Sygedagpenge, hvis du er lønmodtager

Du kan få sygedagpenge, hvis du er ude af stand til at arbejde på grund af sygdom, eller fordi du er kommet til skade. Det kræver som udgangspunkt, at du bor i Danmark og betaler skat af din indtægt i Danmark. Men der kan være undtagelser, hvis du fx bor i et andet EU-land, flytter inden for EU eller til et land, som Danmark har indgået en særskilt aftale med.

Derudover skal du opfylde et af følgende beskæftigelseskrav:

• Du er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første sygefraværsdag. I mindst 5 af disse måneder har du været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned.
• Hvis ikke du var blevet syg, ville du have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge.
• Du har inden for den seneste måned afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse, der varede mindst 18 måneder.
• Du er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret i henhold til lov.
• Du er ansat i fleksjob.

På sygedagpenge – hvad nu?

Få præsenteret de vigtigste begreber, og forstå kommunens rolle i dit sygedagpengeforløb:

• Sygedagpenge

Hvis du ikke får udbetalt fuld løn, når du er syg, skal din arbejdsgiver udbetale sygedagpenge til dig. Din arbejdsgiver skal udbetale sygedagpenge i de første 30 kalenderdage.

Det kræver dog, at du har været ansat hos din arbejdsgiver uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet. I denne periode skal du have været beskæftiget i mindst 74 timer.

Du har også krav på sygedagpenge fra din arbejdsgiver, hvis du inden for de sidste 8 uger har været beskæftiget hos din nuværende arbejdsgiver flere gange, og du har arbejdet hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer. Det er også et krav, at du er i arbejde hos arbejdsgiveren den dag, hvor du bliver syg.

Hvis du ikke – eller ikke længere – har ret til løn eller sygedagpenge fra din arbejdsgiver, skal du anmode om sygedagpenge fra kommunen.

Det sker ved, at din arbejdsgiver afgiver oplysninger i den digitale løsning NemRefusion, hvorefter du modtager et brev på borger.dk, Digital Post-appen, e-Boks og mit.dk, som du skal udfylde og aflevere til kommunen. Hvis du har meldt dig syg til din arbejdsgiver, men alligevel ikke får et brev fra NemRefusion, har du 3 uger til at kontakte kommunen og søge kommunen om sygedagpenge.Tag derfor kontakt til din kommune, hvis du ikke har modtaget et brev, inden der er gået 10 dage fra du ikke længere får løn eller sygedagpenge.

Du skal søge om sygedagpenge fra kommunen via den digitale løsning Mit Sygefravær.

Hvis du får løn under dit fravær, har din arbejdsgiver ret til at få de sygedagpenge, som du kunne have fået fra kommunen. Din arbejdsgiver søger via NemRefusion om refusion fra kommunen.

Du vil modtage et brev fra NemRefusion i Digital Post på borger.dk, i Digital Post-appen, hos e-Boks og mit.dk., når din arbejdsgiver har søgt om refusion. Hvis du ikke er enig i de oplysninger, som din arbejdsgiver har givet til kommunen, skal du give besked til kommunen. Det skal du gøre via den digitale løsning Mit Sygefravær.

Som sygemeldt har du ret til at afvise lægebehandling.

Det vil sige, at du har mulighed for at fravælge en behandling, som du ikke er tryg ved, uden at du mister din ret til sygedagpenge. Du kan fx afvise at lade dig operere for diskusprolaps, modtage behandling med antidepressiv medicin eller modtage ECT-behandling.

Det er kun lægebehandling i snæver forstand, du kan afvise. Dvs. behandlinger, der er foretaget af en læge, samt operationer og behandling med lægeordineret medicin. Ordningen omfatter ikke mulighed for at afvise fx fysioterapeut eller samtaleforløb hos psykolog.

Din ret til sygedagpenge bortfalder:

• hvis du ikke ønsker at medvirke til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion, i forbindelse med at du afviser lægebehandling
• hvis du forhaler helbredelsen af din sygdom
• hvis du uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens opfølgning og tilbud
• hvis du ikke opfylder din pligt til at anmelde eller dokumentere dit sygefravær.

Du skal melde dig syg til din arbejdsgiver hurtigst muligt, og senest 2 timer efter at din arbejdstid er begyndt, med mindre der er fastsat noget andet i et personalecirkulære eller lignende.

Hvis du melder dig syg for sent, har du ikke ret til sygedagpenge, før sygemeldingen sker. I nogle tilfælde, hvor der er en fyldestgørende begrundelse for den sene anmeldelse, er din arbejdsgiver alligevel forpligtet til at udbetale sygedagpenge fra første fraværsdag. Sådan en begrundelse kan være, at du på grund af helbredsmæssige årsager, fx ved hospitalsindlæggelse, ikke er i stand til at overholde tidsfristen.

Når du som lønmodtager er fraværende på grund af sygdom, er det arbejdsgiveren og/eller kommunen, der udbetaler sygedagpengene.

Din arbejdsgiver skal som udgangspunkt give besked om dit sygefravær til kommunen, inden der er gået 5 uger fra din første sygedag. Når kommunen er orienteret om din sygemelding, sætter den gang i forskellige ting, så du kan modtage sygedagpenge og få hjælp til at komme tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.

Kommunen sender et såkaldt oplysningsskema til dig på borger.dk, Digital Post-appen, e-Boks og mit.dk, som du skal udfylde. Du skal udfylde oplysningsskemaet i den digitale løsning Mit Sygefravær. Du skal være opmærksom på, at oplysningsskemaet skal være udfyldt senest 8 dage efter, at det er afsendt fra kommunen, med mindre du har aftalt noget andet med kommunen.  

Du skal bl.a. oplyse, hvor lang tid du forventer, at sygemeldingen vil vare, og du skal give dit bud på, om sygdommen påvirker din evne til at arbejde fremover. Kommunen bruger oplysningerne til at få den bedst mulige indsigt i din situation.

Når du skal have sygedagpenge, skal du bruge den digitale selvbetjeningsløsning Mit Sygefravær. Mit Sygefravær skal du udfylde med forskellige oplysninger, afhængigt af hvilke oplysninger din arbejdsgiver har givet. Du skal:

• kommentere på de oplysninger, som din arbejdsgiver har indberettet til kommunen
• anmode om sygedagpenge fra kommunen, hvis du ikke får sygedagpenge fra din arbejdsgiver
• udfylde oplysningsskemaer om din sygdom, som kommunen skal bruge til et eventuelt opfølgningsforløb.

Kontakt kommunen, hvis du ønsker dispensation fra at bruge Mit Sygefravær. Husk at bestille tid.

• Introduktionsvideo til Mit Sygefravær

Din arbejdsgiver kan få refunderet udgifterne til sygedagpenge allerede  fra din første sygedag, hvis du har en væsentligt forøget risiko for fravær på grund af en langvarig eller kronisk sygdom. Det kræver, at du og din arbejdsgiver indgår en særlig aftale, som kaldes en § 56-aftale.

I indgår aftalen ved at udfylde en blanket, som hedder dp 211. Aftalen kan indgås, når din risiko for fravær er væsentligt forøget på grund af en langvarig eller kronisk sygdom, og fraværet vurderes at ville medføre mindst 10 fraværsdage inden for et år. I kan også indgå en aftale, hvis du skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller lignende, og det var besluttet på ansættelsestidspunktet – eller hvis din arbejdsgiver allerede har udbetalt sygedagpenge eller løn i 21 dage for samme lidelse inden for de seneste 12 måneder før din indlæggelse eller behandling.

Når blanketten er udfyldt, skal den afleveres til kommunen. Kommunen skal godkende aftalen, før den er gyldig. Kommunen kan indhente en lægeerklæring for at vurdere, om du lever op til kravene.

Sygedagpengene udgør højst 5.085 kr. (2026) 4.865 kr. (2025)  pr. uge og højst 137,43 kr. (2026) 131,49 kr. (2025) pr. time.

Sygedagpenge udbetales bagud.

Ved delvis uarbejdsdygtighed kan du få nedsatte sygedagpenge. Det er en betingelse, at lægen skønner, at du kun kan arbejde delvist, eller at du skal have ambulante behandlinger.

Du kan på ethvert tidspunkt i et sygedagpengeforløb vælge at raskmelde dig delvis og begynde at arbejde på nedsat tid. Du vil modtage løn for de timer, du arbejder, samtidig med sygedagpenge for de timer, du er sygemeldt.

Du skal være fraværende fra arbejdet i mindst 4 timer om ugen for at få udbetalt sygedagpenge.

Du kan som udgangspunkt få udbetalt sygedagpenge fra den første fraværsdag. Udbetalingen af sygedagpenge ophører den dag, du er arbejdsdygtig igen. Det gælder, også selv om du ikke raskmelder dig.

Du kan som hovedregel højst få sygedagpenge i 22 uger inden for en 9-måneders periode. Inden de 22 uger er gået, foretager kommunen en revurdering af din situation, hvor den tager stilling til, om der er mulighed for at forlænge din sygedagpengeperiode. Perioden kan forlænges, når en af følgende betingelser er opfyldt:

• Det anses for sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at du kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, dvs. til beskæftigelse på normale vilkår
• Det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge din arbejdsevne, og det forventes at kunne ske inden for 69 uger
• Du er under eller venter på lægebehandling, og der foreligger en lægelig vurdering med en sikker forventning om, at du vil kunne genoptage ordinær beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet
• Kommunen har vurderet, at din sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på at afklare, om du er berettiget til fleksjob eller førtidspension
• En læge har vurderet, at du har en livstruende, alvorlig sygdom
• Der er på revurderingstidspunktet rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade. I så fald kan udbetalingen af sygedagpenge fortsætte, indtil Arbejdsskadestyrelsen har truffet – evt. midlertidig – afgørelse om erhvervsevnetabserstatning
• Der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, i lov om social pension. En forlængelse er betinget af, at pensionssagen er påbegyndt, inden retten til sygedagpenge ophører.

Du vil overgå til et jobafklaringsforløb, hvis kommunen vurderer, at din periode med sygedagpenge ikke kan forlænges, men du fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Senest efter 4 ugers sygdom skal din arbejdsgiver indkalde dig til en samtale, der har til formål at finde løsninger på, hvordan og hvornår du kan vende tilbage til din arbejdsplads. Hvis din sygdom er langvarig, er der måske mulighed for eksempelvis at starte op på nedsat tid eller med arbejdsopgaver, der bliver tilpasset dine behov.

Ved samtalen kan du og din arbejdsgiver udfylde en såkaldt ”mulighedserklæring”, hvis arbejdsgiveren finder det er nødvendigt. En mulighedserklæring er en lægeerklæring. Den skal udfyldes af dig og din arbejdsgiver i fællesskab for at skabe klarhed over, hvilke arbejdsopgaver du eventuelt kan løse på trods af din sygdom.

Din arbejdsgiver kan kræve, at du møder op og bidrager til at udfylde en mulighedserklæring. Hvis din sygdom forhindrer, at du kan møde frem, har du pligt til at medvirke i en telefonsamtale, hvor erklæringen bliver udfyldt. Hvis du ikke deltager i samtalen, bortfalder din ret til sygedagpenge fra din arbejdsgiver fra og med den dag, hvor du skulle deltage i samtalen, og til og med den dag, hvor samtalen gennemføres.

Når du og din arbejdsgiver har udfyldt side 1 i mulighedserklæringen, skal du tage erklæringen med op til din læge, som på side 2 giver sin lægefaglige vurdering. Bagefter skal du aflevere mulighedserklæringen til din arbejdsgiver efter aftale.

Der er ingen regler for, hvor tidligt en arbejdsgiver kan kræve en mulighedserklæring. Selv ved kort fravær kan din arbejdsgiver bede om at få udarbejdet en mulighedserklæring. Den kan også anvendes senere i et sygdomsforløb.

Læs mere om mulighedserklæringen på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.

• Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om mulighedserklæring

Kommunen skal løbende følge op, så længe du modtager sygedagpenge.

Indsatsen fra kommunen vil altid være tilpasset din situation og helbredstilstand.

Lægeerklæring til brug for første opfølgning

Kommunen kan som led i indkaldelse til første opfølgningssamtale indhente en lægeerklæring, hvis kommunen vurderer, at der er behov for dette for at oplyse din sag tilstrækkeligt. Du har også selv mulighed for at anmode om, at din kommune indhenter en lægeerklæring.

I lægeerklæringen skal din læge vurdere din sygdom og situation.

Din læge skal også vurdere dine muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, eventuelle skånebehov, behandling og sygdommens forventede varighed. Din læge sender lægeerklæringen til kommunen, inden du skal til den første samtale hos kommunen. Formålet er også her, at din sagsbehandler klædes bedst muligt på til at kunne hjælpe dig.

Tidlig opfølgning ved langvarigt sygefravær – fast track

Du har mulighed for at få igangsat en tidlig opfølgning – fast track – hvis du forventer, at dit fravær kommer til at vare mere end 8 uger.

Både du og din arbejdsgiver kan bede om en tidlig opfølgning. Ansøger din arbejdsgiver, skal du altid bekræfte, at du er interesseret i den tidlige opfølgning.

Er der søgt om tidlig opfølgning, vil kommunen skulle tage første samtale senest 2 uger efter ansøgningen. Du kan altså hurtigere få hjælp til at lægge en plan for, hvordan du kan bedst muligt kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.

• Brug Fast track og afkort en langvarig sygemelding (pdf) (nyt vindue)

Du overgår til et jobafklaringsforløb, hvis du fortsat er uarbejdsdygtig efter 22 uger, og kommunen efter en revurdering træffer afgørelse om, at din sygedagpengeperiode ikke kan forlænges. I et jobafklaringsforløb modtager du ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau uden hensyn til, om du har formue eller en ægtefælle/samlever. Forløbet varer maksimalt 2 år, men det er muligt at indgå i et nyt jobafklaringsforløb, hvis kommunen vurderer, at du fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Under et jobafklaringsforløb modtager du en individuelt tilpasset indsats fra kommunen.

Sygemeldte, der har en alvorlig sygdom, som gør, at det ikke er hensigtsmæssigt eller muligt at være i kontakt med kommunen, behøver hverken at have samtaler eller deltage i tilbud.

Det gælder fx ved diagnoser som kræft eller svært hjertesvigt. Fritagelsen kaldes standby-ordningen.

Hvis du mener, at du bør fritages, skal du angive det på oplysningsskemaet eller kontakte kommunen.

Du kan udskyde din ferie, hvis du bliver syg, inden ferien starter. Du skal senest sygemelde dig den første feriedag på det tidspunkt, hvor din arbejdstid normalt ville begynde. Når sygdommen er overstået, skal du melde dig rask. Du skal også meddele, om du vil holde resten af den ferie, som du oprindeligt havde planlagt, i forlængelse af raskmeldingen. Gør du ikke det, skal du møde på arbejde, når du er blevet rask.

Hvis du bliver syg under en ferie, kan du efter ferieloven afbryde ferien, og efter en karensperiode kan du have ret til sygedagpenge, hvis du opfylder betingelserne. Vælger du at holde ferien, selvom du er syg, har du ikke ret til sygedagpenge. Er du stadig syg efter feriens afslutning, har du ret til sygedagpenge fra din arbejdsgiver eller kommunen, hvis du i øvrigt opfylder betingelserne for sygedagpenge.

Feriepenge kan i visse tilfælde udbetales efter den 30. september, uden at der holdes ferie.

• Forhindret i at holde ferie

Hvis du allerede er sygemeldt, skal du aftale afholdelse af ferie under dit sygedagpengeforløb med kommunen. Hvis ikke du har en aftale med kommunen, og du stadig vælger at holde ferie, vil ferien tælle som en raskmelding. Hvis du stadig er syg, når ferien er slut, skal du opfylde kravene for sygedagpenge igen.

Du kan ikke modtage sygedagpenge under ferie, uanset om ferien holdes i ind- eller udland. Du har dog som udgangspunkt ret til at afholde ferie uden sygedagpenge, når der er tale om en ferie, som ligger inden for de rammer, der fremgår af ferielovgivningen. Efter ferieloven har du ret til 25 dages ferie om året, uanset om du har optjent ret til betalt ferie.

Hvis kommunen imidlertid vurderer, at ferien ikke passer ind i sygedagpengeforløbet, kan kommunen afvise dit ønske om ferie. Hvis du modtager sygedagpenge, har du derfor ikke krav på at holde ferie på et bestemt tidspunkt eller et bestemt antal dage. Hvis du fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, efter du har afholdt ferien, kan sygedagpengeudbetalingen genoptages dagen efter endt ferie.

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Kommunen skal så genvurdere sin afgørelse inden 4 uger, fra kommunen har modtaget din klage.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.