Referat: 22. januar 2026 kl. 08:00
Deltagere
- Marcus Juul Grønbæk
- Niels Rasmussen
- Linda Nielsen
- Vivi Altenburg
- Jens Erik Damgaard
Referat
- Godkendelse af dagsorden
- Introduktion til udvalgsarbejdet
- Forretningsorden for Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget
- Budgetopfølgning 2026 - Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget
- Nedsættelse af loft på egenbetaling - Madservice
- Mandat til det videre forhandlingsforløb om opgaveoverdragelse i regi af Sundhedsreform
- Gensidige orienteringer
- Frivilligrådet
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1 : Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningDagsordenen blev godkendt.
Kopier link til punktet - Print
2 : Introduktion til udvalgsarbejdet
Sagsnr: 25-028082
SagsfremstillingSocial-, Psykiatri- og Handicapudvalget introduceres til arbejdet i udvalget, herunder:
1. Præsentation af forventninger til udvalgsarbejdet
Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget tager en "bordet rundt", hvor udvalgsmedlemmerne tilkendegiver politiske mærkesager og forventninger til udvalgsarbejdet og til samarbejdet.
2. Fremlæggelse af introduktionsforløb for det første halve år i udvalget, herunder:
- Hvordan er et dagsordenspunkt bygget op?
- Hvordan forbereder man et dagsordenspunkt?
- Åbne og lukkede dagsordenspunkter, herunder inhabilitet
- Sammenhæng til temamøder og dialogmøder
3. Administrationen giver en kort introduktion til Social-, Psykiatri- og Handicapudvalgets område, herunder:
- Udvalgets opgaver jf. styrelsesvedtægten
- Introduktion til Handicaprådet og Frivilligrådet
- Organisationsplan og tilbud i Handicap og Psykiatri
- Budget for Handicap og Psykiatri
4. Drøftelse af oplæg til mødekalender
Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget drøfter oplægget til mødekalender, herunder drøftelse af eventuel yderligere mødeaktivitet - for eksempel institutionsbesøg eller temamøder.
5. Borgerhenvendelser og pressehåndtering.
6. Introduktion til udvalgets budget og økonomi
- Præsentation af økonomiske udfordringer på fagområderne
- Benchmark
- Nøgletal på udvalgets område, herunder fremtidig demografi
- Handicap og Psykiatris faktaapport
Ingen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget:
- drøfter forventninger til udvalgsarbejdet,
- drøfter og godkender oplæg til introduktionsforløb for det første halve år i udvalget,
- drøfter og godkender oplæg til mødeplaceringer og datoer for tema- og dialogmøder,
- tager introduktionen til udvalgets område til efterretning.
- Introduktionsforløb for Social- og Sundhedsudvalget 2026
- Ringkøbing-Skjern Kommunes styrelsesvedtægt
- Mødekalender 2026
- Mødeplan for Social- Psykiatri og Handicapudvalget 2026
Administrationens indstilling godkendes.
Det blev aftalt, at udvalget gerne vil besøge alle tilbud i fagområdet, og at der fremlægges en plan for det.
Kopier link til punktet - Print
3 : Forretningsorden for Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget
Sagsnr: 25-026833
SagsfremstillingI medfør af styrelseslovens § 20, stk. 3, fastsætter udvalgene selv deres forretningsorden.
Forretningsordenen beskriver blandt andet reglerne for, hvordan møder afvikles, regler om forberedelse, indkaldelse og afholdelse af udvalgets møder. Forretningsordenen beskriver ligeledes, hvordan beslutninger træffes. Herudover beskriver forretningsordenen også regler om habilitet og tavshedspligt.
Ændringer i eller tillæg til forretningsordenen kræver vedtagelse i to på hinanden følgende ordinære møder.
Bemærkninger til udkastet
I forhold til den tidligere forretningsorden for udvalget adskiller udkastet sig på følgende punkter:
- § 5 - mødeledelse: Den nye § 5 fastsætter, at udvalgsformanden kan fravige dagsordenens rækkefølge, og at udvalget – hvis ét medlem ønsker det – kan kræve afstemning herom. Det præciseres også, at der ved mødets begyndelse kan anmodes om overflytning af punkter mellem den åbne og lukkede del af dagsordenen. Bestemmelsen svarer til formuleringen i normalforretningsordenen.
§ 9, stk. 3 - undtagelsesvis virtuel deltagelse: Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, der giver mulighed for virtuel deltagelse i udvalgsmøder, når et medlem er forhindret i fysisk fremmøde. Det vil fremgå af beslutningsprotokollen, hvis et medlem deltager virtuelt.
§ 10 – præcisering om standsningsret: I udkastet er det præciseret, at hvis et udvalg har pligt til at træffe afgørelse i en sag i henhold til lovgivningen, kan sagen ikke indbringes for Byrådet gennem standsningsretten. Denne præcisering er allerede fastlagt i styrelsesloven og er medtaget af hensyn til læserens forståelse.
Ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at udvalget sender sagen videre til udvalgets næstkommende møde med henblik på vedtagelse.
BilagBeslutningOversendes til andenbehandling på næstkommende møde med den tilføjelse under § 9 stk. 3, at virtuel deltagelse i et udvalgsmøde aftales med formanden forud for mødet.
Fraværende- Niels Rasmussen ()
Kopier link til punktet - Print
4 : Budgetopfølgning 2026 - Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget
Sagsnr: 25-027596
SagsfremstillingAdministrationen har udarbejdet budgetopfølgning for 2026 til orientering.
På de centrale budgetområder er der budgetændringer for 24,8 mio. kr. til budget 2026 jf. bilaget.
Aktuel prognose for 2026 viser et forventet merforbrug på 9 mio. kr. Der gøres opmærksom på,
at budgetopfølgningen er udarbejdet på et tidligt tidspunkt. Fagområderne er beskrevet nedenfor.
Handicap og Psykiatri (merforbrug på 9 mio. kr.)
Budget 2026 er udvidet med 20 mio. kr. Denne udvidelse skyldes øget tilgang fra behandlingspsykiatrien, nogle borgere med hjerneskade er kommet i botilbud og ellers er der øget støttebehov til nogle egne borgere i botilbud.
Handicap og Psykiatri har et nyt udgiftsbehov, som resulterer i et forventet merforbrug på 9 mio. kr. under forudsætning af, at man opnår de politisk vedtagne initiativer til at nedbringe merforbruget.
Udviklingen i udgiftsbehovet skyldes primært:
- Ukendt tilgang af borgere til botilbud
- Kendte borgere, som endnu ikke har fået tildelt et botilbud mm., er vurderet højere i disponering
- Ændret støttebehov hos kendte borgere (revisitering er netto blevet højere)
- Tilgang af borgere med ordningen Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)
I øvrigt oplyses, at der ikke er disponeret med ukendt til- eller afgang, og at der i ovenstående resultat er taget højde for statsrefusionen for særligt dyre borgere, når nu støttebehovet stiger.
Der er iværksat en række initiativer for at reducere merforbruget, herunder sænkning af serviceniveauet, bedre sammenhæng mellem bestilling og indsats i egne tilbud, en reduktion i brugen af regionale tilbud. Desuden er der indarbejdet budgetreduktioner, som omhandler brug af fællesvikarkorps og reduktion af licenserne til Office pakken. Disse initiativer forventes samlet at reducere merforbruget til 9 mio. kr. Værdien af initiativerne udgør 6 mio. kr., som der skal arbejdes for at opnå gennem 2026.
Vurderingen af resultatet for 2026 er bedste bud på nuværende tidspunkt, og det bemærkes i den forbindelse, at takststigninger for køb i andre kommuner, regioner og private er baseret på KL's pris- og lønudvikling, idet de konkrete takster endnu ikke er kendte for administrationen. Ligeledes er det et område, hvor ændringer i relation til få borgere kan have stor økonomisk konsekvens.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiUdvalgets økonomi er fordelt på henholdsvis centrale områder, hvor der i udgangspunktet ikke er adgang til overførsel af mere eller mindreforbrug mellem årene, og decentrale områder (enheder), som har overførselsadgang mellem årene.
Ovenstående budgetopfølgning er behæftet med en vis usikkerhed, da opfølgningen er foretaget på så tidligt et tidspunkt, og derfor skal betragtes som et øjebliksbillede af fagområdernes økonomi.
Decentral økonomi
For det decentrale område er der ikke på nuværende tidspunkt et fyldestgørende overblik over det forventede resultat for 2026.
På udvalgsmødet i november blev forventningen til den decentral økonomi præsenteret. Der er ikke ændringer til forventning til resultatet, som er:
- Handicap og Psykiatri forventer et samlet merforbrug i 2025 på 0,9 mio. kr.
Administrationen fortsætter arbejdet med at komme i budgetbalance i 2026.
Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget
- tager budgetopfølgningen til efterretning samt
- beder administrationen om at komme med forslag til minimering af merforbruget til næste udvalgsmøde
Administrationens indstilling godkendes.
Fraværende- Niels Rasmussen ()
Kopier link til punktet - Print
5 : Nedsættelse af loft på egenbetaling - Madservice
Sagsnr: 25-027096
SagsfremstillingSocial-, Psykiatri- og Handicapudvalget orienteres om reduktionen af loftet for egenbetalingen for én portion varm mad.
Baggrund for ændringen
Folketinget har som led i finansloven for 2026 vedtaget nye regler for madservice til hjemmeboende borgere i korterevarende tilbuds bostøtteenheder. Det betyder, at der fra 1. januar 2026 indføres et nyt loft for egenbetaling på maksimalt 50 kr. pr. hovedret. Til sammenligning var loftet i 2025 på 63 kr., hvilket svarer til en reduktion på 13 kr. pr. hovedret.
Betydning for borgere og leverandører
For hjemmeboende borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune vil ændringen betyde, at de fra 1. januar 2026 vil blive opkrævet 50 kr. pr. hovedret – uanset valg af godkendt leverandør. Desuden skal borgerne være visiteret til madservice. Borgere, der i dag køber mad i de uvisiterede caféer i Handicap og Psykiatri, skal købe maden til markedspris, da caféen ikke er godkendt som leverandør af madservice.
For kommunens leverandører af madservice, herunder Åkanden og privat leverandør, vil reduktionen medføre et indtægtstab, som der skal kompenseres for.
Økonomiske konsekvenser og kompensation
På landsplan er der i finansloven afsat 200 mio. kr. årligt til at dække kommunernes merudgifter som følge af det ændrede betalingsloft. Ringkøbing-Skjern Kommunes andel er beregnet til 1,85 mio. kr. fra 2026 og frem.
Bevillingen til indtægtsnedgangen vedrører Ældre- og Sundhedsudvalget, hvor kommunens produktion er placeret under Åkanden. Leverandøren af madservice afregner direkte med hjemmeboende borgere.
Lovgrundlag og juridisk vurderingBekendtgørelse nr. 1567 om betaling for generelle tilbud, dele af helhedspleje, madlevering og madordning gældende pr. 1. januar 2026.
Bekendtgørelse nr. 1719 om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter §§ 79, 83, 83 b og 84 i lov om social service gældende pr. 1. januar 2026.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingMed nedsættelsen af loftet på egenbetalingen har administrationen en forventning om, at flere borgere vil købe mad hos private eller kommunale leverandører. Der er ligeledes en forventning om, at nogle borgere vil kunne få en almen bedre tilstand grundet en mere korrekt ernæring.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget tager sagsfremstillingen til orientering.
BilagIngen bilag.
BeslutningOrienteringen tages til efterretning.
Fraværende- Niels Rasmussen ()
Kopier link til punktet - Print
6 : Mandat til det videre forhandlingsforløb om opgaveoverdragelse i regi af Sundhedsreform
Sagsnr: 26-000185
SagsfremstillingDen 1. januar 2027 overgår udvalgte kommunale sundhedsopgaver til regionalt myndigheds- og finansieringsansvar som led i sundhedsreformen. I foråret intensiveres forhandlingerne om delingsprocessen og den fremadrettede varetagelse af opgaverne. Regionsrådet i Region Midtjylland besluttede 17. december 2025 anbefalinger til den regionale administration for rammerne hertil. På den baggrund forelægges oplæg til mandat til kommunens administration for områderne i Ringkøbing Skjern Kommune til politisk beslutning.
Følgende fire sundhedsopgaver overgår fra kommunerne til regionalt myndigheds- og finansieringsansvar 1. januar 2027 som led i sundhedsreformen:
- Akutsygeplejen
- Midlertidige pladser til borgere med behov for en sundhedsfaglig indsats
- Specialiseret rehabilitering og en lille andel af den mest avancerede genoptræning
- Den patientrettede forebyggelse
Den 10. december 2025 drøftede Social- og Sundhedsudvalget perspektiver forud for administrative bilaterale forhandlingsdialoger i foråret 2025.
Udvalget godkendt indstilling fra administrationen at:
- At der arbejdes videre med de nævnte delings- og samarbejdsaftaler.
- At der fortsættes dialog med Region Midtjylland / Regionshospitalet Gødstrup om placering og kapacitet for de kommende sundheds- og omsorgspladser.
- At der arbejdes videre med regionens ønske om en horisontal samarbejdsaftale (kommunal drift) på den patientrettede forebyggelse i fem år.
I foråret intensiveres forhandlinger om delings-processen og den fremtidig varetagelse af opgaver:
- maj 2026 skal kommunerne aflevere et udkast til delingsaftale, som skal være endeligt aftalt med regionen 1. juli 2026.
- Forinden i april 2026 er der frist for beslutning om fortsat kommunal involvering i driften via ”horisontale samarbejder”.
- Overdragelsen er reguleret i lov om overgang til ny sundhedsstruktur (overgangsloven). Det er aktiver, passiver, rettigheder og pligter samt medarbejdere, der udelukkende eller helt overvejende er tilknyttet opgaverne, som indgår i overdragelsen.
Den 17. december 2025 har Regionsrådet i Region Midtjylland godkendt anbefalinger til rammerne for den fremtidig varetagelse, som fastslår og konkretiserer tidligere politiske anbefalinger fra forretningsudvalget i september 2025. Regionens oplæg er vedlagt som bilag 1-4. Hovedpointerne er:
- At der indgås delingsaftaler med alle 19 kommuner ift. akutsygeplejen og de kommende sundheds- og omsorgspladser. Det samlede ansvar placeres på akuthospitalerne med Præhospitalet som en vigtig samarbejdspart ift. driftsopgaven på akutsygeplejen. Der lægges op til at der skal være sundheds- og omsorgspladser i alle kommuner og at akutsygeplejen skal dække 24/7/365 – virtuelt eller fysisk – i alle kommuner.
- At det samlede ansvar for rehabilitering på specialiseret niveau forankres på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Der etableres 2-5 døgnrehabiliteringsenheder geografisk fordelt i Region Midtjylland. Regionen varetager selv driften – men elementer af opgavevaretagelsen vil kunne leveres af kommuner, regionale aktører og private aktører ud fra konkrete aftaler.
- Der lægges op til at forhandle med kommunerne om mulighed for at indgå horisontal samarbejder på den patientrettede forebyggelse i 5år. De horisontale aftaler evalueres efter 3. år. Alternativt vil kommunerne blive anmodet om at forsætte driften af opgaven i en toårig periode jf. overgangslovens § 5,3. Regionen vil desuden videre frem udvikle en samarbejdsmodel, der entydigt forankrer et hospitalsansvar for den patientrettede forebyggelse samt igangsætte et arbejde som sikrer at forebyggelse er en integreret del af regionens opgaveløsning.
På den baggrund fremlægger administrationen oplæg til mandat til de forestående forhandlinger for områderne i Ringkøbing Skjern Kommune. Sagen behandles på udvalgsmøde i Ældre- og Sundhedsudvalg d. 21.januar 2026 og i Økonomi- og koordinationsudvalget d. 26.januar 2026 inden fremsendelse til beslutning i byrådet den 17. februar 2026.
Oplæg til mandat for forhandling om deling og fremtidige varetagelse af opgaver i Ringkøbing Skjern Kommune.
Administrationens oplæg tager udgangspunkt i tidligere politiske drøftelser/tilkendegivelser i Ringkøbing Kommune på Social- og Sundhedsudvalgsmøder i efteråret 2025 samt politiske drøftelser blandt kommunerne i sundhedsråd Vestjyllands område. Oplægget baseres også på faglig vurdering om muligheder og opmærksomhedspunkter, som tidligere har været drøftet både politisk og i MED-organisationen.
De tidligere drøftelser kan opsummeres til en række præmisser, der foreslås at blive retningsgivende for det videre forløb og fortsatte samarbejde omkring opgaverne efter 1. januar 2027:
- Fælles ansvar for at sikre de gode borgerforløb: Det er afgørende, at der fastholdes og videreudvikles et stærkt og tæt samarbejde mellem hospital, kommunale tilbud og indsatser, almen praksis, civilsamfund mv., hvor man i fællesskab finder de gode nye løsninger for borgerne.
- Lokal forankring: Det er afgørende, at de nuværende tilbud fastholdes, drives og videreudvikles lokalt i kommunen.
- Fleksibelt samarbejde i hverdagen: Det er afgørende, at det nuværende sammenspil mellem de funktioner og medarbejder, som flytter til regionen og medarbejderne på det kommunale sundheds-, ældre og socialområde, fortsat kan fungere smidigt og fleksibelt.
I det følgende beskrives oplæg for de opgavespecifikke områder.
Midlertidige Pladser og akutsygepleje:
Ringkøbing Skjern Kommune tager regionens anbefalinger til efterretning, om at der indledes delingsproces for akutsygepleje og de kommende regionale sundheds- og omsorgspladser. Det er administrationens vurdering, at den lokale forankring på akuthospitalerne giver et godt grundlag for det videre lokale samarbejde og udvikling af opgaverne. Regionen beskriver tre overordnede scenarier for den ledelsesmæssige forankring på akuthospitalerne, herunder som en ny selvstændig afdeling eller som en del af enten medicinsk eller akutafdelingen. Det er administrationens vurdering, at opgavens omfang og det fremadrettede sammenspil tilsiger, at der oprettes en ny afdeling. Desuden vil det være naturligt, at beslutningen bliver genstand for lokal drøftelse i sundhedsrådenes områder.
Det følger af reformen, at hovedparten af de nuværende midlertidige pladser bliver til regionale sundheds- og omsorgspladser til borgere med behov for en rehabiliterende sundhedsfaglig indsats, mens kommunerne fortsat kan tilbyde aflastningspladser og ”venteophold” efter serviceloven og ældreloven. Den økonomiske omfordeling mellem region og kommune flytter 70 % af den nuværende økonomi. Det er op til lokal forhandling at lave en aftale om de konkrete aktiver/passiver mv. jf. overgangslovens bestemmelser.
Ringkøbing Skjern kommune har 34 pladser, hvoraf 70% af pladserne svarer til 23,8 pladser. Kommunen har 22 egnede pladser placeret på 2 matrikler som er en organisatorisk enhed, Akutfunktion og Aflastningsområde, sammen med akutteamet og er forankret under samme ledelse. De resterende 12 pladser er placeret spredt på forskellige plejecentre. Ud fra høringsudkastet til kvalitetsstandarder for de kommende sundheds- og omsorgspladser, er det administrationens klare vurdering, at de 22 midlertidige pladser på de 2 matrikler både i målgruppe og indhold matcher de kommende sundheds- og omsorgspladser bedst.
Bygninger hvor de 22 pladser er placeret med henholdsvis 12 pladser på Fjordparken Ældrecenter i Ringkøbing og 10 pladser på Egvad Plejehjem i Tarm anvendes dog ikke helt overvejende til opgaver, der overdrages til sundhedsreformen og derfor kan ikke overdrages sammen med opgaverne. Administrationen har derfor været i dialog med Region Midtjylland / Regionshospital Gødstrup om placering og kapacitet for de kommende sundheds- og omsorgspladser. Region Midtjylland har udtrykte ønske om at leje de lokaler der bruges til de 22 pladser på de 2 matrikler.
Akutteamet indgår også i overdragelsen.
Det er afgørende for sammenspillet i det daglige, at man lokalt får mulighed for at tilrettelægge de nærmere rammer for at skabe sammenhængende forløb for borgerne på midlertidige pladser samt fleksibelt og smidigt samarbejde i hverdagen mellem den kommunale sygepleje, ældreområde mv. Derfor vurderer administrationen, at der vil være et stort potentiale i lokalt at aftale rammer for det konkrete samspil i de enkelte sundhedsrådsområder.
Specialiseret rehabilitering
Administrationen anbefaler, at det tages til efterretning, at man regionalt vil forankre og samle opgaven organisatorisk under Hammel Neurocenter. Der er tale om en forholdsvis lille målgruppe som kræver specialistkompetencer. Derfor deler administrationen regionens betragtninger i sagsfremstillingen om, at det er afgørende at fastholde de kompetencer, der allerede findes i opgaveløsningen.
Patientrettet forebyggelse
Den patientrettede og borgerrettede forebyggelse er i dag tæt integreret og i øvrigt i tæt sammenhæng til øvrige genoptræningsindsatser. Derfor vurderer administrationen overordnet, at man med et horisontalt decentralt samarbejde vil kunne udvikle en fremadrettet model som vil sikre et tværsektorielt sammenspil lokalt i de enkelte sundhedsrådsområder. Derfor anbefales det, at administrationen får mandat til at indlede forhandlinger om at indgå i horisontalt samarbejde. Dette forventes at kunne give både større tryghed omkring opgave og for medarbejdere og ledelse bedre tid til drøftelser om den fremtidige opgave. Administrationen har desuden bemærket, at Regionsrådet i stedet for en foreløbig fem-årig periode har fjernet tidsdimensionen og beskrevet at aftalerne skal evalueres efter tre år. At der ikke er nogen tidsafgrænsning, ser administrationen som positiv og vil gerne betone, at denne evaluering og aftale om det videre forløb frem sker lokal i sundhedsrådene. Endelig skal det bemærkes, administrationen ser frem til, at det kan ses i sammenhæng til drøftelse i sundhedsrådene om at fremtidssikre de fysiske rammer hertil.
Videre proces
På baggrund af den politiske beslutning vil administrationen indgå i det videre forhandlingsforløb med regionen om deling og fremtidig varetagelse af opgaverne. Dermed udarbejdes det konkrete udkast til delingsaftale, som vil blive behandlet politisk i Ringkøbing Skjern Kommune midt/ultimo april forud for fremsendelse senest 1. maj 2026.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiDer er en række afledte betydninger af opgaveoverdragelsen, som indledningsvist blev præsenteret i forbindelse med budgetforhandlinger august 2025. I løbet af foråret vil administrationen nærmere analysere disse med henblik på efterfølgende politisk behandling. De foreløbige økonomiske konsekvenser for Ringkøbing Skjern Kommune af opgaveoverdragelsen blev fremlagt i forbindelse med budgetprocessen i august 2025. Reformen indeholder en neutraliseringsordning på tværs af kommunerne, så ingen kommuner kan tabe eller vinde mere end 0,05 % af beskatningsgrundlaget. For Ringkøbing Skjern Kommune svarer det til ca. 5,2 mio. kr., som er indregnet i kommunens samlede økonomi ved budgetlægningen for 2026-2029.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller til Social-, Psykiatri-, og Handicapudvalget, Økonomi- og koordinationsudvalg og Byrådet:
- At administrationen får mandat til de forestående forhandlinger for deling og fremtidig varetagelse af opgaver i Ringkøbing-Skjern Kommune.
- At den organisatoriske forankring af den specialiserede rehabilitering på Hammel Neurocenter tages til efterretning.
Ingen bilag.
BeslutningAdministrationens indstilling anbefales til Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet.
Fraværende- Niels Rasmussen ()
Kopier link til punktet - Print
7 : Gensidige orienteringer
Sagsnr:
SagsfremstillingA.
Holmehusene.
B.
Henvendelse fra Dialogforum.
Mail fra Preben Holm og læserbrev vedlagt
C.
Oversigt over sager til Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget 2026.
Oversigten er vedlagt.
- B. Mail fra Preben Holm
- B. Læserbrev
- C. Oversigt over sager til Social- Psykiatri- og Handicapudvalget 2026
Der blev givet en gensidig orientering.
Fraværende- Niels Rasmussen ()
Kopier link til punktet - Print
8 : Frivilligrådet
Sagsnr: 25-024754
SagsfremstillingUdpegning af 1 byrådsmedlem samt 1 personlig suppleant til Frivilligrådet for perioden 1. januar 2026 til 31. december 2029. Byrådet besluttede den 9. december 2025, at udpegningen skal ske af og blandt Social-, Psykiatri- og Handicapudvalgets medlemmer.
Frivilligrådet er oprettet i henhold til servicelovens § 18 og styrelseslovens § 17, stk. 4. Frivilligrådet består af 9 medlemmer.
Frivilligrådets formål er i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune at udvikle og justere kommunens frivilligpolitik for det frivillige sociale arbejde ved at
- virke som bindeled og dialogforum mellem aktørerne på det frivillige sociale område og Ringkøbing-Skjern Kommune
- rådgive kommunen om det frivillige sociale område
Servicelovens § 18, lovbekendtgørelse nr. 1129 af 22. september 2025.
Kommunestyrelseslovens § 17, stk. 4, lovbekendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024.
Vedtægt for Ringkøbing-Skjern kommunes Frivilligråd, godkendt af byrådet den 14. september 2021.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget udpeger et medlem og en personlig suppleant til Frivilligrådet.
Konstituerende byrådsmøde 09-12-2025
Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget blev bemyndiget til at foretage udpegningen. Bilag
Ingen bilag.
BeslutningSagen udsættes.
Fraværende- Niels Rasmussen ()
Kopier link til punktet - Print
9 : Underskriftsside
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
Fraværende- Niels Rasmussen ()
6950 Ringkøbing