Børn 0-1 år
Her finder du relevante emner vedrørende børn i alderen 0-1 år.
Vælg dit emne i listen herunder:
Som ny forælder er der en række vigtige ting, du skal være opmærksom på. Guiden ’Når du bliver forælder’ hjælper dig med at få et overblik over:
- Hvornår skanningerne er - og hvad med fødselsforberedelse?
- Hvordan bliver forældremyndigheden tildelt?
- Hvornår skal barnet senest have et navn registreret?
- Hvad med pasning?
- Hvad hjælper sundhedsplejersken med?
- Hvad skal jeg gøre med skat og forsikringer?
- Har jeg ret til barselsdagpenge?
- Hvad med lægeundersøgelser og vaccinationer?
- Og meget mere.
Du kan tilpasse guiden, så den enten viser information om tiden, før barnet kommer til verden - eller det første år som forælder. Du kan også få vist begge dele.
I Sundhedsplejen i Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder vi ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger for amning. Alle sundhedsplejersker er uddannet i at vejlede i amning. Formålet er, at give jer de bedste forudsætninger for en vellykket amning. Amningen skal fungere godt for barn og mor og for den øvrige familie.
Amning kræver ro, tid og tålmodighed samt troen på, at det kan lykkes.
På føglende link kan du få hjælp til en vellykket amning:
Se filmen "Fire hovedbudskaber til etablering af amning" på Youtube.
Hjemmesiden "Den første tid med baby", Kompetencecenter for amning, som er en del af Komiteen for Sundhedsoplysning.
Sundhedsplejen tilbyder specialiseret rådgivning og vejledning til forældre, der oplever vanskeligheder med at etablere og/eller opretholde en velfungerende amning.
Der kan bookes tid i vores ammeklinik efter aftale med jeres egen sundhedsplejerske.
Klinikken varetages af tre specialuddannede sundhedsplejersker, som er uddannede ved Kompetencecenter for amning:
Trine Bak
Trine Enggrob
Anne Lindholm
Klinikken er åben hver torsdag mellem 9.30 – 10.30.
Far på barsel
Sundhedsplejen i Ringkøbing- Skjern Kommune tilbyder begge forældre deltagelse i en mødre-/fædregruppe.
Er du lige blevet far og gerne vil være med i en fædregruppe, anbefaler vi, at du skriver dig op til en gruppe med det samme.
Vi anbefaler, at I mødes og opstarter jeres gruppe, selvom jeres børn endnu ikke er store nok til at være med/undvære mors mælk.
Vi opfordrer til, at I tidligt deler jeres tanker og oplevelser omkring forældreskabet med hinanden.
Med din deltagelse i gruppen får du sammen med dit barn muligheden for at knytte bånd til andre småbørnsforældre i lokalsamfundet og samtidig lade jer gensidigt inspirere til det gode familieliv.
I gruppen aftaler I selv rammerne for tid, sted og hvad, der skal ske.
Vi anbefaler, at holde ambitionsniveauet lavt de første gange, indtil I finder ud af, hvad I vil med gruppen.
Opskrivningen foregår digitalt via brev i e-boks, du har modtaget lige efter fødslen. Hvis du gerne vil være med i en gruppe anbefaler vi, at du skriver dig op snarest efter barnet er født.