Dagsorden: 8. oktober 2025 kl. 08:00

Mødelokale 6, Rådhuset, Ved Fjorden 6, Ringkøbing
Social- og Sundhedsudvalget

Deltagere

  • Jens Erik Damgaard
  • Hans-Christian Blichfeldt
  • Rita Byskov
  • Linda Nielsen
  • Niels Kristian Larsen
  • Jens Jensen
  • Susanne Høj

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

2: Danmarkskort over omgørelsesprocenter på socialområdet 2024

Sagsnr: 25-014377

Sagsfremstilling

Ankestyrelsen behandler klagesager fra borgerne på socialområdet og offentliggør hvert år
resultaterne af deres behandling på tre danmarkskort. Byrådet skal ifølge retssikkerhedsloven
behandle danmarkskortene på et møde. En lovændring betyder, at der ikke længere er et krav om, at Byrådet skal tage stilling til, om der skal udarbejdes en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Ankestyrelsen kan heller ikke længere pålægge kommunen at udarbejde en sådan handlingsplan.

Hvad viser danmarkskortene?

Ankestyrelsens afgørelse af en klagesag kan have et af følgende resultater:

  • Stadfæstelse: Ankestyrelsen fastholder kommunens afgørelse. Der sker ingen ændringer for
    borgeren, som har klaget.
  • Hjemvisning: Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, hvorefter kommunen skal
    genbehandle sagen.
  • Ændring/ophævelse: Ankestyrelsen er helt eller delvis uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.

Andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som enten er hjemvist, ændret eller
ophævet, kaldes omgørelsesprocenten. Omgørelsesprocenten fortæller derfor noget om rigtigheden
af den del af kommunens afgørelser, der påklages Ankestyrelsen. Det er dog en meget lille del af
kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen. 

Danmarkskortene 2024

Der er offentliggjort tre forskellige danmarkskort over omgørelsesprocenter for 2024:

  1. Danmarkskortet for socialområdet generelt. Her indgår alle bestemmelser i serviceloven og barnets lov, hvor der er kommunal klageadgang, dvs. både voksenområdet og børneområdet: https://www.sm.dk/danmarkskort/2025/jun/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-i-2024
  2. Danmarkskortet specifikt for en række bestemmelser på børnehandicapområdet: https://www.sm.dk/danmarkskort/2025/jun/omgoerelsesprocenter-paa-boernehandicapomraadet-i-2024
  3. Danmarkskort specifikt for en række bestemmelser på voksenhandicapområdet:  https://www.sm.dk/danmarkskort/2025/jun/omgoerelsesprocenter-paa-voksenhandicapomraadet-i-2024

Danmarkskortet for socialområdet generelt (nr. 1) viser en omgørelsesprocent på 44 procent i Ringkøbing-Skjern Kommune og 44,9 procent på landsplan.

Danmarkskortet for børnehandicapområdet (nr. 2) viser en omgørelsesprocent på 29 procent i Ringkøbing-Skjern Kommune og 48,9 procent på landsplan.

Danmarkskortet for voksenhandicapområdet (nr. 3) viser en omgørelsesprocent på 55 procent i Ringkøbing-Skjern Kommune og 40,4 procent på landsplan.

Ankestyrelsens afgørelser inden for børneområdet

Ankestyrelsen har i 2024 realitetsbehandlet 32 klagesager vedrørende paragraffer inden for børneområdet sammenlignet med 62 klagesager i 2023. Omgørelsesprocenten er steget fra 25,8 procent i 2023 til 31,3 procent i 2024.

Ankestyrelsen har truffet følgende afgørelser i de 32 sager, som er realitetsbehandlet i 2024:

  • Stadfæstede sager: 22
  • Ændrede/ophævede sager: 0
  • Hjemviste sager: 10

På børneområdet ses det, at der træffes mange afgørelser om støttende indsatser (§ 32) og økonomisk støtte (§ 35) til børn og familier, fx familiebehandling, kontaktperson, efterskoleophold, støtteophold og lign. I 2024 har Ankestyrelsen kun behandlet én klage på disse to områder, hvor resultatet er, at Ankestyrelsen har stadfæstet Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse.

Ankestyrelsens afgørelser inden for Handicap og Psykiatri og Sundhed og Omsorg

Ankestyrelsen har i 2024 realitetsbehandlet 36 klagesager vedrørende paragraffer inden for Handicap og Psykiatri og Sundhed og Omsorg sammenlignet med 22 klagesager i 2023. Omgørelsesprocenten er steget fra 36,4 i 2023 til 61,1 procent i 2024.

Ankestyrelsen har truffet følgende afgørelser i de 36 sager, som er realitetsbehandlet i 2024:

  • Stadfæstede sager: 14
  • Ændrede/ophævede sager: 1
  • Hjemviste sager: 21

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) § 79 b.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Formålet med danmarkskortene er at øge den lokalpolitiske opmærksomhed på og debat om vigtigheden af lovmedholdelig sagsbehandling og at medvirke til, at kommuner, der har behov herfor, af egen drift tager initiativer til at forbedre sagsbehandlingskvaliteten.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget og Byrådet drøfter statistikken over Ankestyrelsens behandling af klagesager på socialområdet.

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

3: Status på arbejdet med ungeindsatsen

Sagsnr: 23-007478

Sagsfremstilling

De fire politiske udvalg, Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Familieudvalget, Social- og
Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, godkendte på mødet i december 2024 rammenotat 2 vedrørende ungeindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune, herunder at administrationen arbejder videre med de 7 spor som anbefalet i rammenotat 2.

De fire politiske udvalg præsenteres på møderne i oktober 2025 for en status på arbejdet med
ungeindsatsen samt et statistisk overblik, som udgør en en "nulpunktsmåling" for de kommende års arbejde med ungeindsatsen.

Status på ungeindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune

I efteråret 2025 er der på de 4 udvalgsområder særligt fokus på følgende tiltag i forhold til, at flere unge kommer i uddannelse og job.

Beskæftigelsesudvalget

Ungecenter Ringkøbing-Skjern er i gang med at implementere den ny ungeindsats i Ringkøbing-Skjern Kommune. Samtidig implementeres initiativerne i det nationale Ungeløft.

Der etableres lokale ungepartnerskaber med virksomheder med det formål at hjælpe flere af kommunens unge ind i arbejdsfællesskabet. Primo september er der lavet aftale om partnerskab med 5 lokale virksomheder. "Flere unge skal med" og IPS-indsats (Individuelt Planlagt job med Støtte) til unge er ligeledes en del af Ungeløftet. Projektet monitoreres af STAR, og projektperioden er 15. august 2025 – 31. december 2028. Ungecentret er i fuld gang med tilrettelæggelsen, og de første unge forventes at starte i forløbene i løbet af kort tid. Antallet af jobguider i ungecentret øges nu som planlagt fra 4 til 6. Jobguiderne drifter indsatsen "Flere unge skal med".

September 2025 er håndværkerne gået i gang med den renovering, der skal føre til, at Ungecentret kan flytte i egne lokaler. Ungecenter Ringkøbing-Skjern forventes at åbne den 23. februar 2026.

Børne- og Familieudvalget

I Børn og Familie har vi nedsat et fælles visitationsudvalg til de børn, unge og familier, der har behov for særlig støtte. Ungecentret er inviteret med til møderne i dette visitationsudvalg om de 15-17-årige unge for at styrke de helhedsorienterede og tværgående forebyggende indsatser. 

I Dagtilbud og undervisning er der bl.a. følgende aktuelle tiltag på ungeområdet:

  • X-klassen på Ringkøbing skole som alternativt skoletilbud for elever med skolefravær.
  • Styrket samarbejde i grundskolen omkring elever der har behov for fritidsjobstøtte.
  • 28 elever i grundskolen har påbegyndt Juniormesterlære.
  • Etableret styrket samarbejde på tværs før, under og efter STU, herunder tilbud til 15-17-årige i Ungecenteret.
  • Styrket samarbejde med FGU, herunder øget tilgang af EGU-elever. Pt. 32 EGU-elever med virksomhedskontrakt.

Medarbejdere fra Børn og Familie og Dagtilbud og Undervisning/UU kommer til at være fysisk til stede i Ungecentret.

Social- og Sundhedsudvalget

Vendepunktets indgang til Ungecentret er på nuværende tidspunkt "YourTurn" – et tilbud som er målrettet de 18-23-årige. Vendepunktet samarbejder med jobrådgiver men også øvrige fagområder. Det er blevet naturlig del af arbejde med de unge, at der nu tænkes tværfagligt.

Derudover arbejder Vendepunktet med en ”udvidelse af den forebyggende uvisiterede indsats i Handicap og Psykiatri”. Det kan være medvirkende til at øge samarbejdet omkring de unge, da der vil blive yderligere fokus på det forebyggende arbejde, samt der vil være fokus på, at der hurtigere bliver etableret forløb, som er til gavn for den enkelte unge.

Rusmiddelcentret ser frem til at blive en del af de kommende fysiske rammer i Ungecentret. Indtil etableringen er på plads, arbejder centret allerede tæt sammen med andre kommunale fagområder for at styrke den samlede indsats overfor unge med rusmiddelproblematikker og/eller hjemløshed.

Samtidig er der i forbindelse med det nye dobbeltdiagnose tilbud i Regionerne, igangsat et tættere samarbejde med Regionspsykiatrien i Gødstrup, hvor psykiatriske sygeplejersker nu er til stede på Rusmiddelcentret hver uge.

Kultur- og Fritidsudvalget

Kulturskolen og de lokale kulturinstitutioner har taget et helt nyt skridt med projektet KulturLØFT. De er gået sammen med Ungecentret, UU-vejledningen, Handicap og Psykiatri, FGU og Ungdomsskolen om at skabe meningsfulde kunstneriske og kreativ forløb for unge uden for uddannelse og job. Det er nyt, at kulturområdet spiller så direkte ind i ungeindsatsen, og at vi arbejder tværfagligt fra starten med en fælles mission. Lokalt betyder det, at vores kulturinstitutioner udvikler sig til ressourcecentre, der både styrker fællesskaber og bidrager på hver deres måde til at løse vigtige samfundsopgaver.

Ungeværelser med støtte som et nyt tværgående tiltag

Byrådets aftale om budgettet for 2026 indebærer desuden, at der etableres ungeværelser med støtte i Ringkøbing og Tarm. Ungeværelser med støtte bliver fremadrettet en del det tværfaglige Ungecenter og er en del af den forebyggende og tidlige ungeindsats.

Nationale målsætninger for ungeindsatsen

Ungeindsatsen bygger på følgende nationale målsætninger:

  • Mål 1: I 2030 skal mindst 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse.
  • Mål 2: I 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller
    arbejdsmarkedet, være halveret.

Status på det nationale mål 1

Børne- og Undervisningsministeriet følger op på mål 1 ved en bagudrettet opgørelse, som viser andelen af en ungdomsårgang, som har fuldført en ungdomsuddannelse 8 år efter afslutningen på 9. klasse.

Den bagudrettede opgørelse for Ringkøbing-Skjern Kommune viser, at 89,7 procent af de elever, der afsluttede 9. klasse i 2015, fuldførte en ungdomsuddannelse. Andelen for på landsplan var 85,8 procent.

Ministeriet udarbejder desuden en prognose, som viser, hvilken andel af en ungdomsårgang, som forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse 8 år efter afslutningen på 9. klasse.

Prognosen for Ringkøbing-Skjern Kommune viser, at 82,9 procent af de elever, der afsluttede 9. klasse i 2023, forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Prognosen på landsplan er 83,1 procent.

Status på det nationale mål 2

Børne- og Undervisningsministeriet følger op på mål 2 ved at opgøre andelen af 15-24-årige unge, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet.

Andelen af 15-24-årige unge i Ringkøbing-Skjern Kommune, som ikke havde tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, var 6,4 procent i 2024. Andelen på landsplan var 6,6 procent. I Ringkøbing-Skjern Kommune såvel som på landsplan er der sket en stigning i andelen af unge udenfor uddannelse og job fra 2023 til 2024.

Ringkøbing-Skjern Kommunes egen opgørelse over unge udenfor uddannelse og job

Børne- og Undervisningsministeriet følger kun op på de nationale målsætninger én gang årligt.

Administrationen har derfor udarbejdet en opgørelse for Ringkøbing-Skjern Kommune, som opdateres to gange årligt. Ringkøbing-Skjern Kommunes egen opgørelsen indeholder desuden mere detaljeret information om de unge udenfor uddannelse og job, end det er tilfældet for ministeriets opgørelse.

Ringkøbing-Skjern Kommunes opgørelse viser, at der er sket et fald i antallet af unge udenfor uddannelse og job på 27 unge fra 464 unge i december 2024 til 437 unge i juni 2025.

Opgørelsen over unge udenfor uddannelse og job er uddybet i vedhæftede bilag.

Opfølgning på ungeindsatsen

De fire politiske udvalg, Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Familieudvalget, Social- og
Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, følger fremadrettet op på ungeindsatsen to gange årligt.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ifølge lov om kommunal indsats for unge under 25 år har den kommunale ungeindsats til formål at gøre alle unge under 25 år parat til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Kommunen har ansvaret for, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ungeindsatsen før, i og omkring Ungecenter Ringkøbing-Skjern har til formål at nedbringe antallet af udsatte unge uden for uddannelse og job.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

4: Den uvisiterede cafe på Me-Tri

Sagsnr: 25-005021

Sagsfremstilling

Byrådet har den 7. oktober 2025 via budgetvedtagelsen for 2026-2029 besluttet, at den uvisiterede café på Me-Tri skulle lukke pr. 1. februar 2026.

Den uvisiterede café har i det seneste år oplevet et faldende besøgstal. Hovedparten af borgerne er i forvejen tilknyttet andre tilbud i Handicap og Psykiatri, eksempelvis beskyttet beskæftigelse eller bostøtte.

Enkelte borgere har ikke andre kommunale tilbud, men har ressourcer til selv at opsøge alternativer. Allerede nu benytter tre borgere Café Montana, én borger bruger Røde Kors Caféen i Ringkøbing, og flere har vist interesse for frivillige fællesskabstilbud i kommunen. For en enkelt borger uden alternativt tilbud vil personalet tilbyde støtte til at finde nye muligheder.

I oktober 2025 påbegyndes en større ombygning på Me-Tri. Dette betyder, at caféen ikke kan benytte sine nuværende lokaler, og at der generelt vil være uro på stedet. I den forbindelse vil fokus være på at sikre rimelige forhold for de daglige brugere af den beskyttede beskæftigelse. Det vurderes vanskeligt at finde alternative lokaler til caféen for den korte periode.

Med udgangspunkt i de forestående ændringer samt de allerede etablerede alternative tilbud for borgerne foreslås det, at caféen lukkes samtidig med, at ombygningen påbegyndes den 10. oktober 2025.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Serviceloven §104

Økonomi

Hvis cafédelen af Me-Tri lukkes den 10. oktober 2025, forventes et mindreforbrug på 65.000 kr. i 2025. Mindreforbruget skyldes, at der spares lønudgifter til en medarbejder i årets sidste to måneder.

Hvis cafédelen derimod fortsætter driften året ud, blev det i juli 2025 estimeret, at der vil være et merforbrug på 50.000 kr. ved årets afslutning.

Handicap og Psykiatri vil således opnå en besparelse på i alt 65.000 kr. i 2025 og 37.000 kr. i 2026 ved at lukke tilbuddet pr. 10. oktober 2025.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Alle, bortset fra én borger, der benytter den uvisiterede café, har allerede fundet eller er i gang med at finde andre sociale fællesskaber, herunder frivillige tilbud i kommunen. For den enkelte borger uden alternativ vil der blive ydet støtte til at finde nye muligheder.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet beslutter, at

  • den uvisiterede café på Me-Tri lukkes pr. 10. oktober 2025
  • besparelsen på 65.000 kr. i 2025 og 37.000 kr. for 2026 tilføres Myndigheds ramme

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

5: Statistik for magtanvendelser 2024 - Handicap og Psykiatri

Sagsnr: 25-012917

Sagsfremstilling

Det fremgår af retningslinjerne for behandling af sager om magtanvendelse, at der én gang årligt skal forelægges redegørelse for Handicaprådet og Social- og Sundhedsudvalget om indberettede magtanvendelser.

Der foreligger nu statistik for 2024 for Handicap og Psykiatri.

Foranstaltninger
Statistikken indeholder indberetninger af følgende foranstaltninger, der hører under servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for alle voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne:

  • Afværgehjælp, §124c
  • Fastholdelse mv., §124d
  • Særlige døråbnere, §125
  • Anvendelse af stofseler, §128
  • Tryghedsskabende velfærdsteknologi, §128b
  • Låsning og sikring af yderdøre og vinduer, §128c
  • Kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer, §136a

Desuden indgår magtanvendelser, som er foretaget uden hjemmel i serviceloven, herunder uberettiget fastholdelse, magtanvendelser foretaget i nødværge og nødret og magtanvendelser omfattet af lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.

Målgruppe
De afrapporterede magtanvendelser vedrører borgere, som Ringkøbing-Skjern Kommune er handlekommune for. Det vil sige Ringkøbing-Skjern Kommunes egne borgere i egne tilbud, i tilbud i andre kommuner samt i regionale og private tilbud. Tilbud vedrører både botilbud og dagtilbud.

Statistik for magtanvendelser i 2023 og 2024

Foranstaltning

2023

2024

Akut

Afværgehjælp

0

5

Fastholdelse mv.

89

187

Indgreb, foretaget uden hjemmel

27

29

Forhåndsgodkendelser

Særlige døråbnere

0

0

Anvendelse af stofseler

25

18

Tryghedsskabende
velfærdsteknologi

10

4

Låsning og sikring af yderdøre

0

1

Kortvarig fastholdelse i personlig
hygiejne-situationer

2

1

I alt

153

245

Statistikken viser en stigning i antallet af magtanvendelser fra 153 i 2023 til 245 i 2024. De ekstraordinært mange magtanvendelser i 2024 skyldes en ændret praksis for indberetning af akut magtanvendelse i januar 2024.

Bemærkninger til akutte magtanvendelser i 2024
Stigningen i antallet af akutte magtanvendelser fra 2023 til 2024 skyldes en ændring i praksis for indberetning af magtanvendelser. Socialtilsynet aflagde i januar 2024 besøg på Bakkehuset, hvor de anbefalede, at hvert step i en magtanvendelsesepisode skal indberettes. Tidligere er hele magtanvendelsesepisoden blevet indberettet samlet som én magtanvendelse. Den anbefalede praksis er i mange tilfælde blevet fulgt sidenhen, hvilket har medvirket til ekstraordinært mange akutte magtanvendelser i 2024. Den ændrede indberetningspraksis i 2024 gør det vanskeligt at sammenligne statistikkerne for 2023 og 2024. Pr. juni 2025 er det besluttet i Handicap og Psykiatri, at praksis igen er, at en magtanvendelsesepisode indberettes samlet som én magtanvendelse. Denne praksis undlader unødvendigt tidsforbrug på registreringer, hvilket følger den nationale udvikling på socialområdet med forenklinger i registreringer af magtanvendelser (Initiativ 4 i Rammeaftale om langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet, maj 2024).

Der er i 2024 i alt indberettet 221 akutte magtanvendelser, heraf 192 magtanvendelser der har hjemmel i serviceloven og 29 magtanvendelser, der hører under indgreb foretaget uden hjemmel.

De akutte magtanvendelser er fordelt på 21 borgere. 193 indberetninger vedrører tre borgere på Bakkehuset. Heraf har der været 131 indberetninger på én borger, som der er gjort en særlig indsats for, hvilket efterfølgende har nedbragt magtanvendelserne. Der har været 52 indberetninger af akut magtanvendelse over for en anden borger, som flyttede til et eksternt botilbud i januar 2025 med en anden pædagogisk metode (LA2U), hvor der efter de første 14 dage ikke har været magtanvendelser.

 

Bakkehuset har i 2024 modtaget juridisk undervisning i magtanvendelsesreglerne. Desuden har Bakkehuset i 2024 haft et forløb, hvor en daglig leder har givet undervisning til ansatte med henblik på at nedbringe magtanvendelser.

Bemærkninger til forhåndsgodkendte magtanvendelser i 2024
Der er i 2024 givet i alt 24 tilladelser til forhåndsgodkendt magtanvendelse. Tilladelserne er fordelt på 19 borgere.

Forhåndsgodkendte magtanvendelser kan være anvendelse af seler i kørestol eller toiletstol mv. eller tryghedsskabende velfærdsteknologi i form af alarmer på døre/ vinduer, epilepsialarmer i seng eller tilladelse til kortvarig fastholdelse i hygiejnesituationer.

Antallet af forhåndsgodkendt magtanvendelse er faldet fra 37 i 2023 til 24 i 2024, hvilket blandt andet kan forklares ved, at enkelte borgere er døde og at tilladelsen til anvendelse af stofseler gælder for 18 mdr.

Øvrige bemærkninger
På tilbuddene arbejdes der generelt med at tilrettelægge pædagogikken og hjælpen til den enkelte, så magtanvendelse kan undgås.

I Handicap og Psykiatri er der et digitalt læringsmodul, som systematisk gennemgår bestemmelserne om magtanvendelse i Serviceloven. Alle medarbejdere i Handicap og Psykiatri påmindes om at gennemføre læringsmodulet en gang årligt. Læringsmodulet opdateres løbende med nye bestemmelser og alle medarbejdere i Handicap og Psykiatri får besked herom.

Handicaprådet har haft magtanvendelsesstatistikken 2024 fra Handicap og Psykiatri til skriftlig høring. Handicaprådets høringssvar er vedlagt.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lovbekendtgørelse om social service (LBK nr. 155 af 11.02.2025). Statistikken indeholder foranstaltninger henhørende under servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor alle voksne med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne.

Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile (LBK nr. 126 af 27.01.2019).

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Øget fokus på området mht. fortsat undervisning i magtanvendelsesreglerne og pædagogisk metode i tilbud, der skal medvirke til, at antallet af magtanvendelser nedbringes. Hertil et særskilt fokus på tilbuddenes praksis for indberetning af en akut magtanvendelsesepisode som én magtanvendelse, hvilket forventes at medføre et fald i indberetninger af magtanvendelser fra juni 2025 og frem.

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

6: Statistik for magtanvendelser 2024 - Sundhed og Omsorg

Sagsnr: 24-003028

Sagsfremstilling

Det fremgår af retningslinjerne for behandling af sager om magtanvendelse, at der én gang årligt
skal forelægges redegørelse for Social- og Sundhedsudvalget vedrørende indberettede
magtanvendelser.
Der foreligger nu statistik for 2024 for Sundhed og Omsorg.
Statistikken for 2024 indeholder følgende typer magtforanstaltninger henhørende under serviceloven:
• § 124 d Fastholdelse m.v.
• § 128 Stofseler
• § 136 c Kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer
For § 128 er månedlige indberetninger for brug af stofsele udeladt i statistikken, hvorfor statistikken for § 128 kun omfatter forhåndsgodkendelser.

Magtanvendelser i Sundhed og Omsorg

 

 

 

Foranstaltning

2022

2023

2024

§124c

0

0

0

§124d

4

5

2

§128 (forhåndsgodkendelse)

13

8

10

§136c

17

15

10

§136d

2

0

0

Indgreb foretaget uden hjemmel

0

1

0

Total

36

29

22

I tabellen ses, at der samlet set er sket et fald i antallet af magtanvendelser fra 2023 til 2024.

Vedr. § 128:
Der er i 2024 givet i alt 10 forhåndsgodkendelser til anvendelse af stofsele i kørestol for borgere i
Sundhed og Omsorg. (En forhåndsgodkendelse er gældende i 18 måneder.)
Stofselen bruges til borgere med demens med en betydelig nedsat stå- og gangfunktion, som derfor er i særlig risiko for at pådrage sig fraktur eller anden skade ved fald ud af kørestol.

Vedr. § 136 c:
De 10 tilfælde af kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer er fordelt på 8 borgere.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lovbekendtgørelse om social service (LBKG nr. 170 af 24.01.2022).
Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder
pædagogiske principper (VEJ nr. 10148 af 14.12.2019).

Økonomi

Viden & Strategi, Økonomi, har ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Der er flere ældrecentre, som ikke har lavet nogle indberetninger om magtanvendelse i 2024, og i
hjemmeplejen er der ingen indberetninger. Årsagen kan findes i, at der ikke er foretaget magtindgreb
i de pågældende enheder, men for at sikre, at fraværet af indberetninger ikke er et udtryk for
utilstrækkelig viden, er der behov for et vedvarende fokus på udvikling af den faglige forståelse af
magtanvendelsesreglerne. Som et led i dette blev der afholdt online undervisning i de nye magtanvendelsesregler, der trådte i kraft den 1. juli 2024, hvilket kan ses som årsag til nedgangen i antal indberetninger.

Fortsat løbende vejledning fra Specialteamet og demenskoordinatorerne om forebyggelse af magtanvendelse skal medvirke til, at antallet af magtanvendelsesindgreb så vidt muligt begrænses.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

7: Budgetopfølgning ultimo september 2025

Sagsnr: 24-024916

Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen ultimo september for de centrale budgetområder under Social- og Sundhedsudvalget viser et samlet merforbrug på 16,8 mio. kr., hvor der ved den seneste opfølgning var en forventning om et merforbrug på 16,6 mio. kr.

I nedenstående diagram ses resultatet af budgetopfølgningen for september 2025 for hele udvalgets område.

Sundhed og Omsorg
Sundhed og Omsorg forventer et mindreforbrug på 2,4 mio. kr., hvilket er en forbedring på 2,3
mio. kr. i forhold til forventningen ved den seneste opfølgning.

  

Der er følgende bemærkninger til budgetopfølgningen:

  • Området Pleje og omsorg er steget med 0,5 mio. kr. Stigningen skyldes primært flere ægtepar bevillinger i plejeboliger samt merudgifter på tomgangshusleje.
  • Antallet af visiterede timer ligger fortsat under det budgetlagte niveau, dog er der tilført budget fra lukning af plejeboliger som forventes, at skulle udføres i hjemmeplejen.
  • For mellemkommunale betalinger forventes et merforbrug på 9,5 mio. kr. Dette er en
    forbedring på 0,6 mio. kr. i forhold til sidste opfølgning. Afvigelsen skyldes blandt andet afgang
    i antal borgere i andre kommuner.

Handicap og Psykiatri
Handicap og Psykiatri forventer et merforbrug på 19,2 mio. kr., hvilket er en stigning på 2,5 mio. kr. i forhold til forventningen ved den seneste opfølgning.

Der er følgende bemærkninger til budgetopfølgningen:

  • Resultatet for 2025 er et øjebliksbillede, som er dannet på baggrund af borgernes indsatser,
    som på nuværende tidspunkt er kendt af Myndighedsafdelingen. Stigningen på 2,5 mio. kr.
    skyldes primært:
    • Tilgang og øget støttebehov til borgere med hjerneskade og tilgang på BPA-området (borgerstyret personlig assistance)
  • Det aktuelt forventede merforbrug inkluderer en antagelse om, at der stadig kan opnås et besparelsespotentiale 0,3 mio. kr. Det tilbagestående potentiale, som forventes realiseret i løbet af årets sidste måneder, er på følgende områder:
  • Nedsættelse serviceniveau: 0,1 mio. kr.
  • Borgere i regionale tilbud: 0,2 mio. kr.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Inklusiv de decentrale enheder ser den samlede budgetopfølgning ultimo september 2025 for Social- og Sundhedsudvalget således ud:

Den aktuelle forventning hos decentrale enheder er:
Sundhed og Omsorg forventer et samlet mindre forbrug på 2,4 mio. kr.
Handicap og Psykiatri forventer et samlet mindre forbrug på 2,5 mio. kr.

Fagcheferne for fagområderne vil på mødet give en mundtlig tilbagemelding vedrørende den
decentrale økonomi.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at

  • budgetopfølgningen tages til efterretning
  • udvalget tager stilling til, om der skal iværksættes yderligere initiativer for at minimere
    merforbruget på Handicap og Psykiatri området

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

8: Takster 2026 for ældreområdet og handicap- og psykiatriområdet

Sagsnr: 24-025322

Sagsfremstilling

Administrationen fremsender takster for ældreområdet og handicap- og psykiatriområdet for 2026 til
godkendelse.

Generelt er taksterne fremskrevet med KL's fremskrivningsprocenter eller statens satsreguleringsprocent.

På aktivitetsområdet fremskrives medlemskort og ekstra pris for ikke-medlemmer pr. arrangement hvert fjerde år. Arbejdsgangen ønskes ændret til hvert år, da håndtering af betalinger i dag er lettere end tidligere. Brugerne vil fremover kun opleve den almindelig prisstigning fra år til år og ikke en fire årig prisstigning på én gang.

På sundhed- og omsorgsområdet er taksterne vedrørende servicepakker og vaskepriser fremskrevet til 2026.

På madserviceområdet udmelder Ældreministeriet en maksimal månedstakst for
døgnkost samt takst pr. portion madservice. Afviger disse takster fra de beregnede takster, vil
taksterne efterfølgende blive ændret til Ældreministeriets gældende takster.

Taksterne for kostområdet på handicap- og psykiatriområdet er beregnet. Taksterne på
servicepakker er fremskrevet til 2026.

Taksterne fremgår af bilag 1-3, hvor bilag 1 vedrører Sundhed og Omsorg. Bilag 2-3 vedrører
Handicap og Psykiatri.

Teamleder for Økonomiteamet, Kristina Møller Nielsen deltager i punktet kl. 9.30.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Bekendtgørelse nummer 1481 af 5. december 2023 om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, at

  • arbejdsgangen med fastsættelse af takst på aktivitetsområdet ændres til hvert år
  • de vedlagte takster 2026 godkendes
  • såfremt Ringkøbing-Skjern Kommunes månedstakst for døgnkost samt takst for en portion madservice afviger fra Ældreministeriets takster så anvendes Ældreministeriets pris

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

9: Sundhedsreform

Sagsnr: 25-002827

Sagsfremstilling

Arbejdet med sundhedsreformen er i en afklarende fase vedr. opgaveoverdragelse til regionen. Administrationen er i dialog med regionen om overtagelse af opgaverne.

Administrationen har et dialog møde med regionen d. 10.11.25 vedrørende:

1. Indledende regional rammesætning
2. Kommunale perspektiver på driftsaftale, og overvejelser om indhold i delingsaftale
3. Særlige kommunale perspektiver eller særlige forhold som ønskes bragt ind i dialog mødet
4. Kommunal redegørelse for økonomi på de fire områder (nuværende forhold)
5. Drøfte særlige fælles problemstillinger
6. Regionale perspektiver, opmærksomhedspunkter og uddybende spørgsmål
7. Den videre proces 

Den 1. januar 2027 bliver en række sundhedsopgaver overdraget fra kommunerne til regionen. Sammen med opgaverne overdrager kommunerne de medarbejdere, der udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med opgaverne.

Processen for opgave overdragelse til 2027 er i fase 2: dialog og afklaring. Denne fase indebærer administrative dialog om rammer for myndighedsoverdragelse og virksomheds overdragelse.

Det indgår i sundhedsreformaftalen, at en region kan indgå aftale med en kommune om fortsat at varetage driften af hele eller dele af de sundhedsopgaver, der flytter fra kommuner til regioner. Det fremgår således af forårsaftalen, at ”driftsopgaven kan henlægges til kommunerne i de tilfælde, hvor det giver mening for både region og kommune”, og videre at ”kommunen drifter en opgave for regionerne på drøftede vilkår.”

Kommunerne har pligt til at varetage opgaven under regionens ansvar og finansiering til og med 2028, såfremt regionen anmoder herom.

Forløb

Sundhed og Omsorg arbejder med at forberede dialogen med regionen om ovennævnte punkter. Styregruppen afholdt et temamøde d. 07.10.25 hvor arbejdsgrupperne afrapporterede resultaterne af deres arbejde.

Styregruppen arbejder sammen med HR og Kommunikation om forberedelse til personaleprocessen.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen orienterer og ønsker drøftelse af de punkter, der er på dagsordenen til det administrative møde med regionen.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

10: Gensidig orientering

Sagsnr:

Sagsfremstilling

A.
Holmehusene.

B.
Oversigt over sager til Social- og Sundhedsudvalget 2025.
Oversigten er vedlagt.

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

11: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning
Kontaktoplysninger
Dette er logoet for Ringkøbing-Skjern Kommune
Sundhed og Omsorg
Rødkløvervej 4
6950 Ringkøbing