Byrådets spørgetid
Regler for Byrådets spørgetid
De første 30 minutter af byrådsmøderne er afsat til spørgetid for borgerne.
Hvis der ikke er modtaget spørgsmål inden fristen, aflyses spørgetiden, og byrådsmødet begynder som planlagt.
Hvem kan stille spørgsmål?
Borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune kan stille spørgsmål til Byrådet.
Tid og sted
Spørgetiden afholdes i byrådssalen kl. 16.00–16.30 som indledning til de ordinære byrådsmøder.
Indsendelse af spørgsmål
Spørgsmål sendes til borgerdialog@rksk.dk senest to uger før møder i Økonomi- og Koordinationsudvalget. Man skal oplyse navn og adresse ved indsendelse og være til stede under spørgetiden.
Behandling af spørgsmål
Økonomi- og Koordinationsudvalget vurderer de indkomne spørgsmål og beslutter, om de:
- besvares på førstkommende byrådsmøde
- besvares administrativt
- udskydes til et efterfølgende byrådsmøde på grund af kompleksitet
- afvises (med begrundelse til spørgeren).
Afvisning af spørgsmål
Et spørgsmål kan afvises, hvis det:
- ikke vedrører kommunale forhold
- allerede er besvaret inden for de seneste 6 måneder
- indeholder oplysninger om enkeltpersoners private forhold
- vil kræve, at fortrolige oplysninger bliver videregivet
Gennemførelse af spørgetiden
Borgmesteren er ordstyrer.
Spørgeren læser selv spørgsmålet op. Alternativt kan borgmesteren læse spørgsmålet op.
Spørgsmålet besvares af borgmesteren, en udvalgsformand eller et udpeget byrådsmedlem.
Besvarelsen må højst vare 5 minutter.
Efterfølgende kan spørgeren stille ét kort opfølgende spørgsmål.
Øvrige forhold
Administrationen giver spørgerne besked om, hvorvidt deres spørgsmål behandles på førstkommende eller et efterfølgende byrådsmøde, besvares administrativt eller afvises.
De spørgsmål, der bliver besvaret på et byrådsmøde, vil altid fremgå af Byrådets dagsorden.
Spørgetiden suspenderes tre måneder før et kommunalvalg og resten af valgperioden.