Regler og muligheder
Valg er på mange måder stramt reguleret, så alt foregår på demokratisk vis.
Her på siden kan du finde oplysninger om valgkort, valgplakater og det danske valgsystem generelt.
Se også hvordan du kan følge valget hjemme fra din stue på valgaftenen.
I forbindelse med valg må du hænge valgplakater op på offentlige veje uden forudgående tilladelse fra kl. 12.00 den 4. lørdag før valgdagen.
Valgplakaterne og de midler, der er brugt til at hænge/sætte dem op med (strips, snore, spyd med videre) skal være taget ned igen senest kl. 24.00 otte dage efter valgdagen.
I forbindelse med byråds-/regionsrådsvalget den 18. november må valgplakater sættes op fra den 25. oktober 2025 kl. 12.00 og skal være nedtaget senest den 26. november 2025.
Læs mere om Indenrigs- og Sundhedsministeriets regler for ophængning af valgplakater.
På Vejdirektoratets hjemmeside kan du finde information, der konkret kan hjælpe dig med, hvor, hvordan og hvornår du må opsætte valgplakater.
Hvornår modtager du dit valgkort
Du kan forvente at modtage dit valgkort senest 5 dage før et kommende valg.
Har du ikke modtaget et valgkort, eller er der fejl på dit valgkort, kan du kontakte Borgerservice, tlf. 99 74 24 24.
For at få udleveret din stemmeseddel på afstemningsstedet skal du aflevere det valgkort, som du har fået tilsendt med posten, til valglisteføreren og oplyse din fødselsdato. Husk at møde op på det korrekte valgsted!
Har du mistet eller glemt dit valgkort, eller har du ikke modtaget et valgkort, kan du få udskrevet et nyt på afstemningsstedet, hvis du har medbragt legitimation, fx dit pas, kørekort eller dit sundhedskort (det gule sygesikringsbevis). Det er således ikke en betingelse for at få lov til at stemme på valgdagen, at du medbringer dit valgkort, så længe du medbringer legitimation.
Læs mere om:
Valgkort til kommunale og regionale valg og valgkort til folketingsvalg og folkeafstemninger
Følg valgets resultat
Når optællingen af valgresultatet går i gang kl. 20.00, kan du følge valgoptællingen step for step online på valg.dk
Det er muligt at skifte mellem de typer valg der bliver afviklet den pågældende dag, ligesom det er muligt at følge et bestemt afstemningssted.
I Danmark har vi repræsentativt demokrati. Det betyder, at borgerne vælger repræsentanter til Folketinget, kommunalbestyrelser, regionsråd og Europa-Parlamentet. Det er de valgte repræsentanter, der på vegne af borgerne skal træffe politiske beslutninger.
Folketingets medlemmer vælges for 4 år ad gangen – det følger af grundloven. Den siddende statsminister kan dog når som helst inden for de 4 år udskrive nyvalg, dvs. også selvom der ikke er gået 4 år.
Ved et folketingsvalg skal der vælges 179 medlemmer til Folketinget. Der skal vælges 175 medlemmer i Danmark, to i Grønland og to på Færøerne.
Vælgere, der kan stemme til folketingsvalget, kan enten stemme på et af de opstillede partier, en kandidat, der er opstillet for et parti, eller en kandidat, der er opstillet uden for et parti (løsgænger).
En folkeafstemning er en afstemning blandt alle danske vælgere om en bestemt sag. Folketinget kan til enhver tid vælge at afholde en folkeafstemning (vejledende), men der er dog også nogle situationer, hvor Folketinget skal afholde en folkeafstemning (bindende). Det følger af grundloven, hvornår der skal afholdes en bindende folkeafstemning.
Ved folkeafstemninger er der tale om direkte demokrati, da Folketinget her spørger de danske vælgere, om de er for eller imod en konkret sag.
Den seneste folkeafstemning i Danmark fandt sted onsdag den 1. juni 2022. Her skulle danskerne skal stemme ja eller nej til dansk deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.
Tidligere folkeafstemninger blev afholdt i 2015, 2014 og 2009. Den 3. december 2015 stemte danskerne nej til omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning i Danmark. Den 25. maj 2014 stemte danskerne ja til Patentdomstolen. Den 7. juni 2009 stemte danskerne ja til at ændre tronfølgeloven. Ændringen betyder, at det altid er den førstefødte (dvs. uanset barnets køn), der skal være regent i det tilfælde, hvor den siddende regent dør eller frasiger sig tronen. Derudover har der tidligere været flere folkeafstemninger om EU-spørgsmål.
Danmark er inddelt i 98 kommuner og 5 regioner. Kommunalbestyrelsen (i kommunen) og regionsrådet (i regionen) har hver især selvbestemmelse over en række områder (kommunalt selvstyre).
Valg til kommunalbestyrelserne og regionsrådene skal afholdes hvert fjerde år. Valget afholdes altid den tredje tirsdag i november i valgåret.
Det næste kommunale og regionale valg afholdes tirsdag den 18. november 2025.
Danmark er med i Den Europæiske Union, og danskerne skal derfor vælge danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Der er for tiden 14 danske medlemmer af Europa--Parlamentet, og danskerne skal fremover vælge 15 danske medlemmer.
Der afholdes valg hvert 5. år.
Det næste Europa-Parlamentsvalg i Danmark er søndag den 9. juni 2024.
Enhver vælger kan klage over et afholdt valg eller en folkeafstemning, hvis man fx har mistanke om, at optællingen af stemmer ikke er foregået korrekt.
Klager over et afholdt folketingsvalg, en folkeafstemning eller et Europa-Parlamentsvalg skal sendes til indenrigs- og sundhedsministeren, men bliver afgjort af Folketinget. Klagen skal være modtaget i Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest ugedagen efter valgdagen.
Ønsker du at klage over Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 2024, skal klagen være modtaget i Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest søndag den 16. juni 2024.
Klager over afholdte kommunale eller regionale valg skal indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet senest ugedagen efter valgdagen. Kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets afgørelse kan indbringes for Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
