Dagsorden: 11. oktober 2022 kl. 16:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Spørgetid i Byrådet

Sagsnr:

Der var ved fremsendelse af dagsorden ikke modtaget spørgsmål til spørgetid i Byrådet.

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

3: 2. behandling af budgettet for perioden 2023 - 2026

Sagsnr: 21-024260

Budgetforslag for 2023 samt overslagsårene 2024 - 2026 fremsendes til 1. behandling. Budgetforslaget svarer til det budgetforlig, som Byrådet kom frem til på budgetkonferencen 29. og 30. august 2022, jævnfør vedhæftede bilag, der omfatter:

• Resultatopgørelse
• Oversigt over DUT-sager
• Oversigt nye tiltag/aktivitetsændringer
• Oversigt anlægsinvesteringer
• Oversigt over råderumstiltag
• Forsyningen - anlæg
• Jordforsyningen

Eventuelle tekniske korrektioner til budgetforslaget vil blive fremlagt som administrative ændringsforslag til 2. behandling, sammen med eventuelle politiske ændringsforslag.

Indtægtssiden i budgetforslaget er baseret på det tilbudte statsgaranterede udskrivningsgrundlag og generelle tilskud (statstilskud og udligning), da dette vurderes økonomisk bedre end indtægter baseret på selvbudgettering.

Budgetforslaget indeholder uændret skatteudskrivningsprocent og grundskyldspromille.

Det betyder, at budgetforslaget indeholder følgende udskrivningsprocenter:

Sidste frist for høringssvar fra HovedMED m.fl. er den 12. september 2022. Høringssvar vil derfor foreligge til 2. behandling af budgettet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering
Lov om kommunernes styrelse §37 og §38 foreskriver, at Økonomiudvalget udarbejder budgetforslag til behandling i Byrådet og at budgetforslaget senest 15. oktober 2022 skal have været undergivet 2 behandlinger med mindst 3 ugers mellemrum.

Økonomi
Forud for 2. behandlingen fremlægger administrationen udgiftsneutralt forslag til ekstraordinære udgifter på børneområdet vedrørende flygtninge fra Ukraine. Udgifterne forudsættes finansieret via tilskud.

Effektvurdering
Ingen bemærkninger.

Indstilling
Administrationen indstiller,

• at budgetforslaget oversendes til Byrådets 1. behandling
• at eventuelle ændringsforslag fra de politiske partier til 2. behandling, skal være borgmesteren i hænde senest mandag den 19. september 2022 kl. 10.

Økonomiudvalget 06-09-2022
Budgetforslaget oversendt til Byrådets 1. behandling. Økonomiudvalget anbefaler, at eventuelle ændringsforslag fra de politiske partier til 2. behandling skal være borgmesteren i hænde senest mandag den 19. september 2022 kl. 10.

Bilag
Resultatet af budgetkonferencen 29. august 2022

Beslutning
Byrådet oversendte budgetforslaget til 2. behandling. Evt. ændringsforslag til 2. behandling skal være Borgmesteren i hænde senest mandag den 19. september.

Fraværende:
Jens S. Højland
Niels Kristian Larsen

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

Udskrivningsgrundlag og skatteudskrivningsprocenter.
Budgetforslaget er baseret på valg af statsgaranti vedrørende udskrivningsgrundlag samt tilskud og udligning, da dette vurderes mere økonomisk fordelagtig frem for valg af selvbudgettering. Der er en del usikkerhed om udviklingen i beskatningsgrundlag og indbyggertal, og provenuet ved selvbudgetteringen vurderes at være for lille til at kunne dække denne usikkerhed. Oversigt over udskrivningsprocenter fremgår ovenfor under sagsfremstillingen til 1. behandling.

Der vil efterfølgende blive fremsendt sager vedrørende fastsættelse af takster på dagtilbudsområdet, ældreområdet og det tekniske område efter forudgående behandling i fagudvalgene.

Ændringsforslag til 2. behandling af budget 2023 - 2026
Der var ved fristens udløb ikke modtaget politiske ændringsforslag til budgettet.

Udgifter til børn af ukrainske flygtninge.
Der er som bilag udarbejdet en opgørelse over de forventede udgifter til de ukrainske børn. Den samlede udgift i 2023 forventes at udgøre 8,35 mio. kr. Det foreslås, at udgiften indarbejdes i budgettet for 2023. Det må forventes, at de kommunale udgifter dækkes af en tilsvarende efterregulering af tilskud og udligning, hvorfor det foreslås, at der indarbejdes en tilsvarende indtægt på 8,35 mio. kr. Denne forventning om indtægtsdækningen er dog forbundet med en vis usikkerhed, da det beror på efterfølgende forhandlinger.

Pris- og lønskøn.
Afledt af nye oplysninger fra Finansministeriet i forbindelse med Økonomisk redegørelse udarbejdet i august 2022 er der udmeldt nye pris- og lønskøn. Der er tale om en opjustering af KL's pris- og lønskøn, der blev udmeldt i forbindelse med Økonomiaftalen i juni måned. Løftet skyldes bl.a. stigende energipriser, der ikke alene har betydning for opvarmning, men også giver sig udslag i prisændringer på andre varer. 

KL har rettet henvendelse til finansministeren for at gøre opmærksom på de ændrede pris- og lønskøn og behovet for, at udgiftsrammerne tilpasses. Fra Indenrigs- og boligministeren er det udmeldt, at man ikke vil kompensere de stigende inflations- og energiudgifter. Hvorvidt stigningerne i 2023 vil blive kompenseret i en midtvejsregulering i 2023 er usikkert, men spørgsmålet vil være en del af de kommende økonomiforhandlinger i sommeren 2023. De stigende udgifter vil alt andet lige lægge pres på de kommunale budgetter for 2023.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

1. at de forventede udgifter på 8,35 mio. kr. i 2023 afledt af Ukraine børnene indarbejdes i driftsbudgettet med en tilsvarende forventet merindtægt i 2023 på tilskud og udligning
2. at budgetforslaget godkendes
3. at Byrådet godkender, at udskrivningsgrundlag samt tilskud og udligning baseres på det statsgaranterede tilbud
4. at Byrådet godkender udskrivningsprocenten vedrørende indkomstskat på 25 procent (uændret)
5. at Byrådet godkender grundskyldspromillerne for produktionsjord på 7,20 promille (uændret) og øvrige grunde på 31,00 promille (uændret)
6. at Byrådet godkender dækningsafgifterne for offentlige ejendommes grundværdier med 15,00 promille (uændret) og forskelsværdi offentlige ejendomme på 8,75 promille (uændret)
7. at Borgmesteren bemyndiges til at indarbejde indgåede aftaler med KL for at efterleve de overordnede rammer jf. økonomiaftalen om service- og anlægsramme for landet som helhed

• Høringssvar fra HovedMED vedr. budget 2023 - 2026
• Handicaprådets høringssvar - Budget 2023-2026
• høringssvar fra Ældrerådet - Budget 2023 - 2026
• Notat om udgifter til ukrainske børn

Kopier link til punktet  -   Print

4: Kirkelig ligning - budget 2023

Sagsnr: 22-020048

Ringkøbing og Skjern Provstier har fremsendt budget for 2023 for de respektive provstiers kirkekasser. Kirkekassernes samlede udgifter er 82,0 mio. kr. i 2023.

Kirkeministeriet har oplyst, at Ringkøbing-Skjern Kommunes udgifter til landskirkeskat er 13,1 mio. kr. i 2023.

Udgiftsbudgettet i 2023 kan opgøres således:                        

Kirkeskatteprovenuet er i 2023 beregnet til 90,3 mio. kr. Der er forudsat uændret kirkeskatteprocent på 1,05%, og et statsgaranteret udskrivningsgrundlag på 8,6 mia. kr. Det er forudsat, at 84,9 % af kommunens indbyggere er medlemmer af folkekirken i 2023.

Ringkøbing-Skjern Kommune modtager et udligningstilskud i 2023 på 3,9 mio. kr. Tilskuddet udbetales til de kommuner, hvor udskrivningsgrundlaget pr. kirke i kommunen er mindre end 60 % af landsgennemsnittet. 28 af 98 kommuner er berettiget til at modtage udligningstilskud.

De samlede indtægter i 2023 er herefter 94,2 mio. kr.

Provstiernes udgifter er steget med 5,0 mio. kr. i forhold til 2022. Årsagen til de øgede udgifter er store udgifter til udsatte og nye anlægsinvesteringer ved enkelte kirker i de 2 provstier. Indtægterne er steget med 3,4 mio. kr.

Ingen bemærkninger.

Budgettet viser et samlet underskud i 2023 på 0,902 mio. kr.

Provstiernes tilgodehavende ved kommunen er pr. 31. december 2022 beregnet til 0,922 mio. kr. Ved udgangen af 2023 er Provstiernes tilgodehavende beregnet til 0,020 mio. kr.

En ændring af kirkeskatteprocenten på 0,01 % ville medføre en ændring i skatteprovenuet på 0,859 mio. kr.

Økonomi bemærker, at et overskud i 2022 på 0,832 mio. kr. er ændret til et underskud i 2023 på 0,902 mio. kr.

Trods underskuddet vil der ultimo 2023 stadig være et overskud på Provstiernes samlede tilgodehavende ved kommunen på 0,020 mio. kr. Derfor kan udskrivningsprocenten holdes uændret på 1,05 pct.

Administrationen indstiller,

1. at udskrivningsprocenten fastholdes på 1,05 procent
2. at budgettet for 2023 for den kirkelige ligning godkendes

• Budget for den Kirkelige ligning 2023
• Beregninger vedrørende udskrivningsgrundlag til kirkeskat i 2023

Kopier link til punktet  -   Print

5: Takster for havneområdet for perioden 1. april 2023 til 31. marts 2024

Sagsnr: 15-030565

Administrationen fremlægger forslag til takster på havneområdet for perioden 1. april 2023 til 31
marts 2024. Nedenfor er administrationens overvejelser i forbindelse med taksterne.

KL's fremskrivning for 2023 er på 2,47 %. Administrationen har fremskrevet taksterne med
denne procentsats. Havnetaksterne bliver opkrævet hos de bådejere, som lejer en havneplads i
en af de 3 kommunale havne, samt de gæstesejlere der benytter havnens faciliteter.

Følgende takster er, som tidligere år fritaget for fremskrivning: autocampere,
gæstesejlere, bomløft og fastgebyr.

Prisen på el har de sidste par år været fastsat til 2,60 kr. pr. kwh. De sidste par måneder har der været store stigninger på elprisen, hvilket betyder, at indtægten ikke dækker den faktiske udgift.

Administrationen ønsker, at det godkendes, at prisen på el kan reguleres løbende til den faktiske pris i markedet, i stedet for at prisen er fast for et år ad gangen. 

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller at, Teknik og-miljøudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om at:

1. De gernerelle havnetakster fremskrives efter KL's fremskrivningsprocent på 2,47%
2. prisen på el til en hver tid kan reguleres til markedspris, med virkning fra 12. oktober 2022.

• Havnetakster for 2023 Bork
• Havnetakster for 2023 Ringkøbing
• Havnetakster for 2023 Stauning

Kopier link til punktet  -   Print

6: Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2019-2027 - Separering, ledninger m.m.

Sagsnr: 22-005609

Forslag til Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2019-2027 for Ringkøbing-Skjern Kommune er udarbejdet for at skabe det juridiske grundlag for:

1. Klimaprojekt for Skelbæk i Ringkøbing.
2. Separering af dele af fælleskloakken i Ringkøbing.
3. Separering af dele af fælleskloakken i Stadil.
4. Optagelse af vandløb ved Søndervig som spildevandsteknisk anlæg.
5. Optagelse af nyt kloakopland i Hvide Sande.

6. Regnvandskloakering af ejendom i Hvide Sande.

7. Etablering af pumpestation og udløbsledning i Hvide Sande.
8. Etablering af transportledning fra Hvide Sande by og sommerhuse på Holmsland Klit.
9. Etablering af transportledning fra Halby til Stauning.

10. Etablering af vakuumpumpestation i Halby.

Byrådets forslag til tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2019 - 2027 skal offentliggøres og være i offentlig høring i mindst 8 uger. I offentlighedsfasen er det muligt for borgere, myndigheder og interesseorganisationer at kommentere det fremlagte forslag overfor Byrådet.

Efterfølgende vil Byrådet behandle eventuelle kommentarer, og eventuelle ændringer vil blive indarbejdet i tillægget, hvorefter det vedtages endeligt af Byrådet. Vedtagelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Efter Byrådets vedtagelse udgør tillægget det juridiske grundlag for at gennemføre de beskrevne tiltag.

Forslag til Tillæg nr. 6 giver mulighed for følgende:

1. Klimaprojekt for Skelbæk i Ringkøbing

Skelbæk i Ringkøbing er et spildevandsteknisk anlæg fra udspringet til udløbet i Von Å. Dette er beskrevet i afsnit 4.1.4 i Spildevandsplan 2019-2027. Kommunen har efterfølgende vurderet, at det kun er en del af Skelbæk, der skal optages som spildevandsteknisk anlæg, hvilket er beskrevet i tillæggets afsnit 2.4.2.

Med dette tillæg vil ikke hele Skelbæk længere være et spildevandsteknisk anlæg. Det spildevandstekniske anlæg af Skelbæk vil strække sig fra Holmegaardsvej frem til ca. 300 meter før udløb i Von Å. Det drejer sig om en strækning på ca. 1,9 km af det ca. 2,7 km lange vandløb. Strækningen opstrøms Holmegaardsvej forventes privatiseret.

Figur 1: Angivelse af strækningen af Skelbæk, der optages som et spildevandsteknisk anlæg. Strækningen er markeret med de røde pile. Den begynder lige efter rørlægningen ved Holmegaardsvej og slutter ca. 300 m før udløb i Vonå.

Dette betyder, at Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S har ejerskab og vedligeholdelse af den beskrevne del af Skelbæk.

2. Separering af dele af fælleskloakken i Ringkøbing

I forbindelse med klimaprojektet for Skelbæk planlægger Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S at separere fælleskloakken i opland RK02 m.fl. i Ringkøbing. Opland RK02 omfatter en del af Holstebrovej, Østerled, Skolevej m.fl., som er vist i efterfølgende figur 2.

Figur 2: Separering af opland RK02, RK02b, RK02d og RK02e (røde oplande med grøn skravering) i Ringkøbing omkring Holstebrovej.

I forbindelse med separeringen vil de eksisterende pumpestationer på Holstebrovej 2c og 11b blive nedlagt, og erstattet af en ny pumpestation på hjørnet af Byskellet og Holstebrovej.

Separeringen forventes udført 2023-2025.

Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S planlægger desuden at separere fælleskloakken i opland RK05-8e i Ringkøbing. Det omfatter et område ved Torvegade, som er vist i efterfølgende figur 2a.

Figur 2a: Separering af opland RK05-8e i Ringkøbing omkring Torvegade.

Separeringen forventes udført 2026-2027. 

3. Separering af dele af fælleskloakken i Stadil

Ringkøbing Skjern Forsyning A/S planlægger at separatkloakere opland SD11 i Stadil i forbindelse med den allerede planlagte separering af opland SD05 og SD06. Derfor optages opland SD11 i spildevandsplanen til planlagt separering. 

Figur 3: Separering af det fælleskloakerede opland SD11, så hele Stadil bliver separeret. Øvrige separeringer af fælleskloakken i Stadil er allerede besluttet gennem Spildevandsplan 2019-2027.

Separeringen og etablering af bassin forventes udført 2023-2024.

4. Optagelse af vandløb ved Søndervig som spildevandsteknisk anlæg

Med dette tillæg vil en enkelt afvandingsgrøft ”Nord for Hvide Sande” beliggende ved Søndervig blive optaget som et spildevandsteknisk anlæg, når den forventede privatisering er gennemført.

Vandløbet (afvandingsgrøften) har en længde på ca. 275 meter fra den åbne del ved Holmsland Klitvej til udløb i Sandene/Ringkøbing Fjord.

Figur 4: Markering af vandløb (afvandingsgrøft) ”Nord for Hvide Sande” der ønskes optaget som spildevandsteknisk anlæg.

Ved optagelse som spildevandstekniske anlæg betyder det, at Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S har ejerskab og vedligeholdelse af den beskrevne afvandingsgrøft ”Nord for Hvide Sande” beliggende ved Søndervig.

5. Optagelse af nyt kloakopland i Hvide Sande

Kommunen ønsker at skabe mulighed for etablering af fritidshuse ved Langsand i Hvide Sande, som er beskrevet i Lokalplan nr. 398 for et område til centerformål med blandede byfunktioner ved Langsand, Hvide Sande. Derfor medtages opland HS47 og HS48 i dette tillæg.

Figur 5: Udsnit af Hvide Sande med de berørte oplande HS47 og HS48. Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S kloakerer oplandene for spildevand, mens grundejerne selv skal håndtere afledning af tag- og overfladevand.

Opland HS47 er allerede kloakeret, mens kloakeringen af opland HS48 forventes udført i perioden 2023-2027.

6. Regnvandskloakering af ejendom i Hvide Sande

Nørregade 2 i Hvide Sande står til genopbygning. Ejendomme er i dag spildevandskloakeret, men i forbindelse med genopbygningen ønskes ejendommen også kloakeret for tag- og overfladevand, da grundvandet i området står meget højt og vanskeliggør nedsivning.  Den berørte ejendom er vist i efterfølgende figur 6.

Figur 6: Regnvandskloakering af Nørregade 2, som er opland HS49 i Hvide Sande.

Regnvandskloakeringen forventes udført i perioden 2023-2024.

7. Etablering af pumpestation og udløbsledning i Hvide Sande.

I forbindelse med separering af Nørregade i spildevandsplanens opland HS03d skal der etableres en pumpestation og udløbsledning udenfor kloakoplandsgrænserne, som er vist i efterfølgende figur 7. På udløbsledningen etableres et sand- og oliefang. 

Figur 7: Etablering af pumpestation og udløbsledning i forbindelse med separering af opland HS03d i Hvide Sande.

Grundlaget skal anvendes i forbindelse med Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S’ forhandlinger med berørte lodsejere om etablering af kloakanlæggene på lodsejernes arealer.

8. Etablering af transportledning for Hvide Sande by og sommerhuse på Holmsland Klit

Ringkøbing Skjern Forsyning A/S ønsker at etablere en spildevandstrykledning langs Holmsland Klit til at håndtere spildevandet fra Hvide sande by og sommerhusene langs Klitten. Rækkefølgen af kloakeringen af sommerhuse vil ikke blive påvirket af anlæg af trykledningen.

Figur 8: Planlagt transportledning (rød streg) fra Hvide Sande til Søndervig for håndtering af spildevand i forbindelse med centralisering af spildevand i Tarm og kloakering af sommerhuse på Holmsland Klit. De berørte matrikler er angivet i bilag 3. Bemærk at nord er mod højre på figuren.

Årsagen til at transportledningen etableres før kloakeringen af sommerhuse på Holmsland Klit og  centralisering af spildevandet i Tarm er optaget i spildevandsplanen er, at forsyningen i forbindelse med fornyelse af den eksisterende vandledning på samme strækning, vil etablere spildevandsledningen samtidig.

Grundlaget skal anvendes i forbindelse med Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S’ forhandlinger med berørte lodsejere om etablering af transportledninger på lodsejernes arealer.

9. Etablering af vakuumpumpestation i Halby

Ringkøbing Skjern Forsyning A/S ønsker at etablere en spildevandstrykledning (transportledning) fra Halby til Stauning i forbindelse med kloakering af sommerhuse, der er beliggende i spildevandsplanens opland SO03 i Halby.

Figur 9: Ledningsforløb af spildevandstrykledning (rød ubrudt linje) fra Halby til Stauning.

Transportledningen forventes udført i perioden 2023-2024.

Grundlaget skal anvendes i forbindelse med Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S’ forhandlinger med berørte lodsejere om etablering af transportledninger på lodsejernes arealer.

10. Etablering af vakuumpumpestation i Halby

I forbindelse med kloakeringen af opland SO03 i Halby ønsker Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S at etablere en vakuumpumpestation i Halby, som led i spildevandskloakeringen af opland SO03 Halby. Vakuumpumpestationen består af en teknisk bygning på under 30 m² med en kælder på ca. 40 m². I vakuumstationen skal der være vakuum- og spildevandspumper. Pumperne vil transportere spildevandet videre fra Halby til Stauning i spildevandstrykledningen, der er omtalt i afsnit 2.9 i tillægget.

Figur 10: Placering af vakuumpumpestation i Halby.

Vakuumpumpestationen forventes udført samtidig med spildevandstrykledningen, der er omtalt i punkt 9.

Miljøbeskyttelsesloven (Lovbekendtgørelse nr. 100 af 19. januar 2022).

Spildevandsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1393 af 21. juni 2021).

Ingen bemærkninger.

Separeringen med mere giver anledning til at den samlede udledning af næringsstoffer til Ringkøbing Fjord reduceres.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at forslag til Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2019-2027 sendes i offentlig høring i 8 uger.

• Ringkøbing-Skjern Komunes Spildevandsplan 2019-2027 - Forslag til tillæg 6 - Separeringer, ledninger m.m. rev. 19-08-2022
• Bilag 1 - Oversigtskort Stadil, rev. 25-05-2022
• Bilag 2 - Screening RKSK tillæg nr. 6, rev. 09-06-2022
• Bilag 3 - Matrikler som berøres rev. 08-08-2022

Kopier link til punktet  -   Print

7: Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Gestenge, Lem

Sagsnr: 22-015754

Formålet med dagsorden er en endelig vedtagelse af plangrundlag samt meddelelse af projekttilladelse for et solcelleanlæg ved Gestenge, Lem.

Baggrund
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 og Lokalplan nr. 471 blev vedtaget af Byrådet den 19. april 2022 og har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 25. april 2022 til og med 7. juli 2022. Se bilag 1 og 2.

Formålet med planforslaget er at skabe mulighed for, at der kan etableres et solcelleanlæg med
tilhørende teknikbygninger, transformerstation, faunapassager og afskærmende beplantning.

Beskrivelse af anlægget
Lokalplanområdet er cirka 379 hektar, heraf udgør solcelleanlægget cirka 322 hektar. Det resterende areal skal anvendes til faunapassager. Solcelleanlægget har en forventet levetid på minimum 30 år. Når solcelleanlægget er i drift, forventes det at have en effekt på cirka 250.000 MWh årligt, der svarer til normalforbruget i cirka 60.000 husstande.

Anlægget består af:

• Solcellemoduler med en højde på op til 3,2 meter
• Transformere og øvrigt koblingsudstyr med en højde på op til 7,5 meter
• Lynafleder med en højde på op til 20 meter
• Et jordkabel med tilslutning ved Lem Kær Station

Lokalplanens realisering medfører:

• Vejadgang udelukkende fra Gestengen og Gribsvej
• Omlægning af Gribsvej og vandløb/grøfter
• Faunapassager som opdeler projektområdet i flere områder
• Fjernelse af flere eksisterende beplantningshegn
• Anlægget afgrænses af beplantningsbælter med minimum tre rækker træer i en bredde på minimum 5 meter

Forhold til anden planlægning:
Ansøger oplyser, at projektets realisering forudsætter etablering af en 400 kV luftledningsforbindelse. Bolig- og Planstyrelsen og Energinet er ved at udarbejde landsplandirektiv med tilhørende miljøkonsekvensrapport herfor.

Resultat fra offentlighedsfasen
Der er i offentlighedsfasen modtaget i alt 14 bemærkninger fra:

• 3 myndigheder
• 2 foreninger
• 9 borgere

Ingen myndighed har indsendt veto mod planforslagene. De indkomne bemærkninger/indsigelser, notat med administrationens forslag til svar samt forslag til ændringer i lokalplanen og projekttilladelsen, er vedlagt som bilag 3, 5 og 6.

Bemærkningerne omhandler blandt andet:

• Indsigelser mod projektet
• Ønske om reduktion af solcelleprojektets størrelse
• Brugen af landbrugsjord til solceller
• Lavbundsarealer og CO2 regnskab
• Natur - Bilag IV-arter
• Faunapassager og beplantning i projektområdet
• Trafikforhold på områdets markveje
• Er der brug for strømmen?
• Placering af stepup transformerstationen
• Modstand mod at projektet har tyske investorer
• Forhold til andre store grønne projekter i området
• Jagt 

Mulighed for reduktion
Flere borgere synes, at solcelleprojektet er for stort, og henviser til lokalbefolkningens ønsker.

I forbindelse med den endelige vedtagelse af planen kan der ifølge planloven, foretages ændring af det offentliggjorte planforslag. Ændringen kan dog først vedtages, efter at ansøger og eventuelle andre berørte har fået lejlighed til at udtale sig.

En reduktion af projektet vil reelt betyde, at der er tale om et andet projekt, end det som ansøger har søgt om. Desuden skal en eventuel projektændring screenes, og det skal belyses, hvilke konsekvenser projektændringen har i forhold til Miljøkonsekvensrapportens konklusioner. Screeningen skal desuden sendes i høring hos eventuelle berørte myndigheder.               

Administrationen anbefaler, at projektet ikke reduceres i størrelse, da de indkomne
bemærkninger fra offentlighedsfasen, ikke indeholder nye forhold, som ikke allerede er vurderet i planforslagene og miljørapporten.

Bemærkninger fra Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen har anmodet om, at der redegøres yderligere for den potentielle påvirkning af yngle- og rastesteder for flagermus (Bilag IV-art). På den baggrund er der udarbejdet et uddybende notat, som redegør for dette. Se bilag 8. Det konkluderes, at fjernelse af plantningsbælter samlet set ikke vil påvirker yngle- og rastesteder for flagermus.

Desuden anbefaler Miljøstyrelsen, at kommunen udarbejder afværgeforanstaltninger til anlægs- og demonteringsfasen i forhold til Spidssnudet frø (Bilag IV-art).

Projekttilladelsen anbefales meddelt med tilføjelse af vilkår om, at natkørsel skal forbydes i anlægs- og demonteringsfasen. Desuden kan man i de perioder, hvor de spidssnudede frøer ligger i dvale om vinteren, og i det tidlige forår hvor de ikke er aktive, arbejde frit også i de mørke timer, det vil sige fra 1. november til 1. marts, mens der resten året vil være begrænsninger i de mørke timer.

Det uddybende notat samt resultatet af høringer, samt hvordan resultaterne af høringen og oplysningerne tages i betragtning, vurderes ikke at foranledige ændringer i de konklusioner, der fremgår af miljørapporten.

Miljøvurdering af planerne:
Der er gennemført en miljøvurdering af planerne. Derfor er der udarbejdet et udkast til sammenfattende redegørelse, som blandt andet beskriver, hvordan miljøhensyn er inddraget i lokalplanen, og hvordan miljøvurderingen, og de indkomne bemærkninger tages i betragtning. Den sammenfattende redegørelse er vedlagt som bilag 7.

Miljøvurdering af projektet:
Der er gennemført en miljøvurdering af projektet. Miljøkonsekvensrapporten og udkast til projekttilladelse (§25 tilladelse) har været i offentlig høring.

Politiske signaler:
Ansøger er blevet bedt om at redegøre for, hvordan de har forholdt sig til de politiske signaler vedrørende opsætning af solceller i Ringkøbing-Skjern Kommune. Se bilag 10.

Lov om Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Som følge af ”lov om fremme af vedvarende energi”, skal projektet indbetale 40.000 DKK pr. MW
installeret effekt til en kommunal grøn pulje. For solcelleanlægget ved Gestenge svarer det forventeligt til cirka 7.740.000 kr.

Realiseringen af solcelleprojektet vil understøtte kommunens strategiske energiplan 2019-2023.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Tillæg 9 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan 471 for et område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Gestenge, Lem vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af notatet med behandling af bemærkninger/indsigelser
2. Notat med behandling af bemærkninger/indsigelser godkendes og anvendes til besvarelse af bemærkningerne
3. Den sammenfattende redegørelse godkendes på baggrund af vedtagelsen af planerne
4. Der meddeles projekttilladelse (§25 tilladelse) med de tilføjelser der fremgår af notatet

Niels Rasmussen og Jørgen Byskov kunne ikke tilslutte sig flertallets anbefaling men ville kunne acceptere et projekt på max. 200 hektar.

Et flertal i Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Niels Rasmussen, Lennart Qvist og Kristian Andersen kunne ikke tilslutte sig flertallets anbefaling, men ville kunne acceptere et projekt på max. 200 hektar.

• Lokalplanforslag nr. 471
• Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9
• Udkast til projekttilladelse
• Udkast til sammenfattende redegørelse
• Notat med behandling af bemærkninger fra offentlighedsfasen
• Indkomne bemærkninger fra offentlighedsfasen
• Miljøvurdering
• Notat om levesteder for flagermus
• Notat om analyse af jordbundsforhold
• Politiske signaler vedr. solceller
• Projektansøgning

Kopier link til punktet  -   Print

8: Forslag til nyt regulativ for Abild Å.

Sagsnr: 22-018343

Herning Kommune har udarbejdet forslag til nyt regulativ for Abild Å for strækningen i Herning Kommune samt 2250 meter, hvor vandløbet ligger som grænsevandløb mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Herning Kommune. Det nye regulativ udarbejdes for at få ensartet administration- og vedligeholdelsesgrundlag for kommunale vandløb. 

Det fremgår af vandløbsloven, at loven har til formål at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning.

Om miljømålet er opfyldt for vandløbene i vandområdeplan 2015-2021 er fastsat ud fra artssammensætningen af de smådyr, der lever i vandløbet samt krav til vandløbsplanter og fisk. Hvis bare en af de tre biologiske kvalitetselementer ikke opfylder kravene til miljømålet, så siger man, at vandløbets miljømål ikke er opfyldt. Da vandområdet ikke har målopfyldelse, må myndigheden i medfør af vandrammedirektivet og indsatsbekendtgørelsens §8 ikke træffe en afgørelse, som kan medføre en forringelse af tilstanden for et vandløb eller være til hinder for, at det fastsatte miljømål nås.

Vandområdet har i dag dårlig tilstand for fisk, og lever derfor ikke op til målsætningen. Der er ifølge Danmarks Tekniske Universitet Aqua's "Plan for fiskepleje i Skjern Å" på regulativstrækningen i Abild Å observeret overvejende sandet bund og okkerpåvirkning i større eller mindre grad. Derudover er der på strækningen etableret to okkerbassiner, hvor passage for fisk skal ske gennem dem. Derved vurderes det, at fiskebestanden på regulativstrækningen i dag i høj grad er begrænset af de dårlige fysiske og kemiske forhold, og at grødeskæring ikke er bestemmende for målopfyldelse for fisk.

Da okkerpåvirkning er udbredt på strækningen, kan dette forhold være medvirkende til at fastholde en moderat økologisk tilstand for smådyr. Det vurderes, at de fysiske forhold er bestemmende for hvilke smådyr som kan indfinde sig på strækningen. Regulativforslaget vurderes på den baggrund ikke at påvirke muligheden for målopfyldelse for smådyr.

Bestemmelserne om grødeskæring i regulativforslaget er en videreførelse af tidligere praksis. Den eksisterende vedligeholdelse videreføres med en årlig grødeskæring på strækningen. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af regulativforslaget foretaget en kortlægning af vandplanter på regulativstrækningen. På baggrund af denne kortlægning vurderes der at være moderat tilstand for vandløbsplanter, og der er dermed ikke målopfyldelse.

I rapporten ”Faglig udredning om grødeskæring i vandløb” udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi, fremgår det at mere end en årlig grødeskæring vil øge risikoen for ikke at kunne opnå målopfyldelse. Da der i regulativforslaget lægges op til en årlig grødeskæring, og denne samtidig foretages manuelt, hvilket regnes som en mere skånsom metode end maskinel skæring, vurderes det, at en fastholdelse af den hidtidige praksis for grødeskæring ikke vil være til hinder for målopfyldelse for vandløbsplanter for vandområde Abild Å, men at de fysiske forhold herunder okkerpåvirkning kan være en begrænsende faktor.

Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bekendtgørelse af lov nr. 1217 af 25. november 2019 om vandløb.

Bekendtgørelse nr. 919 af 27. juni 2016 om regulativer for offentlige vandløb.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at regulativet for Abild Å fremlægges i offentlig høring i 8 uger.


Teknik- og Miljøudvalget 06-09-2022
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Økonomiudvalget 20-09-2022
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Regulativ med bilag.pdf
• Væsentlighedsvurdering Abild Å.pdf

Kopier link til punktet  -   Print

9: Danmarkskortet - handlingsplan

Sagsnr: 22-010499

Social- og Sundhedsvalget samt Børne- og Familieudvalget behandlede Danmarkskortet over omgørelsesprocenter på deres møder i august 2022. (bilag 1)

Overordnet fremgik det af Ankestyrelsens opgørelse, at Ringkøbing-Skjern Kommunes omgørelsesprocenter var stigende og at de lå over landsgennemsnittet. (bilag 2-4)

Udvalgene besluttede på den baggrund, at der skulle udarbejdes en handlingsplan på de områder, hvor omgørelsesprocenten er højere end landsgennemsnittet.

Handicap og Psykiatri og Børn og Familie har udarbejdet handlingsplaner, som forelægges for udvalgene til godkendelse. (bilag 7-8)

Samlet set kan vi nedbringe antallet af hjemviste eller omgjorte sager fra Ankestyrelsen, ved fortsat at have et stærkt fokus på de juridiske rammer for sagsbehandlingen og afgørelsespraksis.

Samtidig er det væsentligt at have for øje, at uanset om 100 % af kommunens afgørelser er korrekte, kan der fortsat ske omgørelse eller hjemvisning ved klagebehandlingen i Ankestyrelsen. Dette skyldes, at Ankestyrelsen har en lang klagesagsbehandlingstid på adskillige måneder, og at forhold derfor kan have ændret sig, fra vi har behandlet en sag og truffet afgørelse, og til Ankestyrelsen behandler sagen.

Der kan derfor være opstået forhold, som Ankestyrelsen kan inddrage ved sin sagsbehandling, men som kommunen ikke havde mulighed for at forholde sig til ved sin sagsbehandling, da de ikke eksisterede på tidspunktet for kommunens afgørelse.

Hørringssvar fra Handicaprådet og Ældrerådet findes som bilag. (bilag 5-6) 

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Familieudvalget godkender handlingsplanen.

Social- og Sundhedsudvalget 14-09-2022
Administrationens indstilling godkendes.

Fraværende: Pia Vestergaard.

Børne- og Familieudvalget 14-09-2022

Administrationens indstilling godkendes.

• godkender handleplanen og 

• videresender sagen til behandling i Byrådet.

• Danmarkskortet.docx
• Bilag 2. Sammenligning med tidligere år
• Bilag 3. Børneområdet
• Bilag 4. Socialområdet
• Bilag 5. Handicaprådets høringssvar over orientering om Danmarkskortet over omgørelsesprocenter 2021.
• Bilag 6. Høringssvar fra Ældrerådet
• Bilag 7. Handleplan Handicap- og Psykiatri.
• Bilag 8. Handleplan Børn-og Familie.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Revision af Værdighedspolitik i 2022

Sagsnr: 22-010899

Med finansloven i 2016 blev der afsat midler til at understøtte og implementere værdighedspolitikker i alle kommuner, hvori den enkelte kommune beskriver sine overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet. I forbindelse med udarbejdelse af politikken i Ringkøbing-Skjern Kommune nedsatte Social- og Sundhedsudvalget en arbejdsgruppe med deltagelse fra Handicaprådet, Ældrerådet, politikere samt ledere og medarbejderrepræsentanter fra Sundhed og Omsorg.

Efterfølgende er politikken flere gange blevet revideret i større eller mindre grad, og den skal ifølge bekendtgørelse om Værdighedspolitikker revideres igen og vedtages inden udgangen af 2022.

Nedenfor beskrives kort det tidligere politikforløb samt et forslag til den kommende proces.

Værdighedspolitik 2018
Der blev i 2018 gennemført en mindre revision af værdighedspolitikken, da der havde været kommunalvalg i november 2017 og Kommunalbestyrelsen inden for det første år i den kommunale valgperiode skulle vedtage en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Desuden var der bekendtgjort et nyt kerneområde, som politikken skulle dække, nemlig samarbejde med pårørende.

Værdighedspolitik 2019
I forbindelsen med ovennævnte revision af politikken blev det besluttet, at igangsætte en efterfølgende proces med nedsættelse af en bred arbejdsgruppe i 2019, når alle kommunens øvrige politikker var blevet revideret, sådan at værdighedspolitikken kunne afspejle de nye politikker. Desuden blev det bekendtgjort at politikken skulle indeholde endnu et kerneområde, bekæmpelse af ensomhed. Processen blev gennemført og resulterede i den nuværende Værdighedspolitik, som kan ses her.

Værdighedspolitikken skal fremadrettet, som minimum, indeholde følgende syv kerneområder:

1. Livskvalitet
2. Selvbestemmelse
3. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
4. Mad og ernæring
5. En værdig død
6. Pårørende
7. Bekæmpelse af ensomhed

Revision af Værdighedspolitikken 2022

Der skal vedtages en Værdighedspolitik i 2022, da dette fortsat skal ske inden for det første år af valgperioden, hvilket betyder at revisionen af politikken ikke følger den almindelige kadence for udfærdigelse af politikker i kommunen.

Administrationen har anmodet om udsættelse af fristen med det formål at Værdighedspolitikken kunne behandles sammen med Ældrepolitikken, da der er tydelige snitflader mellem disse. Der er imidlertid givet afslag på anmodningen med henvisning til at fristen er gældende lov, jf. bekendtgørelsen om Værdighedspolitikker.

På grund af den korte tidshorisont til at gennemføre en revision af politikken i 2022 er der derfor blevet gennemført en mindre administrativ revision af politikken. Ændringerne (som fremgår med rød skrift) består i at politikken er holdt op mod den reviderede overordnede vision, Naturens Rige, hvilket betyder, at følgende er slettet fra forordet; ” Liv og udvikling i nærheden.” Desuden begrebet frihed blevet indarbejdet. Der er allerede et stort fokus på den enkeltes frihed i politikken, selvom det indgår under betegnelsen selvbestemmelse. Ligeledes er der et stort fokus på fællesskaber. Politikken findes derfor generelt at være i god overensstemmelse med den overordnede vision.

Social- og Sundhedsudvalget bedes drøfte udkastet til Værdighedspolitik med henblik på at anbefale den til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

Administrationen anbefaler desuden, at Social- og Sundhedsudvalget efter afslutningen af den samlede politikproces i kommunen atter tager Værdighedspolitikken op til drøftelse i en proces med inddragelse af Ældrerådet. I fald dette besluttes, vil der blive fremlagt et forslag til proces i marts 2023.

Lene Vesely deltager på mødet og uddyber punktet.

Bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen.

§ 81 a, stk. 2, i lov om social service, jf. BEK nr. 70 af 21/01/2019

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller:

• At Social- og Sundhedsudvalget anbefaler den reviderede Værdighedspolitik 2022 til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.
• At det drøftes og besluttes, om der skal gennemføres en proces med inddragelse af Ældrerådet efter vedtagelsen af de øvrige kommunale politikker i foråret/sommeren 2023.

Udvalget beslutter, at værdighedspolitikken drøftes igen efter, at den samlede politikudarbejdelse er færdig og at Ældrerådet inddrages.

• Udkast til Værdighedspolitik

Kopier link til punktet  -   Print

11: Revidering af Beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om vold og seksuelle overgreb mod børn

Sagsnr: 22-012687

Ringkøbing-Skjern Kommunes Beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge er udarbejdet i et samarbejde med Dagtilbud og Undervisning. Det er godkendt af Socialstyrelsen i oktober 2014 og af Børne- og Familieudvalget i december 2014. Beredskabet er i henhold til Servicelovens § 19 stk. 4 revideret i sommeren 2018 og igen i august 2022.

Revideringen i 2022 har været med et særligt fokus på at indskrive definition og viden om psykisk vold mod børn, samt indsætte de strafferetslige bestemmelser herom.

Beredskabet henvender sig til alle professionelle, der i deres arbejde har kontakt med børn og unge under 18 år. Det gælder både ledere og ansatte i dagpleje, dagtilbud, skoler, skolefritidsordninger, klubber, Sundhedsplejen, PPR, Familiecentret, Tandplejen, Socialrådgivningen, døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. Dertil kommer plejefamilier og andre, der er i kontakt med børn og unge under 18 år.        

Formålet med Ringkøbing-Skjern Kommunes beredskab ved sager om overgreb mod børn og unge er forebyggelse, tidlig opsporing og en hurtig, ensartet og professionel håndtering af sagerne.

Beredskabet skal formidle viden om forebyggelse, tegn og reaktioner samt beskrive konkrete handleveje, så medarbejdere eller ledere kender egen rolle, ansvar og handlemuligheder ved bekymring, mistanke eller viden om, at et barn eller en ung udsættes for vold eller seksuelle overgreb. Endvidere formidles kommunens organisering på området og der skabes grundlag for samarbejde om forebyggelse og håndtering af sagerne.

Beredskabet skal medvirke til at fagpersoner:

• Bliver bedre til at forebygge, opspore og håndtere sager, hvor børn og unge udsættes for vold og seksuelle overgreb.
• Arbejder tværfagligt og tværsektorielt i håndtering af sager.
• Bliver i stand til at iværksætte en faglig kvalificeret indsats.
• Får den tilstrækkelige viden til at reagere.

Det nuværende Beredskab forventes revideret igen i 2023, da der det forventes at den kommende Barnets lov vedtages og skal implementeres pr. 01.04.23. Her vil selve designet også blive ændret, således dokumentet kan gøres webtilgængeligt.

En repræsentant fra administrationen deltager ved behandling af punktet.

Alle kommuner skal, i henhold til Lov om Social Service § 19 stk. 4 have et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Beredskabet skal revideres og godkendes af kommunalbestyrelsen efter behov og med maksimalt fire års intervaller.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen anbefaler, at Børne- og Familieudvalget oversender det reviderede Beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om vold og seksuelle overgreb mod børn til Økonomiudvalget/byrådet til endelig godkendelse. 

• Beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om vold og seksuelle overgreb mod børn - ej webtilgængelig

Kopier link til punktet  -   Print

12: Skoleudviklingssamtaler

Sagsnr: 22-018500

Børne- og Familieudvalget blev på udvalgsmødet den 17. august 2022 orienteret om nyt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen. Sagsfremstillingen her er en opfølgning på den del, der vedrører skoleudviklingssamtalerne, og sagsfremstillingen er udarbejdet med afsæt i vedhæftede publikationen fra BUVM: "Skoleudviklingssamtaler. Vejledning og inspiration til dialog mellem skoler og kommuner om skoleudvikling." I sagsfremstillingen tages afsæt i første del af publikationen, som er en vejledning. For yderligere inspiration henvises til læsning af publikationens appendix.

Med skoleudviklingssamtalerne afskaffes kvalitetsrapporten. Hidtil har kommunernes og skolernes arbejde med udviklingen af skolen blandt andet skullet omfatte arbejdet med kvalitetsrapporten hvert andet år. Det er intentionen, at der med afskaffelsen af kvalitetsrapporten og indførelsen af skoleudviklingssamtaler skal være mindre bureaukrati og styring - og mere dialog og pædagogisk udvikling. Den formelle ramme for skoleudvikling ændres, så der sker et skift fra krav om skriftlig afrapportering til krav om dialog, møde og samtale om skolen.

Den formelle ramme for skoleudviklingssamtaler:

Kommunalbestyrelsen skal afholde en årlig skoleudviklingssamtale med skolens leder

Skoleudviklingssamtalerne skal gennemføres for samtlige skoler i kommunen minimum en gang årligt begyndende fra skoleåret 2022/23. Dialogen skal også omfatte de fritidsinstitutioner, der modtager elever fra skolen.

Kommunalbestyrelsen kan vælge at delegere opgaven med at gennemføre samtaler med skolelederne til Børne- og Familieudvalget, Dagtilbud og Undervisning eller til skolebestyrelserne. Opgaven kan dog ikke delegeres fuldt ud til skolebestyrelsen.

Deltagerkredsen kan udvides, så den også omfatter repræsentanter fra skolebestyrelsen og relevante ressourcepersoner fra skolen. 

Det er op til Kommunalbestyrelsen at beslutte, hvornår på året samtalen gennemføres. Det vil i praksis ske i dialog med skolelederen og vil afhænge af skolernes og skolevæsenets årsplanlægning. Kommunalbestyrelsen kan, i dialog med skolelederen, planlægge at gennemføre skoleudviklingssamtaler hyppigere end én gang om året. Da det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for at afholde skoleudviklingssamtalen, er det som udgangspunkt denne, der er ansvarlig for at indkalde til mødet.

Skolelederen har initiativret til at beskrive udviklings- og indsatsområder

Skoleudviklingssamtalerne tager afsæt i skolernes udfordringer og udviklingsområder, og i hvordan elevernes faglige udvikling og trivsel bedst styrkes lokalt. Det er derfor skolelederne på de enkelte skoler der har initiativret til at beskrive de udviklings- og indsatsområder, samtalen skal fokusere på. Skolelederen skal inddrage sine samlede erfaringer fra skolen og identificere og fremhæve nedslag i skolens egen analyse af skolens aktuelle fokus. Skolebestyrelse, medarbejdere og elevråd bør inddrages heri, og vidensgrundlaget for skoleudviklingssamtalen bør være tilgængeligt forud for skolebestyrelsens, medarbejderes og elevråds drøftelser af skolens udviklingsområder, så der er et fælles og velbelyst grundlag for dialogen.

Kommunalbestyrelsen supplerer med afsæt i den strategiske ramme for skolevæsenet

Kommunalbestyrelsen kan supplere med temaer, refleksioner og ønsker til udvikling, idet skoleudviklingssamtalen nødvendigvis også må tage afsæt i kommunalbestyrelsens blik på skolen, dens udfordringer og udviklings- og indsatsområder og i kommunalbestyrelsens blik for det kommunale skolevæsen på tværs af skolerne i kommunen og den strategiske retning, der er udstukket. Kommunalbestyrelsen vil i dialogen dermed kunne bidrage supplerende til skolelederens beskrivelse af udfordringer og udviklings- og indsatsområder.

Resultaterne fra de obligatoriske test og anden relevant viden inddrages i skoleudviklingssamtalen

Fra skoleåret 2022/23 er der kun obligatoriske test i dansk læsning og matematik. Resultaterne fra disse test skal inddrages i skoleudviklingssamtalen.

Herudover kan skoleudviklingssamtalen tage udgangspunkt i anden relevant viden om skolevæsenet, og det åbner for, at man lokalt kan tage stilling til, hvilke tematikker, der skal være i fokus i skoleudviklingssamtalen.

"Anden relevant viden" kan være kvantitative data om skolens faglige og trivselsmæssige resultater. Det kan f.eks. være data om resultaterne ved folkeskolens prøver og trivselsmålinger eller lokale data om f.eks. elevsammensætning, elev-lærer-ratio, resultater af brugerundersøgelser, selvevalueringer eller resultater fra løbende evalueringer i undervisningen, f.eks. læsetest o.l. Derudover kan f.eks. undervisningsmiljø, bygninger, personaleomsætning, rekruttering og kompetencer, udviklinger i lokalsamfundet og andre emner inddrages i skoleudviklingssamtalen efter behov og ud fra en lokal vurdering af, hvad der har betydning for undervisningskvaliteten.

Kvantitative data kan sjældent stå alene og inddragelse af kvalitative data vil kunne understøtte en tillidsfuld og faglig dialog og bidrage med flere perspektiver. Kvalitative data kan f.eks. være i form af lærernes og pædagogernes erfaring og viden, f.eks. med afsæt i de lokalt fastsatte rammer for meddelelsesbøger, udtalelser fra skolebestyrelsen og elevrådet, modtagne forældrehenvendelser eller resultater af fokusgruppeinterviews, erfaringer fra projekter og samarbejder med videre.

Samtalen skal berøre opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler

Skoleudviklingssamtalen skal tage udgangspunkt i den fælles forståelse af skolens udviklingsområder og de indsatser, som tidligere skoleudviklingssamtaler har givet anledning til. Skoleudviklingssamtalen skal pege fremad og pege på indsatser, der kan skabe udvikling og ikke blot være en samtale om status for skolens resultater og kvalitet på tidspunktet for samtalen. Erfaringer fra tidligere indsatser er væsentlige for gode drøftelser af de fremadrettede indsatser, der styrker rammerne for elevernes faglige og alsidige udvikling.

Samtalen skal berøre status på eventuelle udviklingsplaner og handlingsplaner

For at styrke opmærksomheden på at støtte de skoler, der har bekymrende kvalitet, skal skoler med kvalitetsudfordringer opdages hurtigt.

Fra skoleåret 2022/23 udarbejder Styrelsen for Undervisning og Kvalitet en udviklingsliste over folkeskoler med bekymrende kvalitet, som forventes at omfatte op til 10 pct. af skolerne, inkl. skoler udtaget i kvalitetstilsynet. Kommunalbestyrelserne skal udarbejde en udviklingsplan for hver enkelt skole på udviklingslisten, så der bliver fokus på at forbedre skolens resultater. Udviklingsplanen skal indgå i skoleudviklingssamtalen så længe, skolen er på udviklingslisten. Hvis skolen ikke er på udviklingslisten længere, skal udviklingsplanen fortsat indgå i skoleudviklingssamtalen, hvis planen fortsat er relevant for skolens udfordringer, indsatser og mål.

For skoler, der er udtaget i kvalitetstilsynet, skal der også udarbejdes en udviklingsplan. I tilfælde hvor kommunen som led i tilsynet er pålagt at udarbejde en handlingsplan for skolen, jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 4, træder denne handlingsplan i stedet for udviklingsplanen.

Pt. afventes fra BUVM en uddybning af kriterierne for udviklingslisten samt inspiration til udarbejdelse af en udviklingsplan. Der vil blive udarbejdet særskilt vejledning og inspiration om udviklingslisten og udviklingsplaner. Når dette forelægger, vil sagsfremstillingen blive efterfulgt af en opfølgning på dette område.

Skolen skal oplyse om evalueringer af undervisningens kvalitet på skolens hjemmeside

Folkeskolen er omfattet af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. Det medfører, at skolen skal sikre, at evalueringer af undervisningens kvalitet oplyses på en lettilgængelig måde på skolens hjemmeside på internettet.

Skoleudviklingssamtalen er omfattet af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne, da skoleudviklingssamtalen er en evaluering. Derfor skal der i forlængelse af skoleudviklingssamtalen udarbejdes et notat med gengivelse af evalueringens resultater. Det kan eksempelvis være et kort referat af skoleudviklingssamtalen, men der er ikke formkrav til notatet, som gøres tilgængeligt på skolens hjemmeside.

Til lovforslag nr. L 174 - Lov om ændring af lov om folkeskolen (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.)

Ingen bemærkninger. 

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at sagen oversendes til Byrådet med indstilling om, hvorvidt den formelle ramme for afholdelse af skoleudviklingssamtalerne ønskes delegeret til Børne- og Familieudvalget. 

For så vidt Byrådet beslutter at delegere afholdelse af skoleudviklingssamtalerne til Børne- og Familieudvalget, indstiller administrationen, at Børne- og Familieudvalget inden oversendelse beslutter, hvorvidt den formelle ramme for afholdelse af skoleudviklingssamtalerne ønskes delegeret til Dagtilbud og Undervisning. 

• Vejledning fra BUVM skoleudviklingssamtaler - ej webtilgængelig

Kopier link til punktet  -   Print

13: Arealoptimering og renovering Ådum Børneunivers

Sagsnr: 22-017575

På anlægsbudgettet for 2022 er afsat et rådighedsbeløb på 5 mio. kr. med henblik på afhjælpning af pladsproblemer i Ådum Børneunivers. Børne- og Familieudvalget skal behandle et forslag til løsning og tage stilling til eventuel politisk repræsentation i en styregruppe samt frigivelse af et beløb til rådgiverbistand.

Baggrund

Ådum Børneunivers består af Ådum Idrætsbørnehave og vuggestue og Ådum Skole. Begge institutioner har lokaler i samme bygningskompleks. 

Børnehaven blev i sin tid opført til en normering på 55 børnehavebørn og 10 voksne.

Ådum Børneunivers fik tilknyttet en vuggestueafdeling i 2015 efter en længere periode med nedgang i antallet af børn i børnehaven. På det tidspunkt var antallet af børn i institutionen på vej under minimumsnormeringen på 27. Der var derfor god plads til en vuggestuegruppe i bestående lokaler, selv om arealkravet til vuggestuebørn er højere end til børnehavebørn.   

Siden har der igen været en vækst i antallet af indskrevne børn i Idrætsbørnehaven og vuggestuen. En mindre del af væksten skyldes nedlæggelsen af privatinstitutionen i Hoven, men forklaringen er især, at mange østeuropæiske børnefamilier i de senere år er tilflyttet området. I dag er der således indskrevet 15 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn, og der er 20 medarbejdere ansat i institutionen. Børnene er opdelt i 5 grupper. 

For at afhjælpe pladsproblemerne blev et af skolens lokaler i 2021 indrettet til brug for Idrætsbørnehaven og vuggestuen. Der mangler dog stadig et grupperum, og en del af børnehavebørnene må derfor opholde sig i institutionens fællesarealer. Hertil kommer, at der mangler både mødelokaler og toiletter.

I modsætning til daginstitutionen har skolens elevtal været faldende i de senere år. Ved starten af skoleåret 2022-2023 er der indskrevet omkring 60 elever. Skolens elevtal forventes dog at stige i de næste par år i takt med at større årgange fra børnehaven rykker op. 

Ådum Skole har i 2022 fået renoveret taget og et par lokaler i stuetagen. Men bortset fra det har der ikke været brugt ressourcer på skolen i mange år. Der er kun 2 toiletter til skolens elever, hvilket er utilstrækkeligt i henhold til bygningsreglementet. Særligt SFO-afdelingen fremstår utidssvarende. Skolen har ikke rådighed over mange lokaler, og afgivelse af plads til daginstitutionen har kun været muligt, fordi der i vid udstrækning er samlæsning mellem forskellige klasser.

Forslag til løsning

Ejendomscentret har undersøgt forskellige muligheder for at skabe mere plads til daginstitutionen - herunder muligheder for at bygge til eller for at opstille en pavillon.

Daginstitutionens legeplads er forholdsvis lille. En tilbygning kan derfor kun etableres mod nord på et areal, som vender ud mod indkørsel og parkeringsområde. Denne løsning vil nødvendiggøre en bekostelig nedrivning af et eksisterende, muret cykelskur og omlægning af indkørsel, parkeringsarealer og et grønt område med offentlig adgang til udendørs træningsanlæg.

Det har også været undersøgt, om der kunne gennemføres en tilbygning til skolen, som så til gengæld skulle afgive lokaler til dagtilbuddet. Udgiften til en sådan løsning vil dog langt overstige det afsatte rådighedsbeløb.

En pavillonløsning har også været overvejet men kan ikke anbefales, da det vil være en midlertidig løsning, og da det også vil være vanskeligt at finde en god placering på matriklen.

Ejendomscentret anbefaler, at der findes en løsning ved at optimere anvendelsen af de eksisterende lokaler og gennem indvendig renovering af en del af bygningsmassen.

Et projektet, som kan finansieres inden for rådighedsbeløbet, forventes konkret at indebære

• indretning af et rum, som kan anvendes fleksibelt af både daginstitutionen og skolen,
• en indvendig renovering af primært skolens ældre bygning - herunder førstesalen og eksisterende overflader på gulve, vægge og lofter,
• udvidelse af toiletfaciliteterne 

Tidsplan og styring

Hvis Børne- og Familieudvalget kan godkende den anbefalede løsning, anbefaler administrationen, at der nedsættes en styregruppe for projektet, som styrer projektet frem til udarbejdelse af hovedprojekt og licitation. Administrationen anbefaler, at Udvalget drøfter, om der skal udpeges en repræsentant fra Udvalget til styregruppen.

Administrationen anbefaler desuden, at der gives en anlægsbevilling på 500.000 kr. finansieret af rådighedsbeløbet til rådgiverbistand mv. i projekteringsfasen.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Projektet forventes at kunne give mærkbare forbedringer for børnene og de voksne i dagtilbuddet, foruden en bedre udnyttelse af pladsen i skolen. Løsningen forventes desuden at være fleksibel, således at det senere vil være muligt at tilbageføre et lokale til skolen.

Administrationen indstiller,

1. at der arbejdes videre med en løsning, som indebærer en optimering og renovering af eksisterende lokaler,
2. at der eventuelt udpeges en repræsentant fra Børne- og Familieudvalget til en styregruppe for projektet,
3. at Udvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med en anbefaling om, at der gives en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

14: Delegationsplan for Erhvervs-, Klima og Arbejdskraftudvalgets ressortområde

Sagsnr: 20-010994

De politiske udvalg og byrådet har i efteråret 2021 godkendt kommunens delegationsplan, som beskriver, hvem der har kompetence til at træffe afgørelser i en given sag. Udvalget får nu delegationsplanen til fornyet behandling, da der her fremsendes et revideret udkast, som tager højde for, at det tidligere Erhvervs- og Vækstudvalg nu er blevet til et Erhvervs-, Klima og Arbejdskraftudvalg. Desuden tages der højde for, at Videnrådet har en anden rolle end Videnudvalget, og at rådet alene indstiller bevillinger til det politiske udvalg. Endelig er der taget højde for, at energipolitikken er blevet til en klimapolitik. Med rødt er markeret de ændringer, som er sket i dette udkast til godkendelse.

Om delegationsplanen

Delegationsplan skitserer arbejdsdelingen mellem kommunalbestyrelse, udvalg og administration.

Delegationsplanen er tænkt som et praktisk opslagsværk, som kan give politikere og medarbejdere et overblik over sagsgange og beslutningskompetencen inden for de vigtigste lovgivnings- og beslutningsområder.

Det følger af styrelseslovens § 2, stk. 1, at byrådet har det overordnede ansvar for hele den kommunale virksomhed, men ikke, at alle beslutninger skal træffes af byrådet.

Det forhold, at en kompetence i lovgivningen er tillagt kommunalbestyrelsen, indebærer således som udgangspunkt ikke, at kommunalbestyrelsen er afskåret fra at delegere sin kompetence til et udvalg eller den kommunale administration.

Ringkøbing-Skjern Kommune har ikke før 2021 haft en samlet plan over delegationer fra byrådet til økonomiudvalget, stående udvalg og/eller administrationen.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at udvalget indstiller, at økonomiudvalget indstiller til byrådet, at delegationsplanen godkendes.

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget 19-09-2022
Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende: Hans Østergaard, Jens Jensen, Jesper Lærke.

Økonomiudvalget 04-10-2022
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Bilag 1 Delegationsplan med ændringsforslag for EKA

Kopier link til punktet  -   Print

15: Klimapartnerskab med Vestjysk

Sagsnr: 21-027582

Udvalget bedes drøfte og indstille til Byrådet, at kommunen indgår et partnerskab med Landboforeningen Vestjysk om at indfri klimamålsætninger og klimaindsatser i fællesskab. Erhvervs- Klima og Arbejdskraftudvalget drøfter og indstiller tilsvarende dette udkast til partnerskabsaftale til Byrådet.

Ringkøbing-Skjern Kommunes nye klimaplan har defineret vores vision på klimaområdet, og sigter efter klimaneutralitet og robusthed senest i 2050. Klimabelastningen fra kommunen som virksomhed udgør kun en lille del af kommunens samlede klimabelastning i hele kommunens geografi. I arbejdet med at nedbringe udledningen af klimagasser inden for kommunegrænsen, er vi derfor afhængige af, at vi kan samarbejde og understøtte den grønne omstilling i vores erhverv, turisme, blandt vores borgere, og særligt vores landbrug. På den baggrund er der klimapartnerskabsaftaler under udarbejdelse med Erhvervsrådet, Handelsrådet, Destination Vesterhavet, og denne aftale med Landboforeningen Vestjysk. Desuden arbejdes der på at lave aftale med Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S i ejerstrategien. 

Partnerskabsaftalen mellem Ringkøbing-Skjern Kommune, og Vestjysk er blevet til efter møder med den politiske og administrative ledelse i Vestjysk, og politikere og administrative medarbejdere i kommunen. Med partnerskabsaftalen forpligter Vestjysk og Ringkøbing-Skjern Kommune sig til - i fællesskab - at arbejde for de mål for udledning og klimarobusthed, der er fastsat i kommunens klimapolitik. Herunder målene om klimaneutralitet og robusthed overfor klimaforandringerne. Partnerskabet har til formål at konkretisere målsætningerne, og sætte rammerne for implementeringen af de nødvendige klimahandlinger.

Partnerskabet fastsætter en række konkrete indsatser; for eksempel

• omstilling af landbruget i kommunen på niveau med målene i den nationale landbrugsaftale
• fokus på multifunktionel arealanvendelse (at arealer kan anvendes til flere formål samtidigt, for eksempel solceller og biodiversitetstiltag eller skovrejsning og rekreativitet)
• afprøvning og udvikling af ny teknologi
• at tiltrække grønne følgeindustrier som for eksempel græsproteinvirksomheder. 

I baggrundsbeskrivelsen til partnerskabet, der findes på side to i bilaget, beskrives baggrund, formål og drift af partnerskabet. Heri fremgår det blandt andet, at partnerskabet kan vokse, og på sigt komme til at omfatte andre aktører i landbruget, for eksempel fødevareerhverv. Partnerskabet er ikke tidsbegrænset. To gange årligt gøres der status over partnerskabsaftalen, så udviklingen evalueres og målsætningerne korrigeres. Til et af disse årlige møder deltager partnerskabets politiske repræsentanter: Borgmesteren, Formanden for Erhvervs- Klima og Arbejdskraftudvalget og Formanden for Teknik- og Miljøudvalget. En årlig status deles med Byrådet, bestyrelsen i Vestjysk og aftalens øvrige partnere. Klimasekretariatet i Viden og Strategi sekretariatsbetjener partnerskabet. 

Ingen bemærkninger.

I baggrundsbeskrivelsen på side 2 i bilaget, fremgår det, at: 

Finansieringen af konkrete indsatser og projekter vil skulle aftales fra gang til gang - med finansiering fra landbruget selv, fra kommunen, fra nationale og internationale støttemuligheder, og fra offentlige og private fonde. 

Partnerskabsaftalen bidrager til opfyldelsen af Ringkøbing-Skjern Kommunes mål i Klimahandlingsplanen om partnerskab med landbruget, og afledte projekter vil bidrage til opfyldelse af målsætningerne om CO2-reduktion og klimarobusthed i kommunens klimapolitik. 

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter og indstiller partnerskabsaftalen mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Vestjysk til underskrivelse af partnerskabets politiske repræsentanter. 

• Partnerskabsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og landboforeningen Vestjysk

Kopier link til punktet  -   Print

16: Ferieprojekt Raunonia

Sagsnr: 20-014389

Økonomiudvalget anmodes om at drøfte og beslutte om udvalget vil indstille til Byrådet, at kyststrækningen ved Administrationsbygningen Ved Fjorden 6 i Ringkøbing , som udgør del af matr. nr. 2fk og 2fi, begge Ringkøbing Markjorder -  samt parkeringspladsen ved Toften matr. nr. 30b og 30bb begge Ringkøbing Markjorder skal sælges efter et forudgående offentligt udbud eller om salget af de pågældende arealer skal stilles i bero.

Tidligere politiske behandlinger

På Byrådets møde den 17. november 2020 under punkt 20, besluttede Byrådet at Ankestyrelsen anmodes om fritagelse for et offentligt udbud ved salg af kyststrækningen ud for projektet - og at advokatens forslag til videre proces i øvrigt følges.

Dagsordenen var vedlagt følgende bilag:

Bilag 1 Skitse over projekt.

Bilag 2 kort over arealet.

Bilag 2a Raunonia med læmoler.

Bilag 3 model for realisering af Ferieprojekt Rauninia.

Disse bilag er ligeledes  vedlagt denne dagsorden som bilag 1, 2, 2b og 3.

For yderligere oplysninger om projektet henvises der til notat fra Advokatfirmaet Bech Bruun  "Model for realisering af Ferieprojekt Raunonia, Ringkøbing Ferieby" - Bilag 3

På Økonomiudvalgets møde den 23. februar 2021 under punkt 14 besluttede udvalget at godkende udkast til ansøgning til Ankestyrelsen om samtykke til at sælge  kyststrækningen, som udgør del af matr. nr. 2fk og 2fi, begge Ringkøbing Markjorder, samt parkeringspladsen matr. nr. 30b og 30bb begge Ringkøbing Markjorder, til et lokalt konsortium i Ringkøbing uden et forudgående offentligt udbud.

Dagsordenen til dette møde var vedlagt følgende bilag:

Bilag 1  ansøgningen til ankestyrelsen samt

Bilag 2 og 3 for så vidt angår kort over området samt oplysninger om mulige p-pladser.

Disse bilag er vedlagt nærværende dagsorden som bilag 4, 5 og 6 

Ankestyrelsens afgørelse

Den 28. juni har Ankestyrelsen fremsendt afgørelse i sagen til kommunens advokat ved advokatfirmaet Bech-Bruun. Afgørelsen vedlægges dagsordenspunktet som bilag 7. 

Ankestyrelsen har meddelt, at de ikke meddeler samtykke til salg af de pågældende ejendomme uden et forudgående offentligt udbud.

Ankestyrelsens afslag på at kommunen kan sælge de pågældende arealer uden et forudgående offentligt udbud begrundes blandt andet med,

"at man ikke finder at kommunen har redegjort for at der foreligger sådanne særlige forhold, der kan begrunde, at de omhandlede arealer kan sælges uden et forudgående offentligt udbud,

at man vurderer, at det ikke findes godtgjort, at det endnu ikke stiftede selskab, har en sådan særlig tilknytning til eller interesse i netop de omhandlede ejendomme, at det vil være betænkeligt, at afskære andre potentielle tilbudsgiver fra at komme i betragtning

at man vurderer, at det ikke kan udelukkes, at der vil fremkomme tilbud fra andre tilbudsgivere, herunder om andre projekter, som kan opfylde kommunens visioner om at udvide lystbådehavnen og give og give mulighed for byferie

at det ikke kan udelukkes, at et offentligt udbud af de omhandlede arealer vil kunne fremkalde højere eller bedre købstilbud"

Ankestyrelsen er endvidere blevet anmodet om, at tage stilling til om kommunen i stedet for et salg af arealet ved kyststrækningen kan meddele en brugsret, som giver adgang til kysten. Ankestyrelsen har ikke taget stilling til spørgsmålet om brugsretten.

Kommunens ejendomshandler sker efter § 68 i Lov om kommunernes styrelse samt bekendtgørelse nr. 799 af 24 juni 2011 om offentlig udbud ved salg af kommunens faste ejendomme med tilhørende vejledning nr. 60 af 28. juni 2004.

Efter bestemmelsen i udbudsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, kan Ankestyrelsen meddele samtykke til, at offentlige udbud kan undlades, hvor der foreligger særlige forhold, der kan begrunde en undladelse.

Opfyld på søterritoriet sker i overensstemmelse med Kystbeskyttelseslovens § 16 a.

Nye lokalplaner udarbejdes i overensstemmelse med Planlovens kap 5.

Notat fra Advokatfirmaet Bech Bruun Notat "Model for realisering af Ferieprojekt Raunonia, Ringkøbing Ferieby"  var vedlagt som som Bilag 3 til Byrådets behandling af sagen den 17. november 2020 dagsordenen. Der henvises til notat for yderligere oplysninger om projektet. Af  dette materiale fremgår at der ikke forventes en direkte økonomisk involvering fra Ringkøbing-Skjern Kommune til projektet.

Det fremgår af notatet fra Bech-Bruun, at ErhvervsVækst Ringkøbing og de virksomheder, der står bag projektet, har tilkendegivet at ville tilføre de ressourcer og den arbejdsindsats, som skal til for at afdække mulighederne for at realisere et projekt med afsæt i det foreliggende forslag.

Det fremgår endvidere af notatet, at Bech-Bruun i deres indledende drøftelser har forudsat, at afklaring af den fremadrettede proces - herunder særligt forholdet til Kystdirektoratet og udarbejdelse af ansøgning til Kystdirektoratet er en opgave, der varetages af køber.

Der er ikke i materialet nævnt noget om kommunale udgifter til eventuelle afledte udgifter til vejanlæg, som følge af en øget trafik, eventuelle afledte udgifter til parkeringsforhold samt eventuelle udgifter til tilpasning af kloakering som følge af det øgede antal bebyggelser.

Ingen bemærkninger

Økonomiudvalget anmodes om at drøfte og beslutte om udvalget vil indstille til Byrådet,

at kyststrækningen, som udgør del af matr. nr. 2fk og 2fi, begge Ringkøbing Markjorder, kyststrækningen ved administrationsbygningen i Ringkøbing -  samt parkeringspladsen ved Toften matr. nr. 30b og 30bb begge Ringkøbing Markjorder, skal sælges efter et forudgående offentligt udbud eller om salget af de pågældende arealer skal stilles i bero.

• Bilag 1 Ringkøbing ferieby Ranonia
• Bilag 2a Kort over arealet
• Bilag 2b_ Ranonia_m_læmoler
• Bilag 3 Notat - Model for realisering af Ferieprojekt Raunonia
• Bilag 4 Ansøgning til Ankestyrelsen
• Bilag 5 kort over området
• Bilag 6 oplysning om kort og mulige p-pladser
• Bilag 7 - Afslag fra Ankestyrelsen på salg uden et forudgående offentligt udbud

Kopier link til punktet  -   Print

17LUKKET PUNKT: Ejendomssag

Sagsnr: 22-006680

Kopier link til punktet  -   Print

18LUKKET PUNKT: Ejendomssag

Sagsnr: 22-010978

Kopier link til punktet  -   Print

19LUKKET PUNKT: Gensidig information

Sagsnr:

Kopier link til punktet  -   Print

20: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.