Pension 

Som dansk statsborger har du som hovedregel ret til folkepension. Dine indtægter og din samlivsstatus har betydning for din pensions størrelse. Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler og har ansvaret for din pension. Husk, at du skal give Udbetaling Danmark besked om ændringer digitalt på borger.dk

Efterløn

Efterløn er en frivillig ordning for medlemmer af en a-kasse. Efterløn giver dig mulighed for at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet. Kontakt evt. din a-kasse og hør mere om reglerne, eller læs mere om efterløn her på siden.

Tillæg

Som pensionist kan der være mulighed for at søge nogle tillæg. Det kan f.eks. være helbredstillæg (f.eks. tilskud til medicin, fodbehandling, briller, tandbehandling, tandproteser, fysioterapi, kiropraktor, høreapparat), varmetillæg, personlig tillæg og ældrecheck

Du kan få folkepension, når du når folkepensionsalderen, hvis du opfylder en række krav. Som folkepensionist kan du søge om tilskud til fx husleje og varmeudgifter.

Du får et brev fra Udbetaling Danmark to måneder før, du fylder 65 år. Her står der, at du nu kan søge folkepension. Søg og læs mere om:

Som folkepensionist har du mulighed for at søge om forskellige økonomiske tillæg og ydelser, der kan dække nogle af dine udgifter til fx varme, tandpleje og medicin. Måske kan du også få ældrecheck. Det afhænger af din situation og din såkaldte ’personlige tillægsprocent’, der bliver beregnet ud fra din og din eventuelle ægtefælle eller samlevers indkomst.

Vær opmærksom på, at hvis du får brøkpension, dvs. en brøkdel af den fulde pension, kan du måske få et personligt tillæg hos kommunen som supplement til din folkepension.

De typiske ydelser til folkepensionister er:

Som folkepensionist har du muligvis ret til ældrecheck - det afhænger af din formue og din personlige tillægsprocent. Hvis du har ret til ældrecheck, får du den automatisk udbetalt i januar sammen med din folkepension. Du skal altså ikke søge om at få ældrecheck.

Læs mere om:

Har du spørgsmål om ydelserne, kan du få hjælp på borger.dk/folkepension - her kan du:

  • få svar på de oftest stillede spørgsmål
  • se, hvilke frister du skal huske
  • få hjælp til at betjene dig selv på nettet – fx til at udfylde din ansøgning.

Du kan også kontakte Udbetaling Danmark:

Du kan søge kommunen om helbredstillæg, hvis du er folkepensionist. Du kan også søge, hvis du modtager førtidspension efter de gamle regler, dvs. reglerne fra før 2003.

Din personlige tillægsprocent og formue på ansøgningstidspunktet er afgørende for, om du kan få helbredstillæg. Vær opmærksom på, at du skal oplyse hvad din og din eventuelle ægtefælles/samlevers likvide formue er på ansøgningstidspunktet. Du kan ikke få helbredstillæg, hvis din likvide formue er over 84.300 kr. (2017).

Ved opgørelsen af likvid formue indgår:

  • indestående i pengeinstitutter m.v., herunder nedsparingslån og kassekredit med pant i fastejendom
  • kursværdien af obligationer
  • pantebreve i depot
  • kursværdien af deponerede børsnoterede aktier
  • kursværdien af investeringsforeningsbeviser
  • kontant beholdning
  • andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet.

Friværdi i fast ejendom bliver ikke regnet med i din likvide formue.

Er du gift eller har en samlever, bliver din ægtefælles/samlevers formue regnet med i formueopgørelsen.

Formuegrænsen gælder både på ansøgningstidspunktet og ved den årlige formueopgørelse.

Størrelsen af dit helbredstillæg afhænger af din personlige tillægsprocent. Hvis tillægsprocenten er mindre end 100, får du udbetalt tilsvarende mindre i helbredstillæg. Du kan ikke få helbredstillæg, hvis din personlige tillægsprocent er nul.

Den personlige tillægsprocent fastsættes af Udbetaling Danmark i forbindelse med beregningen af din pension. Du kan se størrelsen af din personlige tillægsprocent på din pensionsmeddelelse. Kommunen lægger Udbetaling Danmarks afgørelse om opgørelse af formue og den personlige tillægsprocent til grund ved sin afgørelse om helbredstillæg.

Med almindeligt helbredstillæg kan du få tilskud til medicin, tandlæge, høreapparat, fysioterapi, fodterapi, psykologhjælp og kiropraktorbehandling, hvis der kan gives tilskud til behandlingen efter sundhedsloven.

Hvis du opfylder betingelserne for helbredstillæg, har du løbende ret til tilskud til den egenbetaling, som ikke dækkes efter sundhedsloven.

Udvidet helbredstillæg til tandproteser, briller og fodbehandling

Med udvidet helbredstillæg kan du få tilskud til tandproteser, briller og fodbehandling, som du ikke kan få tilskud til efter sundhedsloven. Du får tilskuddet som et engangsbeløb, og du skal søge om det, inden du bestiller eller får udført behandlingen.

Det er kommunen, der vurderer, om der kan gives tilskud.

Kommunen kan indgå såkaldte ’prisaftaler’ med bestemte butikker eller behandlere, fx tandlæger, optikere eller fodbehandlere. Du skal selv betale en eventuel prisforskel, hvis du vælger at få hjælp hos en anden end dem, din kommune har indgået prisaftale med.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål om almindeligt eller udvidet helbredstillæg, skal du kontakte kommunen.


Helbredstillæggets størrelse afhænger af din personlige tillægsprocent. Tillægsprocenten bliver fastsat ud fra størrelsen af din og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt. Jo højere din tillægsprocent er, desto mere kan du få i tilskud.

Et helbredstillæg dækker op til 85 pct. af dine egne udgifter. Får du udvidet helbredstillæg til tandproteser, briller eller fodbehandling, kan du få dækket op til 85 pct. af den faktiske pris. Men hvis kommunen har indgået en prisaftale i forhold til den hjælp, du søger om, kan du kun få dækket op til 85 pct. af den pris, der er aftalt i prisaftalen.

Du kan søge om et personligt tillæg til at dække den del af udgiften, du selv skal betale.

Dit helbredstillæg beregnes herefter i forhold til, hvor stor din personlige tillægsprocent er. Hvis tillægsprocenten er mindre end 100, får du udbetalt tilsvarende mindre i helbredstillæg. Du kan ikke få helbredstillæg, hvis din personlige tillægsprocent er nul.

Du kan se størrelsen af din personlige tillægsprocent på din pensionsmeddelelse.

Du betaler ikke skat af helbredstillæg.

Har du fået bevilliget helbredstillæg, får det ikke betydning for udbetalingen af dit helbredstillæg, hvis din formue ændrer sig i løbet af året og kommer til at overstige formuegrænsen på 84.300 kr. (2017). Hvis din formue fortsat overstiger formuegrænsen ved næste årlige opgørelse, har du ikke længere ret til helbredstillæg.

Hvis din personlige tillægsprocent ændrer sig, kan der dog ske ændringer i den løbende udbetaling af helbredstillægget. Din personlige tillægsprocent omregnes løbende, hvis fx dine indtægter ændrer sig mere end rent midlertidigt. En omregning i løbet af året medfører ikke, at din formue skal vurderes på ny inden årets udløb.

Det er vigtigt, at du søger om tilskud, inden du får udført behandlingen, hvis du har behov for udvidet helbredstillæg til tandproteser, briller eller fodbehandling.

Bor du i udlandet, skal du kontakte Udbetaling Danmark for at søge om helbredstillæg.

Du kan søge om et personligt tillæg som hjælp til betaling af den del af din helbredsudgift, som helbredstillægget ikke dækker. Måske kan du også få andre tillæg.

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Hvis din klage derimod vedrører Udbetaling Danmarks afgørelse om fastsættelsen af din likvide formue eller personlige tillægsprocent, skal du sende klagen til Udbetaling Danmark.

Vedrører din klage Udbetaling Danmarks afgørelse om helbredstillæg i udlandet, skal du også sende klagen til Udbetaling Danmark, som skal modtage din klage senest fire uger efter, du har modtaget afgørelsen. Udbetaling Danmark skal herefter vurdere afgørelsen igen og sender sagen videre til Ankestyrelsen, hvis du ikke får ret i din klage.

Du skal ansøge kommunen om personligt tillæg.

Bor du i udlandet, skal du kontakte Udbetaling Danmark for at søge om personligt tillæg.

Du kan søge kommunen om personligt tillæg, hvis du er folkepensionist. Du kan også søge, hvis du modtager førtidspension efter de gamle regler, dvs. reglerne fra før 2003. Du skal være særligt vanskeligt stillet økonomisk for at kunne få personligt tillæg.

Kommunen foretager en konkret vurdering af dine samlede økonomiske forhold, når den vurderer, om du kan få personligt tillæg. I vurderingen indgår din formue, den sociale pension og alle andre indtægter.

Kommunen vurderer din formue og indtægt i forhold til den udgift, som du ønsker dækket af det personlige tillæg.

Kommunen kan anvende vejledende formuegrænser og rådighedsbeløb, når den vurderer, om du er i en økonomisk vanskelig situation.

Bor du i udlandet, skal du kontakte Udbetaling Danmark for at søge om personligt tillæg.

Der gælder ingen faste regler for, hvad et personligt tillæg kan gå til. Et personligt tillæg kan dække udgifter, som kommunen vurderer er rimelige og nødvendige. Det kan fx være udgifter til betaling af briller, tandbehandling og diætkost, som du ikke kan få dækket af andre former for tillæg.

Har du ikke boet i Danmark hele dit liv, modtager du måske en lavere pension, en såkaldt brøkpension. Du kan søge om et personligt tillæg til at få dækket et ekstra behov for hjælp.

Du betaler ikke skat af det personlige tillæg.

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Du kan klage til Ankestyrelsen, hvis du er uenig i Udbetaling Danmarks afgørelse om personligt tillæg i udlandet. Klagen skal sendes til Udbetaling Danmark, som skal modtage din klage senest fire uger efter, du har modtaget afgørelsen. Udbetaling Danmark skal herefter vurdere afgørelsen igen og sender sagen videre til Ankestyrelsen, hvis du ikke får ret i din klage.

Det er kommunen, der tilkender førtidspension. Dvs. det er kommunen, der vurderer, om du opfylder betingelserne for at få førtidspension. Men det er Udbetaling Danmark, der beregner og udbetaler din førtidspension, når du har fået den tilkendt. Du skal derfor kontakte Udbetaling Danmark, hvis du har spørgsmål om beregning og udbetaling af førtidspension.

Læs mere om førtidspension på:

Kontakt Udbetaling Danmark:

Delpension er en økonomisk kompensation til dig, der ønsker at gå ned i arbejdstid uden at forlade arbejdsmarkedet helt. For at få delpension skal du opfylde en række krav, herunder:

  • Du skal være født før den 1.januar 1959.
  • Du skal bo og arbejde i Danmark.
  • Du skal have nået delpensionsalderen.
  • Du må ikke have eller kunne få et efterlønsbevis.
  • Du skal opfylde nogle særlige regler for nedsættelse af arbejdstiden.

Der er forskellige regler for lønmodtagere og selvstændige, der ønsker delpension.

Delpensionen stopper, når du når folkepensionsalderen.

Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler delpension. Har du spørgsmål om delpension, kan du finde svar på borger.dk/delpension.

Her kan du:

  • søge delpension.
  • få svar på de oftest stillede spørgsmål om delpension.

Du kan også kontakte Udbetaling Danmark:

For at du kan gå på efterløn, skal du opfylde en række betingelser, herunder at:

  • Du skal være medlem af en a-kasse.
  • Du skal have nået efterlønsalderen. Efterlønsalderen bliver gradvist forhøjet til 62 år fra 2014 til 2017.
  • Du skal have betalt efterlønsbidrag i 30 år og senest have startet betalingerne på din 30 års fødselsdag. Du kan opnå ret til efterløn efter nogle mildere krav, hvis du er født før 1. januar 1978.
  • Du skal have ret til dagpenge, når du går på efterløn. Det betyder, at du bl.a. skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du må ikke være syg eller ude af stand til at påtage dig et arbejde. Du skal også opfylde beskæftigelseskravet, dvs. have arbejdet 52 uger inden for de sidste tre år. I visse tilfælde kan du få ret til efterløn, selvom din ret til dagpenge er brugt op, før du når efterlønsalderen.
  • Du eller dit pensionsselskab el.lign. skal have indberettet værdien af dine pensioner til din a-kasse.
  • Du skal bo i Danmark, Færøerne, Grønland, i et andet EU-/EØS-land eller i Schweiz.

Din ret til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen.

I skemaet kan du se din efterløns- og folkepensionsalder, og hvor mange år du højst kan få efterløn. I tabellen er vist den gældende efterløns- og folkepensionsalder. Er du født senere end 1962, vil din efterlønsalder kunne blive reguleret afhængigt af den forventede levetid.

Så længe kan du få efterløn

Fødselsdato

Efterlønsalder

Folkepensionsalder

År med fleksydelse

Frem til 31-12-1953

60

65

5

01-01-1954 til 30-06-1954

60½

65½

5

01-07-1954 til 31-12-1954

61

66

5

01-01-1955 til 30-06-1955

61½

66½

5

01-07-1955 til 31-12-1955

62

67

5

01-01-1956 til 30-06-1956

62½

67

01-07-1956 til 31-12-1958

63

67

4

01-01-1959 til 30-06-1959

63½

67

01-07-1959 til 31-12-1962

64

67

3

01-01-1963 til -

65

68

3

Hvis din fødselsdato er 01-01-67 eller senere: Efterlønsalderen og folkepensionsalderen genvurderes i 2020 og herefter hvert femte år. Der kan ske forhøjelse med op til et år. Genvurderingen sker på grundlag af en eventuel forhøjelse i den gennemsnitlige levetid i Danmark.

Hvis du ikke kan blive tilmeldt efterlønsordningen efter de almindelige regler, kan du i visse tilfælde melde dig til via fortrydelsesordningen.

Din a-kasse kan fortælle dig mere om betingelserne for ret til efterløn.

Du kan tidligst få efterløn fra det tidspunkt, hvor du opfylder betingelserne, og hvor a-kassen har modtaget din skriftlige ansøgning. Hvis du venter med at gå på efterløn, får du automatisk et efterlønsbevis fra a-kassen, når du opfylder betingelserne. Beviset giver dig ret til at gå på efterløn på et senere tidspunkt, selvom du ikke længere opfylder betingelsen om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx på grund af sygdom. Beviset giver dig også ret til nogle særlige fordele, hvis du venter med at gå på efterløn og arbejder i et vist omfang.

A-kassen kan have brug for oplysninger fra dig, når beviset skal laves. Det er vigtigt, at du giver oplysningerne hurtigt, da dit efterlønsbevis ellers først kommer til at gælde fra en senere dato.

Selvom du har et efterlønsbevis, skal du bl.a. opfylde beskæftigelseskravet, når du går på efterløn. Det betyder, at du skal have arbejdet i et vist omfang inden for de sidste tre år. Dette krav skal du som udgangspunkt opfylde gennem arbejde i Danmark. Det betyder, at du ved at tage arbejde i udlandet i flere år gradvis kan miste retten til efterløn.

Henvend dig i din a-kasse i god tid, inden du vil gå på efterløn. Du skal skriftligt søge om efterløn hos a-kassen. A-kassen undersøger, om du opfylder betingelserne for ret til efterløn. Desuden beregner a-kassen, hvor stor din efterløn kan blive.

Har du et efterlønsbevis eller er på efterløn, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag.

Din a-kasse kan fortælle dig mere om efterlønsordningen og om, hvordan du tilmelder dig.

Du kan få økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet og venter med at gå på efterløn. Det kræver dog, at du er født før 1. juli 1959 og opfylder den såkaldte udskydelsesregel: Du skal arbejde et vist omfang og vente med at gå på efterløn til højst tre år før folkepensionsalderen. Arbejdet skal svare til ca. 30 timer om ugen for fuldtidsforsikrede lønmodtagere.

Du får disse fordele, hvis du opfylder udskydelsesreglen:

  • Du kan få ret til efterløn med op til højeste dagpengesats – ellers får du højst 91 pct.
  • Du kan optjene ret til en skattefri præmie ved at arbejde. Skattefri præmie svarer reelt til en forhøjelse af din timeløn efter skat med mere end 25 kr.

Er du født før 1956, kan du derudover opnå, at visse af dine pensioner ikke får betydning for din efterløn.

Du kan optjene ret til en skattefri præmie, hvis du arbejder i den periode, du ellers kunne få efterløn. Er du født før 1. juli 1959, er det en betingelse, at du opfylder udskydelsesreglen, dvs. at du har udskudt efterlønnen til 3 år eller mindre før folkepensionsalderen og arbejdet i et vist omfang i ventetiden. Den skattefri præmie er en sum penge, som du ikke skal betale skat af.

A-kassen udbetaler den skattefri præmie til dig, når du når folkepensionsalderen.

Din a-kasse kan oplyse dig nærmere om fordelene ved at arbejde efter at have udskudt efterlønnen.

Her kan du få en vejledende beregning af, hvor meget du vil kunne få i efterløn.

A-kasserne træffer afgørelser om efterløn. Du kan klage over a-kassens afgørelse til Center for klager over Arbejdsløshedsforsikring. Hvis du er uenig i Center for klager over Arbejdsløshedsforsikrings afgørelse, kan du klage over afgørelsen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Du behøver ikke at gå på pension, når du når folkepensionsalderen. Det afhænger af dit behov, dine ønsker og din økonomiske situation. Flere og flere arbejdspladser har gode seniorordninger, som gør det muligt at trække sig gradvist tilbage.

Reglerne for, hvornår og hvordan man kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, ændrer sig løbende. Det er en god ide at holde sig ajourført.

Du kan med fordel gøre dig en række overvejelser, før du beslutter, hvornår det er rigtigt for dig at gå på pension:

  • Hvordan vil du leve som pensionist? Har du råd til at leve, som du ønsker, når du når folkepensionsalderen, eller vil du hellere vente og få flere penge i pension?
  • Hvordan er din eventuelle ægtefælles/samlevers situation? Vil I gå på pension samtidig, eller kan den ene eller I begge med fordel blive lidt længere i arbejde for at opretholde jeres levestandard?
  • Hvordan bliver din økonomi? Har du hele husstandens økonomi med i din betragtning? Bor du til leje, eller har du egen bolig med stor friværdi? Hvor stor er din arbejdsmarkedspension og din individuelle pension, og hvilke muligheder er der for at ændre på udbetalingerne fra ordningerne?
  • Hvordan er dit helbred? Har du mulighed for at blive længere på arbejdsmarkedet? Kan du få tilpasset dine arbejdsopgaver, hvis du har et hårdt fysisk arbejde? Har dit arbejde en seniorordning, som giver dig mulighed for at planlægge din overgang fra arbejdsmarkedet ud fra dine behov og ønsker?

Du har ret til at vente med at gå på pension, selvom du har nået folkepensionsalderen. På den måde kan du optjene ret til et større tillæg, og dermed bliver din folkepension større. Udskudt folkepension kaldes ’opsat pension’.

For at få ekstra tillæg skal du arbejde mindst 750 timer om året i den tid, du udskyder folkepensionen. Det svarer til ca. 14 ½ timer om ugen.

Du kan udskyde din pension i stedet for at gå på folkepension straks, når du når folkepensionsalderen. Eller du kan gå på pension i en periode og så vende tilbage i arbejde for at optjene en højere folkepension. Du kan udskyde folkepensionen i op til ti år i alt og højst i to perioder, hvor du modtager folkepension i den mellemliggende periode.

Jo længere tid du udskyder din folkepension, desto mere får du udbetalt i folkepension. Desuden afhænger tillæggets størrelse af din alder.

Husk, at du skal søge din folkepension, for at du kan udskyde pensionen og få ekstra tillæg.

Du kan udsætte udbetalingen af ATP Livslang Pension, til du fylder 75 år.

Du forhøjer din pension for hver måned, du udskyder den. Din pension forhøjes ud fra den tarif, der gælder for året. Du kan til enhver tid fortryde, at du har udskudt din udbetaling og begynde at få pensionen udbetalt.

Du har stor handlefrihed i forhold til, hvornår du ønsker at få din arbejdsmarkedspension og dine individuelle pensioner udbetalt. Udbetalingerne fra de forskellige ordninger behøver fx ikke gå i gang samtidig. Det giver dig mulighed for selv at tilrettelægge din økonomi som pensionist.

Fordelen ved selv at bestemme, hvornår pensionen skal udbetales, er, at du kan blive på arbejdsmarkedet og fx indbetale i længere tid til din arbejdsmarkedspension og individuelle pension. Det kan du fx gøre, hvis pensionen ellers ikke bliver stor nok i forhold til dine behov.

Desuden kan du i vidt omfang planlægge dine indtægter som pensionist, så de passer til dine ønsker og behov – fx større udbetalinger i starten og mindre udbetalinger senere.

Det fremgår af den enkelte pensionsaftale, hvornår du kan få din arbejdsmarkedspension eller individuelle pension udbetalt. Den aftalte pensionsalder vil ofte være 65 år eller mere, men der kan også være lavere obligatoriske pensionsaldre. I arbejdsmarkedspensioner kan det desuden være aftalt, at du ikke længere må være ansat i din stilling, når pensionen udbetales.

Pensionsbeskatningsloven bestemmer, hvordan din pension bliver beskattet. Det har betydning for beskatningen, hvor gammel du er, når du får din pension udbetalt. Det har også betydning, om din pensionsordning er oprettet efter 1. maj 2007, hvor der kom nye regler, som hæver aldersgrænserne for nogle. Den tidligste pensionsalder er mellem 60 og 62 år. Du skal betale op til 60 pct. i afgift af ordningens værdi, hvis du vil have pensionsopsparingen ud før dette tidspunkt.

Dine muligheder for at udskyde en arbejdsmarkedspension eller en individuel pension afhænger af, hvilken pension du har:

  • Livrente/livsvarig pension: En livrente er normalt livsvarig, men kan også udbetales over mindst ti år. Der er som regel ingen begrænsning for, hvornår udbetalingen senest kan påbegyndes. Men i nogle arbejdsmarkedspensioner vil der være en aldersgrænse på livrenter/livsvarig pension, så du senest skal begynde at få udbetalt pensionen, når du er 70 år. Du skal betale en afgift på 60 pct. af pensionsordningens værdi, hvis du opsiger din pensionsaftale, før pensionen kan blive udbetalt ifølge aftalen.
  • Ratepension: En ratepension bliver udbetalt over 10 til 25 år, og udbetalingerne skal senest begynde, når du er mellem 75 og 78 år. Sidste rate skal du i så fald have udbetalt, når du er mellem 85 og 88 år. Du kan efter skattelovgivningen altid lave en ratepension om til en livsvarig livrente efter aftale med pensionsinstituttet. Du skal betale en afgift på 60 pct. af ratepensionens værdi, hvis du opsiger din pensionsaftale, før pensionen kan blive udbetalt ifølge aftalen.
  • Kapitalpension: Du skal senest have din kapitalpension udbetalt, når du er mellem 75 og 77 år. Du kan altid lave en kapitalpension om til en ratepension eller en livrente/livsvarig pension. Du skal betale en afgift på 60 pct. af pensionsordningens værdi, hvis du opsiger din pensionsaftale, før pensionen kan blive udbetalt ifølge aftalen.

Dit pensionsselskab eller din pensionskasse kan give dig nærmere vejledning om udbetaling af pension.

Tjenestemandspension

Som tjenestemand kan du stoppe med at arbejde, når du når efterlønsalderen/pensionsudbetalingsalderen, men så bliver din pension mindre. Jo tidligere du stopper, jo mindre bliver pensionen. Pensionsnedsættelsen er bestemt af antal år indtil folkepensionsalderen.

Hvis du kan fortsætte med at arbejde som tjenestemand og udskyder din tjenestemandspension, bliver din pension større idet du maksimalt kan optjene 37 års anciennitet på ansættelse. Dvs., at hvis du først blev ansat som tjenestemand på fuld tid, da du var 33 år, har du optjent ret til fuld pension som 70-årig. Det kan derfor betale sig for dig at fortsætte med at arbejde som tjenestemand, til du er 70 år eller mere.

Du har ret til en såkaldt ’opsat pension’, fra hvis du holder op med at arbejde som tjenestemand uden at få pensionen udbetalt, og du har været tjenestemand i mindst tre år. Du kan få udbetalt en opsat pension ved folkepensionsalderen.

Hvis du vil have udbetalt en opsat pension, fra pensionsudbetalingsalderen, nedsættes pensionen i forhold til antallet af år indtil folkepensionsalderen. Alle statslige opsatte pensioner er registreret i centralt. Du kan evt. kontakte Udbetaling Danmark på Tjenestemandspension@stat-atp.dk

En opsat pension kan også udbetales, hvis din erhvervsevne er nedsat til halvdelen eller derunder.

Du kan få din opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, LD, udbetalt, fra du er 60 år.

Kontakt Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Hvis du ikke foretager dig noget, kontakter de dig, et par måneder inden du bliver 70 år.

Hvis du ikke reagerer, bliver din opsparing udbetalt automatisk.

Hvis du ønsker det, kan du lade pengene stå, så længe du ønsker. Så vil Lønmodtagernes Dyrtidsfond kontakte dig hvert femte år for at høre, om du stadig ønsker at lade pengene stå.

Udbetaling Danmark

Kontakt om pension og førtidspension

Udbetaling Danmark
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød

T:    70 12 80 61
Udbetaling Danmark

Kontakt om delpension

Udbetaling Danmark
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød

T:    70 12 80 82
Borgerservice Skjern

Åben man 10-17, tirs-fre 10-13.30

Borgerservice Skjern
Finderupsvej 9
6900 Skjern

T:    99 74 12 22
E:    post[mail]rksk.dk