Oplysningspligt - Socialpædagogisk friplads
I forbindelse med, at Ringkøbing-Skjern Kommune behandler dine personoplysninger, har du ret til at få følgende oplysninger i henhold til databeskyttelsesforordningen (GDPR) artikel 13.
Du finder vores kontaktoplysninger under punktet "Ringkøbing-Skjern Kommune er dataansvarlige".
Ringkøbing-Skjern Kommune behandler dine personoplysninger for at behandle din ansøgning. Formålet med behandlingen af de personoplysninger, er at kunne behandle din ansøgning om socialpædagogisk fripladstilskud.
Oplysninger kan også anvendes til forenelige sekundære formål, fx statistik eller kvalitetsudvikling. Hvis oplysningerne ønskes anvendt til et andet formål end det oprindelige, vil du blive orienteret herom forud for viderebehandlingen.
Ringkøbing-Skjern Kommunes behandling af personoplysninger sker, fordi det er nødvendigt for, at kommunen kan udføre sine opgaver som offentlig myndighed.
Det sker typisk med hjemmel i:
- GDPR art. 6, stk. 1, litra e (behandling er nødvendig for at udføre offentlig myndighedsudøvelse).
- Hvis vi behandler følsomme oplysninger, sker det efter GDPR art. 9, stk. 2.
- Hvis vi behandler dit CPR-nummmer, sker det efter databeskyttelseslovens § 11.
- Hvis vi behandler oplysninger om strafbare forhold vil ske efter GDPR art. 10 (behandling kun hvor hjemmel i lov, kommunal opgave og nødvendig for formålet).
Formålet med behandling af personoplysninger sker med hjemmel i dagtilbudslovens § 43 stk. 1 pkt. 4 (dagtilbudsloven, LBK nr. 1326 af 09/09/2020).
Dine oplysninger kan deles med offentlige myndigheder, domstole eller andre relevante aktører, når det er nødvendigt for sagens behandling eller krævet ved lov, fx Udbetaling Danmark eller SKAT.
Videregivelse til eksterne samarbejdspartnere (fx almen praksis, politi, regionen) sker kun med lovhjemmel eller samtykke.
Når du accepterer en plads i dagpleje/vuggestue/dagtilbud/SFO videregiver vi relevante oplysninger til følgende it-systemer der anvendes i forvaltningen:
- KMD I2
- Hjernen og Hjertet
- Aula
Det gør vi, så dagplejer/vuggestue/dagtilbud/SFO kan være vidende om, hvilket barn/ børn der starter hos dem og til brug for kommunikation og lovpligtige pædagogiske læreplaner.
Hvis Ringkøbing-Skjern Kommune i enkelte tilfælde anvender leverandører, hvor oplysninger behandles uden for EU/EØS, sikrer vi altid, at det sker på et lovligt og sikkert grundlag efter databeskyttelsesreglerne, så dine oplysninger er beskyttet på samme niveau som i EU.
Ringkøbing-Skjern Kommune opbevarer dine oplysninger, så længe det er nødvendigt for sagens behandling. Derefter følges reglerne i arkivloven og gældende kommunale slettefrister.
Som borger har du rettigheder efter databeskyttelsesforordningen:
- Indsigt: Du kan få at vide, hvilke oplysninger Ringkøbing-Skjern Kommune har om dig (art. 15).
- Berigtigelse: Du kan få rettet forkerte oplysninger (art. 16).
- Sletning, ”retten til at blive glemt”: I særlige tilfælde kan du få slettet oplysninger (art. 17).
- Begrænsning: Du kan i visse tilfælde få begrænset din behandling (art. 18).
- Indsigelse: Du kan gøre indsigelse mod, at Ringkøbing-Skjern Kommune behandler dine oplysninger (art. 21).
- Dataportabilitet: Hvis Ringkøbing-Skjern Kommune behandler oplysninger om dig på baggrund af dit samtykke eller en kontrakt, og behandlingen sker automatisk, har du ret til at få udleveret dine oplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format – eller til at få dem overført til en anden dataansvarlig, hvis det er teknisk muligt (art. 20). (Denne ret vil kun sjældent være relevant i kommunens sagsbehandling).
- Tilbagekaldelse af samtykke: Hvis Ringkøbing-Skjern Kommune behandler oplysninger på baggrund af dit samtykke, kan du altid trække samtykket tilbage (art. 7, stk. 3).
I visse tilfælde er det nødvendigt, at du afgiver oplysninger, for at kommunen kan behandle din sag eller iværksætte støtte efter lovgivningen.
Hvis nødvendige oplysninger ikke gives, kan det betyde, at sagen ikke kan behandles fuldt ud, eller at der træffes afgørelse på det foreliggende grundlag.
Ringkøbing-Skjern Kommune træffer som udgangspunkt ikke afgørelser, der udelukkende baserer sig på automatisk behandling, herunder profilering.
Du kan kontakte kommunens databeskyttelsesrådgiver, hvis du har spørgsmål til, hvordan Ringkøbing-Skjern Kommune behandler dine personoplysninger:
Telefon: 86 30 09 00
E-mail: dporksk@lexfutura.eu
Hvis du mener, Ringkøbing-Skjern Kommune ikke behandler dine oplysninger lovligt, kan du kontakte kommunes DPO.
Du har også ret til at klage til:
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
dt@datatilsynet.dk
Du kan læse mere om dine rettigheder på Datatilsynets hjemmeside: www.datatilsynet.dk.
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
E-mail: post@rksk.dk
Tlf.: 99 74 13 00
CVR-nr.: 29 18 96 09