Ældrerådet og Sundhed og Omsorg i Ringkøbing-Skjern Kommune var værter for to samtalecaféer om Ældrereformen den 3. juni i Tarm og den 10. juni i Kloster 2026.
Målgrupperne var borgere, pårørende, frivillige, foreninger og andre interesserede. Der var i alt 94 deltagere i Tarm og 47 deltagere i Kloster.
Formålet var at dele viden og perspektiver og få idéer til endnu mere samarbejde på ældreområdet. Input fra samtalecaféerne bliver samlet og brugt i det videre arbejde med udviklingen af ældreområdet.
Samtalerne tog udgangspunkt i to temaer: Selvbestemmelse og samarbejdet om den ældres hverdag.
Nedenfor følger en opsamling af de væsentligste input fra de to samtalecaféer.
Selvbestemmelse
Deltagerne beskrev generelt selvbestemmelse som en grundlæggende værdi, der handler om at kunne bevare kontrollen over sit eget liv – også når man modtager hjælp.
Selvbestemmelse blev beskrevet som afgørende for livskvalitet, værdighed og identitet. Samtidig blev det understreget, at selvbestemmelse skal balanceres med faglighed, omsorg og sikkerhed.
Et gennemgående budskab var, at selvbestemmelse starter med relationen mellem borger og medarbejder.
Flere nævnte, at det vigtigste ikke nødvendigvis er at få præcis det, man ønsker, men at blive taget alvorligt og inddraget i dialogen om løsninger.
Der blev bl.a. peget på betydningen af:
tid til samtale og forventningsafstemning
medarbejdere, der lytter og spørger ind
respekt for den enkeltes livshistorie, vaner og værdier
ligeværdig kommunikation
faste medarbejdere, der skaber tryghed og gør det lettere at udtrykke ønsker og behov.
Flere deltagere beskrev også, hvordan selvbestemmelse handler om måden, man bliver mødt på:
"Det vigtigste er, at mennesket kommer før systemet."
"Det er vigtigt, at man ikke bliver mødt med sætningen: 'Det må vi ikke', men at man sammen finder løsninger."
Der blev samtidig peget på, at nogle borgere kan være tilbageholdende med at udtrykke ønsker eller utilfredshed, særligt hvis relationen til medarbejderen ikke er tryg.
For mange handler selvbestemmelse om de konkrete, små valg i dagligdagen.
Deltagerne nævnte blandt andet:
hvornår man står op og går i seng
hvornår man får bad
hvad man ønsker hjælp til
hvilken mad man ønsker at spise
hvem der kommer i hjemmet.
Der blev fremhævet, at netop de små valg har stor betydning for oplevelsen af værdighed og identitet. Det er ofte her, man mærker, om man har frihed i hverdagen.
Flere efterlyste større fleksibilitet, så hjælpen i højere grad kan tilpasses dagens behov.
Et af de mest diskuterede emner var balancen mellem borgerens ønsker og medarbejdernes faglige ansvar.
Særligt i forhold til personlig hygiejne, forebyggelse af fald, hjælpemidler, nødkald og demens var der forskellige synspunkter.
Generelt var der enighed om, at medarbejderne skal vejlede og motivere, mens borgeren så vidt muligt skal have mulighed for at træffe egne valg. Samtidig blev det understreget, at sikkerheden fortsat er vigtig.
Flere pegede på, at god faglighed ikke står i modsætning til selvbestemmelse, men tværtimod kan understøtte den gennem rådgivning og støtte.
Der var også en drøftelse af demens, hvor flere gav udtryk for, at sygdommen er blandt de mest frygtede, fordi den udfordrer muligheden for selv at træffe valg.
Tryghed og kendskab blev nævnt igen og igen som en forudsætning for selvbestemmelse.
Mange deltagere ønskede:
færre forskellige medarbejdere i hjemmet
mere kontinuitet i hjælpen
bedre kendskab til borgerens situation
medarbejdere med de rette kompetencer.
De nye tværfaglige teams blev generelt mødt positivt, fordi de forventes at skabe mere sammenhæng og færre skiftende ansigter, fordi:
"Det betyder meget, at det er de samme medarbejdere, der kommer”.
”Tillid og relationer mellem borgere og medarbejdere er afgørende."
Der blev generelt udtrykt en positiv holdning til teknologi og hjælpemidler, når de bidrager til større selvstændighed.
Mange efterspurgte:
grundig vejledning
mulighed for at prøve teknologien
gentagen information
hjælp til at forstå digitale løsninger.
Flere understregede, at hjælpemidler kan være vejen til større frihed og selvbestemmelse, men også at det kan være følelsesmæssigt svært at tage dem i brug.
Der var bred enighed om, at hjælpemidler skal introduceres i god tid og med respekt for den enkelte borgers situation.
Flere deltagere understregede, at selvbestemmelse også handler om at bevare sin identitet.
Der blev blandt andet peget på betydningen af:
personlig fremtoning
påklædning
fritidsinteresser
sociale relationer
muligheden for fortsat at gøre det, der giver mening i livet.
Deltagerne beskrev, hvordan værdighed ikke kun handler om pleje og omsorg, men også om at kunne bevare sin personlighed og fortsætte med at leve et liv, der ligner det, man altid har levet
Deltagerne foreslog blandt andet:
tydelig information om, hvilke valg borgeren har mulighed for at træffe
opstartssamtaler med fokus på livshistorie, vaner og ønsker
færre medarbejdere omkring den enkelte borger
større fleksibilitet i brugen af tid
bedre introduktion til hjælpemidler og teknologi
mere fokus på værdighed og personlig omsorg
tidligere dialog om boligformer og fremtidige behov
øget støtte til ensomme borgere gennem frivillige og lokale fællesskaber.
Samarbejdet om den ældres hverdag
Der var bred opbakning til tanken om, at kommunen, pårørende, frivillige, naboer og foreninger i fællesskab kan bidrage til en god hverdag for ældre borgere.
Samtidig blev det understreget, at samarbejdet kræver tydelige rammer og forventninger.
Deltagerne fremhævede, at pårørende ofte er en uvurderlig ressource, men også at deres situationer er meget forskellige.
Mange pårørende ønsker at hjælpe, men oplever samtidig et pres mellem arbejde, familieliv og omsorgsopgaver.
Der blev efterlyst klare aftaler, forventningsafstemning og respekt for den enkelte families situation.
Flere understregede, at det er vigtigt at pårørende får lov til at være pårørende.
Der var stor anerkendelse af frivilliges betydning.
Frivillige blev især fremhævet som vigtige i forhold til besøgsvenner, ledsagelse, sociale aktiviteter og hjælp til at komme ud blandt andre mennesker.
Samtidig blev det understreget, at frivillige ikke skal overtage faglige opgaver, men fungere som et vigtigt supplement.
Flere pegede på behovet for støtte, oplæring og anerkendelse af frivillige.
Ensomhed fyldte meget i samtalerne. Deltagerne beskrev, hvordan tab af ægtefælle, sygdom og nedsat mobilitet kan føre til isolation.
Der blev fremhævet mange gode eksempler på fællesskaber:
aktivitetscentre
besøgsvenner
motionsvenner
fællesspisning
sorggrupper
lokale klubber og foreninger.
Flere understregede, at det afgørende ofte er, at nogen hjælper med det første skridt.
Som en deltager sagde: "Ensomhed kan ikke afhjælpes af professionelle alene."
Der var også flere, som pegede på betydningen af at have nogen at følges med til aktiviteter første gang.
Mange oplevede, at fællesskaber gør en stor forskel for livskvaliteten, men samtidig blev det understreget, at mennesker er forskellige, og at ikke alle har samme behov for sociale fællesskaber.
Mange oplever, at lokalsamfund og naboskab spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af ensomhed og utryghed.
Deltagerne fortalte om mange små hverdagsfællesskaber og eksempler på naboer, der hjælper hinanden eller holder øje med hinanden.
Der blev blandt andet nævnt:
fælles kaffeaftaler
beboerforeninger
frivillige kørselsordninger
hjælp til praktiske opgaver
naboer, der hjælper med at få andre med til aktiviteter.
Flere beskrev, hvordan små tegn på opmærksomhed kan skabe stor tryghed i hverdagen:
"Naboer er en god måde at få ældre med til aktiviteter i lokalsamfundet."
"Vi viser kaffekoppen fra altanen, når naboen er inviteret på kaffe."
Samtidig blev det nævnt, at lokalsamfundet ofte får øje på borgere, som har brug for støtte, men at det kan være vanskeligt at følge op på det med kommunen på grund af tavshedspligten.
Mange pegede på, at kommunen har en vigtig rolle i at skabe forbindelser mellem borgere, pårørende, frivillige og foreninger.
Der blev efterlyst:
bedre information om tilbud
lettere adgang til fællesskaber
hjælp til at skabe kontakt
større synlighed om eksisterende muligheder.
Flere bemærkede, at der allerede findes mange gode tilbud, men at mange borgere ikke kender til dem. Der blev derfor peget på et behov for at gøre det lettere at finde information og få hjælp til at komme i gang.
Deltagerne foreslog blandt andet:
styrket information om aktiviteter og frivillige tilbud
flere besøgsvenner og ledsagere
bedre match mellem borgere og frivillige
støtte og uddannelse til frivillige
tættere samarbejde mellem kommune, Ældre Sagen, Røde Kors og lokale foreninger
mere fokus på aktivitetscentre som lokale mødesteder
transportmuligheder til aktiviteter
samarbejde med skoler og ungdomsuddannelser
stærke naboskaber og lokale netværk.
Der var desuden en gruppe, som fremhævede et behov for bedre normering på området.
Kort opsummering
Samtalerne viste generelt et ønske om, at Ældrereformen omsættes til en hverdag, hvor den enkelte borger oplever indflydelse, værdighed og tryghed.
Deltagerne pegede på, at selvbestemmelse ikke kun handler om at kunne vælge, men også om at blive mødt med respekt, få reel indflydelse og opleve, at hjælpen tager udgangspunkt i det liv, man har levet. Mange af de konkrete eksempler handlede om hverdagsrutiner, personlig værdighed, relationer og følelsen af fortsat at være ”herre i eget liv”.
Samtidig viste dialogerne, at fællesskaber, naboskab, frivillighed og pårørende spiller en afgørende rolle. Deltagerne efterspurgte ikke alene flere tilbud, men også information og hjælp til at finde vej ind i fællesskaber og bevare tilknytningen til det lokalsamfund og det liv, der giver mening for den enkelte.
Et godt ældreliv kræver et tæt samspil mellem borgere, pårørende, medarbejdere, frivillige, foreninger og lokalsamfund. Særligt relationer, fællesskaber og forebyggelse af ensomhed blev fremhævet som afgørende elementer i fremtidens ældrepleje.
Fik du den rigtige hjælp på denne side?
Vil du give en kommentar?
Du har mulighed for at tilføje en kommentar til din bedømmelse af den specifikke side, som du besøger på hjemmesiden.
Det er muligt at give en bedømmelse uden at give en kommentar. Dog er det værdifuldt for os, hvis du vil uddybe din bedømmelse.
Vi bruger dine oplysninger/kommentarer til at optimere på www.rksk.dk og forsøger at øge brugeroplevelsen.
OBS: Kommentarer som ikke specifikt er til hjemmesidens indhold/formulering etc. kan ikke forventes besvaret, men skal altid rettes til den afdeling, kommentaren vedrører.
Nyheder direkte til din e-mail?
Jeg accepterer, at Ringkøbing-Skjern Kommune sender nyheder til min e-mailadresse. Du modtager et nyhedsbrev, når der er nyt på et af de områder, du har valgt at abonnere på.
Du kan til enhver tid nemt afmelde dit abonnement, hvis du ikke længere finder det relevant. Læs vores privatlivspolitik her.
