I forbindelse med et dødsfald, er der mange ting, der skal tages stilling til i en forvejen ofte kaotisk tid.
Vi har samlet nogle oplysninger her på siden, som vi håber, kan hjælpe jer til at finde de informationer, I søger. Du vælger det emne, du vil vide mere om, ved at klikke på teksten med den grå baggrundsfarve.
Det er Udbetaling Danmark, der er myndighed for begravelses- og efterlevelseshjælp.
Ansøg om begravelseshjælp på borger.dk
Ansøg om efterlevelseshjælp på borger.dk
Har du brug for en attest på en afdød, skal du have en Personattest, som erstatter den tidligere Døds- og begravelsesattest. Her står information om fødsel, navn, civilstand, dødsfald og evt. begravelse. Forældrerelation vil også stå på Personattesten, hvis oplysningerne er verificerede i CPR.
Personattesten er gratis, og du kan få den på dansk eller dansk/engelsk.
Du kan ikke bestille afdødes Personattest på borger.dk. Du skal i stedet kontakte sognet, hvor du bor, eller begravelsesmyndigheden (afdødes bopælssogn).
Her kan du finde dit bopælssogn eller begravelsesmyndigheden ved søgning på din egen eller afdødes adresse
Læs mere om Personattesten på www.personregistrering.dk.
Når en person dør i Danmark, foretager en læge ligsyn. Lægen udfylder en dødsattest, som rummer en række oplysninger om dødsfaldet. Hvis dødsfaldet er sket hjemme, er det afdødes egen læge eller en lægevagt, der udsteder dødsattesten. Sker dødsfaldet på et sygehus, vil det være en læge derfra.
Har du brug for en dødsattest med lægens oplysninger, kan du kontakte Dødsårsagsregisteret på telefon: 3268 8350 eller pr. e-mail: d-attest@sundhedsdata.dk.
Du har også mulighed for at bestille en legaliseret dødsattest hos Dødsårsagsregisteret. Den kan bestilles på dansk, engelsk eller tysk, hvis attesten skal bruges i udlandet.
Læs mere om dødsattesten og ”Legalisering af dødsattester” hos Sundhedsdatastyrelsen.
I de fleste tilfælde sker der en elektronisk indberetning af dødsfaldet, og så er det ikke nødvendigt at aflevere dødsattesten til begravelsesmyndigheden. Men der kan være tilfælde, hvor det er nødvendigt, at begravelsesmyndigheden får dødsattesten.
Kontakt begravelsesmyndigheden, sognet hvor afdøde boede, for nærmere vejledning.
Findes der ingen pårørende eller andre nærtstående personer til afdøde, er det afdødes bopælskommune, der skal anmelde dødsfaldet, ligesom det også er kommunen, der dækker udgiften til begravelsen. I en sådan situation vil det også være kommunen, der bestemmer, hvordan begravelsen skal foregå, og kommunen overtager boet.
Når dødsanmeldelsen er registreret i folkeregistret, bliver afdødes bankkonti normalt spærret. Også fælles bankkonti spærres, og efterlevende ægtefælle vil først kunne hæve penge efter det første møde i skifteretten.
Når en borger dør, vil alle adgange til postkassen blive spærret. Det vil sige, at den afdøde borgers adgang slettes samt eventuelle personer, der er givet læseadgang.
Myndighederne kan ikke længere sende post til afdødes digitale postkasse, men private virksomheder kan stadig sende til e-Boks, indtil postkassen afmeldes. Den afdødes postkasse opbevares efter dødsfaldet. Dokumenter fra det offentlige opbevares i afdødes postkasse i 5 år. Hvis afdøde benyttede e-Boks til at modtage post fra private afsendere, som eksempelvis banker og forsikringsselskaber, forbeholder e-Boks sig ret til at slette dokumenter fra private afsendere 15 måneder efter dødstidspunktet.
Hvis du som efterladt ønsker adgang til afdødes postkasse, skal du udfylde og indsende nedenstående blanket sammen med en kopi af skifteretsattesten, hvis du ønsker at få adgang til e-Boks. Herefter vil du få adgang via din egen e-Boks i form af en læseadgang. Hvis du ønsker at afmelde afdødes e-Boks, så private virksomheder ikke længere kan sende post, skal du udfylde samme nedenstående blanket, samt indsende en kopi af dødsattesten.
Se under menupunktet "Begravelse eller bisættelse":
Du kan som pårørende få begravelseshjælp, hvis det er dig, der står for begravelsen, og den afdøde havde ret til dansk sygesikring.
Det har ingen betydning for begravelseshjælpen, om afdøde bliver begravet eller bisat. Hvor meget du kan få i begravelseshjælp afhænger af afdødes alder, familieforhold, formue og evt. ægtefælles formue.
Du kan selv søge om begravelseshjælp, ligesom nogle bedemænd tilbyder at søge for dig.
Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler begravelseshjælp. Har du spørgsmål om begravelseshjælp, kan du finde svar på borger.dk/begravelseshjælp.
Her kan du:
Du kan også kontakte Udbetaling Danmark:
Kister og urner skal normalt begraves på en godkendt begravelsesplads eller en kirkegård. På en skovbegravelsesplads må der kun begraves urner.
Asken kan spredes over åbent hav, hvis afdøde skriftligt har efterladt en erklæring om det.
I helt særlige tilfælde kan der gives tilladelse til askedeling eller, at en urne nedsættes et andet sted end på en godkendt begravelsesplads.
Enhver har ret til at blive begravet på et gravsted med plads til en i det sogn, hvor vedkommende boede på dødstidspunktet. Efterlader den afdøde en ægtefælle eller registreret partner, har man ret til et gravsted med to pladser. Man skal bede kirkegårdens ledelse om at få udlagt et gravsted.
Det er muligt at blive begravet i et andet sogn end bopælssognet, hvis afdøde havde en særlig tilknytning til stedet.
Det er kirkegårdsbestyrelsen i sognet, der giver tilladelse til begravelse af en afdød fra et andet sogn.
Som gravplads kan man vælge et traditionelt gravsted til kistebegravelse, et urnegravsted, eller nedsættelse af kiste eller urne i en fællesplæne (også kaldet "de ukendtes grav") på kirkegården. Nogle steder kan man også vælge en plads i en plæne markeret ved en plade.
Din aske kan blive spredt over åbent hav, hvis du skriftligt har tilkendegivet et ønske om det.
Askespredningen skal foregå over åbent vand, det vil sige over havet eller over større fjorde eller bugter. Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø.
Det er de efterladte, som skal sørge for at få asken spredt, og spredningen af asken skal foregå på en måde, der ikke vækker opsigt.
Det er ikke tilladt at sænke urner med aske i havet.
Der findes en blanket, hvor du kan angive dit ønske om askespredning. Du må også gerne skrive dit ønske på almindeligt papir. Du skal blot sørge for at dit navn, adresse og cpr. nr. er anført på dit skriftlige ønske. Du skal også huske datering og underskrift.
Læg blanketten sammen med dine øvrige papirer som de efterladte får brug for i forbindelse med dødsfaldet.
Når de pårørende anmelder dødsfaldet skal blanketten vedlægges.
Kravet om skriftligt ønske om askespredning kan fraviges, når det er utvivlsomt, at det var afdødes ønske, at asken skulle spredes over åbent hav.
Man skal betale for brugsretten til et kistegravsted i mindst 20 år og mindst 10 år for et urnegravsted (fredningsperioden). Det er det antal år, det normalt tager, før en kiste eller urne og ligrester er nedbrudt. Taksterne er fastsat af kirkegårdens bestyrelse.
Taksterne for brugsret til og vedligeholdelse af gravsted og for arbejdet i forbindelse med begravelse eller urnenedsættelse må ikke overstige de faktiske udgifter.
På de kirkegårde, som bestyres af kommuner, er taksterne for brugsret ens for alle. På kirkegårde bestyret af menighedsråd er prisen for brugsret højere for personer, der ikke er medlemmer af folkekirken. Det skyldes, at en del af udgifterne til kirkegården dækkes af kirkeskat, som kun betales af medlemmer af folkekirken.
Folkekirkens kirkegårde er gravplads for alle i bopælssognet, uanset hvilket trossamfund de tilhørte, eller de slet ikke var knyttet til et trossamfund. Det gælder dog ikke medlemmer af et trossamfund, som selv har en begravelsesplads i sognet.
På nogle af folkekirkens kirkegårde er der indrettet særlige afdelinger for medlemmer af andre trossamfund, fx muslimer, eller personer, der ikke har været medlem af noget trossamfund. Kirkeministeriet har en oversigt over hvilke kirkegårde i Danmark, der har sådanne særlige afsnit.
I Brøndby kommune er der oprettet en muslimsk begravelsesplads, som drives af Dansk Islamisk Begravelsesfond. Alle muslimer i Danmark har ret til at blive begravet på denne begravelsesplads.
Se under menupunktet "Begravelse eller bisættelse"
Ønsker du at nedsætte urnen på privat ejendom eller grund, skal du ansøge om en tilladelse. Tilladelsen indhentes i det stift, hvor den pågældende ejendom eller grund ligger.
Ansøgningen skal oplyse navn og CPR-nummer på den person, hvis urne ønskes nedsat. Den skal indeholde oplysninger om matrikelnummer og adresse for den ejendom eller grund, hvor urnen ønskes nedsat.
Det anbefales at medsende et kortbilag, hvor det er markeret, hvor urnen ønskes nedsat.
For at opnå tilladelse skal følgende betingelser være opfyldt:
Der bliver ikke givet tilladelse til kistebegravelse på privat ejendom.
Du kan læse mere i Vejledning om urnenedsættelse på privat ejendom m.v.:
Er du tvivl om, hvilket stift ansøgningen skal sendes til, kan du søge på adressen på sogn.dk:
Danmark er inddelt i 10 stifter. På Kirkeministeriets hjemmeside kan du finde oplysninger om stiftets opgaver og links til de enkelte stifter nederst på siden:
Sker et dødsfald i udlandet, er det de lokale myndigheder, der udfylder en dødsattest. Herefter skal du som pårørende kontakte den danske ambassade eller konsulat.
Ambassaden eller konsulatet kan hjælpe med råd og vejledning i forbindelse med evt. hjemtransport af kiste eller urne.
Du kan finde danske ambassader og generalkonsulater i udlandet på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Det kan være meget dyrt at få en afdød hjem i kiste, og derfor vælger mange en ligbrænding i det pågældende land - for senere at få urnen sendt til Danmark.
Hvis man er på et ferieophold eller på et andet kortere ophold i udlandet, kan man tegne en forsikring, som omfatter hjemsendelse af kiste eller urne ved dødsfald.
Kontakt rejsebureauet eller et forsikringsselskab for yderligere oplysninger om rejseforsikring.
Når lig skal transporteres til eller fra udlandet, skal der medfølge et særligt dokument (ligpas). Ved transport fra Danmark til udlandet skal ligpas udstedes af embedslægeinstitution, i København af Stadslægen. Ved transport her til Danmark skal ligpasset være udstedt af afsendelsesstatens kompetente myndighed. Der stilles særlige krav til udformningen af kisten, som skal være tæt og solid.
Ligpas kræves ikke ved
En psykolog beskæftiger sig med menneskets psyke. En psykolog har viden om, hvordan mennesker bliver påvirkede af oplevelser og forhold, de lever under.
Psykologer bruger først og fremmest samtalen som terapi. De har en lang specialistuddannelse, men er ikke uddannede læger og må derfor ikke ordinere medicin.
En psykiater er en læge med en videre uddannelse i psykiatri, der kan ordinere medicin.
Psykiatere kan kombinere en medicinsk behandling med samtaleterapi.
Det er gratis at gå til behandling hos en psykiater, men du skal henvises af en læge.
Du skal have en henvisning fra din læge for at få tilskud til behandling hos en psykolog. Du skal have henvisningen senest 12 måneder efter den begivenhed, der udløste behovet for psykologhjælp.
Der er forskellige begivenheder, som kan udløse tilskud til psykologhjælp, fx:
Hvis du er under 18 år, har du ret til tilskud til psykologhjælp, hvis du har været udsat for en af de følgende begivenheder:
• tilskuddet udgør 60 % af psykologens honorar
• du kan højst få tilskud til 12 konsultationer. Du har dog mulighed for at blive henvist igen, hvis din læge vurderer, at der er behov. På den måde kan du få tilskud til psykologhjælp for op til 24 konsultationer.
Find psykologer, psykiatere og andre behandlere på sundhed.dk
Du kan sende klager over behandling hos psykologer og psykiatere til Styrelsen for Patientsikkerhed eller til en patientvejleder i din region. En patientvejleder kan også hjælpe dig med at lave klagen.
