Folkepension og efterløn
For at få efterløn er der 6 betingelser, du skal opfylde:
- A-kasse: Du skal være medlem af en a-kasse.
- Bopæl: Du skal bo i Danmark, på Færøerne, i Grønland, i et andet EU-/EØS-land, i Schweiz eller i Storbritannien.
- Efterlønsalder: Du skal have nået efterlønsalderen.
- Efterlønsbidrag: Du skal have betalt efterlønsbidrag i 30 år og senest have startet betalingerne på din 30-årsfødselsdag. Du kan få ret til efterløn efter nogle lempeligere krav, hvis du er født før 1. januar 1978.
- Dine pensionsforhold: Du, dit pensionsselskab eller lignende skal have indberettet værdien af dine pensioner til din a-kasse.
- Ret til dagpenge: Du skal have ret til dagpenge, når du går på efterløn. Det betyder, at du bl.a. skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du må altså ikke være syg eller ude af stand til at påtage dig et arbejde.
Du skal have haft en indtægt (indkomstkrav) på:
- Fuldtidsforsikret: 286.632 kr. (2026) inden for de sidste 3 år
- Deltidsforsikret: 191.088 kr. (2026) inden for de sidste 3 år.
I nogle tilfælde skal du i stedet for indkomstkravet opfylde et beskæftigelseskrav.
Beskæftigelseskravet er:
- Fuldtidsforsikret: 1.924 løntimer inden for de sidste 3 år
- Deltidsforsikret: 1.258 løntimer inden for de sidste 3 år.
I visse tilfælde kan du få ret til efterløn, selvom din ret til dagpenge er brugt op, før du når efterlønsalderen.
Du kan kontakte din a-kasse for at høre nærmere:
Du får et efterlønsbevis, hvis du:
- er berettiget til efterløn, når du når din efterlønsalder
- vælger ikke at gå på efterløn.
Efterlønsbevis giver dig ret til:
- at gå på efterløn på et senere tidspunkt
- efterløn, selvom du ikke længere opfylder betingelsen om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx på grund af sygdom
- nogle særlige fordele, fx mulighed for skattefri præmie, hvis du venter med at gå på efterløn og arbejder i et vist omfang.
A-kassen har muligvis brug for oplysninger fra dig, når beviset skal laves. Det er vigtigt, at du giver oplysningerne inden for den frist, som a-kassen oplyser. Gør du ikke det, vil dit efterlønsbevis først komme til at gælde fra en senere dato.
Hvis du har et efterlønsbevis eller er på efterløn, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag.
I skemaet nedenfor kan du se din efterløns- og folkepensionsalder. Du kan også se, hvor mange år du højst kan få efterløn.
Skema over fødselsdato, efterlønsalder, folkepensionsalder og antal mulige år på efterløn:
| Fødselsdato | Efterlønsalder | Folkepensionsalder | Mulige år med efterløn |
|---|---|---|---|
| 1. juli 1956 – 31. december 1958 | 63 | 67 | 4 |
| 1. januar 1959 – 30. juni 1959 | 63,5 | 67 | 3,5 |
| 1. juli 1959 – 31. december 1962 | 64 | 67 | 3 |
| 1. januar 1963 – 31. december 1966 | 65 | 68 | 3 |
| 1. januar 1967 – 30. december 1970 | 66 | 69 | 3 |
Hvis du vil gå på efterløn, skal du i god tid inden:
- henvende dig til din a-kasse
- skriftligt søge om efterløn hos a-kassen.
A-kassen undersøger, om du opfylder betingelserne for ret til efterløn. A-kassen beregner også, hvor stor din efterløn kan blive. Hvis du har ret til efterløn, men ikke går på efterløn, ved din efterlønsalder, vil a-kassen udstede et efterlønsbevis.
Du skal opfylde kravene om indkomst eller beskæftigelse
Selvom du har et efterlønsbevis, skal du bl.a. opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet, når du går på efterløn.
- Fuldtidsforsikret: Du skal have haft en indtægt på 286.632 (2026) eller have haft 1.924 løntimer inden for de sidste 3 år.
- Deltidsforsikret: Du skal have haft en indtægt på 191.088 kr. (2026) eller 1.258 løntimer inden for de sidste 3 år.
Dette krav skal du som udgangspunkt opfylde gennem arbejde i Danmark. Det betyder, at du gradvist kan miste retten til efterløn, hvis du arbejder i udlandet i flere år.
Født før 1. juli 1959: Du kan vente med at gå på efterløn og få en højere sats
For at få højere efterlønssats, skal du fortsætte med at arbejde og vente med at gå på efterløn. Det kræver dog, at du opfylder den såkaldte udskydelsesregel. For at opfylde udskydelsesreglen skal du arbejde et vist omfang og vente med at gå på efterløn. Arbejdet skal svare til ca. 30 timer om ugen for fuldtidsforsikrede lønmodtagere.
Din a-kasse kan oplyse dig nærmere om omfanget i dit konkrete tilfælde.
Som selvstændig er du underlagt de samme regler som lønmodtagere, når du ønsker at gå på efterløn. Men dit beskæftigelseskrav vurderes ud fra din virksomheds omsætning.
Begrænset ret til selvstændig virksomhed, når du er på efterløn
Du har kun ret til at drive selvstændig virksomhed i begrænset omfang, når du er på efterløn.
Det er en forudsætning, at
- du på forhånd har fået lov af din a-kasse. Tilladelsen fra a-kassen er nødvendig, uanset om du vil fortsætte en virksomhed, du allerede har, eller du vil starte en ny virksomhed. De timer, du arbejder, vil blive trukket i din efterløn.
- opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn.
Der er 4 forskellige ordninger, du kan få tilladelse til, hvis du ønsker at drive selvstændig virksomhed, mens du er på efterløn. Du kan få tilladelse fra din a-kasse.
På siden "Når du er på efterløn" kan du læse mere om de 4 ordninger under "Efterløn til selvstændige":
Hvis du får afslag på din ansøgning om at drive selvstændig virksomhed
Hvis du får afslag på din ansøgning, har du ikke mulighed for at få efterløn, før du har
- ændret dine virksomhedsforhold
- ansøgt igen
- fået godkendt din ansøgning.
Her kan du lave en vejledende beregning af din efterløn.
Du skal være medlem af en dansk a-kasse for at kunne betale efterlønsbidrag og få ret til efterløn. Du tilmelder dig ordningen hos din a-kasse.
Du skal begynde at betale efterlønsbidrag, senest fra du er fyldt 30 år.
Din a-kasse kan vejlede dig om din konkrete situation.
Som medlem af efterlønsordningen betaler du:
- fuldtidsforsikret: 593,00 kr. (2026) pr. måned
- deltidsforsikret: 396,00 kr. (2026) pr. måned.
A-kassen opkræver beløbet sammen med kontingentet for medlemskab af a-kassen.
For at få ret til efterløn, skal du:
- senest være gået i gang med at betale efterlønsbidrag, fra du er fyldt 30 år.
- betale efterlønsbidrag i højst 30 år.
Der gælder særlige regler for efterlønsbidrag i disse tilfælde:
- Hvis du er født før 1978, gælder der lempeligere regler for dig.
- Hvis du arbejder og/eller er arbejdsløshedsforsikret i udlandet, er der specielle regler. Din a-kasse kan vejlede dig nærmere.
Hvis du er født før 1. januar 1978, kan du få ret til fuld efterløn, selv om du ikke indbetaler til efterlønsordningen i 30 år. Afhængigt af din fødselsdato kan du være omfattet af en eller flere lempelige indbetalingskrav.
Født før 1. januar 1959
Hvis du er født før 1. januar 1959, kan du opfylde indbetalingskravet ved at opfylde 1 af disse 2 krav:
- Du har været medlem af en a-kasse og har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999 og indtil din efterlønsalder. Det vil sige, at du inden for de sidste 25 år skal have betalt efterlønsbidrag i mindst 20 år.
- Du har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999, og du har været medlem af en a-kasse i 20 år inden for de sidste 25 år.
Født i perioden 1. januar 1959 til 31. december 1975
Hvis du er født i perioden 1. januar 1959 til 31. december 1975, kan du opfylde indbetalingskravet ved at have:
- betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. januar 2008 og indtil din efterlønsalder.
- indbetalt efterlønsbidrag i mindst 25 år.
Bidragsfri periode: Du kan få en bidragsfri periode, dvs. blive fri for at betale efterlønsbidrag i en periode, hvis:
- du har betalt bidrag før 1. januar 2008, og du var under 35 år.
- du har betalt bidrag i 2007, og du var fyldt 35 år.
Hvis du er født før 1. juli 1964, har du mulighed for en bidragsfri periode, hvis du har:
- betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999
- betalt efterlønsbidrag i mindst 20 år inden for de sidste 25 år.
Født i perioden 1. januar 1976 til 31. december 1977
Hvis du er født i perioden 1. januar 1976 til 31. december 1977, opfylder du indbetalingskravet, når følgende gælder for dig:
- Du har betalt efterlønsbidrag i 30 år.
- Du startede med at betale efterlønsbidrag senest det år, du fyldte 32 år.
Du kan altid melde dig ud af efterlønsordningen. Udmeldelsen skal ske skriftligt til din a-kasse. Du kan få dine efterlønsbidrag tilbage gennem a-kassen, hvis du ikke har brugt efterlønsordningen. Dine bidrag skal som udgangspunkt overføres til en pensionsordning, men i visse tilfælde får du dine bidrag udbetalt kontant.
Du skal ikke betale skat eller afgift i disse 2 tilfælde
Du skal ikke betale skat eller afgift, hvis beløbet overføres til:
- danske pensionsordninger med løbende udbetaling og ratepensioner.
- en udenlandsk pensionsordning, der er godkendt af Skattestyrelsen. Pensionsordningerne skal opfylde visse krav.
Du skal betale skat eller afgift i disse 2 tilfælde
Du skal betale skat eller afgift, hvis;
- du får efterlønsbidraget kontant tilbage. I dette tilfælde skal du betale indkomstskat af efterlønsbidraget. I særlige situationer skal du i stedet for at betale indkomstskat betale en afgift på 30 procent.
- du får efterlønsbidraget overført til en udenlandsk pensionsordning, der ikke er godkendt af Skattestyrelsen. I dette tilfælde skal du betale en afgift på 60 procent af det tilbagebetalte beløb.
A-kassen trækker skat eller afgift fra, inden beløbet udbetales til dig eller overføres til en pensionsordning. Spørg din a-kasse, hvis du er i tvivl om, hvilke regler der gælder for dig.
Fortrydelsesordningen er en ordning, hvor du kan fortryde, at du har valgt efterlønsordningen fra. Det betyder, at du kan melde dig til igen og få efterløn. Du skal opfylde visse betingelser for at bruge ordningen.
Betingelserne for at tilmelde dig efterlønsordningen igen er:
- Du må ikke kunne opfylde de almindelige krav om indbetaling til efterlønnen, inden du når folkepensionsalderen.
- Hvis du er født efter 1972, skal du have været medlem af en a-kasse uafbrudt fra den dag, du fyldte 24 år.
- Hvis du er født før 1973, skal du have været medlem af en a-kasse uafbrudt fra den 1. januar 1997.
- Du skal have betalt efterlønsbidrag i mindst 15 år, den dag du når efterlønsalderen.
Hvis du er født før 1971: Hvis du er født før 1971 og ikke har betalt efterlønsbidrag fra den 1. januar 2008, kan du tidligst melde dig ind i efterlønsordningen igen 2 år efter, at du valgte ordningen fra. Havde du på samme tidspunkt ret til bidragsfri perioder, skal de perioder lægges oven i de 2 år.
Ulemper ved fortrydelsesordningen
Der kan være ulemper ved at være tilmeldt efterløn via fortrydelsesordningen i stedet for gennem den almindelige tilmelding. En ulempe kan være, at din efterløn og/eller din skattefrie præmie kan blive nedsat. Hvor meget den bliver nedsat, afhænger af, hvor mange år du mangler at betale til efterlønnen i den almindelige ordning.
Hvis du får en livstruende sygdom og mister retten til at gå på efterløn, skal du kontakte din a-kasse. A-kassen vil hjælpe dig med at søge dispensation hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det betyder, at du kan få dine indbetalte efterlønsbidrag udbetalt kontant.
Din sygdom skal være omfattet af bekendtgørelse om udbetaling af visse pensionsordninger ved livstruende sygdom.
A-kasserne træffer afgørelser om efterløn. Du kan klage over a-kassens afgørelse til Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring. Hvis du er uenig i Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikrings afgørelse, kan du klage over afgørelsen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Størrelsen af din efterløn afhænger af mange forhold, fx:
- hvornår du går på efterløn
- dine pensionsforhold
- om du arbejder, og hvor meget du arbejder.
Du kan højst få efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, du ville være berettiget til, hvis du i stedet var ledig.
- Fuldtidsforsikret: Op til 22.041 kr. (2026) pr. måned
- Deltidsforsikret: Op til 14.694 kr. (2026) pr. måned
For at få efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede, skal du have været fuldtidsforsikret i mindst 10 år inden for de seneste 15 år. Heraf skal mindst 52 uger være placeret lige før overgangen til efterløn. Du får efterløn efter den samme sats i al den tid, du er på efterløn. Satsen bliver dog reguleret årligt ud fra eventuelle ændringer i dagpengesatsen.
Din efterløn bliver nedsat i 2 situationer:
- Hvis du er født før 1. juli 1959 og vælger at gå på efterløn, før du opfylder udskydelsesreglen om at vente et vist antal måneder og arbejde et vist antal timer, kan du højst få 91 procent af dagpengenes højeste beløb. Det kan din a-kasse vejlede dig nærmere om.
- Hvis du er tilmeldt efterløn via fortrydelsesordningen, vil din efterløn blive sat ned med 2 procent af højeste dagpengesats for hver 12 måneder, du ikke har betalt efterlønsbidrag i forhold til den almindelige tilmelding. Du kan læse om fortrydelsesordningen på siden "Før du går på efterløn" under "Hvis du fortryder, at du har fravalgt efterlønnen":
Du får mindre i efterløn, hvis du har pensionsordninger
Du får mindre i efterløn, hvis du har pensionsordninger. Det gælder uanset, om du får pensionen udbetalt eller ej. Dit fradrag vil dog typisk blive større, hvis dine pensioner bliver udbetalt. Det er derfor vigtigt, at du orienterer din a-kasse, hvis du begynder at få udbetalt en pension, eller du får forhøjet en pensionsudbetaling.
Din a-kasse kan fortælle dig mere om efterlønnens størrelse.
Her kan du lave en vejledende beregning af din efterløn.
Før du går på efterløn, skal a-kassen vide, om de skal benytte dit hovedkort eller bikort. Du bør også rette din forskudsopgørelse på skat.dk, hvis du holder op med at arbejde.
Du får efterløn udbetalt bagud for 1 måned ad gangen, og udbetalingen sker den sidste bankdag i måneden. Det er a-kassen, som udbetaler din efterløn.
Du skal hver måned oplyse a-kassen om dit arbejde og dine andre aktiviteter, fx frivilligt arbejde eller selvbyg, i måneden.
Hvis du ikke har arbejde ved siden af efterlønnen, kan du efter aftale med a-kassen nøjes med at indsende oplysninger én gang hvert halve år. Du skal dog straks kontakte a-kassen, hvis dine forhold ændrer sig i løbet af de 6 måneder, fx hvis du får arbejde, holder ferie, eller hvis dine pensionsforhold ændrer sig.
Du modtager som udgangspunkt efterlønnen for 160,33 timer i måneden. Der er dog en mindsteudbetalingsregel, som betyder, at hvis du fx har arbejdet så meget, at din udbetalte efterløn bliver for mindre end 14,8 timer, så får du ikke efterløn den måned.
Hvornår stopper udbetaling af efterløn?
Du mister retten til efterløn senest ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen. Det betyder, at du får udbetalt efterløn måneden ud i den måned, hvor du når folkepensionsalderen.
Du har 3 pligter, når du modtager efterløn:
- Du skal fortsætte med at være medlem af din a-kasse og betale medlemsbidrag, mens du modtager efterløn. Du skal derimod ikke betale efterlønsbidrag, når du har fået et efterlønsbevis eller er på efterløn.
- Du skal hver måned indsende oplysninger til a-kassen om arbejde og andre forhold, der har betydning for udbetalingen af efterløn. Du kan risikere at miste retten til din efterløn i den pågældende måned, hvis a-kassen ikke har modtaget dine oplysninger senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb.
- Du skal oplyse din a-kasse om alt, der kan have betydning for din efterløn, fx
- Hvis du har lønnet eller ulønnet arbejde.
- Hvis der sker små eller store ændringer i dine pensioner eller pensionsforhold.
- Hvis du søger om – eller modtager – førtidspension.
- Hvis du flytter til eller arbejder i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz.
- Hvis du tager til et andet land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne eller Schweiz. Det kan også gælde for kortere ferier, afhængigt af hvilket land det drejer sig om.
Du kan i nogle tilfælde få efterløn med til udlandet, men du skal huske at give a-kassen besked.
EU/EØS lande, Grønland, Færøerne og Schweiz
Du kan bo og arbejde i et andet EU/EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz, mens du får efterløn. Der gælder dog særlige regler, som din a-kasse kan oplyse dig om.
Lande ud over EØS-lande, Grønland, Færøerne og Schweiz
I alle andre lande kan du opholde dig midlertidigt i sammenlagt 3 måneder hvert kalenderår, uden at det får betydning for din efterløn.
- Kortere ophold: Du skal altid give a-kassen besked. Det gælder også for kortere ferier.
- Fast bopæl: Hvis du ved, du vil tage fast bopæl uden for EØS-området, Grønland, Færøerne eller Schweiz, standser a-kassen udbetalingen af efterløn ved udrejsetidspunktet.
Du kan søge om at få genoptaget udbetalingen af efterløn, når du igen tager ophold inden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz.
Hvis du er udsendt for en dansk arbejdsgiver
Der gælder særlige regler for din ret til at få efterløn i udlandet. Din a-kasse kan vejlede dig nærmere om reglerne.
Hvilke lande er en del af EU/EØS?
- EU-landene er: Belgien, Bulgarien, Cypern (den græske del), Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Nederlandene, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.
- EØS: EU-landene kaldes sammen med Island, Liechtenstein og Norge for EØS-landene på baggrund af en aftale mellem EU og de 3 lande.
Et fradrag i din efterløn betyder, at du i nogle tilfælde får mindre udbetalt i efterløn, hvis du har arbejde og/eller indtægter.
Indtægter, som har betydning for din efterløn
Følgende indtægter har som udgangspunkt betydning for, hvor meget du får udbetalt i efterløn:
- Arbejde, som medfører indtægt eller efter sin art normalt medfører indtægt.
- Indtægter fra selvstændig virksomhed, som du driver.
- Løn, rådighedsløn mv. for en periode, hvor du ikke udfører arbejde – eller ydelser, der træder i stedet for arbejdet. Det kan fx være fratrædelsesgodtgørelse, hvor din arbejdsgivers opsigelsesvarsel ikke er overholdt.
- Indtægter fra borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke anses for arbejde, fx vurderingsmand, medlem af menighedsråd og bestyrelsesarbejde i aktieselskaber og i bolig- og grundejerforeninger.
- Indtægter fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker og film mv.
- Legater.
- Udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.
- Feriegodtgørelse og løn under ferie. Læs mere i afsnittet ”Ferie, mens du er på efterløn”.
Listen er ikke udtømmende.
Der er en række indtægter, som ikke har betydning for din efterløn, fx forpagtningsafgifter og underholdsbidrag. Kontakt din a-kasse, hvis du ønsker at finde ud af, om en indtægt har betydning for din efterløn.
Hvis du udfører frivilligt, ulønnet arbejde, kan du gøre det, uden at det påvirker beløbet, du får udbetalt i efterløn.
Ved frivilligt, ulønnet arbejde forstås arbejde, som du udfører ulønnet for frivillige organisationer, foreninger eller lignende, og som ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde.
Lønarbejde fradrages som udgangspunkt i din efterløn time for time. Hvis du tjener mindre end 305,59 kr. (2026) i timen, er du dog berettiget til lempet fradrag. Et fradrag i din efterløn vil sige, at du får mindre udbetalt i efterløn, og et lempet fradrag betyder, at fradraget ikke er helt så stort som normalt.
Det betyder:
Hvis du tjener mindre end 305,59 kr. (2026) i timen, men mere end 148,97 kr. (2026) i timen, omregnes din lønindtægt til timer ved at dividere din løn med 305,59 kr. (2026).Er din timeløn mindre end 148,97 kr. (2026), sættes lønnen til 148,97 kr. (2026), når det lempede fradrag skal beregnes.
Når du gør brug af reglen om lempet fradrag, må du ikke arbejde mere end følgende timetal:
- Fuldtidsforsikret: 128 arbejdstimer pr. måned med lavere timeløn end 305,59 kr. (2026).
- Deltidsforsikret: 104 arbejdstimer pr. måned med lavere timeløn end 305,59 kr. (2026).
Hvis du arbejder i flere timer end antal timer ovenfor, får du ikke efterløn i den pågældende måned. Det lempede fradrag gælder kun for de første 47.233 kr. (2026) før skat, du tjener på lønnet arbejde pr. år. Derefter vil fradraget stige til det normale beløb. Beløbet på de 47.233 kr. (2026) bliver forholdsmæssigt sat ned i det år, hvor du enten går på efterløn eller når folkepensionsalderen.
Det kan være svært at finde ud af, hvordan lempet fradrag påvirker, hvor meget du får i efterløn. Kontakt din a-kasse, hvis du er i tvivl.
Hvis du holder ferie med løn eller feriegodtgørelse, bliver din udbetalte efterløn mindre. Der bliver trukket i din efterløn dag for dag, mens du holder ferien.
Din efterløn bliver på samme måde nedsat, hvis du har optjent feriepenge efter ferieloven eller andre feriebestemmelser, og feriepengene enten:
- udbetales i efterlønsperioden
- udbetales op til 3 måneder før, du går på efterløn, uden at ferien holdes.
Hvis feriepengene før skat er mindre end din efterløn før skat, kan du få udbetalt forskellen som efterløn.
Du kan som lønmodtager få omregnet din feriegodtgørelse fra dage til timer. Så kan du se, hvor meget mindre din efterløn skal være på grund af ferie.
Kontakt din a-kasse, hvis du gerne vil vide mere om, hvordan ferie har betydning for din efterløn.
Hvis du er på efterløn og yder en ekstra indsats ved at arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 eller 2024, har det ekstra arbejde ikke betydning for udbetalingen af din efterløn.
Det gælder, når:
- du modtager efterløn og begynder at arbejde i sundhedsvæsenet
- du er offentligt eller privat ansat, også når du arbejder på deltid
- du arbejder som lønmodtager i Danmark, EU/EØS, Schweiz eller Storbritannien.
Du skal oplyse om arbejdet på det ydelseskort, også kaldet efterlønskortet, du som efterlønner udfylder og sender til din a-kasse.
Du er allerede på efterløn og begynder et nyt arbejde i sundhedsvæsenet den 1. januar 2023 eller senere
Dit nye arbejde har ikke betydning for udbetaling af din efterløn i 2023/24.
Du begynder et nyt arbejde i sundhedsvæsenet den 1. januar 2023 eller senere og går på efterløn efter, at arbejdet er begyndt
Her er det kun dit merarbejde, der ikke har betydning for udbetalingen af din efterløn i 2023/24.
Du begynder et nyt arbejde i sundhedsvæsenet før den 1. januar 2023 og modtager efterløn
Her er det kun dit merarbejde, der ikke har betydning for udbetalingen af din efterløn i 2023/24.
Hvad er merarbejde?
Merarbejde er alt arbejde, som:
- du udfører ud over det, der står i din ansættelseskontrakt
- giver dig ret til at få løn for det ekstra arbejde.
Det gælder uanset, om du er fuldtidsansat eller deltidsansat. Hvis du ikke har en øvre arbejdstid i din ansættelseskontrakt, er det ikke merarbejde.
Arbejde i sundhedsvæsenet, som er uden betydning for udbetalingen af din efterløn, er:
- på offentlige sygehuse
- som regionsdrevet lægevagt og præhospitalt ambulancepersonale
- på regionsklinikker
- i praksissektoren, som er reguleret af overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og de forhandlingsberettigede foreninger, herunder praktiserende speciallæger, alment praktiserende læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, praktiserende tandlæger, tandplejere, praktiserende psykologer og sundhedspersonale ansat på Øfeldt-centrene
- i den kommunale sundheds- og ældrepleje
- på privathospitaler, der udfører opgaver under regionale udbud eller det udvidede frie sygehusvalg.
Det gælder både arbejde inden for psykiatrien og somatikken og arbejde med at levere kommunale og regionale sundhedsydelser, som er udført af ansatte hos private leverandører.
Din a-kasse kan vejlede dig nærmere om reglerne, og hvordan du skal forholde dig.
Du skal sende en erklæring til din a-kasse, som din arbejdsgiver skal udfylde om dit arbejde i sundhedsvæsenet. Erklæringen hedder også en arbejdsgivererklæring, og du skal sende den med første gang, du oplyser om dit arbejde til din a-kasse.
Du skal løbende oplyse om dine løntimer mv. fra arbejdet på det ydelseskort (også kaldet efterlønskort), som du plejer at sende til din a-kasse.
Ændringer i din ansættelse: ny arbejdsgivererklæring
Hvis der sker ændringer i din ansættelse, fx hvis du får nye eller andre arbejdsfunktioner, skal du indsende en ny arbejdsgivererklæring. Du skal også indsende en ny erklæring, hvis du får nyt arbejde i sundhedsvæsenet. Du kan finde erklæringen her:
Hvis du har yderligere spørgsmål, skal du kontakte din a-kasse.
Du er som udgangspunkt selvstændig erhvervsdrivende i forhold til efterlønsreglerne, hvis du er i en af følgende 2 situationer.
- Du udsteder en faktura eller en regning for det arbejde, som du har udført, til din arbejdsgiver.
- Du afregner moms.
Din a-kasse kan vurdere din konkrete situation.
Du kan få tilladelse til at drive selvstændig virksomhed og samtidig få efterløn efter en af 4 ordninger:
- Efterløn til selvstændige, som fortsætter med 80,17 timer månedligt.
- Efterløn til selvstændige, som fortsætter en hovedbeskæftigelse med 962 timer årligt.
- Efterløn til selvstændige efter 400-timers-ordningen (bibeskæftigelse).
- Efterløn til selvstændige med en enkeltstående arbejdsopgave.
Læs mere om de 4 ordninger her på siden.
80,17-timers-ordningen giver dig mulighed for at fortsætte med at arbejde præcis 80,17 timer månedligt i din selvstændige virksomhed, hvis du inden overgangen til efterløn har drevet den som din hovederhverv.
Det betyder, at du har mulighed for at få op til 80,16 timers efterløn månedligt.
Du skal opfylde 4 betingelser for at kunne gå på efterløn efter 80,17-timers-ordningen:
- Du skal varigt have nedsat din arbejdstid i din virksomhed til præcis 80,17 timer pr. måned. Nedsættelsen skal være sket inden for de seneste 6 måneder inden ansøgningen.
- Din selvstændige virksomhed skal være en, du fortsætter, fra før du gik på efterløn.
- Du skal have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i de sidste 3 hele regnskabsår.
- Du skal under driften have været forsikret som selvstændig.
Der er ikke noget øvre loft på indtægterne fra din virksomhed. Du kan også have ansatte i virksomheden, og din ægtefælle kan deltage i driften.
Kontakt din a-kasse, hvis du du har brug for hjælp og vejledning i forhold til ordningen.
962-timers-ordningen giver dig mulighed for at arbejde op til 962 timer om året i din egen virksomhed.
Du kan dog maksimalt få 962 timers efterløn om året, hvis du arbejder efter denne ordning.
Du skal opfylde 4 betingelser for at kunne gå på efterløn som selvstændig efter 962-timers-ordningen:
- Du har varigt nedsat din arbejdstid i din virksomhed til højst 962 timer per kalenderår.
- Virksomheden skal være baseret på din egen arbejdskraft. Din ægtefælle kan dog fortsat arbejde i virksomheden, hvis ægtefællen også har gjort det i væsentligt omfang i de sidste 3 hele regnskabsår.
- Du skal have drevet selvstændig virksomhed som din hovederhverv.
- Din årlige skattepligtige indtægt fra virksomheden er halveret i forhold til gennemsnittet af virksomhedens skattepligtige indkomst de sidste 3 år, før du overgår til efterløn.
Ændringerne i din årlige skattepligtige indtægt skal være sket inden for de seneste 6 måneder inden ansøgningen.
I særlige tilfælde kan du få tilladelse til at ansætte en enkelt person i virksomheden. Det samlede tidsforbrug i virksomheden – dit eget og den ansattes – må dog tilsammen højst være på 962 timer om året. Tilladelsen får du fra Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring. Din a-kasse kan hjælpe dig med at søge.
Når du er på 962-timers-ordningen, vil du altid få trukket mindst 52 timer per måned i din efterløn, selvom du har arbejdet mindre i virksomheden.
Uanset hvor meget eller hvor lidt du arbejder, vil du under 962-timers-ordningen ikke kunne få mere end 962 timers efterløn udbetalt om året.
Kontakt din a-kasse, hvis du du har brug for hjælp og vejledning i forhold til ordningen.
400-timers-ordningen giver dig mulighed for at drive en lille virksomhed, hvor du kan arbejde op til 400 timer om året.
Det er en betingelse, at dækningsbidrag, som er indtægten fratrukket de variable omkostninger, ikke overstiger 97.410 kr. (2026).
Din selvstændige virksomhed kan enten
være helt nystartet eller en virksomhed, du viderefører fra før, du gik på
efterløn. Hvis du driver et interessentskab, kan nettoomsætningen være større
end 97.410 kr. (2026), men din egen andel skal holde sig inden for
grænsen.
Kontakt din a-kasse, hvis du du har brug for hjælp og vejledning i forhold til ordningen.
Du kan få tilladelse til at udføre en enkeltstående arbejdsopgave som selvstændig virksomhed, mens du får efterløn. Du skal opfylde disse betingelser:
- Du udfører en enkeltstående opgave, der har karakter af selvstændig virksomhed.
- Du må højst bruge 400 timer på opgaven.
- Opgaven må højst vare 6 måneder.
Hvad er enkeltstående arbejdsopgaver?
Arbejdsopgaven kan være en, du fortsætter, fra før du gik på efterløn, eller det kan være en ny, som du gerne vil påbegynde. Opgaven kan ikke godkendes som enkeltstående, hvis du foretager handlinger, der kan anses for at være etablering af en vedvarende selvstændig virksomhed, som lægger op til, at opgaven varer over 6 måneder. Det kan være tilfældet, hvis du fx annoncerer, køber driftsmidler, indretter lokaler eller lignende.
Du kan kun få tilladelse til en enkeltstående arbejdsopgave 1 gang, efter du er overgået til efterløn.
Kontakt din a-kasse, hvis du du har brug for hjælp og vejledning i forhold til ordningen.
Du skal søge om tilladelse til selvstændig virksomhed hos din a-kasse.
Det er vigtigt, at du søger om tilladelsen i god tid. Du kan søge op til 6 måneder, før du vil på efterløn. Det er også vigtigt, at du hurtigst muligt giver alle de oplysninger, a-kassen beder om, så a-kassen kan vurdere din sag hurtigst muligt.
Dit arbejde i den selvstændige virksomhed skal være afgrænset
Du skal gøre det sandsynligt over for a-kassen, at dit arbejde som selvstændig holder sig inden for rammerne af den af de 4 ordninger, du har valgt, når du søger om lov til at drive selvstændig virksomhed. Dit selvstændige arbejde skal begrænse sig til det, a-kassen giver dig tilladelse til.
Du kan ikke få efterløn, før du har ændret dine virksomhedsforhold, har ansøgt igen og har fået det godkendt.
Du skal hver måned indsende dit efterlønskort til din a-kasse. I efterlønskortet skal du oplyse arbejde og andre forhold, der har betydning for udbetalingen af efterløn. Det kan fx være:
- de arbejdstimer, du bruger på virksomheden
- den tid, du bruger på administration, rengøring, transport, regnskab eller lignende
- de timer, som andre har arbejdet i eller for virksomheden
Listen er ikke udtømmende. Kontakt din a-kasse, hvis du er i tvivl.
Udbetaling af din efterløn bliver forsinket, hvis du afleverer dit efterlønskort for sent. Du kan også risikere at miste retten til din efterløn i den pågældende måned, hvis a-kassen ikke har modtaget dine oplysninger senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb.
Kontakt din a-kasse, hvis du vil vide mere om efterlønskort i din a-kasse, da efterlønskort kan være forskellige i forskellige a-kasser.
Du skal sammen med din revisor udfylde et årsskema til a-kassen med oplysninger om virksomhedens omsætning, hvis det er relevant for den ordning, du får efterløn efter.
Kontakt din a-kasse, hvis du ikke har et årsskema.
Hvis du afleverer årsskemaet for sent, kan udbetalingen af din efterløn blive forsinket.
Du skal desuden oplyse, hvis der sker ændringer i din virksomhed, fx hvis:
- indtægten i virksomheden stiger
- du indfører nye åbningstider, annonceringsmetoder eller andre ændringer i virksomheden
- du ansætter en vikar eller hyrer en maskinstation
- du bruger flere arbejdstimer end først antaget.
Du skal altid søge ny tilladelse hos a-kassen, inden du udvider eller ændrer din virksomhed, hvis du ikke har tilladelse til det i forvejen.
A-kassen standser udbetalingen af din efterløn, hvis det viser sig, at du har arbejdet for meget eller for længe. Hvornår du kan få efterløn igen afhænger at, hvilken efterlønsordning du er på:
- 80,17 timers-ordning: Du kan først få efterløn fra den 1. januar i det følgende kalenderår. A-kassen kan dog i særlige tilfælde tillade, at du arbejder mere end 80,17 timer om måneden i en periode på op til 3 måneder, mens du er på 80,17 timers-ordningen. Du vil dog ikke kunne få efterløn i perioden.
- 962-timers-ordningen, og hvis du allerede har fået efterløn for 962 timer i det indeværende kalenderår: Du kan først få efterløn fra den 1. januar i det følgende år.
- 400 timers-ordning: Du kan først få efterløn fra den 1. januar i det følgende kalenderår.
- Ordningen med en enkeltstående opgave: Du kan først få efterløn igen, når du har afsluttet opgaven.
Hvis du skal have efterløn igen, efter den har været stoppet, skal du kunne sandsynliggøre over for a-kassen, at overskridelsen ikke sker igen.
Hvis du ønsker at gå på efterløn midt i et regnskabsår, kan du og din virksomhed få problemer med at holde sig inden for den enkelte ordnings grænser. Du kan da søge om forhøjelse af grænserne, men ansøgningen skal ske, inden du går på efterløn.
A-kasserne træffer afgørelser om efterløn. Du kan klage over a-kassens afgørelse til Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring. Hvis du er uenig i Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikrings afgørelse, kan du klage over afgørelsen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Du kan få folkepension, fra du er mellem 65 og 68 år afhængigt af, hvornår du er født.
| Fødselsdato | Folkepensionsalder |
|---|---|
| 31. december 1953 eller tidligere | 65 år |
| 1. januar 1954 – 30. juni 1954 | 65 ½ år |
| 1. juli 1954 – 31. december 1954 | 66 år |
| 1. januar 1955 – 30. juni 1955 | 66 ½ år |
| 1. juli 1955 – 31. december 1962 | 67 år |
| 1. januar 1963 – 31. december 1966 | 68 år |
| 1. januar 1967 eller senere | 69 år |
Tallene i skemaet er vejledende. Folkepensionsalderen kan blive forhøjet, fordi den bliver tilpasset ud fra den gennemsnitlige levealder.
Som folkepensionist har du mulighed for at søge om forskellige økonomiske tillæg og ydelser, der kan dække nogle af dine udgifter til fx varme, tandpleje og medicin. Måske kan du også få ældrecheck. Det afhænger af din situation og din såkaldte ’personlige tillægsprocent’, der bliver beregnet ud fra din og din eventuelle ægtefælle eller samlevers indkomst.
Vær opmærksom på, at hvis du får brøkpension, dvs. en brøkdel af den fulde pension, kan du måske få et personligt tillæg hos kommunen som supplement til din folkepension.
Du kan læse om de typiske ydelser til folkepensionister på borger.dk:
Som folkepensionist har du muligvis ret til ældrecheck - det afhænger af din formue og din personlige tillægsprocent. Hvis du har ret til ældrecheck, får du den automatisk udbetalt i januar sammen med din folkepension.
Hvis du ikke tidligere har oplyst Udbetaling Danmark om din formue til ældrecheck, skal du dog gøre det for at få udbetalt ældrechecken.
Læs mere på borger.dk
For at udskyde din folkepension skal du:
- have ret til folkepension
- arbejde mindst 750 timer inden for et kalenderår
- kunne dokumentere, at du arbejder. Du får besked, hvis du skal indsende dokumentation.
Hvis du udskyder din folkepension mindre end et kalenderår, bliver det antal timer, du skal arbejde, tilpasset perioden. Hvis du fx udskyder din folkepension fra 1. juli til 31. december, så skal du arbejde mindst 375 timer.
Læs mere på borger.dk.
Hvad får jeg ud af at udskyde min folkepension?
Når du udskyder din folkepension, optjener du en venteprocent. Jo længere tid du udskyder din folkepension, desto mere optjener du i venteprocent. Når du senere vælger at få din folkepension udbetalt, betyder det, at du får mere i folkepension i form af et ventetillæg.
Størrelsen på ventetillægget afhænger af din venteprocent.
Ventetillæg bliver beregnet som en procentdel (venteprocenten) af dit grundbeløb og pensionstillæg, medmindre du vælger at få dit grundbeløb udbetalt som et engangstillæg.
Vær opmærksom på at Udbetaling Danmark først kan beregne din venteprocent, når du vælger at få din folkepension udbetalt.
Venteprocenten afhænger af:
- hvor længe du udskyder pensionen
- hvor gammel du er på det tidspunkt, hvor du vælger at få folkepensionen udbetalt
- hvordan du vælger at få dit ventetillæg udbetalt
Udbetaling Danmark anbefaler, at du kontakter en privat rådgiver, hvis du vil have rådgivning om, om det kan betale sig for dig at udskyde din pension. Udbetaling Danmark kan kun vejlede dig om reglerne.
Opgørelsen vil enten vise at:
- Du har fået den folkepension, du har ret til.
- Du har fået for meget i folkepension, og du skal betale penge tilbage.
- Du har fået for lidt i folkepension, og du skal have penge tilbage.
Hvornår gør Udbetaling Danmark min folkepension op?
Udbetaling Danmark gør din folkepension op fra juni, når din årsopgørelse er klar fra Skattestyrelsen.
Hvis du eller samlever har en selvstændig virksomheder, gør Udbetaling Danmark din/jeres pension op i september, når begge jeres årsopgørelse fra Skattestyrelsen er klar.
Hvordan gør Udbetaling Danmark min folkepension op?
Udbetaling Danmark laver opgørelsen af din folkepension på baggrund af din årsopgørelse fra Skattestyrelsen. I brevet om opgørelsen af din folkepension, kan du se hvilke indkomstoplysninger Udbetaling Danmark har beregnet din pension ud fra.
Har du spørgsmål om folkepension, kan du læse mere på borger.dk.
Her kan du:
- få svar på de oftest stillede spørgsmål
- se, hvilke frister du skal huske
- få hjælp til at betjene dig selv på nettet – fx til at udfylde din ansøgning.
Du kan også kontakte Udbetaling Danmark. Læs mere på borger.dk.
6950 Ringkøbing
6900 Skjern