Faciliteter, systemer og udstyr

Krisestyringssystem

Effektiv krisehåndtering kræver, at krisestabene harb adgang til de rette faciliteter, systemer og værktøjer. Ringkøbing Skjern Kommune anvender et centralt krisestyringssystem, og alle planer, værktøjer, kontaktlister og beslutningsstøttedokumenter skal være tilgængelige i krisestyringssystemet. Dermed bliver systemet det primære arbejdsredskab for alle krisestyringsniveauer.

Krisestabsrum

Krisestabene skal have adgang til egnede mødelokaler med relevant udstyr til både fysisk og virtuel mødeafvikling og planlagt således, at de også fungerer ved forsyningssvigt. De konkrete lokationer og tekniske rammer er beskrevet i den operative del af planen.

Virtuelle krisestabsmøder

Hvis fysiske krisestabsmøder ikke er mulige eller hensigtsmæssige, skal der planlægges for virtuel kriseledelse, herunder anvendelse af sikre digitale møde‑ og samarbejdsværktøjer, så krisestaben kan etableres, ledes og fungere effektivt uanset tid, sted og adgangsforhold.

Analoge adgange til planer

Ved nedbrud af netværk eller strømsvigt skal nøglepersoner fortsat kunne tilgå kritiske planer og kontaktoplysninger via en offline løsning, fx USB baseret eller anden lokal lagring, som skal opdateres løbende. Etablering og vedligeholdelse sker i fag- og stabsområderne, inden for de fælles rammer fastlagt af beredskabskoordinatoren.

Forsyningssvigt – elforsyning

Ringkøbing‑Skjern Kommunes beredskabsplanlægning skal omfatte håndtering af forsyningssvigt i elforsyningen, uanset om afbrydelserne er lokale, kontrollerede eller omfattende. Planlægningen skal tage udgangspunkt i en vurdering af sandsynlighed og konsekvens for kommunens kritiske funktioner og særligt for forhold, der har betydning for sårbare borgere og væsentlige samfundsfunktioner.

Kommunen skal planlægge for håndtering af følgende overordnede hændelsestyper:

• Lokale strømafbrydelser, som kan opstå uvarslet og have varighed fra få timer til flere døgn
• Kontrollerede afbrydelser (brownouts), som kan iværksættes for at forebygge mere alvorlige udfald, fx som følge af ubalance i elforsyningen
• Større strømafbrydelser (blackouts), som kan påvirke større geografiske områder og have betydelige samfundsmæssige konsekvenser Lokale og geografisk afgrænsede strømafbrydelser vurderes mere sandsynlige end længerevarende, landsdækkende udfald. Alle delplaner skal dog forholde sig til begge scenarier og planlægge for, at kritiskefunktioner kan blive påvirket af strømafbrydelser i op til 3 døgn.

Forsyningssvigt betragtes som et grundvilkår i beredskabsplanlægningen, ikke som en undtagelse.

Planlægningen skal derfor sikre, at krisestaben kan etableres og fungere med fysisk fremmøde, analoge arbejdsgange, offline adgang til planer og alternative kommunikationsveje.

På tværs af kommunens fag- og stabsområder skal beredskabsplanlægningen sikre, at:

• Kritiske kommunale funktioner kan opretholdes ved strømafbrydelse.
• Sårbare borgere identificeres, beskyttes og understøttes.
• Der er mulighed for midlertidige løsninger og samarbejde med eksterne aktører, herunder andre kommuner og regionen.
• Der planlægges for anvendelse af nødstrøm, alternative arbejdsgange og robust kommunikation.
  
  

Ved al beredskabsplanlægning skal der tages stilling til, hvordan opgaver kan løses ved forsyningssvigt, herunder hvilke opgaver, der kan nedprioriteres eller midlertidigt ophøre, hvis det ikke er muligt at opretholde dem med de tilgængelige ressourcer.

Kommunen skal udpege og planlægge for kritiske lokationer, hvor fast nødstrøm er en forudsætning for fortsat drift.

Planlægningen for elforsyningssvigt skal ses i sammenhæng med øvrige forsyningsområder, herunder vand, varme og telekommunikation, idet strømafbrydelser kan have afledte og forstærkende konsekvenser på tværs af disse områder.

Borgere, virksomheder og samarbejdspartnere skal modtage korrekt og målrettet information selvom normale kommunikationskanaler er utilgængelige.