Hvem fortjener et skulderklap?

I Ringkøbing-Skjern Kommune bryster vi os af, at vi er danmarksmestre i frivillighed, fordi tusindvis af frivillige dag efter dag og år efter år lægger en enorm frivillig indsats.
Alle de mange frivillige fortjener naturligvis et klap på skulderen - og det får de bl.a., når der på lørdag den 18. august klokken 12-22 afholdes Danmark Dejligst i Naturens Rige-festival ved Bundsbæk Mølle, hvor der er gratis entré, hvor alle er velkomne - og hvor hovedformålet er at hylde alle de frivillige. Læs mere på facebook.com/ddnr.dk/ og mød op til en hyggelig dag for hele familien!
Hvem skal have årets Frivilligpris?
Herudover udvælges hvert år på det sociale og sundhedsmæssige område en frivillig, en frivillig forening eller et projekt båret af frivillige kræfter til at modtage årets Frivilligpris, og det er blevet tid til at indstille kandidater.
Så kender du en frivillig, der fortjener et ekstra stort skulderklap for sin indsats?
Så kan du nu - og indtil den 1. september - indstille vedkommende til Ringkøbing-Skjern Kommunes
Frivilligpris. Prisen, der ud over et diplom består af 5000 kr., gives til en person, forening eller organisation, der har gjort en særlig frivillig indsats indenfor social- og sundhedsområdet.
Alle kan sende en skriftlig indstilling per e-mail til kirsten.norgaard@rksk.dk
Indstillingen skal indeholde en beskrivelse af kandidatens eller foreningens frivillige arbejde samt en begrundelse for, hvorfor netop denne kandidat eller forening fortjener prisen.
Frivilligprisen overrækkes onsdag den 14. november på et åbent arrangement for frivillige i kommunen.
Læs mere om prisen her og se, hvem de tidligere års vindere er her:
FAKTA:
Ringkøbing-Skjern Kommunes Frivilligpris 2017 blev uddelt til Mad på Tværs og Sport på Tværs-projekterne under Luthersk Missions Tværkulturelle samarbejde. Karin og Leif Thyssen, der sammen med Magda og Hans Lundby startede initiativet i 2001, modtog prisen.
- 13. august 2025
Kommune klæder politiske kandidater på til valg - 29. august 2025
Afbalanceret budget med ekstra til skolebørnene og de mest udsatte - 12. august 2025
Ny skoleuge: tre dage i skole og to dage i praktik - 18. august 2025
Rørende smuk og voldsom film får premiere i Ringkøbing - 4. august 2025
Holmehusene efter kæmpe forandring: skærpet tilsyn er fjernet - 1. august 2025
Åkandens kunder har ved en fejl fået en for stor regning