Dagsorden: 17. september 2025 kl. 13:00

Ungdomsskolen, Svinget 5, 6900 Skjern
Børne- og Familieudvalget

Deltagere

  • Carsten Bjerg
  • Linda Nielsen
  • Marie Kamp From
  • Niels Kristian Larsen
  • Dan K. Jørgensen
  • Henrik Hammelsvang
  • Kristian Andersen

Kopier link til punktet  -   Print

1: Rundvisning og dialog med Ungdomsskolen

Sagsnr: 24-025729

Sagsfremstilling

Dialog og rundvisning på Ungdomsskolen. 

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

2: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

3: Orientering om Familieguide-funktionen

Sagsnr: 24-027384

Sagsfremstilling

Børn og Familie modtog i foråret 2025 midler fra Social- og Boligstyrelsen til udvikling af et familiehus. Familiehuset er organiseret som en funktion med bl.a. én samlet indgang til kommunens tilbud via en Familieguide.

Familieguiden tiltrådte den 1. april 2025. Projektmidlerne finansierer funktionen på 0-6-års området, mens PPR bidrager med finansiering i forhold til 6-18-års området. Det betyder, at funktionen er tilgængelig for alle familier med børn i alderen 0-18 år.

Formålet med Familieguiden er at skabe en overskuelig og enkel indgang til Børn og Familie for børn, unge og familier i Ringkøbing-Skjern Kommune. Funktionen skal være med til at sikre, at familier får den rette hjælp hurtigst muligt. Den understøtter derved kommunens strategi om at arbejde sundhedsfremmende og forebyggende.

Familieguiden fungerer som koordinator og bindeled mellem familier, fagpersoner og relevante tilbud. Funktionen bidrager til sammenhæng, tidlig indsats og helhedsorienteret støtte. Foruden at tage imod henvendelser og skabe kontakt til rette person eller indsats i kommunalt eller frivilligt regi, har Familieguiden en særlig rolle i PPR’s lettilgængelige behandlingstilbud. Her har Familieguiden den indledende kontakt og afholder lovpligtige forsamtaler med familierne. Vurderes det, at barnet/den unge er i målgruppe til et behandlingstilbud, overgår opgaven til psykologfaglig behandling.  

Alle henvendelser til Familieguiden registreres anonymt, så det er muligt at følge med i og evaluere på, hvor mange og hvilke type henvendelser Familieguiden modtager. De første erfaringer peger på, at der er et behov for funktionen. Udvalget vil blive præsenteret for en midtvejsevaluering af funktionen omkring årsskiftet 2026/2027 og en endelig evaluering ved projektets afslutning (efteråret 2028).

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Familieguidens opgaveløsning ift. de lettilgængelige behandlingstilbud hører under Sundhedslovens § 126A. 

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi bemærker, at Social- og Boligstyrelsen har bevilget 5,2 mio. kr. for årene 2025 - 2028 til projektet, hvoraf Familieguide-funktionen er én af projektets indsatser. 

Effektvurdering

Ingen bemærkninger. 

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

4: Vedtægtsændringer for Handicaprådet

Sagsnr: 25-013112

Sagsfremstilling

Handicaprådet er rådgivende for Byrådet i handicappolitiske spørgsmål og fungerer som bindeled mellem borgere med handicap og det politiske niveau. Det er derfor vigtigt, at rådets sammensætning afspejler både bredde og faglighed på handicapområdet. Der skal udpeges nye medlemmer til Handicaprådet pr. 1. januar 2026.

Handicaprådet drøftede rådets fremtidige sammensætning på mødet den 12. juni 2025. Administrationen har i forlængelse af drøftelsen i Handicaprådet udarbejdet et udkast til reviderede vedtægter for Handicaprådet.

De væsentligste ændringer i udkastet til reviderede vedtægter for Handicaprådet er:

  • Der sikres en bred repræsentation fra Byrådet. Formanden for Social- og Sundhedsudvalget bliver født medlem af Handicaprådet, mens det andet medlem udpeges fra et andet udvalg end Social- og Sundhedsudvalget. Dette medlem kan være fra Teknik- og Miljøudvalget.
  • Der sikres ligeledes en bred repræsentation fra kommunens administration. Fagchefen for Handicap og Psykiatri bliver født medlem af Handicaprådet, ligesom der udpeges et medlem fra fagområdet Land, By og Kultur. Det tredje administrative medlem udpeges fra et andet fagområde end Land, By og Kultur.
  • Tilgængelighedsudvalget bliver nedlagt, og drøftelserne af tilgængelighed integreres fremadrettet i Handicaprådet. To gange årligt sættes der et særligt fokus på tilgængelighed på Handicaprådets møder.
  • Udkastet til reviderede vedtægter for Handicaprådet sætter desuden fokus på, at Handicaprådet kan indkalde personer med en særlig viden eller erfaring inden for et specifikt område til at deltage i rådsmøderne ad hoc, f.eks. et medlem af Ældrerådet i kommunen.
  • Fremadrettet godkender Byrådet ændringer i vedtægterne, mens Handicaprådet afgiver høringssvar til ændringer af vedtægterne.

Vedtægterne for Handicaprådet skal godkendes i Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Familieudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Handicaprådet har afgivet høringssvar til vedtægtsændringerne.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) § 37 a indeholder krav til etablering og sammensætning af handicapråd i kommunerne.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

De reviderede vedtægter for Handicaprådet sikrer en bred repræsentation fra Byrådet og administrationen i Handicaprådet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget og Byrådet godkender de reviderede vedtægter for Handicaprådet.

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

5: Fremtiden for specialbørnehaven

Sagsnr: 25-012829

Sagsfremstilling

Børne- og Familieudvalget besluttede på sit møde den 18. juni 2025, at der kunne igangsættes et udredningsarbejde vedrørende Specialbørnehavens fremtid. Det blev også besluttet, at sagen skulle forelægges Udvalget igen den 17. september. Baggrunden for beslutningerne er en forventet kraftig nedgang i antallet af børn, som visiteres til tilbuddet, og de heraf følgende konsekvenser for den faglige og økonomiske bæredygtighed.

Administrationen har nu udarbejdet et sæt overordnede anbefalinger til Børne- og Familieudvalget.

Anbefalinger:

  1. Ringkøbing-Skjern Kommunes hjælp til børn med betydeligt nedsat funktionsevne efter § 82 i barnets lov kan både gives i almene dagtilbud efter dagtilbudsloven og som et særligt dagtilbud under Skjernåskolen efter § 83 i barnets lov.
  2. Hjælpen gives som udgangspunkt i et alment dagtilbud i barnets lokalområde med anvendelse af de nødvendige ressourcer, hvis kvaliteten af et sådant tilbud fuldt ud vil være lige så godt som det, der kan tilbydes i et specialtilbud efter § 83.
  3. Specialbørnehaven vil fortsætte som et tilbud under Skjernåskolen. Dermed vil der fortsat være en kapacitet til at modtage enkelte børn i dagtilbud, som stiller helt særlige krav til de fysiske rammer og/eller personalets kompetencer. Kapaciteten sikres gennem fleksibel udnyttelse af de fysiske rammer og bevarelse af specialpædagogiske kompetencer i medarbejdergruppen.
  4. Skjernåskolen drifter et udgående team, Væksthus for pædagogik, som yder støtte til både almene skoler og til dagtilbud, som opretter pladser til børn med betydeligt nedsat funktionsevne.
  5. Besparelser som følge af færre visitationer til specialtilbud efter § 83 kan finansiere driften af Væksthus for pædagogik og ekstra medarbejdertimer til de dagtilbud, der opretter særlige pladser.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Reglerne for støtte til børn med funktionsnedsættelser findes i barnets lov.

Af § 82 fremgår det, at hjælpen til børn og unge med funktionsnedsættelser kan tilrettelægges i særlige dagtilbud, i særlige klubtilbud eller i forbindelse med andre tilbud efter barnets lov eller efter dagtilbudsloven, samt at hjælpen også kan udføres helt eller delvis af forældrene i hjemmet som hjemmetræning.

Af § 83 fremgår af det, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud eller fritidshjem efter dagtilbudsloven.

Økonomi

Økonomi bemærker, at Specialbørnehavens budget for 2026 er fastsat ud fra Børne- og Familieudvalgets beslutning på mødet den 18. juni 2025. Der er afsat 4,332 mio. kr. i 2026-prisniveau. Budgettet skal betragtes som et rammebudget, og er derfor fritaget for årsafregning, men budgettet vil stadig være omfattet af overførselsadgang mellem regnskabsårene. 

Herudover bemærkes, at Skjernåskolens budget for 2026 er forhøjet med 0,595 mio. kr. i 2026-prisniveau til drift af Væksthus for pædagogik, jf. administrationens anbefalinger pkt. 5.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender de oplistede anbefalinger.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

6: Etablering af en ekstra vuggestuegruppe i Solstrålen i Tarm

Sagsnr: 25-019529

Sagsfremstilling

I Tarm er der i de senere måneder født flere børn end forventet. Da det samtidig er meget svært at rekruttere nye dagplejere, anbefaler administrationen, at der oprettes en ekstra vuggestuegruppe i eksisterende lokaler i Solstrålen. Udgiften til indretning af lokaler og anskaffelse af inventar forventes udgøre ca. 600.000 kr. På den baggrund søges om en udvidelse af rådighedsbeløbet til vuggestuegrupper samt anlægsbevilling på 600.000 kr. Udvidelsen foreslås finansieret af Børne- og Familieudvalgets anlægspulje.

Baggrund

Pladsanvisningen oplyser, at der i de kommende måneder vil kunne komme til at mangle op mod 24 dagpleje- eller vuggestuepladser i Tarm. Vurderingen bygger på oplysninger om indmeldte børn, den forventede afgang fra eksisterende pladser og det forventede antal fødsler i resten af året. I alt forventes 70 børn født i Tarm i 2025 mod 43 i 2024. Behovet for de ekstra pladser vil opstå, efterhånden som børnene i de kommende måneder bliver så gamle, at de skal starte i enten dagpleje eller vuggestue.

Det er langt fra sikkert, at der bliver behov for helt op til ekstra 24 pladser, eller at behovet vil være vedvarende. I de seneste 3 år er der i gennemsnit født 46 børn om året i Tarm. Administrationen foreslår derfor, at der i første omgang oprettes 12 ekstra vuggestuepladser i Solstrålen. Flere dagplejepladser kunne også have været en mulighed, men trods flere opslag er det ikke lykkedes at tiltrække ansøgere til stillingerne i dagplejen.

Ekstra vuggestuegruppe i Solstrålen

Selv om der nu kan konstateres en tilgang af 0 - 2 årige til vuggestue og dagpleje, så har der gennem flere år været en tilbagegang i antallet af børnehavebørn i Tarm som i kommunen generelt. Det har betydet, at det er muligt at frigøre plads i Solstrålen til en ekstra vuggestuegruppe.

Der er dog brug for at få malet og for at gennemføre nogle mindre bygningsmæssige ændringer, herunder etablering af overdækning, når børnene skal sove ude, opsætning af hegn og rampe til barnevogne, klargøring af toilet og rumopdeling. Dagtilbuddet har også brug for at anskaffe en del inventar, herunder barnevogne, møbler og legeredskaber. De samlede udgifter forventes at kunne holdes inden for en ramme på 600.000 kr.

Finansiering

Byrådet har i perioden 2022 - 2024 givet anlægsbevillinger på i alt 12 mio. kr. til oprettelse af vuggestueafdelinger i hele kommunen. Baggrunden har været meget store udfordringer med at rekruttere dagplejere. Vuggestuegrupperne har alle været i drift i længere tid. I Alkjærhaven i Ringkøbing skal der dog etableres et nyt liggerum/krybberum, og i Troldehuset i Lem skal der ændres i den bygningsmæssige indretning primært med henblik på at forbedre garderobe- og adgangsforholdene omkring vuggestuegruppen. Når disse arbejder er gennemført, forventes anlægsbevillingen at være opbrugt. Der skal derfor skaffes ny finansiering til projektet i Solstrålen i Tarm. Administrationen anbefaler, at projektet finansieres af Børne- og Familieudvalgets pulje til mindre akutte anlægsprojekter.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Der kan anvises finansiering fra udvalgets anlægspulje, hvor der resterer et uforbrugt rådighedsbeløb på 1,320 mio. kr. efter overførsel fra 2024 og bidrag til finansiering af ABA-anlæg på Tim Skole.

Effektvurdering

Se sagsfremstillingen.

Indstilling

Administrationen indstiller, 

  1. at der oprettes ekstra 12 vuggestuepladser i Solstrålen i Tarm, og
  2. at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der afsættes rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling på 0,6 mio. kr. til vuggestuegrupper finansieret af Udvalgets anlægspulje.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

7: Årlige møder med lederne og formændene for henholdsvis friskolerne og privatinstitutionerne

Sagsnr: 24-026028

Sagsfremstilling

Børne- og Familieudvalget holder én gang årligt møde med henholdsvis lederne af friskolerne og lederne samt bestyrelsesformændene for privatinstitutionerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Formålet med møderne er at styrke dialogen mellem parterne og skabe gensidig forståelse for hinandens rammer og vilkår.

I 2025 er møderne planlagt til tirsdag den 30. september.

  • Mødet med friskolerne afholdes kl. 17.00-18.30
  • Mødet med privatinstitutionerne afholdes kl. 18.45-20.15

Til møderne udarbejdes en dagsorden, som tager udgangspunkt i indsendte forslag fra deltagerne samt eventuelle punkter, som Børne- og Familieudvalget ønsker at drøfte.

Administrationen foreslår, at Udvalget drøfter følgende:

  • Om der er punkter, de ønsker at få med på dagsordenen for møderne
  • Eventuelle indkomne forslag fra deltagerne

Derudover foreslår administrationen, at Udvalget drøfter en ændring i de gældende forretningsordener for de to fora. Ændringen indebærer:

  • At fristen for indsendelse af dagsordenspunkter ændres fra 2 uger til 4 uger før mødet
  • At der på dagsordenen til begge møder tilføjes et punkt, hvor deltagerne drøfter dette forslag til ændring af forretningsordenen

Begrundelsen for ændringen er at give Børne- og Familieudvalget bedre mulighed for at forholde sig til de indkomne forslag, inden dagsordenen udarbejdes og udsendes.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger. 

Økonomi

Ingen bemærkninger. 

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget:

  1. Drøfter, om der er punkter, de ønsker med på dagsordenen til møderne med friskolerne og privatinstitutionerne.
  2. Drøfter eventuelle indkomne forslag fra friskolerne og privatinstitutionerne.
  3. Tager stilling til, om fristen for indsendelse af punkter til dagsordenen skal ændres fra 2 til 4 uger.

    Hvis der ønskes en ændring i fristen skal der:

  4. Tages stilling til, om der på dagsordenen til begge møder skal sættes et punkt om drøftelse af forslag til ændring af forretningsordenen.

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

8: Budgetopfølgning pr. 31. august 2025 på Børne- og Familieudvalgets område

Sagsnr: 24-024914

Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen pr. 31. august 2025 på Børne- og Familieudvalgets område udviser et forventet mindreforbrug på 1,25 mio. kr., hvilket er det samme resultat som ved forrige budgetopfølgning.

Det samlede mindreforbrug fordeler sig på:

  • Dagtilbud og Undervisning – mindreforbrug på 3,8 mio. kr.
  • Børn og Familie - merforbrug på 2,55 mio. kr.

Dagtilbud og Undervisning

Beløb i hele 1.000 kr.
- = merindtægt/mindre forbrug
+ = mindre indtægt/merforbrug

Korrigeret
budget
2025 ekskl. Overførsler

Forventet regnskab 2025

Afvigelse

Afvigelse
sidste måned

Dagtilbud og Undervisning - central

219.406

215.606

-3.800

-3.800

Undervisning

Specialundervisning/støtte

8.707

7.707

-1.000

-1.000

STU, FGU og KUI*

30.605

26.805

-3.800

-3.800

Fri- og efterskoler + 10. kl. UCRS

95.570

95.370

-200

-200

Fælles udgifter/indtægter

19.364

18.964

-400

-400

Dagtilbud

Dagtilbud/SFO - flere/færre børn

-50.154

-50.854

-700

-700

Private tilbud - flere/færre børn

49.069

51.169

2.100

2.100

Dagplejen

37.010

35.710

-1.300

-1.300

Fælles udgifter/indtægter

7.733

7.433

-300

-300

Undervisning/dagtilbud

Mellemkommunal - almen

2.437

3.237

800

800

Befordring - special

19.065

20.065

1.000

1.000

*STU = Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, FGU – Forberedende GrundUddannelse, KUI - den Kommunale UngeIndsats.

Resultatet er det samme som ved forrige budgetopfølgning.

Økonomi gør opmærksom på, at Byrådet har afsat 1,0 mio. kr. i 2025 på Børne- og Familieudvalgets budget til afdækning af muligheder for styrkelse af almenområdet under Børne- og Familieudvalget. Beløbet står på Dagtilbud og Undervisnings budget.

Der er endnu ikke disponeret over beløbet, og bruges beløbet ikke i 2025, vil det forbedre det forventede regnskabsresultat for Dagtilbud og Undervisning med de afsatte 1,0 mio. kr. 

Børn og Familie

Beløb i hele 1.000 kr.
- = merindtægt/mindre forbrug
+ = mindre indtægt/merforbrug

Korrigeret
budget
2025 ekskl. Overførsler

Forventet
regnskab
2025

Afvigelse

Afvigelse
sidste måned

Børn og Familie - central

133.358

135.908

2.550

2.550

Anbringelser

103.680

111.080

7.400

4.100

Investeringsstrategi

-7.632

-32

7.600

7.600

Central refusionsordning SDE

-9.429

-16.429

-7.000

-5.000

Øvrige foranstaltninger

4.262

3.312

-950

-350

Forebyggende foranstaltninger

32.809

31.409

-1.400

-1.400

Sikrede institutioner

3.663

2.163

-1.500

-800

Enkeltydelser/tabt arbejdsfortjeneste

6.005

4.405

-1.600

-1.600

Resultatet er det samme som ved forrige budgetopfølgning.

Dog skal nævnes, at der er følgende ændringer i forhold til forrige budgetopfølgning:

  • merudgifter til anbringelser på 3,3 mio. kr. Merudgiften skyldes ikke en stigning i antallet, men en kombination af, at der har været flere eksisterende sager, hvor der i længere perioder er bevilget tillægsydelser, og en generel stigning af udgiften pr. anbragt i forhold til forudsætningen ved budgetlægningen. 
  • merindtægter på 2,0 mio. kr. fra den statslige refusionsordning "Særlig dyre enkeltsager". Hænger sammen med merudgifterne under første punkt. 
  • mindreudgifter på 1,3 mio. kr. til øvrige foranstaltninger, herunder til Sikrede Institutioner

Investeringsstrategien

Ved tidligere budgetopfølgninger er det oplyst, at arbejdet med de enkelte delelementer i investeringsstrategien er igangsat. Dette gør sig fortsat gældende. Dermed er den indarbejdede reduktion på 7,6 mio. kr. fortsat medtaget i budgetopfølgningen som et merforbrug.

Som det fremgår af nedenstående oversigt forventes det, at der pr. august måned 2025 vil være 126 anbringelser. Det er 2 mere end budgetlagt. Forventningen til antallet af anbringelser hele året er på nuværende tidspunkt opgjort til 126,5 helårsanbringelse. Derfor forventes anbringelsesbudgettet at udvise et merforbrug på 7,4 mio. kr.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har følgende bemærkninger:

Budgetopfølgningen pr. 31. august 2025 for Børne- og Familieudvalget ser således ud inklusiv de decentrale enheder.

Beløb i hele 1.000 kr.
- = merindtægt/mindre forbrug
+ = mindre indtægt/merforbrug

Overførsler fra 2024 til 2025

Korrigeret
budget
2025 ekskl. overførsler

Forventet
regnskab
2025

Afvigelse

Afvigelse
sidste måned

Børne- og Familieudvalget

29.226

1.133.577

1.120.808

-12.769

-12.769

Centrale

2.530

352.764

351.514

-1.250

-1.250

Dagtilbud og Undervisning

2.530

219.406

215.606

-3.800

-3.800

Børn og Familie

0

133.358

135.908

2.550

2.550

Decentrale

26.696

780.813

769.294

-11.519

-11.519

Dagtilbud og Undervisning

22.215

678.824

669.109

-9.715

-9.715

Børn og Familie

4.481

101.989

100.185

-1.804

-1.804

 

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

9: Gensidig orientering

Sagsnr: 24-025729

Sagsfremstilling

1.
Orientering om anlægsprojekter v/styregruppeformændene.

2.
Orientering om kommende sager til Børne- og Familieudvalget.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

10: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning
Kontaktoplysninger
Dette er logoet for Ringkøbing-Skjern Kommune
Dagtilbud og Undervisning, Sekretariatet
Dyrvigsvej 9
6920 Videbæk