Referat: 23. november 2023 kl. 15:00

Mødelokale 1, Tinghusvej 1, Skjern
Beskæftigelsesudvalget

Deltagere

  • Carsten Bjerg
  • Jens Erik Damgaard
  • Lise Juhl Hansen
  • Irvin Christensen
  • Rita Byskov
  • Jakob Agerbo

Fraværende

  • Irene Lund Pedersen

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.

Fraværende
  • Irene Lund Pedersen

Kopier link til punktet  -   Print

2: Budgetopfølgning pr. oktober 2023

Sagsnr: 22-025593

Sagsfremstilling

Administrationen fremsender budgetopfølgningen pr. oktober 2023 til efterretning for Beskæftigelsesudvalget.

Budgetopfølgningen viser et forventet merforbrug for 2023 på 13,2 mio. kr., hvilket er en nedjustering på 1,9 mio. kr. siden sidste budgetopfølgning.

Der er følgende opmærksomhedspunkter til budgetopfølgningen:

Tilbud til udlændige:
Området er justeret med en netto merudgift på 0,4 mio. kr.
Beløbet beløbet består af en mindre udgift på 1,5 mio. kr. på forsørgerydelse, samt en merudgift til udgifter til danskundervisning. Endvidere er der sket en opjustering af resultattilskud for ordinært arbejde. 
Merudgifterne ovenfor vedrører de fordrevne fra Ukraine.

Førtidspension:
Antallet af tilkendelser til førtidspensionsområdet gør, at budgettet er opjusteret netto med 2 mio. kr. 
Administrationen følger førtidspensionsområdet tæt.

Kontante ydelser, sygedagpenge:
Budgettet til sygedagpenge er nedjusteret med netto 4 mio. kr. Til trods for den lave ledighed i Ringkøbing-Skjern Kommune, ses der også et forventet mindre forbrug på sygedagpengeområdet. Det gælder både udgiftsmæssigt pr. uge samt antalsmæssigt.

Revalidering, ressourceforløb og fleksjobordninger:
På fleksjobområdet er der indarbejdet en merudgift på netto 0,7 mio. kr.
Der er en stigning i antallet visiteringer af borgere til fleksjob med lav refusion (20 %), og modsat er der et fald i antallet af borgere i fleksjob med høj refusion (65 %) grundet pensionsalder eller skift til andre beskæftigelsesmuligheder.
Administrationen følger området tæt. 

De kommunale beskæftigelsesindsatser, løntilskud:
Der er indarbejdet en forventet netto mindre udgift på 1 mio. kr., da der er færre borgere i løntilskudsordningen i 2023 end budgetteret. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at budgetopfølgningen for oktober 2023 tages til efterretning.

BilagBeslutning

Budgetopfølgningen blev taget til efterretning.

Fraværende
  • Irene Lund Pedersen

Kopier link til punktet  -   Print

3: Resultatopfølgning 2023 til orientering

Sagsnr: 23-003363

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet opgørelser og statistikker over målgrupperne i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Der gøres opmærksom på, at statistikken på sygedagpenge og jobafklaring ikke umiddelbart kan sammenlignes med tidligere år. Dette skyldes, at områderne fra den 3. juni 2020 er gået over på et nyt udbetalingssystem, som administrationen ikke kan trække statistik ud fra. Statistikkerne er derfor trukket fra fagsystemet, og specielt på sygedagpengeområdet betyder det, at borgere på ferie tæller med i sygefraværet, da de stadig har en aktiv sag i fagsystemet.

Beskæftigelseschefen vil på mødet gennemgå tallene for udvalgte områder.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager punktet til orientering.

BilagBeslutning

Resultatopfølgningen blev taget til efterretning.

Fraværende
  • Irene Lund Pedersen

Kopier link til punktet  -   Print

4: Orientering om indsatser på fleksjob og ledighedsydelse

Sagsnr: 23-023005

Sagsfremstilling

I Ringkøbing-Skjern Kommune arbejdes der løbende med at sikre, at borgere på ledighedsydelse kommer godt ud på arbejdsmarkedet med de hensyn, den enkelte har. Jobcenteret er optaget af, at skabe bæredygtige jobs, så den enkelte får en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet i form af fleksjob.

Ovenstående er en vigtig forudsætning for, at arbejdsmarkedet også får adgang til den arbejdskraft der er i området. 

Det seneste år har der været en stigning i andelen på ledighedsydelse på 6 %. Der er i alt tale om en stigning på ni personer. Til sammenligning har RAR Vestjylland en stigning på 9 %.  

I efteråret 2023 har Jobcenteret besluttet at sætte yderligere fokus på, hvordan det kan sikres, at borgerne vender godt tilbage til arbejdsmarkedet. 

Ud over de almindelig tilbud og indsatser for de ledige (virksomhedspraktikker, deltagelse i beskæftigelsesrettede tilbud på f.eks. KompetenceCenteret, Huset Venture o.l.) iværksatte Jobcenteret tre nye tiltag i indsatsen for at få ledige fleksjobvisiterede i fleksjob:

  • Sagssparring mellem rådgiver og virksomhedskonsulent (lederrepræsentant fra hver afdeling deltager for facilitering i starten).

Rådgiverne forbereder sig via et internt dokument forud for mødet og på mødet noteres der i samarbejde på dokumentet, som tages med tilbage i det videre arbejde. Sagssparringen kan ende ud i nye veje at gå med for den enkelte borger – nye ideer til jobfunktion, forslag til relevante arbejdspladser, forslag til deltagelse i relevante beskæftigelsesrettede tilbud, henvisning til Virksomhedsservice osv. Helt overordnet handler det om at se mulighederne frem for begrænsningerne.

  • Nyt forløb på KompetenceCenteret med opstart 6. november 2023.

Formålet med kurset er, at motivere og opkvalificere kursisterne, så kompetencer, ressourcer og udviklingspotentiale afdækkes og synliggøres. Kursisternes motivation fremmes, og de støttes i tilbagevenden til arbejdsmarkedet hurtigst muligt.

Forløbet varer fire uger, hvor der er indlagt undervisning, individuel jobsøgning og samtaler, Praice-profil (hvor der er fokus på de bløde kompetencer) og virksomhedsbesøg. Der er ligeledes mulighed for efterværn. 

  • Forløb hos Institut for Mental Sundhed (IMS) for 10 borgere med massive helbredsmæssige udfordringer.

IMS har tilegnet sig god erfaring med at placere borgere med helbredsmæssige udfordringer, såsom autismespektrumsforstyrrelser, ADHD og andre lignende psykiske lidelser, på arbejdsmarkedet i fleksjob. 

Jobcenteret oplever, at der skal en helt særlig indsats til over for disse borgere og ikke mindst en helt særlig indsats overfor de virksomheder, der skal ansætte disse borgere, og det er denne del, IMS lykkes med. 

Forløbet har en varighed på 13 uger (med mulighed for forlængelse efter en individuel vurdering) og har primært fokus på, at forberede den ledige på at genindtræde på arbejdsmarkedet og i særdeleshed på at finde det optimale jobmatch.

Forventninger er, at ovenstående tiltag vil kunne bringe flere af de nuværende borgere på ledighedsydelse tilbage på arbejdsmarkedet.

Tidsplan:

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager punktet til orientering.

BilagBeslutning

Punktet tages til efterretning.

Beskæftigelsesudvalget ønsker at følge effekten af indsatserne.

Fraværende
  • Irene Lund Pedersen

Kopier link til punktet  -   Print

5: Finansiering af det specialiserede ASF-tilbud i Autismestrategi 2023

Sagsnr: 22-022235

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesudvalget godkendte den 22. juni 2023 en autismestrategi for modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, overgangsydelse og selvforsørgere.

Baggrunden for at udarbejde en autismestrategi var, at der i Beskæftigelse iagttages et markant øget antal borgere med autismespektrum forstyrrelser. Det er en gruppe med stor individuel variation i personlige ressourcer og kompetencer, og der vurderes et behov for at videreudvikle indsatsen for målgruppen.

Af tal fra KL fremgår, at andelen af 18-årige med ASF er steget fra 1,4 % i 2012 til 4,2 % i 2022.

30 % af borgere diagnosticeret med autismespektrum forstyrrelser har som 30-årige førtidspension som forsørgelsesgrundlag. 23 % modtager anden offentlig forsørgelse. 24 % er i beskæftigelse (til sammenligning er den andel 71 % blandt alle 30-årige).

Autismestrategiens hovedformål er at støtte flere i målgruppen til en fast forankring på en virksomhed - for nogle i et job på særlige vilkår - eller på en uddannelse, som for den enkelte er en betydningsfuld livsarena.

Forudsætningerne for Beskæftigelsesudvalgets godkendelse:

De forudsætninger, der dannede grundlaget for Beskæftigelsesudvalgets godkendelse af strategien var:

  • En årlig merudgift på kr. 64.000 i forbindelse med driften af det specialiserede ASF-tilbud i de sager, hvor indsatsen startes op i borgerens eget hjem
  • En merudgift forbundet med tilbuddets varetagelse af virksomhedskonsulentrollen
  • En årlig lønudgift til en projektleder med en ansættelsesgrad på 50 % i en toårig projektperiode. Den årlige lønudgift forventes at udgøre kr. 296.000 (2023 niveau).

Det var på daværende tidspunkt administrationens forventning, at den samlede merudgift i den toårige projektperiode ville beløbe sig til kr. 720.000,-.

Anden aktør har afhændet sin virksomhed

Kontanthjælp, særlig indsats ønskede at videreudvikle et eksisterende tilbud hos en anden aktør til et specialiseret autismetilbud. Anden aktør tilkendegav i foråret 2023, at man gerne ville løse opgaven, og indgå i det videre arbejde med at udvikle tilbuddet.

Kort før sommerferien 2023 meddelte anden aktør, at man havde besluttet at afhænde virksomheden pr. 1. september 2023. Beskæftigelse står dermed uden leverandør til ASF-tilbuddet, og der blev i sommeren 2023 igangsat en proces med henblik på at finde en ny anden aktør til opgaven.

Efter et forløb med afsøgning af marked og indhentning af tilbud er det administrationens vurdering, at der ved indkøb af ASF-tilbud ved Special Minds fås det bedste tilbud til prisen med udgangspunkt i de forudsætninger og det indhold i tilbuddet, der er beskrevet i strategien.

De økonomiske forudsætninger for implementering af autismestrategien, som Beskæftigelsesudvalget godkendte den 22. juni 2023, er dermed ikke længere til stede.

Special Minds:

Special Minds arbejder med to prismodeller for tilbuddet:

  • En fast årspris: kr. 1.485.000,- for op til 12 deltagere, eller
  • En pris pr. uge pr. borger: kr. 3.175,- (med afregning af minimum ni løbende forløb).

Dertil kommer kontorhold og diverse, som Beskæftigelse afholder udgiften til.

Kontorhold og diverse-udgift: kr. 44.000 pr. år, samt kørselsudgifter (anslås af Special Minds til kr. 200.000,- pr. år).

Special Minds er meget interesseret i at anvende Ringkøbing-Skjern Kommunes lokaler til tilbuddet. 

Tilbuddet ved Special Minds adskiller sig fra "modellen" ved at videreudvikle et eksisterende tilbud ved anden aktør, da Special Minds har mangeårig erfaring med virksomhedsrettede indsatser for borgere med autisme, og på forhånd har specialistviden om ASF. I den oprindeligt foreslåede model, skulle anden aktør  først i gang med at opbygge viden og erfaring om ASF på dette niveau. En aftale med Special Minds vil således have den fordel, at der kan ske en hurtigere opstart af tilbud til de omfattede kandidater.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Indkøb af ASF-tilbuddet hører under indkøb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser (Udbudslovens afsnit 3), og dermed under light-regimet. Indkøbet vil være under tærskelværdien på kr. 5.588.175,-, og der skal derfor ikke fortages et udbud af opgaven. Hvis en kontrakt på området er under tærskelværdien, og ikke har klar grænseoverskridende interesse, skal den indkøbes på markedsmæssige vilkår og er underlagt de forvaltningsretlige principper.

ASF-tilbuddet etableres og drives med hjemmel i § 91 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Økonomi

Den oprindelige økonomiske ramme var en samlet merudgift i den toårige projektperiode på 720.000 kr. (360.000 kr. pr. år). Udgiften til projektleder er indeholdt i beløbet.

Ved indkøb af tilbuddet ved Special Minds forventes (ved fast årspris på 1.485.000 kr.) en årlig merudgift på 765.000 kr. Hertil en årlig diverse-udgift på 44.000 kr., samt kørselsudgifter, der af Special Minds anslås til årligt 200.000 kr.

Den samlede merudgift ved indkøb af tilbuddet ved Special Minds vil dermed årligt beløbe sig til 1.009.000 kr. og 2.018.000 kr. over en to-årig periode.

I forhold til det oprindelige forslag, er der således tale om en fordyrelse på 1.253.000 kr. over en to-årig periode.

Det er en væsentlig fordyrelse. Men den højere pris skal holdes op mod, at kommunen ved kontraktindgåelse med Special Minds, vil få et ASF-tilbud af høj faglig kvalitet, til en gruppe af borgere, hvor der over de seneste år, er sket en markant stigning i målgruppen.

Det er samtidig en målgruppe, hvor Beskæftigelse ikke råder over den nødvendige faglige kompetence, hvorfor de tiltag, der hidtil er gennemført for borgere i målgruppen, er sket ved køb af enkeltpladser på specialtilbud udenfor kommunen. Siden 2017 er der således hvert år købt enkeltpladser for 1.000.000 – 1.500.000 kr.

Ved en etablering af et ASF-tilbud i kommunen, forventes det at Beskæftigelse fremover kan dække behovet for tilbud og indsats inhouse.

Det er derfor forventningen, at udgiften til etablering af et internt ASF-tilbud i samarbejde med Special Minds, kan ske ved  omkontering af interne midler i Beskæftigelse.

Effektvurdering

Der er et synligt behov for at styrke indsatsen for en voksende gruppe af borgere med autisme spektrum forstyrrelser.

Det er en gruppe, der kræver en særlig indsats gennem brug af metoder, der støtter op om målgruppens behov og udfordringer.

Ud fra erfaringer fra lignende tilbud i andre kommuner, er der gode resultater at bygge på, og det er forventningen, at etablering af et internt ASF-tilbud kan bidrage til at hæve antallet af borgere med autisme spektrumforstyrrelser i beskæftigelse fra nuværende 24 % til at minimum 33 % af målgruppen er i beskæftigelse ved udløb af den to-årige projektperiode.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender indkøb af ASF-tilbud ved Special Minds med henvisning til de økonomiske vilkår, som ovenfor beskrevet.

BilagBeslutning

Administrationens indstilling godkendes.

Beskæftigelsesudvalget ønsker, at indsatsen skal indeholde aktiviteter som øger vores egne medarbejderes viden omkring autisme.

Fraværende
  • Irene Lund Pedersen

Kopier link til punktet  -   Print

6: Udmøntning af beskæftigelsespolitikken 2024 -2026

Sagsnr: 22-013265

Sagsfremstilling

Beskæftigelsespolitik 2023 - 2026 blev endeligt godkendt af Byrådet den 18. april 2023. I forbindelse hermed godkendte Byrådet indsatsplanen for 2023, som er beskrevet i Beskæftigelsesplan 2023.

I forhold til udarbejdelse af indsatsplanen for perioden 2024 - 2026 har der været en proces, hvor ledergruppen og medarbejderne i de enkelte afdelinger har arbejdet på at omsætte politikkens vision, målsætninger og målepunkter til konkrete indsatser i de enkelte afdelinger og på tværs af afdelingerne i Beskæftigelse. Beskæftigelsesudvalget drøftede indsatsplanerne for de enkelte afdelinger på udvalgsmødet den 12. oktober.

I bilagsmaterialet findes en overordnet kort sammenfatning af indsatserne for udmøntning af beskæftigelsespolitikken for perioden 2024 - 2026.

Som det fremgår af beskæftigelsespolitikken, vil Beskæftigelsesudvalget årligt revurdere beskæftigelsespolitikken og indsatsplanen.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget drøfter indsatsplan for 2024 - 2026.

BilagBeslutning

Der blev orienteret om indsatsplanen og indsatserne blev drøftet.

Fraværende
  • Irene Lund Pedersen

Kopier link til punktet  -   Print

7: Opfølgning Beskæftigelsesplan 2023

Sagsnr: 22-011892

Sagsfremstilling

Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog først en ny beskæftigelsespolitik for 2023-2026 i april 2023. Derfor var målene i Beskæftigelsesplan 2023, som blev godkendt af byrådet 13. december 2022, kun baseret på ministermålene for 2023.

Beskæftigelsesministeren fastsætter hvert år et antal ministermål for beskæftigelsesindsatsen i det kommende år, som udstikker den overordnede retning for den aktive beskæftigelsesindsats. Den daværende beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard, besluttede at videreføre ministermålene fra 2022 til 2023:

  1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling
  2. Flere ledige skal opkvalificeres
  3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
  4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
  5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

Opfølgning på ministermålene 2023 sker med udgangspunkt i jobindsats.dk, som er en statistikbank med data om beskæftigelsesindsatsen og arbejdsmarkedet i Danmark. Jobindsats.dk har kun data for tre af de fem ministermål.

Følgende fremgår af bilagsmaterialet: 

  • Mål 2: Ringkøbing-Skjern Kommune ligger over landsgennemsnittet for perioden januar til august 2023 med andel personer, som har påbegyndt et opkvalificeringsforløb

  • Mål 3: Ringkøbing-Skjern Kommune har med 66 % en høj andel af beskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Ringkøbing-Skjern Kommune ligger markant over landsgennemsnittet med 10 procentpoint

  • Mål 5: Antallet af forgæves rekrutteringsforsøg i september 2023 for de syv kommuner i RAR-Vest var på 3.220, hvilket er et fald på 47 % i forhold til september 2022, hvor der var 6.080 forgæves rekrutteringsforsøg

Foruden opfølgning på ministermålene er der i bilagsmaterialet tilføjet en oversigt fra Jobindsats.dk, som viser udviklingen i alle ydelser fra december 2022 til august 2023.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager punktet til orientering.

BilagBeslutning

Punktet blev taget til efterretning.

Fraværende
  • Irene Lund Pedersen

Kopier link til punktet  -   Print

8: Orientering om ny kontanthjælpsaftale

Sagsnr: 23-022907

Sagsfremstilling

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgået et forlig om et nyt kontanthjælpssystem under overskriften "Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst."

Aftalen tager afsæt i Ydelseskommissionens anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem, og øger samlet set arbejdsudbuddet med 750 fuldtidspersoner fuldt indfaset. Aftalen træder i kraft den 1. juli 2025.

Aftalen medfører, at der indføres en ny, enklere satsstruktur bestående af en ny mindstesats, en ny grundsats og en ny forhøjet sats.

225 timers-reglen bliver afskaffet for at forenkle systemet. Det skal dog ikke være muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang. Derfor kommer der et boligstøtteloft, som understøtter, at der er et væsentligt økonomisk incitament til at tage et arbejde.

Nyt system med tre grundlæggende satser:

Det nuværende kontanthjælpssystem består af en lang række satser og særlige ordninger, som gør systemet svært at forstå for borgerne og vanskeligt at administrere for sagsbehandlerne i kommunerne.

Aftalepartierne er enige om at erstatte de nuværende ydelser i kontanthjælpssystemet med tre satser:

  • Mindstesats
  • Grundsats
  • Forhøjet sats

Mindstesatsen erstatter de nuværende selvforsørgelses- og hjemrejseydelser og
overgangsydelser (SHO-ydelser), som ydes til personer, der ikke opfylder et opholds- og beskæftigelseskrav. Niveauet for mindstesatsen svarer til SHO-ydelserne for enlige ikke-forsørgere.

Grundsatsen er på niveau med SU. Kontanthjælpsmodtagere, der er under 30 år og står uden en uddannelse, har dermed tilskyndelse til at gå i gang med at uddanne sig.

Den forhøjede sats er målrettet borgere, som er fyldt 30 år. 25 - 29-årige vil også kunne modtage den forhøjede sats, hvis de har 2½ års fuldtidsbeskæftigelse inden for en periode på 10 år. 

Aftalepartierne er enige om at indføre et børnetillæg til alle forsørgere i kontanthjælpssystemet. Tillægget ydes til begge forældre, hvis de modtager kontanthjælp, uanset satsniveau. Enlige forsørgere på den nye mindstesats eller grundsats vil desuden modtage et ekstra tillæg og enlige ikke-forsørgere på grundsats og den nye forhøjede sats vil også modtage et tillæg.

Ud over ovenstående omfatter aftalen i hovedtræk  følgende:

  • Afskaffelse af særordninger og tillæg
    • 225 timers reglen
    • Kontanthjælpsloftet
    • Særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere
    • Særlig sats for kontanthjælpsmodtagere under 30 år med visse psykiske diagnoser
    • Aktivitetstillæg
    • Danskbonus
  • Lempeligere fradrag for arbejdsindkomster
    • Fribeløb på 5.000 kr. pr. måned for kontanthjælpsmodtager på mindstesats eller grundsats
    • Fribeløb på 2.500 kr. pr. måned for kontanthjælpsmodtagere på den forhøjede sats
    Nyt boligstøtteloft
    •  Der indføres loft over hvor meget borger i kontanthjælpssystemet kan modtage i boligstøtte
  • Fritidstillæg
    • Indførelse af et skattefrit fritidstillæg til alle børn i kontanthjælpssystemet øremærket
      barnets fritidsliv
    • Der vil desuden blive oprettet en pulje, hvor der kan søges om tilskud til følgeordning til børns fritidsaktiviteter
  • Særligt ungetillæg
    • Nyt særligt ungetillæg målrettet en række kontanthjælpsmodtagere i alderen 18-29 år med udfordringer ud over ledighed. Niveauet for det særlige ungetillæg afhænger af borgerens alder og forsørgerstatus
  • Afklaringsret
    • Et nyt kontanthjælpssystem skal i højere grad understøtte, at hjælpen har et midlertidigt sigte
    • Indførelse af afklaringsret for alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere der er fyldt 30 år, når de har været i kontanthjælpssystemet i to år
  • Tilskud til dækning af udgifter til medicin 
    • Der indføres et tilskud, som dækker hele egenbetalingen for medicin, der er tilskudsberettiget efter sundhedsloven
  • Flere unge skal med
    • Der afsættes en pulje på 150 mio. kr. til en 3-årig, helhedsorienteret "Flere unge skal med-indsats" for aktivitetsparate borgere, der modtager kontanthjælp på den nye grundsats
    • Flere unge skal med-indsatsen skal have et klart fokus på arbejde og/eller uddannelse fra start, og indsatsen skal tage udgangspunkt i den unges ressourcer og ønsker
  • Midlertidigt tilpasningstillæg
    • Det midlertidige tilpasningstillæg gives til unge under 30 år på grundsats og hjemmeboendesats samt unge under 30 år, som i dag modtager den særligt høje sats for bestemte psykiske lidelser
  • Reserve til yderligere tiltag målrettet udsatte unge
    • Reserve på op til 103 mio. kr. årligt, der kan finansiere indsatser, der kan hjælpe bl.a. udsatte unge og unge med psykiske udfordringer
    • Aftalepartierne mødes i 1. halvår 2024 for på baggrund af et oplæg fra regeringen at
      drøfte, hvordan reserven konkret skal udmøntes
  • Formuegrænse
    • Formuegrænsen hæves og reguleres så de fremover følger satsreguleringen af kontanthjælpssatserne
  • Nye pensionsregler
    • Kravet om, at borgere i kontanthjælpssystemet skal hæve pensionsopsparinger med tilbagekøbsret, hvis pensionsopsparingen er indbetalt af arbejdsgiver som led i en obligatorisk pensionsordning ophæves
  • Ensartede ferierettigheder
    • Borgere i kontanthjælpssystemet får ret til at holde ferie med supplerende kontanthjælp, så borgeren kan supplere sin feriegodtgørelse med kontanthjælp op til sin kontanthjælpssats pr. afholdt feriedag

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager punktet til orientering.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Punktet blev taget til orientering.

Fraværende
  • Irene Lund Pedersen

Kopier link til punktet  -   Print

9: Udviklingen i forsikrede ledige

Sagsnr: 23-023026

Sagsfremstilling

Ledigheden i Ringkøbing-Skjern Kommune er fortsat en af de laveste i landet. Men ved opfølgning på udviklingen i ledighedsstatistikken viser det sig, at andelen af udenlandske borgere med anden statsborgerskab end dansk fylder mere i ledighedsstatistikken. For øjeblikket udgør gruppen 35 % af de samlede antal ledige. 

Jobklar, som har ansvaret for de forsikrede ledige, har opgjort fordelingen af udenlandske borgere således. Der er i alt 538 ledige borgere. 187 af dem er udlændinge med udenlandsk statsborgerskab. 34 af disse er ved a-kassen.

Opgørelsen indeholder kun optælling for de lande hvor der er mere end fem personer:

  • 8 fra Letland
  • 5 fra Litauen
  • 15 fra Polen
  • 95 fra Rumænien
  • 7 fra Syrien
  • 10 fra Tyskland
  • 13 fra Ukraine

Der opleves for øjeblikket en tilgang i gruppen, som bliver langtidsledige. 34 af de udenlandske borgere er langtidsledige med ledighed over 52 uger. 17 af disse er fra Rumænien.

De udenlandske ledige har tidligere haft en del vikariater via vikarbureauer og lignende, men det opleves, at det er blevet sværere for dem at finde job.

De udenlandske ledige skal som udgangspunkt have samme tilbud som øvrige ledige, hvilket praktiseres i videst muligt omfang.

De ledige har ret til 6 ugers jobrettet kursus via a-kassen. Flere af de udenlandske ledige er dog begrænsede i, hvilke kurser de kan tage på grund af sproget, der er således flere som ikke bruger denne ret.

Flere af de udenlandske ledige har svært ved selv at finde praktikker. Nogle afprøver SOSU-området, men det kræver ligeledes, at de har danskkundskaber.

Jobklar har et tilbud ved firmaet ICV, hvor de ledige er tilknyttet forløb og får hjælp til at udarbejde CV, ansøgninger og finde job. Der er dog lige nu en afmatning i tilbuddet, og det fører til knap så mange reelle jobs.

Jobklar er i gang med at undersøge mulighederne i forhold til Public Capacity, som varetager indsatsen for de ukrainske borgere. Firmaet kan tage en mindre del af de forsikrede borgere og afprøve konceptet på denne målgruppe. I første omgang afprøves der 5-7 borgere ad gangen.

Jobklar har tidligere haft gode erfaringer med opkvalificering ude i virksomhederne. Lige nu er det dog svært at finde virksomheder, der kan tage flere udlændinge ind, og kan love at ansætte dem. Derfor er det for øjeblikket ikke muligt at lave hold med opkvalificering.

Vurderingen fra konsulenterne i Jobklar er, at mange af de udenlandske borgere har brug for en håndholdt hjælp for at finde det næste job. Gruppen har desuden meget forskellige danskkundskaber. Jobklar er derfor i et forløb med Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern, hvor der betales for danskundervisning både for virksomheder og for ledige. Der er aftalt tre forløb af tre uger i løbet af det næste halve år. Dette for at teste borgerne og give dem nogle lektioner i dansk. Det er håbet og formodningen, at det giver dem lyst til at lære mere dansk i fritiden, og bruge de muligheder der er for dette.

I Virksomhedsservice overvejes der at lave et netværk for arbejdsgivere, som har udenlandsk arbejdskraft, så virksomhederne kan sparre med hinanden. Virksomhedsservice opstarter netværket og faciliterer det, så virksomhederne oplever, at der er hjælp at hente, når man har udenlandske medarbejdere. På sigt kunne virksomhederne måske hjælpe til i rekrutteringen.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget drøfter indsatsen for udenlandske ledige.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Indsatsen blev drøftet og der blev givet signaler til administrationen.

Udvalget ønsker at udfordringen drøftes i Arbejdskraftrådet.

Fraværende
  • Irene Lund Pedersen

Kopier link til punktet  -   Print

10: Opfølgning på KL jobCAMP 2023

Sagsnr: 23-010891

Sagsfremstilling

KL jobCAMP 23 blev afviklet fra den fra den 9. til den 10. november 2023.

Fra Beskæftigelsesudvalget deltog Lise Juhl Hansen, Irene Lund Pedersen og Jens Erik Damgaard. Desuden deltog direktør Anette Ørbæk Andersen og fagchef Kim Ulv Christensen.

Fokus på årets jobCAMP var lagt på:

  • Situationen på arbejdsmarkedet
  • Fremtidens beskæftigelsesindsats
  • De unge er fremtiden
  • Kunstig intelligens vil forandre arbejdsmarkedet
  • Hvad kan vi lære af de nye forskere?

Deltagerne vil på mødet orientere fra konferencen.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager punktet til orientering.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Punktet blev taget til orientering.

Fraværende
  • Irene Lund Pedersen

Kopier link til punktet  -   Print

11: Gensidig orientering

Sagsnr: 23-000388

Sagsfremstilling

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager punktet til orientering.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Der blev givet en orientering.

Fraværende
  • Irene Lund Pedersen

Kopier link til punktet  -   Print

12: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Fraværende
  • Irene Lund Pedersen
Kontaktoplysninger