Tavshedspligt
Tavshedspligt betyder, at du ikke må videregive fortrolige oplysninger til andre. Det må heller ikke ske ved et uheld.
Tavshedspligten betyder også, at du ikke selv må udnytte de fortrolige oplysninger, du er kommet i besiddelse via dit virke i byrådet. Eksempelvis ved at købe jord et sted, du gennem byrådet ved, at kommunen vil opkøbe til bebyggelse.
Reglerne omkring tavshedspligten finder vi dels i forvaltningsloven, hvor der er en opremsning af hensyn, der efter en konkret vurdering kan føre til, at en oplysning er fortrolig, og derved er underlagt tavshedspligt. Og dels i straffeloven, hvor det er strafbart uberettiget at videregive eller udnytte en tavshedsbelagt oplysning.
Hvornår en oplysning er fortrolig og dermed underlagt tavshedspligt, afhænger af oplysningens karakter og i nogle tilfælde en konkret vurdering – men her er nogle eksempler:
- Hensynet til enkeltpersoner. Der er tavshedspligt om enkeltpersoners personlige og økonomiske forhold. Det gælder de oplysninger, der hører til personer private forhold, men ikke oplysninger, der er alment tilgængelige. Det er ikke fortroligt, at en person søger byggetilladelse eller er blevet pålagt at begrænse forurening – men det er fortroligt, at en person har søgt om førtidspension.
- Straffesager er underlagt tavshedspligt af hensyn til sagens efterforskning. Det kan være relevant for kommunalpolitikere, hvis det er kommunen, der eksempelvis har anmeldt en borger for socialbedrageri.
- Der er tavshedspligt i forhold til kommunalt ansattes private forhold – eksempelvis sygdom eller alkoholproblemer – og hvilke overvejelser kommunen gør sig om vedkommendes fremtidige ansættelse.
- Det er fortroligt, hvem der har søgt en ledig stilling i kommunen. Du må ikke be- eller afkræfte eventuelle rygter over for en journalist eller andre.
- Der er tavshedspligt om virksomheders forretningshemmeligheder. Det kan være produktionsmetoder eller økonomiske forhold.
- Når kommunen fører forhandlinger om køb og salg, skal modparten ikke kunne se byrådet i kortene, da oplysningerne ville svække kommunens forhandlingssituation. Det samme gælder kommunens modpart i en retssag.
- I nogle tilfælde vil der være tavshedspligt om planlægningsoplysninger. Det vil typisk være i tilfælde, hvor der er risiko for, at nogen vil udnytte viden om kommunens planer til at presse prisen op.
Udvalgsmøderne holdes for lukkede døre. Det er for at sikre, at sagerne kan diskuteres i fortrolighed. Det betyder ikke nødvendigvis, at alt der foregår på mødet, er hemmeligt. Du må frit referere, hvad du selv har sagt og stemt. Du må fortælle, hvilke sager der har været behandlet – og hvem der har stemt for og imod. Samtidig må du fortælle om eventuelle indstillinger fra administrationen og sagens faktiske forhold. Med mindre oplysningerne på anden vis er fortrolige – eksempelvis fordi de omhandler personlige forhold. Derimod må du ikke referere de vurderinger og argumenter, der fremføres af de øvrige mødedeltagere under udvalgsdrøftelserne.
Byrådsmøderne er offentlige, men byrådet kan bestemme, at en sag skal behandles for lukkede døre. Det kræver, at der ved sagens behandling forventes at blive fremdraget fortrolige oplysninger.
Du skal endvidere være opmærksom på, at alle dokumenter med fortrolige oplysninger skal makuleres – det er ikke tilstrækkeligt at smide dem ud. Administrationen kan hjælpe dig med makuleringen.
