale tilbud, stigende priser i private tilbud er nogle af de udfordringer, kommunerne er oppe imod, når der forsøges at tøjle udgifterne.

Mens der arbejdes på at forbedre de lovgivningsmæssige rammer og skabe bedre forudsætninger for faglig og økonomisk styring, er der noget kommunerne – som politikere og i administrationen – kan gøre lokalt for at få en bedre forståelse for udgiftsudviklingen og sætte ind med de rette indsatser.

I de politiske aftaler står følgende:

• Tydeliggørelse af hensyn i Serviceloven og rækkevidden i enkelte paragraffer/afgørelser

• Kapacitetsstyring for borgere med komplekse behov

• Nyt takstsystem

• Hensigtsmæssig udvikling af botilbudskapaciteten

• Bedre match mellem borger og tilbud

• Revision af magtanvendelsesreglerne

• Øget fleksibilitet for tilpasning af forebyggende indsatser efter barnets lov

• Regelforenklinger i sagsbehandlingen

• Ny tilsynsmodel

• Ny data- og digitaliseringsstrategi

Flere kommuner har allerede sat en lang række initiativer i gang for at styre økonomien og begynder at kunne se resultaterne.

KL har indsamlet disse erfaringer og omsat dem til konkrete anbefalinger med kommunale cases, der demonstrerer, hvordan anbefalingerne kan omsættes til lokal virkelighed. Fælles for anbefalingerne er, at politisk retning og fokus på samspillet mellem politikere og administration er af
afgørende betydning for at lykkes.

Der er 12 anbefalinger til at skabe politisk handlerum på socialområdet. De 12 anbefalinger er opdelt i to kategorier:

Tag politisk stilling. Politiske drøftelser, som kan være med til at sætte retning og skabe bedre rammer for kommunens faglige og økonomiske styring:

  • Udnyt potentialerne i den nye lovgivning, som skaber bedre rammer for økonomisk styring
  • Afstem og skab politisk tydelighed om det lokale serviceniveau
  • Tilpas tilbudsvifte og kapacitet, så den matcher borgernes behov
  • Styrk det tværfaglige samarbejde på tværs af fagområder og udnyt kompetencer og viden på
    tværs af organisationen
  • Styrk faglighed og kvalitet i indsatserne med fokus på borgerens udvikling og ressourcer
  • Vær med til at styrke det tværkommunale samarbejde og sæt fokus på fælles  kapacitetsopbygning og tilgange til markedet på socialområdet

Samarbejde med forvaltningen. Vigtige styringstiltag, som kan understøtte et godt samspil mellem politikere og forvaltning:

  • Gør budgettet til et aktivt styringsværktøj med konkrete forudsætninger om pris og indsatser
  • Stil krav om brugen af data og få indsigt i, hvad der drifter udgifterne lokalt
  • Lad støttebehov og ikke diagnoser styre indsatsen
  • Sæt fokus på faglige og økonomiske hensyn i visitationen
  • Vær nysgerrige på forskellige måder at måle effekt og progression i indsatserne
  • Styrk jeres indkøbspraksis og skab gennemsigtighed mellem pris og kvalitet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Serviceloven

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Igen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

7: Afrapportering på Social - og Boligstyrelsens centrale udmelding vedrørende gravide med skadeligt rusmiddelbrug

Sagsnr: 25-010299

Sagsfremstilling

Den centrale udmelding fra Social- og Boligstyrelsen

Social- og Boligstyrelsen har med servicelovens § 13 b, stk. 2 og 3 kompetence til at udmelde målgrupper og særlige indsatser til kommunerne, hvis styrelsen vurderer, at der er behov herfor. Social- og Boligstyrelsen har de seneste år af flere omgange været i dialog med kommunerne om målgruppen af udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelbrug og om behovet for døgnbehandlingsindsatser til målgruppen.

I maj 2024 har Social- og Boligstyrelsen bedt kommunerne om at udarbejde et løsningsforslag vedrørende tilbud om døgnbehandlingsindsatser i den enkelte region til målgruppen af udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelbrug. Det er vurderet, at der skulle udarbejdes en afrapportering på tværs af alle 98 kommuner.

Der har været nedsat en administrativ styregruppe og arbejdsgruppe på tværs af de fem KKR-områder. Styregruppen er enig om, at målgruppen af udsatte gravide med rusmiddelbrug er en sårbar gruppe, der har brug for specialiseret hjælp. Afrapporteringen fra styregruppen og arbejdsgruppen er blevet godkendt i de fem KKR-områder i april 2025 og sendes derefter til orientering i kommunerne.

Når afrapporteringen er politisk behandlet i alle 98 kommuner, sendes den til Social- og Boligstyrelsen.

Afrapportering fra kommunerne som besvarelse af den central udmelding

Der er udarbejdet en kommunal afrapportering på Social- og Boligstyrelsens centrale udmelding vedrørende sårbare gravide med rusmiddelbrug. Afrapporteringen lægger op til, at opgaven med etablering- og drift af døgnbehandlingstilbud til målgruppen placeres i Familieambulatorierne i regionerne. Danske Regioner har tidligere har præsenteret et udspil vedrørende dette.

Forslaget om en løsning i regi af Familieambulatorierne har baggrund i, at målgruppen af gravide med et skadeligt rusmiddelbrug først og fremmest er hjemmehørende på sundhedsområdet. Målgruppen vil kunne modtage en højt specialiseret, tværfaglig og individuel indsats i Familieambulatorierne.

Kommunerne anerkender i afrapporteringen, at målgruppen findes, men at der er meget få borgere i målgruppen i den enkelte kommune. Kommunernes primære faglighed i forhold til målgruppen består i at sikre misbrugsbehandling samt støtte op om en helhedsorienteret og højt faglig sundhedsindsats i samarbejde med Familieambulatorierne. Opgaven med at tilbyde en højt specialiseret døgnbehandlingstilbud er således ikke en kommunal opgaven men en regional opgave.

Kommunerne har derfor valgt ikke at komme med input til dimensionering, placering og indretning af døgntilbuddene, da Social- og Boligstyrelsens bør konkretisere dette i samspil med Familieambulatorierne og Sundhedsstyrelsen.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Social- og Boligstyrelsen har med servicelovens § 13 b, stk. 2 og 3 kompetence til at udmelde målgrupper og særlige indsatser til kommunerne, hvis styrelsen vurderer, at der er behov herfor.

Økonomi

Kommunerne lægger i forslaget op til, at et døgntilbud til målgruppen af udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelbrug etableres ved statslig finansiering.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Målgruppen af gravide med et skadeligt rusmiddelbrug vil kunne modtage en højt specialiseret, tværfaglig og individuel indsats, hvis der bliver etableret et døgnbehandlingstilbud i regi af Familieambulatorierne i regionerne.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

8: Orientering om resultaterne fra Handicapsagsbarometeret 2024

Sagsnr: 25-009454

Sagsfremstilling

Folketinget har i SSA-reserven (Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet) for 2022-2025 afsat midler til en samlet retssikkerhedspakke, som skal bidrage til at styrke retssikkerheden og forbedre tilliden på handicapområdet.

Ét af initiativerne i retssikkerhedspakken er et handicapsagsbarometer til måling af juridisk sagsbehandlingskvalitet i kommunerne. Ankestyrelsen udarbejder Handicapsagsbarometeret én gang om året i perioden 2023-2025. Handicapsagsbarometeret er baseret på ikke-påklagede kommunale sager, som kommunerne har fremsendt til Ankestyrelsen. Handicapsagsbarometeret giver et aktuelt billede af den juridiske sagsbehandlingskvalitet på tværs af landets kommuner på et udvalgt sagsområde. Handicapsagsbarometeret er omvendt ikke repræsentativ, hvis man ser på resultaterne for den enkelte kommune.

Handicapsagsbarometeret 2024

Handicapsagsbarometeret for 2024 omhandler merudgiftsydelsen til børn i servicelovens § 41 (nu barnets lovs § 86) og merudgiftsydelsen til voksne i servicelovens § 100. Handicapsagsbarometeret består af to separate rapporter, en på børneområdet og en på voksenområdet.

Handicapsagsbarometeret på børneområdet

På børneområdet på landsplan viser handicapsagsbarometeret, at der er retlige mangler i 50 procent af sagerne. Den mest udbredte retlige mangel er manglende sagsoplysning, men der ses også andre mangler, såsom mangelfuld begrundelse, manglende eller forkert hjemmel, forkert vurdering og manglende partshøring. Hvis de gennemgåede sager var blevet påklaget, ville Ankestyrelsen have stadfæstet 55 procent af sagerne. Barometrets resultater ligger dermed tæt på tendensen i Ankestyrelsens klagesagsbehandling, hvor Ankestyrelsen i perioden 2020-2023 stadfæstede 60 procent af sagerne.
 
børneområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune har Ankestyrelsen gennemgået fire sager fra Børn og Familie. I 50 procent af sagerne er der konstateret retlige mangler, hvilket er sammenligneligt med både typer og antallet af mangler, der ses på landsplan.
 
Ringkøbing-Skjern Kommune har et politisk vedtaget serviceniveau for merudgiftsydelser (godkendt af Børne- og Familieudvalget i 2021). Dette bidrager til gennemsigtighed for borgerne og sikrer en ensartet sagsbehandling.
 
For at sikre, at sagerne indeholder relevante og korrekte oplysninger, er de interne værktøjer til målgruppevurdering desuden blevet revideret. Det er blandt andet præciseret, at der skal indhentes oplysninger fra alle relevante fagpersoner, og at barnet skal inddrages i sagsbehandlingen (jf. Barnet Lov § 5). Derudover er formuleringerne i anmodninger om statusattester fra læger og sygehuse blevet kvalificeret. Endelig deltager Børn og Familie i den tværkommunale taskforce på handicapområdet med det formål på at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen.

Handicapsagsbarometeret på voksenområdet

På voksenområdet på landsplan viser Handicapsagsbarometeret, at de retlige krav er overholdt i 87 procent af sagerne. Den mest udbredte mangel er manglende sagsoplysning, men barometeret viser også mangelfuld begrundelse, manglende hjemmel og forkert vurdering. Hvis de gennemgåede sager var blevet påklaget, ville Ankestyrelsen have stadfæstet 90 procent af sagerne. Til sammenligning har styrelsen stadfæstet 60 procent af de påklagede sager i perioden 2020-2023. Kommunerne laver altså færre fejl i den generelle sagsbehandling af dækning af merudgifter efter servicelovens § 100 end i de sager, der påklages. Dette kan ifølge Ankestyrelsen bl.a. skyldes, at der er stor  variation i kompleksiteten i sagerne på området, hvor de mange relativt simple sager sjældent påklages til Ankestyrelsen.

På voksenområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune har Ankestyrelsen gennemgået 4 sager fra Handicap og Psykiatri. Ankestyrelsen har ikke fundet retlige mangler i afgørelserne i de 4 sager om merudgiftsydelse. Handicap og Psykiatri samarbejder aktuelt med taskforcen på voksenhandicapområdet (Ankestyrelsen og Socialstyrelsen) med det formål at styrke kvaliteten af sagsbehandlingen. Myndighed i Handicap og Psykiatri har i forbindelse med task force-forløbet nedsat et særligt team, som fremover varetager sagsbehandlingen af sager vedrørende merudgiftsydelse. Dette med henblik på at samle erfaring og viden på færre medarbejdere og deraf styrke sagsbehandlingen yderligere på området.

Lovforslag om ændring af merudgiftsydelse til kompensationsydelse

Folketinget arbejder på nogle mere enkle og gennemsigtige merudgiftsregler, som kan bidrage til at højne kvaliteten af kommunernes sagsbehandling. Regeringen har fremsat et lovforslag om en ny model for kompensationsydelsen (tidligere merudgiftsydelsen), som bl.a. handler om at indføre et ensartet og forenklet udmålingssystem på både børne- og voksenområdet. Lovforslaget er aktuelt ved at blive behandlet i Folketinget.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Handicapsagsbarometeret for 2024 måler på kommunernes retspraksis ift. merudgiftsydelsen til børn i servicelovens § 41 (nu barnets lovs § 86) og merudgiftsydelsen til voksne i servicelovens § 100.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

9: Etablering af E-team

Sagsnr: 25-010646

Sagsfremstilling

I Hjemmeplejen arbejdes der hen imod, at borgere skal kunne tilbydes besøg via skærm og anvendelse af medicinteknologi. Tiltaget er et led i omstillingen til bæredygtige digitale velfærdstilbud. Erfaringer fra andre kommuner viser, at digitale løsninger som implementering af skærmbesøg og medicinteknologi kan øge borgernes selvhjulpenhed, reducere behovet for fysiske besøg og styrke patientsikkerheden og frigøre ressourcer.

Det skal understreges at det er langt fra alle indsatser i Hjemmeplejen, der kan leveres via skærm, og langt fra alle borgere, der kan tilbydes denne form for besøg. Det vil være en individuel vurdering.

Erfaringer fra andre kommuner (bl.a. igennem KL’s teknologipartnerskab) viser, at mellem 7-11 % af hjemmeplejens fysiske besøg kan omlægges til skærmbesøg. Nogle arbejder med at 5-15 % af borgerne, der får hjælp fra Hjemmeplejen, skal modtage hjælp via skærm. Af den gruppe vil en andel af deres besøg kunne omlægges (eksempelvis 25 pct. af deres besøg, hvormed 75 % forbliver fysiske besøg). Typisk varer et skærmbesøg fra omkring 2 minutter. Det er dog forskelligt om der regnes på en gennemsnitlig længde af skærmbesøget, eller en procentsats på, hvor meget tid der kan effektiviseres pr. besøg.

KL udkom i september 2021 med en "Fælles erklæring om velfærdsteknologi, hvor der skitseres tre målsætninger. Disse tre målsætninger udgør fundamentet for implementering af løsninger som f.eks. Nexus Video til skærmbesøg, og bør inddrages i den strategiske og operationelle tilrettelæggelse af indsatser i Hjemmeplejen. De tre målsætninger er:

  1. Styrket kvalitet og sammenhæng for borgerne

    Velfærdsteknologi skal bidrage til, at borgerne oplever højere kvalitet i hjælpen, mere selvbestemmelse og sammenhæng i deres forløb.

  2. Bedre arbejdsmiljø og mere attraktive arbejdspladser

    Teknologi skal understøtte medarbejderne og mindske belastningen, så arbejdet bliver mere meningsfuldt og bæredygtigt.

  3. Effektiv ressource udnyttelse og øget kapacitet

Kilde:https://www.kl.dk/videncenter/viden-og-vaerktoejer/velfaerdsteknologi/faelles-erklaering-om-velfaerdsteknologi

De tre målsætninger ligger til grund for Sundhed og Omsorgs prioritering med implementering og arbejde med velfærdsteknologiske løsninger.

E-teamet vil får to hovedopgaver:

Skærmbesøg – er virtuelle besøg, hvor sundhedspersonale guider borgere i hverdagsopgaver som

  1. indtage medicin
  2. huske toiletbesøg
  3. huske mad og væske indtag
  4. guidning før og efter bad
  5. tilsyn/omsorg

Skærmbesøg sker via tablet som udlånes til borger.

Medicinteknologi – udrulning og drift af teknolog til medicinpåmindelse og -dispensering. Apparaterne opsættes hjemme hos borgeren. Medicinteknologien gør borgeren mere selvhjulpen og fri, samtidig styrkes medicinsikkerheden og tidsforbruget reduceres til udlevering af medicin. Gennem de sidste to år har der pågået en fokuseret indsats med at reducere antallet af traditionelle medicindoseringer hos borger ved at overgå til dosisruller, som pakkes på apoteket. Indsatsen har haft så stor effekt, at der er behov for at indføre medicinteknologi til yderligere at støtte borgere i at indtage medicin til rette tid. Der er gennem de senere år kommet valide produkter på markedet. Sundhed og Omsorg ønsker i 2026 og i årene frem, at implementere udvalgte medicinteknologier dels til påmindelse og dispensering. Det forventes at der frem mod 2029 kan implementeres 140 medicinteknologier.

Tiltaget med etablering af E-team – skærmbesøg og medicinteknologi harmonerer med kommunens Ældrepolitik, Digitaliseringsstrategi samt regeringens Ældrereform og Sundhedsreform.

På sigt vil E-teamet også kunne modtage nødkald fra borgere og sikre at rette hjælp ydes til borgeren. Dette vil reducere en række uhensigtsmæssige opkald til hjemmeplejen som ikke er reelle nødkald, men som i stedet omhandler spørgsmål. guidning osv.

Implementerings ledelse og etablering af E-team

For at sikre høj faglig og teknisk kvalitet er det erfaringen i flere kommuner at E-team bedst organiseres i et særskilt team, men med et meget tæt samarbejde med Hjemmeplejen og Myndighed. E-teamet ønskes etableret med implementeringsledelse, da overgang til skærmbesøg og medicinteknologi er en stor transformation i forhold til traditionel hjemmepleje. E-teamets ansatte skal opkvalificeres for at være højt kompetente i brugen af digitalvelfærdsteknologi i mødet med borgere. Teamet vil arbejde databaseret og løbende måle på teamets aktivitetsudvikling og fremdrift i implementeringen. Dette for at sikre, at skærm og medicinteknologi skaber værdi og effektivitet for både borgere og medarbejdere. Denne tilgang gør det muligt at justere og forbedre løsningerne undervejs, så teknologierne anvendes korrekt og med størst mulig effekt. Teamorganiseringen er desuden i overensstemmelse med den retning for udvikling af området, som RKSK vision har sat, og understøtter målet om øget digitalisering ved etableringen af et “e-distrikt.”

Der vil være en faseopdelt implementering fra 2026–2029 med årlig opfølgning og evaluering på faglige og økonomiske gevinster.

E-teamet bemandes initialt med implementeringsleder, sygeplejerske og social- og sundhedsassistenter i dag- og aftenvagt hele ugen. Herudover vil der være en udekørende social- og sundhedsassistent som opsætter og underviser borger i brugen af skærm og medicinteknologien og følger op ved spørgsmål.

Administrationen anbefaler at der oprettes en budgetsag til årets budget konference vedrørende ansøgning om dækning af implementeringsledelse og diverse etableringsomkostninger og lønudgifter, bil til teamet og afledte driftsomkostninger herunder husleje osv.

Anlægsudgifter og afledt drift vedrørende medicinteknologi og tablets til borger udlån beskrives særskilt i  anlægssagen om "Tablets til udlån til borgere".

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen om etablering af E-teamet til efterretning.

Administration opfordrer til, at der fremstilles en budgetsag til budgetkonferencen vedrørende ansøgning om etableringsomkostninger ved etablering af E-team - skærmbesøg og medicinteknologi.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

10: Gensidig orientering

Sagsnr:

Sagsfremstilling

A.
Opfølgning på KL´s Social- og Sundhedspolitisk Forum.

B.
Personsag.

C.
Oversigt over sager til Social- og Sundhedsudvalget 2025.
Oversigten er vedlagt.

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

11: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning
Kontaktoplysninger
Sundhed og Omsorg
Sundhed og Omsorg
Rødkløvervej 4
6950 Ringkøbing