Dagsorden: 18. februar 2026 kl. 08:00
Deltagere
- Lennart Qvist
- Linda Nielsen
- Birgitte Skovkær
- Susanne Kristensen
- Vivi Altenburg
Dagsorden
- Godkendelse af dagsorden
- Forretningsorden for Ældre- og Sundhedsudvalget
- Introduktion til udvalgsarbejdet
- Introduktion til Ældrerefomen
- Orientering om principnotatet på plejeboligområdet
- Godkendelse af den generiske horisontal samarbejdsaftale vedr. patientrettet forebyggelse med Region Midtjylland
- Budgetopfølgning ultimo januar 2026
- Budgetlægningsprocedure for perioden 2027 - 2030
- Nedsættelse af loft på egenbetaling - Madservice
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
2 : Forretningsorden for Ældre- og Sundhedsudvalget
Sagsnr: 25-026833
SagsfremstillingI medfør af styrelseslovens § 20, stk. 3, fastsætter udvalgene selv deres forretningsorden.
Forretningsordenen beskriver blandt andet reglerne for, hvordan møder afvikles, regler om forberedelse, indkaldelse og afholdelse af udvalgets møder. Forretningsordenen beskriver ligeledes, hvordan beslutninger træffes. Herudover beskriver forretningsordenen også regler om habilitet og tavshedspligt.
Ændringer i eller tillæg til forretningsordenen kræver vedtagelse i to på hinanden følgende ordinære møder.
Bemærkninger til udkastet
I forhold til den tidligere forretningsorden for udvalget adskiller udkastet sig på følgende punkter:
- § 5 - mødeledelse: Den nye § 5 fastsætter, at udvalgsformanden kan fravige dagsordenens rækkefølge, og at udvalget – hvis ét medlem ønsker det – kan kræve afstemning herom. Det præciseres også, at der ved mødets begyndelse kan anmodes om overflytning af punkter mellem den åbne og lukkede del af dagsordenen. Bestemmelsen svarer til formuleringen i normalforretningsordenen.
§ 9, stk. 3 - undtagelsesvis virtuel deltagelse: Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, der giver mulighed for virtuel deltagelse i udvalgsmøder, når et medlem er forhindret i fysisk fremmøde. Det vil fremgå af beslutningsprotokollen, hvis et medlem deltager virtuelt.
§ 10 – præcisering om standsningsret: I udkastet er det præciseret, at hvis et udvalg har pligt til at træffe afgørelse i en sag i henhold til lovgivningen, kan sagen ikke indbringes for Byrådet gennem standsningsretten. Denne præcisering er allerede fastlagt i styrelsesloven og er medtaget af hensyn til læserens forståelse.
Ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at udvalget sender sagen videre til udvalgets næstkommende møde med henblik på vedtagelse.
Ældre- og Sundhedsudvalget 21-01-2026
Sagen oversendes til anden behandling på næstkommende møde med den tilføjelse under § 9, stk. 3, at virtuel deltagelse i et udvalgsmøde aftales med udvalgsformanden.
Kopier link til punktet - Print
3 : Introduktion til udvalgsarbejdet
Sagsnr: 25-021580
SagsfremstillingÆldre- og Sundhedsudvalget fik en kort introduktion til udvalgets område på mødet den 21. januar 2026.
På mødet i januar godkendte udvalget desuden oplægget til introduktionsforløb for de resterende udvalgsmøder i første halvår 2026.
Program for introduktion til udvalgsarbejdet den 18. februar 2026:
- Præsentation af fagområdet v/fagchef og områdeledere
- Overordnet organisationsplan og placering af institutioner
- MED-organisationen
- Præsentation af indsatstrappen
- Præsentation er hvert område
- Ældrecentrene
- Hjemme- og Sygeplejen, samt Akut- og aflastningsområdet
- Myndighedsafdelingen
- Sundhedscenter Vest
- Introduktion til Ældre- og Sundhedspolitikken
Ingen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget tager introduktionen til udvalgets område til efterretning.
BilagBeslutningKopier link til punktet - Print
4 : Introduktion til Ældrerefomen
Sagsnr: 26-002226
SagsfremstillingBaggrund
Ældre- og Sundhedsudvalget orienteres om status på Ældrereformen.
Folketinget har vedtaget en ny ældrereform, som trådte i kraft den 1. juli 2025. Reformen indebærer væsentlige ændringer af rammerne for ældreområdet og får betydning for, hvordan kommunerne fremover tilrettelægger og leverer ældrepleje. Dette gælder både for plejeboligområdet og hjemmeplejen.
Hensigten med ældrereformen er at skabe en mere værdig, sammenhængende og borgernær ældrepleje. Reformen skal understøtte, at hjælpen i højere grad tager udgangspunkt i den enkelte ældres livssituation, ønsker og behov, samtidig med at der skabes bedre rammer for faglighed og kontinuitet i opgaveløsningen.
Reformen har samtidig til formål at reducere unødigt bureaukrati, flytte fokus fra detaljerede regler og enkeltydelser til mere helhedsorienteret tilgang samt give kommunerne samt medarbejderne større frihed til at tilrettelægge løsninger lokalt.
Ældrereformen bygger på tre bærende værdier: selvbestemmelse, tillid og relationer.
Det betyder, at den ældre borger i højere grad skal have indflydelse på egen hverdag, at der skal være tillid til medarbejdernes faglige vurderinger, og at ældreplejen i højere grad skal baseres på faste relationer og kontinuitet mellem borger og medarbejder.
Reformen lægger vægt på en helhedsorienteret ældrepleje, hvor borgerens samlede behov ses i sammenhæng. Helhedsplejen består af 3 dele, som er:
- Praktisk bistand
- Personlig pleje
- Fysisk genoptræning af borgere uden sygehusindlæggelse
Helhedsplejen i de tværfaglige teams skal leveres med et rehabiliterende, forebyggende og vedligeholdende sigte.
Status på implementeringen af ældrereformen i Sundhed og Omsorg
Der er etableret en projektorganisering i Sundhed og Omsorg bestående af Lederteamet, en projektleder samt en økonomimedarbejder.
For at Sundhed og Omsorg kan imødekomme de nye krav i ældrereformen, er det besluttet at omorganisere hjemme- og sygeplejen til en helhedsorienteret helhedspleje. Den nye organisering indebærer etablering af tværfaglige teams samt borgernær visitation og dette træder i kraft den 1. maj 2026. Organisatorisk vil det tidligere hjemmepleje- og sygeplejeområde fremover være organiseret i Helhedspleje Nord, Helhedspleje Syd samt Sygeplejen.
Myndighedsafdelingen har pr. 1. juni 2025 ændret arbejdsgange fra en detaljeret styring af enkelte ydelser til i stedet at bevillige rummelige forløb. Disse forløb giver plads til faglige vurderinger af borgerens aktuelle behov fra dag til dag. Ændringen indebærer, at medarbejderne i de tværfaglige teams løbende kan justere den støtte, der ydes til borgeren, på baggrund af faglige vurderinger samt borgerens behov og ønsker, uden at myndighedsområdet skal kontaktes. Lige nu foregår der en større re-visitation, hvor 80% af alle borgere re-visiteres frem mod maj 2026. De resterende 20 % re-visiteres løbende herefter.
For at imødekomme kravene om træning og rehabilitering i helhedsplejen samt kravet om, at alle indsatser leveres med et rehabiliterende, forebyggende og vedligeholdende sigte, er der etableret et Trænings- og Rehabiliteringsteam. Teamet skal varetage disse opgaver som en integreret del af de tværfaglige teams for hjemmeboende borgere. Det betyder, at der fremover vil indgå ergo- og fysioterapeuter i de tværfaglige teams i helhedsplejen.
På plejeboligområdet er der tilsvarende etableret et ergoterapeutisk team bestående af otte medarbejdere, som skal understøtte ældrereformens krav om helhedsorienterede og tværfaglige indsatser for beboere på kommunens plejehjem.
I forbindelse med ældrereformen er der indført et nyt tilsyn samt krav om en ny plejeoversigt. To plejehjem har allerede gennemgået det nye tilsyn, hvor der har været stor ros til kommunens måde at etablere og håndtere de nye krav på. Begge plejehjem har bestået tilsynet med meget positive tilbagemeldinger. Den nye plejeoversigt er et digitalt system, hvor borgere kan tilgå oplysninger om de enkelte enheder, herunder hvilke tilbud der findes, og hvilke værdier der arbejdes ud fra. Plejeoversigten forventes at være klar i løbet af februar.
Ældrereformen indeholder endvidere et ønske om udvidet frit valg af private leverandører. Administrationen er i den forbindelse i gang med at udarbejde et godkendelsesmateriale, som vil blive præsenteret for Ældre- og Sundhedsudvalget på et senere tidspunkt. Godkendelsesmaterialet skal fastlægge rammerne for, hvilke ydelser private leverandører kan levere, samt hvilke krav der stilles, med henblik på at sikre ensartet kvalitet for borgerne, uanset om indsatserne leveres af kommunen eller en privat leverandør.
Der er ligeledes et krav i ældrereformen om øget inddragelse af civilsamfundet. I den forbindelse er det besluttet at arbejde med initiativer, der kan skabe værdi for bedre borgerinddragelse. Der planlægges derfor afholdt 2-3 caféarrangementer rundt om i kommunen i maj 2026. Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af to repræsentanter fra Ældrerådet, to ledere, en fællestillidsrepræsentant samt en konsulent, som arbejder med indhold og temaer for de første caféarrangementer.
Ringkøbing-Skjern Kommune deltager i KL’s kompetenceudviklingsprojekt, hvor der i forbindelse med ældreloven er afsat nationale midler til kompetenceudvikling i kommunerne. Formålet er at understøtte det paradigmeskifte, som helhedsorienterede tværfaglige teams forudsætter. Kompetenceudviklingsforløbet igangsættes i marts 2026 og løber frem til november 2026 og består af to spor – ét målrettet medarbejdere og ét målrettet ledere og nøglepersoner.
Digitalisering og velfærdsteknologi udgør ligeledes en central del af ældrereformen. Der etableres i den forbindelse et nyt e-team i sygeplejen med henblik på implementering af virtuelle løsninger, medicindispensere samt øvrige digitale løsninger inden for pleje og sygepleje.
Derudover er Sundhed og Omsorg i gang med at implementere Exorlive, som skal understøtte træning og rehabilitering på tværs af flere enheder.
Som følge af de mange forandringer arbejdes der sideløbende med drift, økonomistyring og dataunderstøttelse. Der er et betydeligt fokus på at udvikle nye styringsredskaber, som gør det muligt at følge udviklingen i de løbende forløb (tidligere visiteret tid), da dette har stor betydning for den samlede økonomi. Samtidig arbejdes der med at etablere et styrket datagrundlag til ledelsesinformation, drift og økonomistyring.
Projektleder Jeanette Laursen er deltagende under punktet.
Lovgrundlag og juridisk vurderingÆldrereformen udmøntes via tre hovedlove: Ældreloven, Lov om ældretilsyn og Lov om lokalplejehjem, som er vedtaget i Folketinget den 19. december 2024
- Lov om lokalplejehjem træder i kraft den 1. januar 2025
- Det tværkommunale ældretilsyn skal være i drift 1. juli 2025
- Ældreloven træder i kraft pr. 1. juli 2025, Hertil vil der være en overgangsperiode for borgere, der hidtil har modtaget ydelser efter Serviceloven. Loven er færdigimplementeres 1. juli 2027
Ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningKopier link til punktet - Print
5 : Orientering om principnotatet på plejeboligområdet
Sagsnr: 25-010639
SagsfremstillingÆldre- og Sundhedsudvalget orienteres om det principnotat, som blev godkendt af det daværende Social- og Sundhedsudvalg den 10. december 2025. Formålet med principnotatet var at fastlægge og videregive politiske retninger på plejeboligområdet til det kommende udvalg.
Principnotatet tager udgangspunkt i plejeboliganalysen 2026, som blev igangsat af det daværende Social- og Sundhedsudvalg den 22. januar 2025. Den samlede analyse præsenteres endeligt for Ældre- og Sundhedsudvalget den 22. april 2026.
Der henvises til følgende bilag:
- Principnotat 2025.
- Tids- og procesplan for plejeboliganalysen.
Orientering om principnotatet:
På baggrund af det daværende Social- og Sundhedsudvalgs temamøde den 22. september 2025 blev der udpeget tre overordnede temaer, som danner grundlaget for principnotatet:
- Kapacitet
- Normering
- Demensvenlig indretning
Disse temaer udgør rammen for de politiske principper, der er beskrevet i notatet.
Herudover fremgår der i kommissoriet for plejeboliganalysen 2026 yderligere punkter, som vil blive behandlet i det videre arbejde. Analysen baserer sig på et fagligt og datadrevet grundlag og belyser de væsentligste faktorer, der har betydning for udviklingen af plejeboligområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Formålet med plejeboliganalysen er at give et kvalificeret bud på kommunens fremtidige behov for plejeboliger, idet befolkningsfremskrivningen viser en stigning i antallet af ældre borgere. Analysen skal dermed danne et solidt grundlag for de strategiske politiske beslutninger på plejeboligområdet.
Nedenfor fremgår en samlet oversigt over principperne i notatet:
Kapacitet: |
Princip 1: Der udarbejdes en årlig og systematisk opfølgning på udviklingen i plejeboligbehovet, som præsenteres for Ældre- og Sundhedsudvalget. Opfølgningen baseres på Kommunernes Landsforenings (KL) værktøj til fremskrivning af kommunens behov for plejeboliger med udgangspunkt i befolkningsudviklingen og de aktuelle dækningsgrader.
|
Princip 2: Der arbejdes med konvertering af eksisterende ældreboliger i centerbyerne til plejeboliger under hensyntagen til det afsatte budget.
|
Normering: |
Princip 3: Der fortsættes i 2026 med en prøvehandling af den nye styringsmodel, der har fokus på både normering og økonomi. Prøvehandlingen gennemføres i samarbejde med Økonomi og Personale, og der foretages halvårlige evalueringer.
|
Demensvenlig indretning: |
Princip 4: Fortsættelse af prøvehandling vedrørende demensvenlig indretning på Plejehjemmet Bakkely.
|
Princip 5: Der udarbejdes en femårig indsatsplan for at styrke demensvenlig indretning på kommunens plejehjem. Planen skal beskrive fokusområder, prioriteringsrækkefølge, organisering, budget og implementering. Indsatsen baseres på en administrativ screening af alle plejehjem og gennemføres i samarbejde med Ejendomscenteret.
|
Tids- og procesplan:
Ældre- og Sundhedsudvalget orienteres om tid- og procesplanen for plejeboliganalysen 2026. Der henvises til det vedhæftede bilag "Tids- og procesplan for plejeboliganalysen".
Konsulent Merete Kodal Bendtsen er deltagende under punktet. Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiDen nuværende aftale om konvertering af ældreboliger til plejeboliger kan gennemføres inden for de allerede afsatte midler. Det videre arbejde med plejeboliganalysen skal danne grundlag for en vurdering af det fremtidige behov for plejeboliger og kan, afhængigt af analysens resultater, munde ud i en eventuel budgetsag i 2027 vedrørende et nærmere fastlagt antal pladser.
I relation til det administrative arbejde med personalenormering er der igangsat prøvehandlinger med henblik på at afprøve, om det faglige minimumsniveau for normeringen kan rummes inden for den eksisterende økonomiske ramme.
For så vidt angår demensvenlig indretning, er der afsat budgetmidler til en prøvehandling på
Plejehjemmet Bakkely, jævnfør budget 2026. Afhængigt af resultaterne af screeningen vedrørende
den demensvenlige indretning på kommunens plejehjem lægges der administrativt op til udarbejdelse af en femårig indsatsplan for området. Screeningen gennemføres i samarbejde med Ejendomscenteret, og afhængigt af screeningens resultater kan der blive tale om en anlægssag.
Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget:
- Orienteres om principnotatet 2025, som indeholder de politiske retninger for plejeboligområdet, fastlagt af det daværende Social- og Sundhedsudvalg og videregivet til det nye Ældre- og Sundhedsudvalg.
- Orienteres om tids- og procesplanen for plejeboliganalysen 2026.
Kopier link til punktet - Print
6 : Godkendelse af den generiske horisontal samarbejdsaftale vedr. patientrettet forebyggelse med Region Midtjylland
Sagsnr: 26-000188
SagsfremstillingHorisontal samarbejdsaftale om patientrettet forebyggelse:
Den 1. januar 2027 overgår udvalgte kommunale sundhedsopgaver til regionalt myndigheds- og finansieringsansvar som led i sundhedsreformen.
Regionsrådet i Region Midtjylland besluttede 17. december 2025 anbefalinger til den regionale administration for rammerne hertil.
Den 10. december 2025 drøftede Social- og Sundhedsudvalget perspektiver forud for administrative bilaterale forhandlingsdialoger i foråret 2026.
Udvalget godkendte indstillingen fra administrationen:
At der arbejdes videre med regionens ønske om en horisontal samarbejdsaftale (kommunal drift) på den patientrettede forebyggelse.
Der lægges op til at forhandle med kommunerne om mulighed for at indgå horisontal samarbejder på den patientrettede forebyggelse. De horisontale aftaler evalueres efter 3. år.
Alternativt vil kommunerne blive anmodet om at forsætte driften af opgaven i en toårig periode jf. overgangslovens § 5,3. Regionen vil desuden videre frem udvikle en samarbejdsmodel, der entydigt forankrer et hospitalsansvar for den patientrettede forebyggelse samt igangsætte et arbejde som sikrer at forebyggelse er en integreret del af regionens opgaveløsning.
Den 1. april 2026 er der frist for beslutning om fortsat kommunal involvering i driften via ”horisontale samarbejder”.
Region Midtjylland har udarbejdet et oplæg til en generisk horisontal samarbejdsaftale om patientrettet forebyggelse, som dannede udgangspunkt for den administrative forhandling med Ringkøbing Skjern kommune d. 26.01.26.
På den baggrund fremlægger administrationen oplæg til godkendelse af den horisontale samarbejdsaftale om patientrettet forebyggelse i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Sagen behandles på udvalgsmøde i Ældre- og Sundhedsudvalget den 18. februar 2026, den 09. marts 2026 og i Økonomi- og Koordinationsudvalget den 02. marts 2026, inden fremsendelse til beslutning i Byrådet den 17. marts 2026.
Oplæg til godkendelse af den horisontale samarbejdsaftale om patientrettet forebyggelse i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Administrationens oplæg tager udgangspunkt i den generiske horisontal samarbejdsaftale om patientrettet forebyggelse samt tidligere politiske drøftelser/tilkendegivelser i Ringkøbing-Skjern Kommune på Social- og Sundhedsudvalgsmøder i efteråret 2025, samt politiske drøftelser blandt kommunerne i sundhedsråd Vestjyllands område. Oplægget baseres også på faglig vurdering om muligheder og opmærksomhedspunkter, som tidligere har været drøftet både politisk og i MED-organisationen (et samarbejdsorgan til at sikre medindflydelse og medbestemmelse for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter).
De tidligere drøftelser kan opsummeres til en række præmisser, der foreslås at blive retningsgivende for det videre forløb og fortsatte samarbejde omkring opgaverne efter 1. januar 2027:
- Fælles ansvar for at sikre de gode borgerforløb: Det er afgørende, at der fastholdes og videreudvikles et stærkt og tæt samarbejde mellem hospital, kommunale tilbud og indsatser, almen praksis, civilsamfund mv., hvor man i fællesskab finder de gode nye løsninger for borgerne.
- Lokal forankring: Det er afgørende, at de nuværende tilbud fastholdes, drives og videreudvikles lokalt i kommunen.
- Fleksibelt samarbejde i hverdagen: Det er afgørende, at det nuværende sammenspil mellem de funktioner og medarbejdere, som flytter til regionen og medarbejderne på det kommunale ældre- og sundhedsområde, fortsat kan fungere smidigt og fleksibelt.
I det følgende beskrives oplæg for den patientrettet forebyggelse.
Den patientrettede og borgerrettede forebyggelse er i dag tæt integreret og i øvrigt i tæt sammenhæng til øvrige genoptræningsindsatser. Derfor vurderer administrationen overordnet, at man med et horisontalt decentralt samarbejde vil kunne udvikle en fremadrettet model som vil sikre et tværsektorielt sammenspil lokalt i de enkelte sundhedsrådsområder. Derfor anbefales det, at Ringkøbing-Skjern Kommune indgår i den generiske horisontal samarbejdsmodel med Region Midtjylland.
Dette forventes at kunne give både større tryghed omkring opgaver og for medarbejdere og ledelse bedre tid til drøftelser om den fremtidige opgave. Aftalen har ingen tidsafgrænsning og det er beskrevet at aftalerne skal evalueres efter tre år. At der ikke er nogen tidsafgrænsning, ser administrationen som positivt og vil gerne betone, at denne evaluering og aftale om det videre forløb frem sker lokalt i sundhedsrådene.
Administrationen er positivt indstillet for at indgå en horisontal samarbejdsaftale med det formål om at understøtte at begge parter tilbyder en sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb for borgere med behov for forebyggende sundhedsindsatser. Samt at styrke egenomsorg og livskvalitet, forebygge forværring og reducerer behovet for sygehusbehandling
Administrationen er opmærksom at indgåelse af aftalen forudsætter at opgaveansvar, kapacitet og økonomi hænger sammen. Kommende nye krav og udvidelser f.eks. pakkeforløb for mennesker med kronisk sygdom fuldt ud finansieres af regionen. Derudover at dokumentations- og registreringskrav er klare, proportionale og finansierede.
Videre proces
Aftalen behandles i Sundhedsråd Vestjylland d. 04.02.26. og godkendelsen er under forudsætning at Regionsrådet godkender aftalen d. 25.02.26.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger
ØkonomiIngen bemærkninger
EffektvurderingIngen bemærkninger
IndstillingAdministrationen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget anbefaler Økonomi- og Koordinationsudvalg og Byrådet:
At tiltræde den horisontale samarbejdsaftale om patientrettet forebyggelse med udgangspunkt i, at evaluering af aftalerne sker efter 3 år og det videre fremadrettede samarbejde aftales decentralt i sundhedsråd Vestjyllands område og med forebehold for de nærmere detaljer i aftalen.
BilagIngen bilag.
BeslutningKopier link til punktet - Print
7 : Budgetopfølgning ultimo januar 2026
Sagsnr: 25-021437
SagsfremstillingDenne sag omhandler den månedlige budgetopfølgning for de centrale områder under Ældre- og Sundhedsudvalget.
Indledning
Ældre- og Sundhedsudvalgets område er overordnet delt i to områder. Det centrale budgetområde, som dækker over alle omkostninger, som ikke direkte vedrører driften af enhederne, og det decentrale budgetområde, som omhandler enhederne og andre konti med mulighed for overførsel af mer- eller mindreforbrug mellem årene.
Det centrale budgetområde under Ældre- og Sundhedsudvalget præstenteres hver måned for udvalget, hvor det decentrale budgetområde, hvor der er mulighed for overførsel af over- og underskud behandles særskilt tre gange årligt.
Budgetopfølgning
I nedenstående diagram ses resultatet af budgetopfølgningen for januar 2026 for udvalgets område. De kommende måneders resultat vil blive tilføjet gennem året:
Budgetopfølgningen ultimo januar for de centrale budgetområder under Ældre- og Sundhedsudvalget viser et samlet merforbrug på 1,9 mio. kr., hvor der ved den seneste opfølgning var en forventning om et merforbrug på 4,5 mio. kr. Derved er resultatet forbedret med 2,6 mio. kr.
Der er følgende bemærkninger til budgetopfølgningen:
- Området Pleje og omsorg er forbedret med 0,9 mio. kr. Primære ændringer skyldes en forventning om færre udgifter til faste vagter til borgere i plejeboliger, samt nedjusteringer i udgifter til uddannelse af social- og sundhedselever.
- Mellemkommunale betalinger (køb og salg af hjemmehjælp eller ophold i plejebolig): For det aktuelle antal borgere fra/i andre kommuner, er der
foretaget en vurdering af udgiften for 2026, som medfører en forbedring på 1,6 mio. kr. Forbedringen skyldes primært dødsfald blandt borgere flyttet til en plejebolig i andre kommuner.
Administrationen følger løbende udviklingen og rapporterer månedligt det aktuelle niveau.
Dette betyder, at naturlige udsving i forventningerne vil forekomme, afhængigt af
aktivitetsniveauet. - Friplejehjem forventer et mindre forbrug på 1,7 mio. kr. Hvilket er en forbedring på 1,1 mio. kr. Forbedringen skyldes et øget salg af pladser til mellemkommunale borgere på kommunens friplejehjem.
- Sundhedscenter Vest forventer et merforbrug på 0,3 mio. kr. Merforbruget er primært på træningsområdet, hvor der i 2026 forventes at ske en ændring i indtægtskravet. Administrationen følger udviklingen på området i foråret 2026.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiAfrapporteringen til Byrådet for de decentrale enheder præsenteres på Ældre- og Sundhedsudvalgets møde i april.
Ingen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningKopier link til punktet - Print
8 : Budgetlægningsprocedure for perioden 2027 - 2030
Sagsnr: 25-022671
SagsfremstillingBudgetlægningsproceduren for perioden 2027 - 2030 sendes til orientering.
Budgetlægningsproceduren, tidsplanen samt drifts- og anlægsrammer er godkendt i Økonomi- og Koordinationsudvalget den 2. februar 2026.
Den vedlagte procedurebeskrivelse handler om det praktiske forløb og arbejdet med budgetlægningen primært frem mod budgetseminaret i august 2026.
Drifts- og anlægsrammerne fremgår af side 10 og side 13.
Budgetlægningsproceduren indeholder en overordnet tidsplan samt procedure for:
- fastsættelse af budgetrammer
- proces for udarbejdelse af nye tiltag
- inddragelse af MED
- politisk behandling af budgettet
- hvad der sker efter budgetvedtagelsen
- overordnet tidsplan
Den vedlagte budgetprocedure viderefører i store træk processen fra sidste års budgetlægning. Økonomi- og Koordinationsudvalget vedtog, at der ikke skal udarbejdes råderumsforslag til budget 2027.
Derudover vedtog Økonomi- og Koordinationsudvalget, at forslag til nye tiltag skal modsvares af kompenserende finansieringsforslag. Demografijusteringer fremlægges uden kompenserende finansieringsforslag.
Anlæg
Den vejledende anlægsramme forventes i 2027, at udgøre samme niveau som i 2026 på 163 mio. kr. I budget 2026 er der afsat et bruttoanlægsbudget i 2027-2029 på gennemsnitligt 162 mio. kr. Hvis der skal være plads til ønsker om nye anlægsprojekter, er der behov for prioritering, som kan frigøre midler og anlægsramme.
Alle fagudvalg forelægges på et af møderne i foråret en liste over alle udvalgets anlægsprojekter for budget 2027-2030, så udvalgene har mulighed for at drøfte eventuel omprioritering af nuværende anlægsprojekter samt ønsker til anlægsprojekter. Økonomi- og Koordinationsudvalget opfordrer fagudvalgene til tilbageholdenhed med nye anlægsprojekter.
Økonomisk politik
De økonomiske målsætninger videreføres, idet evt. forslag til justeringer i forlængelse af temamøde i Byrådet drøftes i Økonomi- og Koordinationsudvalget i marts:
- Den af KL udmeldte vejledende anlægsramme overholdes.
- Den af KL udmeldte andel af rammen for serviceudgifter overholdes.
- Der budgetlægges ikke med kassetræk.
- Kassebeholdning efter kassekreditreglen ekskl. deponeringer skal være minimum 250 mio. kr. - det vil sige fortsat fokus på robust økonomi.
MED-proces
Jævnfør tidsplanen skal fagudvalgene i februar/primo marts drøfte budgetlægningsproceduren indenfor udvalgets område herunder mødeaktivitet med FagMED i april måned 2026. Derudover skal fagudvalget indhente høringssvar fra FagMED til de forslag som fagudvalget påtænker at fremsende til budgetkonferencen. Høringssvar til de enkelte forslag skal ikke påføres skemaerne, men det fremsendte høringssvar vedlægges det øvrige budgetmateriale, der skal afleveres senest den 24. juni 2026. Der er ingen formkrav til høringssvar. Forslag, der omhandler administrationen, skal fremsendes til det koordinerende administrationsMED senest den 8. juni kl. 8.00. Informationsmøde med Byrådet om budgetsituationen er fastsat til tirsdag den 18. august 2026 efter byrådsmødet.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller,
- at budgetlægningsproceduren for perioden 2027 – 2030 tages til efterretning
- at budgetprocessen drøftes i udvalget herunder fastsættelse af mødeaktivitet i april måned med FagMED
- at udvalget giver de første indikationer til administrationen om budgetønsker til de fremtidige budgetdrøftelser
Kopier link til punktet - Print
9 : Nedsættelse af loft på egenbetaling - Madservice
Sagsnr: 25-027096
SagsfremstillingDagsordenssagen har været behandlet i Ældre- og Sundhedsudvalget den 21. januar 2026, hvor udvalget besluttede at udsætte sagen med henblik på at indhente yderligere oplysninger.
Ældre- og Sundhedsudvalget skal ændre kvalitetsstandarden for madsservice og sende den i høring. Herefter skal udvalget orienteres om reduktionen af loftet for egenbetalingen for én portion varm mad og skal oversende ansøgning om tillægsbevilling af indtægtstab på Åkanden finansieret af midler afsat i Finansloven.
Baggrund for ændringen
Folketinget har som led i finansloven for 2026 vedtaget nye regler for madservice til hjemmeboende borgere. Ændringen vedrører dermed ikke borgere på ældrecentre.
Det betyder, at der fra 1. januar 2026 indføres et nyt loft for egenbetaling på maksimalt 50 kr. pr. hovedret. På Byrådsmødet den 11. november 2025 pkt. 12 blev der besluttet en takst på 66 kr., hvilket svarer til en reduktion på 16 kr. pr. hovedret.
Betydning for borgere og leverandører
For hjemmeboende borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune vil ændringen betyde, at de fra 1. januar 2026 vil blive opkrævet 50 kr. pr. hovedret – uanset valg af leverandør.
For kommunens leverandører af madservice, herunder Åkanden og kommunens ældrecentre, vil reduktionen medføre et indtægtstab, som der skal kompenseres for.
Økonomiske konsekvenser og kompensation
På landsplan er der i finansloven afsat 200 mio. kr. årligt til at dække kommunernes merudgifter som følge af det ændrede betalingsloft. Ringkøbing-Skjern Kommunes andel er beregnet til 1,85 mio. kr. fra 2026 og frem.
Administrationen har beregnet et kompensationsbehov på 2,1 mio.kr. Dette er baseret på det aktuelle antal borgere, der er visiteret til madservice, og en forventning om øget efterspørgsel som følge af den lavere egenbetaling.
Ændring af kvalitetsstandarden
Den nuværende kvalitetsstandard for madservice blev godkendt af Social- og Sundhedsudvalget i december 2025. I forbindelse med finanslovens vedtagelse er administrationen blevet opmærksom på, at behov for præcisering af typer af måltider samt biretter.
Læseguide til kvalitetsstandarderne
Rød tekst foreslås slettet. Grøn tekst foreslås indsat. Blå tekst er emner, hvor udvalget skal have særlig opmærksomhed på, om man ønsker denne ændring.
Høring
Efter præsentation af det foreliggende udkast til kvalitetsstandarder for Ældre- og Sundhedsudvalget vil udkastet blive sendt i høring i Ældreråd og Handicapråd, hvorefter udvalget vil blive præsenteret for dokumentet igen sammen med de indkomne høringssvar med henblik på endelig godkendelse. Denne præsentation vil ske på møde i Ældre- og Sundhedsudvalget i marts 2026.
Bekendtgørelse nr. 1567 om betaling for generelle tilbud, dele af helhedspleje, madlevering og madordning gældende pr. 1. januar 2026.
Bekendtgørelse nr. 1719 om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter §§ 79, 83, 83 b og 84 i lov om social service gældende pr. 1. januar 2026.
ØkonomiEfter høringsprocessen vil bevillingen blive søgt finansieret via kassebeholdningen med henvisning til senere tilførsel af DUT-midler fra staten via midtvejsregulering.
Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
EffektvurderingMed nedsættelsen af loftet på egenbetalingen har administrationen en forventning om, at flere borgere vil købe mad hos private eller kommunale leverandører. Der er ligeledes en forventning om, at nogle borgere vil kunne få en almen bedre tilstand grundet en mere korrekt ernæring.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget godkender udkast til reviderede kvalitetsstandarder for 2026 og sender det til høring i Ældreråd og Handicapråd med henblik på endelig godkendelse i udvalget marts 2026.
BilagBeslutningKopier link til punktet - Print
10 : Gensidig orientering
Sagsnr:
SagsfremstillingA.
Status Sundhedsrådet.
B.
Status på antal ventepatienter (borgere der er færdigbehandlet på hospitalet)
C.
Oversigt over sager til Ældre- og Sundhedsudvalget 2026.
Oversigten er vedlagt.
6950 Ringkøbing