Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Godkendt.

• Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

2: Konkurrenceudsættelse og OPP

Sagsnr: 23-002091

Med denne sag lægges op til at Økonomiudvalget tager en generel drøftelse af ønsket om at arbejde målrettet med konkurrenceudsættelse, herunder evt. anvendelse af OPP projekter som et redskab. 

Tidligere strategi for konkurrenceudsættelse

Der er stadig kommunale opgaveområder, som kunne overvejes udliciteret. Tidligere har følgende kriterier været anvendt, som retningslinje for, hvilke områder der kan bringes i spil:

• RKSK konkurrenceudsætter ikke større dele af kommunale kerneydelser (for eksempel dagpleje, ældrepleje). Der bør således være et særligt fokus på støttefunktioner som ikke nødvendigvis vurderes som kommunale kerneydelser 
• Innovation af processer og ydelser kan i visse tilfælde fremmes gennem offentligt-private samarbejder 
• Der skal kunne realiseres en relativ stor økonomisk eller kvalitetsmæssig gevinst ved at konkurrencesætte området 
• Områder, hvor forsyningssikkerheden er mindre afgørende 
• Områder, som understøtter den interne kapacitetsudnyttelse – vurder behov for ansættelse el. konkurrenceudsættelse ved tilgang af få ekstra sager 
• Områder, hvor der er et bredt leverandørmarked 
• Områder, hvor vi kender prisen for at levere ydelsen

OPP (offentlig-privat partnerskab)

Særligt i relation til anlægsopgaver, kan OPP overvejes. 

Et offentlig-privat partnerskab (OPP) er en type offentlig-privat samarbejde, der er kendetegnet ved, at projektering, etablering, drift og vedligeholdelse er samlet i én kontrakt mellem en offentlig udbyder og en privat leverandør. Ofte indgår finansieringen af projektet også. Flere kendetegn ved OPP fremgår af vedlagte bilag. 

I RKSK er der begrænsede erfaringer med OPP. Det har blandt andet været overvejet i forbindelse med drøftelser om et nyt rådhus (+/- 2015), men det blev ikke til noget. Det aktuelle projekt med etablering af en tandlægeklinik i Skjern kan dog også siges, at være en form for OPP.

Endvidere vedlægges notat fra DI om status for og muligt yderligere potentiale for konkurrenceudsættelse i Ringkøbing-Skjern samt en DI-folder af mere generel karakter.

Til mødet er Jørgen Byskov og Dan Jørgensen inviteret til at deltage i drøftelsen.

Herudover deltager Thomas Andersen & Jane Henriksen under punktet.

Administrationen indstiller, at økonomiudvalget drøfter om og hvordan der skal arbejdes videre med emnet.

• Om OPP
• DI notat om OPP august 2025
• DI (2023) -13 gode eksempler på offentlig-privat samarbejde i kommunerne

Der udarbejdes en fælles sagsfremstilling til en drøftelse i fagudvalgene omkring status for konkurrenceudsættelse/OPP samt muligheder og potentialer. På baggrund af tilbagemeldingerne fra fagudvalgene udarbejder Økonomiudvalget forslag til Byrådet. 

• Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

3: Kommuneplan 2025-2037

Sagsnr: 23-016409

Kommuneplanen sætter de fysiske rammer for kommunens udvikling. I Plan- og Udviklingsstrategi 2023 fremgår beslutning om en fuld revision af kommuneplanen for at sikre fleksibilitet, så der er mulighed for at ændre i alle afsnit.
Denne sag fremsendes med henblik på godkendelse af:

• program for temamøde i Byrådet d. 19. september
• at Teknik- og Miljøudvalget bliver inddraget i processen

Kommuneplanen skal sikre, at kommunens arealer anvendes hensigtsmæssigt og med udgangspunkt i en helhedsvurdering. Dette udspringer af Planlovens formål, som er at skulle forene de samfundsmæssige interesser, medvirke til at værne om landets natur, miljø og klima samt skabe gode rammer for vækst og udvikling. Derved skal samfundsudviklingen ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for mennesker, dyre- og planteliv samt øget økonomisk velstand.

Kommuneplanens foroffentlighedsfase blev afholdt samtidig med offentlighedsfasen for Plan- og Udviklingsstrategien 2023. Bemærkningerne blev behandlet af Byrådet den 15. august 2023.

Organisering
Beslutningskompetencen til at vedtage kommuneplanen ligger hos Byrådet med indstilling fra Økonomiudvalget. Administrationen foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget inddrages i behandlingen af Kommuneplan 2025-2037. Opgaven med at sikre kommuneplanens virkeliggørelse er ofte tæt forbundet med Teknik- og Miljøudvalgets opgaver i forhold til konkret planlægning. På den baggrund er Teknik- og Miljøudvalgets kendskab og ejerskab til kommuneplanens indhold af stor betydning for udvalgets daglige arbejde. Administrationen forslår, at behandlingen af Kommuneplan 2025-2037 begynde i Teknik- og Miljøudvalget, og derefter sendes videre til Økonomiudvalget og Byrådet.

Temaer i revisionen
Der en række temaer, som skal revideres jævnfør planloven og "Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen 2023" herunder f.eks. lavbund og klimatilpasning.

Derudover er der i Plan- og Udviklingsstrategi 2023 udvalgt følgende fire temaer, som kommuneplanen skal have fokus på:

• Fremtidens Boligmosaik

• Fremtidens Erhvervspalet

• Fremtidens Detailhandel

• Energianlæg i det åbne land

Temaet omkring energianlæg i det åbne land vil blive behandlet selvstændigt, som et tillæg til Kommuneplan 2021-2033. De restende tre temaer vil blive behandlet ved revisionen af kommuneplanen.

Der er siden vedtagelsen af Kommuneplan 2021-2033 vedtaget flere politikker og strategier, som har betydning for kommuneplanen. Det drejer sig blandt andet om Klimaplan A og Bypolitikken.

Temamøde d. 19. september
Der er planlagt et temamøde for Byrådet d. 19. september 2023, hvor formålet er at få Byrådet til at uddybe deres ønsker i forhold til boligtyper i kommuneplanen. Konkret ønskes input til mål og retningslinjer om boligtyper. På temamødet vil Forskningschef for By, Bolig og Ejendom på Aalborg Universitet Hans Thor Andersen give et oplæg om flyttemønstre for forskellige samfundsgrupper og hvad der vigtigst ved valg af bopæl.

Derudover præsenteres resultaterne af en borgerpanelsundersøgelse, omkring Ringkøbing-Skjern Kommunes borgeres ønsker til deres bolig. Administrationen vil give en introduktion til, hvad en kommuneplan er og intro til det forventede arbejde med revisionen herunder processen. 

Endeligt vil der blive lagt op til en debat i Byrådet på baggrund af ovennævnte oplæg.

Planlægger Juliane Kirstine Bjerring og leder af Plan Ann Bjerrehøj deltager under udvalgets behandling af punktet. På mødet vil administrationen give et forslag til program for temamødet til drøftelse.

Planloven.

Ingen bemærkninger.

Kommunen skal sikre kommunes arealer anvendes hensigtsmæssigt ved at sikre en sammenhængene planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen. Derudover konkretiserer kommuneplanen elementer fra kommunes vision samt Plan- og Udviklingsstrategi. 

Administrationen indstiller, at økonomiudvalget godkender:

• Program for temamøde i Byrådet d. 19. september
• at Teknik- og Miljøudvalget bliver inddraget i processen med behandling og vedtagelse af Kommuneplan 2025-2037

• Program_temamøde 19.9

Administrationens indstilling godkendt.

• Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

4: 1. behandling - budgetlægning for perioden 2024 - 2027

Sagsnr: 22-026732

Budgetforslag for 2024 samt overslagsårene 2025 - 2027 fremsendes til 1. behandling.

Budgetforslaget svarer til det budgetforlig, som Byrådet kom frem til på budgetkonferencen 28. og 29. august 2023, jævnfør vedhæftede bilag, der omfatter:

• Resultatopgørelse
• Oversigt over:
  • DUT-sager
  • Nye tiltag/aktivitetsændringer
  • Effektiviseringer på udvalgene
  • Oversigt anlægsinvesteringer

Der pågår frem mod medio oktober en fælleskommunal budgetkoordinering med henblik på at kommunerne under ét overholder rammerne i økonomiaftalen. I forlængelse heraf er det muligt, at borgmesteren fremlægger ændringsforslag i forbindelse med 2. behandlingen.

Herudover vil der til 2. behandlingen blive fremlagt administrative ændringsforslag som tekniske korrektioner, sammen med eventuelle politiske ændringsforslag, som jf. budgetproceduren har frist den 20. september.

På nuværende tidspunkt forventes et teknisk ændringsforslag, som indebærer merindtægter vedrørende grundskyld på 72 mio. kr. i 2024 og ca. 15 mio. kr. årligt i overslagsårene. Det skyldes, at Skatteministeriet har revurderet sit skøn for de kommunale provenuer på grundskyld i 2024. Samlet set er skønnet på landsplan hævet med 1,9 mia. kr. (i forhold til skøn udsendt i juli 2023). I 14 kommuner forventes et lavere provenu, mens der for alle øvrige kommuner forventes et højere provenu. Der er fortsat tale om et usikkert skøn, som bliver efterreguleret i 2027 ud fra de til den tid kendte endelige vurderinger. Der er således en risiko for at kommunen skal tilbagebetale en del af det provenu, som vi i første omgang modtager i 2024. Den store forskel på konsekvensen i 2024 og overslagsårene bunder i, at bloktilskud og udligning for 2024 allerede er fastsat ved lov.

Indtægtssiden i budgetforslaget er baseret på det tilbudte statsgaranterede udskrivningsgrundlag og generelle tilskud (statstilskud og udligning), da dette vurderes økonomisk bedre end indtægter baseret på selvbudgettering. Frem mod 2. behandlingen vil der komme nye skøn for skattegrundlaget, som kan medføre en teknisk korrektion vedrørende overslagsårene.

Budgetforslaget indeholder uændret skatteudskrivningsprocent, dækningsafgifter for offentlige ejendomme og grundskyldspromille for produktionsjord.

Staten har ved lov fastsat maksimal grundskyldspromille gældende fra budget 2024. For Ringkøbing-Skjern Kommune er grundskyldpromillen fastsat til 16,4 promille for øvrige grunde. Kommunens grundskyldspromille har frem til og med 2023 været 31,0 promille.

Det betyder, at budgetforslaget indeholder følgende udskrivningsprocenter:

Sidste frist for høringssvar fra HovedMED m.fl. er den 11. september 2023. Høringssvar vil derfor foreligge til 2. behandling af budgettet.

Lov om kommunernes styrelse §37 og §38 foreskriver, at Økonomiudvalget udarbejder budgetforslag til behandling i Byrådet og at budgetforslaget senest 15. oktober 2023 skal have været undergivet 2 behandlinger med mindst 3 ugers mellemrum.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller

• at budgetforslaget oversendes til Byrådets 1. behandling.
• at eventuelle ændringsforslag fra de politiske partier til 2. behandling, skal være borgmesteren i hænde senest onsdag den 20. september 2023 kl. 10.

• Resultatet af budgetkonferencen

Administrationens indstilling godkendt.

• Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

5: Budgetopfølgning pr. 31.07.2023

Sagsnr: 22-025570

Budgetopfølgning pr. 31. juli 2023

Administrationen har gennemført budgetopfølgning pr. 31. juli 2023. De overordnede tal fremgår nedenfor, hvorefter en mere detaljeret gennemgang følger. Afvigelserne er opgjort i forhold til korrigeret budget ekskl. overførsler fra 2022.

På det skattefinansierede område er driftsudgifterne 42,7 mio. kr. højere end korrigeret budgettet ekskl. overførsler. Afvigelsen skal ses i sammenhæng med, at kommunen har modtaget en midtvejsregulering på netto 62,0 mio. kr., hvor kommunen modtager tilskud til lovændringer (DUT), udgifter til fordrevne ukrainere, konjunkturbestemte merudgifter på overførselsudgifter samt pris- og lønregulering.

Det bemærkes i øvrigt, at

• den langsigtede likviditet ekskl. deponerede midler udgør 286,9 mio. kr. pr. 31. juli 2023
• befolkningstallet pr. 1. august 2023 er 56.315, heraf udgør 482 ukrainske flygtninge.

En nærmere specifikation fremgår i de følgende afsnit.

Driftsafvigelser på udvalgsniveau

Budgetopfølgningen er foretaget i forhold til det korrigerede budget ekskl. overførsler.

Nedenfor fremgår afvigelser på de skattefinansierede og brugerfinansierede driftsudgifter pr. 31. juli 2023.

Budgetopfølgningen pr. 31. juli 2023 viser et forventet merforbrug på 42,7 mio. kr. fordelt med 25,8 mio. kr. på de centrale områder og 16,9 mio. kr. på de decentrale områder. Af det samlede merforbrug forventes 10,9 mio. kr. finansieret af overførte midler og jf. ovenfor er kommunen tilført finansiering via midtvejsreguleringen, som kan dække udgifterne.

I det forventede regnskab indgår serviceudgifter i forbindelse med fordrevne fra Ukraine på 11,1 mio. kr., hvoraf kommunen er blevet kompenseret for størstedelen af udgifterne over bloktilskuddet.

Det brugerfinansierede område forventer et mindreforbrug på 2,0 mio. kr.

Serviceudgifterne, som er en betydelig del af driftsudgifterne og som kommunerne styres stramt på af staten, viser på nuværende tidspunkt et merforbrug på 7,2 mio. kr. i forhold til det justerede sigtepunkt inkl. kompensation ifm. fordrevne fra Ukraine.

For at reducere merforbruget er der igangsat handleplaner for decentrale enheder med merforbrug og kompenserende tiltag for Handicap og Psykiatris centrale merforbrug. Ligeledes er der på Børn og Familie udarbejdet en handlingsplan.

En redegørelse for de centrale og decentrale afvigelser pr. 31. juli 2023 på udvalgsniveau fremgår nedenfor. Referencer til seneste centrale afvigelser vedrører opfølgningen udarbejdet pr. 31. maj 2023 (udsendt 29. juni 2023) og referencer til de decentrale områder vedrører budgetopfølgningen pr. 31. marts 2023 forelagt ØU og Byrådet i maj.

• Økonomiudvalget forventer et mindreforbrug på 4,6 mio. kr., hvilket er en forbedring på 1,7 mio. kr. i forhold til seneste opfølgning.

Mindreforbruget skyldes primært, at Ejendomscenteret forventer mindreudgifter for 5,9 mio. kr. på grund af faldende energiudgifter.

• Social- og Sundhedsudvalget forventer et samlet merforbrug på 12,1 mio. kr., hvoraf 11,9 mio. kr. vedrører de decentrale enheder.

Sundhed og Omsorg

Sundhed og Omsorg forventer et samlet mindreforbrug på 2,4 mio. kr. vedrørende det centrale område, hvilket er en forbedring på 2,1 mio. kr. i forhold til seneste opfølgning. Ændringen skyldes primært en yderligere forbedring på 2,2 mio. kr. vedrørende visiterede timer.

For de decentrale områder, forventes et samlet merforbrug på 7,7 mio. kr., hvilket er en forbedring på 1,5 mio. kr. i forhold til seneste opfølgning. Det forbedrede resultat er fordelt på ældrecentre og integrerede ordninger (0,9 mio. kr.) samt øvrige enheder (0,8 mio. kr.) mens hjemmeplejen og akutfunktioner forventer et mindre øget merforbrug.

Handicap og Psykiatri

Handicap og Psykiatri forventer et merforbrug på 2,6 mio. kr. på det centrale område. Ved seneste centrale opfølgning forventedes et merforbrug på 3,1 mio. kr. Det forbedrede resultat skyldes primært ændring i borgernes støttebehov.

På det decentrale område forventer Handicap og Psykiatri et merforbrug på 4,2 mio. kr., hvilket er en forbedring på 1,6 mio. kr. Ændringen vedrører primært Handicapområde Nord, hvor områdets botilbud forventer et merforbrug, der er 1,9 mio. kr. lavere end ved seneste opfølgning.

• Beskæftigelsesudvalget forventer et merforbrug på det centrale område på 15,1 mio. kr., hvilket er 12 mio. kr. højere end ved seneste opfølgning.

Ændringen skyldes primært, at der i budgetopfølgningen er inkluderet et forventet forbrug på 8 mio. kr. i forbindelse med udgifter til fordrevne fra Ukraine. Udgifterne har ikke været inkluderet tidligere, da administrationen afventede midtvejsreguleringen.

Herudover forventes et merforbrug på 3 mio. kr. vedrørende forsikrede ledige, hvilket skyldes medfinansiering af en midlertidig arbejdsfordeling under Covid-19. Senior- og førtidspension forventer øgede merudgifter på 2 mio. kr. i forhold til seneste opfølgning, der bl.a. skyldes, at nettotilgangen fortsat er større end afgangen. For ressource- og afklaringsforløb forventes et merforbrug på 3,5 mio. kr., hvilket er 3 mio. kr. lavere end ved seneste opfølgning. Ændringen dækker over en nedgang i antallet af borgere på både ressourceforløb og jobafklaringsforløb. 

• Teknik og Miljøudvalget forventer et samlet mindreforbrug på 0,8 mio. kr. Ved seneste opfølgning forventedes et merforbrug på 0,2 mio. kr.

På det skattefinansierede område forventes et merforbrug på 1,2 mio. kr., hvilket er 1 mio. kr. lavere end ved seneste opfølgning. Ændringen vedrører vejdrift, hvor der forventes et samlet mindre forbrug på 1 mio. kr. på vejbelysningsområdet, idet elpriserne er faldet.

Afvigelsen på det brugerfinansierede område er lig seneste opfølgning, hvor der forventedes mindreudgifter på 2,0 mio. kr. vedrørende indsamling af genanvendelige materialer.

• Børne- og Familieudvalget forventer et samlet merforbrug på 12,5 mio. kr. Afvigelsen ved sidste opfølgning var et samlet merforbrug på 8,0 mio. kr. I det samlede merforbrug indgår udgifter ifm. ukrainske flygtninge på 3,1 mio. kr.

Børn og Familie

Børn og Familie forventer et merforbrug på det centrale område på 9,8 mio. kr. Forventningen til det samlede merforbrug var 9,3 mio. kr. ved sidste centrale opfølgning. I forhold til seneste opfølgning forventes en stigning på 1,0 mio. kr. i merudgifter vedrørende forebyggende foranstaltninger. Mindreforbruget vedrørende øvrige foranstaltninger er faldet med 0,7 mio. kr., hvilket primært skyldes et merforbrug på 1 mio. kr. vedrørende krisecentre. Endelig forventes yderligere mindreudgifter på 1,2 mio. kr. bl.a. på sikrede institutioner. Der er på nuværende tidspunkt ingen unge anbragt på sikrede institutioner. Hvis tendensen fortsætter, vil mindre udgifterne stige.

Administrationen fremlagde på udvalgsmødet i juni en handlingsplan for området, som blev taget til efterretning. 

På det decentrale område, forventer Børn og Familie et merforbrug på 0,7 mio. kr. Ved seneste decentrale opfølgning forventedes et merforbrug på 0,1 mio. kr. Ændringen kan primært henføres på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, der forventer et merforbrug på 0,4 mio. kr. samt UB-team, der forventer et merforbrug på 0,1 mio. kr. mod et mindreforbrug 0,1 mio. kr. ved seneste opfølgning.

Dagtilbud og Undervisning

Dagtilbud og Undervisning forventer et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. på det centrale område, hvilket er 1,0 mio. højere end ved seneste opfølgning.

På undervisningsområdet er mindreforbruget steget med 0,9 mio. kr. til et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. som følge af mindre indskrivning af STU- og FGU-elever end tidligere forventet, mens fri- og efterskoler samt 10. klasse forventer et merforbrug på 0,7 mio. kr., som primært skyldes flere elever indskrevet på fri- og efterskoler i skoleåret 2022/2023 end forventet ved budgetlægningen.

På dagtilbudsområdet er mindreforbruget samlet set steget med 2,1 mio. kr. i forhold til seneste opfølgning. Mindreforbruget skyldes færre indskrevne børn i kommunale og private pasningstilbud.

Herudover forventer Dagtilbud og Undervisning et merforbrug på 2,8 mio. kr., hvilket er 2 mio. kr. mere end ved seneste opfølgning. Merforbruget skyldes mellemkommunale betalinger på undervisningsområdet.

På det decentrale område forventer Dagtilbud og Undervisning et merforbrug på 4,2 mio. kr. Ved seneste opfølgning forventedes et mindreforbrug på 1,3 mio. kr.

Merforbruget vedrører primært folkeskoler og specialskoler, der forventer et merforbrug på 4,3 mio. kr., hvilket er 3,5 mio. kr. mere end ved seneste opfølgning. Herudover har Dagtilbud et merforbrug på 0,5 mio. kr. sammenholdt med et forventet mindreforbrug på 1,8 mio. kr. ved seneste opfølgning.

• Kultur- og Fritid forventer et merforbrug på 5 mio. kr. hvilket er en stigning på 0,8 mio. kr. fra seneste opfølgning.

Det øgede merforbrug skyldes en beslutning om at dække merforbruget vedr. Ringkøbing Svømmehal.

Merforbruget finansieres af overførte midler.

• Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget forventer et merforbrug på 1,5 mio. kr., hvilket er 0,2 mio. kr. mere i forhold til seneste opfølgning.

Det øgede merforbrug vedrører vækstpuljerne, hvor udvalget har bevilget et forbrug af overførte midler.

Anlæg

I nedenstående tabel fremgår forventet regnskab vedrørende anlægsprojekter i 2023.

Det korrigerede budget er eksklusiv anlægsoverførsler. Der er overført 208,8 mio. kr. fra 2022 til 2023.

Anlæg pr. 31. juli 2023 viser et samlet forventet merforbrug på det skattefinansierede område på 41,8 mio. kr. ift. korrigeret budget ekskl. overførsler. Det skyldes blandt andet at flere projekter løber over flere år og finansieres af overførte midler.

Renovationsområdet forventer et merforbrug på 3,0 mio. kr. ift. korrigeret budget ekskl. overførsler. Merforbruget vedrører primært henteordningen, der forventes afsluttet i 2023 og finansieres af overførte midler.

Finansielle poster (skatter, tilskud & udligning, renter mv.)

I nedenstående tabel fremgår afvigelser vedrørende de finansielle poster pr. 31. juli 2023.

Budgetopfølgningen pr. 31. juli 2023 viser en samlet merindtægt på i alt 70,1 mio. kr. for konto 7 og 8.

På indtægtssiden forbedres kommunens økonomi med en midtvejsregulering på netto 62,0 mio. kr., som dækker DUT, fordrevne ukrainere, overførselsudgifter samt pris- og lønregulering. Derudover er der opkrævet grundskyldsindtægter som ligger 36,7 mio. kr. højere end budgettet. Det forventes, at der senere vil skulle ske en tilbagebetaling til borgerne.

På udgiftssiden forventes merudgifter til renter og afdrag på hhv. 12,2 mio. kr. og 16,3 mio. kr. Dette skyldes justeringer på enkelte lån med variabel rente samt nye lån. 

Jordforsyning

Nedenfor fremgår budgetopfølgning pr. 31. juli 2023 for jordforsyningsområdet.

På jordforsyningsområdet forventes mindreindtægter på 5,0 mio. kr. i forhold til den budgetlagte indtægt. Der forventes ikke væsentlige indtægter i 2023, da der pt. ikke er efterspørgsel på byggegrunde og erhvervsjord.

Mindreindtægterne opvejes af, at der forventes 5,2 mio. kr. i mindreudgifter til byggemodning ift. oprindeligt budget.

Samlet set forventes et netto mindreforbrug på 0,2 mio. kr. på jordforsyningsområdet.

Befolkningstal

Nedenstående graf viser befolkningsudviklingen i Ringkøbing-Skjern Kommune i årene 2020, 2021, 2022, 2023 samt prognosen for 2024 inkl. forventede ukrainske flygtninge.

Befolkningstallet er i 2020 faldet med 412 borgere. I 2021 er befolkningstallet steget med 21 borgere, og i 2022 steg befolkningstallet med yderligere 145 borgere.

Pr. 1. august 2023 er befolkningstallet i kommunen 56.315, hvilket er et nettofald på 13 borgere i løbet af juli måned, og et fald på 33 borgere siden 1. januar 2023.

Ringkøbing-Skjern Kommune har pr. 31. juli 2023 registreret 482 ukrainske flygtninge, hvoraf 166 (netto) er indrejst i de første 7 måneder af 2023.

Befolkningsprognosen udarbejdet i 2023 estimerer et folketal pr. 1. januar 2024 på 56.444 borgere. I befolkningstallet indgår en tilflytning af 300 ukrainske flygtninge i løbet af 2023. Forventningen til flygtninge fra Ukraine er baseret på de seneste 6 måneders flyttehistorik før prognosens udarbejdelse.

Likviditeten

Likviditeten opgjort efter kassekreditreglen er den likviditetsstørrelse, kommunerne bliver målt på af ministeriet. Kassekreditreglen beregnes som den gennemsnitlige daglige likviditet over de seneste 12 måneder – denne må aldrig blive negativ.

Figuren nedenfor viser udviklingen fra primo 2020 til og med 31. juli 2023. Den blå kurve viser den gennemsnitlige likviditet ekskl. deponerede midler, som pr. 31. juli 2023 udgør 286,9 mio. kr. (”fri likviditet”). Den orange kurve viser den gennemsnitlige likviditet inkl. deponerede midler, som pr. 31. juli 2023 udgør 394,2 mio. kr.

Deponerede midler omhandler primært udlodningerne fra forsyningsvirksomhederne, som frigives over 10 år med 1/10 årligt. Kommunen har aktuelt deponeret 98,4 mio. kr., hvilket er 17 mio. kr. lavere end ved seneste opfølgning. Fald i deponerede midler skyldes primært, at der i forbindelse med den årlige opgørelse er frigivet 17,4 mio.kr. i deponering.

Faldet i den gennemsnitlige likviditet skyldes primært regnskabsresultatet for 2022, som indebar et samlet kasseforbrug på 25 mio. kr. og hvor nogle udgiftsområders resultat først får fuld indvirkning på den gennemsnitlige likviditet i løbet af 2023.

Ingen bemærkninger.

Ingen yderligere bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet,

• at der gives en nettoindtægtsbevilling på 70 mio. kr. vedrørende de finansielle poster.
• at budgetopfølgningen tages til efterretning.

Ingen bilag.

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

6: Budgetopfølgning pr. 31. juli 2023, anlæg - Teknik- og Miljø

Sagsnr: 22-025563

Administrationen har udarbejdet 2. budgetopfølgning for udvalgets anlægsområde i 2023. Der er pr. 31. juli 2023 et samlet korrigeret anlægsbudget på i alt 121,033 mio. kr. fordelt med 116,331 mio. kr. for det skattefinansierede område og 4,702 mio. kr. for det brugerfinansierede område.

Det forventede regnskab for 2023 udgør i alt 70,062 mio. kr. fordelt med 63,562 mio. kr. på det skattefinansierede område og 6,5 mio. kr. på det brugerfinansierede område.

Budgetopfølgningen på hovedområderne fremgår af nedenstående oversigt. 

Der er udarbejdet en opgørelse med bemærkninger over samtlige puljer og projekter som vedlægges som bilag.

Det er særligt på Vejområdet, hvor det afsatte budget i 2023 ikke forventes anvendt fuldt ud. Der er flere projekter der først forventes igangsat i 2023, men ikke kan nå at færdiggøres før i 2024 eller afventer beslutninger fra eksempelvis samarbejdspartnere mv. Det drejer sig blandt andet om:

• Cykelstiprojekt Sdr. Vium-Lyne
• Cykelsti Vinterleje-Nymindegab
• Samarbejdsprojekter med Forsyningen
• Renovering af Nørregade i Hvide Sande
• Udviklingsprojekt Hvide Sande (svingbro, tunnel mv.)
• Parkeringspladser Nyhavn i Søndervig

Det bemærkes, at der er 3 projekter, hvor der forventes et merforbrug. Det drejer sig om:

• Renovering af Bork Havn med 0,4 mio. kr.
• Ombygning baneoverskæring i Tarm med 0,116 mio. kr.
• Etablering af henteordning (brugerfinansieret område) med et foreløbigt skøn på 1,8 mio. kr.

Administrationen foreslår at det forventede merforbrug på Bork Havn finansieres af anlægspuljen for Havneområdet i 2024. Udgiften til baneoverskæringen i Tarm foreslås finansieret af Trafiksikkerhedspuljen. Det forventede merforbrug på indsamlingsløsningen afventer udbuddet på den sidste del. En eventuel manglende finansiering vil i første omgang bevilges af kassen, men indgår i den samlede mellemværende med det brugerfinansierede område. Merudgiften er i princippet udgiftsneutral for kassebeholdningen, da udgiften i sidste enden finansieres via de godkendte takster på området.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og med indstilling om, at

1. der gives en anlægsbevilling på 0,116 mio. kr. til renovering af baneoverskæring i Tarm finansieret af Trafiksikkerhedspuljen.
2. Teknik- og Miljøudvalget tager budgetopfølgningen pr. 31. juli 2023 til efterretning

• Budgetopfølgning pr. 31.07.23 - Anlæg LBK - ej webtilgængelig

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

7: Budget for erhvervsplanlægning, Tarm

Sagsnr: 22-028951

Formålet med dagsordenen er en orientering af samlet budget for erhvervsplanlægningen for Tarm Nord jf. igangsættelsessagen af plangrundlaget på TMU den 22. august og Økonomiudvalget den 12. september 2023. Forslagene til lokalplanafgrænsningen fremgår af figur 1 nedenfor.

Baggrunden for dette er at gøre opmærksom, at igangsætning af planlægningen også har betydning for jordforsyningsområdets budget, idet kommunen i op til fire år efter planens vedtagelse kan blive forpligtiget til at overtage (erhverve) jorden af lodsejerne i området. Dertil kommer, at erhvervsarealerne ikke er salgbare førend området enten helt eller delvist er byggemodnet.

Som opfølgning på et orienteringsmøde i marts 2023 har den største lodsejer i området efterfølgende bedt om et møde med borgmesteren, hvor også administrationen deltog. Det var lodsejerens klare ønske, at såfremt kommunen planlægger i området, så skal hele ejendommen opkøbes.

Foruden håndtering af regnvand i området, har ønsket fra lodsejeren samt risikoen for overtagelsespligt indgået som et kriterie for administrationens forslag til lokalplanafgrænsning. De politiske signaler har tidligere i processen været, at fokus skal være ved Åboulevarden samt Nørremarksvej. Eftersom kommunen med stor sandsynlighed vil blive ejer af store arealer i området vil det både planlægningsmæssigt, økonomisk og ressourcemæssigt være mest hensigtsmæssigt, at disse arealer planlægges for af én omgang.   

Figur 1 viser henholdsvis forslag 1 og 2 for lokalplanafgrænsning for erhvervsplanlægning for Tarm Nord. Den røde linje viser den nye lokalplanafgrænsning og den gule skravering er det nuværende erhvervsområde ved Industriparken. Plansagen behandles på Teknik- og Miljøudvalget den 22. august og Økonomiudvalget den 12. september 2023.

Erhvervsplanlægning Tarm Nord
Der har været godt gang i salget af erhvervsgrunde på Industriparken i Tarm. Det sidste areal på 1,5 ha er pt. reserveret. Der har været flere forespørgsler på erhvervsjord i Tarm, men da der stort set ikke er flere arealer at tilbyde sker der heller ingen salg i området.

Administrationen vurderer, at udvikling af området til erhvervsformål vil være attraktivt pga. sin beliggenhed tæt på byen, synlighed og med god infrastruktur. Med Megaton-projektet i støbeskeen kan planlægningen af området indrettes således, at der gøres plads til produktions- og logistikvirksomheder eller andre former for erhverv, som kan være underleverandører til området.

Administrationen ønsker at finde flest mulige anvendelsesmuligheder for erhvervsområdet, at det igennem planlægningsprocessen undersøges nærmere, hvilke typer af virksomheder og deres grundstørrelse, der kan placeres i planområdet. Der planlægges ikke for udvalgsvarer og dagligvarebutikker indenfor området, da denne butikstype er forbeholdt aflastningsområdet syd for projektområdet.

Nogle af de første steps i lokalplanlægningen vil være at få foretaget arkæologiske- og geotekniske undersøgelser. De geotekniske skal være med til at belyse, hvordan regnvand i området kan håndteres. Af økonomioverslaget i bilag 1 fremgår det ligeledes, hvilke forventede udgifter der er i planarbejdet, som følge af, at planlægningen skal miljøvurderes.

Ingen bemærkninger.

Der er frigivet 3 mio. kr. i 2023 til de første undersøgelser i forbindelse med planlægningen.

Som administrationen tidligere har gjort opmærksom på, mangler der erhvervsjord i flere hovedcenterbyer. I og med, at der er ikke har været økonomi til strategiske opkøb betyder det, at udgiftsposten til at sikre erhvervsområder er en udgiftstung post i form af både jordkøb, planlægning og byggemodning.

Ringkøbing-Skjern Kommune kan blive mødt af krav om overtagelsespligt i op til 4 år efter vedtagelsen af lokalplanen, jævnfør planlovens § 47a, da kommunen ikke ejer alle de arealer, der ønskes planlagt og da planområdet delvis anvendes til landbrugsformål.

Administrationen har derfor givet et bud på, hvad der kan forventes af udgifter over de kommende år alene til planlægning og klargøring af en første etape af erhvervsområdet i Tarm – se bilag 1.

Det overordnede budget for 2023-2026 for jordforsyningsområdet, som var vedlagt i forbindelse med Byrådets behandling den 18. april 2023 af bevilling til jordforsyningsområdet, er vedlagt som bilag 2. Med et budgetoverslag på knap 27 mio. kr. alene for erhvervsområdet Tarm Nord vil det betyde et væsentlig indhug i jordforsyningsområdets budgetperiode 2023-2026 i og med, at der er også er politisk ønske til andre tiltag under jordforsyningsområdets budget.

Der gøres opmærksom på, at der i budgetforslaget på knap 27 mio. kr. ikke er medregnet eventuel overtagelse/opkøb af de tre ejendomme langs Åboulevarden.

Erhvervsplanlægningen og den efterfølgende byggemodning af området understøtter erhvervspolitikken og herunder indsatsen om tiltrækning og fastholdelse af virksomheder gennem flere erhvervsområder og samtidig indgår indsatsen i Handlingsplan 2021-2025 for Strategi for grundudvikling (handling nr. 9).

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet tager sagen til efterretning.

• Bilag 1 - Økonomioverslag Tarm Nord
• Bilag 2 - Budget 2023-2026

Taget til efterretning.

• Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

8: Omprioritering af erhvervsplanlægning, Skjern

Sagsnr: 22-028951

Formålet med dagsordenen er en stillingtagen til om de opgaver, der er igangsat på jordforsyningsområdet skal omprioriteres. Bevilling til jordforsyningsområdet blev frigivet på byrådsmøde den 18. april 2023.

Baggrund for omprioriteringen
Baggrunden for ønsket om en omprioritering af opgaver er, at jordforsyning har modtaget en forespørgsel om køb af ca. 6.000 m² til en større fastfood restaurant syd for Arnborgvej. Den eksisterende Lokalplan nr. 63 giver ikke mulighed for denne anvendelse.

Det er jordforsynings vurdering, at en anvendelse til større fastfood restaurant på den forespurgte lokalitet vil bidrage til at skabe øget aktivitet og revitalisere arealerne ved Jægervej. Med udarbejdelsen af et tillæg til Lokalplan nr. 63 vil være muligt at realisere den ønskede anvendelse.

Ansøger ønsker, at der senest 1. juni 2024 foreligger en vedtaget lokalplan og modtaget byggetilladelse. Med en omprioritering af opgaver vurderer jordforsyning, at det vil være muligt at have et færdigt lokalplantillæg i løbet af foråret 2024.

Erhvervsplanlægning øst for Ferrodanvej
Kommunen erhvervede Arnborgvej 1 i 2021 med henblik på en videreudvikling af erhvervsområdet i Skjern, hvor der de seneste år har været mange forespørgsler og en del salg. Bebyggelsen på ejendommen er sidenhen revet ned og der blev i 2023 igangsat planlægning for området til erhvervsformål.

Kommunen ejer ca. 26,8 ha erhvervsjord i Skjern, hvoraf ca. 16,2 ha ligger på Tinvej og Messingvej. De kommunale erhvervsarealer fremgår med lilla skravering på figur 1 nedenfor. Udfordringen er, at der ingen henvendelser er på erhvervsarealerne omkring Tinvej og Messingvej.  Ved at give mulighed for, at erhvervsområdet i Skjern kan udvikle sig på den østlige side af Ferrondanvej er håbet, at det kan give mere aktivitet og dermed synergi til området og de bagvedliggende arealer dermed på sigt bliver interessante.

Figur 1: Billedet til venstre viser med blå stiplet linje lokalplanafgrænsning for den igangsatte planlægning for Erhvervsparken etape II øst for Ferrodanvej. Billedet til højre viser ejendommen Arnborgvej 1, hvor beboelsen er nedrevet.

Der er foretaget arkæologiske undersøgelser på dele af lokalplanafgrænsningen Erhvervsparken – etape II øst for Ferrodanvej. Resultatet heraf kan ses vedlagte bilag 1. Det har af hensyn til lodsejeren og afgrødesæsonen ikke været muligt at undersøge hele arealet. De første undersøgelser viser, at området ikke kan frigives uden udgravning af området.

Der vil være økonomiske omkostninger forbundet hermed. Jordforsyningsområdet anbefaler derfor, at planlægningen for den nordlige del af området udskydes, da budgettet pt. ikke kan håndtere udgifterne til udgravning af området.

Området til erhvervsudvikling i Skjern bør dog ikke opgives, men blot udskydes, da det ellers vil betyde, at der skal findes et tilsvarende nyt område til erhvervsformål. Det vil betyde, at man kommer længere vej fra Skjern by og den gode infrastruktur samt synergieffekten ved et samlet stærkt erhvervsområde. Dertil kommer, at på en ny lokation vil der også være udgifter til jordkøb, nedrivning af bygninger og arkæologiske- og geotekniske undersøgelser, som igen vil medføre omkostninger til planlægning og byggemodningen. 

Som det fremgår af figur 2 nedenfor, så vil udfordringerne længere ude af byen være nedgravede ledningsanlæg, som har en væsentlig omkostning af omlægge. De grønne linjer er reservationsarealer for henholdsvis ledningsanlæg for havvindmøllepark syd, kabelanlæg for Vesterhav syd og Lem Kær Stovstrup. Derudover er der en mørkerød linjeføring, som projektledning for kloakledning. Man vil dermed også miste sammenhængskraften i erhvervsområdet.

Figur 2 viser kommuneplanrammerne (boliger = rød, erhverv = blå og grønt = rekreativt område) samt projektledninger vist med grønt og mørkerødt øst for eksisterende erhvervsområde.

Når området så skal byggemodnes med henblik på salg af arealerne, kan det gøres ved, at området udgraves etapevis således, at man starter med et sydligt areal og derefter arbejder sig nordpå. Det vil ligeledes betyde, at byggemodningen sker etapevis, og udgifterne hertil, kan foregå over flere år.

Ingen bemærkninger.

Ejendommen Arnborgvej 1 er erhvervet til 2,4 mio. kr. Der er budgetteret med 1,5 mio. kr. til planlægning og diverse undersøgelser i både 2023 og 2024. Der er desuden afsat 6,5 mio. kr. i budgettet for 2024 til jordkøb af det resterende areal.

Af budgettet for 2023 er det pt. anvendt ca. 0,4 mio. kr. til henholdsvis nedrivning af beboelse og arkæologiske forundersøgelser. Pga. fund kan området ikke umiddelbart frigives. Såfremt det vælges, at området skal udgraves forud for et salg (så en virksomhed ikke skal bebyrdes med dette) forventes udgifterne hertil at være ca. 2,8 mio. kr.

Såfremt lokalplanlægningen for den nordlige del udskydes, betyder det, at omkostningerne til planlægning og jordkøb i 2024 ikke længere er relevant. Administrationen indstiller, at en del af økonomien til jordkøb i stedet for anvendes til arkæologiske udgravninger.

Såfremt det besluttes, at der skal udarbejdes af et tillæg til Lokalplan nr. 63 vurderes der at være udgifter for 0,2 mio. kr.

De samlede udgifter på 3 mio. kr. foreslås finansieret af restbevilling på 2,3 mio. kr. i 2023. Restfinansieringen på 0,7 mio. kr. foreslås finansieres af restbudgettet på jordforsyningsområdet.

Af det afsatte budget resterer der 9,1 mio. kr. på jordforsyningsbudgettet.

Omprioritering af de igangsatte opgaver vil betyde, at det vil være muligt at tilgodese to virksomheders interesse i at etablere sig i Skjern.
Med etablering af en større fastfood restaurant i området vil bidrage til at skabe øget aktivitet og revitalisere arealerne ved Jægervej. Området umiddelbart nord for Arnborgvej vil betyde, at det er muligt at købe facadejord ved en af de trafikerede indfaldsveje til Skjern.
Der er pt. en del byggemodnet erhvervsjord i Skjern, hvorfor der trods omprioriteringen fortsat er ledig erhvervsjord til salg i Skjern.

Omprioritering af de igangsatte opgaver vil således understøtte erhvervspolitikken og herunder indsatsen om tiltrækning og fastholdelse af virksomheder gennem flere erhvervsområder.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at beslutte, at:

1. At der igangsættes arkæologiske udgravninger på Arnborgvej 1 som forberedelse til eventuelt salg til virksomhed efter plangrundlaget er udarbejdet.
2. At der afsættes i alt 3 mio. kr., hvoraf de 2,3 mio. kr. omprioriteres af restbevillingen og at der bevilges og frigives 0,7 mio. kr. finansieret af rådighedsbeløbet på jordforsyningsområdet.

• Bilag 1 - Arkæologisk forundersøgelse
• Bilag 2 - Forslag til etaper for erhvervsplanlægning

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

9: Justering af Strategisk Varmeplan

Sagsnr: 22-019088

Formålet med dagsordenen er en stillingtagen til, om kommunens strategiske varmeplan skal revideres for nogle af kommunens landsbyer.

Byrådet vedtog den 13. december 2022 en strategisk varmeplan for Ringkøbing-Skjern Kommune. Den strategiske varmeplan kortlægger

1. eksisterende fjernvarmeområder
2. områder, hvor der er godkendt projektforslag, men fjernvarmen endnu ikke er udrullet
3. områder, hvor fjernvarme vurderes mulig, såfremt der er tilstrækkelig lokal opbakning
4. områder, hvor fjernvarme ikke vurderes mulig, og der i stedet bør fokuseres på individuelle varmeløsning

Byer, der i en strategisk varmeplan er udpeget som mulige fjernvarmeområder, kan ikke søge støtte i statslige puljer til omlægning fra naturgas til individuel varmeforsyning. Derfor ønsker flere byer, at deres status i den strategiske varmeplan ændres. 

De berørte byer, der ønsker ændret status er:

• Herborg
• Højmark
• No

Der har i disse byer været gjort forsøg på at samle opbakning til at arbejde videre med en fælles varmeforsyning, men uden at opnå tilstrækkelig lokal opbakning.

 Derudover er der et par byer, som pt. er uafklaret i forhold til opbakning til fælles løsning:

• Borris - afholder møde den 11. september for nærmere afklaring af, om de skal arbejde videre med en fælles varmeløsning.
• Fjelstervang - skal have lavet supplerende beregninger, før de kan tage endelig stilling til, om de vil lave en fælles varmeløsning.

Da Energistyrelsen åbner for en varmepumpepulje i september, ønsker administrationen bemyndigelse til at ændre den Strategiske Varmeplan for Borris og Fjelstervang, såfremt de skulle nå frem til, at en fælles varmeløsning ikke er realistisk.

I Vorgod-Barde er der fortsat en borgergruppe, som arbejder for en fælles varmeløsning, når priserne på etablering af løsningen forhåbentligt falder. På den baggrund ønsker administrationen ikke på nuværende tidspunkt at ændre status i varmeplanen for denne by.

Varmeforsyningsloven.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at 

1. Herborg, Højmark og No ændres til "områder, hvor fjernvarme ikke vurderes mulig, og der i stedet bør fokuseres på individuelle varmeløsning" i den strategiske varmeplan.
2. Administrationen bemyndiges til at justere den strategiske varmeplan for Fjelstervang, Borris og Vorgod-Barde, hvis de når frem til, at der ikke er tilstrækkelig lokal opbakning til at arbejde videre med etablering af en fælles varmeløsning.

Ingen bilag.

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

10: Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til centerformål syd for Søndervig Landevej, Søndervig (Nyhavn)

Sagsnr: 21-019878

Formålet med denne dagsorden er en endelig vedtagelse af plangrundlaget for et område til centerformål syd for Søndervig Landvej, Søndervig (Nyhavn).

Forslag til Tillæg 23 og Lokalplan 478 blev vedtaget af Byrådet den 21. februar 2023 og har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 27. februar 2023 til og med 24. april 2023.

Der har endvidere været gennemført en supplerende høring vedrørende lukning af overkørsel til privat fællesvej i den vestlige del af lokalplanområdet. Se nærmere beskrivelse heraf i bilaget Notat - behandling af bemærkninger under punkt 9.

Resultatet af offentlighedsfasen og den supplerende høring
Der er i offentlighedsfasen modtaget i alt 8 bemærkninger fra borgere, foreninger og organisationer. I den supplerende høring er der modtaget 5 bemærkninger.

De indkomne bemærkninger og notat med administrationens forslag til svar er vedlagt som bilag. 

Bemærkningerne omhandler blandt andet:

• Bekymringer for udviklingen i Søndervig
• Modstand mod placeringen
• Planerne menes at være i strid med planlovens detailhandelsbestemmelser
• Udvidelsen af bymidten menes at burde foregå mod nord ad Lodbjergvej
• Adgang til privat fællesvej og genepåvirkninger af naboboliger
• Positiv tilkendegivelse overfor planerne

På baggrund af de indkomne bemærkninger anbefaler administrationen, at der foretages rettelser i forhold til de offentliggjorte planforslag. Rettelserne omhandler:

• Præcisering af, at overkørslen på Søndervig Landevej til privat fællesvej påtænkes lukket i forbindelse med realisering af planen.
• Krav om hegn, der skal fungere som fysisk adskillelse mellem aktiviteter forbundet med dagligvarebutikken og den private fællesvej, som fortsat kan anvendes som adgangsvej til boligerne mod vest.
• Placering af affaldshåndtering til dagligvarebutikken.
• Justering af stiadgang mod syd.
• Mindre konsekvensrettelse af kommuneplantillægget.

For uddybning se vedlagte notat med behandling af bemærkninger.

Administrative bemærkninger
Der henvises til administrationens vurderinger samt bilag med eksterne juridiske vurderinger i pkt. 7 på Byrådets møde den 15. november 2022 om Opfølgning på planlægning for et områder til centerformål syd for Søndervig Landevej, Søndervig.

Planlovens detailhandelsbestemmelser er søgt opfyldt gennem kommuneplantillæg 23 og den tilhørende detailhandelsredegørelse. På baggrund af tidligere juridiske vurderinger i sagen og den udarbejdede detailhandelsredegørelse, er det administrationens vurdering, at planlægningen ikke strider mod Planlovens detailhandelsbestemmelser. Det skal dog bemærkes, at de juridiske vurderinger bygger på skønsmæssige vurderinger.

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkret projekter.

Den samlede udbygning af Nyhavn-området forudsætter etablering af kanaliseringsanlæg på
Søndervig Landevej, lukning af overkørsel til privat fællesvej samt anlæg af ny adgangsvej. Disse anlæg finansieres med de afsatte midler til Nyhavnsprojektet.

Ved overførsel af et landbrugsareal i landzone til byzone, kan kommunen blive overtagelsespligtig, såfremt der ikke efter 4 år er påbegyndt byggeri eller anlæg. Beløbet fastsættes af taksationsmyndighederne efter samme regler, som gælder for ekspropriation af ejendomme. Grundejer har tilkendegivet at frafalde kravet om overtagelsespligt.

Søndervig er inde i en meget positiv udvikling med åbningen af Lalandia i sommeren 2022, samt
store investeringer i infrastruktur og forskønnelse. Samtidig er dansk kystturisme generelt i vækst
med fremgang i overnatninger og også vækst udenfor sommersæsonen. Med planlægningen skabes plads til nye muligheder for dagligvareindkøb og heraf medfølgende jobs i detailhandlen.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget tager stilling til, hvorvidt udvalgene kan anbefale Byrådet, at:

1. Tillæg 23 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan 478 for et område til
   centerformål, Syd for Søndervig Landevej, Søndervig vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af notatet med behandling af bemærkninger.
2. Notat med behandling af bemærkninger godkendes og anvendes til besvarelse af bemærkningerne.

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Rita Byskov kunne ikke tilslutte sig flertallets anbefaling, da hun ønsker, at udviklingen skal ske i den nordlige del af bymidten.

• Forslag til Kommuneplantillæg 23 med detailhandelsredegørelse
• Forslag til Lokalplan 478
• Miljøscreening tillæg 23 og Lokalplan 478
• Notat - Behandling af bemærkninger
• Indkomne bemærkninger til Forslag til Lokalplan 478 og Tillæg 23
• Indkomne bemærkninger til supplerende høring

Et flertal i Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Hans Østergaard og Jakob Agerbo kunne ikke tilslutte sig flertallets indstilling, da de ønsker, at udviklingen skal ske i den nordlige del af bymidten.

• Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

11: Tilkendegivelse af ekspropriationsvilje - P-pladser i Nyhavn

Sagsnr: 20-021521

I forlængelse af vedtagelse af Lokalplan nr. 470 for et område til rekreativt formål, er formålet med denne dagsorden at få en politisk godkendelse i forhold til realisering af de offentligt tilgængelige elementer i lokalplanen og en ekspropriationstilkendegivelse hertil. Arealanvendelseskortet fra lokalplanen er vedlagt som bilag 1 og skitsen med forventelig ekspropriationsgrænse fremgår af bilag 2. 

Realiseringen drejer sig konkret om adgangsvej, parkeringsplads med tilhørende samlingsplads samt stisystemer i området. Stierne omhandler dermed de to stiforbindelser til Søndervig Klitvej og stien øst i den østlige del af lokalplanområdet. Dermed er der mulighed for, at bløde trafikanter kan færdes sikkert fra parkeringsområdet og til Søndervig bymidte. Med den østlige sti betyder det, at bløde trafikanter, som skal sydpå, undgår derved at komme ind til Søndervig-krydset og på denne måde påvirker disse trafikanter ikke trafikafviklingen af lyskrydset.

Projekttegningerne er pt. under udarbejdelse, men det vil være ud fra principperne, som er vist på vedlagte projekttegninger – se bilag 3.

Teknik- og Miljøudvalget anmodes om at tage stilling til godkendelse af tegningerne, og om der kan indledes en ekspropriationsforretning med henblik på at erhverve de nødvendige arealer og rettigheder til etablering af vejen i henhold til vejlovens kapitel 11.

Ved gennemførelse af en ekspropriationsproces ønsker administrationen at opnå sikkerhed for, at arbejdet i marken kan påbegyndes i foråret 2024 og samtidig sikres lodsejernes retsstilling og mulighed for prøvelse af dels ekspropriationens lovlighed og dels den tilbudte erstatning for arealerne.

Adgangsvejen planlægges som en 6 meter bred vej inklusive kantbaner. Der planlægges ikke anlagt cykelsti langs vejen, da cyklister skal benytte den nye eksisterende cykelsti langs Søndervig Landevej eller den østlige cykelsti, som anlægges som følge af Lokalplan nr. 470.

Vejanlægget berører syv matrikler fordelt på fem forskellige ejere i området. Ved tilkendegivelse af ekspropriationsvilje, vil der kunne afholdes åstedsforretninger ultimo november primo december 2023.

Adgangsvejen til parkeringsområdet har fået vejnavnet Klitstrædet, som fremadrettet benævnes parkeringspladserne på Klitstrædet. 

Ekspropriationshjemlen findes i Lov om offentlige vejes Kapitel 11, særligt §§99-101.

Udgiften til areal- og rettighedserhvervelserne og de efterfølgende anlægsarbejder er indeholdt i anlægsbudgettet for 2023, hvor der er afsat 6,45 mio. kr. til vejanlægget.

Velfungerende trafikale forhold i Søndervig vil have en positiv afsmittende effekt på kommunens turismesatsning. Endvidere vil forbedrede trafikale forhold ved Søndervig forbedre den generelle fremkommelighed mellem Ringkøbing og Hvide Sande.

Administrationen indstiller, at

1. Teknik- og Miljøudvalget godkender principperne for projekttegningen for parkeringsområdet i Nyhavn.
2. Teknik- og Miljøudvalget træffer en principiel beslutning om vilje til at gennemføre en ekspropriationsforretning, med formål at erhverve de nødvendige arealer og rettigheder til etablering af adgangsvej, parkeringsarealer, samlingsplads og stisystemer i området jf. Lokalplan nr. 470.
3. Der udpeges et medlem af Teknik- og Miljøudvalget til deltagelse i åstedsforretningen, der forventes afholdt ultimo november primo december 2023.
4. Sagen sendes videre til Økonomiudvalget og Byrådet til godkendelse af ekspropriationsvilje, med anmodning om, at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at træffe den endelige ekspropriationsbeslutning.

• Bilag 1 - LP 470 arealanvendelseskort
• Bilag 2 - Forventet ekspropriationsgrænse
• Bilag 3 - foreløbig projekttegning for parkeringsområde m.m.

Økonomiudvalget anbefaler indstillingens punkt 4 godkendt. Ole Nyholm Knudsen udpeget til at deltage i stedsforretning.

• Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

12: Forslag til tillægsregulativ til Tim Å

Sagsnr: 21-006684

Administrationen har udarbejdet forslag til tillæg til gældende vandløbsregulativ for Tim Å. Det nye tillæg udarbejdes for at forlænge og dermed flytte udløbet af vandløbet, således dette kan vedligeholdes til frit vandspejl nås i Stadil Fjord. Forslag til nyt tillæg skal fremlægges i offentlig høring i mindst 8 uger, hvor interesserede kan komme med indsigelser og ændringsforslag. Efter fremlæggelsesperiodens udløb kan tillægget vedtages af Byrådet under hensyntagen til de indkomne indsigelser og ændringsforslag, med en klagefrist på 4 uger.

Udløbet af Tim Å i Stadil Fjord er i nuværende regulativ ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold. Over en lang årrække er Stadil Fjord kontinuerligt groet mere og mere til i rørskov langs fjordens kanter. Dette har medført, at Tim Å´s reelle udløb er flyttet ca. 108 meter længere ud i Stadil Fjord. Denne strækning vedligeholdes derfor ikke i henhold til regulativet, dog skæres en smal strømrende ud gennem rørskoven.

Området ligger indenfor grænsen af Natura 2000-område nr. 66 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-området består af habitatområde nr. 59 og fuglebeskyttelsesområde nr. 41, begge Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. I den forbindelse er der gennemført både en væsentligheds- og konsekvensvurdering for en række dyr og planter, med henblik på at få en effektvurdering af forlængelsen af regulativet for Tim Å.

Den endelige konklusion er at, hvis nogle simple afværgeforanstaltninger overholdes i form af henholdsvis ingen afgravning i fuglenes yngletid og ingen aktivitet i form af grødeskæring i fuglenes yngletid, vil forlængelsen af regulativet kunne gennemføres uden skade på udpegningsgrundlaget for natura 2000-område nr. 66 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord.

Tillægsregulativet tager udgangspunkt i gældende regulativ for vandløbet, hvor tillægget erstatter pkt. 2 vedrørende "betegnelse af vandløbet", pkt. 3 vedrørende "vandløbets fysiske rammer", pkt. 5.1 vedrørende "administrative bestemmelser", pkt. 8.2 vedrørende "grødeskæring" samt pkt. 8.4 vedrørende "oprensning".

Afsnittene "betegnelse af vandløbet", "vandløbets fysiske rammer" og "administrative bestemmelser" i tillægsregulativet indeholder ændringer af stationeringen i vandløbet, hvorved dette forlænges med 108 meter.

I afsnittene "grødeskæring" og "oprensning" indføres der en passus om, at der ikke må foretages grødeskæring henholdsvis oprensning i fuglenes yngletid på strækningen fra Stadilvej til udløb af Tim Å i Stadil Fjord.

Tillægget er udarbejdet i henhold til vandløbsloven.

Forlængelse af Tim Å med 108 meter vil medføre en årlig udgift på ca. 2.500 kr. til grødeskæring. Udgiften kan afholdes af budget for vedligeholdelse af vandløb.

Engangsoprensning af den 108 meter lange strækning vil medføre en udgift på ca. 25.000 kr. Udgiften kan afholdes af budget for vedligeholdelse af vandløb.

Se sagsfremstillingen.

Administrationen indstiller,

1. at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget og Byrådet godkender at tillægsregulativ for Tim Å med tilhørende bilag sendes i 8 ugers offentlig høring.

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets anbefaling.

• Forslag til tillæg til regulativet for Tim Å

Et flertal i Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt. Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets anbefaling.

• Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

13: Anvendelse af Lov om boligforhold kap. I og II

Sagsnr: 23-008876

Dagsordenen har til formål at afgøre, om Ringkøbing-Skjern Kommune skal være omfattet af Lov om boligforhold kap. I og II.

Byrådet besluttede den 17. september 2019 at anvende kap. VII i Boligreguleringsloven. Disse forhold er nu flyttet til Lov om boligforhold kap. I og II. Beslutning om anvendelse af reglerne kan træffes for højst 4 år ad gangen og skal offentliggøres i Statstidende. Dermed er det nu tid til, at Byrådet træffer fornyet beslutning om disse kapitler i loven, som giver kommunen mulighed for at regulere beboelse af boliger gennem regler om forbud mod nedlæggelse af boliger, antal boliger, bopælspligt, fleksboligtilladelser og beboermaksimum. Kommunen kan vælge, at enkelte eller samtlige regler skal gælde i kommunen.

Lov om boligforhold

Loven giver kommunen mulighed for, men ikke pligt til, at handle på en række forhold vedrørende anvendelse af boliger.

Forbud mod nedlæggelse af boliger m.v.
Loven giver Byrådet mulighed for at forhindre uønsket nedlæggelse af boliger, herunder hel eller delvis nedrivning, hel eller delvis sammenlægning af to eller flere boliger, eller at boligen helt eller delvist tages i brug til andet end beboelse.

Max én bolig per kommune
Loven giver mulighed for at forhindre, at en husstand opkøber en eller flere boliger i samme kommune eventuelt med henblik på anvendelse som flexbolig. 

Bopælspligt
Loven giver mulighed for at kommunen kan indsætte lejere i en ledig helårsbolig, hvis ikke ejeren i løbet af 6 uger bebor boligen eller udlejer den til helårsbeboelse. Bliver en helårsbolig ledig, som hidtil har været anvendt til helårsbeboelse, skal ejeres således sørge for, at den fortsat anvendes til beboelse. En bolig anses for ledig, når den ikke er udlejet til eller ikke benyttes til helårsbeboelse.

Flexbolig
En flexboligtilladelse giver boligejeren mulighed for midlertidigt at anvende en helårsbolig til fritidsformål med ret til senere at genoptage helårsanvendelsen uden på ny at skulle søge kommunen om tilladelse hertil. 

Beboermaksimum
Loven giver mulighed for at forhindre, at for eksempel en stor familie flytter ind i en etværelses lejlighed. 

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler, at anvendelse af Lov om Boligforhold kap. I og II vedtages i sin helhed.

Lov om boligforhold.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. samtlige regler i kap I og II i Lov om boligforhold skal være gældende i Ringkøbing-Skjern Kommune i de næste 4 år fra offentliggørelse i Statstidende
2. at der fortsat kun meddeles personlige flexboligtilladelser, der bortfalder ved ejerskifte eller hvis ejendommen overgår til helårsbolig

Ingen bilag.

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

14: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for erhvervsformål ved Nørremarkvej, Tarm på baggrund af revideret afgrænsning

Sagsnr: 23-007035

Formålet med dagsordenen er at igangsætte planlægningen med en revideret afgrænsning for et område til erhvervsformål nord for Nørremarksvej, Tarm. Den reviderede afgrænsning tager udgangspunkt i politiske signaler om at reducere den første foreslåede lokalplanafgræsning.

Administrationen anbefaler, at der udarbejdes et plangrundlag for et areal på cirka 68 hektar nord for Nørremarksvej, Tarm til erhvervsformål - se forslag 1 og 2. Samtidig er formålet at tage stilling til, hvilken afgrænsning administrationen kan arbejde videre med.

I planlægningsprocessen skal det undersøges nærmere, hvilke typer af virksomheder og deres grundstørrelse, der kan placeres i planområdet. Der planlægges ikke for udvalgsvarer og dagligvarebutikker indenfor området, da denne butikstype er forbeholdt aflastningsområdet syd for projektområdet. Økonomiudvalgets tidligere beslutning den 28. marts 2022 vedrørende igangsætning af planlægning for aflastningsområdet i Tarm kan ses i bilag 1.

Der blev forud for den tidligere igangsætning af planlægningen afholdt et orienteringsmøde med lodsejerne i området om, at kommunen påtænker at igangsætte planlægning, som omfatter deres ejendom. Se bilag 2 om tidligere dagsorden fra Økonomiudvalget.

Baggrund for revideret afgrænsning

Kommunen har i de senere år solgt flere arealer på Industriparken og har manglet salgbare arealer på baggrund af konkrete forespørgsler. Administrationen ønsker derfor at skabe et sammenhængende erhvervsområde, der sikrer gode muligheder for forskellige typer erhverv. Det er også en af årsagerne til, at den reviderede afgrænsning inddrager den eksisterende lokalplan, som er næsten fuld udnyttet. Afgrænsningen af den eksisterende lokalplan ses med det gule viste areal på figur 1 og 2. Samlingen af lokalplanerne har til formål at lette den efterfølgende administration af lokalplanen.

Et væsentligt element i planlægningen er at sikre areal til håndtering af overfladevand. Placering af regnvandsbassinerne i projektområdet er sket på baggrund af analyser af afvandingsforhold i området. Regnvandsbassinerne placeres for at sikre en naturlig afløb af overfladevandet, uden brug af pumper, og håndtere overfladevandet på hver side af en offentlig å. Placeringen af regnvandsbassinerne skal derfor være i området vist med blåt på figur 1-2.

De politiske signaler har drejet sig om at reducere erhvervsområdet mod nord og øst samt prioritere facadejord langs Åboulevarden og Nørremarksvej.

Administrationen har på den baggrund udarbejdet to forslag til afgrænsning af lokalplanområdet. Generelt for de to forslag er, at det på grund af afvandingsforhold i området er nødvendigt at placere regnvandsbassiner langt mod nord. Der, hvor forslagene adskiller sig fra hinanden er afgrænsningen mod Åboulevarden.

Forslag 1

Denne afgrænsning indeholder eksisterende boliger langs Åboulevarden. På orienteringsmødet den 1. marts 2023 med lodsejere gav de udtryk for et ønske om, at deres ejendom bliver en del af erhvervsområdet fremfor at planlægge rundt om dem.

Fordelene ved denne afgrænsning er, at foruden at indfri lodsejernes ønske, vil det give fremtidige virksomheder mulighed for at få facadearealer til Åboulevarden samt give større muligheder for virksomhederne, idet de ikke begrænses af støjgrænser mod beboelsen. Derudover reduceres arealbehov og eventuelle omkostninger til etablering af støjreducerende foranstaltninger og planlægningsmæssigt kan arealerne udnyttes mest optimalt.

Ulempen ved denne afgrænsning handler alene om økonomiske forhold, eftersom der vil være udgifter forbundet med opkøb af ejendommene langs Åboulevarden.

Forslag 2

Denne afgrænsning er uden eksisterende boliger langs Åboulevarden. Fordelen ved denne afgrænsning er, at realisering af lokalplanen vil indeholde færre omkostninger, da ejendommene ikke skal opkøbes eller overtages som følge af planlægningen.

Ulempen er, at lodsejernes ønske om at blive en del af erhvervsområdet ikke opfyldes.

Administrationen indstiller, at politikkerne beslutter, hvilket af de to forslag administrationen skal arbejde videre med.

Forslag 1 til ny lokalplanafgrænsning markeret med rødt med mest mulig facadejord langs Åboulevarden. Den eksisterende lokalplan er markeret med gul og placeringen af regnvandsbassiner er markeret med blå.

Forslag 2 til ny lokalplanafgrænsning markeret med rødt uden bebyggelsen langs Åboulevarden. Den eksisterende lokalplan er markeret med gul og placeringen af regnvandsbassiner er markeret med blå.

Området

Projektområdet ligger i periferien af Tarm nord for Nørremarksvej. Arealet anvendes i dag til landbrugsjord og erhvervsareal.

Planforhold

Området er i kommuneplanen rammelagt til henholdsvis erhvervsformål, boligformål og rekreativt formål. Projektområdet er delvis i overensstemmelse med kommuneplanrammerne, se nedenstående kort. Da der er tale om en større udvidelse af et eksisterende erhvervsområde, kræver det udarbejdelse af et kommuneplantillæg, da der sker ændring af anvendelsen fra boligformål og rekreativt formål til erhvervsformål. En mindre del af de nordligste rammer udtages og tilbageføres til det åbne land.

Dele af projektområdet er omfattet af lokalplan nr. 46. Projektet er i overensstemmelse med lokalplanen. Realisering af projektet kræver udarbejdelse af en ny lokalplan, som omfatter hele projektområdet. Lokalplan nr. 46 aflyses.

Området er beliggende i landzone og byzone. Ved lokalplanlægningen vil de dele, som er beliggende i landzone blive overført til byzone.

Planlægningen er i overensstemmelse med tankerne i helhedsplanen for Skjern-Tarm.

Kortet viser afgrænsning af et muligt nyt kommuneplantillæg med rød streg, hvor de eksisterende rammer kan ses med de skraverede felter.   

Kortet viser hvor en mulig ny kommuneplanafgrænsning vil være efter vedtaget kommuneplantillæg. Det, som ligger uden for den røde afgrænsning, tilbageføres til det åbne land.  

Miljøvurdering

I forbindelse med planlægningen vurderes det for nuværende sandsynligt, at der skal gennemføres en miljøvurdering af planforslaget og det konkrete projekt (VVM).

Andre særlige forhold

Det meste af projektområdet er omfattet af et værdifuldt kulturmiljø bestående af en vejføring mellem Skjern og Tarm, samt øvrige aktiviteter med forbindelse til Skjern Å i 15-1600-tallet.
Museet skal gennemføre en arkæologisk forundersøgelse af området, da det ligger inden for et værdifuldt kulturmiljø.

Projektområdet gennemskæres af en grusvej fra Nørremarksvej til Skjern Å. Grusvejen er udlagt som kulturhistorisk bevaringsværdig og skal bevares som grusvej, da den indeholder spor af en forhistorisk vej.

Administrationen har derfor på forhånd været i dialog med Vejdirektoratet med henblik på en afklaring af, hvor en vejadgang til erhvervsområdet kan forventes tilladt. Sideløbende med planlægningen skal vejadgangen til området fastlægges.

Der er tre skovbyggelinjer, der dækker det meste af projektområdet. Realisering kræver derfor en ansøgning om reduktion af skovbyggelinjerne hos Miljøstyrelsen. Administrationen har haft en forhåndsdialog med Miljøstyrelsen. Der er således forventning om, at skovbyggelinjerne kan reduceres.

Projektområdet er delvis omfattet af spildevandsplanen og ligger tæt på et Natura 2000-område. En ændret anvendelse af planområdet vil kræve et tillæg til spildevandsplanen. Det kræver dermed en nærmere undersøgelse af, om der skal udarbejdes en væsentlighedsvurdering vedrørende påvirkninger på Natura 2000-område.

Andre bindinger:

• Offentlige vandløb (Gl. Landevejsgrøft)

• Jordforurening

• klimatilpasning - højtstående grundvand

• Biogasledning, stærkstrømledning og naturgasledning

Vurdering og anbefaling

Administrationen anbefaler, at området udvikles som et sammenhængende erhvervsområde med plads til grønne kiler. Der bør planlægges for en rekreativ stiforbindelse mellem Tarm bymidte og Skjern Å jævnfør helhedsplanen. Det nye erhvervsområde skal have plads til forskellige størrelser erhvervsgrunde og typer af virksomheder.

Disponeringen af området skal tage hensyn til omgivelserne, landskabet og eventuelle fund fra arkæologiske undersøgelser.

Administrationen anbefaler, at planlægningen kan igangsættes under forudsætning af:

• At der indarbejdes vandhåndteringsplan, da der er klimatilpasning, overfladevand og højtstående grundvand i området
• At disponeringsplanen udarbejdes så den tager hensyn til ovenstående emner og bindinger
• At der skabes en stiforbindelse fra Tarm by til Skjern Å

Lov om planlægning.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Ringkøbing-Skjern Kommune kan blive mødt af krav om overtagelsespligt i op til 4 år efter vedtagelsen af lokalplanen, jævnfør planlovens § 47a, da ansøger ikke ejer alle de arealer, der ønskes planlagt, og da planområdet delvis anvendes til landbrugsformål.

Lokalplanlægningen og efterfølgende realisering af planområdet kan medvirke til et større og mere varieret udbud af erhvervsgrunde i Tarm.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender at:

1. Planlægningen for et område til erhvervsformål ved Nørremarksvej i Tarm igangsættes med udgangspunkt i ovenstående forudsætninger.
2. Det besluttes, hvorvidt det er forslag 1 eller 2 til afgrænsningen, der skal arbejdes videre med.

• Økonomiudvalget 07-06-2022 Anmodning om igangsættelse af planlægning for butikker i Skjern og Tarm
• Økonomiudvalget 28-03-2023 Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et område til erhvervsformål ved Nørremarksvej, Tarm.

Administrationens indstilling godkendt. Der arbejdes videre med forslag 1 til afgrænsning.

• Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

15: Anmodning om igangsætning af plangrundlag for udvidelse af Hvide Sande Camping

Sagsnr: 21-003504

Formålet med dagsordenen er at igangsætte planlægningen for en udvidelse af Hvide Sande Camping mod nord på matr. 77a og øst på matr. 92co og 92cq samt at opdatere eksisterende planlægning for campingpladsen. Planlægningen skal sikre en robust og langsigtet udvikling af campingpladsen.

Kort viser eksisterende campingplads, hvor de hvide skraveret er de matrikler der ønsket udvides med. Arealerne øst for anvendes i dag til parkering og legeplads til campingpladsen.

Campingpladsen ønsker at udvide deres areal, så der sikres plads til hytter, telte, campingvogne og autocampere, herunder at forbedre fællesfaciliteterne. Konkret ønskes der mulighed for at opføre hytter eller ekstra telt-/vognpladser på det nordlige udvidelsesareal. Der ønskes hytter og fællesfaciliteter i op til 5 meters højde. Udvidelsen mod øst ønskes fastholdt til parkering, fælles faciliteter og eventuelt autocamperplads. Se ansøgningen.

Forhold til campingreglementet
Hvide Sande Camping har i dag en udlejningstilladelse til maksimum 118 campingenheder. Med udvidelsen kan campingpladsen maksimalt få en tilladelse til 120 campingenheder, jf. beregningsreglerne i det nugældende campingreglement.

Campingreglementet giver mulighed for, at op til 40% af campingpladsens enheder kan opføres som hytter, såfremt indretningen af campingpladsen tillader det, og såfremt gældende afstandskrav kan overholdes. Med 120 campingenheder svarer det til op til 48 hytter – i dag er der 33. Den videre planlægning skal afdække, hvor mange hytter, der reelt kan tillades på campingpladsen. 

Planforhold
Området er i dag rammelagt i kommuneplan til henholdsvis rekreativt område (campingplads), sommerhusområde og boligområde. Området er ligeledes omfattet af tre forskellige lokalplaner:

1. Lokalplan 253 omfatter den eksisterende campingplads, og fastlægger anvendelsen til camping.
2. Lokalplan 1 gælder for det ønskede udvidelsesområde mod øst, og fastlægger den nuværende anvendelse til boligformål.
3. Lokalplan 37 udlægger en sti fra Hvide Sande til Nymindegab. Stien respekteres i den nye lokalplan for campingpladsen.

For at realisere den ønskede udvidelse af campingpladsen, skal der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen og en ny lokalplan, som udlægger hele området til et rekreativt område (campingplads). Den eksisterende lokalplan 253 for campingpladsen vil blive aflyst af den nye lokalplan. Lokalplan 1 vil blive aflyst inden for det område, der omfattes af den nye lokalplan. Lokalplan 37 for stien fastholdes.

Landskabs- og naturinteresser:
I forbindelse med planlægningen skal der redegøres for påvirkningen af kysten og geologiske interesser. Campingpladsen er omgivet af høje klitter og eksisterende bebyggelse, så derfor vurderes der ikke at være en væsentlig landskabelig påvirkning. Dog fastlægger Planloven og Campingreglementet, at der skal tages særlige hensyn til de natur- og landskabsmæssige interesser. Lokalplanen kan gennem bestemmelser om farver, materialer og bygningshøjder understøtte dette.  

Udvidelsesarealet mod nord er kuperet, og kan dermed være levested for arter som markfirben, der fremgår på Habitatbekendtgørelsens bilag IV. Det vil således kræve en nærmere undersøgelse som fortages i forbindelse med den videre planlægning. Arealet er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3, men da lokalplanen blev vedtaget før 1992, kan der godt planlægges til camping på arealet, da området derfor er omfattet af naturbeskyttelseslovens undtagelsesbestemmelse.

Værdifuldt kulturmiljø:
Campingpladsen ligger inden for et område, der er udpeget som værdifuldt kulturmiljø med klitgårde langs kysten. Der er dog ingen klitgårde i nærheden, og kulturmiljøet vurderes ikke at blive påvirket af campingpladsens udvidelse. Derudover er der et sømærke nord for campingpladsen, som heller ikke påvirkes af udvidelsen.

Disponeringsplan:
Administrationen anbefaler, at planlægningen igangsættes under forudsætning af at disponering af campingpladsen tilrettes i overensstemmelse med campingreglementet og med særlig hensyntagen til de landskabelige forhold.

Miljøvurdering:
I forbindelse med planlægningen skal der gennemføres en screening af planforslagene samt en screening af det konkrete projekt (VVM).

Planloven.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Campingreglementet.

Ingen bemærkninger.

Med planlægningen fremtidssikres campingpladsens udvikling, som bidrager til turismeudviklingen på vestkysten.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender at:

• Planlægningen for udvidelsen af Hvide Sande Camping igangsættes for ansøgers regning og risiko, med udgangspunkt i at ovenstående forudsætninger indarbejdes i planlægningen.

• Ansøgning

Administrationens indstilling godkendt.

• Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

16: Anmodning om opdeling og igangsættelse af nyt plangrundlag for aflastningscentret i Skjern og Tarm samt prioritering af erhvervsplanlægning i Skjern.

Sagsnr: 23-000714

Formålet med dagsordenen er at tage stilling til om planlægning for aflastningscentrene i Skjern og Tarm skal opdeles i flere etaper end de hidtidige to. Der skal i den forbindelse tages stilling til igangsættelse af et nyt plangrundlag for en del af det eksisterende aflastningscenter i Skjern.

Baggrund

Udvidelse af aflastningscentret i Skjern og Tarm har af flere omgange været igangsat. Overordnet er formålet at skabe mulighed for etablering af nye og flere butikker (flere m²) i de eksisterende aflastningscentre, så disse fremtidssikres. Derudover er formålet at udvide den geografiske afgrænsning af aflastningscentret i Skjern, samt undersøge om afgrænsningen af aflastningscentret i Tarm skal udvides længere mod øst.

For at imødekomme et aktuelt ønske om hurtigst muligt at kunne etablere butikker på arealet langs Ringvejen, er planlægningen for aflastningscentrene tidligere opdelt i 2 etaper:

• Etape 1 omhandler derfor arealet langs Ringvejen i Skjern.
• Etape 2 omhandler det eksisterende aflastningscenter i Skjern (dog uden arealet ved Rema) og arealet for etape 1 samt areal nord for og langs med Arnborgvej, herunder areal til erhvervsformål. Dertil kommer aflastningscentret i Tarm. Se bilag 1.

Behov for ny planlægning og yderligere opdeling samt prioritering

Behov for ny planlægning

Kommunen har modtaget en forespørgsel om køb af ca. 6.000 m² til en større fastfood restaurant syd for Arnborgvej indenfor det eksisterende aflastningscenter, se figur 1 nedenfor. Den eksisterende Lokalplan nr. 63 giver ikke mulighed for denne anvendelse.

Det er administrationens vurdering, at en anvendelse til større fastfood restaurant på den forespurgte lokalitet vil bidrage til at skabe mere liv og revitalisere arealerne ved Jægervej. Administrationen anbefaler derfor, at planlægningen for aflastningscentret i Skjern opdeles yderligere, så der for arealet på figur 1 udarbejdes en ny planlægning i form af et tillæg til lokalplanen. Tillægget vil forøge arealets anvendelsesmuligheder.

Figur 1: Afgrænsning af det areal, der ønskes nyt plangrundlag for, så det bliver muligt at anvende arealet til en bredere anvendelse end i dag, herunder en anvendelse til større fastfood restaurant. Se det med orange viste areal. Samtidig opdeles aflastningscentret i Skjern og Tarm i følgende etaper og med følgende prioritering.

Figur 2: Som en del af opdelingen af aflastningscentret i Skjern og Tarm fremgår det, at Tarm indgår i etape 3 sammen med et område i Skjern. 

Behov for opdeling

Samlet anbefaler administrationen, at planlægningen for aflastningscentret i Skjern og Tarm opdeles i følgende etaper og med følgende prioritering:

• Etape 1: Udvidelse af aflastningscentret i Skjern langs Ringvejen jvf. figur 1. (Det er allerede politisk vedtaget at igangsætte denne planlægning)
• Etape 2: Tillæg til Lokalplan nr. 63 i det eksisterende aflastningscenter i Skjern, så anvendelsen af arealet gøres bredere jvf. konkret forespørgsel. Se det viste areal på figur 1.
• Etape 3: Udvidelse af aflastningscentret Tarm og Skjern (tidligere etape 2), så der gives større mulighed for flere butikker i områderne. Se det areal på figur 1-2.
• Etape 4: Erhvervsplanlægning ved Ferrodanvej I Skjern (Bag ved areal til centerformål i etape 3 jvf. figur 1)

Ressourcemæssigt vil administrationen arbejde sideløbende med etaperne 1 og 2.

Miljøvurdering

I forbindelse med tillæg til Lokalplan nr. 63 skal der gennemføres en screening af planforslaget samt en screening af det konkrete projekt (VVM). Hvad angår de øvrige sager henvises til de tidligere igangsætningssager.

Lov om planlægning.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Eventuelle udgifter til udarbejdelse af tillæg til Lokalplan nr. 63 afholdes af jordforsyningsområdet i kommunen.

Tilføjelse af mulighed for større fastfood restaurant indenfor arealet vist på figur 1 vurderes at medføre mere aktivitet i det eksisterende aflastningscenter og dermed at kunne bidrage til udvikling af området og arealerne ved Jægervej og Skjern by.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at godkende:

• At planlægning i Skjern og Tarm prioriteres og fordeles i etaper som beskrevet ovenfor og på figur 1 og 2.
• Planlægningen for et tillæg til Lokalplan nr. 63 for arealet vist på figur 1 igangsættes med henblik på at udvide anvendelsen af arealet jvf. konkret henvendelse.

• Bilag 1 Kort over etapedelingen i planlægningen fra tidligere dagsorden

Administrationens indstilling godkendt.

• Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

17: Anmodning om politisk stillingtagen til planlægningen for et område til boligformål ved Toftevej i Tim i forhold til støjforhold

Sagsnr: 23-004939

Formålet med dagsordenen er at få en politisk stillingtagen til, hvorvidt planlægningen ved Toftevej i Tim skal fortsætte. Baggrunden for den nye stillingtagen er, at det under planprocessen er konstateret, at lokalplanområdet vil være omfattet af støjgrænseværdier over det tilladte for boliger. Det er et krav til planlægning, at der skal findes løsning for, hvordan støjgrænseværdien overholdes.

Baggrund
Byrådet besluttede den 13. december 2022, at administrationen skulle udarbejde en lokalplan for et kommunalt ejet areal ved Toftevej i Tim. Teknik- og Miljøudvalget igangsatte den 23. maj 2023 lokalplanlægningen for dette areal til boligformål.

I sagsfremstillingen til Teknik- og Miljøudvalget blev det påpeget, at støjforholdene skulle undersøges nærmere i forhold til erhvervsområdet mod vest. Erhvervsområdets placering i forhold til boligområdet er vist på Figur 1 nedenfor, hvor erhvervsområdet er vist med blåt og lokalplansafgrænsningen med rødt.

Figur 1 viser erhvervsområdet med blåt og lokalplansafgrænsningen med rødt.

Støjforhold og støjskærm
Der er foretaget støjberegninger og resultaterne viser, at det vil være nødvendigt med en 5 meter høj støjskærm langs arealets vestlige side for, at støjgrænserne kan overholdes. På Figur 2 kan resultaterne ses illustreret på kort, både støjberegningerne uden støjskærmen og med støjskærmen.

Figur 2 viser støjberegninger uden støjskærmen (t.v.) og støjberegninger med støjskærm (t.h.).

Etablering af denne 200 meter lang og 5 meter høj støjskærm har stor økonomisk betydning for enten køber eller sælger. Administrationen har derfor undersøgt de økonomiske omkostninger for etablering af støjskærmen.

Etablering af en støjskærm, som bevirker, at støjgrænseværdien for boligerne overholdes, forventes at ville betyde en omkostning på mellem 1.450.000 og 2.800.000 kr. ekskl. moms inkl. levering og montering. I bilag kan billeder af eksempler på hvilken udseende facaderne af støjskærme indenfor denne prisramme kan have.

Vurdering og anbefaling
Administrationen vil gerne sikre muligheden for at kunne frasælge dele af området frem for hele området på en gang, fordi det vurderes at kunne tiltrække flere forskellige købere.

Støjskærmen skal være etableret, før området kan tages i brug, men det er ikke muligt at bestemme, hvilken del af støjskærmen som vil være et vilkår at etableres ved salg af en specifik del af området. Støjskærmen har altså en samlet effekt for hele området, som nødvendiggør, at støjskærmen skal etableres i én etape.

Etableringen af støjskærmen er dog først nødvendig at etablere i forbindelse med bebyggelsen af området eller dele heraf. Omkostningerne kan herefter løbende fordeles ud på købere ud fra kvadratmeter på den del af området, der frasælges.

Til den videre proces er der umiddelbart følgende muligheder:

1. Administrationen stopper planlægningen og undersøger andre muligheder for udnyttelse af arealet.
2. Administrationen fortsætter planlægningen og etablerer støjskærmen i forbindelse med et aktuelt salg af området eller dele heraf.
3. Administrationen fortsætter planlægningen, men etablering af støjskærmen pålægges køber(e).

Hvis planlægningen ønskes at fortsætte, ser administrationen det klart som en fordel at udgifterne til etablering af en støjskærm først kommer i forbindelse med indtægterne fra et salg. Det anbefales derfor, at administrationen først påbegynder etableringen af støjskærmen, når der er en aktuel køber.

Derudover anbefales det, at omkostningerne ved etableringen fordeles ud på området, så køber(e) betaler en andel af omkostningerne, som svarer til forholdet mellem det købte areal og arealet af det samlede område.

Planloven og Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Der er bevilget og frigivet 0,6 mio. kr. til planlægningen ved Toftevej. De foreløbige udgifter ved planlægningen udgør indtil videre ca. 350.000 kr. Der er derfor ikke budget til at etablere støjskærmen inden for det afsatte beløb til udarbejdelse af plangrundlag. Dermed understøtter dette også at støjskærmen først etableres, når der er en aktuel køber og som en del af omkostningerne ved byggemodningen af området.

I forbindelse med byggemodningen vil der blive udfyldt et kalkulationsskema, som kan give et overblik over de samlede omkostninger og udgifter, hvilket danner baggrund for at fastsætte den endelige salgspris.

Administrationen vurderer på nuværende grundlag, at det er muligt at sælge boliggrundene for en pris som svarer til de samlede omkostninger, herunder planlægningen, forundersøgelsesarbejdet, etablering af støjskærmen samt evt. byggemodning.

Udbudsmaterialet skal dog først justeres for den værdistigning der kommer når lokalplanen er vedtaget samt de værdistigninger der er forbundet med at der er udført geotekniske og arkæologiske forundersøgelser.

En støjskærm mod erhvervsområdet vil ikke kun gavne det nye boligområde, men vil også gavne de omkringliggende eksisterende boligområder. Det bemærkes dog, at administrationen ikke har modtaget klager over støjforholdene fra de nuværende omkringliggende boliger.

Administrationen forventer, at lokalplanen og klargøring til salg med støjvold vil gøre området mere attraktivt og dermed bidrage til bosætning i Tim. Denne indsats understøtter derfor også målsætningen i landdistriktspolitikken som lyder: ”Vi vil fastholde og tiltrække borgere til vores landsbyer og landdistrikter”.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler at Byrådet godkender at:

• Administrationen påbegynder etableringen af støjskærmen, når der er en aktuel køber.
• Omkostningerne ved etableringen fordeles ud på området, så køber(e) betaler den andel som svarer til forholdet mellem det købte areal og arealet af det samlede område.

• Billeder af støjskærmsfacader som eksempler

Tilbagesendes til nærmere vurdering af alternativer.

• Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

18: Personalepolitisk redegørelse 2023

Sagsnr: 23-000276

Personale og Digitalisering fremsender hermed den personalepolitiske redegørelse 2023 til orientering. Formålet med en personalepolitisk redegørelse er at skabe et generelt overblik over kommunens ansatte og synliggøre det grundlag, der arbejdes ud fra på personaleområdet.

Den personalepolitiske redegørelse er et værktøj til at understøtte arbejdet med direktionens strategiplan. Her samler administrationen organisatorisk viden om de HR-forhold, der ligger til grund for indsatsområderne på rekruttering, kompetenceudvikling, lønudvikling, fravær, trivsel og arbejdsmiljø samt øvrige personalepolitiske tiltag.

Personale og Digitalisering indstiller, at redegørelsen tages til efterretning.

• Personalepolitisk Redegørelse 2023

Taget til efterretning.

• Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

19LUKKET PUNKT: Beslutning om salg

Sagsnr: 23-018226

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

20: Gensidig orientering

Sagsnr:

Ingen bilag.

Orientering fandt sted.

Økonomiudvalgsmødet den 26. september aflyses.

• Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

21: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.

• Søren Elbæk ()