Udbud af dentale forbrugsartikler
Ringkøbing-Skjern Kommune sender dentale forbrugsartikler i EU-Udbud.
Udbuddet omfatter levering af dentale forbrugsartikler og alle leverandørens produkter, som hører ind under de udbudte varegrupper på tilbudslisten. Produkterne er primært til brug i den kommunale tandpleje. Aftalen omfatter således ikke kun de nævnte produkter på tilbudslisten, men tilbudsgiverens sortiment der naturligt hører under de i tilbudslistens nævnte varegrupper.
Indkøb af dentale forbrugsartikler udgjorde i 2024 cirka 600.000 kr. ekskl. moms.
Ringkøbing-Skjern Kommune forpligter sig ikke til at aftage for et bestemt beløb, idet opgavens omfang til enhver tid vil være variabel.
For yderligere informationer og for at deltage i opgaven indsættes dette link i din internet browser.
permalink.mercell.com/261415498.aspx
På linket kan du tilmelde dig til nyheder om udbuddet ved at trykke på ikonet ”Meld din interesse”.
Herefter skal du udfylde en registrering af dit firma, hvis du ikke er licenshaver hos Mercell Danmark A/S. Denne registrering er nødvendig for videre deltagelse og er uden omkostninger.
Er der spørgsmål til hvordan du afgiver tilbud, kontakt Mercell på telefon 63 13 37 83.
Sidste frist for afgivelse af tilbud er den 11. september 2025 kl. 12.00 på Mercell.com