Ofte stillede spørgsmål
Når stier bliver private fællesstier, kommer der mange forskellige spørgsmål. Vi vil her på siden lægge spørgsmål og svar ind, som andre kan have glæde af.
RKSK, Vej og Park drift, samt borgere og grundejere i Ringkøbing-Skjern Kommune er i hverdagen udfordret af, at der ikke er ryddet op i kommunens offentlige stiregister, og derfor efterspørges harmoniseringen og oprydningen.
Udfordringen omkring den manglende oprydning giver sig bl.a. til kende ved, at det for mange stiers vedkommende ikke er klart, hvem der har ansvaret for vedligehold af en konkret sti. Der er stier, som ikke bliver vedligeholdt, fordi man tror, nogen andre gør det, eller fordi Vej og Park drift slet ikke ved, at stien findes. Kommunens dialog med borgerne er desuden ikke optimal, og de får forskellige svar afhængig af, hvem de stiler deres spørgsmål til.
Der er pt. ingen logik i ejerskabet rundt omkring i kommunen, så man kan ikke gætte sig til et ejerskab af en konkret sti.
Som det ser ud i dag, er der ikke noget samlet, opdateret og pålideligt register/datagrundlag for de offentlige stier, ligesom der heller ikke eksisterer nogen opdateringsprocedure, som sikrer, at nye stier bliver optaget i de kommunale registre.
RKSK er desuden forpligtet til at oplyse stiernes status til den ”centrale vej- og stifortegnelse” (CVF) og det kræver, at kommunen har fuldstændigt styr på stierne.
En overordnet sti har forbindelse mellem større boligområder, skoler, fritidsanlæg, sports haller og lignende.
Kun hvis du har handlet ansvarspådragende, kan du pålægges et erstatningsansvar for en evt. ulykke. Det betyder, at ulykken skal være sket som følge af stiens dårlige tilstand, for at du kan blive erstatningsansvarlig.
For at en offentlig sti kan nedklassificeres, skal den være i god og forsvarlig stand. Stiens stand dokumenteres med en tilstandsrapport, som kommunen vil få udarbejdet. Du kan se en vejledning til udarbejdelse af tilstandsrapporter her, men vær opmærksom på, at begrebet vej/veje også dækker over sti/stier. I vejledningen anvender man alene vej/veje, men det omfatter altså også sti/stier.
For de stier som ikke officielt har været optaget som offentlige stier, men som kommunen helt eller delvist har driftet, vil stiens stand blive gennemgået, og der vil blive lavet en afleveringsforretning, hvor evt. tiltag vil blive drøftet.
Her gælder de almindelige regler for privat fællesvej, og disse kan findes i privatvejslovens regler.
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=174723#id41a4e747-34c3-4250-8243-6454e2c90da0
Ja, nedklassificering af offentlige stier sker efter reglerne i vejloven. Hjemlen til at foretage nedlæggelse af offentlige stier findes i vejlovens § 15. Der er fastsat nærmere regler i lovens §§ 124-127 om proceduren og betingelserne for nedklassificering af offentlige stier til private fællesstier.
Hjemmelsgrundlaget gør, at private fællesstier kan opklassificeres til offentlige stier, eller at offentlige stier kan nedklassificeres til private fællesstier. Det er på det hjemmelsgrundlag, at Ringkøbing-Skjern Kommune kan foretage omklassificering af stier.
Ja, lokalplaner regulerer i forhold til bestemmelser i planloven – ikke i forhold til vejloven.
Såfremt der måtte opstå konflikt med andre regelsæt, herunder deklarationer og byplanvedtægter vil den konkrete regelkonflikt blive vurderet. Ringkøbing-Skjern Kommune kan dog generelt oplyse, at bestemmelser i regelsæt, der udspringer af planloven som f.eks. lokalplaner, ikke ophæver eller regulerer kommunens ret i særlovgivningen (vejloven) til at regulere forhold om stier, herunder stiens status om offentlige eller private fællesstier. Typisk vil en lokalplan, deklaration eller byplanvedtægt alene reservere arealer til f.eks. stier uden at tage stilling til stiens retlige status. Regulering af stiens status henhører under vejbestyrelsen (kommunen) i henhold til vejloven.
Byplanvedtægter blev tinglyst på ejendommene, og byplanvedtægter er/var båret af ønsket om at sikre, at der ikke skete en hovedløs og usammenpasset byudvikling. Man ønskede at sikre, at arealanvendelsen blev hensigtsmæssig, sammenpasset veje/stier og tekniske anlæg på en (økonomisk og praktisk) rationel måde og under hensyn til landskabsbevarende og fritidsbetingede forhold.
De partielle byplanvedtægter var ikke lovfæstede i egentlig forstand, men fremstod som en omfortolkning af byplanlovens (fra 1938) bestemmelser om byplanpligt for kommuner med over 1000 indbyggere.
Byplanvedtægter forblev i kraft ved planlovreformen og har fortsat gyldighed i dag, medmindre de er ophævede, hvilket som regel sker ved udarbejdelsen af en ny lokalplan med tilpassede bestemmelser i henhold til planloven. Det må gælde som regel, når der er tale om en total ophævelse af en byplanvedtægt, men formentlig ikke, når der er tale om en mindre regulering/ændring af indholdet i byplanvedtægt på særligt retsgrundlag, f.eks. hvis der foretages ændringer af byplanvedtægtens bestemmelser om stier med hjemmel i vejlovgivningen. Dette følger af lex superiorbetragtninger. Byplanvedtægter er/var ikke lovfæstede, hvilket vejloven derimod er. I tilfælde af konflikt mellem regelsættene, vil den trinhøjere lov gælde forud for den trinlavere lov. Derfor gælder vejlovens regler forud for byplanvedtægtens bestemmelser om stier, hvis der er regelkonflikt.
I Privatvejsloven er der en række bestemmelser omkring råderetten over et vejareal. Det er muligt for stiens ejer at indføre forskellige færdselsregulerende tiltag i samråd med politi og vejmyndigheden, Ringkøbing-Skjern Kommune. Normalvis vil det kun være stiens ejere og deres gæster/leverandører, der færdes på private fællesstier.
Det er de vejberettigede, der har ansvaret. Hver lodsejer har ansvaret til midten af stien, hvis ikke andet er bestemt.
Stiens ejere får overdraget ledningsanlæg til stiafvanding.
Det er rendestensbrønde med brøndgods og stikledninger frem til hovedledning.
Hovedledningen til regnvand og spildevand ejes og drives af Ringkøbing-Skjern Forsyning.
Det er de forskellige ledningsejernes opgave at drive og vedligeholde deres ledninger.
Ringkøbing-Skjern Kommune kender ikke til ledningsejerplaner om at overdrage deres ledningsanlæg til brugerne.
Ledningsejerne er gæster i stien og Ringkøbing-Skjern Kommune godkender og koordinerer evt. gravearbejder i stien. I forbindelse med gravearbejder bliver lodsejere hørt.
Er en områdedeklaration, byplanvedtægt eller lokalplan tinglyst på en ejendom, gælder tinglysningen kun den formelle tydeliggørelse af deklarationen eller lokalplanen over for tredjemand. Tinglysningen statuerer ikke en materiel ret til stien, eller at ejendommens ejer har en særlig rettighed til stien, eller rettighed til at fastholde stiens status. Der foreligger således ikke en ret, som ikke kan ændres ved en byrådsbeslutning med hjemmel i vejloven. En sådan beslutning kan træffes uden at være i strid med en tinglyst områdedeklaration eller lokalplan.
Nej, det er fortsat Ringkøbing-Skjern Kommuner, der afholder omkostninger til vandafledning.
I fremtiden vil vedligeholdelsen af de nye private fællestier blive noget, som skal udføres af de tilgrænsende lodsejere og brugere af stien efter privatvejslovens regler.
For at sikre løbende vedligehold af stien kan det være en god idé at oprette en grundejerforening eller et vejlaug til formålet. Det kan også være, der allerede findes en grundejerforening eller et vejlaug?
Nedenstående skabelon kan danne grundlag for oprettelse af en grundejerforening eller et vejlaug. I skabelonen bruges alene begrebet grundejerforening, men den samme skabelon kan bruges ved oprettelse af et vejlaug.