Tilbage til oversigt


23. september 2025

biblioteksbøger

Jeg prøver igen engang! Til kulturudvalget og byrådet! Jeg er en flittig bruger af biblioteksbøger og har langt til nærmeste bibliotek (20km). Jeg forestillede mig, at jeg mest ville kunne bruge e-bøger, men det er ikke altid godt nok for mig. Bibliotekerne har en ordning om udbringning af et vist antal bøger nogle gange om året, hvis man ikke selv kan komme på biblioteket. Det er ikke nok for mig og jeg vil heller ikke kunne komme i betragtning. Det må kunne lade sig gøre at bringe bøger ud. Alt andet kan sendes med Postnord, GLS, Dao osv. Jeg har ikke et behov for et fysisk bibliotek, da jeg altid bestiller mine bøger hjemmefra, og de bliver sat på en hylde til afhentning på biblioteket. En sådan hylde ville også kunne stå på et pakke afhentningssted, en skole, et plejehjem osv., hvor der er offentlig adgang. Vi har alle QR kode aflæsere på vore mobiltelefoner og vil selv kunne scanne bøgerne, hvis systemet bliver indrettet til det. Alle biblioteksbiler kører jo rundt i vores kommune alligevel, vil blot skulle holde lidt flere steder. Man kunne kunne få en sms besked, når bøgerne er på hylden på det nærmeste afhentningssted. (ligesom man får besked, når man skal hente en pakke). Der må nytænkning til. Som benzinpriserne er nu, er det dyrt at køre 40 km for at hente og bringe bøger. Det er jo ikke alle, der bor tæt på bibliotekerne, og de, der ikke gør, har vel også ret til lidt service. Vi er stadig nogen, der bor på landet. Jeg beder ikke om bogbusser, men kun om udbringning til pakkesteder eller lignende. Der må kunne udtænkes et system for os, som bor på landet, og som også har stor læselyst. Jeg vil gerne have sagen behandlet på et kulturudvalgsmøde. Må jeg høre fra jer? Venligst Else Østergaard Muldbjerg byvej 20 6971 Spjald
Oprettet af Else Karin Østergaard den 23. september 2025, kl. 15:24
0  stemmer
Stem på forslag

* Skal udfyldes

Kontaktoplysninger
Politisk Administrativ Sekretariat
Politisk Administrativ Sekretariat
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing