Penge til landsby-samarbejde
Bor du i en landsby eller i et landdistrikt i Ringkøbing-Skjern Kommune og har du en god idé? Så har Landdistriktsrådet stadig penge, man kan søge til at understøtte tiltag og aktiviteter, der sikrer det gode liv og skaber vækst og udvikling i kommunens landsbyer og landdistrikter.
- Vi foretrækker projekter, der går på tværs af sogne, men i Landdistriktsrådet har vi også besluttet, at et sogn alene kan søge midler fra puljen og få tilsagn, hvis vi vurderer, at projektet er interessant nok, siger Torben Hjøllund Mortensen, formand for Landdistriktsrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Landdistriktsrådet administrerer Landdistriktspuljen, der er en engangspulje på oprindeligt 500.000 kr. Puljen blev sat i verden netop med det formål at skabe sammenhæng i landsbyer og landdistrikter i Ringkøbing-Skjern Kommune – gerne gennem tværgående samarbejde mellem borger- og sogneforeninger.
Næste frist for at søge puljen om penge er 21. august. Interesserede kan læse mere om puljen og om, hvordan man søger på kommunens hjemmeside på: www.rksk.dk/landdistriktspuljen
Puljen har eksisteret siden januar 2017, og initiativet til at søge puljen er typisk kommet fra borger- og sogneforeninger, der ønsker at arbejde på tværs af sognene for blandt andet at fastholde beboere og tiltrække flere borgere og arbejdspladser til kommunen.
Spillertrøjer og running-dinner
Landdistriktsrådet har ved tidligere tildelinger af puljepenge vægtet projekters erklærede formål om at ville styrke relationerne mellem borgerne indbyrdes og mellem lokale foreninger.
Lokalområder og projekter, der har modtaget penge fra Landdistriktspuljen inkluderer Vestrum, hvor bl.a. det lokale old boys fodboldhold fik penge til spillertrøjer, ligesom Hover-Torsted har fået penge til en video, der skal promovere området.
Lem-Højmark fik som de første penge fra Landdistriktspuljen til bl.a. en dynamikdag, et borgermøde og en udvidelse af byernes traditionsrige Running Dinner-koncept, hvor borgerne spiser hos hinanden på kryds og tværs.
Herudover har Bedst mod West-landsbyerne Sdr. Vium, Hemmet, Lyne og Bork modtaget penge til projektet Fælles Åben Landsby. Byerne har sidenhen arbejdet på at danne en landsbyklynge.
- 18. april 2024
Nye byggegrunde på vej i Stauning - 22. april 2024
Hvilke valg og hensyn skal kommunen tage, når der skal udpeges nye vedvarende energianlæg? - 9. april 2024
Efter våd vinter kommer … travlt forår - 3. april 2024
Pårørende til langvarigt syge skal passe på sig selv – nyt kursus på vej - 11. april 2024
Caia glæder sig til at vise sit fag frem - 12. april 2024
Det er igen blevet tid til Sundhedsugen