Referat: 30. september 2025 kl. 08:30
Deltagere
- Niels Rasmussen
- Søren Elbæk
- Hans Østergaard
- Jakob Agerbo
- Lennart Qvist
- Kristian Andersen
- Jens Jacob Østergaard
Referat
- Godkendelse af dagsorden
- 2. behandling af budgettet for perioden 2026-2029
- Kirkelig ligning budget 2026
- Endelig vedtagelse af plangrundlag for et erhvervsområde ved Fabriksvej i Hvide Sande
- Ansøgning om bymidtestrategi for Ringkøbing
- Revision af Plan for Fortsat Drift
- Etablering af en ekstra vuggestuegruppe i Solstrålen i Tarm
- Forslag til ny organisering af det tværgående folkesundhedsarbejde
- Personalepolitisk redegørelse 2025
- Brevstemmemodtagning i visse botilbud, mv. samt i vælgerens eget hjem
- Affaldsindsamling
- Salg eller forlængelse af lejekontrakt
- Filmpuljen - ansøgning om støtte til filmprojekt
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningGodkendt.
Fraværende- Jakob Agerbo ()
Kopier link til punktet - Print
2: 2. behandling af budgettet for perioden 2026-2029
Sagsnr: 24-025116
SagsfremstillingSagsfremstilling fra 1. behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Budgetlægningen for 2026 samt overslagsårene 2027 - 2029 fremsende til 1. behandling.
Budgetforslaget svarer til det budgetforlig, som Byrådet kom frem til på budgetkonferencen den 28. og 29. august 2025, jævnfør vedhæftede bilag som omfatter:
- Resultatopgørelse
- Oversigt over:
- DUT-sager
- Nye tiltag/aktivitetsændringer
- Anlægsinvesteringer
Der pågår en fælleskommunal budgetkoordinering med henblik på, at kommunerne under ét overholder rammerne i økonomiaftalen. I forlængelse heraf er det muligt, at Borgmesteren fremlægger ændringsforslag i forbindelse med 2. behandlingen.
Herudover vil der til 2. behandlingen eventuelt blive fremlagt administrative ændringsforslag som tekniske korrektioner, sammen med eventulle politiske ændringsforslag, som jf. budgetproceduren har frist den 18. september 2025.
Indtægtssiden i budgetforslaget er baseret på det tilbudte statsgaranterede udskrivningsgrundlag og generelle tilskud (statstilskud og udligning), da dette vurderes økonomisk bedre end indtægter baseret på selvbudgettering. Frem mod 2. behandlingen vil der komme nye skøn for skattegrundlaget. Resultatet heraf samt indstilling om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i det endelige budget forelægges Økonomiudvalget den 30. september, med henblik på at en eventuel ændring kan indgå som ændring til 2. behandlingen.
Budgetforsalget indeholder uændret skatteudskrivningsprocent, dækningsafgifter for offentlige ejendomme og grundskyldspromille for produktionsjord.
Staten har ved lov fastsat maksimal grundskyldpromille gældende fra budget 2024. For Ringkøbing-Skjern Kommune er grundskyldpromillen fastsat til 16,4 promille for øvrige grunde. Kommunernes grundskyldspromille har frem til og med 2023 været 31,0 promille.
Det betyder, at budgetforslaget indeholder følgende udskrivningsprocenter:
Sidste frist for høringssvar fra HovedMED m.fl. er den 15. september 2025. Høringssvar vil derfor foreligge til 2. behandling af budgettet.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Lov om kommunernes styrelse §37 og §38 foreskriver, at Økonomiudvalget udarbejder budgetforslag til behandling i Byrådet, og at budgetforslaget senest den 15. oktober 2025 skal have været undergivet 2 behandlinger med mindst 3 ugers mellemrum.
Effektvurdering
Indstilling
- At budgetforslaget oversendes til Byrådets 1. behandling
- At eventuelle ændringsforslag fra de politiske partier til 2. behandling, skal være Borgmesteren i hænde senest torsdag den 18. september 2025 kl. 10
Økonomiudvalget
09-09-2025
Økonomiudvalget godkendte administrationens indstilling.
Fraværende: Jakob Agerbo, Jens Jacob Østergaard.
Bilag
Budgetforlig 2026-2029
Pressemeddelelse budget2026
Beslutning
Byrådet oversendte budgetforslaget til 2. behandling. Eventuelle ændringsforslag fra de politiske partier til 2. behandling skal være borgmesteren i hænde senest torsdag den 25. september 2025 kl. 10.
Fraværende:
Erik Viborg
Henrik Hammelsvang
Lise Juhl Hansen
---------------------------------------------------------------------------------------
Udskrivningsgrundlag og skatteudskrivningsprocenter
Administrationen anbefaler, at budgettet baseres på statsgaranti i 2026.
Den seneste økonomiske redegørelse fra ultimo august viser et nedjusteret skøn for udskrivningsgrundlaget med 12,4 mia. kr. i forhold til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Det nye skøn betyder, at det for mange kommuner, herunder Ringkøbing-Skjern Kommune er bedre at vælge statsgaranti frem for selvbudgettering for budget 2026. Der henvises til uddybning i vedlagte bilag.
Oversigt over udskrivningsprocenter fremgår ovenfor under sagsfremstillingen til 1. behandling.
Der vil efterfølgende blive fremsendt sager vedrørende fastsættelse af takster på dagtilbudsområdet, ældreområdet og det tekniske område efter forudgående behandling i fagudvalgene.
Ændringsforslag til 2. behandling af budget 2026-2029
Der var ved fristens udløb ikke modtaget politiske ændringsforslag til budgettet.
Tekniske korrektioner
Udgifter - reservepulje:
Kommunerne har mulighed for at afsætte en reservepulje på op til 1 pct. af serviceudgifterne. Det svarer til 31 mio. kr. for Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunen har i 2026 10,6 mio. kr. i ikke anvendt serviceramme, som administrationen anbefaler at afsætte til en reservepulje. Reservepuljen har teknisk karakter, og forventes ikke anvendt, men vil give et bedre udgangspunkt for fremtidig budgetlægning. Reservepuljen er indarbejdet med modpost på en tilsvarende negativ pulje på anlæg, idet der forventeligt vil opstå forskydninger i de planlagte anlægsarbejder.
Prisregulering af varer og tjenesteydelser
Der blev på budgetkonferencen indarbejdet en besparelse på 1,2 mio. kr. vedrørende en nedjusteret forventning til prisfremskrivningen på varer- og tjenesteydelser. På budgetkonferencen blev beløbet indarbejdet under Økonomiudvalget til senere fordeling på respektive fagudvalg. Nedjusteringen blev større end først antaget. Det giver et reduceret kassetræk på samlet 3,6 mio. kr. for budgetperioden.
Øvrige tekniske korrektioner
Der er siden 1. behandlingen af budgettet foretaget enkelte udgiftsneutrale korrektioner på tværs af fagudvalg, som ikke har betydning for kassebeholdningen. Der er tale om:
- flytning af midler fra Økonomiudvalget til Teknik- og Miljøudvalget vedr. kollektiv trafik,
- flytning af midler fra flere fagudvalg til Beskæftigelsesudvalget i forbindelse med nedlægning af rehabiliteringsteamet,
- flytning af midler fra Teknik- og Miljøudvalget til Kultur- og Fritidsudvalget vedrørende drift og vedligehold af kunstværker, samt
- flytning mellem forskellige udvalg vedrørende afledt drift og to DUT sager.
Foruden de udgiftsneutrale korrektioner er budgettet til Vinterlys reduceret i 2028 med 0,8 mio. kr., som er tilført kassen. Budgettet indgår i rammerne hvert år, men skal kun afsættes i ulige år.
Der vedlægges en ny resultatopgørelse, der viser resultatet af de samlede ændringer, samt et bilag som viser korrektionerne siden 1. behandlingen.
Anlægsbevillinger i relation til 5 pct. ordning
Jævnfør praksis indført med budget 2025 gives der i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet anlægsbevilling på 5 pct. af nye anlægsprojekter (dog maksimalt 500.000 kr.) til brug for aflønning af de medarbejdere i Ejendomscentret, som skal stå for projekterne. For 2026 er der tale om otte anlægsprojekter med en samlet anlægsbevilling på 1.685.000 kr. jf. nedenstående tabel.
| 2026 |
Anlægsprojekter Ejendomscenteret |
|
Skolerne i Skjern | 500 |
Indeklimapulje BFU | 250 |
Toilet Søndervig | 75 |
Foldevæg, terrassedør og ventilation Bakkehuset | 30 |
Anlægsprojekter Vejafdelingen |
|
Cykelstipuljen | 250 |
Strækningsoptimering Ringkøbing-Hvide Sande | 100 |
Sti langs Mergelvej | 205 |
Sikre skoleveje Skjern | 275 |
I alt | 1.685 |
Anlægsbevilling på køb og salg af grunde
Jævnfør delegationsplanen er borgmesteren bemyndiget til salg af små parceller, aflagte vejarealer, samt arealafståelse i forbindelse med hævd. Her er borgmesteren bemyndiget til at forhandle vilkår, købesum samt afslutte handler. Der skal dog stadig være en anlægsbevilling, idet lov om kommuners styrelse fastlægger, at der altid skal være bevilling til afholdelse af udgifter. Det foreslås derfor, at der med budgetvedtagelsen for 2026 gives en anlægsudgiftsbevilling på 2 mio. kr. samt en anlægsindtægtsbevilling på 2 mio. kr. Disponeringen af denne bevilling vil fremover blive afrapporteret i forbindelse med årsregnskabet. Finansieringsmæssigt er der løbende et overført rest-rådighedsbeløb. Udgifter og indtægter afholdes inden for denne ramme. Ved større sager forelægges fortsat særskilte sager, hvor der søges rådighedsbeløb og bevilling.
Høringssvar
Der er vedlagt de indkomne høringssvar fra MED, Ældreråd og Handicapråd, som også blev udsendt pr. mail til Byrådet forud for 1. behandling.
Lovgrundlag og juridisk vurderingLov om kommunernes styrelse §37 og §38 foreskriver, at Økonomiudvalget udarbejder budgetforslag til behandling i Byrådet, og at budgetforslaget senest den 15. oktober 2025 skal have været undergivet 2 behandlinger med mindst 3 ugers mellemrum.
ØkonomiDriftsbudgettet er forhøjet med 10,6 mio. kr. vedrørende generel reserve og bruttoanlægsbudgettet er reduceret tilsvarende i forventning om fremtidige forskydninger.
Som følge af de tekniske korrektioner er kassen forbedret med ca. 4 mio. kr.
Effektvurdering
Ingen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at
- budgetforslaget godkendes inkl. de tekniske ændringsforslag jf. sagsfremstillingen.
- Byrådet beslutter, at budget 2026 baseres på statsgaranti.
- Byrådet godkender anlægsbevilling på i alt 1.685.000 kr. svarende til 5% af de otte anlægsprojekter jf. sagsfremstillingen.
- Byrådet godkender en anlægsbevilling på 2 mio. kr. og en anlægsindtægtsbevilling på 2 mio. kr. til køb og salg af små parceller, aflagte vejarealer, samt arealafståelse i forbindelse med hævd.
- Byrådet godkender uændret udskrivningsprocent vedrørende indkomst på 25 procent.
- Byrådet godkender uændret grundskyldpromille for produktionsjord på 7,20 promille.
- Byrådet godkender uændret grundskyldpromille på 16,4 promille for øvrige grunde.
- Byrådet godkender de uændrede dækningsafgifter for offentlige ejendomme på 15,0 promille samt uændret forskelsværdi for offentlige ejendomme på 8,75 promille.
- Borgmesteren bemyndiges til at indarbejde indgående aftaler med KL for at efterleve de overordnede rammer jf. økonomiaftalen om service- og anlægsramme for landet som helhed.
- Budgetforlig 2026-2029 fra 1. behandling
- Pressemeddelelse budget 2026
- Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering
- Resultatopgørelse 2. behandling
- Tekniske korrektioner siden 1. behandlingen
- Samlet høringssvar fra MED
- Høringssvar budget 2026-2029 Handicaprådet
- Høringssvar budget 2026-2029 Ældrerådet
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med den tilføjelse, at der afsættes 0,850 mio. kr. yderligere årligt til kystsikring.
Fraværende- Jakob Agerbo ()
Kopier link til punktet - Print
3: Kirkelig ligning budget 2026
Sagsnr: 25-020626
SagsfremstillingRingkøbing og Skjern provstier har fremsendt budget for de respektive provstiers kirkekasser. Kirkekassernes samlede budgetterede udgifter for 2026 er 78 mio. kr.
Kirkeministeriet har oplyst, at Ringkøbing-Skjern Kommunes udgifter til landskirkeskat er 14,5 mio. kr. i 2026.
Udgiftsbudgettet for 2026 kan opgøres således:
Beløb i hele kr. | |
Kirkekasse | 77.582.729 |
Provstiudvalgskasser | 1.820.000 |
Stiftsbidrag | 567.271 |
Reserveligning | 15.205.221 |
Samlet udgiftsbudget | 95.175.221 |
Landskirkeskat | 14.528.955 |
Samlede udgifter | 109.704.176 |
Kirkeskatteprovenuet er i 2026 beregnet til 104,7 mio. kr. på baggrund af en kirkeskatteprocent på 1,05% og et statsgaranteret udskrivningsgrundlag på 10,0 mia. kr.
Det er forudsat, at 80,5% af kommunens indbyggere er medlem af folkekirken i 2026.
Ringkøbing-Skjern Kommune modtager et udligningstilskud på 4,3 mio. kr. Tilskuddet udbetales til de kommuner, hvor udskrivningsgrundlaget pr. kirke i kommunen er mindre end 60% af landsgennemsnittet. 28 af landets 98 kommuner er berettiget til at modtage udligningstilskud.
De samlede indtægter i 2026 beløber sig dermed til 109,0 mio. kr.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger
ØkonomiBudgettet viser et samlet underskud i budgettet for 2026 på 0,698 mio. kr.
Provstiernes tilgodehavende ved kommunen er pr. 31. december 2025 beregnet til 0,516 mio. kr.
Ved udgangen af 2026 er provstiernes forventede gæld til kommunen beregnet til 0,306 mio. kr.
Viden & Strategi, Økonomi, bemærker, at det forventede underskud ultimo 2026 skal ses i sammenhæng med, at der er udsigt til, at kirkekasserne vil opnå merprovenu i 2027 og 2028 i forlængelse af kommunens valg af selvbudgettering i 2024 og 2025.
EffektvurderingIngen bemærkninger
IndstillingAdministrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at udskrivningsprocenten fastholdes på 1,05% samt at budgettet for den kirkelige ligning for 2026 godkendes.
BilagBeslutningAdministrationens indstilling godkendt.
Fraværende- Jakob Agerbo ()
Kopier link til punktet - Print
4: Endelig vedtagelse af plangrundlag for et erhvervsområde ved Fabriksvej i Hvide Sande
Sagsnr: 24-008450
SagsfremstillingFormålet med dagsordenen er, at Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2025-2037 og Lokalplan nr. 518 vedtages endeligt, samt at der besluttes at give projekttilladelse.
Byrådet besluttede d. 20. maj 2025, at vedtage Forslag til Tillæg nr. 61 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan nr. 518 med tilhørende miljørapporter, se vedlagt i bilag A og B.
Formålet med plangrundlaget er at muliggøre etableringen af en ny kaj - Nordvestkajen - som forlængelse af Vesthavnen. Kajen skal anvendes til godshåndtering og serviceopgaver til offshore vindmøller.
Det på kortet markerede areal er det område, som med kommuneplantillæg og lokalplan
rammelægges og overføres til byzone til erhvervsformål
Offentlig høring Plangrundlaget og miljørapporten har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 2. juni 2025 til den 11. august 2025.
Miljøkonsekvensrapporten for projektet samt Ringkøbing-Skjern Kommunes udkast til projekttilladelse har samtidig været i offentlig høring. Trafikstyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemført miljøvurderingen af projektet i en samlet myndighedsprocedure, hvor Trafikstyrelsen er myndighed vedrørende etablering af den nye kaj og for vanddelen af projektet (anlæg på søterritoriet), mens kommunen er myndighed for planlægningen samt anlæg og drift på land. Høringssvarene er opsummeret nedenfor:
Indkomne høringssvar fra høring af planforslag og tilhørende miljørapport:
Der er i offentlighedsfasen modtaget i alt 5 høringssvar, hhv. fra en forening og berørte myndigheder, og de handler primært om:
- Handelsforeningen i Hvide Sande vurderer, at projektet vil understøtte byens udvikling og erhvervsliv.
- Brand & Redning MidtVest har bemærkninger til Redningsberedskabets indsatsmuligheder.
- Ribe Stift peger på hensynet til kulturarvsværdier.
- Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har ingen bemærkninger.
Beredskabsstyrelsens Kontor for Sikre Farvande har ingen bemærkninger.
De indkomne bemærkninger og notat med administrationens forslag til svar er vedlagt som bilag F og G.
Indkomne høringssvar fra høring af miljøkonsekvensrapporten og udkast til projekttilladelse:
Der er i offentlighedsfasen modtaget i alt 6 høringssvar fra berørte myndigheder, og de handler primært om:
- Geodatastyrelsen gør opmærksom på krav om landinspektør efter anlægsarbejdets afslutning, jf. Udstykningsloven.
- Kystdirektoratet påpeger, at flytningen af sand, ikke må hindre brugen af slusen.
- Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø påpeger kvælstofindsats i fjorden.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har ingen bemærkninger.
Beredskabsstyrelsens Kontor for Sikre Farvande har ingen bemærkninger.
Etablissement- og Terrænkommandoen, Forsvaret har ingen bemærkninger.
De indkomne bemærkninger og notat med Trafikstyrelsens og administrationens forslag til svar er vedlagt som bilag H og I.
Det er administrationens vurdering, at høringssvarenes indhold ikke giver anledning til ændringer i Kommuneplantillæg nr. 2, Lokalplan nr. 518 eller i projekttilladelsen.
Administrative ændringer
Kommuneplan Kommuneplanen var under revision, da kommuneplantillægget blev udarbejdet. Derfor forholder tillægget sig både til Kommuneplan 2021-2033 og Kommuneplan 2025-2037. Den 20. maj 2025 vedtog Byrådet Kommuneplan 2025-2037. Når tillægget bliver endeligt vedtaget, ændres nummeret fra kommuneplantillæg nr. 61 til kommuneplantillæg nr. 2, så det følger den nye kommuneplan. Som følge heraf konsekvensrettes plangrundlaget som en teknisk ændring.
De tilrettede versioner af Kommuneplantillæg nr. 2 og Lokalplan nr. 518, kan ses i henholdsvis bilag K og L.
Miljøvurdering
Der har været gennemført en miljøvurdering af planerne (bilag C). Der er derfor vedlagt et udkast til en sammenfattende redegørelse, som beskriver, hvordan miljøhensyn er inddraget i planen samt hvordan miljøvurderingen og de indkomne bemærkninger tages i betragtning.
Der har desuden været gennemført en miljøkonsekvensvurdering af projektet (bilag D). Miljøkonsekvensrapporten og udkast til projekttilladelse (VVM-tilladelse) har været i offentlig høring.
På baggrund af miljøvurderingerne vurderes det, at projektet kun medfører små ændringer i
lokalområdet og de miljømæssige påvirkninger er få. Der er vurderet afværgetiltag for blandt andet
luft, vibrationer og klima, i det omfang det bliver aktuelt. Se miljørapporten for uddybning. Administrationen anbefaler, at projekttilladelsen godkendes uden ændringer (bilag M).
Trafikstyrelsen udsteder en særskilt tilladelse til deres del af projektet, når plangrundlaget er godkendt.
Lovgrundlag og juridisk vurderingPlanloven.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Ingen bemærkninger.
EffektvurderingProjektet styrker Hvide Sande Havns udvikling og bidrager til den grønne omstilling i energisektoren,
særligt i forhold til offshore industrien.
Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:
- Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2025-2037 og Lokalplan nr. 518 for et erhvervsområde ved Fabriksvej, Hvide Sande vedtages endeligt.
- Notat med behandling af høringssvar til planerne godkendes og anvendes til besvarelse af høringssvar.
Notat med behandling af høringssvar til projektet godkendes og anvendes til besvarelse af høringssvar.
Den sammenfattende redegørelse færdiggøres på baggrund af vedtagelsen af planerne.
Der meddeles projekttilladelse (§25 tilladelse) til Ny Nordvest kaj på Fabriksvej i Hvide Sande.
Teknik- og Miljøudvalget 09-09-2025
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Jens Jacob Østergaard.Bilag
- Bilag A - Forslag til tillæg nr. 61 til Kommuneplan 2021-2033 (som har været i offentlig høring)
- Bilag B - Forslag til Lokalplan nr. 518 (som har været i offentlig høring)
- Bilag C - Miljørapport
- Bilag D - Miljøkonsekvensrapport
- Bilag 1a, Afgrænsningsudtalelse miljøkonsekvensvurdering
- Bilag 1b, Afgrænsningsudtalelse miljøvurdering
- Bilag 2, Marinbiologisk notat m bilag
- Bilag 3, OML beregning og forudsætninger
- Bilag 4, Støjkort for luftstøj
- Bilag E - Udkast til projekttilladelse (som har været i offentlig høring)
- Bilag F - Samlet indkomne bemærkninger, plangrundlaget
- Bilag G - Notat - behandling af bemærkninger til Kommuneplantillæg nr. 2 & Lokalplan nr. 518
- Bilag H - Samlet indkomne bemærkninger, projektet
- Bilag I - Høringsnotat for udvidelsen af Hvide Sande Havn, projektet
- Bilag J - Sammenfattende redegørelse (udkast)
- Bilag K - KP Tillæg 2 Hvide Sande Havn (tilrettet version)
- Bilag L - Lokalplan nr. 518 (tilrettet version)
- Bilag M - Projekttilladelse for Ny Nordvestkaj i Hvide Sande (tilrettet version, udkast)
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende- Jakob Agerbo ()
Kopier link til punktet - Print
5: Ansøgning om bymidtestrategi for Ringkøbing
Sagsnr: 25-020257
SagsfremstillingFormål
Kommunen skal tage stilling til, om kommunen skal søge Erhvervsstyrelsen om statslig medfinansiering af en bymidtestrategi.
Baggrund
Erhvervsstyrelsen har netop åbnet for ansøgninger til 3 såkaldte programmer under EU's Regionalfond. Det ene program handler om støtte til udvikling af bystrategier og bysamarbejder.
Der er ansøgningsfrist den 3. november 2025. Dette motiverer at igangsætte arbejdet nu og søge støttemidlerne. På den baggrund er der behov for, at beslutningen træffes på byrådsmødet i oktober. Der kan ikke forventes at komme et tilsvarende program med støttemidler til denne type formål i de nærmeste år.
Denne sag har relation til byrådets beslutning den 17. juni 2025, hvor byrådet besluttede, at ansøgningerne om helhedsplaner fra Fjelstervang og Ringkøbing ikke skal igangsættes nu, men at arbejdet med helhedsplaner først skal gentænkes. Sideløbende med denne sagsfremstilling igangsættes dette gentænkningsarbejde i Teknik- og Miljøudvalget. Siden skal sagen om gentænkning af helhedsplankonceptet videre til Økonomiudvalget og til byrådet i november 2025. I sagen lægger administrationen op til, at helhedsplaner som produkt fremadrettet skal differentieres mere. Dermed vil en geografisk afgrænsning, og grad af detaljering, i højere grad fremadrettet blive tilpasset det lokale og konkrete behov. En bymidtestrategi for Ringkøbing kan her være et eksempel på en tilpasset helhedsplan.
Da ansøgningsfristen om støtte til bymidtestrategier er forud for byrådsmødet i november, er der derfor allerede nu behov for en politisk beslutning om, hvorvidt kommunen skal udarbejde ansøgningen, og dermed prioritere at lave en plan for Ringkøbing.
I relation til den anden sag om en revideret og gentænkt anvendelse af helhedsplaner, vil en ny strategi for bymidten og sammenhængen til havneområdet i Ringkøbing være et oplagt eksempel på ”En Lokal Helhedsstrategi”, dvs. en kortere og mere fokuseret udgave af en helhedsplan, ofte for afgrænsede områder og temaer.
Ønske fra Ringkøbing Udviklingsforum
Ringkøbing Udviklingsforum har i starten af 2025 ansøgt kommunen om at få udarbejdet en opdateret helhedsplan for byen. Den seneste helhedsplan er fra 2017, og Ringkøbing Udviklingsforum har ansøgt om, at der udarbejdes en revideret udgave, da de vurderer, at der er sket mange ting i byen siden 2017, som bør indarbejdes.
Administrationen har været i dialog med Ringkøbing Udviklingsforum om muligheden for at konvertere arbejdet med en helhedsplan til en bymidtestrategi foranlediget af den nationale ansøgningsrunde. Ringkøbing Udviklingsforum er positivt indstillet i forhold til denne konvertering, og er også indstillet på at bidrage til planens tilblivelse med egne midler.
Værdien af bymidtestrategien
Bymidtestrategien vil kunne medvirke aktivt til at fremme en planlægning, der skaber sammenhæng i udviklingen af områderne ved havnen i Ringkøbing, og butikker og byliv i midtbyen, i respekt for de fine kulturmiljøer.
Tidsplan
Der er ansøgningsfrist til Erhvervsstyrelsen den 3. november 2025. Udmøntning af støttemidlerne er i februar 2026. Programmet under EU's regionsfond løber til udgangen af 2028, men administrationens umiddelbare forventning er, at arbejdet med en bymidtestrategi for Ringkøbing kan forventes igangsat i 3. kvartal 2026, såfremt kommunens ansøgning imødekommes fra Erhvervsstyrelsen.
Forudsætninger og anbefalinger
Administrationen lægger op til, at kommunen beslutter at ansøge om støtte til en bymidtestrategi hos Erhvervsstyrelsen. Administrationen anbefaler endvidere at tage forbehold for de politiske beslutninger om gentænkning af helhedsplaner. Administrationen anbefaler dermed, at ansøgningen trækkes tilbage, såfremt byrådets beslutninger i november om gentænkning af helhedsplaner og håndtering af ansøgninger fra Fjelstervang og Ringkøbing skulle gå imod at ville prioritere arbejde med en bymidtestrategi for Ringkøbing.
Lovgrundlag og juridisk vurderingEn bymidtestrategi eller helhedsplan er ikke juridisk bindende for hverken borgere eller byråd. Planerne fungerer som strategiske og vejledende dokumenter, der skaber en samlet vision og plan for bymidtens udvikling. Det har således ikke retsvirkning, og erstatter ikke gældende lokalplaner eller kommuneplanrammer.
ØkonomiDer vil kunne opnås op til 40 pct. støtte fra Erhvervsstyrelsen/EU's regionalfond indenfor en ramme på mellem 300.000 kr. til 1 mio. kr. i støtte.
Kommunen har årligt afsat et beløb til planrelaterede udgifter. Midlerne anvendes især til udgifter relateret til kommune- og helhedsplanlægning. Administrationen vurderer, at der vil kunne prioriteres en ramme på 350.000 kr. til formålet i 2026-2027.
Ringkøbing Udviklingsråd har tilkendegivet at ville bidrage med et beløb på 100.000 kr.
Dermed vil der kunne søges 300.000 kr. i statslig støtte, hvor der opnås et samlet budget til arbejdet på 750.000 kr. Pengene vil skulle anvendes til ekstern konsulentbistand til udarbejdelse af planen.
EffektvurderingUdviklingen af Ringkøbing bymidte har stor betydning som kommunens største by og købstad med mange borgere og turister, der dagligt gør brug af byen. En række forhold taler for at udarbejde en ny plan for bymidten:
- En opdatering af den ønskede udvikling for havneområdet, når der foreligger en afklaring af, hvorvidt der kan ske opfyld af søterritorium eller ej til turisme/bosætningsformål.
- Vækst i antallet af turister i kommunen og byen, mens antallet af borgere i byen er stabilt.
- En national ekspertkomite som netop har afsluttet kortlægning af byens værdifulde kulturarv.
- At den nuværende helhedsplan for byen har behov for en opdatering for at kunne sætte en klarere retning for fremtidens udvikling.
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:
- Kommunen sender en ansøgning til Erhvervsstyrelsen om støtte til udarbejdelse af en bymidtestrategi for Ringkøbing
- At ansøgningen trækkes tilbage, såfremt Byrådet i november, baseret på en samlet vurdering af arbejdet med helhedsplaner, ikke kan bakke op om kommunens arbejde med en bymidtestrategi for Ringkøbing i 2026
Ingen bilag.
BeslutningØkonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende- Jakob Agerbo ()
Kopier link til punktet - Print
6: Revision af Plan for Fortsat Drift
Sagsnr: 25-013135
SagsfremstillingDen kommunale beredskabsplan, Plan for Fortsat Drift, skal revideres én gang i løbet af hver byrådsperiode, senest inden udgangen af 2025. Administrationens forslag til revision af planen har på baggrund af ændrede risiko- og trusselsvurderinger fra statslige myndigheder et større fokus på opbygning af beredskabsmæssige ressourcer. Herudover er der kun mindre ændringer vedrørende kommunikation og krisestyring.
Formålet med Plan for Fortsat Drift er at sikre, at organisationen kan opretholde en drift så tæt på normalitet som muligt i en krisesituation. Planen beskriver blandt andet opgaver og rollefordelinger på forskellige aktiveringstrin. Som noget nyt er der også taget højde for en situation, hvor det ikke er muligt at kommunikere via mail eller telefon.
Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderer, at Danmark står over for det mest alvorlige risiko- og trusselsbillede siden anden verdenskrig. Det er især den skærpede sikkerhedspolitiske situation i Europa samt vejrhændelser, som er både voldsommere og hyppigere end tidligere, som er væsentlige årsager til det skærpede risiko- og trusselsbillede. I denne udgave af Plan for fortsat drift er der derfor større fokus på håndtering af alvorlige og kritiske hændelser, som kan berøre flere fagområder.
Alle fagområder har været involveret i revisionen af beredskabsplanen. Der har været særlig opmærksomhed på sikring af sårbare borgere, som er i kommunens varetægt. Et eksempel på en alvorlig kritisk hændelse er således et længerevarende svigt i elforsyningen, da der er borgere, som er afhængige af kritisk strømkrævende udstyr. Det er i sagens natur ikke muligt at vide, præcist hvad der vil behov for i en krisesituation. Administrationen vurderer imidlertid, at kommunens nuværende ressourcer kan vise sig at være utilstrækkelige. Ved budgetkonferencen i august 2025 har Byrådet aftalt at afsætte en årlig pulje på 2 mio. kr. i 2026 og herefter 1 mio. kr. om året til opbygning af kapaciteten – herunder til nødgeneratorer og powerbanks.
Administrationen anbefaler, at det digitale system, C3, fortsat anvendes i beredskabet. Fra systemet er der adgang til instrukser mv., som beskriver, hvorledes forskellige typer af krisesituationer skal håndteres både i de enkelte fagområder og på tværs af organisationen. Disse instrukser betragtes som arbejdsdokumenter, som justeres og revideres løbende efter behov. En oversigt over de instrukser, som indgår i C3 pr. maj 2025, samt 5 vejledninger for håndteringen af kommunikationen i en krisesituation er vedlagt som bilag.
Ifølge Plan for Fortsat Drift er ansvaret for håndteringen af en krise som udgangspunkt placeret i det enkelte fagområde. I lyset af det ændrede trusselsbillede har direktionen dog taget initiativ til, at der i samarbejde med fag- og stabsområderne udarbejdes generelle instrukser til håndtering af et længerevarende svigt i elforsyningen eller andre krisesituationer, som rammer bredt og alvorligt.
Direktionen foreslår desuden, at kadencen for arbejdet med beredskabet ændres, således at planen fremadrettet forelægges Byrådet i løbet af det første halvår af en byrådsperiode.
Lovgrundlag og juridisk vurderingBeredskabslovens § 25 stk. 1.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingEn gennemarbejdet plan understøtter, at organisationen kan operere så tæt på normalen som muligt i en usædvanlig situation.
IndstillingDirektionen indstiller,
- at Økonomiudvalget anbefaler Plan for Fortsat Drift til Byrådets godkendelse,
- at Plan for Fortsat Drift fremadrettet forelægges Byrådet i første halvår af en byrådsperiode, og
- at der i forbindelse med den kommende revision udarbejdes generelle instrukser for svigt i elforsyningen mv.
- Plan for Fortsat Drift forslag til revision, maj 2025
- Når pressen ringer version 2025
- Når krisen indtræffer - et ovebliksark version 2025
- Få styr på fakta - og hvad du kommunikerer version 2025
- Dine kommunikationskanaler version 2025
- Organisationsdiagram, maj 2025
- Bilag oversigt over instrukser
Økonomiudvalget anbefaler Direktionens indstilling godkendt.
Fraværende- Jakob Agerbo ()
Kopier link til punktet - Print
7: Etablering af en ekstra vuggestuegruppe i Solstrålen i Tarm
Sagsnr: 25-019529
SagsfremstillingI Tarm er der i de senere måneder født flere børn end forventet. Da det samtidig er meget svært at rekruttere nye dagplejere, anbefaler administrationen, at der oprettes en ekstra vuggestuegruppe i eksisterende lokaler i Solstrålen. Udgiften til indretning af lokaler og anskaffelse af inventar forventes udgøre ca. 600.000 kr. På den baggrund søges om en udvidelse af rådighedsbeløbet til vuggestuegrupper samt anlægsbevilling på 600.000 kr. Udvidelsen foreslås finansieret af Børne- og Familieudvalgets anlægspulje.
Baggrund
Pladsanvisningen oplyser, at der i de kommende måneder vil kunne komme til at mangle op mod 24 dagpleje- eller vuggestuepladser i Tarm. Vurderingen bygger på oplysninger om indmeldte børn, den forventede afgang fra eksisterende pladser og det forventede antal fødsler i resten af året. I alt forventes 70 børn født i Tarm i 2025 mod 43 i 2024. Behovet for de ekstra pladser vil opstå, efterhånden som børnene i de kommende måneder bliver så gamle, at de skal starte i enten dagpleje eller vuggestue.
Det er langt fra sikkert, at der bliver behov for helt op til ekstra 24 pladser, eller at behovet vil være vedvarende. I de seneste 3 år er der i gennemsnit født 46 børn om året i Tarm. Administrationen foreslår derfor, at der i første omgang oprettes 12 ekstra vuggestuepladser i Solstrålen. Flere dagplejepladser kunne også have været en mulighed, men trods flere opslag er det ikke lykkedes at tiltrække ansøgere til stillingerne i dagplejen.
Ekstra vuggestuegruppe i Solstrålen
Selv om der nu kan konstateres en tilgang af 0 - 2 årige til vuggestue og dagpleje, så har der gennem flere år været en tilbagegang i antallet af børnehavebørn i Tarm som i kommunen generelt. Det har betydet, at det er muligt at frigøre plads i Solstrålen til en ekstra vuggestuegruppe.
Der er dog brug for at få malet og for at gennemføre nogle mindre bygningsmæssige ændringer, herunder etablering af overdækning, når børnene skal sove ude, opsætning af hegn og rampe til barnevogne, klargøring af toilet og rumopdeling. Dagtilbuddet har også brug for at anskaffe en del inventar, herunder barnevogne, møbler og legeredskaber. De samlede udgifter forventes at kunne holdes inden for en ramme på 600.000 kr.
Finansiering
Byrådet har i perioden 2022 - 2024 givet anlægsbevillinger på i alt 12 mio. kr. til oprettelse af vuggestueafdelinger i hele kommunen. Baggrunden har været meget store udfordringer med at rekruttere dagplejere. Vuggestuegrupperne har alle været i drift i længere tid. I Alkjærhaven i Ringkøbing skal der dog etableres et nyt liggerum/krybberum, og i Troldehuset i Lem skal der ændres i den bygningsmæssige indretning primært med henblik på at forbedre garderobe- og adgangsforholdene omkring vuggestuegruppen. Når disse arbejder er gennemført, forventes anlægsbevillingen at være opbrugt. Der skal derfor skaffes ny finansiering til projektet i Solstrålen i Tarm. Administrationen anbefaler, at projektet finansieres af Børne- og Familieudvalgets pulje til mindre akutte anlægsprojekter.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiDer kan anvises finansiering fra udvalgets anlægspulje, hvor der resterer et uforbrugt rådighedsbeløb på 1,320 mio. kr. efter overførsel fra 2024 og bidrag til finansiering af ABA-anlæg på Tim Skole.
EffektvurderingSe sagsfremstillingen.
IndstillingAdministrationen indstiller,
- at der oprettes ekstra 12 vuggestuepladser i Solstrålen i Tarm, og
- at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der afsættes rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling på 0,6 mio. kr. til vuggestuegrupper finansieret af Udvalgets anlægspulje.
Børne- og Familieudvalget 17-09-2025
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.Bilag
Ingen bilag.
BeslutningØkonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende- Jakob Agerbo ()
Kopier link til punktet - Print
8: Forslag til ny organisering af det tværgående folkesundhedsarbejde
Sagsnr: 25-019351
SagsfremstillingBaggrund
Sundhedsrådet og de forpligtende samarbejder blev oprettet i 2008. Formålet var at sikre tværfagligt samarbejde om sundhed. Det er siden på mange måder blevet mere naturligt at tænke en sundhedsvinkel ind i arbejdet med kerneopgaven i fagområderne. Fra både Sundhedsråd og de forpligtende samarbejder efterspørges der en nytænkning af det tværgående samarbejde om folkesundhed, for at gøre arbejdet mere tidssvarende. Ideer til en mere smidig organisering har været drøftet i de forpligtende samarbejder og i Sundhedsrådet ad flere omgange. Det har desuden været drøftet på direktionsmøde og i Chefforum. De samlede input herfra har resulteret i vedhæftede forslag.
Kort oprids af forslaget
Det foreslås, at der fremover ikke udarbejdes en overordnet sundhedspolitik. Men at der i stedet arbejdes på at få sundhed indarbejdet i de enkelte fagområders kerneopgaver gennem et debatmøde om sundhed i år 1 af en byrådsperiode. Desuden foreslås det, at der år 2,3 og 4 af en byrådsperiode planlægges en årlig sundhedskonference. Dette skal erstatte det nuværende sundhedsråd og de forpligtende samarbejder. Efter sundhedskonferencen skal der afholdes et temamøde i Chefforum. På dette temamøde kan der prioriteres i, hvilke ideer fra Sundhedskonferencen, der bør arbejdes videre med og forslag, som kræver et politisk fokus, sendes til relevante udvalg.
Ny folkesundhedslov i forbindelse med sundhedsreformen
Som led i den nationale sundhedsreform er der en ny folkesundhedslov under udarbejdelse, som forventes at træde i kraft i den kommende tid. Loven skal styrke og samle indsatsen for forebyggelse og sundhedsfremme på tværs af sektorer og kommuner. Formålet er at skabe mere sammenhæng, tydeligere rammer og øget fokus på lighed i sundhed. Loven vil blive tænkt ind i det videre lokale arbejde med folkesundheden.
Fra 2027 forventes en ny folkesundhedslov at træde i kraft. Ud fra det nuværende kendskab denne lov er vedhæftede forslag godt i tråd med hensigterne i den forventede folkesundhedslov.
ØkonomiUdgifter til indsatser skal dækkes indenfor de involverede fagområders eksisterende budgetter eller ved at søge penge fra relevante puljer. Eventuelle ekstraudgifter i forbindelse med afholdelsen af en årlig sundhedskonference kan dækkes af den eksisterende sundhedsfremme- og forebyggelses-pulje.
EffektvurderingForslaget vurderes at kunne gøre det tværgående folkesundhedsarbejde mere smidigt og i højere grad give plads til input fra eksterne samarbejdspartnere. Desuden forventes det, at de samlede ressourcer bliver udnyttet bedre.
IndstillingAdministrationen indstiller at Social- og sundhedsudvalget oversender
- oversender sagen omkring forslag til ny organisering af det tværgående folkesundhedsarbejde til Økonomiudvalget og Byrådet til godkendelse
Social- og Sundhedsudvalget 17-09-2025
Social- og Sundhedsudvalget godkender administrationens indstilling.
Niels Kristian Larsen var fraværende ved sagens behandling.
BilagBeslutningØkonomiudvalget anbefaler forslag til ny organisering af det tværgående folkesundhedsarbejde godkendt.
Fraværende- Jakob Agerbo ()
Kopier link til punktet - Print
9: Personalepolitisk redegørelse 2025
Sagsnr: 25-018119
SagsfremstillingPersonale og Digitalisering fremsender hermed den personalepolitiske redegørelse 2025 til orientering.
Den personalepolitiske redegørelse er et HR-værktøj til at understøtte den politiske vision - Naturens Rige, Direktionens strategiplan samt Strategien for den attraktive arbejdsplads.
Redegørelsen samler organisatorisk viden om de HR-forhold, der ligger til grund for indsatsområderne: rekruttering, kompetenceudvikling, digitalisering, ledelse, lønudvikling, fravær, trivsel og arbejdsmiljø samt øvrige personalepolitiske tiltag.
Særlige opmærksomhedspunkter i redegørelsen er:
- Nærvær/fravær
- Der ses en stigning i antallet af langtidsfriske, som er medarbejdere uden sygefravær. De er steget fra 22,3 % i 2023 til 25,0 % i 2024. I 2022 var dette tal 16,9 %. (s. 6)
- Der ses en stigning i andelen af ansatte med maks. 3 sygedage fra 27,8 % i 2022, 40,1 % i 2023 til 43,8 % i 2024 (s. 6).
- Sygefraværet er faldet med 0,3 procentpoint fra 5,6 % i 2023 til 5,3 % i 2024 (s. 8).
- Rekruttering og fastholdelse
- Gennemsnittet af antal ansøgere pr. stilling er steget fra 10,76 ansøgere pr. stilling i 2022, 14,73 i 2023 og nu 17,49 i 2024. Dog var antallet tilbage i 2019 på 25,81 ansøgere pr. stilling (s. 5)
- Personaleomsætningen er steget fra 17,4 % i 2023 til 17,9 % i 2024.
- Der ses ikke en udvikling i antal ansatte på fuldtid, hvilket var hensigten med Trepartsaftalen af december 2023 (s. 25)
- Antallet af personalereduktioner er steget markant i 2023 og 2024. Fra 156 i 2022, 206 i 2023 og 236 i 2024 (s. 26)
- Denne udvikling ser ud til at vende igen i 2025, hvor der i 1. halvår 2025 er håndteret 103 personalereduktioner mod 137 i 1. halvår 2024.
- Lederomsætningen er faldet markant. I perioden juni 2023 til juni 2024 var omsætningen på 20,4 % og i perioden juni 2024 til juni 2025 er på 13,8 % (s. 14).
- Etnicitet (s.21)
- Der blev for perioden 2021 til 2024 fastsat et måltal på 4,0% for antal medarbejdere med ikke-vestlig baggrund. I december 2024 udgjorde ansatte med ikke vestlig baggrund 5,95 %, en stigning på 0,32 procentpoint siden december 2023, hvor de udgjorde 5,63 %.
- Ansættelse på særlige vilkår (s. 19)
- Andelen af ansatte på særlige vilkår (fleksjob, skånejob o.lign.) er faldet fra 6,4 % i 2023 til 6,0 % i 2024.
- Ringkøbing-Skjern Kommune ligger fortsat markant højere end landsgennemsnittet på ansatte på særlige vilkår (s. 21).
- Andelen af ansatte på særlige vilkår (fleksjob, skånejob o.lign.) er faldet fra 6,4 % i 2023 til 6,0 % i 2024.
Personale og Digitalisering indstiller, at redegørelsen tages til efterretning.
BilagBeslutningTaget til efterretning.
Fraværende- Jakob Agerbo ()
Kopier link til punktet - Print
10: Brevstemmemodtagning i visse botilbud, mv. samt i vælgerens eget hjem
Sagsnr: 22-000570
SagsfremstillingBaggrund
Byrådet besluttede i 2024 at ændre praksis for udpegning af brevstemmemodtagere ved brevstemmeafgivningen i visse botilbud, mv. og i vælgerens eget hjem. Den tidligere praksis var, at begge brevstemmemodtagere skulle være tilforordnede vælgere. Den nye praksis, besluttet i 2024, åbner op for, at den ene brevstemmemodtager kunne være kommunalt ansat, mens den anden fortsat skulle være tilforordnet vælger.
På trods af denne ændring har partierne i forbindelse med planlægningen af efterårets kommunalvalg kun udpeget fire personer til rollen som brevstemmemodtager – mod et behov på syv. Det har vist sig vanskeligt at rekruttere det nødvendige antal tilforordnede vælgere til denne opgave.
Forslag til ny praksis
Administrationen foreslår på den baggrund en revideret tilgang, hvor det fremover bliver muligt, at begge brevstemmemodtagere kan være kommunalt ansatte. Partierne vil fortsat blive spurgt, om de ønsker at stille med tilforordnede vælgere til opgaven, men i tilfælde af utilstrækkelig tilslutning vil der blive suppleret op med kommunalt ansatte. Dette er i overensstemmelse med gældende valglovgivning.
Formålet med ændringen er at sikre, at Ringkøbing-Skjern Kommune kan leve op til sine forpligtelser om at tilbyde vælgerne mulighed for at brevstemme, også i hjemmet og på botilbud, hvor det kræves, at to stemmemodtagere er til stede.
Lovgrundlag og juridisk vurderingLovbekendtgørelse nr. 4 af 8. januar 2024 om valg til Folketinget.
Lovbekendtgørelse nr. 6 af 8. januar 2024 om kommunale og regionale valg.
Lovbekendtgørelse nr. 5 af 8. januar 2024 om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet.
Ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende
- en revideret praksis for udpegning af brevstemmemodtagere, således at begge stemmemodtagere fremover kan være kommunalt ansatte, samt
at partierne fortsat forespørges om udpegninger til rollen som brevstemmemodtagere, men at der kan suppleres med kommunalt ansatte efter behov.
Ingen bilag.
BeslutningØkonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende- Jakob Agerbo ()
Kopier link til punktet - Print
11LUKKET PUNKT: Affaldsindsamling
Sagsnr: 25-018758
BeslutningØkonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
12LUKKET PUNKT: Salg eller forlængelse af lejekontrakt
Sagsnr: 18-016681
BeslutningBorgmesteren blev bemyndiget til at forhandle en aftale på plads jf. de muligheder, der er angivet i indstillingen.
Kopier link til punktet - Print
13LUKKET PUNKT: Filmpuljen - ansøgning om støtte til filmprojekt
Sagsnr: 25-015795
BeslutningØkonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
14: Gensidig orientering
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningOrientering fandt sted.
Fraværende- Jakob Agerbo ()
Kopier link til punktet - Print
15: Underskriftsside
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
Fraværende- Jakob Agerbo ()
