Referat: 13. december 2023 kl. 13:00

LOK-Dyrvigsvej front - 10 Konferencesalen
Børne- og Familieudvalget

Deltagere

  • Kristian Andersen
  • Dan K. Jørgensen
  • Marie Kamp From
  • Linda Nielsen
  • Carsten Bjerg
  • Henrik Hammelsvang
  • Niels Kristian Larsen

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget godkendte dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Frisættelse - opfølgning på temadag i Byrådet

Sagsnr: 23-022286

Sagsfremstilling

Resumé

I denne sag følges der op på Byrådets temadag den 28. september 2023 om frisættelse.

Ændret lovgivning er på mange områder en forudsætning for frisættelse, men der er også lokale muligheder, der ikke kræver, at lovgivningen bliver ændret. Som opfølgning på Byrådets temadag drøfter alle politiske udvalg lokale muligheder for frisættelse inden for eget ressortområde. 

Sagsfremstilling:

Frisættelse har længe været en del af samfundsdebatten om, hvordan den offentlige sektor skal udvikle sig. Debatten er opstået som en kritik af en offentlig sektor, hvor der ifølge kritikerne er unødvendigt mange love og regler. Hvor offentligt ansatte bruger for megen tid på at dokumentere og registrere. Og hvor administrationen af de mange love, regler, dokumentationer og registreringer i sig selv skaber et uhensigtsmæssigt stort bureaukrati.

Debatten om frisættelse handler også om en offentlig sektor med knappe ressourcer, demografiske ændringer hvor der bliver flere ældre samt borgernes støt stigende forventninger til velfærdsydelser fra den offentlige sektor. 

På mange områder vil ændret lovgivning være en forudsætning for frisættelse. Der er dog også lokale muligheder for frisættelse, der ikke kræver ændret lovgivning.  

Debatten - der er en del af afbureaukratiseringsdagsordenen - blussede for alvor op igen, da SMV-regeringen præsenterede sit regeringsgrundlag i december 2022. I regeringsgrundlaget fremgår det, at "Regeringen vil gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie og grundlæggende forandre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på".

Regeringen stiller følgende spørgsmål i regeringsgrundlaget: "Med en lokal forvaltning må man lokalt prioritere. Og forventningsafstemme med hinanden. Hvad er det vigtigste for os?". Spørgsmålet fra regeringen taler ikke kun ind i frisættelse men også Ringkøbing-Skjern Kommunes fokus på kerneopgaven - der bl.a. handler om at identificere, om der er eksisterende opgaver, regler, rutiner mv., der kan afskaffes eller løses mere effektivt.

Den 28. september 2023 havde Byrådet en temadag om frisættelse, hvor baggrunden for frisættelsesdagsordenen samt de aktuelle og fremtidige muligheder blev drøftet. Derudover drøftede Byrådet følgende spørgsmål i seks tværpolitiske grupper:

  1. Hvad forstår I ved frisættelse?
  2. Hvor meget fylder dagsordenen om frisættelse hos jer?
  3. Er der områder, hvor I tænker, der er brug for frisættelse?
  4. Hvis ja, hvor og hvem skal frisættes? Og fra hvem?
  5. Er der områder, som I i dag synes, er for frisatte?

Det var forskelligt, hvad de seks grupper fokuserede på. Der var dog bred enighed om, at følgende var relevant at arbejde videre med:

  • Væk med rigide regler og unødvendig dokumentation
  • Starte med de lavt hængende frugter
  • Tid til faglig ledelse og fokus på ledervilkår
  • Bedre udnyttelse af faglige ressourcer - og de individuelle kompetencer skal i spil uanset uddannelsesbaggrund
  • Konkrete eksempler med medicinpakning og dispenseringer
  • Politiske retninger og mål.

Sundhedsområdet og dagtilbudsområdet deltog i Byrådets temadag med hver en leder og en medarbejder, som gav byrådsmedlemmerne praksisnære input. Formålet var at konkretisere frisættelse - set fra forreste række blandt to af den kommunale sektors store velfærdsområder. 

Sundhedsområdet tog udgangspunkt i Robusthedskommissionens anbefalinger om tiltag, der skal bidrage til at sikre robusthed og bæredygtighed på sundheds- og ældreområdet. Her er det særligt tre af kommissionens anbefalinger, der er vigtige for sundhedsområdet:

  • et nationalt prioriteringsråd skal frigøre ressourcer til kerneopgaven
  • uhensigtsmæssig dokumentation skal nedbringes
  • mere sammenhængende og større fleksibilitet på tværs af sundhedsuddannelserne.

Opmærksomhedspunkter:

  1. Dokumentationssystemet Nexus er rigidt, men det skal anvendes for at opfylde lovgivning, kontrol og tilsyn
  2. Kompetencer anvendes ikke optimalt pga. regler om opgavefordeling mellem sygeplejersker og assistenter - herunder særligt medicindosering, hvor man er afhængige af praktiserende læger
  3. Rigide procedurer der blokerer for faglig vurdering og hurtig reaktion på borgernes behov
  4. Ændret organisering - f.eks. sende visitationen ud i områderne – giver bedre samarbejde omkring borgeren.

Dagtilbudsområdet tog udgangspunkt i mange års erfaringer for, hvad der er et vigtigt fundament for at drive en god institution. Det gælder emner som:

  • høj faglighed
  • ejerskab på beslutninger
  • det er godt med overordnede rammer, så retningen er kendt.

Områdets ønsker for frisættelse:

  1. Tid til faglighed og professionel dømmekraft
  2. Tid til implementering af igangsatte projekter - før mange nye skal iværksættes
  3. Mulighed for at aflaste lederne fra administrative opgaver og dermed mere tid til lederens kerneopgave, som er børnene og medarbejderne
  4. Mere smidigt system i forhold til PPR udredninger – tidlig indsats med barnet i centrum.

Afslutningsvist skal det bemærkes, at efter Byrådets temadag den 28. september har regeringen offentliggjort første tiltag på frisættelsesområdet. Det drejer sig om det nye folkeskoleudspil, der blev præsenteret den 11. oktober 2023. Regeringen har udmeldt, at næste tiltag bliver på ældreområdet. Tiltaget bliver en del af den kommende ældrelov, der forventes fremsat i Folketinget i starten af 2024.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalget drøfter lokale muligheder for frisættelse inden for eget ressortområde.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget drøftede muligheder for frisættelse inden for eget område og konstaterede, at der er igangsat en proces med fokus på kerneopgaven og inddragelse af medarbejderne.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Konkurrenceudsættelse og OPP

Sagsnr: 23-002091

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget har den 12. september 2023 drøftet kommunens tilgang til konkurrenceudsættelse og OPP. I forlængelse heraf ønsker Økonomiudvalget at de enkelte fagudvalg drøfter den aktuelle status for konkurrenceudsættelse og OPP samt drøfter muligheder og potentialer.

Ringkøbing-Skjern Kommune har tidligere haft en strategi for konkurrenceudsættelse og senest blev der i 2019 udpeget to områder, hvor en analyse skulle afdække mulighederne for konkurrenceudsættelse. Afrapporteringen skete i hhv. 2020 (rengøring - som nu er delvist udliciteret) og 2021 (hjælpemiddeldepot, hvor konklusionen var, at der ikke skulle ske udlicitering). Der er ikke efterfølgende udpeget nye områder til analyse.

Der er stadig kommunale opgaveområder, som kunne overvejes udliciteret. Tidligere har følgende
generelle kriterier været anvendt, som retningslinje for, hvilke områder der kan bringes i spil:
• RKSK konkurrenceudsætter ikke større dele af kommunale kerneydelser (for eksempel
dagpleje, ældrepleje). Der bør således være et særligt fokus på støttefunktioner som ikke
nødvendigvis vurderes som kommunale kerneydelser
• Innovation af processer og ydelser kan i visse tilfælde fremmes gennem offentligt-private
samarbejder
• Der skal kunne realiseres en relativ stor økonomisk eller kvalitetsmæssig gevinst ved at
konkurrencesætte området
• Områder, hvor forsyningssikkerheden er mindre afgørende
• Områder, som understøtter den interne kapacitetsudnyttelse – vurder behov for ansættelse el.
konkurrenceudsættelse ved tilgang af få ekstra sager
• Områder, hvor der er et bredt leverandørmarked
• Områder, hvor vi kender prisen for at levere ydelsen

Ovenstående kriterier kunne suppleres med overvejelser i relation til 

• Områder, hvor kommunen kan have svært ved at rekruttere arbejdskraft
• Områder, hvor der er store sæsonudsving i arbejdsopgaverne

Nærværende sag behandles samtidigt i alle fagudvalg. I bilag 1 er vedlagt en (ikke udtømmende) liste med områder, som ud fra erfaringsbaseret viden ville kunne konkurrenceudsættes. Der vedlægges ligeledes en liste i bilag 2 over områder, som allerede er konkurrenceudsat. Her er hjemtagelse af opgaverne eventuelt mulig. 

Kommunen kan konkurrenceudsætte tjenesteydelser - (dog ikke myndighedsopgaver/afgørelser) - eller løse opgaverne selv ved at ansætte personale. Konkurrenceudsættelse skal ske via EU-udbud, hvis udgiften er over ca. 0,4 mio. kr. årligt (i hele kommunen). Ved konkurrenceudsættelse (dvs. første gang en opgave er i udbud) gælder særlige regler for virksomhedsoverdragelse af medarbejdere. 

Kommunen kan godt selv byde på opgaver som konkurrenceudsættes. Det kaldes et "kontrolbud". Vinder kommunen annulleres udbuddet og kommunen løser opgaven som hidtil. Hvis 3. part vinder, er opgaven herefter udliciteret. 

Anlægsopgaver skal  udbydes efter tilbudsloven, hvis udgiften er mellem 3 - 40 mio. kr. Er udgiften over 40 mio. kr. skal det være EU-udbud.

Der er mulighed for at indgå i et Offentlig-Privat samarbejde (OPP), såvel kontrakter på anlæg som drift. Der henvises til vedlagte notat samt generelt til inspirationsmateriale fra Dansk Industri.

På baggrund af tilbagemeldingerne fra fagudvalgene udarbejder Økonomiudvalget forslag med henblik på en drøftelse i Byrådet.

 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller,

at Børn- og Familieudvalget drøfter status og muligheder i konkurrenceudsættelse

at fagudvalget meddeler Økonomiudvalget, hvorvidt og hvor fagudvalget ønsker igangsat en foranalyse med henblik på at afdække mulighed for konkurrenceudsættelse eller hjemtagelse af opgaver. 

 

BilagBeslutning

Børne- og Familieudvalget drøftede sagen og kan pt. ikke pege på opgaver, hvor Udvalget ønsker at igangsætte en foranalyse.


Kopier link til punktet  -   Print

4: Betaling til Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern for driften af 10. klasse

Sagsnr: 23-024264

Sagsfremstilling

Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en henvendelse fra Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern (UCRS) vedrørende betalingen for driften af kommunens 10. klassetilbud (10'eren). Ifølge UCRS har en ændret elevsammensætning medført, at der er behov for en forhøjelse af det økonomiske grundlag for driften.

UCRS har siden 2015 drevet 10’eren i Ringkøbing-Skjern Kommune. Årsberetningen for 10'eren for skoleåret 2022 - 2023, som blev behandlet på Børne- og Familieudvalgets møde den 22. november 2023, viser, at 10'eren fortsat har haft gode resultater i forhold til at løfte eleverne fagligt, motivere dem til gode uddannelsesvalg og understøtte kommunens ønske om øget overgang til erhvervsuddannelse.

Ifølge henvendelsen fra UCRS har elevsammensætningen i 10'eren over de seneste år dog ændret sig meget. Der er blevet en betydeligt større del, som har behov for støtte. Behovet for støtte har mange årsager, hvor ordblindhed stadig fylder, men en stærkt stigende del af eleverne er diagnosticeret med én eller flere forskellige psykiske lidelser.

Ifølge ledelsen for UCRS har udviklingen i elevsammensætningen sat underviserne under et stort pres for at bibeholde løfteevnen af eleverne. Derfor har UCRS været nødsaget til at lave mindre holdstørrelser og tilføre yderligere støtte til eleverne. Den øgede støtte og de mindre holdstørrelser har derfor sat økonomien for tilbuddet under et meget stort pres.

UCRS gør desuden opmærksom på, at der i den seneste aftale ikke er aftalt en indeksregulering af kommunens betaling for tilbuddet. Inflationen har som følge heraf ført til generelt højere udgifter for UCRS.

I henvendelsen fra UCRS udtrykkes der et ønske om at få betalingen for ydelserne løn- og pristalsregulering pr. 1. januar 2024 med virkning fra aftalens indgåelse.

Administrationen oplyser, at nettoprisindekset steg med 9,5% fra januar 2022 til januar 2023. Forventningen p.t. er, at nettoprisindekset stiger med ca. 2% fra januar 2023 til januar 2024. Beregnet ud fra 90 elever vil betalingen i 2024 inklusiv 2 års pristalsregulering hermed være 0,7 mio. kr. højere. 

Herudover er der et ønske om en forhøjelse af den fremadrettede betaling for tilbuddet med 1,1 mio. kr. pr. år med start 1. januar 2024 som kompensation for, at det er nødvendigt at tilrettelægge undervisningen med mindre holdstørrelser.

Prisen pr. elev i 10'eren vil i 2024 med udgangspunkt i 90 elever ligge på ca. 68.000 kr. pr. elev. Hvis afregningen blev forhøjet med 1,1 mio. kr., samt pristalsreguleret med nettoprisindekset vil prisen stige til ca. 88.000 kr. pr. elev. 

10. klasse er et særligt undervisningstilbud rettet mod en gruppe elever, hvoraf en stor del har faglige og sociale udfordringer. Det er derfor vanskeligt at sammenligne udgiftsniveauet for 10. klasse med udgiftsniveauet i almindelige klasser i folkeskolen. 

Til sammenligning kan omkostningen pr. elev i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2024 opgøres til:

  • 73.600 kr. pr. elev i folkeskolen
  • 167.400 kr. pr. elev i specialcentre
  • 328.000 kr. pr. elev i specialskole

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Inger bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi bemærker

  • at den nuværende aftale mellem RKSK og UCRS om betaling for drift af 10. klasse er med start 1. januar 2022.
  • at taksterne i aftalen ikke er reguleret fra afregningen i 2022 til afregningen i 2023. Budgettet for 2024 er ligeledes afsat ud fra en forudsætning om, at der ingen regulering er i afregningen. 
  • at afregningen til UCRS i 2023 var 5,505 mio. kr. med 79 elever i perioden 1.1. - 31.7., og med 87 elever i perioden 1.8. - 31.12.
  • at der ikke er afsat midler i Børne- og Familieudvalgets budgetramme, der kan finansiere en stigningen i afregningen. En eventuel stigning bør tages op i forbindelse med budgetdrøftelserne til 2025 og overslagsårene, så der samlet set kan tages stilling til finansieringen.
  • at en ændring i den nuværende kontrakt med UCRS bør godkendes af Byrådet

Effektvurdering

Det er fortsat administrationens vurdering, at 10'eren er et skoletilbud af høj kvalitet både for de
elever, som har behov for at afklare deres ønsker til en ungdomsuddannelse, og for den
forholdsvis store gruppe af elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering for at kunne
gennemføre en ungdomsuddannelse.

Indstilling

Administrationen indstiller, at sagen drøftes.

BilagBeslutning

Børne- og Familieudvalget drøftede sagen og besluttede at gå i dialog med UCRS.

Carsten Bjerg rejste spørgsmål om egen habilitet. Udvalget drøftede dette og besluttede, at han ikke var inhabil.



Kopier link til punktet  -   Print

5: Analyse af Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse i Ringkøbing-Skjern Kommune

Sagsnr: 23-012168

Sagsfremstilling

En tværkommunal analysegruppe har udarbejdet en rapport om den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse(STU) i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rapporten fremsendes til orientering for det politiske niveau.

Analysen af STU-området er gennemført på baggrund af en kraftig stigning i antallet af helårselever på uddannelsen i de senere måneder. I 2023 forventes antallet af helårselever at udgøre omkring 83, hvilket er væsentligt højere end i foregående år. Antallet forventes ikke at forblive på dette høje niveau. Udviklingen har imidlertid medført et ønske om en analyse af STU-området, hvor det bl.a. vurderes, om Ringkøbing Skjern Kommune har de rigtige tilbud, og om rammerne for og organiseringen af området kan optimeres.

På den baggrund har der været nedsat en analysegruppe med leder- og medarbejderrepræsentanter fra Beskæftigelse, Handicap og Psykiatri, Børn og Familie samt Dagtilbud og Undervisning under ledelse af fagchefen for Dagtilbud og Undervisning.

På baggrund af analysearbejdet har analysegruppen følgende vurderinger og anbefalinger:

  • Analysegruppen har ikke konstateret nye målgrupper til STU-uddannelsen af et omfang, så der skønnes behov for etablering af nye tilbud.
  • Der skal dog være et vedvarende fokus på fraværsindsatser i skolerne, da massivt fravær i sig selv kan være årsag til, at en ung får svært ved at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse.
  • Den nuværende kapacitet i STU-huset er presset i øjeblikket men skønnes at være tilstrækkelig på lidt længere sigt.
  • Behovet for en renovering af lokalerne i STU-huset vurderes nærmere af Ejendomscentret.
  • Budgettet til STU-området forventes også at holde på sigt. Administrationen vil dog følge udviklingen i forbruget tæt.
  • Der er brug for et fortsat tæt samarbejde mellem de involverede afdelinger – både i forhold til en mindre gruppe unge, der eventuelt vil kunne få et tilbud efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsat som et alternativ til STU, og i forhold til udslusning til fortsat uddannelse eller beskæftigelse efter endt STU-forløb

Analysegruppen er i øvrigt opmærksom på, at der er stort politisk fokus på indsatser i forhold til unge, som hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse. Der afholdes således en temadag for Byrådet den 7. december 2023 med dette emne. Analysegruppen forventer, at der kan blive taget nye initiativer, som også vil omfatte målgruppen for STU.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger. 

Effektvurdering

Der henvises til sagsfremstillingen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager rapportens anbefalinger til efterretning og oversender sagen til orientering for Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget.

BilagBeslutning

Børne- og Familieudvalget godkendte administrationens indstilling og oversender sagen til orientering for Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Rammer for udmøntning af opkvalificeringspuljen på 0-6 årsområdet

Sagsnr: 23-020012

Sagsfremstilling

Med finansloven for 2023 blev det besluttet at fastholde midlerne til opkvalificeringspuljen på dagtilbudsområdet. Nu er rammerne for udmøntningen fastlagt. 

De afsatte midler til opkvalificeringspuljen skal ses i sammenhæng med det kommende lovkrav om minimumsnormeringer i dagtilbud, som træder i kraft  for de kommunale og selvejende dagtilbud den 1. januar 2024 og sikrer flere voksne til børn i vuggestuer og børnehaver. 

Regeringen er optaget af, at der er dagtilbud, hvor børnene bliver mødt af engageret og kvalificeret pædagogisk personale. Opkvalificeringspuljen på dagtilbudsområdet skal dermed være med til at understøtte et bredt løft af kompetencer blandt det pædagogiske personale både i kommunale, selvejende og private dagtilbud samt den kommunale dagpleje.

Puljen udmøntes til kommunerne som en direkte statslig tildelingspulje på baggrund af det forventede børnetal i kommunen og uden forudgående ansøgning.

I Ringkøbing-Skjern Kommune er der også en ambition om fortsat at udvikle kvalitet i dagplejen samt kommunale, selvejende og private dagtilbud ved at kompetenceudvikle de pædagogiske medarbejdere og ledere i dagtilbud.

Der er nedsat et centralt uddannelsesudvalg på 0-6 års området. Uddannelsesudvalgets opgave er at udmønte opkvalificeringspuljen, så den tilgodeser kompetenceudvikling af faggrupperne i 0-6 års området.

På Børne-og Familieudvalgets møde den 11. oktober 2023 blev tilbudsviften på dagtilbudsområdet drøftet og man tilsluttede sig følgende anbefalinger fra arbejdsgruppen:

For at løfte indsatserne i forhold til den relativt store gruppe af børn, som i en eller anden grad befinder sig i udsatte positioner, anbefaler arbejdsgruppen, at der først og fremmest igangsættes et arbejde med kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere og med udvikling af en struktureret og fællesskabende pædagogik.

I uddannelsesudvalget er der enighed om at kompetenceudvikle netop i forhold til fællesskabende pædagogik med fokus på børn i udsatte positioner. Dette som første prioritet i 2024 og 2025. 

De kommende uddannelses - og kursusforløb for dagplejere, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, pædagoger samt for ledere i dagtilbud bliver tilpasset de forskellige faggrupper.

En repræsentant fra administrationen deltager ved punktet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

  • Aftale om minimumsnormeringer 5.december 2020.
  • Vejledning om pulje til mere uddannet personale(opkvalificeringspuljen 2023-2025)

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi oplyser, 

  • at statens bevilling pr. år til kommunerne i årene 2023 - 2025 er forholdsmæssigt fordelt i forhold til antallet af 0 - 5 årige
  • at der til RKSK er bevilget 0,573 mio. kr. i 2023 for aktivitetsperioden 1.8.2023 - 31.7.2024, og 1,049 mio. kr. i hvert af årene 2024 og 2025 for aktivitetsperioderne 1.8.2024 - 31.7.2025 og 1.8.2025 - 31.7.2026
  • at det på nuværende tidspunkt forventes, at puljen forlænges til også at være gældende i årene 2026 - 2030 med samme størrelse som i 2025

Effektvurdering

Ved at kompetenceudvikle de pædagogiske medarbejdere samt ledere i dagtilbuddene styrkes et fælles udgangspunkt for at udvikle fællesskabende pædagogik med fokus på lige deltagelsesmuligheder for alle børn og dette med særligt fokus på børn i udsatte positioner.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Klasseloft i modtagelsesklasser

Sagsnr: 23-025044

Sagsfremstilling

I Ringkøbing-Skjern Kommune varetages basisundervisningen i dansk som andetsprog primært af modtagelsesklasserne på Ringkøbing Skole, afdeling Alkjær, og Skolen i Skjern, afdeling Enghavevej.

Afdeling Alkjær i Ringkøbing (0. – 6. klasse) modtager elever fra områderne øst og vest i kommunen og de dertil hørende skoledistrikter, som er: Hvide Sande, Holmsland, Tim, Hee, Ringkøbing, Lem, Spjald, Videbæk og Vorgod-Barde.

Afdeling Enghavevej i Skjern (0. – 9. klasse) modtager elever fra område syd og øst i kommunen og de dertil hørende skoledistrikter, som er: Fjelstervang, Nr. Vium-Troldhede, Borris, Rækker Mølle, Tarm, Ådum, Bork, Skjern og Stauning.

Afdeling Enghavevej modtager elever fra alle skoledistrikter i kommunen i 7. klasse og op til det fyldte 18. år.

Der er i august 2023 indskrevet 44 modtagelseselever på afdeling Alkjær fordelt på fem klasser, og 58 modtagelseselever på afdeling Enghavevej fordelt på seks klasser.

Det er fastsat i bekendtgørelsen, at elevtallet i modtagelsesklassen ved skoleårets begyndelse ikke må overstige 12, medmindre klassen undervises af to undervisere eller andet undervisende personale i fællesskab. Baggrunden for dette maksimum på 12 er, at der i sådanne klasser som oftest undervises elever med meget forskellige forudsætninger, for så vidt angår alder og modersmål. Undervisningen må derfor differentieres i endnu videre omfang end i almindelige klasser.

Kommunalbestyrelsen kan godkende, at elevtallet i modtagelsesklasser kan være op til 15 elever ved skoleårets begyndelse, hvis det vurderes at være pædagogisk forsvarligt i forhold til undervisningens kvalitet. Hvis eleverne derudover har overvejende samme sproglige behov og øvrige forudsætninger, kan kommunalbestyrelsen godkende et elevtal på op til 18 elever ved skoleårets begyndelse. Det vil afhænge af en konkret vurdering, om det er pædagogisk forsvarligt i forhold til undervisningens kvalitet at hæve elevtallet i en modtagelsesklasse ved skoleårets begyndelse, og om eleverne i modtagelsesklassen overvejende har samme sproglige behov og øvrige forudsætninger.

En modtagelsesklasse må som hovedregel højst spænde over tre klassetrin. Hvis eleverne overvejende har samme sproglige behov og øvrige forudsætninger, kan modtagelsesklassen dog spænde over højst fem klassetrin.

Det er kommunalbestyrelsen, der har kompetencen til at godkende, at elevtallet hæves. Det skal bemærkes, at kommunalbestyrelsen ikke kan træffe en generel beslutning om, at elevtallet i kommunens modtagelsesklasser altid skal være 15 eller 18. Kommunalbestyrelsen vil dog kunne fastsætte et mål og en ramme om, at elevtallet i kommunens modtagelsesklasser så vidt muligt skal være 15 eller 18 i det omfang reglerne giver mulighed herfor.

Kommunalbestyrelsen kan delegere sin beslutningskompetence i forhold til vurderingen af, om det er pædagogisk forsvarligt at hæve elevtallet, og om eleverne har overvejende samme sproglige behov og øvrige forudsætninger.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke delegerer beslutningskompetencen, skal kommunalbestyrelsen hvert år tage stilling til elevtallet i hver modtagelsesklasse ud fra en vurdering af, om det er pædagogisk forsvarligt at hæve elevtallet i forhold til undervisningens kvalitet, og om eleverne har overvejende samme sproglige behov og øvrige forudsætninger.

Kommunalbestyrelsen kan også beslutte, at elevtallet ikke må overstige 12 i modtagelsesklasserne. Dette kan resultere i en ekstra modtagelsesklasse, selvom der ligger en vurdering af, at det er pædagogisk forsvarligt i forhold til undervisningens kvalitet at hæve elevtallet.

Administrationen anbefaler:

  • at kommunalbestyrelsen fastsætter et mål om, at elevtallet i kommunens modtagelsesklasser så vidt muligt skal være 15 eller 18, i det omfang reglerne giver mulighed herfor;
  • og at beslutningskompetencen i forhold til vurderingen af, om det er pædagogisk forsvarligt at hæve elevtallet, og om eleverne har overvejende samme sproglige behov og øvrige forudsætninger, delegeres til administrationen i Dagtilbud og Undervisning i samarbejde med skolelederne for modtagelsesklasserne.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog
Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever – en vejledning

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi bemærker,

  • at der i budgettet for 2024 er afsat midler til 6 modtagelsesklasser på Skolen i Skjern, afdeling Enghavevej i hele budgetåret, og midler til 5 modtagelsesklasser på Ringkøbing Skole, afdeling Alkjær til udgangen af skoleåret 2023/2024. Fra 1. august 2024 er der kun afsat midler til 3 modtagelsesklasser på afdeling Alkjær
  • at ressource tildelingen pr. modtagelsesklasse i 2024 er 829.000 kr. pr. MOD1 klasse, 929.000 kr. pr. MOD2 klasse, og 973.000 kr. pr. MOD3 klasse.  
  • at der i forbindelse med budgetlægningen for 2024 og overslagsårene blev besluttet, at reducere Børne- og Familieudvalgets budgetramme fra 2025 med 2,4 mio. kr. pr. år. Reduktionen er sket med forventning om, at modtagelsesklasserne på afdeling Enghavevej kan reduceres med 3, når de ukrainske elever, som kom i foråret 2022, er udskrevet.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen anbefaler, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til byrådet med indstilling om, at byrådet

  1. fastsætter et mål om, at elevtallet i kommunens modtagelsesklasser så vidt muligt skal være 15 eller 18 i det omfang reglerne giver mulighed herfor;
  2. delegerer beslutningskompetencen i forhold til vurderingen af, om det er pædagogisk forsvarligt at hæve elevtallet, og om eleverne har overvejende samme sproglige behov og øvrige forudsætninger, til administrationen i Dagtilbud og Undervisning i samarbejde med skolelederne for modtagelsesklasserne.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Handleplaner i Dagtilbud og Undervisning i forhold til Børne- og familiepolitikken

Sagsnr: 23-023889

Sagsfremstilling

Administrationen har bedt lederne af enhederne og helhederne i Dagtilbud og Undervisning om at gøre rede for, hvorledes de vil implementere Børne- og familiepolitikken 2023 - 2026.

Lederne er blevet bedt om at gøre rede for implementeringen ved at udfylde et skema. De udfyldte skemaer, som administrationen har modtaget, er vedlagt som bilag.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at redegørelsen fra lederne i Dagtilbud og Undervisning tages til efterretning.

BilagBeslutning

Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Orientering om handleplaner afledt af Børne- og Familiepolitikken på Børn og Familieområdet

Sagsnr: 23-024701

Sagsfremstilling

Administrationen har på baggrund af den vedtagne Børne- og Familiepolitik udarbejdet grundlaget for de handleplaner, Børn og Familie skal arbejde med de kommende tre år. 

Processen med udarbejdelse af handleplaner startede i lederteamet, som definerede de overordnede fokusområder inden for hvert politisk tema, hvorefter medarbejderne gav input til handleplanerne på en fælles strategidag for hele Børn og Familie.

Overskrifterne for handleplanerne er nu fastlagt, lige som der er lavet en procesplan for det konkrete arbejde med handleplanerne. Arbejdet vil pågå over de kommende tre år, hvor lederteamet løbende vil prioritere i de 11 fokusområder og nedsætte arbejdsgrupper, der konkret skal handle på de udvalgte fokusområder. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger. 

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger. 

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning. 

BilagBeslutning

Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Samarbejdsaftale for børn og unge med overvægt i Region Midtjylland

Sagsnr: 19-024934

Sagsfremstilling

Sundhedssamarbejdsudvalget rammesatte i 2022 den fælles politiske prioritering og retning i Midtjylland i forhold til overvægt med et intentionspapir. I intentionspapiret vedtog Region Midt, De Privatpraktiserende Lægers Organisation og kommunerne en fælles politisk målsætning om, at man i Midtjylland ønsker at se en reduktion i andelen af børn og unge med overvægt og svær overvægt i løbet af de næste 5-10 år.

I forlængelse af intentionspapiret fremlægges denne samarbejdsaftale (under Sundhedsaftalen) til godkendelse med ikrafttrædelse pr. 1. januar 2024.

Formålet med samarbejdsaftalen er at konkretisere og styrke rammerne for samarbejdet på tværs af almen praksis, hospitaler og kommuner ift. børn og unge, der lever med overvægt, samt deres familier. 

Samarbejdsaftalen skal bidrage til:

  • at børn og unge, der lever med overvægt, og deres familier, oplever et sammenhængende og virkningsfuldt forløb af høj kvalitet, hvor indsatserne er koordinerede mellem parterne ud fra familiernes behov.
  • at styrke den generelle trivsel hos barnet og familien 
  • at forebygge og reducere følgerne af overvægtsbetingede sygdomme hos børn og unge i Midtjylland 
  • at indfri den politiske målsætning om en reduktion i andelen af børn og unge med overvægt og svær overvægt i løbet af de næste 5-10 år

Samarbejdsaftalen består af tre elementer:

1) Fælles tilgang til familierne og fælles normkrav:

  • Der aftales en fælles tilgang til familierne (på tværs af sektorer).
  • Der aftales en række normkrav, så alle parter ved, hvad der kan forventes af hinanden. For kommunerne indebærer det, at der er et tilbud til målgruppen, som:
    • er tilrettelagt med forskellige indsatskomponenter
    • er familiefokuseret (fremfor kun at have fokus på barnet/den unge)
    • er individuelt sammensat ud fra en dialog med familien
    • ikke kun har fokus på vægt, men på trivsel i bredere forstand

2) Henvisningsstruktur:

  • Samarbejdsaftalen beskriver parternes ansvarsområder og procedurer – herunder hvordan der knyttes forbindelse på tværs af sektorer i samarbejdet omkring opsporing og henvisning til de rette forløb

3) Kommunikation på tværs:

  • Samarbejdsaftalen beskriver hvordan der kommunikeres og videndeles ved hjælp af tydelige kommunikationsveje på tværs af sektorer og forventningsafstemning med familierne.

 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Jvf. sundhedslovens §119 har kommuner og regioner fælles ansvar for at etablere forebyggende, sundhedsfremmende og behandlende tilbud til borgerne. 

Økonomi

Der følger ingen økonomiske ressourcer med aftalen. Der forventes som udgangspunkt ikke en umiddelbar merudgift, idet Ringkøbing-Skjern allerede har etableret et tilbud målrettet gruppen af børn og unge og deres familier, der lever med overvægt (Livsstilsklinikken i samarbejde med Sundhedscenter Vest). Det forventes dog, der skal bruges ekstra personalemæssige ressourcer på implementeringsplanen i 2024. 

Viden og Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender samarbejdsaftalen.

BilagBeslutning

Børne- og Familieudvalget godkendte samarbejdsaftalen.

Kopier link til punktet  -   Print

11: Orientering om fælles strategi for arbejdet med skolefravær

Sagsnr: 23-024272

Sagsfremstilling

I et samarbejde mellem Dagtilbud og Undervisning og Børn og Familie er der i 2023 blevet udarbejdet en strategi for det fælles arbejde med skolefravær i Ringkøbing-Skjern Kommune.  

Bekymrende skolefravær kan have både langsigtede og kortsigtede konsekvenser. Det kan påvirke børn og unges muligheder både socialt, uddannelsesmæssigt og jobmæssigt. Derfor er det vigtigt, at vi som kommune handler bedst muligt på børn og unge med bekymrende skolefravær.

Formålet med en strategi for arbejdet med skolefravær er at forebygge, at børn og unge med begyndende skolefravær udvikler bekymrende skolefravær, samt at børn og unge med bekymrende skolefravær hjælpes bedst muligt til en stabil skolegang. 

Strategien skal understøtte:

  • En fælles retning for arbejdet med skolefravær på tværs fagområder.
  • Sammenhæng mellem indsatser på området.
  • At vi handler tidligt, forebyggende og helhedsorienteret på børn og unge med begyndende skolefravær.
  • At vi hjælper børn og unge med bekymrende skolefravær bedst muligt tilbage til en stabil skolegang.

Samarbejdet omkring skolefravær er i strategien hægtet op på tre niveauer; (1) forebyggende indsatser, (2) sparring ved begyndende fravær og mistrivsel, og (3) sparring ved bekymrende fravær og mistrivsel. Ud fra hvert niveau er der lavet indsatsområder og nedsat arbejdsgrupper, der arbejder med de pågældende indsatsområder.

Beslutningen om at udarbejde en skolefraværsstrategi blev truffet på et fællesledermøde i august 2022. Der er i 2023 blevet arbejdet på strategiens afledte indsatsområder i arbejdsgrupper med repræsentanter fra både Børn og Familie og Dagtilbud og Undervisning. Arbejdet fortsætter ind i første halvår af 2024. 

Administrationen ønsker at orientere udvalget om det foreløbige arbejde med strategien. Derudover vil der være en kort orientering om det igangværende arbejde med skolefravær i indsatsen Kickstart. Repræsentanter fra administrationen deltager i punktet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Kommuner og skolers praksis i forhold til skolefravær er reguleret af Folkeskoleloven § 39 og Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen

Efter Servicelovens § 153, stk. 2 er skoleledere derudover forpligtet til at underrette kommunalbestyrelsen, såfremt et barn eller en ung har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover i ét kvartal.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi oplyser, at arbejdet med skolefravær i de to fagafdelinger gøres indenfor den eksisterende budgetramme. 

Effektvurdering

Ingen bemærkninger. 

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning. 

BilagBeslutning

Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

12: Orientering om budget 2024 og overslagsårene for Børne- og Familieudvalgets område

Sagsnr: 22-026736

Sagsfremstilling

Efter vedtagelse af budgettet for 2024 og overslagsårene har administrationen udarbejdet nedenstående til orientering og præcisering. 

Det samlede budget for Børne- og Familieudvalget i 2024 og overslagsårene er:

Hele 1.000 kr.

2024

2025

2026

2027

Børn og Familie

225.082

224.482

223.570

220.701

Dagtilbud og Undervisning

865.287

850.502

844.930

842.671

I alt

1.090.369

1.074.984

1.068.500

1.063.372

DRIFT

I nedenstående vil fagområderne hver for sig blive gennemgået, og de vigtigste punkter vil blive beskrevet. 

Børn og Familie

Barnets Lov

Pr. 1. januar 2024 indføres Barnets Lov. Til implementering af loven er Ringkøbing-Skjern Kommune gennem en forhøjelse af bloktilskuddet blevet kompenseret med 3,3 mio. kr. i 2024 stigende til 5,3 mio. kr. i 2027 og fremefter. Kompensationen skal blandt andet bruges til ansættelse af 2 nye rådgiverstillinger i Familierådgivningen, som følge af ændringer i lovgivningen. 

Investeringsstrategi

På baggrund af stigende udgifter det sidste år til anbringelser og aflastningsforanstaltninger har Børn og Familie vedtaget en investeringsstrategi og en handleplan for området.

Handleplanen bygger på 7 elementer:

  • Datastyring
  • Forebyggelse
  • Færre anbringelser
  • Flere i netværkspleje
  • Billigere efterværn
  • Billigere opholdssteder
  • Justering af forebyggelses- og anbringelsesbudgettet

Til understøttelse af handleplanen er der fra 2024 tilført 4,0 mio. kr. til anbringelsesområdet og 6,6 mio. kr. aflastningsforanstaltninger.

Herudover afsættes 1,2 mio. kr. til ansættelse af

  • En indkøbs- og kontraktkyndig person, som kan understøtte målet om at nedbringe gennemsnitsudgiften pr. anbringelse.
  • En koordinator, der skal sikre fremdrift og forankring af løsninger i driften samt overordnet koordinering på tværs af fagområderne.

Ovenstående to ansættelser sker i Økonomiudvalgets regi under henholdsvis Viden og Strategi og Børn og Familie.

Som følge af ovenstående investeringer forventes det, at udgifterne kan reduceres med 5,9 mio. kr. i 2024 stigende til 11,8 mio. kr. i 2027. Den forventede reduktion er indregnet i Børn og Familie’s budgetramme for 2024 og overslagsårene.

Budgetreduktioner

Det er besluttet, at Familiecentret ophører med brugen af IT-systemet SES (Sammen Efter Skilsmisse). Det giver en årlig besparelse på 50.000 kr. gældende fra 2024.

Dagtilbud og Undervisning

St. Bededag

I forbindelse med afskaffelse af St. Bededag er dagtilbudsområdet gennem en forhøjelse af bloktilskuddet kompenseret med 1,453 mio. kr. fra 2024 og overslagsårene.

Kompensationen skyldes, at der jf. loven om afskaffelse af St. Bededag fremgår, at alle ansatte kompenseres for den ekstra arbejdsdag med en lønstigning på 0,45% af årslønnen. På alle andre områder betyder lønstigningen, at den samlede lønsum på enheden skal reduceres tilsvarende.

For dagtilbudsområdet er der dog det særlige, at der pr. 1. januar 2024 indføres lov om minimumsnormering. Det vil sige, at på dagtilbudsområdet er det ikke muligt at reducere lønsummen/personalenormeringen tilsvarende lønstigningen, hvis de fortsat skal leve op til minimumsnormeringskravene.

Åbningstid i aftensklubberne

Ungdomsskolen er fra 2024 og fremefter tilført 0,315 mio. kr. pr. år. Midlerne skal bruges til at udvide åbningstiden i aftenklubberne fra 2 til 3 aftener om ugen.

Budgetreduktioner

Der er besluttet at indarbejde følgende budgetreduktioner i budgettet for 2024 og overslagsårene:

  • Reduktion på i alt 0,879 mio. kr. ved budgettilpasninger på forskellige konto områder
  • Reduktion på 2,4 mio. kr. i 2025 stigende til 5,1 mio. kr. i 2026 ved budgettilpasninger på modtagelsesklasser og FGU (Forberedende GrundUddannelse)
  • Stigning i forældrebetalingsandelen for vuggestuebørn med 1 procentpoint pr. år fra 2025 frem til 2027
  • Reduktion på 0,115 mio. kr. ved lukning af SFO-klubben i Tarm fra 1. januar 2024
  • Reduktion på 0,263 mio. kr. ved lukning af aftenklubben ved Ringkøbing Skole, afd. Alkjær fra 1. januar 2026

ANLÆG

Der er afsat følgende rådighedsbeløb på anlægsbudgettet under Børne- og Familieudvalget:

Hele 1.000 kr.

2024

2025

2026

2027

Anlægspulje under BFU

Puljen er uændret.

1.521

1.521

1.520

1.520

Forbedring af indeklima

Puljen er forhøjet med 2,5 mio. kr. pr. år i forhold til forrige års anlægsbudget.

5.000

5.000

5.000

5.000

Hvide Sande Skole – samling af afdelinger

Der er samlet afsat 28,689 mio. kr. til projektet. De resterende 18,6 mio. kr. ligger i årene efter 2027.

2.089

8.000

 

 

Skolen i Skjern og Skjernåskolen

Der er samlet afsat 155,0 mio. kr. til projektet. Heraf 50,0 mio. kr. i årene efter 2027.

4.000

35.000

40.000

20.000

Ungdomsskolen i Skjern – nyt projekt

Der er afsat 20,7 mio. kr. til projektet. Heraf er de 10,35 mio. kr. afsat i 2023

350

10.000

 

 

Oprettelse af vuggestueafdelinger

Beløbet er reduceret med 7,0 mio. kr. i forhold til forrige års anlægsbudget.

Herudover er der afsat 7,0 mio. kr. i 2023.

3.000

 

 

 

Holmsland Børnehus

Der er samlet afsat 18,16 mio. kr. til projektet. Heraf er de 2 mio. kr. afsat i 2022. Det resterende rådighedsbeløb er opsplittet mellem 2024 og 2025 i forhold til forrige års anlægsbudget.

10.160

6.000

 

 

Solstrålen, Videbæk

Der er samlet afsat 17,684 mio. kr. til projektet. Heraf er de 9,842 mio. kr. afsat i tidligere år.

7.842

 

 

 

 

 

 

 

 

Inventar til ny tandlægeklinik

8.800

 

 

 

I alt

42.762

56.521

46.520

26.520

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har i løbet af 2023 tilrettet budgetrammerne for 2024 på de to fagområder i forhold til mængde- og prismæssige ændringer.

En gennemgang af områderne viser, at der på nuværende tidspunkt forventes følgende regnskabsresultat for 2024:

Børn og Familie (merforbrug på 9 mio. kr.)

  • merforbrug på 8 mio. kr. på anbringelsesområdet. Merforbruget er opgjort ud fra de nuværende foranstaltninger. Den indarbejdede reduktion på 5,9 mio. kr. er en del af det forventede merforbrug. Hvorvidt investeringerne kan nedbringe det forventede merforbrug i 2024 er endnu usikkert, men det vil blive fulgt tæt i de løbende budgetopfølgninger
  • merforbrug på 1 mio. kr. til krisecentre. Merforbruget er baseret på regnskabsresultaterne i 2022 og 2023

Dagtilbud og Undervisning (merforbrug på 0-1 mio. kr.)

  • merforbrug på 3 til 4 mio. kr. til Særlig Tilrettelagt Undervisning (STU). Området har bevæget sig fra et mindreforbrug i 2020 på 3,5 mio. til et merforbrug i 2023 på ca. 3 mio. kr. Stigningen i udgifterne skyldes et stigende antal STU-elever gennem årene. Fra ca. 60 elever i 2020 til ca. 86 elever i 2024. 
  • mindreforbrug på ca. 3 mio. kr. til Forberedende GrundUddannelse (FGU). Antallet af elever i FGU, har de sidste par år ligget på et stabil niveau. Budgettet til FGU er på trods af elevniveauet fastholdt på sit oprindelige niveau, idet uddannelsen stadig er forholdsvis ny. Fra budget 2026 er det besluttet at reducere budgettet med 2,7 mio. kr. 
  • det forventes, at der i 2024 er balance mellem budget og regnskab på specialundervisningsområdet, på trods af at området er under pres. Antallet af elever i egne specialskoler og specialcentre er stigende, og er på vej tilbage til niveauet for årene 2020 og 2021, hvor det antalsmæssigt toppede. Samtidig er tendensen, at en større andel af specialundervisningselever visiteres til specialskolerne i forhold til specialcentrene. Det gør samtidig udgiften pr. specialundervisningselev dyrere end tidligere.

    Herudover får vi flere specialundervisningselever på specialskoler i andre kommuner, hvor der afregnes med en tillægstakst oveni den almindelige takst for specialskolen.

    Vurderingen er, at hvis andelen af segregerede elever i RKSK ikke begynder at falde, og hvis udgiften pr. specialundervisningselev fortsætter med at stige, så vil området udvise et merforbrug om kort tid. Dog skal der henvises til økonomimodellen i "Nye Veje", hvor et eventuelt merforbrug på det specialiserede område inklusiv distriktspuljerne, skal finansieres af almenområdet. 

Viden og Strategi, Økonomi bemærker herudover, at ovenstående budgetopfølgning selvfølgelig er behæftet med en vis usikkerhed, når den er foretaget på så tidligt et tidspunkt, og derfor skal betragtes som et øjebliksbillede af fagområdernes økonomi.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

13: Budgetopfølgning pr. 30. november 2023 på Børne- og Familieudvalgets område

Sagsnr: 22-025599

Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen pr. 30. november 2023 på Børne- og Familieudvalgets område udviser et forventet merforbrug på 9,9 mio. kr., hvilket er det samme resultat som ved forrige budgetopfølgning. 

Det samlede merforbrug fordeler sig på:

  • Dagtilbud og Undervisning - mindreforbrug på 1,8 mio. kr.
  • Børn og Familie - merforbrug på 11,7 mio. kr.

Dagtilbud og Undervisning

Beløb i hele 1.000 kr.
- = merindtægt/mindre forbrug
+ = mindre indtægt/merforbrug

Korrigeret
budget
2023

Forventet
regnskab
2023

Afvigelse

Afvigelse
sidste måned

Dagtilbud og Undervisning - central

199.569

197.769

-1.800

-1.800

Undervisning

Specialundervisning/støtte

14.842

14.242

-600

-600

STU, FGU og KUI*

27.682

27.082

-600

-600

Fri- og efterskoler + 10. kl. UCRS

83.905

84.605

700

700

Fælles udgifter/indtægter

15.561

16.261

700

700

Dagtilbud

Dagtilbud/SFO - flere/færre børn

-56.064

-58.464

-2.400

-2.400

Private tilbud - flere/færre børn

47.844

48.044

200

200

Dagplejen

39.489

38.489

-1.000

-1.000

Fælles udgifter/indtægter

7.842

6.442

-1.400

-1.400

Undervisning/dagtilbud

Mellemkommunal - almen

-591

2.509

3.100

3.100

Befordring - special

19.059

18.559

-500

-500

Dagtilbud og Undervisning - Decentrale enheder

632.996

639.676

6.680

6.680

Dagtilbud og Undervisning i alt

832.565

837.445

4.880

4.880

*STU - Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, FGU - Forberedende GrundUddannelse, KUI - den Kommunale UngeIndsats

Budgetopfølgningen er den samme som ved forrige budgetopfølgning.

Børn og Familie

Beløb i hele 1.000 kr.
- = merindtægt/mindre forbrug
+ = mindre indtægt/merforbrug

Korrigeret
budget
2023

Forventet
regnskab
2023

Afvigelse

Afvigelse
sidste måned

Børn og Familie - central

122.108

133.808

11.700

11.700

Anbringelser

89.211

98.711

9.500

9.500

Central refusionsordning SDE

-7.100

-9.500

-2.400

-2.400

Øvrige foranstaltninger

5.272

4.672

-600

-600

Forebyggende foranstaltninger

24.124

32.524

8.400

8.400

Sikrede institutioner

4.989

2.289

-2.700

-2.700

Enkeltydelser/tabt arbejdsfortjeneste

5.612

5.112

-500

-500

Børn og Familie - Decentrale enheder

88.404

89.237

833

833

I alt

210.512

223.045

12.533

12.533

Budgetopfølgningen er den samme som ved forrige budgetopfølgning.

Som det fremgår af nedenstående oversigt, er der pr. 1. december 2023 122 anbringelser. Det er 8 færre end budgetlagt. Det skal sammenholdes med, at gennemsnitsprisen pr. anbringelse er ca. 108.000 kr. højere end forventet, hvilket giver en forventet merudgift på 9,5 mio. kr. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

14: Gensidig orientering

Sagsnr: 22-019341

Sagsfremstilling

1.
Orientering om anlægsprojekter v/styregruppeformændene.


2.
Orientering om kommende sager til Børne- og Familieudvalget.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev herudover orienteret om følgende:

  • Status på ombygning/renovering af Tim Skole
  • Temamøde om Nye Veje den 21. februar 2024
  • Opfølgning på temadag om ungeindsatsen i RKSK
  • Let tilgængeligt tilbud vedrørende psykisk mistrivsel

Kopier link til punktet  -   Print

15: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kontaktoplysninger
Dagtilbud og Undervisning, Sekretariatet
Dagtilbud og Undervisning, Sekretariatet
Dyrvigsvej 9
6920 Videbæk