Referat: 2. marts 2026 kl. 08:30

Kopier link til punktet  -   Print

1 : Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

2 : Principbeslutning om etablering af IT-serviceorganisation

Sagsnr: 26-003885

Der skal træffes principbeslutning om, at Ringkøbing-Skjern Kommune i samarbejde med de øvrige midtjyske kommuner arbejder videre med at forberede etablering af - og indgå i - en tværkommunal IT-serviceorganisation.

Såfremt Ringkøbing-Skjern Kommune med de øvrige kommuner, skal kunne levere på regeringens mål om etablering af en IT-serviceorganisation per 1. januar 2027, vurderes det afgørende, at Ringkøbing-Skjern Byråd tilkendegiver, at der kan arbejdes videre med de retningsgivende spor i nærværende indstilling. Idet der vil være flere uafklarede forhold, forventes der behov for flere politiske behandlinger i løbet af 2026.

Ringkøbing-Skjern Byråd vil i efteråret 2026 træffe endelig beslutning om forpligtende deltagelse i en ny IT-serviceorganisation, herunder endelige organisationsform, opgaveoverdragelse, finansieringsmodel mv.

I forbindelse med principbeslutningen har Aarhus Kommune udarbejdet et fælles beslutningsoplæg tilpasset den enkelte kommune for at understøtte en så ensartet en politisk behandling som muligt på tværs af de 19 midtjyske kommuner som muligt.

Hvorfor fremsendes indstillingen?
I økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne for 2026 (ØA26) er det aftalt, at ”kommunerne senest d. 1. januar 2027 vil etablere sig i nye, tværkommunale samarbejder i form af 4-5 kommunale it-serviceorganisationer med geografisk udgangspunkt i de fire regioner. De nye IT-serviceorganisationer oprettes som kommunale enheder og vil inden udgangen af 2027 overtage kommunernes drift af server- og netværksinfrastruktur.”

I aftalen fremgår det, at formålet med samlingen af IT-driftsopgaverne bl.a. er at øge cybersikkerheden i kommunerne. Desuden er det formålet at understøtte muligheden for at rekruttere og fastholde it-specialister, som for nogle kommuner er tiltagende svært.

IT-serviceorganisationerne skal overtage dele af kommunernes drift af server- og netværksinfrastruktur. Det endelige omfang, af opgaver som skal overdrages, er ikke afklaret på nuværende tidspunkt, men vil udgøre en væsentlig del af den samlede server- og netværksdrift, som på nuværende tidspunkt varetages af den enkelte kommune.

Ringkøbing-Skjern Byråd træffer formel beslutning om den konkrete opgaveoverdragelse i en særskilt indstilling i løbet af 2026.

Hvilken værdi skabes for borgere og samfund?
Etablering af IT-serviceorganisationerne skal bidrage til at øge cybersikkerheden, fagligheden og IT-miljøerne i kommunerne. Dette vil også øge driftssikkerheden på tværs af kommunerne.  På sigt er det også forventningen, at der med etableringen kan sikres højere effektiv drift og stordriftsfordele gennem standardisering og fælles løsninger på tværs af kommunerne.

I arbejdet med at etablere den midtjyske IT-serviceorganisation vil der blandt andet blive udarbejdet et fælles målbillede, som i væsentlig grad definerer målene, og den tilsigtede værdi, med etableringen.

Det kommende målbillede, samt yderligere relevant materiale, vil blive forelagt i de kommende politiske behandlinger.

Hvad, hvem og hvordan?
Samarbejdskommuner

KD-net (kommunaldirektørnetværket i Region Midtjylland) har på mødet d. 11. december 2025 (og genbekræftet på mødet d. 30. januar 2026) givet opbakning til at indlede et samarbejde om etablering af en fælles IT-serviceorganisation blandt kommunerne i regionen.

Den administrative beslutning om at indgå i en midtjysk IT-serviceorganisation skal behandles politisk.

Organisationsform
KD-net har på mødet d. 30. januar 2026 givet opbakning til at etablere en enhed organiseret som et aktieselskab (A/S), baseret på de foreliggende vurderinger af mulige organisationsformer og de fem prioriterede hensyn.

Den administrative beslutning beror på ekstern bistand fra advokatfirmaet Poul Schmith, som har lagt fem prioriterede hensyn til grund for vurderingen af den bedst egnede organisationsform blandt flere mulige, herunder hensynet til et differentieret serviceniveau for den enkelte kommune.

For nærmere beskrivelse om grundlaget for anbefalingen af organisationsform henvises til bilag 1.

Den administrative beslutning om at etablere en enhed organiseret som et aktieselskab (A/S) skal behandles politisk.

Når kommunerne har truffet principbeslutning om at indgå i samarbejde og om organisationsformen for dette, skal der umiddelbart efter beslutningen udarbejdes vedtægter, styrelsesramme og andre relevante juridiske dokumenter med henblik på endelig vedtagelse af selskabsmodel i løbet af 2026. Dette inkluderer udarbejdelse af en ejeraftale, hvori ejerne kan indgå aftaler med hinanden om deres fælles forpligtigelser i relation til selskabet, samt en eventuel ejerstrategi, hvori ejernes forventninger til selskabet kan beskrives. I denne proces vil muligheder for indflydelse, udpegninger, godkendelsesbeføjelser i særlige anliggender og eventuelle differentierede serviceniveauer blive beskrevet. 

Dette arbejde udføres af den kommende transitionsorganisation og vil i nogen grad blive understøttet af KL.

Transitionsorganisation
Til facilitering af opgaven med at etablere den kommende IT-serviceorganisation foreslås det at opbygge en ’transitionsorganisation’, der kan løfte opgaven.

KD-net har på mødet d. 30. januar 2026 tiltrådt oplæg til transitionsorganisation med hensigt om at sikre bred repræsentation af de midtjyske kommuner, herunder geografisk balance (øst/vest) og kommunestørrelse (stor/lille) og med Aarhus Kommune som tovholder. KD-net tiltrådte yderligere at transitionssekretariatet placeres i Aarhus og der udpeges en fælles transitionsmanager, der driver opgaven i samarbejde med det øvrige sekretariat og kommunerne. Permanent placering for den kommende IT-serviceorganisation afklares senere på politisk niveau.

Transitionssekretariatet skal opbygges og der planlægges rekruttering af yderligere fælles ressourcer. Transitionssekretariatet arbejder ud fra en governancemodel besluttet af KD-net.

Det er vigtigt, at transitionsorganisationen er bredt repræsenteret, og at deltagelse i transitionsorganisationen er forpligtende.

Den administrative beslutning om at tiltræde oplæg til transitionsorganisation skal behandles politisk.

Opgavesnit
Den kommende IT-serviceorganisation vil overtage ansvaret for centrale opgaver inden for både netværks- og serverdrift, som i dag håndteres i kommunerne.

Det endelige opgavesnit skal besluttes mellem IT-serviceorganisationen og kommunalbestyrelserne ud fra en konkret vurdering og på baggrund af mål og principper for samarbejdet.

Drøftelser omkring opgavesnit, mål og principper for samarbejdet, herunder eventuelle muligheder og rammer for differentierede serviceniveauer, pågår i KD-net regi, men er endnu for tidligt at behandle i denne første indstilling. Behandling – og beslutning herom – sker i de senere politiske behandlinger.

Hvilke ressourcer kræves? 
Økonomi og finansiering vurderes at være et komplekst område for de kommende IT-serviceorganisationer. Det gælder både transitionen og den fremtidige drift.

De konkrete økonomiske ressourcer for Ringkøbing-Skjern Kommune, som overdrages til den nye IT-serviceorganisation, afhænger af, hvilke opgaver der besluttes placeret i IT-serviceorganisationen. Der er i Økonomiaftalen for 2026 ikke afsat midler til transitionsorganisationen.

Herefter skal der træffes beslutning om finansieringsmodel, ift. hvordan selskabet skal finansieres i etableringsfasen, samt den varige drift, der forudsættes finansieret af betalinger fra kommunerne for levering af ydelser. Opgavesnit, udgifter og finansieringsmodel er tæt forbundne og vil præsenteres i en særskilt indstilling i løbet af 2026 ved nærmere afklaring.

For økonomien i det samlede projekt (etablering af IT-serviceorganisation) skelnes der mellem tre niveauer:

1. Transitionsøkonomi (2026): Forudsætningsskabende initiativer forud for etablering af selskab, herunder analyse, ekstern rådgivning, frikøb af medarbejdere og ansættelse af fælles ressourcer. Der forventes at være udgifter hertil i 2026.
2. Driftsøkonomi for organisationsetablering (2027): Kapitalindskud, apportindskud (indskud af aktiver), indkøb, ansættelse af ressourcer, ekstern rådgivning der understøtter den konkrete etablering af selskabet og opbygning af IT-driftsorganisation. Der forventes at være udgifter hertil i 2027.
3. Driftsøkonomi: IT-driftsorganisationen er færdigetableret og leverer ydelser til kommunerne. Konstellationen er kommunerne som ejere og kunder og IT-driftsorganisationen som leverandør. Dette vedrører således den varige drift af IT-enheden finansieret af de deltagende kommuner.

I 2026 udgør Ringkøbing-Skjern Kommunes andel 206.912,19 kr. til projektøkonomi. I 2027 udgør Ringkøbing-Skjern Kommunes andel 185.229,09 kr. til driftsøkonomi for organisationsetablering.

Udgifterne i 2026 på 5,2 mio. kr. og 4,6 mio. kr. i 2027 er det økonomiske udgangspunkt for udgifterne vedrørende transitionsøkonomien (2026) og driftsøkonomi for organisationsetablering (2027). Det bemærkes dog, at der kan komme behov for yderligere finansiering, henset til at projektet fortsat er i et tidligt stadie. Såfremt der er behov for yderligere finansiering, vil dette præsenteres og behandles politisk.

Et samlet overblik over kommunernes andel for hhv.  2026 (transitionsøkonomi) og 2027 (driftsøkonomi for organisationsetablering) fremgår af bilag 2.

Ovennævnte udgift kan afholdes indenfor Staben for Personale og Digitaliserings andel af Økonomi- og Koordinationsudvalgets budgetramme.

Generelt gælder, at der afhængig af det endelige opgavesnit og serviceniveau for IT-serviceorganisationen kan påløbe yderligere udgifter, der vil fordyre driften og som skal afholdes samtidig med at eksisterende driftsudgifter i kommunen skal fastholdes i transitionsfasen. Der vil i de kommende sager i løbet af 2026 fortsat være fokus på de økonomiske konsekvenser.

Viden og Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger på nuværende tidspunkt.

Der kan i udgangspunktet ikke afsættes nye midler fra de involverede kommuner i 2026, da budgetterne er fastlagt. Derfor afholdes disse udgifter hver især inden for egne rammer. Udgifterne i 2027 forudsættes finansieret i de kommende budgetaftaler i de enkelte kommuner.

Transitionen vil i sig selv bære nogle omkostninger eksempelvis til investering i ny hardware, yderligere licenser og værktøjer til migrering. Disse omkostninger skal afholdes samtidigt med at eksisterende driftsudgifter i kommunerne skal fastholdes i transitionsfasen.

Kommunernes Landsforening (KL) vurderer, at der vil være ekstraudgifter ved at etablere de nye organisationer som vil fordyre driften, samt behov for investering i cybersikkerhed som også vil give øgede krav til omkostninger på området. Endelig afklaring om omfang og evt. behov for investering, afhænger af det endelige opgavesnit og serviceniveau mv. 

I økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne for 2026 vurderer parterne (regeringen og KL), ”at samlingen af kommunernes drift af basis-it kan tilvejebringe et potentiale på 210-265 mio. kr. årligt, som fastholdes i kommunerne. Potentialet er behæftet med væsentlig usikkerhed. Staten medfinansierer således investeringerne forbundet med implementeringen, mens kommunerne beholder gevinsten.”

Anlægstilskud og lånepulje
Økonomiaftalen for 2026 indebærer et ekstraordinært løft af kommunernes anlægsramme (90 mio. kr. i 2026 og 100 mio. kr. i 2027-2029) samt etablering af en lånepulje til implementering af de nye IT-serviceorganisationer (90 mio. kr. i 2026 og 100 mio. kr. årligt i perioden 2027–2029).

Rammer og kriterier for lånepuljen er endnu ikke fastlagt. En nærmere udmelding forventes inden udgangen af 1. kvartal 2026.

Mulighederne for at anvende anlægstilskud og lånepulje i de enkelte kommuner vil blive afklaret, når de endelige rammer foreligger.

De samlede økonomiske forhold omkring etablering af IT-serviceorganisationens transitions- og driftsøkonomi (pkt. 2 og 3) vil blive forelagt til politisk behandling på et senere tidspunkt.

Hvordan følges der op?
Der forventes i alt tre politiske behandlinger i løbet af 2026 med henblik på løbende stillingtagen ved nærmere afklaringer samt tæt involvering og opfølgning. De øvrige behandlinger vedrører blandt andet økonomi, organisering, vedtægter, ejeraftale, ejerstrategi, opgavesnit og opgaveoverdragelse.

Tids- og faseplan for det kommende arbejde, samt kommende politiske behandlinger, fremgår af bilag 3.

At 1) Kommunaldirektøren indstiller, at Ringkøbing-Skjern Byråd tilkendegiver, at den har til hensigt at indgå samarbejde med kommunerne i Region Midtjylland om at indgå i oprettelsen af en midtjysk IT-serviceorganisation.

At 2) Kommunaldirektøren indstiller, at Ringkøbing-Skjern Byråd tilkendegiver, at den, sammen med de øvrige kommuner i Region Midtjylland, har til hensigt at stifte et aktieselskab (A/S) til etablering af IT-serviceorganisationen.

At 3) Kommunaldirektøren indstiller, at Ringkøbing-Skjern Byråd tiltræder, at Ringkøbing-Skjern Kommune indgår i en transitionsorganisation med bred repræsentation fra de midtjyske kommuner, med Aarhus Kommune som tovholder, med henblik på at forberede etableringen af den nye IT-serviceorganisation samt planlægge og gennemføre transitionen i egen kommune. Transitionssekretariat placeres i Aarhus. Permanent placering for den kommende IT-serviceorganisation afklares senere på politisk niveau.

At 4) Kommunaldirektøren indstiller, at Ringkøbing-Skjern Byråd tiltræder, at Ringkøbing-Skjern Kommune godkender det økonomiske bidrag til hhv. transitionsøkonomi (i 2026) og driftsøkonomi for organisationsetablering (i 2027), som en vigtig del i indgåelse i transitionsorganisationen

• Bilag 1 - valg af organisationsform
• Bilag 2 - Samlet overblik for transitionsøkonomi og driftsøkonomi for organisationsetablering i 2026 og 2027
• Bilag 3 - Tids- og faseplan 2026

Økonomiudvalget anbefaler Kommunaldirektørens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

3 : Anvendelse af kommunens låneramme for 2025

Sagsnr: 26-003961

Byrådet skal med denne sag tage stilling til, om der skal optages lån på baggrund af regnskabsresultatet for 2025. Den samlede låneadgang kan endeligt opgøres til i alt 42,2 mio. kr. 

Kommunens låneadgang følger af lånebekendtgørelsen, som fastlægger hvilke anlægsudgifter der kan lånefinansieres. Den samlede låneramme er endelig, og opgjort således:

Energibesparende foranstaltninger
Udgiften omfatter energibesparende tiltag gennemført i 2025 på kommunens bygningsmasse, herunder udskiftning af ventilation på Solstrålen i Tarm, udskiftning af tag og murværk på Rødkløvervej 4 samt indeklimaforbedringer på Rækker Mølle skole som nogle af de større projekter i 2025.

Køb af landbrugsjord
I 2025 har kommunen købt en grund på cirka 29 hektar landbrugsjord til jordforsyningsområdet. Grunden ligger i forlængelse af erhvervsområdet i Videbæk, syd for Kongevejen og vest for Skjernvej.
Området skal være med til at fremme erhvervslivet i Videbæk.

Lån til betaling af ejendomsskat og lån vedrørende indefrysning af grundskyld
Opgaven med opkrævning af ejendomsskat og indefrysning af grundskyld er overgået til staten den 1. januar 2024, hvorfor tilgodehavendet forventes mindsket de kommende år. Nettoindfrielsen af disse lån skal fragå årets låneramme, hvorfor beløbet er negativt.

Havne
Det opgjorte beløb omfatter anlægsudgifter på kommunens egne havne for 13,1 mio. kr. Som kommunal selvstyrehavn, kan Hvide Sande Havns anlægsinvesteringer også indgå i beregningen af den kommunale låneramme, så længe de ikke selv har lånefinansieret til dem. Hvide Sande Havn har i 2025 haft anlægsudgifter for 12,4 mio. kr.

Bekendtgørelse nr. 1484 5. december 2024 (lånebekendtgørelsen).

Anvendelsen af lånrammen skal besluttes inden udløb af marts 2026. Et eventuelt lån skal optages inden udgangen af april 2026. Kommunen kan således ikke opspare ikke-udnyttet låneramme til et senere tidspunkt. Ikke-udnyttet låneramme kan heller ikke forlods reserveres til finansiering af fremtidige investeringer eller lejemål.

Den kommunale låneramme kan anvendes enten til optagelse af lån, eller til nedbringelse af deponeringer foretaget i forbindelse med kommunegarantier eller indgåede lejemål.

Ved behandling af den tilsvarende lånesag den 11. marts 2025, besluttede Byrådet at udnytte hele lånerammen og optage lån for i alt 36,2 mio. kr.

Administrationen anbefaler at hele lånerammen på 42,2 mio. kr. vedrørende regnskab 2025 udnyttes  til låneoptagelse. Anbefalingen skyldes dels, at lånoptagelsen er en forudsætning i budgettet og dels at kommunernes adgang til at optage lån er meget restriktiv. Som beskrevet ovenfor har kommunen aktuelt mulighed for at lånoptage på baggrund af afholdte udgifter i regnskab 2025. Dette skal besluttes i Byrådet senest i marts 2026, herefter bortfalder muligheden. Umiddelbart forventes udgifter med låneadgang at blive lavere i de kommende år. 

Belåningen i KommuneKredit anbefales med maksimal løbetid på 25 år og kan optages med nedenstående lånemuligheder. Lånemulighederne er listet i den rækkefølge som administrationen har  vurderet mest fordelagtigt. Det skal understreges at nedenstående rentesatser er et øjebliksbillede ultimo februar 2026. Den konkrete rentesats kan afvige på tidspunktet for lånoptagelsen.

1. KKcibor: variabelt forrentet lån, hvor renten består af den danske reference-rente, CIBOR, plus et fradrag. Renten er 1,88 plus et fradrag de kommende 5 år på 0,28 pct. dvs. renten er 1,60 pct. Efter 5 år indgås en ny aftale om renten. 
2. KKvar: Variabelt forrentet lån, der følger markedsrenten. Renten er 1,84 pct.
3. KKfast: Fastforrentet lån. Renten er 2,84 pct. p.a.

Inden optagelse af lånerammen 2025, er fordelingen af kommunens eksisterende lånemasse ved KommuneKredit 46 pct. fastforrentede lån og 54 pct. variabelt forrentede lån. Kommunens finansielle strategi har fastsat højst at have 75 pct. variabelt forrentede lån.

Den langfristede gæld udgør ved udgangen af 2025 i alt 983 mio. kr. og er sammensat som følger:

Ved udgangen af 2024 udgjorde gælden eksklusiv ældreboliger 15.314 kr. pr. indbygger, hvor landsgennemsnittet var på 11.840 kr. pr. indbygger.

I kommunens budget for 2026 er det forudsat, at der optages lån for 41,7 mio. kr. Dette beløb er udregnet på baggrund af forventede låneberettigede anlægsudgifter som afholdes i løbet af 2026.
I nærværende sag, hvor der træffes beslutning om eventuel låneoptagelse på baggrund af anlægsprojekter i 2025, udgør lånebeløbet der kan optages nu imidlertid 42,2 mio. kr. Den primære årsag ligger i at der via afholdte udgifter på havneområdet er en større låneadgang.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller at Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at

1. lånerammen 2025 udnyttes til optagelse lån i KommuneKredit på 42.178.553 kr. over 25 år
2. lånet optages som KKcibor med fast relation til 3-MDR-CIBOR i 5 år, hvor lånet tilrettes hvert 5. år med nye rentevilkår
3. der meddeles indtægtsbevilling på 42,2 mio. kr. til optagelse af nævnte lån finansieret med 41,7 mio. kr. af det afsatte budget og 0,5 mio. kr. af kassen.

Ingen bilag.

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler indstillingens punkt 1 og 3 godkendt. Vedrørende punkt 2 anbefaler udvalget, at lånet optages som et fastforrentet lån.

Kopier link til punktet  -   Print

4 : Orientering om kommunens restancer, ultimo 2025

Sagsnr: 15-034833

Økonomi- og Koordinationsudvalget orienteres med denne sag, om de krav som Ringkøbing-Skjern kommune har til inddrivelse hos Gældsstyrelsen pr. 31. december 2025.

Kommunale krav, der ikke betales rettidigt, bliver i henhold til lovgivningen overdraget til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, når betalingsfristen er overskredet, og den kommunale rykkerprocedure er afsluttet uden resultat. Restancerne ligger i Gældsstyrelsens gamle inddrivelsessystem, DMI (Debitor Motor Inddrivelse) som er under udfasning, og i Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem, PSRM (Public Sector Revenue Management).

Krav til inddrivelse hos Gældsstyrelsen er faldet med samlet 0,9 mio. kr. Det dækker over, at kravmassen i DMI er faldet med 3,5 mio. kr., mens det samlede beløb, som er sendt til inddrivelse via PSRM, er steget med 2,6 mio. kr. Udviklingen er forventet, da nye krav sendes til det nye system, PSRM.

Det samlede fald af restancer hos Gældsstyrelsen skyldes de forbedrede inddrivelsesmuligheder, der er fra PSRM gennem lønindeholdelse. Samtidig sker der fortsat inddrivelse af gæld, som ligger i DMI, hovedsageligt gennem modregning af overskydende skat.

Krav til inddrivelse i DMI er oplyst som summen af restancerne fratrukket den del, som kommunen kan få retur via statsrefusionen. Den samlede restance i DMI, uden fratrækning af statsrefusion, er 24,4 mio. kr.

Cirka 40 pct. af restancerne i DMI er renter og gebyrer. En stor andel af denne restancegruppe vil være uerholdelig. Det formodes at en relativ stor andel af kravene i DMI hos Gældsstyrelsen har en alder, hvor kravene er forældede, hvorfor de forventeligt skal afskrives. Retskraftsvurderingen af krav ligger hos Gældsstyrelsen, hvor tidshorisonten er ukendt. cirka 40 pct. af årets afgang i DMI er afskrivninger.

Lov om opkrævning og inddrivelse af visse restancer.

Ifølge oplysninger fra Gældsstyrelsen udgør den samlet restance for alle landets kommuner pr. 31. december 2025 5,6 mia. kr. mod 5,5 mia. kr. i 2024.

Ringkøbing-Skjern Kommunes andel af de samlede restancer udgør cirka 0,6 pct., og er mindre end den forventede andel. Forholdsmæssigt udgør Ringkøbing-Skjern kommune cirka 1 pct. af den totale kommunale økonomi i Danmark.

Gennemsnittet af krav oversendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen er cirka 57,2 mio. kr. pr. kommune.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Økonomi- og Koordinationsudvalget, at orienteringen tages til efterretning

Ingen bilag.

Taget til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

5 : Ringkøbing-Skjern Boligforening - Skema B for 12 almene boliger på Nyropsvej i Kloster

Sagsnr: 24-012703

Byrådet skal med denne sag tage stilling til godkendelse af skema B for opførelse af 12 almene familieboliger på Nyropsvej 4 i Kloster.

Ringkøbing-Skjern Boligforening har den 12. februar 2026 fremsendt ansøgning om byrådets godkendelse af skema B for pågældende projekt. Byrådet har på sit møde den 18. juni 2024, dagsordenspunkt 3, godkendt skema A.

Projektets anskaffelsessum budgetteres nu til 31,302 mio. kr. mod 29,223 mio. kr. ved ansøgningen til godkendelse af skema A. Der er ikke ændret i størrelsen eller i antallet af boliger. Ved godkendelse af ansøgningen påtager kommunen sig, at yde et grundkapitalindskud til boligforeningen på 3,756 mio. kr., hvilket er 0,249 mio. kr. mere end godkendt i forbindelse med skema A.

Huslejen for det første driftsår budgetteres til 987 kr. pr. m², svarende til:

• 106 m² bolig: 8.555 kr. pr. måned
• 115 m² bolig: 9.459 kr. pr. måned

Dette er en stigning på 5,7 pct. sammenlignet med det oprindeligt budgetterede huslejeniveau på 934 kr. pr. m². Hertil kommer forbrugsafgifter på skønnet 1.500 kr. pr. måned. 

Ejendommen er omfattet af kommunens varmeplan, som angiver at området forsynes med fjernvarme. Ejendommen er også beliggende i et område der er planlagt separatkloakering i henhold til kommunens spildevandsplan.

Byggeperioden forventes at være 14 måneder med forventet opstart 1. april 2026.

Almenboligloven.

Ved godkendelse af skema B, påtager kommunen sig at yde grundkapitalindskuddet til
boligforeningen. Herudover skal kommunen stille garanti for boligforeningens realkreditlån.

Grundkapitalindskuddet vil kunne dækkes af den samlede budgetramme.

Realkreditlån, der optages af almene boligorganisationer, påvirker ikke den kommunale låneramme. Som følge heraf vil kommunens garantistillelse overfor en del af lånet heller ikke have nogen indflydelse på kommunens generelle låne adgang.

Godkendelse af ansøgningen er en forudsætning for gennemførelsen af det planlagte byggeri.

Administrationen indstiller, at Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet at:

1. godkende skema B for opførelse af 12 almene familieboliger på Nyropsvej i Kloster
2. godkende den budgetterede månedlige husleje på 8.555 kr. for 106 m² og 9.459 kr. for 115 m²
3. godkende kommunalt grundkapitalindskud på 3,756 mio. kr.
4. godkende kommunal garantistillelse på 17,920 mio. kr.
5. endelig fastlæggelse af garantistillelse og lånebeløb sker i forbindelse med fremsendelse af skema C, idet skema C kan godkendes administrativt, såfremt det ligger indenfor rammerne af skema B

• RS Boligforening Afd. 55 Nyropsvej, Kloster - Ansøgning skema B
• RS Boligforening Afd. 55 Nyropsvej, Kloster - Skema B
• RS Boligforening Afd. 55 Nyropsvej, Kloster - Indikativ garantiberegning
• RS Boligforening Afd. 55 Nyropsvej, Kloster - Byggetilladelse
• RS Boligforening Afd. 55 Nyropsvej, Kloster - Risikobehæftede forhold, hovedprojekt
• RS Boligforening Afd. 55 Nyropsvej, Kloster - Delegeret bygherremodel
• RS Boligforening Afd. 55 Nyropsvej, Kloster - Totaløkonomiske vurderinger
• RS Boligforening Afd. 55 Nyropsvej, Kloster - Alle tegninger

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

6 : Bomidtvest - Skema C for 10 almene boliger på Lærkevej i Lem, Etape 2

Sagsnr: 22-023861

Byrådet skal med denne sag tage stilling til godkendelse af skema C for opførelse af 10 almene familieboliger på Lærkevej 10-28 i Lem.

Bomidtvest har den 2. februar 2026 fremsendt ansøgning om byrådets godkendelse af skema C for pågældende projekt. Byrådet godkendte skema B på sit møde den 20. februar 2025, dagsordenspunkt 2.

Det reviderede byggeregnskabet udviser en samlet anskaffelsessum på 22,732 mio. kr., og er fordelt således: 

Anskaffelsessummen er 70 tkr. mindre sammenlignet med skema B, så kommunens grundkapitalindskud og den kommunale garantistillelse holder sig inden for den bevilligede ramme i forbindelse med godkendelsen af Skema B.

Almenboligloven.

Ved godkendelsen af skema B, har kommunen påtaget sig sig at yde grundkapitalindskuddet til
boligforeningen. Herudover stiller kommunen garanti for boligforeningens realkreditlån. Skema C
viser følgende endelige beløb:

Realkreditlån, der optages af almene boligorganisationer, påvirker ikke den kommunale låneramme. Som følge heraf vil kommunens garantistillelse overfor en del af lånet heller ikke have nogen indflydelse på kommunens generelle låne adgang.

Godkendelse af ansøgningen vil være afgørende for afslutning af byggeriet.

1. godkende skema C for opførelse af 10 almene boliger på Lærkevej i Lem, etape 2
2. godkende det endelige kommunale grundkapitalindskud på 2,273 mio. kr.
3. godkende den endelige kommunale garantistillelse på 13,436 mio. kr.

• Bomidtvest Afd. 225 Lærkevej, Lem - Skema C
• Bomidtvest Afd. 225 Lærkevej, Lem - Revisionspåtegning Byggeregnskab
• Bomidtvest Afd. 225 Lærkevej, Lem - Revisionsprotokollat
• Bomidtvest Afd. 225 Lærkevej, Lem - Ledelsens Regnskabserklæring
• Bomidtvest Afd. 225 Lærkevej, Lem - Kommunal garantillelse

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

7 : Bomidtvest - Skema C for 34 almene boliger på Svinget/Nygade i Skjern

Sagsnr: 19-022493

Byrådet skal med denne sag tage stilling til godkendelse af skema C for opførelse af 34 almene familieboliger på Svinget/Nygade i Skjern.

Bomidtvest har den 15. januar 2026 fremsendt ansøgning om byrådets godkendelse af skema C for pågældende projekt. Byrådet godkendte skema B på sit møde den 20. juni 2023, dagsordenspunkt 3.

Det reviderede byggeregnskabet udviser en samlet anskaffelsessum på 75,262 mio. kr., og er fordelt således: 

Grund- og entrepriseudgifterne er blevet højere end forventet som følge af merudgifter til byggemodning af grunden. Omvendt er de samlede omkostninger reduceret, idet Bomidtvest har frafaldet deres byggesagshonorar for at sikre balance i byggeregnskabet. 

Anskaffelsessummen er 0,694 mio. kr. større sammenlignet med skema B, hvilket medfører at det kommunale grundkapitalindskud forhøjes med 69 tkr. Den kommunale garantistillelse falder med 407 tkr., da kommunen kun skal stille garanti for 66,58 pct. mod tidligere 67,20 pct. af realkreditlånet på 65,620 mio. kr.

Almenboligloven.

Ved godkendelsen af skema B, har kommunen påtaget sig sig at yde grundkapitalindskuddet til
boligforeningen. Herudover stiller kommunen garanti for boligforeningens realkreditlån. Skema C viser følgende endelige beløb:

Realkreditlån, der optages af almene boligorganisationer, påvirker ikke den kommunale låneramme. Som følge heraf vil kommunens garantistillelse overfor en del af lånet heller ikke have nogen indflydelse på kommunens generelle låne adgang.

Godkendelse af ansøgningen vil være afgørende for afslutning af byggeriet.

Administrationen indstiller, at Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet at:

1. godkende skema C for opførelse af 34 almene boliger på Svinget/Nygade i Skjern
2. godkende det kommunale grundkapitalindskud forhøjes med 69 tkr. til 7,526 mio. kr., og at merudgiften finansieres af budgetrammen til grundkapitalindskud
3. godkende den endelige kommunale garantistillelse på 43,690 mio. kr.

• Bomidtvest Afd. 96 Svinget/Nygade, Skjern - Skema C
• Bomidtvest Afd. 96 Svinget/Nygade, Skjern - Revisionspåtegning Byggeregnskab
• Bomidtvest Afd. 96 Svinget/Nygade, Skjern - Revisionsprotokollat
• Bomidtvest Afd. 96 Svinget/Nygade, Skjern - Ledelsens Regnskabserklæring
• Bomidtvest Afd. 96 Svinget/Nygade, Skjern - Kommunal garantistillelse

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

8 : Igangsætning af plangrundlag for område til centerformål ved Fresiavej 4 i Tim

Sagsnr: 26-001104

Kommunen har interesse i at etablere kontor for hjemmepleje og plejeklinik i den tidligere børnehave på Fresiavej 4 i Tim. Udvalget skal tage stilling til, om planlægningen skal igangsættes.

Formålet med planlægningen
Formålet med planlægningen er at sikre, at området fremadrettet kan anvendes til centerområde uden butikker men med mulighed for sundhedsinstitutioner, dag – og døgninstitutioner, kulturelle institutioner og offentlig administration. Herunder ønskes der konkret at anvende området til kontor og personaleforhold for hjemmeplejen samt behandlingsklinik for ældre borgere.

For at sikre en fleksibel anvendelse af området tilføjes desuden mulighed for kontor- og serviceerhverv samt åben-lav boligbebyggelse (parcelhus).

Baggrund

Ejendommen på Fresiavej 4 i Tim har hidtil været anvendt som børnehave. Kommunen har valgt at samle børnehave, skole og fritidsaktiviteter i den nordlige ende af byen. Dette har betydet at ejendommen på Fresiavej har stået uudnyttet siden 2023. 

Billede viser planområdet med den beliggende ejendom på Fresiavej 4 i Tim (hvide stripler)

Tim Hjemmepleje har i dag samme lokation som Tim Plejehjem. Størstedelen af hjemmeplejens lokaler fremstår utidssvarende og meget nedslidte og for små. I december 2023 blev det besluttet på Social- og Sundhedsudvalget at opdele den integrerede enhed i Tim.  

Det er Ringkøbing -Skjern kommune, som ejer den tidligere børnehave på Fresiavej 4. I samarbejde med Ejendomscentret i kommunen, er det vurderet muligt, at hjemmeplejen kan overtage den tidligere børnehave. Bygningen skal derfor bruges som en administrationsbygning, hvor hjemmeplejen holder til og kører ud fra. Samtidig etableres to klinikker til sår behandling og andre mindre skader, som borgere kan komme og  blive behandlet for. 

Det nuværende grønne område, som i dag fungerer som legeplads for børnehaven, forventes fremover at blive omdannet til parkeringsplads for hjemmeplejens ansatte. Samtidig ønskes det at bevare et grønt udtryk og et grønt areal.

Området

Ejendommen Fresiavej 4, Tim er beliggende i et eksisterende, fuldt udbygget boligområde i den sydvestlige del af Tim. Området er præget af parcelhusbebyggelse og udgør en del af lokalplanområdet 48bo012, som er udlagt til boligformål.

Området har adgang via mindre boligveje som Fresiavej, Vandværksvej og Grønnevej, som alle forbinder sig til Hovedgaden. Vejnettet er udbygget og området fremstår roligt og veletableret.

Den umiddelbare nærhed til Hovedgaden betyder god adgang til byens infrastruktur og mulige servicefunktioner, mens området selv har karakter af et roligt boligområde uden væsentlige støjkilder.

Planforhold

Den ønskede ændring er ikke i overensstemmelse med kommuneplanramme 48bo012, da området i dag udelukkende er udlagt til boligformål – herunder åben-lav bebyggelse. Derfor skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, hvor arealet indenfor det afgrænset planområdet ændres til et centerområde uden butikker. Ændringen giver mulighed for at at udvide anvendelsesmulighederne for at sikre fleksibilitet i forhold til bygningens fremtidige brug.

Projektområdet er omfattet af lokalplan 03.014. Herunder delområde III, som må anvendes til offentlige børne- og/eller vokseninstitutioner samt sådanne private institutioner af almennyttig karakter.

For at give mulighed for hjemmepleje skal anvendelsen for delområde III justeres, så området kan anvendes til offentlige formål i bredere forstand. I samme omgang tilrette anvendelsen, så der åbnes op for flere fremtidige anvendelser af bygningen, som f.eks. kontor, servicetilbud og lignende. Administrationen foreslår derfor at der udarbejdes et tillæg til lokalplanens delområde III.

Plangrundlaget består derfor af:

• Udarbejdelse af et tillæg lokalplanens delområde III med udvidede anvendelsesmuligheder.
• Udarbejdelse af et kommuneplantillæg, hvor rammen ændres til centerområde uden detailhandel og med bredere anvendelse.

Miljøvurdering

I forbindelse med planlægningen skal der gennemføres en screening af planforslaget.

Opmærksomhedspunkter
Administrationen har noteret følgende opmærksomhedspunkter for området:

Vej og parkeringsforhold
Indretningen af parkeringsarealet skal ske således at de eksisterende overkørsler anvendes og der tages højde for omkringliggende boliger.

Trafikmæssigt vil der være ca. 12 kørsler ud om morgen og 4 om eftermiddagen/aften. Der forventes ikke natkørsel af hjemmeplejens ansatte. Der vil være få kørsler om dagen i forbindelse med behandling på klinikerne. Det vurderes derfor at der ikke at komme mere trafik end ved den nuværende børnehaves aktivitet.

Planloven.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Kommunen har i deres budgetaftale 2025 afsat 9,3 millioner ekskl. moms til de fysiske rammer (ombygning og renovering) hos Tim hjemmepleje. Der er derfor midler til realisering af planlægningen.

Realisering af planlægningen vil give Ringkøbing-Skjern kommune en øget fleksibilitet i forhold til optimal anvendelse af bygningen.

Planen muliggør genanvendelse af en eksisterende bygning frem for nybyggeri. Det bidrager til at reducere ressourceforbrug og CO₂-udledning og understøtter kommunens mål om mere bæredygtig arealanvendelse.

Området udlægges til centerformål uden detailhandel, hvilket betyder, at planen ikke medfører øget butiksetablering eller påvirker den overordnede detailhandelsstruktur.

Flytningen giver hjemmeplejen bedre fysiske faciliteter og behandlingsmuligheder. Samtidig er placeringen tæt på eksisterende plejehjem. Derudover ligger bygningen centralt med gode vejforhold. 

Samlet set vurderes planen at have en positiv effekt ved at understøtte bæredygtig udvikling, fleksibel anvendelse og en hensigtsmæssig udnyttelse af eksisterende byområder. 

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget anbefaler Økonomi- og Koordinationsudvalget at godkende igangsætning af planlægningen for et område til centerformål uden detailhandel ved Fresiavej 4 i Tim. 

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

9 : Frigivelse af anlægsbudget 2026 - Ejendomscenteret

Sagsnr: 26-001763

Administrationen beder økonomi -og koordinationsudvalget indstille til Byrådet om bevilling og frigivelse af dele af Ejendomscenterets anlægsbudget for 2026.

I 2026 er Ejendomscenterets samlede anlægsbudget på 28,423 mio. kr. og i første omgang søges om frigivelse af 5,675 mio. kr.

Nedenstående tabel viser, hvordan anlægsbudgettet fordeler sig samt det beløb, der søges frigivet på de enkelte puljer.

Vedligeholdelsespuljen er afsat i Ejendomscenterets driftsbudget, og flyttes i forbindelse med frigivelsessagen til anlæg.

Tabel 1 i 1.000 kr.

Vedligeholdelsespulje - Drift

Puljen er i 2026 på 6.723 mio. kr.

Holmsland Skole - SFOlokaler

På Holmsland Skole har SFOens lokaler i nogle år været brugt af børnehaven, som i løbet foråret 2026 flytter i nybyggede lokaler i tilknytning til Skolen. SFO'ens lokaler skal i den forbindelse have renoveret alle overflader, som trænger efter at lokalerne har været brugt, som børnehave. Ejendomscenteret har budgettet med 0,8 mio. kr. til dette.

Enghaven - Udskiftning af gulve i gangarealer

På Enghaven i Skjern skal nogle af gulvene i gangarealerne skiftes da disse fremstår meget slidt. Det er budgettet til at koste 0,175 mio. kr.

Åstedparken - Maling og udskiftning af gulve i gangarealer

På Åstedparken skal væggene i gangarealerne males og gulvene skal udskiftes, da disse er meget slidt, og en del af gulvet er tidligere skiftet. Det er budgettet til at koste 0,6 mio. kr.

Arenaen, Ringkøbing-Skjern Kulturcenter - tribune 

I Arenaen er det nødvendigt at gennemføre undersøgelser af den ene tribune grundet sikkerhed. Dette skylde den ændrede adfærd siden etableringen af arenaen. Det vil blive gjort i forbindelse med Skjern Håndbolds hjemmekampe i februar måned.
Arbejdet indebærer rådgiver arbejde i form af sikkerhedsrapporter, samt eventuelle forslag til udbedringer.
Det forventes at koste 0,4 mio. kr.

Når undersøgelserne er foretaget og der eventuelt ligger forslag til udbedring, vil udvalget blive forelagt en ny sag på dette. Udbedringen forventes at kunne finansieres af vedligeholdelsespuljen.

Der resterer 4,7 mio. kr. i puljen, som frigives og prioriteres senere. 

Udbedring af Klimaskærm

Puljen er i 2026 på 4 mio. kr.

Rosengården - Facaderenovering

Murværket på Rosengården i Skjern skal renoveres og males. I 2026 skal murværket renoveres og i 2027 skal det males. Renoveringen forventes at koste 0,5 mio. kr. Malerarbejdet udføres i 2027, og forventes også at koste 0,5 mio. kr. og finansieres i 2027 af af puljen.

Spjald Børnehave - Rep. af vindspærre

Det er konstateret at der mangler vindspærre på en del af Spjald Børnehave. Det skal etableres, hvilket vil bidrage til et forbedret indeklima, samt at forlænge holdbarheden af klimaskærmen. Det er budgetteret til at koste 0,3 mio. kr.

Det resterer 3,2 mio. kr. i puljen, som frigives og prioriteres senere.

Vedligeholdelsespulje - Administrationsbygninger og D&U

Puljen er i 2026 på 1,5 mio. kr.

Stauning Skole - Renovering af faglokale

Hjemmekundskabslokalet på Stauning Skole, står i næsten original udgave og trænger til at blive renoveret. Projektet forventes at koste 1 mio. kr. med opstart i sommeren 2026.

Der resterer 0,5 mio. kr. i puljen, som frigives og prioriteres senere.

Klimapulje

Puljen er i 2026 på 2,5 mio. kr.

Lærkereden - Ventilation

På Lærkereden i Rækker Mølle er ventilationen ved at blive skiftet. Projektet er budgettet til at koste 1,1 mio. kr. Der er tidligere afsat 0,7 mio. kr. og der mangler derfor 0,4 mio. kr. Projektet er i gangsat og forventes afsluttet i foråret 2026.

Der resterer 2,1 mio. kr. i puljen, som frigives og prioriteres senere.

Offentligt toilet i Søndervig

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2026-2029, blev der i 2026 afsat 1,5 mio. kr. til etablering af et nyt toilet i Søndervig i forbindelse med etableringen af de nye P-pladser på Nyhavn. Projektet forventes at starte i foråret 2026.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at økonomi -og koordinationsudvalget oversender sagen til Byrådet med indstilling om,

1. at der flyttes 6,723 mio. kr. fra Ejendomscenterets driftsbudget til anlægsbudget
2. at der bevilges og frigives anlægsmidler på 5,675 mio. kr. til de foreslåede projekter beskrevet i sagsfremstillingen, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb som fremgår i tabel 1.

Ingen bilag.

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

10 : Henvendelse fra Danmarks Naturfredningsforening om fredningssag på Borris Skydeterræn

Sagsnr: 26-000880

Udvalget bedes tager stilling til om Ringkøbing-Skjern Kommune vil bakke op en kommende fredningssag af Borris Hede enten som medrejser eller ved at tilkendegive sin støtte til fredningen.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) ønsker at rejse en fredningssag for Borris Skydeterræn. Borris Skydeterræn er Danmarks største sammenhængende hedeområde på 4.750 ha.

Forsvarsministeriet og DN har indgået et samarbejde (bilag), hvor naturen i en række af Forsvarsministeriets skyde- og øvelsesterræner fredes i form af "hvilende fredninger". Det indebærer, at fredningen først indtræder, når Forsvarsministeriet afhænder arealerne. Der er ingen aktuelle planer hos Forsvaret om at afhænde øvelsespladsen.

Forsvarsministeriet og DN ønsker at invitere Ringkøbing-Skjern Kommune til at bakke om initiativet som enten medrejser af fredningssagen eller ved at give sin støtte til det. Som medrejser vil kommunen få medindflydelse på udformningen af fredningsbestemmelserne. Ved blot at støtte fredningen, vil det kræve, at kommunen tilkendegiver sin holdning over for fredningsnævnet i et høringsvar eller i forbindelse med et offentligt møde.

Forsvarsministeriet og DN har underskrevet den vedlagte hensigtserklæring om fælles indsats for at sikre værdifulde naturområder for eftertiden.

Fredningen vil udelukkende omfatte offentlige arealer under Forsvarsministeriet og er dermed erstatningsfri. Der skal udarbejdes fredningsbestemmelser, som vil regulere anvendelsen af Borris Skydeterræn for eftertiden. En fredning af hele Borris Skydeterræn vil indebære, at kommunen skal forholde sig til fredningsbestemmelserne, når disse træder i kraft, og vurdere om en konkret anvendelse strider mod fredningen. Ansøgninger om dispensation fra fredningsbestemmelserne behandles af fredningsnævnet, hvis kommunen vurderer, at det ansøgte kræver en dispensation.

Naturarealerne på Borris Hede er for nuværende omfattet af naturbeskyttelseslovens §3, som er en forbudsbestemmelse imod tilstandsændringer, samt omfattet af EU-beskyttelsen som Natura 2000 habitat- og fuglebeskyttelsesområde. En fredning kan ikke tilsidesætte EU-reglerne og skal være i overensstemmelse med Natura 2000 planerne for området. 

Fokus for fredningen vil være at bevare biodiversiteten og sikre adgangen for offentligheden til Borris Hede for eftertiden.

Bekendtgørelse om lov om naturbeskyttelse

Der vurderes ikke at være direkte økonomiske udgifter forbundet med fredningen af Borris Hede på kort sigt. På længere sigt kan kommunen få en faciliterende rolle i forhold til pleje af arealerne. Dette er ikke aktuelt, så længe Forsvaret ejer Borris Skydeterræn. 

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget tager stilling til om Ringkøbing-Skjern Kommune vil bakke op en kommende fredningssag af Borris Hede enten som medrejser eller ved at tilkendegive sin støtte til fredningen, og anbefaler det til Økonomi- og Koordinationsudvalget. 

Klima-, Miljø- og Naturudvalget 03-02-2026
Et flertal i Klima-, Miljø- og Naturudvalget anbefaler ikke at bakke op om en hvilende fredning.
Maria Kjærgaard og Marie Kamp From ønskede at bakke op om en hvilende fredning.

• Invitation til samarbejde
• Hensigtserklæring om sovende fredninger på Forsvarets arealer, underskrevet

Økonomi- og Koordinationsudvalget godkendte anbefaling fra flertallet i Klima-, Miljø- og Naturudvalget. Niels Kristian Larsen ønskede at bakke op om en hvilende fredning.

Kopier link til punktet  -   Print

11 : Frigivelse af rådighedsbeløb til færdiggørelse af etape 1 vedrørende samling af Hvide Sande Skoles afdelinger

Sagsnr: 15-035943

Hvide Sande Skole er opdelt på to matrikler med en afdeling på Skolevej og en afdeling på Gytjevej. Som følge af faldende elevtal er det i dag muligt at samle alle eleverne på Skolevej. Byrådet har til det formål godkendt, at der gennemføres et anlægsprojekt på skolen opdelt i to etaper med henblik på at tilpasse og renovere bygningsmassen. Der søges om frigivelse af rådighedsbeløb til afslutning af etape 1.

Til samling af afdelingerne på Hvide Sande Skole og til renovering af faglokaler mv. er afsat et samlet
rådighedsbeløb på 28,689 mio. kr. - heraf dog 14,6 mio. kr. i 2029 til etape 2. Til etape 1 er afsat 14,089 mio. kr., hvoraf der i marts 2025 blev frigivet 4 mio. kr.

I 1. etape er der fokus på at sikre, at de nødvendige faciliteter på Afdeling Skolevej er på plads, når
eleverne fra Afdeling Fjordskolen overflyttes – herunder ikke mindst en velfungerende SFO-afdeling
med tilhørende udearealer + nogle mindre arbejder på skolen. Det gælder f.eks. arbejder vedrørende
personaletoiletter, gangarealer, lærerforberedelse, en åbning mellem musiklokalet og
gymnastiklokalet samt renovering i stueetagen i området ved 9. kl., ankomstareal og mødelokaler.
I 2. etape vil anlægsmidlerne primært blive anvendt til en gennemgribende renovering af faglokaler
mv.

Udbuddet af entreprisen for den resterende del af etape 1, nye lokaler til SFO, er nu gennemført, derfor anmodes hermed om frigivelse af det resterende rådighedsbeløb, dvs. 10,089 mio. kr. for etape 1.

Selve byggearbejdet inkl. udearealer for både skole og SFO, hvor der også foreligger godkendte tilbud, forventes igangsat april/maj 2026, afhængigt af byggetilladelse. Projektet afsluttes i år med indflytning i efteråret 2026.

Ingen bemærkninger.

Viden og Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Se sagsfremstillingen.

Administrationen anbefaler, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der gives en anlægsbevilling på 10,089 mio. kr. til projektet på Hvide Sande Skole finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til etape 1.

Ingen bilag.

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

12 : Udmøntning af finanslovsaftale 2026 om flere midler til dagtilbudsområdet

Sagsnr: 26-001527

Med finanslovsaftalen for 2026 udmøntes 14,3 mio. kr. til Ringkøbing-Skjern Kommune vedrørende flere midler til dagtilbudsområdet. På den baggrund skal Byrådet træffe beslutning om, hvordan midlerne skal udmøntes konkret på dagtilbudsområdet for 2026.

Regeringen og Det Konservative Folkeparti har med "Aftale om finansloven for 2026" afsat midler til dagtilbudsområdet, hvoraf der udmøntes 1,7 mia. kr. i 2026 til kommunerne. I 2026 udmøntes midlerne til de enkelte kommuner ud fra den forholdsmæssige andel af børn (0-5 årige). For Ringkøbing-Skjern Kommune udgør det 14,3 mio. kr. for 2026.

Aftalen indebærer, at der med virkning fra 1. januar 2027 ændres på opgørelsesmetoden for minimumsnormeringer ligesom loftet for forældrebetalingen nedsættes. Der er tale om at:

• Ledere udgår helt af opgørelsen af minimumsnormeringer (hvor de i dag indgår med 85 pct. af deres timetal). Udgiften til ledelse indgår fortsat i beregningsgrundlaget for forældrebetalingen.
• Den maksimale forældrebetalingsandel af udgifterne på området (kaldet egenbetaling) nedsættes fra 25 pct. til 21,3 pct.

Fra 2027 vil der skulle tilføres yderligere kommunale midler til området. Gabet mellem midler fra staten og de faktiske udgifter til overholdelse af de nye lovkrav vil forventeligt udgøre ca. 5 mio. kr. for Ringkøbing-Skjern Kommune. Den manglende finansiering på området fra 2027 og frem skal håndteres i forbindelse med budgetlægningen for Budget 2027-2030, idet der vil være en DUT-forhandling i foråret 2026 med henblik på en øget finansiering til kommunerne.

Som det fremgår af vedhæftede bilag, har regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) indgået aftale om, at midlerne i 2026 dels anvendes på dagtilbudsområdet til at ansætte mere pædagogisk personale som indfasning frem mod lovkravet fra 2027, og dels at forældrebetalingen i videst muligt omfang bliver sat ned i 2026.

Konkret foreslås, at lovkravet indfases fra 1. maj 2026 for så vidt angår udvidelsen af normeringen. Dette er muligt, indenfor den nuværende finansiering. Enhedernes personalenormering skal udvides med 20,4 flere fuldtidsansatte pædagogisk personaler (helårsvirkning) for at kompensere for, at lederne ikke indgår i opgørelsen af minimumsnormeringer fra 2027. Det svarer til en årlig udgift på 10,4 mio. kr. I 2026 vil udgiften være 6,9 mio. kr., forudsat at den indfases fra 1. maj 2026.  

Den resterende DUT-kompensation i 2026 kan anvendes til at nedsætte forældrebetalingen, så den fremover kun udgør 21,3 pct. af udgifterne. Imidlertid betyder en nedsættelse af kommunens takst, at søskende- og fripladstilskuddet nedsættes, for så vidt det drejer sig om børn i private institutioner eller private pasningsordninger. Disse tilskud beregnes nemlig som andele af den kommunale takst. Når den falder, falder tilskuddet også. Da dette er til ugunst for forældrene gælder der en 3-måneders varslingsregel for takstændringer. Nærværende sag forventes behandlet i Byrådet i marts måned og da juli er en betalingsfri måned, foreslås takstændringen at træde i kraft pr. 1. august 2026.

Mindreindtægten i 2026 herved vil være 2,6 mio. kr.

Taksterne vil herefter være:

Ovenstående indebærer en afledt konsekvens i form af øget driftstilskud til de private institutioner, som både giver dem mulighed for at løfte deres normering tilsvarende fra 1. maj, ligesom de kompenseres for takstnedsættelsen fra 1. august. Udgiften hertil er 2,3 mio. kr. i 2026.

Der henvises til vedhæftede brev fra Børne- og Undervisningsministeren, hvoraf essensen er indarbejdet i sagsfremstillingen.    

Ringkøbing-Skjern Kommune tilføres 14,3 mio. kr. i 2026 svarende til kommunens forholdsmæssige andel af 0-5 årige på landsplan. Det er forventningen, at fordelingen fra 2027 i stedet sker efter den vanlige DUT-fordelingsnøgle, hvorefter finansieringen fra staten bliver lidt højere end i 2026.

Tabellen nedenfor viser forventede udgifter inklusiv afledte konsekvenser på søskenderabat m.m.

Udgifter og finansiering

Udgiften til forøgelse af personalenormeringen på varigt 10,4 mio. kr. vedrører 20,4 fuldtidsstillinger, beregnet ud fra nuværende budgetforudsætninger i forholdet mellem pædagoger og medhjælpere. 

Det er mellem regeringen og KL aftalt, at midlerne i 2026 skal bruges på dagtilbudsområdet, men at lovgivningen først træder i kraft i 2027 og at der forinden sker en DUT-forhandling, som tager afsæt i de konkrete kommunale mer- og mindreudgifter som følge af lovændringen.

Med den øgede normering bliver der mere pædagogisk personale på stuerne samtidig med at der sikres mere tid til ledelse.

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomi- og koordinationsudvalget og Byrådet med indstilling om at

1. normeringen i daginstitutionerne forøges med 20,4 fuldtidsstilling fra maj 2026.
2. forældrebetalingsandelen fra august 2026 fastsættes til 21,3 pct. på vuggestue, dagpleje og børnehave med de deraf følgende takster.
3. de afledte konsekvenser for private dagtilbud godkendes
4. der afsættes 14,3 mio. kr. i 2026 og frem under Børne- og Familieudvalget til finansiering af udvidelsen finansieret af tilsvarende indtægtsbevilling af bloktilskud i 2026 under Økonomi- og Koordinationsudvalgets finansielle poster, mens finansieringen for så vidt 2027 og frem oversendes til budgetdrøftelserne.

• Brev til kommunerne om dagtilbud - ej webtilgængelig

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

13 : Godkendelse af den generiske horisontal samarbejdsaftale vedr. patientrettet forebyggelse med Region Midtjylland

Sagsnr: 26-000188

Horisontal samarbejdsaftale om patientrettet forebyggelse:

Den 1. januar 2027 overgår udvalgte kommunale sundhedsopgaver til regionalt myndigheds- og finansieringsansvar som led i sundhedsreformen.

Regionsrådet i Region Midtjylland besluttede 17. december 2025 anbefalinger til den regionale administration for rammerne hertil.

Den 10. december 2025 drøftede Social- og Sundhedsudvalget perspektiver forud for administrative bilaterale forhandlingsdialoger i foråret 2026.

Udvalget godkendte indstillingen fra administrationen:

At der arbejdes videre med regionens ønske om en horisontal samarbejdsaftale (kommunal drift) på den patientrettede forebyggelse.

Der lægges op til at forhandle med kommunerne om mulighed for at indgå horisontal samarbejder på den patientrettede forebyggelse. De horisontale aftaler evalueres efter 3. år.

Alternativt vil kommunerne blive anmodet om at forsætte driften af opgaven i en toårig periode jf. overgangslovens § 5,3. Regionen vil desuden videre frem udvikle en samarbejdsmodel, der entydigt forankrer et hospitalsansvar for den patientrettede forebyggelse samt igangsætte et arbejde som sikrer at forebyggelse er en integreret del af regionens opgaveløsning.

Den 1. april 2026 er der frist for beslutning om fortsat kommunal involvering i driften via ”horisontale samarbejder”.

Region Midtjylland har udarbejdet et oplæg til en generisk horisontal samarbejdsaftale om patientrettet forebyggelse, som dannede udgangspunkt for den administrative forhandling med Ringkøbing Skjern kommune d. 26.01.26.

På den baggrund fremlægger administrationen oplæg til godkendelse af den horisontale samarbejdsaftale om patientrettet forebyggelse i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Sagen behandles på udvalgsmøde i Ældre- og Sundhedsudvalget den 18. februar 2026, den 09. marts 2026 og i Økonomi- og Koordinationsudvalget den 02. marts 2026, inden fremsendelse til beslutning i Byrådet den 17. marts 2026.

Oplæg til godkendelse af den horisontale samarbejdsaftale om patientrettet forebyggelse i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Administrationens oplæg tager udgangspunkt i den generiske horisontal samarbejdsaftale om patientrettet forebyggelse samt tidligere politiske drøftelser/tilkendegivelser i Ringkøbing-Skjern Kommune på Social- og Sundhedsudvalgsmøder i efteråret 2025, samt politiske drøftelser blandt kommunerne i sundhedsråd Vestjyllands område. Oplægget baseres også på faglig vurdering om muligheder og opmærksomhedspunkter, som tidligere har været drøftet både politisk og i MED-organisationen (et samarbejdsorgan til at sikre medindflydelse og medbestemmelse for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter).

De tidligere drøftelser kan opsummeres til en række præmisser, der foreslås at blive retningsgivende for det videre forløb og fortsatte samarbejde omkring opgaverne efter 1. januar 2027:

• Fælles ansvar for at sikre de gode borgerforløb: Det er afgørende, at der fastholdes og videreudvikles et stærkt og tæt samarbejde mellem hospital, kommunale tilbud og indsatser, almen praksis, civilsamfund mv., hvor man i fællesskab finder de gode nye løsninger for borgerne.
• Lokal forankring: Det er afgørende, at de nuværende tilbud fastholdes, drives og videreudvikles lokalt i kommunen.
• Fleksibelt samarbejde i hverdagen: Det er afgørende, at det nuværende sammenspil mellem de funktioner og medarbejdere, som flytter til regionen og medarbejderne på det kommunale ældre- og sundhedsområde, fortsat kan fungere smidigt og fleksibelt.

I det følgende beskrives oplæg for den patientrettet forebyggelse.

Den patientrettede og borgerrettede forebyggelse er i dag tæt integreret og i øvrigt i tæt sammenhæng til øvrige genoptræningsindsatser. Derfor vurderer administrationen overordnet, at man med et horisontalt decentralt samarbejde vil kunne udvikle en fremadrettet model som vil sikre et tværsektorielt sammenspil lokalt i de enkelte sundhedsrådsområder. Derfor anbefales det, at Ringkøbing-Skjern Kommune indgår i den generiske horisontal samarbejdsmodel med Region Midtjylland.

Dette forventes at kunne give både større tryghed omkring opgaver og for medarbejdere og ledelse bedre tid til drøftelser om den fremtidige opgave. Aftalen har ingen tidsafgrænsning og det er beskrevet at aftalerne skal evalueres efter tre år. At der ikke er nogen tidsafgrænsning, ser administrationen som positivt og vil gerne betone, at denne evaluering og aftale om det videre forløb frem sker lokalt i sundhedsrådene. 

Administrationen er positivt indstillet for at indgå en horisontal samarbejdsaftale med det formål om at understøtte at begge parter tilbyder en sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb for borgere med behov for forebyggende sundhedsindsatser. Samt at styrke egenomsorg og livskvalitet, forebygge forværring og reducerer behovet for sygehusbehandling

Administrationen er opmærksom at indgåelse af aftalen forudsætter at opgaveansvar, kapacitet og økonomi hænger sammen. Kommende nye krav og udvidelser f.eks. pakkeforløb for mennesker med kronisk sygdom fuldt ud finansieres af regionen. Derudover at dokumentations- og registreringskrav er klare, proportionale og finansierede.

Videre proces

Aftalen behandles i Sundhedsråd Vestjylland d. 04.02.26. og godkendelsen er under forudsætning at Regionsrådet godkender aftalen d. 25.02.26.

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Administrationen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget anbefaler Økonomi- og Koordinationsudvalg og Byrådet:

At tiltræde den horisontale samarbejdsaftale om patientrettet forebyggelse med udgangspunkt i, at evaluering af aftalerne sker efter 3 år og det videre fremadrettede samarbejde aftales decentralt i sundhedsråd Vestjyllands område og med forebehold for de nærmere detaljer i aftalen.

• Samarbejdsaftale Ringkøbing-Skjern Kommune
• Bilag 2 - Ringkøbing-Skjern Kommune

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

14 : Fordeling og valg af valgstyrere og tilforordnede vælgere på partier i byrådsperioden 2026-2029

Sagsnr: 26-002744

Administrationen har til brug for afholdelse af valg og afstemninger i indeværende byrådsperiode
2026-2029 beregnet en fordeling af antal af valgstyrere og tilforordnede vælger mellem byrådspartierne.

Beregningen er i overensstemmelse med valglovene foretaget som et forholdstalsvalg efter den
d'Hondtske metode på baggrund af det antal mandater, byrådspartierne opnåede ved
kommunalvalget i november 2025.

Ifølge valglovene skal byrådet for hvert afstemningssted udpege mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at
forestå afstemningen og stemmeoptællingen på hvert enkelt afstemningssted. Derudover skal
byrådet udpege det antal tilforordnede vælgere som er nødvendigt til at bistå valgstyrerne, dog
mindst én tilforordnede vælger pr. afstemningssted.

Byrådet godkendte på dets møde den 12. december 2023 en ny struktur for afstemningssteder med
18 afstemningssteder.

Indarbejdet i beslutningen var ensartede kriterier for bemandingen af afstemningsstederne:

• Lavest muligt antal valgstyrere for at give plads til tilforordnede vælgere. Ligelig fordeling af politisk udpegede og frivillige tilforordnede vælgere (min. en politisk pr. valgsted)(se nedenfor).
• Generel personalenormering: 300 vælgere pr. valgstyrer/tilforordnende/adm. personale.
• Én ekstra stemmetæller pr. 300 vælgere. Ligelig fordeling af administrative og frivillige stemmetællere (se nedenfor).
• Ét valgbord pr. 2500 vælgere med to adm. medarbejdere pr. valgbord.

I 2023 besluttede byrådet at inddrage borgere i valgafviklingen som stemmetællere, og i 2025 besluttede byrådet at udvide ordningen til, at borgere også kunne tilmelde sig som tilforordnede vælgere. Baseret på en løbende evaluering er der gradvist åbnet op for flere frivillige tilmeldinger, således at der nu er en tilstræbt ligelig fordeling af politiske og frivillige tilforordnede vælgere samt administrative og frivillige stemmetællere. 

Der skal derfor fremover fordeles 90 valgstyrere, heraf 18 valgstyreformænd, og 29 tilforordnede vælgere mellem partierne på de 18 afstemningssteder i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Fordelingen af valgstyreformænd blandt byrådets partier sker tilsvarende i overensstemmelse
med valglovene ved et forholdstalsvalg efter den d'Hondtske metode.

Fordelingen ser herefter således ud:

Valglovgivningen giver mulighed for, at partier, der ikke er repræsenteret i byrådet, kan stille med tilforordnede vælgere. I 2029 til det kommende byråds- og regionsrådsvalg vil administrationen fremlægge forslag om, at partier, der stiller op til byrådsvalget, men ikke er repræsenteret i byrådet, også får mulighed for at stille med tilforordnede vælgere. 

Med baggrund i ovenstående fordeling blandt partierne, har administrationen udarbejdet forslag
til fordelingen på partierne på de 18 valgsteder, samt forslag til hvilket parti, der har
formandsposten på det enkelte valgsted - vedlagt som bilag.

Brevstemmemodtagning på plejecentre og i private hjem.

Af valglovene fremgår, at brevstemmer afgives til 2 stemmemodtagere, der er udpeget blandt de kommunalt ansatte eller de tilforordnede vælgere. Byrådet godkendte på dets møde den 7. oktober 2025 en revideret praksis, hvori at begge stemmemodtagere fremover kan være kommunalt ansatte, samt, at partierne fortsat forespørges om udpegninger til rollen som brevstemmemodtagere, men at
der kan suppleres med kommunalt ansatte efter behov.

Lovbekendtgørelse nr. 4 af 8. januar 2024 om valg til Folketinget.
Lovbekendtgørelse nr. 6 af 8. januar 2024 om kommunale og regionale valg.
Lovbekendtgørelse nr. 5 af 8. januar 2024 om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet.

Det ydes diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere. Diætsatsen udgør i 2026-niveau 920 kr.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet:

1. At beslutte fordeling af valgstyrerne, tilforordnede vælgere og valgstyreformænd blandt
   partierne.
2. At godkende, at hvert parti selv udpeger en brevstemmemodtager på plejecentre og i private hjem.
3. At bemyndige borgmesteren til at godkende
   • forslag til valg af valgstyrer, tilforordnede vælgere og valgstyreformænd på baggrund af indstillinger fra de politiske partier.
   • de administrative medarbejdere, der skal bruges på de enkelte valgsteder, samt til optælling og opgørelse af valget på valgaftenen og fintællingen dagen efter.
   • de borgere, der tilmelder sig som hhv. tilforordnede vælgere eller stemmetæller
   • brevstemmemodtagere fra hhv. partier og kommunalt ansat personale.

• Fordeling af valgstyrere og tilforordnede vælgere med borgere 2025

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

15 LUKKET PUNKT: Ejendomssag

Sagsnr: 25-012493

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

16 : Gensidig orientering

Sagsnr:

• 2026-03-02 sag 5-6-7 Almene boliger

Orientering fandt sted.

Kopier link til punktet  -   Print

17 : Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.