Økonomi og skat

En ejendomsvurdering er statens vurdering af din boligs værdi. Det er Vurderingsstyrelsen under Skatteforvaltningen, der vurderer din ejendom.

Din ejendomsvurdering består af 2 værdier: ejendomsværdi og grundværdi. De 2 værdier bliver brugt til at beregne din boligskat. 

• Læs mere om den offentlige ejendomsvurdering

Vi vurderer som udgangspunkt din ejendom hvert 2. år. Du betaler boligskat af vurderingen de efterfølgende 2 år, indtil din næste vurdering kommer, og din boligskat reguleres igen.

Siden 2020 har vi vurderet ejendomme med et nyt vurderingssystem. Der kommer løbende nye ejendomsvurderinger ud til boligejerne. Du får besked med digital post, når din ejendomsvurdering er klar.

• Læs mere om, hvornår din vurdering kommer 

Som boligejer betaler du 2 slags boligskat:

• ejendomsværdiskat
• grundskyld

Boligskatterne beregnes som en procentdel (skattesats) af den offentlige ejendomsvurdering. Men inden skatterne beregnes, trækker Vurderingsstyrelsen 20 procent fra din vurdering. Der gælder nemlig et såkaldt forsigtighedsprincip, der tager højde for den naturlige usikkerhed, der altid vil være, når man vurderer en ejendom.

• Læs mere om boligskat på Vurderingsportalen

Nye boligskatteregler fra 1. januar 2024

Den 1. januar 2024 kommer der nye regler for boligskatten. Det betyder skattelettelser for 4 ud af 5 boligejere. Resten får en skatterabat, som beskytter deres boligøkonomi.

• Læs mere om de nye boligskatteregler på Vurderingsportalen

Ejendomsværdiskat

Ejendomsværdiskat skal betales af alle, der ejer en bolig i Danmark eller udlandet. Ejendomsværdiskat betales til staten via årsopgørelsen.

Størrelsen af din ejendomsværdiskat afhænger af din ejendomsværdi, altså hvor meget din bolig er vurderet til at være værd.

Til og med 2023 er der skattestop på ejendomsværdiskatten, og fra 2024 er din boligøkonomi beskyttet af lavere satser, skatterabat og indefrysning.

• Læs mere om ejendomsværdiskat på Vurderingsportalen

Grundskyld

Du betaler grundskyld – også kaldet ejendomsskat – til den kommune, din ejendom ligger i. Den enkelte kommune fastsætter selv satsen (grundskyldspromillen).

Til og med 2023 er der skatteloft med begrænsning på, hvor meget grundskylden kan stige. Fra 2024 er din boligøkonomi beskyttet af lavere satser, skatterabat og indefrysning.

• Læs mere om grundskyld på Vurderingsportalen

Siden 2018 har du muligvis fået indefrosset en del af din grundskyld. Det betyder, at du ikke løbende har betalt en eventuel stigning i grundskylden, hvis den har oversteget 200 kr. pr. ejendom pr. ejer. Det skal du først, når du sælger din bolig.

Indefrysningsordningen er frivillig. Du kan framelde dig ordningen og betale eventuelle stigninger i grundskylden på din ejendom.

• Læs mere om indefrysning af grundskyld 

Den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld er pr. 1. maj 2021 ændret til en frivillig ordning. Det betyder, at du via selvbetjeningen kan vælge at betale dine indefrosne grundskyldsstigninger.

Hvis du framelder dig ordningen

Hvis du framelder dig ordningen, skal du betale det samlede indefrosne beløb. Det er kun din andel af indefrysningen, du framelder. Eventuelle medejere skal selv framelde sig ordningen, hvis de ønsker det.

Hvis du framelder dig ordningen, men fortryder

Du kan ikke fortryde dit valg. Du kan dog tilmelde dig indefrysningsordningen igen fra og med næste ikke-forfaldne grundskyldsrate. Så bliver eventuelle fremtidige stigninger i grundskylden igen indefrosset.

Hvis du ikke framelder dig ordningen

Du kan fra- eller tilmelde dig det meste af året

• fra grundskyldsopkrævningen bliver udsendt, til opkrævningen forfalder
• ved den årlige beregning af grundskyld og udskrivning af ejendomsskattebilletter.

I disse tidsrum vil selvbetjeningen ikke være tilgængelig. I oversigten over dine ejendomme vil du blive oplyst om, hvornår du igen har mulighed for at fra- eller tilmelde dig. Hvis du ejer ejendomme i flere kommuner, kan du opleve, at du kan fra- eller tilmelde dig ordningen i én kommune, men ikke i en anden. 

Du kan søge om lån til at betale dine ejendomsskatter, hvis du eller din ægtefælle har nået folkepensionsalderen og får udbetalt social pension, delpension eller modtager efterløn. Disse lån kaldes også for pensionistlån.

For at få lånet skal du eller din ægtefælle:

• eje en ejendom, herunder også fritidsbolig, som bruges til beboelse
• have fast bopæl i Danmark eller i et land, hvor de danske skattemyndigheder kan få oplysninger om din eller din ægtefælles indkomst.

Lånet forrentes med en årlig rente og skal betales tilbage, når ejendommen sælges. Renten er på 1,53 procent (2023).

Du kan søge om pensionistlån til udbetaling 2 gange årligt – den 1. januar og den 1. juli.

Pensionistlån flytter fra kommunen til skatteforvaltningen

Fra den 1. januar 2024 overgår låneordningen til Skatteforvaltningen, men vilkårene vil i hovedtræk være de samme.

Kommunens håndtering af pensionistlån

Du kan ikke længere sende ansøgninger om pensionistlån til kommunen, fordi ansøgningsfristen til anden rate for 2023 er overskredet.

Lån oprettet før 2024 skal fortsat betales tilbage til kommunen. Det er også kommunen, der kan oplyse, hvor meget du evt. har lånt frem til den 1. januar 2024.

Skatteforvaltningens håndtering af pensionistlån

Fremover skal du ansøge om pensionistlån på TastSelv/boligskattelån på skat.dk. Det bliver muligt den 1. november 2023.

Ansøgningen foregår digitalt. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice.

På Vurderingsportalen kan du læse, hvordan du gør, hvis du vil klage over en ejendomsvurdering.

• Klage over ejendomsvurderinger - Vurderingsportalen

• Ejendomsvurdering

Med indefrysningsordningen for husstande får du mulighed for midlertidigt at indefryse en del af regningen for el, gas og fjernvarme, hvis prisen når over et fastsat prisloft, og senere afdrage lånet til din energivirksomhed over en årrække. Der er tale om en midlertidig og frivillig ordning, og du tilmelder dig ordningen direkte hos din energivirksomhed.

Indefrysningsordningen for husstande blev besluttet i en politisk aftale mellem regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier den 23. september 2022 og er en del af større aftale om vinterhjælp. Folketinget vedtog lovgivningen den 29. september 2022.

Indefrysningsordningen løber i 6 år. Det første år kaldes indefrysningsperioden, og det er i dette år, hvor du som husstand får mulighed for midlertidigt at indefryse en del af dine energiregninger. Når indefrysningsperioden er udløbet, følger et afdragsfrit år. I det afdragsfrie år skal du vælge, om du vil betale din gæld til din energivirksomhed, det samlede indefrosne beløb, på én gang – eller om du ønsker at afdrage gælden over en periode på 4 år.

Du kan til enhver tid vælge at udtræde helt af ordningen og indfri din gæld på én gang. Hvis du har udtrådt af ordningen, før indefrysningsperioden er ovre, kan du dog godt tilmelde dig ordningen igen senere.

Hvis du ønsker at benytte dig af ordningen, har du selv ansvar for at tilmelde dig på vegne af din husstand. Du tilmelder dig ordningen hos din energivirksomhed.

Ordningen for el- og gasregninger gælder fra den 1. november 2022 og ordningen for fjernvarme gælder fra den 1. januar 2023.

Din energivirksomhed kan oplyse dig om, hvordan du tilmelder dig.

For el og gas gælder ordningen for energiregninger udstedt fra den 1. november 2022 og  12 måneder frem. For fjernvarme gælder ordningen for energiregninger udstedt fra den 1. januar 2023 og 12 måneder frem.

Det er altså kun i ordningens første år, at du kan få indefrosset en del af din regning.

Ordningen gælder alle regninger, der er udstedt i indefrysningsperioden, og som ikke allerede er betalt. Det betyder, at du kan få indefrysning for dine aconto-regninger og periodeopgørelser, herunder også din evt. årsopgørelse for 2022.

Det afgørende for om en energiregning kan omfattes af ordningen er, at den er udstedt i indefrysningsperioden og ikke er betalt. Der er således ikke nogen tidsmæssig begrænsning ift., hvilken periode energiregningen kan dække.

Ordningen giver husstande mulighed for midlertidigt at få indefrosset en del af deres regning for el, gas og fjernvarme, hvis prisen når over et fastsat prisloft.

Prisloft for gas

 Du kan få indefrosset den del af din gasregning, der overstiger prisloftet.

• Prisloftet for gas er 5,84 kr. pr. m3, det er prisen før tariffer, afgifter og moms.

Hvis du tilmelder dig ordningen, vil du i indefrysningsperioden fortsat skulle betale den del af din gasregning, der er under prisloftet samt tariffer, afgifter og moms.

Bemærk, at du kan få indefrysning af dine regninger til gas, der er leveret via det sammenkoblede gassystem. Det er ikke muligt at få indefrysning for regninger til anden gas, herunder bygas og gasflasker.

Prisloft for el

Du kan få indefrosset den del af din elregning, der overstiger prisloftet.

• Prisloftet for el er 0,8 kr. pr. kWh. Det er prisen før tariffer, afgifter og moms.

Hvis du tilmelder dig ordningen, vil du i indefrysningsperioden fortsat skulle betale den del af din elregning, der er under prisloftet samt tariffer, afgifter og moms.

Prisloft for fjernvarme

Det er ikke alle fjernvarmevirksomheder, der skal tilbyde indefrysning. Det afhænger af virksomhedens seneste prisanmeldelse til Forsyningstilsynet. Din fjernvarmevirksomhed kan oplyse, om de er omfattet af indefrysningsordningen, og du dermed har mulighed for at få indefrosset en del af din varmeregning.

Hvis din fjernvarmevirksomhed er omfattet af indefrysningsordningen, vil du kunne få indefrysning for den del af din varmeregning, der overstiger 1,44 kr. pr. kWh. Prisloftet på 1,44 kr. pr. kWh er for den samlede pris for opvarmet vand.

Bemærk, at du kan få indefrysning af dine regninger for de løbende omkostninger forbundet med leverance af opvarmet vand. Det er ikke muligt at få indefrysning for regninger til engangsudgifter, fx til tilslutningsbidrag for nye fjernvarmeforbrugere.

Alle privatkunder hos et el-, gas- eller fjernvarmevirksomhed i Danmark har mulighed for at gøre brug af ordningen. Der er tale om en midlertidig og frivillig ordning, og du tilmelder dig direkte hos din energivirksomhed. Du får besked af din energivirksomhed, når tilmeldingen er åben, og du kan tilmelde dig. Energivirksomhederne er forpligtet til at informere deres kunder om ordningen.

Hvis din husstand betaler energiregningen direkte til en energivirksomhed, har du selv ansvar for at tilmelde dig ordningen hos din energivirksomhed. Det er kun den person i husstanden, som står på aftalen med energivirksomheden, der kan tilmelde sig ordningen. Du kan derfor ikke tilmelde dig på vegne af andre, også selvom I er del af samme husstand.

Hvis din husstand ikke er direkte kunde hos en el-, gas- eller fjernvarmevirksomhed, kan du ikke selv tilmelde dig ordningen.

Se nogle eksempler her:

• Hvis du bor til leje, og du betaler for dit energiforbrug direkte til din udlejer, og udlejer er kunde hos energivirksomheden. Så er det udlejer, der skal tilmelde sig ordningen hos energivirksomheden. Udlejer står for den lokale implementering ift. lejer(e).
• Hvis din husstand er medlem af en ejerforening, hvor ejerforeningen er kunde hos en energivirksomhed, og du betaler en del af energiforbruget. Så er det ejerforeningen, der skal tilmelde sig ordningen på vegne af dens medlemmer. Ejerforeningen står for den lokale implementering hos sine medlemmer.
• Hvis din husstand er medlem af en andelsforening, hvor andelsforeningen er kunde hos en energivirksomhed, og du betaler en del af energiforbruget, er det andelsforeningen, der skal tilmelde sig ordningen på vegne af dens medlemmer. Andelsforeningen står for den lokale implementering hos sine medlemmer.

Bemærk, at du for nogle energiregninger kan være direkte kunde, mens du i andre tilfælde ikke er den direkte kunde til en energivirksomhed. Det kan fx være, at du selv betaler elregningen direkte til energivirksomheden, men din boligforening betaler for fjernvarmeregningen. Her vil du selv kunne tilmelde dig ordningen for elregningen, men det er din boligforening, der skal tilmelde sig ordningen for fjernvarmeregningerne på vegne af dens medlemmer.

Når de nærmere vilkår for boligforeninger i indefrysningsordningen er på plads, kan du læse mere om reglerne på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

• Erhvervsstyrelsens hjemmeside

Du tilmelder dig ordningen hos din energivirksomhed.

• For el og gas trådte ordningen i kraft den 1. november 2022.
• For fjernvarme trådte ordningen i kraft den 1. januar 2023.

Din energivirksomhed kan oplyse dig om, hvordan du tilmelder dig.

Du kan løbende vælge at afmelde dig indefrysningsordningen. Du skal anmode din energivirksomhed om at blive afmeldt ordningen. Din energivirksomhed skal herefter stoppe med at lave indefrysning på dine fremtidige energiregninger.

Efter din afmelding skal du beslutte, om du vil tilbagebetale hele det indefrosne beløb på én gang, eller om du vil afdrage gælden over 4 år, når afdragsperioden starter.

Efter indefrysningsperioden på 12 måneder er udløbet, følger et afdragsfrit år, hvor der fortsat tilskrives renter på det indefrosne beløb, dvs. din gæld til din energivirksomhed.

Efter det afdragsfrie år skal du vælge, om du vil afdrage din gæld på én gang, eller om du vil afdrage gælden over 4 år. Det betyder, at du skal begynde at betale det indefrosne beløb tilbage 2 år efter, at ordningen træder i kraft.

Du skal senest én måned før det afdragsfrie år er udløbet meddele din beslutning til din energivirksomhed. Hvis du ikke meddeler din beslutning til din energivirksomhed, vil du automatisk blive tilmeldt afdragsordningen på 4 år.

Du skal betale renter af din gæld til din energivirksomhed. Renten for indefrysning af husstandes energiregninger er 2 pct. pr. år.

For de energiregninger, der er omfattet af indefrysningsordningen, påløber der renter fra dagen efter energiregningen forfalder.

Får jeg rentefradrag?

Renterne på det indefrosne beløb er fradragsberettigede, og det er din energivirksomheds ansvar at indberette forfaldne renter til Skatteforvaltningen.

Bemærk, at virksomheder, der ikke får en fortrykt årsopgørelse, selv har ansvar for at oplyse om renter til Skatteforvaltningen.

Din energivirksomhed skal oplyse dig om eventuelle gebyrer, inden du tilmelder dig ordningen. Hvis energivirksomheden forhøjer gebyret, skal du varsles denne forhøjelse mindst tre måneder inden.

Hvis du vælger at tilmelde dig ordningen, vil en del af energiregningen i indefrysningsperioden blive udskudt.

Du vil således fortsat skulle betale den del af regningen, der er under prisloftet.

Efter du har tilmeldt dig ordning, vil det samlede indefrosne beløb, din gæld,  fremgå af dine energiregninger – eller i et særskilt brev sammen med din regning.

Din energivirksomhed kan oplyse dig om, hvordan du ellers kan tilgå oplysninger om din indefrysning.

På den måde vil du løbende kunne følge med i, hvor meget din energivirksomhed har indefrosset af dine energiregninger.

Har du spørgsmål om indefrysning af din regning?

Det er din energivirksomhed, der administrerer indefrysningen af din energiregning. Hvis du har flere spørgsmål til indefrysningsordningen eller spørgsmål til din regning, skal du derfor kontakte din energivirksomhed.

Har du spørgsmål om lovgrundlaget og reglerne?

Den politiske aftale om indefrysningsordningen blev indgået den 23. september 2022, og Folketinget vedtog loven om en indefrysningsordning for høje energiregninger den 29. september 2022.

Du kan læse mere om lovgrundlaget og reglerne på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

• Erhvervsstyrelsens hjemmeside

Kontakt 

Erhvervsstyrelsen

Telefon:  70 80 91 81

Telefontider:

• Mandag, onsdag og fredag kl. 9-12
• Tirsdag og torsdag kl. 11-14

E-mail: energi@erst.dk