18. februar 2026

Udbud af areal til boligbyggeri ved Vesttarpvej i Ringkøbing


Ringkøbing-Skjern Kommune udbyder hermed i alt ca. 5.000 m2, heraf ca. 750 m2 vej.

  • Arealet afhændes med gældende lokalplan nr. 218.
  • Arealet er IKKE byggemodnet.
  • Der er foretaget arkivalisk kontrol af ARKvest men der er IKKE foretaget endelig udgravning og dermed er arealet IKKE frigivet.
  • Der er IKKE foretaget geotekniske undersøgelser af området.
  • Der er IKKE etableret veje og belysning til arealet og dette vedrører ikke sælger.
  • Der udbydes i alt ca. 5.000 m2, heraf ca. 750 m2 grusvej. Denne grusvej skal nedlægges og omlægges til sti ifølge lokalplanen. Køber afholder alt arbejde og alle udgifter i forbindelse med nedlæggelse og omlægning af vejen.

De oplyste priser er mindstepriser. Priserne er inklusiv moms, men eksklusiv udgifterne til tilslutning til de respektive forsyningsselskaber.

Tilbudsgiver er ikke afskåret fra at afgive et højere købstilbud end mindsteprisen.

Arealet sælges for højeste bud over mindsteprisen, men kommunen forbeholder sig dog ret til at forkaste samtlige indkomne tilbud.

Salg kan først ske, når der er forløbet mindst 14 dage efter den første annoncering af grundene.
Salget af arealet starter mandag den 9. marts 2026 kl. 12.00.
Tilbud modtages indtil arealet er solgt.

Eventuelle købstilbud skal være skriftlige og angive et fast beløb. Se salgsbetingelser for yderligere oplysninger.

Køber skal respektere de for området gældende salgsvilkår vedtaget af Ringkøbing-Skjern Byråd, samt tinglyste deklarationer.

Hvis der indkommer ens tilbud fra flere tilbudsgivere, og disse tilbud er de bedste blandt de indkomne bud, vil kommunalbestyrelsen frit kunne vælge mellem tilbudsgiverne. Kommunalbestyrelsen vil også kunne vælge køberen ved lodtrækning blandt de enslydende bud.

Yderligere oplysninger og salgsbetingelser kan rekvireres ved henvendelse til:


Ringkøbing-Skjern Kommune
Grundsalg
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing

Telefon: 9974 1905

grundsalg@rksk.dk

Se kort med arealets placering
Se ARKVEST undersøgelse
Se gældende salgsbetingelser