Referat: 2. februar 2026 kl. 08:30
Deltagere
- Casper B. F. Jensen
- Kristian Andersen
- Mads Fuglede
- Lennart Qvist
- Lone Andersen
- Søren Møller Christensen
- Niels Kristian Larsen
- Jens Jensen
- Susanne Kristensen
Referat
- Godkendelse af dagsorden
- Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S - Ansøgning om kommunegaranti til seperatkloakeringer
- Budgetlægningsprocedure for perioden 2027 - 2030
- Mandat til det videre forhandlingsforløb om opgaveoverdragelse i regi af sundhedsreform.
- Ringkøbing Fjord Museer salg af Dommerkontoret
- Køb af pavillon til Borris Børnehus
- Ansøgning om tillægsbevilling til anlægsprojektet ved Holmsland Helhed
- Frigivelse af midler fra indeklimapuljen til indsatser i dagtilbud
- Planlægning af byrådets temamøder 2026
- Byrådsseminar 26. - 27. februar 2026
- TILLÆGSDAGSORDEN: Frigivelse af anlægsbudget 2026, Plan- og Trafikudvalg
- TILLÆGSDAGSORDEN: Ny indmeldingsrunde til statslige energiparker
- TILLÆGSDAGSORDEN: Offentliggørelse af planforslag for et område til center- og erhvervsformål ved Ferrodanvej i Skjern og Centerformål i Tarm
- TILLÆGSDAGSORDEN: Offentliggørelse af planforslag for område til rekreative formål, herunder skydebane ved Sæddingvej 26A, Skjern
- TILLÆGSDAGSORDEN: Orientering om ansøgninger om biogasanlæg, solceller og vindmøller
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1 : Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningGodkendt.
Kopier link til punktet - Print
2 : Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S - Ansøgning om kommunegaranti til seperatkloakeringer
Sagsnr: 26-001771
SagsfremstillingRingkøbing-Skjern Spildevand A/S har den 11. november 2025 ansøgt om kommunegaranti for optagelse af lån i KommuneKredit på op til 32,3 mio. kr. Lånet skal anvendes til finansiering af kloaksepareringsprojekter i Lem, Kloster og Hvide Sande. Projekterne har et samlet anlægsbudget i 2026 på 32,3 mio. kr.
Lånet hjemtages i første omgang som byggekredit og konverteres ved anlægsperiodens afslutning til et 40 års fastforrentet lån. Bestyrelsen for Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S godkendte den 6. november 2025 optagelse af lånet.
Projekter:
Lem: Fuglekvarteret og Kærvej skal separatkloakeres i 2026.
Kloster: Seperatkloakeringen af Kloster fortsætter i 2026 (Etape 8).
Hvide Sande: Seperatkloakeringen af Nørregade og Parallelvej fortsætter i 2026.
Fælles for de tre projekter er at de forventes at vare 1 år, men byggekreditterne optages med løbetid på 2 år, i tilfælde af at uforudsete omstændigheder skulle gøre anlægsperioden længere.
Lovgrundlag og juridisk vurderingLånebekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013).
Kommunen kan stille garanti for lån til selskaber, som udfører forsyningsaktiviteter, uden at det
påvirker kommunens låneramme. I forbindelse med garantistillelsen er kommunen forpligtet til at opkræve en engangsprovision.
Kommunen opkræver en engangsprovision på 1 pct. af garantibeløbet. Byrådet har besluttet at stiftelsesprovisionen maksimalt kan være 250.000 kr. Herudover vil Ringkøbing-Skjern Spildevand blive opkrævet en årlig provision på 0,55 pct. af restgælden pr. 31. december til betaling næste års 31. marts.
Fastsættelsen af garantiprovisionen er fastsat ud fra en konkret vurdering af regnskabsmæssige nøgletal, samt en vurdering af generelle risici og hvile-i-sig-selv forsyningsselskaber generelt.
Pr. 31. december 2025 har Ringkøbing-Skjern Spildevand 3 lån hos kommunekredit med en samlet restgæld på 37,0 mio. kr.
EffektvurderingAfgivelse af kommunegaranti vil sikre Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S en billigere og mere langsigtet finansiering af nødvendige investeringer i separatkloakering.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet:
- at der stilles kommunegaranti for lån i Kommunekredit på op til 32,3 mio. kr.
- at der opkræves en stiftelsesprovision på 250.000 kr.
- at der opkræves en årlig garantiprovision på 0,55 pct. af restgælden pr. 31. december, til betaling den 31. marts året efter.
- Ansøgning om kommunegaranti 11. november 2025
- Punkt vedrørende kommunegaranti - Ringkøbing-Skjern Spildevand Bestyrelsesmøde
- Ringkøbing-Skjern Spildevand AS - Årsrapport 2024
- Ringkøbing-Skjern Spildevand - Budget 2026
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
3 : Budgetlægningsprocedure for perioden 2027 - 2030
Sagsnr: 25-022670
SagsfremstillingForslag til budgetlægningsprocedure fremsendes hermed til godkendelse.
Den vedhæftede budgetlægningsprocedure omhandler budget 2027-2030, og de økonomiske opmærksomhedspunkter, det praktiske forløb og arbejdet med budgetlægningen frem mod budgetseminaret i august 2026.
Drifts- og anlægsrammerne fremgår af budgetlægningsproceduren på henholdsvis side 10 og side 13.
Beskrivelse af budgetlægningsproceduren indeholder forslag til procedure for:
- fastsættelse af budgetrammer
- proces for udarbejdelse af nye tiltag
- forslag om etablering af råderum (til drøftelse i Økonomi- og Koordinationsudvalget)
- inddragelse af MED
- politisk behandling af budgettet
- hvad der sker efter budgetvedtagelsen
- overordnet tidsplan
Økonomisk politik
Der er for nuværende fastsat følgende målsætninger:
- Den af KL udmeldte vejledende anlægsramme overholdes.
- Den af KL udmeldte andel af rammen for serviceudgifter overholdes.
- Der budgetlægges ikke med kassetræk.
- Kassebeholdning efter kassekreditreglen ekskl. deponeringer skal være minimum 250 mio. kr. - det vil sige fortsat fokus på robust økonomi.
Administrationen foreslår, at de poliske målsætninger drøftes på Byrådets temamødet den 5. marts 2026, og eventuelle ændringsforslag kan efterfølgende forelægges Økonomi- og Koordinationsudvalget til beslutning.
Den økonomiske situation
Der er flere usikkerheder i de kommende år, som har betydning for kommunens økonomi og budgetlægning.
Landspolitisk er der vedtaget flere store reformer, som alle har betydning for kommunerne. Der er tale om meget store implementeringsopgaver ligesom den økonomiske konsekvens af reformerne ikke er endelig kendt endnu. Særligt den kommende reform af tilskud- og udligningssystemet i relation til kommunens indtægtsside skaber en stor usikkerhed fra 2029 og frem.
To af de store reformer foregår på ældre- og sundhedsområdet, hvor kommunen ligeledes arbejder med ny organisering på hjemmeplejeområdet, mens flere institutioner arbejder på at opnå økonomisk stabilitet.
Ringkøbing-Skjern Kommune har i budget 2024 og budget 2025 valgt at selvbudgettere indtægtsgrundlaget frem for at vælge statsgaranti. Det betyder, at kommunen 3 år efter får en efterregulering, dvs. i 2027 og 2028. De endelige efterreguleringer er ikke kendte endnu. Derudover er der ligeledes efterregulering af ejendomsskatten. Det drejer sig om en fremadrettet efterregulering fra 2027, hvor der foreløbigt dog kun efterreguleres, hvis det er i kommunens favør. For nuværende forventes kommunen ikke at modtage ekstra midler. Herudover er kommunen sat i udsigt, at der sker en 1:1 kompensation af de efterreguleringer af grundskyld, som kommunen har udbetalt vedr. 2021-2023 til borgere og virksomheder. Kommunen har i den forbindelse budgetlagt med indtægter på 45 mio. kr. i 2027. Beløbet er meget usikkert, og der er stor risiko for at kompensationen først udbetales i 2028 eller senere.
Ringkøbing-Skjern Kommune har i de seneste år haft befolkningstilbagegang. Det har betydning for kommunens udgifter og indtægter, og befolkningsudviklingen følges tæt i forhold til den kommende befolkningsprognose og de økonomiske konsekvenser heraf. Generelt har den nuværende regering givet udtryk for, at kommunernes samlede økonomiske konsekvenser, som følge af forskydninger i befolkningens alderssammensætning kompenseres i forbindelse med de årlige økonomiaftaler. Der skal imidlertid være folketingsvalg i 2026. Hvis valget kommer før, der indgås en økonomiaftale, er der en særlig usikkerhed i en kommende regerings tilgang til dette område.
Proces
Vedlagte budgetprocedure viderefører i store træk processen fra sidste års budgetlægning.
Økonomi anbefaler, at der afholdes et ekstraordinært møde i Økonomi- og Koordinationsudvalget mandag den 17. august 2026, så der er mulighed for at drøfte emner forud for budgetkonferencen på dette møde.
Økonomi- og Koordinationsudvalget vil behandle budgetforslag indenfor eget udvalgsområde på mødet den 1. juni 2026.
Budgetrammer
Budgetrammerne er opgjort som tidligere. På beskæftigelsesområdet tilføres sædvanligvis 10 mio. kr. i år 4 vedrørende DUT-regulering af førtidspensionsreformen. Dette beløb er i 2030 nedskrevet til 5 mio. kr., som beskæftigelsesområdet er tilført. Øvrige driftsrammer er identiske i 2029 og 2030.
Budgetrammer i Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget
Handicap og Psykiatri fik i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2025 tilført 20 mio. kr. årligt. På trods af dette viser de foreløbige budgetopfølgninger, at der i 2027 vil være forventet merforbrug (helårseffekt) på 16 mio. kr. grundet tilgang af nye borgere og øget støttebehov blandt nuværende borgere.
Tidligere år har det være praksis, at Handicap og Psykiatri har lavet et driftsønske på budgetudfordringen med tilhørende finansieringsforslag. Til budgetdrøftelserne i 2025 havde fagområdet udfordringer med at finde finansieringsforslag og med yderligere budgetudfordringer vil det være endnu mere udfordrende at komme med gode, realiserbare kompenserende finansieringsforslag.
Administrationen anbefaler derfor, at Økonomi- og Koordinationsudvalget drøfter, hvorvidt budgetrammen for Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget forlods med denne sag skal hæves. Hermed vil eventuelle midler, som kunne tænkes at blive tilført med en kommende økonomiaftale, allerede være disponeret på specialområdet.
Råderumstiltag?
Kommunernes økonomi og dermed Byrådets råderumsmuligheder, er afhængige af de årlige økonomiaftaler mellem KL og Regeringen.
I budget 2026 forventes kassebeholdningen i 2028 og 2029 at komme under kommunens målsætning omkring en kassebeholdning på minimum 250 mio. kr. Dette taler for, at der allerede nu igangsættes et arbejde med råderumstiltag til budgetlægningen for budget 2027 - 2030. Imidlertid er der mange usikkerheder relateret til indtægterne i budgettets overslagsår, og administrationen foreslår, at resultatet af den kommende økonomiaftale afventes og at der herefter på et opdateret grundlag i forbindelse med vedtagelsen af budget 2027 tages stilling til udarbejdelse af et råderumskatalog fra 2028.
Når der udarbejdes et råderumskatalog skabes et reelt råderum, som gør det lettere at lave omprioriteringer og vælge en anden finansiering, end de kompenserende forslag, som de enkelte udvalg sender frem. Ligeledes vil der kunne laves en konkret opprioritering af et ønsket område. Herudover er det sundt altid at arbejde med tilpasninger og effektivisering.
Etablering af et råderumskatalog kræver, at der bliver gået lidt radikalt til værks og tænkes i helt ny opgaveløsning, i stedet for at skære helt ind til/i benet. Her bør både administration og udvalg sikre, at der ikke kun fremsættes forslag til serviceforringelser, som er så politisk uspiselige, at de ikke kommer i brug. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der bruges meget tid (også i forhold til MED-inddragelse mv.) på at udarbejde forslag.
Råderumsforslag kan laves som effektiviseringsforslag og besparelsesforslag eller der kan lægges op til en tværgående grønthøster, hvor det efterfølgende er de enkelte fag- og stabsområder, som skal udmønte budgetreduktionen. Det kan også overvejes, om et råderum skal tilstræbes med en stigende profil. Endelig bør muligheden for investeringsforslag overvejes (forslag som balancerer over en 4 årig periode).
Et råderumskatalog på eksempelvis 0,5% af serviceudgifterne vil give et råderum på ca. 16 mio. kr.
Nye driftsforslag
Alle fagudvalg kan fremsende nye driftsforslag. Der kan være forslag om justeringer af service (udvidelser), budgettilpasninger eller investeringsforslag. Alle driftsforslag skal være ledsaget af kompenserende besparelser indenfor det enkelte fagudvalgs eget område. Det kan eksempelvis være tilpasninger som følge af bedre (udnyttelse af) udbud og indkøb eller effektiviseringer afledt af digitaliseringstiltag.
Forudsætningerne i budgetlægningsproceduren lykkedes kun, hvis alle fagudvalg tilslutter sig beslutningen om, at alle driftsforslag skal ledsages af kompenserende besparelser. Økonomi- og Koordinationsudvalget kan efter behov eventuelt drøfte status på budgetønsker indenfor drift og anlæg på mødet den 1. juni 2026. Fagudvalgene har først frist for fremsendelse af forslag senere i juni, hvorfor en drøftelse ikke vil kunne tage udgangspunkt i en oversigt over de konkrete forslag.
Anlæg
Den vejledende anlægsramme forventes i 2027 at udgøre samme niveau som i 2026 på 163 mio. kr. I budget 2026 er der afsat et bruttoanlægsbudget i 2027-2029 på gennemsnitligt 162 mio. kr. Hvis der skal være plads til ønsker om nye anlægsprojekter, er der derfor behov for prioritering, som kan frigøre midler og anlægsramme.
Alle fagudvalg forelægges en liste over alle udvalgets anlægsprojekter for budget 2027-2030, så udvalgene har mulighed for at drøfte eventuel omprioritering af nuværende anlægsprojekter samt ønsker til anlægsprojekter.
Det er vigtigt, at der med budget 2027 fastlægges et realistisk anlægsbudget. Det handler både om, at budgettet skal ligge indenfor de økonomiske rammer, som udmeldes med økonomiaftalen, men også om at ambitionsniveauet skal være afstemt med de ressourcer, organisationen har til at implementere og gennemføre anlægsforslagene.
Prisfremskrivning på anlæg
Anlægsbudgetter prisfremskrives ikke automatisk, ligesom det sker med driftsudgifter. Der har dog været et ønske om, at drøfte mulighederne for automatisk prisfremskrivning på anlæg. Prisfremskrivning vil dog ikke kunne løse alle udfordringer. Tværtimod vil prisfremskrivningen i udgangspunktet beslaglægge både finansiering og anlægsramme og vil i år (hvor projekterne i 2027-29 stort set svarer til den forventede anlægsramme) betyde, at anlægsdrøftelserne skal begynde med at projekter reduceres.
Generelt er kommunernes samlede (ramme for) anlægsudgifter et forhandlingstema i økonomiforhandlingerne, men har gennem mange år været fastlagt på et uændret niveau. Til 2026 blev rammen dog hævet med 2 mia. kr.
Der er forskellige årsager til, at de afsatte beløb til anlægsprojekter ikke slår til.
En væsentlig årsag har været, at mange projekter er planlagt længe før de reelt bliver realiseret. Det er derfor relevant at forsøge at undgå forsinkelser. Det er derfor vigtigt ikke at budgetlægge med flere projekter, end det er realistisk at gennemføre.
Nogle merudgifter skyldes nye/ændrede lovkrav, som der ikke var taget højde for da projektet blev afsat oprindeligt eller der er tale om at projektets indhold ændres, i takt med at projektet bliver mere konkret. Sådanne merudgifter bør vurderes konkret og kan med fordel fremlægges som anlægs(ændrings)forslag i budgetdrøftelserne.
Nogle projekter udspringer af puljer, som er afsat med et årligt beløb ud fra en politisk vurdering. Hvis disse projekter bliver dyrere end oprindelig tiltænkt, er restfinansiering via puljen oplagt.
Med henblik på at imødekomme efterspørgslen på prisregulering har administrationen gennemgået de aktuelle anlægsprojekter og udpeget nedenstående projekter, hvor prisregulering kunne give mening. Jf. ovenstående er projekter, der udspringer fra en pulje, ikke medtaget.
Gennemgangen har identificeret følgende fem anlægsprojekter. Det er dog i større eller mindre omfang muligt at argumentere for, at det konkrete indhold i projekterne ikke var fastlagt, da budgetbeløbet blev afsat første gang, hvorfor en konkret justering af anlægsbeløbet (frem for en teknisk prisjustering) kan være lige så relevant:
Anlægsprojekt | Bemærkning | Samlet projektbeløb | Forslag til prisregulering* |
Renovering af daghjem /aflastnings pladser på Bakkehuset | Oprindelig afsat i 2025, men nu placeret i 2029 | 6,2 mio. kr. | 0,2 mio. kr. |
Hvide Sande skole | Oprindelig afsat i 2024 i budget 2021-2024 | 28,6 mio. kr. | 2,6 mio. kr. |
Skolen i Skjern og SkjernÅskolen | Oprindelig budgetlagt i 2024-2026, nu placeret i 2025-2028 | 155,0 mio. kr. | 11,6 mio. kr. |
| Ungdomsskolen i Skjern | Udvidelse søgt til budget 2026 blev udsat i 2 år | 10,1 mio. kr. | 0,5 mio. kr. |
STU-huset på Lønborgvej | Oprindelig søgt til 2026, men afsat i 2029 | 12,9 mio. kr. | 1,0 mio. kr. |
Total |
|
| 15,9 mio. kr. |
* forslag til prisregulering er et skøn i 2026-priser, som kvalificeres yderligere.
MED-proces
Økonomi- og Koordinationsudvalgets beslutning om budgetlægningsproceduren vil blive fremsendt til fagudvalgene med henblik på udvalgets tilrettelæggelse af egen proces. Herefter afholder fagudvalgene møde med de enkelte fagMED. Økonomi- og Koordinationsudvalget afholder tilsvarende møder med AdministrationsMED og HovedMED jf. tidsplanen på side 20 i budgetproceduren. Fastlæggelse af processen sker i februar, af hensyn til, at det giver udvalgene god tid til foregående budgetarbejde. Herunder drøftelser med FagMED og indhentning af høringssvar fra FagMED.
Jane Henriksen og Thomas Andersen deltager i behandlingen af punktet.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiRingkøbing-Skjern Kommunes servicerammen i 2026 er 3,145 mio. kr. Servicerammen blev ekstraordinært forhøjet i 2025 og 2026, og det er usikkert hvorvidt der igen til 2027 sker en forhøjelse. Derudover vil sundhedsreformen, beskæftigelsesreformen, dagtilbudstiltag i finansloven for 2026 og Grøn Trepart påvirke servicerammen, hvormed niveauet for servicerammen i 2027 er usikkert.
Anlægsudgifterne planlagt i budget 2026 er i 2027 165 mio. og 164 mio. kr. i 2028, mens det i 2029 er 157 mio. kr. Til 2030 er der puljer (som sædvanligvis videreføres) for 55 mio. kr., og afsatte beløb efter 2029 64,5 mio. kr., mens udgifterne til køb og salg af jord er videreført på samme niveau som 2029. Hermed er de samlede anlægsudgifter i 2030 på 140 mio. kr. Anlægsrammen er i 2026 på knap 163 mio. kr., og hvis anlægsrammen for 2027 bliver på nogenlunde samme niveau er der brug for prioritering i specielt 2027 og 2028. Det er nødvendigt for at sikre overholdelse af nationale rammer og set i lyset af finansieringsmulighederne i budgettet. Generelt vil nye projekter fordre, at andre projekter udgår eller udsættes.
Kassebeholdningen forventes at være 90 mio. kr. ultimo 2029 jf. budgetoverslagsårene i budget 2026. Det er under kommunens målsætning for kassebeholdningen. Overslagsårene er fortsat meget usikre, blandt andet grundet den kommende udligningsreform, som træder i kraft fra 2029.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingDirektionen indstiller, at Økonomi- og Koordinationsudvalget drøfter det fremsendte forslag til budgetlægningsprocedure for budgetlægningen 2027 - 2030, herunder særligt
- at de økonomiske målsætninger som udgangspunkt videreføres og drøftes på temamødet den 5. marts 2026.
- at der afholdes et ekstra møde i Økonomi- og Koordinationsudvalget mandag den 17. august 2026
- om Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget modsat tidligere praksis får øget udvalgets budgetramme og i givet fald med hvilket beløb
- om Økonomi- og Koordinationsudvalget ønsker at igangsætte et råderumskatalog til budget 2027, og i givet fald i hvilket omfang, eller om dette arbejde udsættes til budget 2028
- at prisfremskrivning af anlægsprojekter drøftes, og om udvalget ønsker prisregulering af udvalgte anlægsprojekter
- at driftsrammer godkendes.
- at de vedtagne anlægsprojekter i budget 2027 - 2029 samt anlægsprojekter i 2030 jf. budgetlægningsprocedurens afsnit 7 danner udgangspunkt, og at fagudvalgene opfordres til tilbageholdenhed med nye anlægsprojekter.
Indstillingens dot 1, 2, 6 og 7 godkendt.
Dot 3: spørgsmålet drøftes på byrådets temamøde den 5. marts og der tages beslutning herom på ØKU-mødet 23. marts.
Dot 4: drøftelsen af evt. råderumskatalog udsættes til udarbejdelsen af budgetforslag 2028.
Dot 5: ØKU besluttede at pristalsregulere de fem valgte projekter.
Kopier link til punktet - Print
4 : Mandat til det videre forhandlingsforløb om opgaveoverdragelse i regi af sundhedsreform.
Sagsnr: 26-000188
SagsfremstillingDen 1. januar 2027 overgår udvalgte kommunale sundhedsopgaver til regionalt myndigheds- og finansieringsansvar som led i sundhedsreformen. I foråret intensiveres forhandlingerne om delingsprocessen og den fremadrettede varetagelse af opgaverne. Regionsrådet i Region Midtjylland besluttede 17. december 2025 anbefalinger til den regionale administration for rammerne hertil. På den baggrund forelægges oplæg til mandat til kommunens administration for områderne i Ringkøbing-Skjern Kommune til politisk beslutning.
Følgende fire sundhedsopgaver overgår fra kommunerne til regionalt myndigheds- og finansieringsansvar 1. januar 2027 som led i sundhedsreformen:
- Akutsygeplejen
- Midlertidige pladser til borgere med behov for en sundhedsfaglig indsats
- Specialiseret rehabilitering og en lille andel af den mest avancerede genoptræning
- Den patientrettede forebyggelse
Den 10. december 2025 drøftede Social- og Sundhedsudvalget perspektiver forud for administrative bilaterale forhandlingsdialoger i foråret 2026.
Udvalget godkendte indstillingen fra administrationen:
- At der arbejdes videre med de nævnte delings- og samarbejdsaftaler.
- At der fortsættes dialog med Region Midtjylland / Regionshospitalet Gødstrup om placering og kapacitet for de kommende sundheds- og omsorgspladser.
- At der arbejdes videre med regionens ønske om en horisontal samarbejdsaftale (kommunal drift) på den patientrettede forebyggelse i fem år.
I foråret 2026 intensiveres forhandlinger om delings-processen og den fremtidig varetagelse af opgaver:
- Den 1. maj 2026 skal kommunerne aflevere et udkast til delingsaftale, som skal være endeligt aftalt med regionen 1. juli 2026.
- Forinden i april 2026 er der frist for beslutning om fortsat kommunal involvering i driften via ”horisontale samarbejder”.
- Overdragelsen er reguleret i lov om overgang til ny sundhedsstruktur (overgangsloven). Det er aktiver, passiver, rettigheder og pligter samt medarbejdere, der udelukkende eller helt overvejende er tilknyttet opgaverne, som indgår i overdragelsen.
Den 17. december 2025 har Regionsrådet i Region Midtjylland godkendt anbefalinger til rammerne for den fremtidig varetagelse, som fastslår og konkretiserer tidligere politiske anbefalinger fra forretningsudvalget i september 2025.
Hovedpointerne er:
- At der indgås delingsaftaler med alle 19 kommuner ift. akutsygeplejen og de kommende sundheds- og omsorgspladser. Det samlede ansvar placeres på akuthospitalerne med Præhospitalet som en vigtig samarbejdspart ift. driftsopgaven på akutsygeplejen. Der lægges op til at der skal være sundheds- og omsorgspladser i alle kommuner og at akutsygeplejen skal dække 24/7/365 – virtuelt eller fysisk – i alle kommuner.
- At det samlede ansvar for rehabilitering på specialiseret niveau forankres på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Der etableres 2-5 døgnrehabiliteringsenheder geografisk fordelt i Region Midtjylland. Regionen varetager selv driften – men elementer af opgavevaretagelsen vil kunne leveres af kommuner, regionale aktører og private aktører ud fra konkrete aftaler.
- Der lægges op til at forhandle med kommunerne om mulighed for at indgå horisontal samarbejder på den patientrettede forebyggelse i 5 år. De horisontale aftaler evalueres efter 3. år. Alternativt vil kommunerne blive anmodet om at forsætte driften af opgaven i en toårig periode jf. overgangslovens § 5,3. Regionen vil desuden videre frem udvikle en samarbejdsmodel, der entydigt forankrer et hospitalsansvar for den patientrettede forebyggelse samt igangsætte et arbejde som sikrer at forebyggelse er en integreret del af regionens opgaveløsning.
På den baggrund fremlægger administrationen oplæg til mandat til de forestående forhandlinger for områderne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Sagen behandles på udvalgsmøde i Ældre- og Sundhedsudvalget den 21. januar 2026 og i Økonomi- og Koordinationsudvalget den 2. februar 2026, inden fremsendelse til beslutning i Byrådet den 17. februar 2026.
Oplæg til mandat for forhandling om deling og fremtidige varetagelse af opgaver i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Administrationens oplæg tager udgangspunkt i tidligere politiske drøftelser/tilkendegivelser i Ringkøbing-Skjern Kommune på Social- og Sundhedsudvalgsmøder i efteråret 2025, samt politiske drøftelser blandt kommunerne i sundhedsråd Vestjyllands område. Oplægget baseres også på faglig vurdering om muligheder og opmærksomhedspunkter, som tidligere har været drøftet både politisk og i MED-organisationen (et samarbejdsorgan til at sikre medindflydelse og medbestemmelse for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter).
De tidligere drøftelser kan opsummeres til en række præmisser, der foreslås at blive retningsgivende for det videre forløb og fortsatte samarbejde omkring opgaverne efter 1. januar 2027:
- Fælles ansvar for at sikre de gode borgerforløb: Det er afgørende, at der fastholdes og videreudvikles et stærkt og tæt samarbejde mellem hospital, kommunale tilbud og indsatser, almen praksis, civilsamfund mv., hvor man i fællesskab finder de gode nye løsninger for borgerne.
- Lokal forankring: Det er afgørende, at de nuværende tilbud fastholdes, drives og videreudvikles lokalt i kommunen.
- Fleksibelt samarbejde i hverdagen: Det er afgørende, at det nuværende sammenspil mellem de funktioner og medarbejdere, som flytter til regionen og medarbejderne på det kommunale ældre- og sundhedsområde, fortsat kan fungere smidigt og fleksibelt.
I det følgende beskrives oplæg for de opgavespecifikke områder.
Midlertidige Pladser og akutsygepleje:
Ringkøbing-Skjern Kommune tager regionens anbefalinger til efterretning, om at der indledes delingsproces for akutsygepleje og de kommende regionale sundheds- og omsorgspladser. Det er administrationens vurdering, at den lokale forankring på akuthospitalerne giver et godt grundlag for det videre lokale samarbejde og udvikling af opgaverne. Regionen beskriver tre overordnede scenarier for den ledelsesmæssige forankring på akuthospitalerne, herunder som en ny selvstændig afdeling eller som en del af enten medicinsk eller akutafdelingen. Det er administrationens vurdering, at opgavens omfang og det fremadrettede sammenspil tilsiger, at der oprettes en ny afdeling. Desuden vil det være naturligt, at beslutningen bliver genstand for lokal drøftelse i sundhedsrådenes områder.
Det følger af reformen, at hovedparten af de nuværende midlertidige pladser bliver til regionale sundheds- og omsorgspladser til borgere med behov for en rehabiliterende sundhedsfaglig indsats, mens kommunerne fortsat kan tilbyde aflastningspladser og ”venteophold” efter serviceloven og ældreloven. Den økonomiske omfordeling mellem region og kommune betyder kommunen afgiver 70% af den nuværende kapacitet. Der laves en lokal aftale mellem regionen og kommunen om konkret fordeling af aktiver/passiver mv. jf. overgangslovens bestemmelser.
Ringkøbing-Skjern Kommune har 34 pladser, hvoraf 70% af pladserne svarer til 23,8 pladser. Kommunen har 22 egnede pladser mht. lokaler til at regionen kan leje sig ind i en periode. Akutfunktion og Aflastningsområde er placeret på 2 matrikler som er en organisatorisk enhed, , sammen med akutteamet og er forankret under samme ledelse. De resterende 12 pladser er placeret spredt på forskellige plejecentre. Ud fra høringsudkastet til kvalitetsstandarder for de kommende sundheds- og omsorgspladser, er det administrationens klare vurdering, at de 22 midlertidige pladser på de 2 matrikler både i målgruppe og indhold matcher de kommende sundheds- og omsorgspladser bedst.
Det er afgørende for sammenspillet i det daglige, at man lokalt får mulighed for at tilrettelægge de nærmere rammer for at skabe sammenhængende forløb for borgerne på midlertidige pladser samt fleksibelt og smidigt samarbejde i hverdagen mellem den kommunale sygepleje, ældreområde mv. Derfor vurderer administrationen, at der vil være et stort potentiale i lokalt at aftale rammer for det konkrete samspil i de enkelte sundhedsrådsområder.
Specialiseret rehabilitering
Administrationen anbefaler, at det tages til efterretning, at man regionalt vil forankre og samle opgaven organisatorisk under Hammel Neurocenter. Der er tale om en forholdsvis lille målgruppe som kræver specialistkompetencer. Derfor deler administrationen regionens betragtninger i sagsfremstillingen ovenfor, at det er afgørende at fastholde de kompetencer, der allerede findes i opgaveløsningen.
Patientrettet forebyggelse
Den patientrettede og borgerrettede forebyggelse er i dag tæt integreret og i øvrigt i tæt sammenhæng til øvrige genoptræningsindsatser. Derfor vurderer administrationen overordnet, at man med et horisontalt decentralt samarbejde vil kunne udvikle en fremadrettet model som vil sikre et tværsektorielt sammenspil lokalt i de enkelte sundhedsrådsområder. Derfor anbefales det, at administrationen får mandat til at indlede forhandlinger om at indgå i horisontalt samarbejde. Dette forventes at kunne give både større tryghed omkring opgaver og for medarbejdere og ledelse bedre tid til drøftelser om den fremtidige opgave. Administrationen har desuden bemærket, at Regionsrådet i stedet for en foreløbig femårig periode har fjernet tidsdimensionen og beskrevet at aftalerne skal evalueres efter tre år. At der ikke er nogen tidsafgrænsning, ser administrationen som positivt og vil gerne betone, at denne evaluering og aftale om det videre forløb frem sker lokalt i sundhedsrådene. Endelig skal det bemærkes, administrationen ser frem til, at det kan ses i sammenhæng til drøftelse i sundhedsrådene om at fremtidssikre de fysiske rammer hertil.
Videre proces
På baggrund af den politiske beslutning vil administrationen indgå i det videre forhandlingsforløb med regionen om deling og fremtidig varetagelse af opgaverne. Dermed udarbejdes det konkrete udkast til delingsaftale, som vil blive behandlet politisk i Ringkøbing-Skjern Kommune midt/ultimo april forud for fremsendelse senest 1. maj 2026 til Regionen.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiDe økonomiske konsekvenser består dels af en regulering af kommunens bloktilskud (DUT) som følge af at opgaver flyttes fra kommuner til regioner. Ved alle lovændringer aftales relevant tilpasning af kommunernes bloktilskud. DUT-reguleringen vedrørende sundhedsreformen er aftalt 25. maj 2025 mellem Regeringen, Danske Regioner og KL i "Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen". Reguleringen indebærer, at Ringkøbing-Skjern Kommune fra 2027 og frem får mindre bloktilskud og skal tilpasse egne udgifter. Foreløbige beregninger viser et stort underskud, dvs. vores bloktilskud reduceres med knap 13 mio. kr. mere, end driftsudgifterne umiddelbart kan reduceres med. DUT-reguleringer indgår sædvanligvis særskilt i forbindelse med budgetdrøftelserne i august, men givet omfanget af ubalancen i denne sag, vil administrationen anmode Økonomi- og Koordinationsudvalget om at drøfte håndteringen i forbindelse med fastlæggelse af budgetproceduren primo 2026. Den endelige opgørelse forventes at foreligge i forbindelse med vedtagelsen af budget 2027.
Herudover er der en udligningskonsekvens som i 2027 og 2028 ledsages af en overgangsordning, forud for en generel justering af den kommunale finansierings fra 2029.
Den meget store justering af bloktilskuddet har afledte konsekvenser, som rammer kommunerne meget forskelligt. Derfor indeholder "Forårsaftalen" en overgangsordning som sikrer, at kommuner højst kan tabe eller vinde op til 0,05 pct. af sit beskatningsgrundlag. Det svarer til 6,2 mio. kr. for Ringkøbing-Skjern Kommune. Den foreløbige opgørelse (inkl. udligningskonsekvens) for Ringkøbing-Skjern Kommune indebærer, at kommunen netto taber 5,3 mio. kr. fra 2027 og frem. Der er i budget 2026 allerede budgetlagt med finansiering på 5 mio. kr. til tab. Det endelige niveau forventes opgjort i sommeren 2026 og vil blive forelagt som en teknisk korrektion til budget 2027.
Der er tale om en 2-årig overgangsordning, da hele systemet om kommunalt tilskud og udligning planlægges reformeret gældende fra 2029. I denne reform vil der blive taget højde for den fremadrettede fordeling af sundhedsudgifter.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget anbefaler Økonomi- og Koordinationsudvalg og Byrådet:
- At tiltræde de overordnede præmisser jf. afsnittet herom som retningsgivende for de videre forhandlinger med regionen om deling og fremtidig varetagelse af de fire opgaveområder
- At akutteamet og de midlertidige pladser på Akutfunktion og Aflastningsområde indgår i den kommende delingsaftale.
- At det efterstræbes, at der udvikles lokale rammer som sikrer smidige forløb i forhold til midlertidige pladser og et tæt og fleksibelt samarbejde mellem akutsygepleje og det kommunale ældre og sundhedsområde i regi af sundhedsråd Vestjylland.
- At administrationen får mandat til at indlede forhandlinger om horisontalt samarbejde (det patientrettede forebyggelse) med udgangspunkt i, at evaluering af aftalerne sker efter 3 år og det videre fremadrettede samarbejde aftales decentralt i sundhedsråd Vestjyllands område og med forhold for de nærmere detaljer i aftalen.
Ældre- og Sundhedsudvalget anbefaler administrationens indstilling til Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet med den tilføjelse, at udvalget lægger stor vægt på, at borgeren får færrest mulige overgange i forløbene.
Administrationen indstiller til Social-, Psykiatri-, og Handicapudvalget, Økonomi- og koordinationsudvalg og Byrådet:
- At administrationen får mandat til de forestående forhandlinger for deling og fremtidig varetagelse af opgaver i Ringkøbing-Skjern Kommune.
- At den organisatoriske forankring af den specialiserede rehabilitering på Hammel Neurocenter tages til efterretning.
Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget 22-01-2026
Administrationens indstilling anbefales til Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet.
Fraværende: Niels Rasmussen.
Administrationen indstiller, at Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet at godkende beslutningerne fra henholdsvis Ældre- og Sundhedsudvalget og Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget.
BilagIngen bilag.
BeslutningØkonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
5 : Ringkøbing Fjord Museer salg af Dommerkontoret
Sagsnr: 26-002122
SagsfremstillingRingkøbing Fjord Museer ønsker at afhænde museets ejendom på Kongevejen 10 i Ringkøbing, det såkaldte 'Dommerkontoret'.
Museet har i oktober 2025 forud for at ejendommen blev sat til salg forespurgt Ringkøbing-Skjern Kommune, om kommunen ville erhverve ejendommen til kommunale aktiviteter? Da der ikke er noget umiddelbart kommunal formål med bygningen eller grunden, har kommunen valgt ikke at købe ejendommen.
Ringkøbing Fjord Museer har sat ejendommen til salg. Der er dog pr. 16. maj 2008 tinglyst på ejendommen, at Ringkøbing-Skjern Kommune jf. museets daværende vedtægter skulle give samtykke til salg eller pantsætning af ejendommen.
Deklarationen om kommunalt samtykke ved salg ønskes aflyst af Tingbogen.
Der er ikke længere en bestemmelse i museets vedtægter om, at salg og pantsætning af ejendomme skal godkendes af kommunen.
Lovgrundlag og juridisk vurderingRingkøbing-Skjern Kommune fører tilsyn med Ringkøbing Fjord Museum jf. Museumsloven og Driftstilskudsloven.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet at godkende, at servitutten om salgs- og pantsætningsforbud for ejendommen Kongevejen 10, 6950 Ringkøbing kan begæres aflyst af Tingbogen.
BilagIngen bilag.
BeslutningØkonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
6 : Køb af pavillon til Borris Børnehus
Sagsnr: 25-028153
SagsfremstillingAdministrationen indstiller, at der gives en anlægsbevilling på 1,262 mio. kr. til køb af pavillon ved Borris Børnehus finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på anlægsbudgettet.
I 2023 blev der indrettet en vuggestueafdeling i en pavillon ved Borris Børnehus. Som følge af generel usikkerhed omkring det fremtidig behov for vuggestuepladser blev pavillonen leveret på en 3-årig lejeaftale. Lejeaftalen udløber den 1. marts 2026. På driftsbudgettet er afsat midler til betaling af lejeudgiften til og med denne dag. Ved budgetkonferencen i 2025 blev der indgået aftale om at afsætte midler, så kommunen kan købe pavillonen i 2026.
I dag er pavillonen fuldt udnyttet. Den gennemsnitlige belægning i 2025 har således været på 16 børn i vuggestueafdelingen. I Borris Skoledistrikt er der fortsat ansat enkelte dagplejere, men i fremtiden vil det kunne blive en stor udfordring at få ansat nye dagplejere ved stillingsledighed. Som alternativ til en plads i dagplejen vil forældrene kunne tilbydes en vuggestueplads.
Vurderingen er således, at der vil være brug for pavillonen i en årrække fremover.
Med køb af pavillonen vil der være sikret gode rammer for vuggestuebørnene i Borris Børnehus i årene fremover. Den eksisterende løsning fungerer godt, og der er blevet skabt et fint lege- og læringsmiljø for vuggestuebørnene samt gode arbejdsforhold for personalet.
Den årlige lejeudgift er på ca. 240.000 kr. Købsprisen på 1.262.000 kr. svarer altså til godt 5 års
lejeudgift. Da pavillonen må formodes at have en restbrugstid på væsentlig mere end 5 år, vil et køb
altså være økonomisk fordelagtigt.
På den baggrund anbefales det, at Ringkøbing-Skjern Kommune køber pavillonen til den i kontrakten aftalte pris på 1.262.000 kr. pr. 1. marts 2026.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.
EffektvurderingSe sagsfremstillingen.
IndstillingAdministrationen anbefaler, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der gives en anlægsbevilling til køb af pavillonen på 1,262 mio. kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.
Børne- og Familieudvalget 21-01-2026
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Niels Kristian Larsen.
Ingen bilag.
BeslutningØkonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
7 : Ansøgning om tillægsbevilling til anlægsprojektet ved Holmsland Helhed
Sagsnr: 21-022117
SagsfremstillingByrådet har givet en anlægsbevilling på 18,160 mio. kr. til et erstatningsbyggeri for Holmsland Børnehus som en integreret løsning ved Holmsland Skole. Projektet er af forskellige årsager blevet fordyret, og det er Ejendomscentrets vurdering, at der bør tilføres 2,95 mio. kr., hvis projektet skal gennemføres som planlagt.
I starten af 2020 blev Holmsland Børnehus udsat for en omfattende vandskade, som førte til, at børnehavegruppen blev genhuset i lokaler på Holmsland Skole. Vuggestuegruppen beholdte sin base i Holmsland Børnehus, da denne del af bygningen ikke blev så hårdt ramt af vandskaden.
Omkostninger ved udbedring efter vandskaden, store udfordringer med at sikre mod en
gentagelse og ringe muligheder for at gennemføre en ønsket udvidelse af institutionens
bygningsareal på grunden førte til, at Byrådet i 2020 besluttede at afsætte et rådighedsbeløb til
bygningen af en helt ny daginstitution i Kloster.
Byrådet har efterfølgende godkendt en løsning, hvor både vuggestue-gruppen og børnehavegruppen etableres i lokaler på eller i tilknytning til Holmsland Skole. I dag er projektet tæt på er være fuldt gennemført.
Der er løbende blevet orienteret om sagen under Gensidig orientering på møderne i Børne- og Familieudvalget. På udvalgets møde den 10. december 2025 bad udvalget om, at der på mødet i januar 2026 blev medtaget et punkt med en redegørelse for budgetoverskridelsen.
Ejendomscentrets redegørelse følger her:
Baggrund
Byggeprojektet i Holmsland Helhed med ny daginstitution er udfordret på økonomien af primært to årsager. Den ene er, at der ved udbuddet af byggeopgaven i totalentreprise bliver sat en targetpris i udbuddet på 15,1 mio. kr. I budgettet er de uforudsete udgifter, prissat til 1,779 mio. kr. en del af denne targetpris, som de indbudte totalentreprenører kan byde for, hvilket er en fejl i udbuddet, som gør, at vi helt mangler posten til uforudsete udgifter.
Den anden årsag er prissætning af sekundære bygninger, f.eks. skure og krybberum. I tilbudslisten fra den vindende totalentreprenør er der afsat 2 mio. kr. til udearealer, men entreprenøren lægger krybberummet ind under budgettet til udearealer, hvilket giver en forskydning i budgettet på 500.000 kr. Som en del af udearealer er det i projektet beskrevet, at der skal opføres cykelskur, børnehaveskur, vuggestueskur/værksted samt flytning af SFO-skur pga. byggeriet. Sidstnævnte er dog i så dårlig stand, viser det sig senere, at der skal nyt til. Trods forhandling og sparerunde går langt størstedelen af budgettet til udearealer til skure alene.
Børnehusets udearealer
På grund af ovenstående punkter mangler der midler til uforudsete udgifter og legeplads til børnehaven.
Som BFU tidligere er orienteret om, kan udearealerne til børnehuset ikke fuldføres som planlagt inden for anlægsøkonomien. Der ligger et overslag på udearealer til børnehuset på ca. 993.000 kr. for legeredskaber og 354.000 kr. for anlægsarbejder i forbindelse med etableringen legepladsen.
SFO’ens udearealer
Et andet aspekt, som er afledt af byggeprojektet og de år, der er gået, hvor børnehaven har været genhuset i SFO’en på skolen, er SFO’ens lokaler og udearealer.
Når børnehuset kan indvies i foråret 2026 har børnehavebørnene benyttet SFO’ens lokaler og udearealer i seks år. Løsningen med genhusning af børnehaven i SFO’en har gjort, at kommunen har undgået omkostninger til f.eks. pavilloner.
Børnehavens brug har givet et markant slid på bygninger såvel som udearealer.
Ejendomscenteret indarbejder indvendig genopretning af SFO’ens lokaler i eget driftsbudget for 2026.
I projektforløbet er der dukket forklaringer op på vandudfordringer på grunden (især på legepladsen) i form af underdimensionerede faskiner – formentlig også medvirkende årsag til gentagne udfordringer med vand i kælderen under skolen. Vandudfordringerne på grunden kan løses samtidig med genopretning af SFO’ens udearealer. Det samlede overslag på opdatering og reetablering af SFO’ens legeplads samt etablering af vandafledning er på ca. 695.000 kr.
Grundet, at vi er så langt i byggeriet, har vi mulighed for at prissætte de kommende uforudsete udgifter ret præcist, f.eks. affødte arbejder som reetablering af omgivelser (flytning af lygtepæle, reetablere parkering, kælkebakke reetablering, stigning i priser på bygherreleverancer som møbler, teknik og lign.).
I Ringkøbing-Skjern Kommune indeksregulerer man ikke anlægsbudgetterne, hvilket giver udfordringer, når der går år imellem, at projekter prissættes, til de budgetsættes og udføres. I dette tilfælde blev overslaget lavet i 2020, og var der lavet en indeksregulering, ville det samlede anlægsbudget være 20,8 mio. kr., dvs. ca. 2,6 mio. kr. højere end det budget, der arbejdes ud fra. Den eneste måde at holde et sådant budget er at skære ting fra i projektet, som ellers er i projektbeskrivelsen og det politisk godkendte projekt.
Ejendomscentrets anbefaling
Ejendomscentret anbefaler, at projektet tilføres midler til uforudsete udgifter og legeplads til børnehaven samt genopretning af SFO’ens udearealer således:
- Børnehaven
- Uforudsete udgifter: Det anbefales, at der er 900.000 kr. til rådighed, og bliver beløbet ikke brugt, føres det tilbage i ”kassen”.
- Legepladsudgifter: 1,35 mio. kr. for legeredskaber samt anlægsarbejder mv.
I alt til uforudsete og legeplads 2,25 mio. kr.
- SFO
- Opdatering og reetablering af legeplads for SFO - 695.000 kr.
Samlet anbefales det, at projektet tilføres: 2,95 mio. kr.
Finansiering
Administrationen anbefaler, at merudgifterne finansieres delvist af udvalgets pulje til indeklima og af udvalgets anlægspulje til mindre akutte anlægsprojekter. Herudover anbefaler administrationen at der finansieres 1,505 mio. kr. af kassebeholdningen med henvisning til, at der ikke har været prisregulering af budgettet til projektet, som oprindelig blev estimeret i 2020.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi bemærker, at der er ikke disponerede rådighedsbeløb som ville kunne anvises som finansieringskilde i stedet for kassebeholdningen.
Puljen til indeklima indeholder – efter der bruges 0,695 mio. kr. med denne sag og 0,500 mio. kr. i en anden sag på dette møde – et restbudget på 3,805 mio. kr. i 2026.
Børne- og Familieudvalgets anlægspulje indeholder – efter der bruges 0,750 mio. kr. med denne sag – et restbudget på 0,717 mio. kr. i 2026, når der tages højde for en forventet negativ overførsel på 0,053 mio. kr. fra 2025.
EffektvurderingSe sagsfremstillingen.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der afsættes rådighedsbeløb og gives en anlægsbevilling på i alt kr. 2,95 mio. kr. til anlægsprojektet ved Holmsland Helhed finansieret med rådighedsbeløb på 0,695 mio. kr. fra puljen til indeklima, 0,750 mio. kr. fra anlægspuljen under Børne- og Familieudvalget og 1,505 mio. kr. fra kassebeholdningen med henvisning til, at der ikke har været prisregulering af de afsatte rådighedsbeløb.
Børne- og Familieudvalget 21-01-2026
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Niels Kristian Larsen.
Ingen bilag.
BeslutningØkonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
8 : Frigivelse af midler fra indeklimapuljen til indsatser i dagtilbud
Sagsnr: 26-000660
SagsfremstillingPå anlægsbudgettet er afsat en årlig pulje til indeklimaindsatser i dagtilbud og på skoler på 5 mio. kr. Ejendomscentret søger om frigivelse af yderligere 0,5 mio. kr. til allerede planlagte tiltag i dagtilbud i 2026.
I 2025 igangsatte Ejendomscenteret en række undersøgelser og indsatser inden for indeklima i både skoler og daginstitutioner, herunder bl.a. ventilationsprojekter og kvalitative screeninger og studier af renhold og støj i daginstitutioner. På baggrund af resultaterne vedr. støj er der truffet beslutning om, hvilke tiltag der skal udføres og også indhentet tilbud fra udførende håndværkere og leverandører, hvorfor vi nu kender prisen. Derfor beder Ejendomscenteret med denne indstilling om frigivelse af yderligere 0,5 mio. kr. fra puljen til indeklima.
De tiltag, der skal udføres, adresserer de mange forskellige kilder til støj, der er i børnehaver, og efter udførelse bliver effekten fulgt nøje, da målet er tiltag, som har god og dokumenteret effekt, men samtidig er skalerbare i andre institutioner. Tiltagene strækker sig fra bearbejdning af møbeloverflader til nye lofter og garderobeløsninger, rumdelere i form af akustikgardiner og nye typer akustikpaneler.
De tidligere frigivne midler bruges fortsat til opfølgning med institutionerne, indsatser inden for renhold og udarbejdelse af katalog over adfærdstiltag, som ud over ændringer i de fysiske rammer, har vist sig i forløbet i det forgangne år at have meget stor effekt på støj i de medvirkende institutioner.
Det tætte samarbejde mellem Ejendomscenteret og daginstitutionerne om indeklimaproblematikker har givet ny viden for alle parter og vist, at det ikke altid er dyre, tekniske tiltag alene, der løser udfordringer eller giver nye muligheder. Et af de mindre og omkostningsfrie tiltag, der blev implementeret på baggrund af adfærdsstudier i en institution, handlede om en anden og bedre anvendelse af lokalerne og blev til eksempel oplevet som ”revolutionerende”.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen Bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
EffektvurderingDe fysiske tiltag vedr. akustikløsninger i daginstitutioner vil sammen med de løbende adfærdsændringer give mærkbare forbedringer vedr. i dagligdagen i institutionerne og giver på grund af mulighed for tæt opfølgning med brugerne dokumentation for, hvilke løsninger der har størst effekt.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og byrådet med indstilling om, at der gives en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til igangsætning af fysiske akustikløsninger i daginstitutioner, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i indeklimapuljen.
Børne- og Familieudvalget 21-01-2026
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Niels Kristian Larsen.Bilag
Ingen bilag.
BeslutningØkonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
9 : Planlægning af byrådets temamøder 2026
Sagsnr: 26-000803
SagsfremstillingDer er planlagt 4 temamøder for byrådet i 2026, - disse fremgår af mødekalenderen. Datoerne er som følgende og er af 4 timers varighed:
- 5. marts
- 21. maj
- 24. september
- 3. december
Økonomi- og Koordinationsudvalget drøftede temaer til disse møder på møde i Økonomi- og Koordinationsudvalget den 26. januar 2026. Administrationen kommer derfor med følgende forslag til plan for emner.
5. marts:
- Økonomi (4 timer)
21. maj:
- Planstrategien (2 timer)
- Hvad skal vi leve af? – vækst og udvikling (2 timer)
24. september:
- Planstrategien - opfølgning (2 timer)
- Digitalisering og AI (2 timer)
3. december:
- Folkesundheden i Ringkøbing-Skjern Kommune (4 timer)
Der er også mulighed for ad hoc at sætte emner på efter byrådsmøderne. Udvalget bedes drøfte mulige emner hertil. Direktionen foreslår, at på byrådsmødet den 17. marts 2026 vil temaet helhedsorienteret sagsbehandling blive programsat.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingØkonomi- og Koordinationsudvalget bedes drøfte og godkende den foreslåede plan for temaer til byrådets temamøder, samt emner til drøftelser efter de ordinære byrådsmøder.
BilagIngen bilag.
BeslutningForslag til emner til byrådets temamøder godkendt. Der udarbejdes på baggrund af drøftelsen en liste over emner til drøftelser efter de ordinære byrådsmøder.
Kopier link til punktet - Print
10 : Byrådsseminar 26. - 27. februar 2026
Sagsnr: 25-008229
SagsfremstillingProgrammet for byrådsseminarets dag 2 om retning og styring er justeret med udgangspunkt i de bemærkninger udvalget afgav på mødet den 26. januar 2026. Den øvrige del af programmet er uændret. Programmet fremsendes til udvalgets godkendelse.
Programmet er vedhæftet dagsordenen.
Formålet med seminaret er
- At lægge grundstenen for det fremtidige samarbejde i byrådet og den politisk kultur - herunder rollefordeling, ansvar og gensidige forventninger, og
- At starte på overvejelser om, hvordan byrådet vil arbejde med at sætte politisk retning og politisk styring.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller,
- at Økonomi- og Koordinationsudvalget godkender programmet for byrådsseminaret.
Økonomi- og Koordinationsudvalget 26-01-2026
Drøftet.
Administrationen indstiller, at Økonomi- og Koordinationsudvalget på møde den 2. februar 2026 godkender udkast til program.
BilagBeslutningAdministrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
11 : TILLÆGSDAGSORDEN: Frigivelse af anlægsbudget 2026, Plan- og Trafikudvalg
Sagsnr: 26-000192
SagsfremstillingFormålet med denne dagsorden er at frigive Plan- og Trafikudvalgets anlægsbudget for 2026. Der er i 2026 afsat et anlægsbudget på i alt 54,410 mio. kr., og der søges søges nu om frigivelse af 48,410 mio. kr. jf. nedenstående oversigt:
Pulje til fornyelse af belysningsanlæg/reinvestering:
Puljen frigives og anvendes til reinvesteringer i belysningsanlæg, jordlægning af kabler mv. Reinvesteringen sker i samarbejde med Forsyningen.
Forlængelse af Amagervej, Skjern:
Der er afsat i alt 13,5 mio. kr. til projektet med henholdsvis 7 mio. kr. i 2024 og 2 mio. kr. i 2025 og 4,5 mio. kr. i 2026. Projektet er i projekteringsfasen og de 4,5 mio. kr. der er afsat i 2026 forventes ikke anvendt før 2027. De afsatte midler i 2024 og 2025 er frigivet.
Strækningsoptimering Ringkøbing-Hvide Sande:
Der er i 2026 afsat 2 mio. kr. til projekter. Herudover er der afsat 2 mio. kr. i 2024, der ikke er frigivet, idet planlægningen først er afsluttet i 2025. Der ønskes frigivet i alt 4 mio. kr. med henholdsvis:
- 3 mio. kr. til etablering af kanaliseringsanlæg ved Søtangevej
- 1 mio. kr. til forbedring af trafiksikkerheden hvor der er krydsning mellem sti og vej.
Parkeringsplads Nyhavn:
Der er i 2026 afsat 3 mio. kr., der søges frigivet med henblik på færdiggørelse af projektet.
Pulje til sideudvidelser:
Puljen på de 5 mio. kr. søges frigivet med 2,7 mio. kr. til sideudvidelsesprojektet Sandbækvej/Sønderkjærsvej i Grønbjerg og resten på puljen til senere disponering.
Opgradering af belysning i fodgængerfelter:
Puljen på 0,5 mio. kr. anvendes til opgradering og sikring af tilstrækkelig lys-niveau i planlagte fodgængerfelter i henhold til godkendt plan.
Udskiftning af LED-gadelys version 2:
Det afsatte budget søges frigivet til den planlagte udskiftning af LED-gadelyset. Udskiftningen sker i samarbejde med Forsyningen.
Sikre skoleveje Skjern/Tarm:
Der er afsat 5,5 mio. kr. og midlerne søges frigivet til følgende projekter:
Forbedring af krydsning Vardevej v/Præstegårdsvej, Skjern 0,540 mio. kr.
Ombygning rundkørsel Klostervej/Bredgade-Vardevej, Skjern 0,720 mio. kr.
Etablering cykelsti og fartdæmpning Vardevej, Tarm 2,280 mio. kr.
Forlængelse af sti Lønborgvej inkl. krydsningshelle, Tarm 0,720 mio. kr.
Hævede flader, Ånumvej og Østervang, Skjern 0,600 mio. kr.
Pulje til senere prioritering 0,640 mio. kr.
Trafiksimulering Søndervig:
Midlerne søges frigivet til gennemførelse i 2026.
Sti langs Mergelvej til Ringkøbing Skole:
Der er afsat et budget på i alt 4,1 mio. kr. til projektet, der indeholder følgende elementer:
- Etablering af sti langs Rofi’s parkeringsplads
- Etablering af enkelrettet sti langs Mergelvejs sydside
- Etablering af hævet flade med fodgængerfelt ved den sekundær indkørsel til Rofi
- Etablering af krydsningshelle på Mergelvej syd for Rindum Mølleby
- Forbedring af krydset mellem Kirkevej og Mergelvej for cyklister
Pulje til cykelstier:
Teknik- og Miljøudvalget har på mødet den 22. oktober 2024 besluttet, at der i 2025 og 2026 skal arbejdes med stiprojektet Skjernvej - fra Lundgårdvej til Sønderupvej. Puljen søges frigivet med henholdsvis 0,25 mio. kr. til 5%-ordning vedr. administration samt 4,75 mio. kr. til anlægsprojektet.
Pulje til samarbejdsprojekter med Forsyningen:
Puljen søges frigivet til de af Forsyningens planlagte projekter i 2026. Det bemærkes, at der kan ske omprioriteringer i løbet af året afhængig af om Forsyningen følger planen.
Trafiksikkerhedspuljen:
Puljen søges frigivet og anvendes jf. trafiksikkerhedsplanen.
Pulje til broer og bygværker:
Puljen på 1,5 mio. kr. frigives og anvendes til bro Skelmosevej og Bro på Stadilvej.
Havneområdet:
Anlægspulje Havne:
Puljen søges frigivet til oprensning af sejlrender til de kommunale havne.
Renovering af havneanlæg:
Der er i 2026 afsat 10,150 mio. kr., som anvendes til planlagte renoveringer af broer og servicekaj i Ringkøbing Havn.
Kommunalfuldmagt
ØkonomiViden- og Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget oversender sagen til Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet med indstilling om at der gives en samlet anlægsbevilling på i alt 48,410 mio. kr. til de i sagsfremstillingen projekter finansieret af de afsatte rådighedsbeløb.
Plan- og Trafikudvalget 27-01-2026
Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Ingen bilag.
BeslutningØkonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
12 : TILLÆGSDAGSORDEN: Ny indmeldingsrunde til statslige energiparker
Sagsnr: 23-021931
SagsfremstillingPlan- og Landdistriktsstyrelsen har en ansøgningsrunde, hvor kommuner og private udviklere af vedvarende energiprojekter kan indmelde ønskede arealer til statslige energiparker. Deadline for denne indkaldelse er 27. februar 2026. Seneste indkaldelse var i december 2024. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har på nuværende tidspunkt ikke planer om flere ansøgningsrunder.
Formålet med dagsordenen er at beslutte, om kommunen skal indmelde arealer som statslige energiparker.
Udpegning som statslig energipark giver friere rammer i en planlægningssag. Er et område udpeget som statslig energipark giver det kommunen mulighed for at løsne nogle statslige bindinger inden for naturbeskyttelsesloven, skovloven og museumsloven, hvis byrådet i en eventuel plansag skulle ønske dette. Det kan f.eks. være relevant, hvis kommunen er positiv over for et ansøgt VE-anlæg tæt ved en skov.
Bagatelgrænsen for udpegning af en statslig energipark er en årlig elproduktion på mindst 100 GwH, svarende til et solcelleanlæg på ca. 130 hektar eller et vindmølleanlæg på 5-7 møller.
Nogle kommuner ser udpegning af en statslig energipark som en mulighed for at etablere et erhvervsområde i forbindelse med et større solcelle- eller vindmølleområde.
Baggrund og status på tidligere beslutninger
Byrådet har ikke tidligere indmeldt arealer til statslige energiparker bortset fra at pege på Borris Skydeterræn og dets nærområder som en mulig statslig energipark, hvilket ikke blev godtaget af staten.
Derimod har den private VE-udvikler GreenGo Energy indmeldt arealer til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, overvejende som en del af Megaton. Her har Plan- og Landdistriktsstyrelsen efterfølgende anmodet byrådet tage stilling til de indmeldte arealer. Den seneste politiske sag med indmeldte arealer er fra den 28. januar 2025, hvor Teknik- og Miljøudvalget besluttede at udsætte en sag med tre indmeldte arealer fra GreenGo Energy til statslige energiparker, indtil der kommunalt var taget stilling til de enkelte VE-projekter.
GreenGo Energy har den 22. maj 2025 meddelt Ringkøbing-Skjern Kommune, at de helt eller delvist trækker deres ansøgte solcelle- og vindmølleprojekter tilbage. Kommunen har derfor meddelt Plan- og Landdistriktsstyrelsen, hvilke projekter der ikke længere er aktuelle. Kun vindmøllerne i det ansøgte projekt Nørhede-Hjortmose er ikke trukket tilbage.
Mulige arealer til indmelding som statslige energiparker
Herunder gennemgås kort de ansøgte VE-projekter som kommunen har modtaget og givet en foreløbig prioritering. Der er politisk ikke taget stilling til, om kommunen ønsker at planlægge for disse projekter. Projekterne er enten på vej til borgersporet eller har tidligere været i bearbejdningsfase og afventer nu politisk stillingtagen til en egentlig planproces.
Heimdal sol:
- Projektet i sin nuværende udformning vurderes ikke at have behov for dispensationer.
- Projektet ligger delvist inden for større sammenhængende landskaber, og det forventes ikke at kræve dispensation.
- Projektets elproduktion er tilstrækkelig til at blive udpeget som statslig energipark.
Kirsebærmose sol og vind:
- Projektet i sin nuværende udformning vurderes ikke at have behov for dispensationer.
- Projektet solcelledel ligger overvejende i et lavbundsareal, og kan muligvis indgå i et lavbundsprojekt, men det kræver ikke dispensationer.
- Projektets elproduktion er tilstrækkelig til at blive udpeget som statslig energipark.
Nørhede-Hjortmose vind:
- Projektet i sin seneste udformning vurderes ikke at have behov for dispensationer.
- VE-udvikler har fravalgt solceller, men ønsker at videreføre projektet med vindmøller i det nordligste projektområde.
- Projektet er tidligere indmeldt af VE-udvikler som statslig energipark med den begrundelse, at projektet kan have brug for dispensationer, da der i området er en del fortidsminder og beskyttelseslinjer, og at en optimal indretning af arealerne kan evt. have behov for dispensation til disse, f.eks. til marginale vingeoverslag over gravhøje eller etablering af rekreative stier i forbindelse med anlægget.
- Teknik- og Miljøudvalget udskød i januar 2025 beslutningen om at gøre arealet til statslig energipark.
- Projektets elproduktion er tilstrækkelig til at blive udpeget som statslig energipark.
De tre øvrige projekter har alle for lav elproduktion til at ligge over bagatelgrænsen for udpegning af statslige energiparker. Det drejer sig om
- Sdr. Vium vind
- Fjaldene vind
- Kjelstrup Sol II.
Lov om statsligt udpegede energiparker, lov nr. 614 bekendtgjort den 11. juni 2024.
Med loven er det muligt at prioritere opstilling af vindmøller, solceller og tilknyttede anlæg, herunder PtX i forhold til andre interesser. Loven giver videre adgang efter en konkret vurdering til at dispensere fra visse beskyttelseshensyn i bl.a. naturbeskyttelsesloven, skovloven og museumsloven men henblik på realisering af en udpeget energipark.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingUdpegningen muliggør, at der kan etableres et erhvervsområde i forbindelse med energiparken.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget samt Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at kommunen ikke indmelder de mulige VE-områder som statslige energiparker.
Plan- og Trafikudvalget 27-01-2026Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt. BilagBeslutning
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
13 : TILLÆGSDAGSORDEN: Offentliggørelse af planforslag for et område til center- og erhvervsformål ved Ferrodanvej i Skjern og Centerformål i Tarm
Sagsnr: 23-000716
SagsfremstillingFormålet med denne sagsfremstilling er politisk stillingtagen til offentliggørelse af planforslag for et område til center– og erhvervsformål.
Planlægningen muliggør en udvidelse af de eksisterende aflastningscentre (butiksområder med udvalgsvarebutikker) i Skjern og Tarm samt af et erhvervsområde i Skjern.
Yderligere er formålet med sagsfremstillingen at behandle indkomne bemærkninger fra den foroffentlige høring.
Afslutningsvis er formålet med sagsfremstillingen at tage stilling til, at et mindre areal ophæves og tilbageføres fra byzone til landzone.
Figur 1: Ovenstående kort viser arealet omfattet af kommuneplantillægget i henholdsvis Skjern og Tarm.
Figur 2: Ovenstående kort viser lokalplanområdet i Skjern.
Planforslaget
Plangrundlaget består af:
- Et samlet kommuneplantillæg der dækker planområderne i Skjern og Tarm (se figur 1)
- En lokalplan for et område ved Ferrodanvej i Skjern (se figur 2)
- En samlet miljørapport (bestående af en miljørapport, afgrænsningsnotat, miljøscreening, detailhandelsredegørelse, detailhandelsanalyse, og vandhåndteringsplan)
Kommuneplantillæg
Der udarbejdes ét samlet kommuneplantillæg for områderne i både Skjern og Tarm, da de to byers aflastningscentre påvirker hinanden og har samme kundeopland.
Rammen for antallet af kvadratmeter til detailhandel fastsættes i kommuneplanen. Med kommuneplantillægget øges antallet af butikskvadratmeter i både Skjern og Tarm.
I Skjern udvides også den geografiske afgrænsning til aflastningscenteret (se figur 3), samt der sker en omfordeling af eksisterende rammer. Dette medfører, at der er bedre forhold til bebyggelse, vandhåndtering mv. Der udvides samtidig med et område til erhverv i Skjern øst for Ferrodanvej.
I Tarm foretages der kun få justeringer af den geografiske afgrænsning af aflastningscenteret. I Tarm omfatter kommuneplantillægget en rekreativ ramme (markeret på figur 4 med grøn), som er fredskov. Dette skyldes, at et mindre fredskovsareal lå indenfor den nuværende afgrænsning af aflastningscentret. Dette mindre fredskovsareal overgår til den rekreativ ramme, da der ikke må bebygges i fredskov.
Figur 3: Kommuneplantillæggets geografiske afgrænsning for Skjern med de nuværende kommuneplanrammer.
Figur 4: Kommuneplantillæggets geografiske afgrænsning i Tarm med de nuværende kommuneplanrammer.
Delvis ophævelse af lokalplanlagt areal og tilbageførelse til landzone
Sagsfremstillingen indebærer også en ophævelse og tilbageførsel af et mindre areal, se figur 5. En nærmere uddybning og forklaring af dette ses i bilag 6.
Figur 5: Ovenstående kort viser det mindre areal langs Arnborgvej, som tilbageføres til landzone, og hvor Lokalplan 106 ophæves efter Planlovens § 33 stk. 1. nr. 1.
Lokalplan
Den nye lokalplan omfatter udvidelsen af aflastningscenteret i Skjern og giver mulighed for flere udvalgsvarebutikker. Dette bygger på en konkret henvendelse fra en større udvalgsvarebutik, som ønsker at etablere sig i dette område i Skjern.
Lokalplanen erstatter eksisterende lokalplaner i Erhvervsparken og omfatter desuden en udvidelse af erhvervsområdet øst for Ferrodanvej.
Ny geografisk afgrænsning
Gennem planprocessen er den geografiske afgrænsning blevet ændret siden planlægningen blev igangsat den 7. januar 2025 og senere behandlet den 6. maj 2025. Den geografiske ændring skyldes, at administrationen gennem miljøvurderingsprocessen har opnået yderligere viden om afvandingsforhold og strømningsveje for regnvand. En udvidelse af afgrænsningen sikrer bedre vandhåndtering i området samt forenkling af den senere byggesagsadministration af området.
Figur 6: Ovenstående kort viser lokalplanområdets nuværende geografiske afgrænsning (rød markering). Kortet viser desuden tidligere geografiske afgrænsninger fra den politiske behandling af planlægningen d. 6. maj 2025 (gul markering).
Beplantning
Der er med lokalplanen lagt vægt på at sikre et grønt helhedsindtryk i området samt sikre grønne indfaldsveje til Skjern. Ifølge Helhedsplan Skjern, Tarm & det fælles visionære, skal indfaldsveje til kommunens hovedcenterbyer fremstå grønne. Beplantningen er yderligere tiltænkt til at markere overgangen mellem åbent land og by samt skabe en grøn samlende helhed i lokalplanområdet, som ellers kan blive præget af forskelligartet butikskoncepter og virksomheder.
Lokalplanen sikrer det grønne helhedsindtryk gennem bestemmelser om bevaring af eksisterende læbælte, levende hegn, beplantning langs veje, på parkeringsarealer samt der stilles krav om træplantning på egen grund efter antal kvadratmeters bebyggelse. Generelt for alle delområder stilles der krav om, at hvis træer eller buske fjernes i forbindelse med anlægsarbejder, skal de genplantes.
Parkering
Lokalplanen fastsætter et andet antal minimums-parkeringspladser end de generelle rammer i Kommuneplan 2025-2037. Dette skyldes en konkret henvendelse fra en udvalgsvarebutik, som forventer et lavere antal parkeringspladser baseret på erfaringer fra sammenlignelige butikker i samme butikskæde.
Administrationen vurderer, at én parkeringsplads pr. 50 m² for butikker er tilstrækkeligt for at opfylde det forventelige behov inklusiv tidspunkter med spidsbelastninger. Dette er derfor indarbejdet både i lokalplanen og kommuneplantillægget.
Det er administrationens vurdering, at et lavere parkeringskrav vil bidrage til en reduceret befæstelsesgrad og dermed bedre muligheder for grønne arealer og håndtering af regnvand. Erfaringer fra denne planlægning kan eventuelt videreføres til ændring af parkeringsnormer i aflastningscentre i næste revidering af Kommuneplanen.
Miljøvurdering
Der er gennemført en miljøvurdering af planerne, og der er derfor udarbejdet en miljørapport. I miljørapporten er der blevet redegjort nærmere for håndtering af overfladevand og påvirkning af butikker og bymiljøer som følge af denne planlægning af aflastningscentre.
Håndtering af overfladevand
Området er påvirket af højtstående grundvand, som gør området sårbart overfor oversvømmelser. Lokalplan for området i Skjern muliggør både etablering af nye regnvandsbassiner og en eventuel udvidelse af områdets eksisterende bassiner. I forbindelse med lokalplanen er der udarbejdet en vandhåndteringsplan, hvori der redegøres for etablering af nye regnvandsbassiner i lokalplanområdet. Vandhåndteringsplanen tager udgangspunkt i de naturlige strømningsveje og afledning af regnvand gennem centrale regnvandsbassiner.
Påvirkning af butikker og bymiljøer
Miljørapporten indeholder også en vurdering af, hvordan udvidelsen af aflastningsområderne vil påvirke bymiljøet og detailhandelsstrukturen i Skjern og Tarm. Til brug herfor er der udarbejdet en detailhandelsredegørelse.
Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet på baggrund af forudsætninger om, at der i Skjern aflastningsområde kun kan etableres udvalgsvarebutikker på mindst 1.000 m², mens der i området i Tarm kan etableres både dagligvare- og udvalgsvarebutikker med en mindste butiksstørrelse på 400 m².
Redegørelsen viser, at udvidelsen vil medføre en væsentlig påvirkning af dagligvarebutikkerne i Skjern bymidte og en moderat påvirkning af dagligvarebutikkerne i oplandet, herunder i Tarm aflastningsområde. For at imødegå denne påvirkning må der i Tarm aflastningsområde kun etableres én ny dagligvarebutik over 800 m², mens mindre dagligvarebutikker er tilladt. Påvirkningen vurderes med dette krav samlet set at være moderat.
Omsætningen i udvalgsvarebutikker forventes at falde med ca. 4 % i Skjern bymidte og ca. 3 % i Tarm bymidte, hvilket vurderes at have begrænset betydning for bylivet. Læs mere i miljørapportens afsnit om detailhandel.
Indkaldelse af ideer og forslag
I forbindelse med indkaldelse af ideer og forslag er der kommet bemærkninger fra, Vejdirektoratet, Brand og Redning MidtVest, Herning Kommune, Skjern Handelsforening, Tarm Handelsforening og Tarm Udviklingsforum.
Bemærkningerne i deres fulde længde kan ses i bilag 4. De indkomne ideer og forslag er behandlet i vedlagte notat, som kan ses i bilag 5. Administrationen indstiller, at notatet anvendes som svar.
Bemærkningerne handler primært om detailhandelsstrukturen, herunder forholdet mellem bymidter og aflastningscentre samt rollefordeling mellem de to aflastningscentre i henholdsvis Skjern og Tarm.
Bemærkningerne fra Skjern Handelsforening omhandler særligt balancen mellem butikskoncepter i Skjern bymidte og i aflastningscenteret, herunder at bynære funktioner, fx lægehus, tandlæge, kontorer, mv. ikke ønskes flyttes ud af bymidten før enhver anden mulighed er afsøgt. Bemærkningerne fra Tarm Handelsforening og Tarm Udviklingsforum omhandler særligt et ønske om flere udviklingsmuligheder i Tarm især nord for Nørremarksvej.
Bemærkningerne har givet anledning til følgende ændringer i planforslaget:
- Minimumstørrelsen på udvalgsvarebutikker i Tarm bibeholdes på 400 m² i stedet for de 500 m² (som tidligere oplyst ved igangsætning af planen).
- I aflastningscenteret i Skjern giver plangrundlaget fortsat mulighed for at etablere kontor- og serviceerhverv. På grund af den indkomne bemærkning fra Skjern Handelsforening er de konkrete anvendelser indenfor serviceerhverv præciseret til: Fastfoodrestauranter og klinikker til fysioterapi, kiropraktor eller tandlæger med en minimumsstørrelse på 300 m². Derudover er der i de områder, hvor sådanne anvendelser ikke tidligere har været muligt (dvs. på arealet langs med og nord for Arnborgvej) præciseret, at kontor- og serviceerhverv skal placeres på 1. sal (fastfoodrestauranter er undtaget denne bestemmelse).
Den videre proces
Administrationen anbefaler, at Forslag til Lokalplan nr. 498 og Kommuneplantillæg nr. 14 fremlægges i offentlig høring i 8 uger.
Lovgrundlag og juridisk vurderingPlanloven.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Når et landbrugsareal overføres til byzone via en lokalplan, kan kommunen blive forpligtet til at overtage arealet, hvis lodsejeren anmoder om det (jf. Planlovens § 47a).
Udgifter til udarbejdelse af plangrundlaget og eventuelt jordkøb i forbindelse med overtagelsespligt afholdes af jordforsyningsområdet. Det samme gælder udgifter til byggemodning. Disse udgifter er allerede indarbejdet i jordforsyningsområdets budget for de kommende år.
EffektvurderingPlanlægningen vil skabe plads og fleksibilitet til butiksformål i aflastningscentrene og imødekommer blandt andet kommunens målsætning i handelspolitikken om at tiltrække og fastholde detailvirksomheder til kommunen. Samtidig er det også et vigtigt mål i Kommuneplan 2025-2037 at fastholde levende midtbyer.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget samt Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at:
- Forslag til Tillæg 14 til Kommuneplan 2025-2037 og Lokalplan 498 for et område til Center – og Erhvervsformål i Skjern og Tarm med tilhørende miljørapport vedtages og fremlægges i offentlig høring i 8 uger.
- Notatet med behandling af idéer og forslag godkendes og anvendes som besvarelse.
- Processen for delvis aflysning af Lokalplan 106 for et areal langs Arnborgvej (cykelsti-arealet, se figur 5) igangsættes.
- Processen for tilbageførelse af cykelsti-arealet (se figur 5) fra byzone til landzone igangsættes.
Plan- og Trafikudvalget 27-01-2026
Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.Bilag
- Bilag 1: Forslag til Lokalplan nr. 498
- Bilag 2: Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2025-2037
- Bilag 3: Miljørapport med bilag
- Bilag 4: Modtagne idéer og forslag fra den foroffentlige høring
- Bilag 5: Notat med behandling af idéer og forslag fra den foroffentlige høring
- Bilag 6: Ophævelse og tilbageførelse af areal til landzone
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
14 : TILLÆGSDAGSORDEN: Offentliggørelse af planforslag for område til rekreative formål, herunder skydebane ved Sæddingvej 26A, Skjern
Sagsnr: 22-011242
SagsfremstillingFormålet med dagsordenspunktet er at opnå politisk stillingtagen til følgende:
- Offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg for et område til rekreative formål, der muliggør etablering af en skydebane ved Sæddingvej 26A, Skjern.
- Besvarelse af indkomne bemærkninger i den foroffentlige høring.
Planforslaget
Økonomiudvalget besluttede den 21. juni 2022 at igangsætte planlægningen af et kommuneplantillæg, der skal muliggøre udvidelse af den eksisterende skydebane på Sæddingvej 26A i Skjern.
Formålet med kommuneplantillægget er at udvide den geografiske afgrænsning af kommuneplanrammen samt at justere støjkonsekvenszonen omkring rammeområdet. Rammeområdet udvides fra ca. 10.000 m² til ca. 28.000 m². Se bilag 1 for forslag til kommuneplantillægget. Udvidelsen af skydebanen vil sikre anlæggets udviklingsmuligheder på længere sigt. Kommuneplantillægget er en forudsætning for etablering af en riffelskydebane til tung kaliber, som vil være den eneste af sin art i kommunen.
Kommuneplantillægget er en forudsætning for etablering af en riffelskydebane til tung kaliber, som kan overholde gældende støjkrav. Skydebanen vil herefter kunne rumme både riffelskydning og pistolskydning samt et areal til bueskydning. Som en del af projektet ønskes der etableret støjvolde omkring skydebanen med henblik på at reducere støjgener for de omkringliggende arealer.
I en periode har sagen handlet om at afgøre, om det er muligt at give dispensation fra naturbeskyttelseshensyn. Denne dispensation er givet, hvorfor sagen nu fortsætter i kommunen (se også yderligere info i næste afsnit om Miljøvurdering).
Figur 1: Ovenstående kort viser kommuneplantillæggets geografiske afgrænsning på ca. 28.000 m².
Miljøvurdering
Der er gennemført en miljøscreening af planforslagene. Screeningen konkluderer, at planforslagene ikke forventes at medføre væsentlige indvirkninger på miljøet og derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.
Dele af planområdet er registreret som beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens § 3 (hede). Kommunen har imidlertid meddelt dispensation hertil, idet Miljø- og Fødevareklagenævnet har vurderet, at de samfundsmæssige interesser i etablering af en riffelskydebane til tung kaliber i den konkrete sag vejer tungere end hensynet til naturbeskyttelse.
I den meddelte dispensation er der stillet vilkår om etablering af erstatningsnatur, således at beskyttet natur, hede, i videst muligt omfang reetableres på voldanlæggene. Endvidere er der i kommuneplantillægget fastsat vilkår om etablering af beplantning i form af træer omkring området, og dette vilkår kan håndhæves gennem den landzonetilladelsen, som udvidelsen også kræver.
Der er ikke registreret forekomst af beskyttede dyrearter i området, og det vurderes, at projektet ikke indebærer risiko for forurening. Vilkår i den kommende miljøgodkendelse vil sikre, at generne nedbringes gennem støjdæmpende foranstaltninger, herunder støjvolde, så skydebanen overholder de gældende støjgrænser, selv ved en udvidelse af aktiviteterne.
Øvrige godkendelser og tilladelser
Udvidelsen af skydebanen forudsætter foruden meddelelse af landzonetilladelse også miljøgodkendelse.
Indkaldelse af idéer og forslag
I forbindelse med den foroffentlige høring er der indkommet én bemærkning, jf. bilag 3. Borgeren har ønsket, at det tydeligt markeres, hvornår der foregår skydning på området.
Kommuneplantillæg, kan ikke regulere driftsforhold som skydetider, støjniveau eller krav om markering ved brug af skydebanen. Disse forhold håndteres gennem en miljøgodkendelse for skydebaner, som udstedes efter den planmæssige behandling. Det er derfor i forbindelse med miljøgodkendelsen, at der fastsætter vilkår om faste skydetider, støjdæmpende tiltag (fx støjvolde/støjvægge) og krav til tydelig markering, når der skydes.
Bemærkningen giver derfor ikke anledning til ændringer af planforslaget.
Det indkomne forslag, samt administrationens forslag til svar på den indkomne bemærkning kan ses i bilag 4.
Den videre proces
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 19 skal fremlægges i offentlig høring i 8 uger. Administrationen vurderer, at der ikke er behov for afholdelse af borgermøde i den forbindelse, da der kun er indkommet en enkel bemærkning i den for-offentlige høring.
Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Ingen bemærkninger.
EffektvurderingUdvidelsen har væsentlig samfundsmæssig betydning, da jægere, skytter og politiet har behov for anlægget til at opnå og vedligeholde nødvendige færdigheder samt til afholdelse af riffelprøver, idet Forsvarets riffelbaner ikke længere er til rådighed.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Plan – og Trafikudvalget og Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at:
- Forslag til Tillæg nr. 19 til Kommuneplan 2025–2037 for et område til rekreative formål, herunder skydebane ved Sæddingvej 26A, Skjern, vedtages og fremlægges i offentlig høring i 8 uger.
- Notatet med behandling af idéer og forslag godkendes og anvendes som besvarelse af den indkomne bemærkning.
Plan- og Trafikudvalget 27-01-2026
Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.Bilag
- Bilag 1: Forslag til Forslag til Tillæg nr. 19 til Kommuneplan 2025-2037 for et område til rekreativt formål
- Bilag 2: Miljøscreening til Kommuneplantillæg nr. 19
- Bilag 3: Modtagne ideer og forslag fra den foroffentlige høring
- Bilag 4: Notat med behandling af idéer og forslag fra den foroffentlige høring
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
15 : TILLÆGSDAGSORDEN: Orientering om ansøgninger om biogasanlæg, solceller og vindmøller
Sagsnr: 24-016093
SagsfremstillingMed denne sag giver administrationen en kort orientering om status for de forskellige typer sager om vedvarende energi (VE), hvor kommunen har modtaget projektansøgning.
Der henvises også til bilag 1, som giver en kortfattet intro til de enkelte projekter. Der henvises desuden til kommunens hjemmeside sologvind.rksk.dk, som løbende opdateres.
Biogassager
- Biogasanlæg Novej - Byrådet har i 2025 besluttet, at projektet skal genbehandles pga. en afgørelse om inhabilitet. Økonomi- og Koordinationsudvalget har den 12. januar 2026 truffet beslutning om igangsætning af fornyet planproces.
- Biogasanlæg Foersom - Kommunen har modtaget ansøgning om udvidelse af eksisterende bioenergianlæg. Der skal indledningsvist træffes politisk beslutning om eventuel igangsætning af planlægning for udvidelsen af biogasanlægget.
Borgersporet - Proces for ansøgte solcelle- og vindmølleprojekter (VE-projekter)
- Byrådet har den 11. november 2025 vedtaget en ny proces for ansøgte solcelle- og vindmølleprojekter - Borgersporet. Borgersporet har til formål at øge borgernes inddragelse i VE-plansager (se bilag 2 for en beskrivelse af Borgersporet).
- Byrådet besluttede samtidig, at det nye byråd genbehandler Borgerspor-processen i 2026.
Statslige energiparker
- Staten har indkaldt nye ansøgninger til statslige energiparker med frist ultimo februar 2026. Kommuner og private VE-udviklere kan ansøge. Sagen kommer til politisk behandling inden udgangen af februar.
- Statslige energiparker er ikke statslige arealer, men arealer hvor staten lemper den retlige ramme i sager om dispensationer m.v. fra sø- og å-beskyttelseslinjen, skovbyggelinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjen, kirkebyggelinjen, fredninger, fredskovspligt og sten- og jorddiger.
- En dispensation vil bero på en konkret vurdering, så bl.a. beskyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø, landskaber, kulturarv og infrastruktur m.v. fortsat vil kunne varetages.
Projekter som har været i bearbejdningsfase med VE-facilitator
Byrådet besluttede i 2024 at borger- og sogneforeninger kunne søge kommunen om hjælp fra en ekstern VE-facilitator til deres dialog med VE-udvikler.
- Fjaldene vind - Projektet blev politisk prioriteret i oktober 2024 og har i 2025 været igennem bearbejdningsfase med VE-facilitator. Sagen skal til politisk behandling om eventuel igangsætning af planlægning for projektet.
- Sdr. Vium vind - Projektet blev politisk prioriteret i oktober 2024 og har i 2025 været igennem bearbejdningsfase med VE-facilitator. Sagen skal til politisk behandling om eventuel igangsætning af planlægning for projektet.
- Nørhede-Hjortmose - Projektet blev politisk prioriteret i oktober 2024 og har i 2025 været igennem bearbejdningsfase med VE-facilitator. Ansøger ønsker at fastholde et vindmølleprojekt og har tilbagetrukket et solcelleprojekt. Kommunen afventer yderligere tilbagemelding fra ansøger.
Særligt om Megaton, jf. pressemeddelelse
- Ptx-projektet er ændret og vil få et andet indhold end tidligere planlagt, jf. GreenGo Energys pressemeddelelse af 22. maj 2025.
- Kommunen afventer ansøgers opdatering af projektet. Øvrige solcelle- og vindmølle-ansøgninger er trukket tilbage, på nær vindmøller ved Nørhede-Hjortmose som omtalt ovenfor.
Projekter som afventer ny VE-proces (Borgersporet)
- Kjelstrup Sol II - Blev i juni 2025 politisk prioriteret til ny VE-proces. Afventer det ny byråds stillingtagen til Borgersporet og øvrige beslutninger omkring projektet.
- Heimdal solceller - Blev i juni 2025 politisk prioriteret til ny VE-proces. Afventer det ny byråds stillingtagen til Borgersporet og øvrige beslutninger omkring projektet.
- Kirsebærmose sol og vind - Blev i juni 2025 politisk prioriteret til ny VE-proces. Afventer det ny byråds stillingtagen til Borgersporet og øvrige beslutninger omkring projektet.
Øvrige VE-projekter
- Genbehandling af seks afventende VE-projekter fra den tidligere VE-ansøgningsrunde af 1. maj 2024. Byrådet har den 17. juni 2025 prioriteret VE-ansøgninger og besluttet, at sagsbehandlingen af afventende projekter skal genoptages medio 2026.
- Malle-Kvong projektet består af et større vindmølle- og solcelleanlæg, som primært ligger i Varde Kommune. Én vindmølle er placeret i Ringkøbing-Skjern Kommune. Projektet er politisk igangsat. De politiske behandlinger følger Varde Kommunes proces.
- VE-projektet Lem Kær afventer en fornyet ansøgning fra ansøger.
Ansøgere til biogasanlæg, solceller og vindmøller har ret til at få deres ansøgninger politisk behandlet.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingBiogasanlæg, solceller og vindmøller vil understøtte kommunens klimamål om at nedbringe CO2-udledningen med 70 procent i 2030 i forhold til 1990, blive 100 % fossilfrit område i 2040 og opnå CO2-neutralitet i 2050.
Biogasanlæg, solceller og vindmøller vil understøtte den grønne omstilling i form af en øget produktion af grøn energi. Anlæggene kan endvidere betyde en erhvervsøkonomisk værditilvækst ved at forædle råstoffer eller udnytte landbrugsjorder med mere profitabel produktion.
Anlæggene kan give nabogener og i nogle tilfælde medføre nedlæggelse af ejendomme.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget anbefaler Økonomi- og Koordinationsudvalget, at orienteringen tages til efterretning.
Plan- og Trafikudvalget 27-01-2026
Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
- Bilag 1: Status på VE-projekter i Ringkøbing-Skjern Kommune. Januar 2026
- Bilag 2: Nyt borgerspor (byrådsmødet 11. november 2025)
Taget til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
16 : Gensidig orientering
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningOrientering fandt sted.