Referat: 21. juni 2023 kl. 13:00

Nr. Vium-Troldhede Skole, Dalgasgade 50, 6920 Videbæk
Børne- og Familieudvalget

Deltagere

  • Marie Kamp From
  • Dan K. Jørgensen
  • Linda Nielsen
  • Kristian Andersen
  • Carsten Bjerg
  • Henrik Hammelsvang
  • Niels Kristian Larsen

Kopier link til punktet  -   Print

1: Rundvisning og orientering fra Nr. Vium-Troldhede Skole

Sagsnr: 22-019341

Sagsfremstilling

Kl. 13.00-13.30 - Dialog og rundvisning på Nr. Vium-Troldhede Skole v/skoleleder Dorthe Degnbol.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget godkendte dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Ordblinde i folkeskolen i Ringkøbing-Skjern Kommune

Sagsnr: 23-011740

Sagsfremstilling

Ordblindhed er en specifik læsevanskelighed, der findes i mange grader fra let til svær. Mennesker med ordblindhed har en varig funktionsnedsættelse, hvilket medfører, at de har svært ved at koble bogstav og lyd. Igennem systematisk læse- og skriveundervisning kan ordblinde udvikle deres læse- og skrivekompetencer, men det er krævende, og det forudsætter inkluderende læringsmiljøer, der giver deltagelsesmuligheder og mulighed for at udvikle sig. 

Opsporing

Med en tidlig og fokuseret sproglig indsats kan risikoen for ordblindhed blive minimeret. I skolernes obligatoriske evalueringssystem er der forskellige redskaber til at finde elever, som er i risiko for at udvikle læsevanskeligheder, og elever, der er i læsevanskeligheder.

I starten af børnehaveklassen skal alle børn sprogvurderes, jf. Folkeskoleloven § 11, stk. 3. Det giver et godt afsæt for arbejdet med børnenes tale- og skriftsproglige udvikling. Fra skoleåret 2024/2025 bliver det obligatorisk at bruge et nationalt sprogvurderingsredskab på landets folkeskoler.

Fra skoleåret 2022/2023 skal elever med specifikke læsevanskeligheder tilbydes en risikotest for ordblindhed senest på 1. klassetrin, jf. Folkeskoleloven § 3 b. stk. 1. Forældre har én gang på 1. klassetrin krav på, at deres barn testes med Risikotest for Ordblindhed.

I overgangsperioden frem til og med skoleåret 2025/2026 skal elever på 2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin testes i dansk, læsning i Folkeskolens Nationale Overgangstest.

I Ringkøbing-Skjern Kommune anvendes i begyndelsen af 3. klassetrin, eller slutningen af 2. klassetrin, DVO, der er en screening for ordblindhed. Screeningen er en gruppeprøve, og elever i risiko for at udvikle ordblindhed testes med opfølgende individuelle prøver.

Fra marts 3. klasse og op kan Ordblindetesten udpege elever med ordblindhed. Ordblindetesten skal kun anvendes, hvis der er mistanke om ordblindhed, jf. Folkeskoleloven § 3 b, stk. 3. Forældre har én gang i skoleforløbet fra den 1. marts på 4. klassetrin krav på, at deres barn testes med en ordblindetest, jf. Folkeskoleloven § 3 b, stk. 4

Fra skoleåret 2025/2026 bliver skolernes obligatoriske testårshjul udvidet med en screening for læsevanskeligheder i 1. klasse.

Skolerne skal løbende evaluere elevernes udbytte af undervisningen, jf. Folkeskoleloven § 13, og derfor har den enkelte skole også lokale procedurer for evaluering. Dette kan variere fra skole til skole.

Indsats

I en systemisk forståelsesramme, jf. kommunens Børne & Ungesyn, arbejder læsekonsulenten ud fra centrale forandringsfaktorer i læringsmiljøet for elevernes skriftsproglige og social-emotionelle udvikling i samarbejdet med kommunens læsevejledere. Tilgangen tager udgangspunkt i den forskningsbaserede beskrivelse Intensiv læseundervisning på mellemtrinnet samt den lektiologiske grundmodel, hvor elevens skriftsprogskompetence ses som et samspil mellem faktorer knyttet til individet og faktorer knyttet til miljøet. De centrale elementer for at skabe forandring på elevniveau er: vejledningsresurser, teknologier, skole-hjem-samarbejde, lærerkompetencer og organisatoriske forhold.

Dagtilbud og Undervisning forventer, at alle folkeskoler har en eller flere vejledere eller ressourcepersoner i læsning, så skolerne lokalt er i stand til at identificere elevers tegn på læsevanskeligheder, varetage udredningen, give tilbagemelding til forældre og elev og ikke mindst følge op, vurdere og justere relevante undervisningsindsatser og brug af kompenserende it, jf. Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, kapitel 14, afsnit 103. Dagtilbud og Undervisnings læsekonsulent samarbejder med folkeskolerne om folkeskolernes lokale kompetenceudvikling og kapacitetsopbygning i praksis, fx gennem temamøder og lokale indsatser. Deltagerne er både læsevejledere, resursepersoner og ledere, da samarbejdet er centralt for at skabe forandringen på elevniveau.

I Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand præciseres det, at eleverne skal stilles tekniske hjælpemidler vederlagsfrit til rådighed i det omfang, det er en forudsætning for, at eleven får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen. Det gælder også hjælpemidler, som er nødvendige for, at eleven kan forberede sin undervisning hjemme. Eleven skal i fornødent omfang instrueres i brugen af hjælpemidlerne. I handleplanerne for kommunens it-strategi på skoleområdet er indarbejdet et mål om brugen af læse- og skriveteknologier:

For at alle elever får mulighed for at blive så dygtige, de kan, skal eleverne være kompetente brugere af relevante læse- og skriveteknologier, herunder have udviklet teknologibaserede læse- og skrivestrategier.

I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi en-til-en-løsning i forhold til elever og devices, og Dagtilbud og Undervisning understøtter folkeskolernes kapacitetsopbygning af læse- og skrivestrategier gennem kurser ved kommunens udbyder af læse- og skriveteknologier.

Sproglig udvikling er et tværgående tema, som alle fag skal have fokus på, da evnen til at forstå og kommunikere både mundtligt og skriftligt er afgørende for at lære nyt. Ordblinde elever vil i særlig grad have behov for at blive understøttet i deres sproglige udvikling, og resultaterne fra den internationale undersøgelse PIRLS 2021 viser, at gruppen af svage læsere er blevet større, så flere vil have behov for en indsats. Matematik- og læsekonsulenten samarbejder med folkeskolerne om sproglig udvikling i alle fag bl.a. gennem temamøder og indsatsen leg og lær med literay og numeracy.  

Friskoler

Hvis en skoleleder på en friskole vurderer, at en elevs læsevanskeligheder kan skyldes ordblindhed, og hvis friskolen ikke selv har en læsevejleder eller lærer med kompetencer til at teste eleven, kan skoleleder gennem PPR indgå aftale med Dagtilbud og Undervisning om, at læsekonsulenten varetager opgaven, eller at konsulenten henviser eleven til at tage Ordblindetesten på en anden skole.

Forældre til en elev med læsevanskeligheder, som kan skyldes ordblindhed, har på privat- og friskoler, efterskoler og frie fagskoler ikke som på folkeskoleområdet retskrav på, at der én gang i skoleforløbet fra den 1. marts på 4. klassetrin foretages en ordblindetest af deres barn. 

En repræsentant fra administrationen og en skoleleder deltager ved punktet. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Folkeskoleloven § 3 b og § 11 stk. 3.
Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand §1, stk. 2.
Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kapitel 14, 103 og 108.
Børne- og Undervisningsministeriet - Tværgående tema – sproglig udvikling.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger. 

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning. 

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Trivsel blandt folkeskolens elever i Ringkøbing-Skjern Kommune

Sagsnr: 23-001436

Sagsfremstilling

Ifølge Folkeskolelovens § 56 skal skolerne årligt gennemføre og handle på elevernes trivsel. Det fremgår af Folkeskoleloven, at trivselsmålingen gennemføres som en statistisk undersøgelse. Det betyder, at den enkelte elevs besvarelse ikke må anvendes som grundlag for pædagogiske eller administrative handlinger i forhold til den enkelte elev, men skal ses som et redskab, der kan give et overordnet blik på elevernes trivsel.

Med udgangspunkt i elevernes egne oplevelser giver målingens resultater kommunen, skoleledelsen, elevråd, lærere og pædagoger mulighed for at arbejde systematisk med forbedring af elevernes trivsel på kommune-, skole- og klasseniveau. Dermed er det muligt at identificere udfor­dringer og mønstre, som ikke nødvendigvis er tydelige i undervisningen eller i pauserne.

Trivselsmålingen har således to hovedformål:

  • At følge udviklingen i elevernes trivsel på nationalt plan
  • At fungere som et redskab for skolerne og kommunerne til at måle, følge op på og arbejde med elevernes trivsel via lokale indsatser på kommune-, skole- og klasseniveau.

Herudover følger det af Folkeskolelovens § 56 a, at oplys­ningerne om elevers trivsel skal indgå i skolernes undervis­ningsmiljøvurdering efter lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.

I den nationale trivselsmåling skelnes der mellem de tre overordnede temaer Trivsel, Ro og orden og Undervisnings­miljø. De tre temaer overlapper hinanden og påvirker hinanden gensidigt.

I forhold til temaet Trivsel koncentrerer målingen sig om de forhold, som skolen har mulighed for at arbejde med, og tager afsæt i:

  • Psykisk og fysisk velbefindende, fx elevens glæde, tryghed og engagement i skolelivet, og dets udfordringer og oplevelse af anerkendelse, tilhørsforhold og indflydel­se på skolen.
  • Faglige og personlige kompetencer, fx handlingskompe­tence, robusthed, empati og det at kunne udvikle positive relationer.
  • Oplevelse af støtte og inspiration fra omgivelserne, fx et godt undervisningsmiljø med støtte fra klassekammerter, lærere og opbakning fra familien.

Temaet Ro og orden dækker især forhold omkring klassele­delse, støj og koncentration. Temaet Undervisningsmiljø afdækker elevernes psykiske undervisningsmiljø, herunder oplevelsen af at føle sig inkluderet i skolens faglige og sociale fællesskaber, relatio­ner til lærere og klassekammerater.

Fra skoleåret 2022/23 skal kommunerne ikke længere udarbejde kvalitetsrapporter. Der skabes en ny ramme med skoleudviklingssamtaler mellem skolen og kommunen, der skal gennemføres minimum én gang årligt. Skoleudviklingssamtaler skal styrke dialogen, den fælles forståelse og samarbejdet om udvikling af skolen. Samtalerne skal desuden bidrage til at styrke evalueringskulturen som helhed og skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige udvikling og trivsel i folkeskolen.

Til skoleudviklingssamtalerne i dette skoleår har der været et punkt om elevernes trivsel med data fra trivselsrapporterne.

Data

Oplysninger er indhentet fra Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik. Uddannelsesstatistik er en del af Undervisningsministeriets Datavarehus på uddannelsesområdet. På Uddannelsesstatistik findes alle de indikatorer, som er obligatoriske i kvalitetsrapporten samt en række supplerende oplysninger. De fleste tabeller og grafer viser kommunens tal i forhold til landsgennemsnittet.

Trivselsrapporten dækker skoleåret 2022/23.

To konsulenter fra Dagtilbud og Undervisning deltager ved behandling af sagen med fokus på:

  • Udvikling
  • Landsgennemsnit
  • Variation blandt skolerne i RKSK
  • Vægtning ift. gennemsnit

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Folkeskolelovens § 56.
Bekendtgørelse nr. 31 af 11. januar 2023 om måling af elevers trivsel i folkeskolen.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger. 

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter sagen. 

BilagBeslutning

Børne- og Familieudvalget drøftede sagen og sendte det klare signal, at man lokalt skal forholde sig til trivselsmålingen og iværksætter tiltag, der kan ændre udviklingen i positiv retning. Udvalget ønsker en opfølgning herpå i forbindelse med næste års trivselsmåling.   










Kopier link til punktet  -   Print

5: Godkendelse af programoplæg for Holmsland Børnehus

Sagsnr: 21-022117

Sagsfremstilling

Byrådet har afsat et samlet rådighedsbeløb på 18,166 mio. kr. til et nyt daginstitutionsbyggeri i Kloster. Styregruppen for projektet indstiller nu et programoplæg til godkendelse i Børne- og Familieudvalget.

Baggrund

I starten af 2020 blev Holmsland Børnehus udsat for en omfattende vandskade, som førte til, at børnehavegruppen indtil videre er genhuset i lokaler på Holmsland Skole. Vuggestuegruppen har stadig base i Holmsland Børnehus, da denne del af bygningen ikke blev så hårdt ramt af vandskaden.

Omkostninger ved udbedring efter vandskaden, store udfordringer med at sikre mod en
gentagelse og ringe muligheder for at gennemføre en ønsket udvidelse af institutionens
bygningsareal på grunden førte til, at Byrådet i 2020 besluttede at afsætte et rådighedsbeløb til
bygningen af en helt ny daginstitution i Kloster.

Børne- og Familieudvalget besluttede på sit møde den 26. oktober 2021, at der skulle nedsættes en styregruppe for projektet, som skulle undersøge alle relevante løsningsmuligheder - herunder etablering af en helt ny institution på en passende grund og en løsning, hvor både vuggestuegruppen og børnehavegruppen etableres i lokaler på eller i tilknytning til Holmsland Skole.

Programoplægget

Programoplægget for et anlægsprojekt beskriver de overordnede idéer og mål med projektet - herunder placering, dimensionering, indretning, funktioner, adgangsforhold mv. - foruden eventuelt miljøkrav til byggeriet mv. og væsentlige forhold omkring udbud, økonomi og tidsplan.

Programoplægget for det nye dagtilbud i Kloster tager udgangspunkt i omdannelse, renovering og tilbygning ved Holmsland Skole. De nye rammer ønskes etableret ved skolens eksisterende bygninger, så Holmsland Helhed – skole, SFO og børnehus – også fysisk bliver en helhed. En tilbygning etableres direkte i forlængelse af skolens sydlige fløj. Forslaget griber i nogen grad ind i eksisterende rammer og betyder ombygning af enkelte lokaler og flytning af funktioner. 

Skolen og dagtilbuddet vil med den anbefalede løsning råde over hver sine arealer, men der vil også være lokaler med delt anvendelse - herunder til depot-, værksteds- og personalefaciliteter. 

I forslaget tillægges udearealerne stor betydning. Legeplads og udeareal skal understøtte læring, leg og bevægelse. I forslaget anføres det, at uopvarmede arealer kan forlænge ude-sæsonen. Uopvarmede arealer kan være overdækkede arealer, skure, hytter, altaner, drivhuse
etc.

Rådgiveropgaven foreslås udbudt efter prækvalificering og byggeopgaven i hovedentreprise. Projektet forventes at kunne realiseres inden for den økonomiske ramme på 18,166 mio. kr.

Ifølge en foreløbig tidsplan forventes byggeriet at være afsluttet medio 2025.

Repræsentanter for administrationen deltager i behandlingen af punktet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Se sagsfremstillingen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at programoplægget for en integreret løsning for Holmsland Helhed godkendes.

BilagBeslutning

Børne- og Familieudvalget godkendte administrationens indstilling.

Fraværende
  • Kristian Andersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

6: Etablering af vuggestuegruppe i Lærkereden

Sagsnr: 19-014876

Sagsfremstilling

Byrådet har den 20. april 2021 givet en anlægsbevilling på 3,5 mio. kr. til etablering af en vuggestueafdeling til Lærkereden, Rækker Mølle. Børne- og Familieudvalget besluttede på sit møde den 15. juni 2022 at udsætte sagen med henblik på yderligere udredning. På udvalgsmødet den 21. juni 2023 skal Børne- og Familieudvalget tage stilling til, om der skal gennemføres et udbud, hvor der indhentes særpriser på forskellige delprojekter med henblik på, at nogle af disse kan indgå i en løsning, der kan gennemføres indenfor anlægsbudgettet. 

Baggrunden for projektet

Beslutningen om oprettelse af en vuggestueafdeling til Lærkereden blev truffet med
udgangspunkt i den på det tidspunkt gældende strategi vedrørende udbud af dagplejepladser og
vuggestuepladser. Ifølge denne skulle der som minimum være 5 - 6 dagplejere i et område for at
sikre bæredygtighed i forhold til gæstedagpleje mv.
Som følge af nedgang i børnetallet er der i dag kun 5 dagplejere i Rækker Mølle Skolens
pasningsdistrikt, som forventes at have i alt 20 børn fra august 2023. Gennem oprettelse af en vuggestueafdeling ville det være muligt at sikre et stabilt udbud af pasningsmuligheder for børn i alderen 0 - 3 år. Oprettelse af en vuggestueafdeling i tilknytning til Lærkereden kan betyde, at dagplejen nedlægges i Rækker Mølle Skolens distrikt. Alternativt er det muligt fortsat at beskæftige et mindre antal dagplejere, hvis der reserveres plads i vuggestueafdelingen til gæstebørn.

Anlægsprojektet ved Lærkereden

Vuggestueafdelingen ved Lærkereden var i første omgang tænkt etableret som en tilbygning til børnehaven. Da projekteringsarbejdet var afsluttet, og Ejendomscentret var klar til at gennemføre et udbud af håndværkerydelserne var prisniveauet inden for bygge- og anlægsbranchen steget så meget, at man måtte forvente en samlet overskridelse af anlægsbudgettet på ca. 1,4 mio. kr. Samtidigt var indskrivningen til børnehaven faldet så meget, at det forekom sandsynligt, at vuggestuegruppen ville kunne etableres i bestående lokaler. På den baggrund besluttede Børne- og Familieudvalget at udsætte sagen med henblik på yderligere udredning. 

Der er anvendt ressourcer på rådgiverydelser til udarbejdelse af det oprindelige projektforslag. Som følge heraf er der i dag en rest på anlægsbudgettet på 3.188 mio. kr. af den oprindelige bevilling på 3.5 mio. kr.

Ejendomscentret har nu udarbejdet et nyt projektforslag, som omfatter indretning af en vuggestueafdeling i nogle af børnehavens lokaler, etablering af krybberum samt en forholdsvis gennemgående renovering af overflader mv. i institutionen. Hvis forslaget skal gennemføres i sin helhed, må man igen forvente en meget betydelig overskridelse af anlægssummen.

Der er imidlertid generelt stor usikkerhed omkring de priser, der i dag kan indhentes ved udbud af anlægsopgaver. Som følge heraf kan Ejendomscentret vanskeligt vurdere, hvilke arbejder der kan gennemføres inden for anlægssummen. Det anbefales derfor, at det samlede projekt udbydes i nogle delprojekter, som der indhentes særpriser på. 

Der anbefales således, at der indhentes særpriser på følgende delprojekter:

  1. Renovering/ombygning af toiletfaciliteter til brug for ny vuggestue, personalefaciliteter samt nyt teknikrum.
  2. Krybberum uden depot
  3. Nyt vindfang/garderobe

Det anbefales desuden, at udbudsmaterialet med tilhørende beskrivelser inddeles med følgende optionspriser, dvs. priser på leverancer, som herudover kan tilvælges:

  • Depot i forlængelse af krybberummet
  • Fast kvadratmeterpris på malerbehandling af vægoverflader
  • Fast meterpris på malerbehandling af fodlister og gerikter
  • Fast kvadratmeterpris på demontering og montering af ny gulvbelægning

Efter afholdt licitation vil man herefter kunne se, hvilke delprojekter og ekstra leverancer der vil kunne finansieres af anlægssummen. Ved offentliggørelsen af udbudsmaterialet vil potentielle tilbudsgivere blive gjort opmærksom på, at kommunen forbeholder sig ret til at forkaste alle afgivne tilbud. 

En repræsentant fra administrationen deltager ved punktet. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi bemærker, at der på Børne- og Familieudvalgets anlægsbudget i 2023 er afsat et rådighedsbeløb på 7,0 mio. kr. til oprettelse af vuggestueafdelinger. Rådighedsbeløbet er afsat til dækning af udgifter ved oprettelse/udvidelse af vuggestuepladser i hele kommunen. Der er endnu ikke disponeret over beløbet. 

Effektvurdering

Se sagsfremstillingen.

Indstilling

Administrationen indstiller,

  1. at der arbejdes videre med forberedelsen af et udbud, hvor der indhentes særpriser på delprojekter og optionspriser på ekstraleverancer, og
  2. at arbejdet med etablering af vuggestueafdelingen sættes i gang efter afholdt licitation, hvis de samlede udgifter ved projektet kan afholdes inden for anlægssummen på 3,188 mio. kr.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget anbefaler, at der ikke oprettes en vuggestueafdeling grundet udviklingen i pasningsbehovet i området.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Ansøgning om nyt navn til Fjelstervang Børnehave

Sagsnr: 23-011428

Sagsfremstilling

Administrationen har den 31. maj 2023 modtaget ansøgning fra fællesbestyrelsen for Fjelstervang Helhed om at få navnet ændret på børnehaven og vuggestuen, der i dag hedder Fjelstervang Børnehave. 

Fællesbestyrelsen begrunder ansøgningen med, at navnet er for langt og de blandt andet på pladsanvisningen mister tydeligheden af, at de både kan tilbyde børnehave og vuggestue. 

Fællesbestyrelsen har haft en forespørgsel ude ved både forældre og personale i forhold til gode idéer til et nyt navn, og de er blevet enige om, at de gerne fremover vil hedde Børnenes Hus Fjelstervang.  

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ifølge Jura og Udbud, krænkes der ingen rettigheder ved institutionens navneændring til Børnenes Hus Fjelstervang.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger. 

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter ansøgningen. 

BilagBeslutning

Børne- og Familieudvalget imødekom ansøgningen om nyt navn.

Fraværende
  • Kristian Andersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

8: Afrapportering på indsatser til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse samt børn og unge med et varigt høretab

Sagsnr: 23-011020

Sagsfremstilling

Social- og Boligstyrelsen har i efteråret 2022 sendt to centrale udmeldinger til kommunerne, der har til formål at sikre et fornødent udbud af højt specialiserede tilbud og indsatser på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde. Udmeldingerne drejer sig om følgende to målgrupper:

  • Punktskriftindsatser til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse
  • Tegnsprogsindsatser til børn og unge med et varigt høretab

Kommunerne skal afrapportere til Social- og Boligstyrelsen på de to centrale udmeldinger.

KKR Midtjylland har i fællesskab med de midtjyske kommuner lavet et udkast til to afrapporteringer (vedlagt som bilag). Hovedkonklusionen i de to rapporter er, at der ikke er fundet anledning til bekymring i Midtjylland på baggrund af afholdte dialogmøder samt udfyldte spørgeskemaer ift. de to målgrupper. Der er tale om to meget små målgrupper, og i de tilfælde, hvor der kommer børn og unge i målgruppen, viser afdækningen, at der som udgangspunkt bliver fundet et relevant tilbud.

Hovedpunkter fra rapporten vedr. punktskriftindsatser til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse:

  • Overordnet har de 19 midtjyske kommuner meget få børn og unge i den beskrevne målgruppe.
  • De 19 midtjyske kommuner oplever ikke udfordringer ift. at opretholde det fornødne udbud af højt specialiserede punktskriftsindsatser til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse.
  • Generelt får børn og unge med synsnedsættelse en indsats i de fire midtjyske kommunikationscentre, der dækker alle 19 kommuner. Dette gælder også børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, herunder blindhed.
  • De midtjyske kommuner tilkendegiver, at der fortsat er behov for et højt specialiseret tilbud til børn og unge med svære synsnedsættelser, og at kommunerne anvender og vil anvende disse tilbud og indsatser i det omfang, man har børn og unge i målgruppen.

Hovedpunkter fra rapporten vedr. tegnsprogsindsatser til børn og unge med et varigt høretab:

  • Overordnet har de 19 midtjyske kommuner meget få børn og unge i den beskrevne målgruppe.
  • Som angivet i den Centrale Udmelding, oplever kommunerne et fald i efterspørgslen på højt specialiserede tegnsprogsindsatser, hvilket skyldes, at størstedelen af børnene med varigt høretab profiterer af høreteknologi og Cochlear Implant (CI).
  • Kommunerne forventer, at behovet for tegnsprogsindsatser fortsat vil falde grundet ny udvikling af høreteknologi mv.
  • Der er etableret et godt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, som de audiologiske afdelinger, kommunikationscentrene, de højt specialiserede tilbud m.fl.
  • Der er enighed blandt de midtjyske kommuner om, at der fortsat er behov for højt specialiserede tegnsprogsindssatser på landsplan, da der er en restgruppe af børn og unge med varigt høretab, der ikke profiterer af høreteknologi og CI.
  • De specialiserede tilbud bør fortsætte dialogen med kommunerne m.h.p. at tilrettelægge indsatserne og tilpasse kapaciteten, så behov hos målgruppen efterkommes.
  • Konkrete forslag til nye tiltag vedr. organiseringen af indsatsen ift. målgruppen, herunder:
    • Udfærdigelse af en skabelon til en ”køreplan” i form af en oversigt til kommunerne, som viser, hvordan en kommune kan håndtere en indsats for målgruppen
    • Etablering af netværk på tværs af kommunerne for at sikre videndeling på høreområdet
    • Etablering af et landsdækkende vidensmiljø på høretabsområdet, som sikrer løbende opdatering af viden på området og videreformidling til kommunerne ift. fx teknologi, metoder mv. 
    • Etablering af et nationalt register over, hvor mange der er i målgruppen, og hvilke tilbud der benyttes

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Social- og Boligstyrelsen kan ifølge Servicelovens § 13 b, stk. 2, udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i en eller flere regioner. Kommunerne er forpligtet til at afrapportere til Social- og Boligstyrelsen på de centrale udmeldinger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger. 

Effektvurdering

Ingen bemærkninger. 

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalget godkender vedlagte udkast til rapporter for hhv. punktskriftindsatser til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse samt tegnsprogsindsatser til børn og unge med et varigt høretab.

BilagBeslutning

Børne- og Familieudvalget godkendte administrationens indstilling.

Fraværende
  • Kristian Andersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

9: Budgetlægning 2024-2027 på Børne- og Familieudvalgets område

Sagsnr: 22-026736

Sagsfremstilling

På mødet den 10. maj 2023 besluttede Børne- og Familieudvalget

  • at anlægsforslagene om indeklimaplan på skole- og dagtilbudsområdet og inventar til ny tandlægeklinik fremsendes til byrådets budgetkonference
  • at der ikke fremsendes nye driftsforslag til byrådets budgetkonference
  • udmøntningen af effektiviseringsrammen for Børne- og Familieudvalget for årene 2024 - 2027

Budgetmaterialet har herefter været til høring i de to FagMED. Høringssvarende vedlægges som bilag.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger. 

Økonomi

Jævnfør byrådets budgetprocedure skal fagudvalget senest den 23. juni 2023 fremsende drifts- og anlægsønsker, udmøntningen af effektiviseringsrammen for 2024 - 2027 samt høringssvarene fra de to FagMED til økonomiafdelingen.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget beslutter,

  1. at tage høringssvarene fra de to FagMED til orientering
  2. at oversende anlægs- og driftsforslag, samt høringssvarene fra de to FagMED til drøftelse på byrådets budgetkonference
  3. at beskrivelsen af udmøntningen af effektiviseringsrammen sendes til Økonomiudvalget til orientering

BilagBeslutning

Børne- og Familieudvalget godkendte administrationens indstilling.

Fraværende
  • Kristian Andersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

10: Budgetopfølgning pr. 31. maj 2023 på Børne- og Familieudvalgets område

Sagsnr: 22-025543

Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen pr. 31. maj 2023 på Børne- og Familieudvalgets område udviser et forventet merforbrug på 8,0 mio. kr., hvilket er 3,5 mio. kr. mere i forhold til forrige budgetopfølgning.

Det samlede merforbrug fordeler sig på:

  • Dagtilbud og Undervisning - mindreforbrug på 1,3 mio. kr.
  • Børn og Familie - merforbrug på 9,3 mio. kr.

Dagtilbud og Undervisning

Beløb i hele 1.000 kr.


- = merindtægt/mindre forbrug
+ = mindre indtægt/merforbrug

Korrigeret
budget
2023

Forventet
regnskab
2023

Afvigelse

Afvigelse
sidste måned

Dagtilbud og Undervisning - central

200.832

199.632

-1.300

-2.300

Undervisning

Specialundervisning/støtte

15.160

13.160

-2.000

-4.300

STU, FGU og KUI*

27.682

28.982

1.300

1.800

Fri- og efterskoler + 10. kl. UCRS

83.905

83.505

-400

-400

Fælles udgifter/indtægter

16.043

16.943

800

700

Dagtilbud

Dagtilbud/SFO - flere/færre børn

-55.538

-56.138

-600

300

Private tilbud - flere/færre børn

47.844

48.144

300

400

Dagplejen

39.376

38.876

-500

-500

Fælles udgifter/indtægter

7.842

6.842

-1.000

-800

Undervisning/dagtilbud

Mellemkommunal - almen

-553

747

1.300

1.000

Befordring - special

19.071

18.571

-500

-500

Dagtilbud og Undervisning - Decentrale enheder

629.076

627.768

-1.308

-1.308

Dagtilbud og Undervisning i alt

829.908

827.400

-2.608

-3.608

*STU - Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, FGU - Forberedende GrundUddannelse, KUI - den Kommunale UngeIndsats

Merforbruget på 1,0 mio. kr. i forhold til forrige budgetopfølgning skyldes følgende:

  • merudgifter på 2,3 mio. kr. til specialundervisningsområdet. Merudgifterne skyldes et højere antal specialundervisningselever end forventet, hvilket forventes at resultere i en samlet årsafregning til specialskolerne på 15 elever.
  • Mindreforbrugpå 0,5 mio. kr. som følge af færre STU-elever. Hermed forventes merforbruget til STU-området, at blive ca. 4,0 mio. kr. 
  • Mindreforbrugpå 1,3 mio. kr. som følge af færre indskrevne børn i kommunale og private pasningstilbud. 
  • Merforbrug på 0,5 mio. kr. som følge af, at det statslige tilskud til "løft af normering i dagtilbud" bliver 0,5 mio. kr. mindre end forventet. Statens samlede tilskud for 2023 blev udmeldt ultimo maj måned, og fordeles til landets kommuner i forhold til antallet af 0 - 5 årige

Børn og Familie

Beløb i hele 1.000 kr.


- = merindtægt/mindre forbrug
+ = mindre indtægt/merforbrug

Korrigeret
budget
2023

Forventet
regnskab
2023

Afvigelse

Afvigelse
sidste måned

Børn og Familie - central

122.108

131.408

9.300

6.800

Anbringelser

89.211

97.011

7.800

5.800

Central refusionsordning SDE

-7.100

-9.500

-2.400

-2.000

Øvrige foranstaltninger

5.272

3.972

-1.300

-1.000

Forebyggende foranstaltninger

24.124

30.724

6.600

5.000

Sikrede institutioner

4.989

3.989

-1.000

-500

Enkeltydelser/tabt arbejdsfortjeneste

5.612

5.212

-400

-500

Børn og Familie - Decentrale enheder

88.278

88.360

82

82

I alt

210.386

219.768

9.382

6.882

Merforbruget på 2,5 mio. kr. i forhold til forrige budgetopfølgning skyldes følgende:

  • merforbrug på netto 1,6 mio. kr. på anbringelsesområdet. Merforbruget skyldes en stigning i antallet af helårsanbringelser. Dog delvis finansieret af merindtægter fra den centrale refusionsordning. 
  • merforbrug på 1,6 mio. kr. til forebyggende foranstaltninger. Merforbruget skyldes stigning i udgifterne til eksterne samarbejdspartnere på 1 mio. kr., og stigning i udgifterne til aflastnings- foranstaltninger på 0,6 mio. kr. 
  • mindreforbrugpå 0,5 mio. kr. til sikrede institutioner. Antallet af unge på sikrede institutioner har været meget lavt i 1. halvdel af 2023. Fortsætter tendensen i resten af 2023 vil det medvirke til en yderligere finansiering af merudgifterne på det øvrige område. 
  • mindreforbrugpå 0,2 mio. kr. til øvrige foranstaltninger

Som det fremgår af nedenstående oversigt, er der pr. 1. juni 2023 122 anbringelser. Det er 8 færre end budgetlagt. Det skal sammenholdes med, at gennemsnitsprisen pr. anbringelse er ca. 110.000 kr. højere end forventet, hvilket giver en forventet merudgift på 9,3 mio. kr. 

 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning, herunder den handlingsplan, som fagchefen for Børn og Familie fremlagde på mødet.

Fraværende
  • Kristian Andersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

11: Gensidig orientering

Sagsnr: 22-019341

Sagsfremstilling

1.
Orientering om indikatorer for folkeskoler med bekymrende kvalitet. Brev og bilag fra Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) vedhæftet som bilag. 

2.
Modersmålsundervisning. 

3.
Orientering om anlægsprojekter v/styregruppeformændene.

4.
Orientering om kommende sager til Børne- og Familieudvalget.

BilagBeslutning

Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev herudover orienteret om følgende:

  • Henvendelse vedrørende ønske om vuggestueplads i Videbæk

Fraværende
  • Kristian Andersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

12: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Fraværende
  • Kristian Andersen ()
Kontaktoplysninger
Dagtilbud og Undervisning, Sekretariatet
Dagtilbud og Undervisning, Sekretariatet
Dyrvigsvej 9
6920 Videbæk