28. november 2025

Udbud af tandplejeydelser for børn og unge under 18 år

Ringkøbing-Skjern Kommune sender tandplejeydelser for børn og unge under 18 år i EU-Udbud under reglerne for Light-regimet.

Udbuddet omhandler varetagelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes tilbud om tandpleje og tandbehandling for en mængde borgere bosat i kommunens nordøstlige område. Formålet er at indgå et antal kontrakter, således at ordregiver har leveringssikkerhed for alle omfattede borgere.

Udbuddet omfatter børn og unge under 18 år i skoledistrikterne Vorgod-Barde, Videbæk, Fjelstervang og Spjald, sidstnævnte dog undtaget postnr. 6950, Ølstrup. Der er per 3. november 2025, knap 2.300 borgere i målgruppen for det pågældende område.

Brugerne fra dette område kan vælge mellem de private tandlæger, der indgår aftale med Ringkøbing-Skjern Kommune i henhold til dette udbud.

Indkøb af tandplejeydelserne udgjorde i 2024 cirka 3.000.000 kr. ekskl. moms.

Ringkøbing-Skjern Kommune forpligter sig ikke til at aftage for et bestemt beløb, idet opgavens omfang til enhver tid vil være variabel.

For yderligere informationer og for at deltage i opgaven kan du åbne linket herunder.

Link til udbud af tandplejeydelser for børn og unge under 18 år

Her tilmelder du dig opgaven ved at trykke på ikonet foroven: ”Meld din interesse”. Herefter skal du udfylde en registrering af dit firma, hvis du ikke er licenshaver hos Mercell Danmark A/S. Denne registrering er nødvendig for videre deltagelse og er uden omkostninger.

Er der spørgsmål til hvordan du afgiver tilbud, kontakt Mercell på 63 13 37 83.

Tilbudsfrist er den 14. januar 2025 kl. 12.00 på mercell.com.