Referat: 16. september 2025 kl. 16:00
Deltagere
- Jens Jacob Østergaard
- Bent Hauge Brodersen
- Jens Erik Damgaard
- Jakob Agerbo
- Lise Juhl Hansen
- Jørgen Byskov
- Erik Viborg
- Henrik Andersen
- Carsten Bjerg
- Kristian Andersen
- Hans-Christian Blichfeldt
- Henrik Hammelsvang
- Jens Jensen
- Linda Nielsen
- Hans Pedersen
- Hans Østergaard
- Dan K. Jørgensen
- Ole Nyholm Knudsen
- Irvin Christensen
- Lennart Qvist
- Niels Rasmussen
- Pia Vestergaard
- Niels Kristian Larsen
- Rita Byskov
- Jesper Lærke
- Søren Elbæk
- Irene Lund Pedersen
- Marie Kamp From
- Susanne Vivi Høj Henriksen
Referat
- Godkendelse af dagsorden
- 1. behandling - budgetlægning for perioden 2026 - 2029
- Budgetopfølgning pr. 31. juli 2025
- Skema A for 10 Almene boliger i Vorgod Barde - Bomidtvest
- Godkendelse af budget 2025 afd. 50 Bomidtvest
- Tilkendegivelse af ekspropriationsvilje til etablering af sideudvidelse mellem Sdr. Vium og Lyne
- Tilkendegivelse af ekspropriationsvilje til etablering af cykelsti mellem Hostedhøj og Sønderupvej
- Endelig vedtagelse af plangrundlag for udvidelse af Vestjysk Biogas, Arnborgvej 23A, Skjern
- Offentliggørelse af et ændret planforslag for et område til teknisk anlæg (Renseanlæg) ved Ringkøbing
- Forslag til gebyrer for renovation i 2026
- Ringkøbing Fjord Museer, arealoverdragelse og tilbageskødning af ejendom
- Ændring af kommunens styrelsesvedtægt - regionale sundhedsråd
- Gensidig information
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningGodkendt.
Fraværende- Henrik Hammelsvang ()
- Erik Viborg ()
- Niels Kristian Larsen ()
- Lise Juhl Hansen ()
Kopier link til punktet - Print
2: 1. behandling - budgetlægning for perioden 2026 - 2029
Sagsnr: 24-025116
SagsfremstillingBudgetlægningen for 2026 samt overslagsårene 2027 - 2029 fremsende til 1. behandling.
Budgetforslaget svarer til det budgetforlig, som Byrådet kom frem til på budgetkonferencen den 28. og 29. august 2025, jævnfør vedhæftede bilag som omfatter:
- Resultatopgørelse
- Oversigt over:
- DUT-sager
- Nye tiltag/aktivitetsændringer
- Anlægsinvesteringer
Der pågår en fælleskommunal budgetkoordinering med henblik på, at kommunerne under ét overholder rammerne i økonomiaftalen. I forlængelse heraf er det muligt, at Borgmesteren fremlægger ændringsforslag i forbindelse med 2. behandlingen.
Herudover vil der til 2. behandlingen eventuelt blive fremlagt administrative ændringsforslag som tekniske korrektioner, sammen med eventulle politiske ændringsforslag, som jf. budgetproceduren har frist den 18. september 2025.
Indtægtssiden i budgetforslaget er baseret på det tilbudte statsgaranterede udskrivningsgrundlag og generelle tilskud (statstilskud og udligning), da dette vurderes økonomisk bedre end indtægter baseret på selvbudgettering. Frem mod 2. behandlingen vil der komme nye skøn for skattegrundlaget. Resultatet heraf samt indstilling om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i det endelige budget forelægges Økonomiudvalget den 30. september, med henblik på at en eventuel ændring kan indgå som ændring til 2. behandlingen.
Budgetforsalget indeholder uændret skatteudskrivningsprocent, dækningsafgifter for offentlige ejendomme og grundskyldspromille for produktionsjord.
Staten har ved lov fastsat maksimal grundskyldpromille gældende fra budget 2024. For Ringkøbing-Skjern Kommune er grundskyldpromillen fastsat til 16,4 promille for øvrige grunde. Kommunernes grundskyldspromille har frem til og med 2023 været 31,0 promille.
Det betyder, at budgetforslaget indeholder følgende udskrivningsprocenter:
Sidste frist for høringssvar fra HovedMED m.fl. er den 15. september 2025. Høringssvar vil derfor foreligge til 2. behandling af budgettet.
Lovgrundlag og juridisk vurderingLov om kommunernes styrelse §37 og §38 foreskriver, at Økonomiudvalget udarbejder budgetforslag til behandling i Byrådet, og at budgetforslaget senest den 15. oktober 2025 skal have været undergivet 2 behandlinger med mindst 3 ugers mellemrum.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller
- At budgetforslaget oversendes til Byrådets 1. behandling
- At eventuelle ændringsforslag fra de politiske partier til 2. behandling, skal være Borgmesteren i hænde senest torsdag den 18. september 2025 kl. 10
Økonomiudvalget 09-09-2025
Økonomiudvalget godkendte administrationens indstilling.
Fraværende: Jakob Agerbo, Jens Jacob Østergaard.BilagBeslutning
Byrådet oversendte budgetforslaget til 2. behandling. Eventuelle ændringsforslag fra de politiske partier til 2. behandling skal være borgmesteren i hænde senest torsdag den 25. september 2025 kl. 10.
Fraværende- Erik Viborg ()
- Lise Juhl Hansen ()
- Henrik Hammelsvang ()
Kopier link til punktet - Print
3: Budgetopfølgning pr. 31. juli 2025
Sagsnr: 24-024921
SagsfremstillingAdministrationen har gennemført budgetopfølgning pr. 31. juli 2025. De overordnede tal fremgår nedenfor, og derefter følger en mere detaljeret gennemgang. Budgetopfølgningen er opgjort ekskl. overførsler fra 2024.
På det skattefinansierede område er resultatet af ordinær driftsvirksomhed et merforbrug på 27 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, mens der på det bruger finansierede område forventes et mindreforbrug på 5,8 mio. kr.
Den væsentligste årsag til afvigelsen på det skattefinansierede område er en forventet udgift vedr. grundskyld, som pt. estimeres til 30 mio. kr. Dette skyldes, at det i 2022 og 2023 kun har været muligt, at opkræve borgerne fra de gamle vurderinger, som generelt set var for høje, hvormed der i årene 2024-2026 sker en efterregulering til husejerne. Udgiften i 2025 har ikke været budgetlagt. En tillægsbevilling på området afventer et mere sikkert skøn på udgiften.
Derudover kommer en midtvejsregulering, som reducerer bloktilskuddet med 21,5 mio. kr. Midtvejsreguleringen vedrører beskæftigelse (reducerer bloktilskuddet), PL-regulering (reducerer bloktilskuddet), kompensation for fordrevne fra Ukraine (hæver bloktilskuddet) samt lovændringer (hæver bloktilskuddet).
Vedrørende driftsudgifterne er der et mindreforbrug på 8,5 mio. kr., som specificeres i de efterfølgende afsnit.
I forhold til renterne forventes der for nuværende et merindtægt på 15,9 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Der forventes flere renteindtægter end der er budgetlagt med.
Modsat forventes der et merforbrug vedr. afdrag på lån på 11,6 mio. kr. Merforbruget skyldes indfrielse af lån vedr. Holmbohjemmet, som dækkes af overførte midler fra 2024 (10,4 mio. kr.), samt afdrag på to nye lån.
Samlet på renter og afdrag forventes et netto merindtægt på 4,4 mio. kr.
Det bemærkes i øvrigt, at
- den langsigtede likviditet ekskl. deponerede midler udgør 408,2 mio. kr. pr. 31. juli 2025
- befolkningstallet pr. 1. august 2025 er 55.486
En nærmere specifikation fremgår i de efterfølgende afsnit.
Driftsafvigelser på udvalgsniveau
Budgetopfølgningen er foretaget i forhold til korrigeret budget ekskl. overførsler.
Nedenfor fremgår afvigelserne på de skattefinansierede og brugerfinansierede driftsområder pr. 31. juli 2025.
Budgetopfølgningen pr. 31. juli 2025 viser et forventet mindreforbrug på det skattefinansierede område på 8,5 mio. kr., fordelt med et forventet merforbrug på det centrale område på 6,2 mio. kr., og et forventet mindreforbrug på det decentrale område på 14,7 mio. kr.
Det brugerfinansierede område forventer et mindreforbrug på 6,0 mio. kr.
En nærmere redegørelse for de centrale og decentrale afvigelser (opgjort i forhold til korrigeret budget ekskl. overførsler fra 2024) pr. 31. juli 2025 ses nedenfor.
Økonomiudvalget
Der forventes et mindreforbrug på Økonomiudvalgets område på 22,4 mio. kr., hvor forventningen ved den seneste opfølgning var et forventet merforbrug på 6 mio. kr. Ændringen på 28,4 mio. kr. skyldes primært, at det afsatte budgetbeløb til generelle reserver på ca. 30 mio. kr. nu er indregnet i budgetopfølgningen.
Social- og Sundhedsudvalget
Social- og Sundhedsudvalget forventer et samlet merforbrug på 9 mio. kr., fordelt med et forventet mindreforbrug i Sundhed og Omsorg på 2,1 mio. kr., og et forventet merforbrug i Handicap og Psykiatri på 11,1 mio. kr.
Mindreforbruget i Sundhed og Omsorg er fordelt med et forventet merforbrug på 1,6 mio. kr. på det centrale område, og et forventet mindreforbrug på 3,7 mio. kr. på de decentrale områder. På det centrale område er det forventede merforbrug faldet med 0,1 mio. kr. siden den seneste opfølgning pr. 31. maj. På det mellemkommunale område forventes et merforbrug på 12 mio. kr., som delvis udlignes af forventede mindreudgifter på andre konti.
På det decentrale område er der en forventning om et mindreforbrug på 3,7 mio. kr., hvor forventningen til den seneste opfølgning pr. 31. marts var et merforbrug på 0,6 mio. kr. Ændringen siden den seneste opfølgning er mest af teknisk karakter. I forbindelse med driftsoverførselssagen besluttede Byrådet den 8. april 2025 pkt. 4, at bevilge 5,3 mio. kr. til Sundhed og Omsorg vedr. OK21 og kvalitetsløft i ældreplejen. Det er midler, som tidligere skulle have været tilført området. Pengene udplaceres ultimo året til enkelte enheder. Beløbet er med vilje ikke tilført enhederne endnu, da det er vigtigt for styringen af enhedernes resultat for indeværende år. De 5,3 mio. kr. skal bruges til at afvikle gæld fra tidligere år.
Ses der bort fra denne tekniske forbedring, er merforbruget steget med knap 1 mio. kr. siden den seneste opfølgning. Hovedårsagen til denne ændringer er et forventet merforbrug i hjemmeplejen og akutfunktionen på 1,2 mio. kr., hvor der ved opfølgningen i marts var en forventning om et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. Forklaringen er blandt andet, at data for selvvalgte hjælpere (§94) har været registreret på to forskellige måder. Dette har bevirket, at forventningen til det økonomiske resultat på tre enheder har været for optimistisk. På tidspunktet hvor fejlen blev opdaget havde det en betydning på 2 mio. kr.
I Handicap og Psykiatri er der et forventet merforbrug på 11,1 mio. kr., fordelt med et forventet merforbrug på 12,6 mio. kr. på det centrale område, og et forventet mindreforbrug på 1,4 mio. kr. på det decentrale område. På det centrale område er det forventede merforbrug steget med 0,6 mio. kr. siden den seneste opfølgning. Hovedårsagen til ændringen er tilgang af borgere med hjerneskade og til BPA-området (borgerstyret personlig assistance). Det forventede merforbrug inkluderer en antagelse om, at der kan opnås et besparelsespotentiale på 4,5 mio. kr. Der er fra start indarbejdet nogle besparelsespotentialer, som området skal arbejde med på i alt 9 mio. kr. Det betyder, at halvdelen er opnået.
På det decentrale område er der en forventning om et mindreforbrug på 1,4 mio. kr., mens forventningen pr. 31. marts var en forventning om et mindreforbrug på 2,9 mio. kr. Ændringen skyldes hovedsageligt genopretning af Holmehusene.
Beskæftigelsesudvalget
Opfølgningen på Beskæftigelsesudvalget viser et forventet merforbrug på 7,1 mio. kr., hvilket er en stigning i merforbruget på 2 mio. kr. siden den seneste opfølgning. Ændringen på 2 mio. kr. vedrører udgifter til autismeprojektet, som finansieres af overførte midler fra sidste år.
Teknik- og Miljøudvalget
Teknik- og Miljøudvalget forventer et samlet mindreforbrug på 3,3 mio. kr., fordelt med et forventet merforbrug på det skattefinansierede område på 2,7 mio. kr., og et forventet mindreforbrug på det brugerfinansierede område på 6 mio. kr. På det skattefinansierede område er det forventede merforbrug steget med 1,7 mio. kr., siden den seneste opfølgning. Ændring skyldes hovedsageligt et forventet merforbrug på 1,5 mio. kr. til vejplanlægning og vejvedligeholdelse. Merforbruget på det skattefinansierede område finansieres af overførte midler.
På det brugerfinansierede område er forventningen uændret i forhold til den seneste opfølgning.
Børne- og Familieudvalget
På Børne- og Familieudvalgets område er der et forventet mindreforbrug på 10,8 mio. kr. Fordelt med et forventet merforbrug i Børn og Familie på 2,7 mio. kr. og et forventet mindreforbrug i Dagtilbud og Undervisning på 13,5 mio. kr.
I Børn og Familie er merforbruget fordelt med et forventet merforbrug på 2,6 mio. kr. på det centrale område, og et forventet merforbrug på 0,2 mio. kr. på det decentrale område. På det centrale område er forventningen den samme, som ved den seneste opfølgning. Arbejdet med investeringsstrategien er igangsat, og det forventede regnskab indeholder den planlagte budgetreduktion på 7,6 mio. kr.
Merforbruget på det det decentrale område på 0,2 mio. kr. har ændret sig siden den seneste opfølgning, hvor der var en forventning om et mindreforbrug på knap 1 mio. kr.
I Dagtilbud og Undervisning er mindreforbruget fordelt med et forventet mindreforbrug på 3,8 mio. kr. på det centrale område og et forventet mindreforbrug på 9,7 mio. kr. på det decentrale område.
På det centrale område er det forventede mindreforbrug på 3,8 mio. kr. lavere end ved den seneste opfølgning, hvor der var et forventet mindreforbrug på 4,6 mio. kr. Merudgiften skyldes stigende udgifter på 1 mio. kr. til specialbefordring, merudgifter på 0,2 mio. kr. til børn i dagtilbud samt mindreudgifter på 0,4 mio. kr. til STU-elever og FGU-elever i forbindelse med den endelige årsafregning.
Det samlede mindreforbrug på det decentrale område på 9,7 mio. kr. er også blevet mindre siden den seneste opfølgning, hvor der var en forventning om et mindreforbrug på 11,9 mio. kr. Den primære ændring ses på dagtilbudsområdet, hvor der er en forventning om et mindreforbrug på 1,9 mio. kr., mens forventningen i marts var et mindreforbrug på 4,4 mio. kr.
Kultur- og Fritidsudvalget
På Kultur- og Fritidsudvalgets område er der en forventning om et merforbrug på 3,6 mio. kr. Forventningen var den samme ved den seneste opfølgning, og finansieres af overførte midler.
Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget
Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftsudvalget forventer et merforbrug på 2,2 mio. kr., hvilket er en stigning på 1,4 mio. kr. siden den seneste opfølgning i marts. Den primære årsag til stigning skal findes på vidensområdet, hvor der er en stigning på 1 mio. kr. Ændringen skyldes flere forhold, som ikke var indarbejdet i budgetopfølgningen i marts. Blandt andet medlemskab til DTL, nyt projekt under PhD puljen samt udbetaling til projekt under PhD puljen, som var bevilget i tidligere år. Merudgiften afholdes af overførte midler.
Anlæg og jordforsyning
I nedenstående tabel fremgår forventet regnskab vedrørende anlægsprojekter og jordforsyning i 2025.
Budgetopfølgningen pr. 31. juli 2025 viser et forventet merforbrug vedr. det skattefinansierede anlæg ekskl. jordforsyning på 18 mio. kr. i forhold til korrigeret budget ekskl. overførsler. Flere af projekterne løber over flere år, og merforbruget finansieres af overførte midler. Der er overført 228 mio. kr. fra tidligere år. Ved den seneste opfølgning i marts var der en forventning om et merforbrug på 42 mio. kr. på dette område. Ændringen dækker dels over en tillægsbevilling til budgettet på 4,4 mio. kr. siden den seneste opfølgning og dels, at flere projekter ikke er så langt som tidligere forventet.
På det brugerfinansierede område er der et forventet merforbrug på 0,2 mio. kr., som finansieres af overførte midler. Forventningen var den samme ved den seneste opfølgning.
Samlet set forventes et merforbrug på 11,8 mio. kr. på jordforsyningsområdet. Ved den seneste opfølgning var der en forventning om et merforbrug på 14,6 mio. kr. Ændringen siden den seneste opfølgning er hovedsageligt en forventning om højere salgsindtægter.
Befolkningstal
Nedenstående viser befolkningsudviklingen i Ringkøbing-Skjern Kommune i årene 2022-2025 samt prognosen for 2026.
Befolkningstallet er i 2022 steget med 145 borgere, mens befolkningstallet i 2023 faldt med 130 borgere. I 2024 har der været en stor befolkningstilbagegang med et fald på 636 borgere.
Siden 1. januar 2025 har der været et fald i befolkningstallet på 96 borgere.
Kommunen har lavet en befolkningsprognose, som forudsiger et befolkningstal på 55.509 pr. 1. januar 2026. Befolkningstallet pr. 1. august på 55.486 ligger dermed under prognosen med 23 borgere. De seneste år har Ringkøbing-Skjern Kommune oplevet befolkningstilbagegang i de sidste måneder af året, så befolkningsudviklingen følges tæt.
Befolkningstal for månederne markeret med en stjerne er ”låste” tal fra Danmarks Statistik, mens de øvrige måneder er fra kommunens egne systemer.
Likviditet
Likviditet opgjort efter kassekreditreglen er den likviditetsstørrelse, kommunerne bliver målt på af ministeriet. Kassekreditreglen beregnes som den gennemsnitlige daglige likviditet over de seneste 12 måneder - denne må aldrig blive negativ.
Figuren nedenfor viser udviklingen fra primo 2023 til og med 31. juli 2025. Den blå kurve viser den gennemsnitlige likviditet ekskl. deponerede midler, som pr. 31. juli 2025 udgør 408,2 mio. kr. ("fri likviditet"). Den orange kurve viser den gennemsnitlige likviditet inkl. deponerede midler, om pr. 31. juli 2025 udgør 496 mio. kr.
Deponerede midler omhandler primært udlodningerne fra forsyningsvirksomhederne, som frigives over 10 år med 1/10 årligt. Kommunen har aktuelt deponeret 82,5 mio. kr.
Den gennemsnitlige kassebeholdning ekskl. deponerede midler på 408,2 mio. kr. svarer til 7.358 kr. pr. indbygger, og ligger således både over kommunens eget måltal for kassebeholdning på 250 mio. kr. og ministeriets krav på 3.000 kr. pr. borger.
I opgørelsen over hvilke kommuner der ultimo 2. kvartal 2025 har den største gennemsnitlige kassebeholdning, er Ringkøbing-Skjern Kommune nummer 63. Ultimo 2. kvartal havde to af landets kommuner en gennemsnitlig kassebeholdning under det anbefalede gennemsnit på 3.000 kr. pr. indbygger, mens tre af landets kommuner har en kassebeholdning over 20.000 kr. pr. indbygger. På landsplan var den gennemsnitlige kassebeholdning 11.239 kr. pr. indbygger. Ringkøbing-Skjern Kommune lå under gennemsnittet med 7.186 kr. pr. indbygger.
Niveauet for kassebeholdningen er påvirket af historiske forhold. Kassebeholdningen vil ikke blive ved med at stige over de kommende år, da kommunen ser ind i en tid, hvor flere forhold, vil påvirke kassebeholdningen i negativ retning over de kommende år. Det er hovedsageligt forhold som:
- Efterregulering i forbindelse med selvbudgettering
- Brug af overførte midler - særligt på anlæg
- Usikkerhed i relation til de økonomiske konsekvenser af de mange igangværende reformer, det være sig ekstraordinære udgifter i forbindelse med implementering og/eller direkte tab i forbindelse med delingsaftalen på sundhedsområdet.
- Usikkerhed og risiko for tab i forbindelse med ny lovgivning vedrørende kommunernes tilskud og udligning.
Kommunestyrelseslovens § 21.
ØkonomiJævnfør kommunens retningslinjer for forvaltning af budgettet, har det enkelte udvalg ansvaret for, at udvalgets nettobudget til driften (nettobevillingen) overholdes.
Det er et krav, at der straks iværksættes initiativer og handlinger ved konstaterede budgetudfordringer, hvor det forventede regnskab viser udsigt til budgetoverskridelser. Der kan ikke forventes tillægsbevillinger til løsning af budgetudfordringer vedrørende driftsaktiviteterne på enhedsniveau.
Der er udsigt til budgetoverskridelse på Social- og Sundhedsudvalget, grundet det store merforbrug, som er overført til udvalget fra tidligere år, sammenholdt med indeværende års forventede merforbrug. Bevillingsoverskridelsen er for nuværende på 31,8 mio. kr. Udvalget arbejder fortsat med at nedbringe merforbruget i indeværende år og skabe økonomisk stabilitet. Der er tæt opfølgning på udvalgsområdet og et stort ledelsesfokus.
Håndtering af den samlede bevillingsoverholdelse behandles i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2025. Administrationen vil frem mod dette finde mulige finansieringsforslag.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at
- der tillægsbevilliges 20,5 mio. kr. i mindreindtægter vedrørende midtvejsreguleringen for 2025 med modpost på kassen
- budgetopfølgningen tages til efterretning.
Økonomiudvalget 09-09-2025
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Jakob Agerbo, Jens Jacob Østergaard.Bilag
Ingen bilag.
BeslutningAdministrationens indstilling godkendt.
Fraværende- Erik Viborg ()
- Lise Juhl Hansen ()
Kopier link til punktet - Print
4: Skema A for 10 Almene boliger i Vorgod Barde - Bomidtvest
Sagsnr: 25-009283
SagsfremstillingByrådet skal med denne sag tage stilling til godkendelse af skema A, garantistillelse samt ydelse af kommunalt grundkapitalindskud.
Bomidtvest har den 10. april 2025 ansøgt om godkendelse af Skema A til opførelse af 10 almene familieboliger på Sanglærkevej i Vorgod-Barde. Byrådet besluttede den 17. juni 2025 at sælge den kommunale grund til Boligselskabet.
Projektet omfatter én etape på i alt 1.040 m² boliger:
6 stk. 3-rumsboliger á 100 m²
4 stk. 4-rumsboliger á 110 m²
Leje niveau: Med indskud og første års drift forventes gennemsnitlig husleje på ca. 1.010 kr. pr. m² pr. år.
Projektets særlige forhold: Projektet er omfattet af lokalplan 458 og boligerne opføres som lavenergibyggeri med regnvandshåndtering. Byggeriet forventes at være klar til indflytning ca. 12 måneder efter opstart i 2026.
Lovgrundlag og juridisk vurderingSkema A-ansøgningen behandles efter reglerne i Almenboligloven og tilhørende bekendtgørelser.
Økonomi- Kommunalt grundkapitalindskud: 2.404.720 kr. (10 % af anskaffelsessum)
- Øvrig finansiering: 2 % beboerindskud, 88 % realkreditlån
- Kommunal garantistillelse: ca. 13.751.000 kr. til realkreditlån hos Nykredit
Det vurderes, at projektet vil bidrage til et varieret boligudbud i Vorgod-Barde og understøtte kommunens mål om bosætning i landområder.
EffektvurderingOpførelsen af nye almene boliger i Vorgod-Barde vil understøtte bosætning i de mindre byer i kommunen og medvirke til at fastholde og tiltrække borgere. Projektet bidrager dermed til Ringkøbing-Skjern Kommunes strategiske mål om at sikre levende landsbyer og attraktive lokalsamfund i hele kommunen.
Dernæst vil godkendelse af ansøgningen være afgørende for gennemførelsen af det planlagte byggeri.
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at:
Godkende Skema A for opførelse af 10 almene boliger i Vorgod-Barde
Godkende kommunal garantistillelse på 13.751.000 kr. svarende til 64,98% af realkreditlånet.
Godkende kommunalt grundkapitalindskud på 2.405.000 kr. til projektet.
Godkende gennemsnitlig årlig husleje på ca. 1.010 kr. pr. m².
Give administrationen bemyndiges til at godkende skema B, hvis der ikke er væsentlige ændringer i projektet efter Byrådets godkendelse af skema
Økonomiudvalget 09-09-2025
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Jakob Agerbo, Jens Jacob Østergaard.Bilag
- Skema A indberetning
- Sanglærkevej Vorgod Barde - Følgebrev skema A - 10.04.2025
- Sanglærken projektbeskrivelse
Administrationens indstilling godkendt.
Fraværende- Lise Juhl Hansen ()
- Erik Viborg ()
Kopier link til punktet - Print
5: Godkendelse af budget 2025 afd. 50 Bomidtvest
Sagsnr: 25-018368
SagsfremstillingAdministrationen har den 30. juli 2025 modtaget henvendelse fra boligselskabet Bomidtvest vedrørende godkendelse af budget 2026 for boligselskabets afdeling 50, som består af 66 lejemål – 51 familieboliger og 15 ungdomsboliger. Boligerne er beliggende i Borris, Finderup, Hanning, Astrup, Stauning og Dejbjerg.
På det årlige afdelingsmøde, afholdt den 26. juni 2025, blev der fremlagt et driftsbudget med en stigning på 1,93 %. Stigningen skyldes primært øgede henlæggelser til planlagt vedligeholdelse. Budgettet blev nedstemt på afdelingsmødet, og Bomidtvest anmoder derfor Byrådet om at godkende budgettet for afdelingen.
Øgede henlæggelser til vedligeholdelse er også et punkt, som på de årlige dialog møder med boligselskabet er blevet drøftet og anbefalet, at der afsættes flere midler til.
Lovgrundlag og juridisk vurderingAlmenboligloven § 42.
Boligorganisationens bestyrelse indbringer eventuelle tvistigheder mellem bestyrelsen og afdelingsbestyrelsen eller afdelingsmødet om driftsbudget og årsregnskab for kommunalbestyrelsen, som træffer den endelige administrative afgørelse.
ØkonomiBeslutningen har ikke nogle økonomiske indvirkninger på kommunens budget.
EffektvurderingHvis budgettet for 2026 ikke godkendes, vil det ikke være muligt at øge henlæggelserne i afdelingen.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende boligselskabets budgetforslag 2026 for afdeling 50.
Økonomiudvalget 09-09-2025
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Jakob Agerbo, Jens Jacob Østergaard.BilagBeslutning
Administrationens indstilling godkendt.
Fraværende- Erik Viborg ()
- Lise Juhl Hansen ()
Kopier link til punktet - Print
6: Tilkendegivelse af ekspropriationsvilje til etablering af sideudvidelse mellem Sdr. Vium og Lyne
Sagsnr: 25-014385
SagsfremstillingBaggrund og politisk beslutning
Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 26. marts 2025, at administrationen skulle igangsætte arbejdet med en sideudvidelse af den kommunale vej mellem Sdr. Vium og Lyne. Beslutningen er truffet med henblik på at forbedre trafiksikkerheden og fremkommeligheden på en vejstrækning, der i dag har en meget varierende og generelt smalt breddeprofil.
Strækningens karakter og planlagt udvidelse
Den samlede strækning, der skal udvides, er cirka 5,5 km lang. Den eksisterende vejbredde varierer mellem 3,6 og 5,2 meter, hvilket giver udfordringer – særligt for tung trafik, landbrugskøretøjer og ved møde mellem køretøjer. Med udvidelsen planlægges en ensartet vejbredde på 6 meter, hvilket er i tråd med Ringkøbing-Skjern Kommunes standard for sekundære kommuneveje i det åbne land.
Udvidelsen omfatter udlægning af nye rabatter, opbygning af vejkasse samt mindre tilpasninger af dræn og grøfter. Desuden kan flytning af enkelte vejudstyrselementer blive nødvendig. Planlægningen fremgår af Ekspropriationsplan 1-5.
Jordkøb og ekspropriation
Projektet forudsætter, at der erhverves de nødvendige arealer fra omkringliggende lodsejere. I alt er der behov for arealer fra 20 lodsejere. For at sikre en rettidig igangsættelse af anlægsarbejdet anbefales det, at erhvervelsen sker ved ekspropriation i henhold til kapitel 10 i lov om offentlige veje.
Ekspropriation sikrer en klar og gennemsigtig proces, hvor lodsejerne har mulighed for at få prøvet erstatningsspørgsmål ved taksationsmyndighederne, samtidig med at projektets tidsplan kan fastholdes.
Forventet tidsplan
Det forventes, at åstedsforretningen kan gennemføres i september eller oktober 2025. Herefter følger en høringsfase og afgørelse, således at anlægsarbejdet kan igangsættes i efteråret 2025 og afsluttes i løbet af 2026.
Arealerne kan eksproprieres i henhold til Lov om offentlige veje kapitel 10.
ØkonomiOverslagspris for vejudvidelsen
I sagen om prioritering af pulje til sideudvidelser 2025-2026 er der opgjort følgende overslagspriser:
Nørhedevej (Lyne–Sdr. Vium): Vejen har høj vejklasse og forholdsvis meget tung trafik. Der er flere kurver og bebyggelser tæt på vejen. Overslagspris: 2,85 mio. kr.
Lynevej (Lyne–Sdr. Vium): Vejen har høj vejklasse og moderat tung trafik. Den er meget smal, og trafikken kører ofte i rabatterne. Overslagspris: 5,4 mio. kr.
Samlet overslagspris: 8,25 mio. kr.
Projektet finansieres fra sideudvidelses puljen. EffektvurderingGennemførelse af sideudvidelser på udvalgte smalle veje er en selvstændig indsats i kommunens mobilitetspolitik og bidrager til at styrke fremkommeligheden for alle trafikanter. Udvidelserne forventes desuden at forbedre vejkapitalen, reducere driftsudgifter og øge trafiksikkerheden.
IndstillingAdministrationen indstiller:
at de nødvendige arealer til projektet erhverves ved ekspropriation i henhold til lov om offentlige veje, kapitel 10,
at der udpeges et medlem af Teknik- og Miljøudvalget til at deltage i åstedsforretningen,
at sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet med anbefaling om, at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at træffe den endelige ekspropriationsbeslutning.
Teknik- og Miljøudvalget 19-08-2025
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt og udpegede Ole Nyholm Knudsen til at deltage i åstedsforretningen.
Økonomiudvalget 09-09-2025
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Jakob Agerbo, Jens Jacob Østergaard.Bilag
- 10253453_ekspropriationsplan_4
- 10253453_ekspropriationsplan_3
- 10253453_ekspropriationsplan_2
- 10253453_ekspropriationsplan_1
- 10253453_ekspropriationsplan_5
- 10253453_ekspropriationsplan_3
Teknik- og Miljøudvalgets anbefaling godkendt.
Fraværende- Erik Viborg ()
- Lise Juhl Hansen ()
Kopier link til punktet - Print
7: Tilkendegivelse af ekspropriationsvilje til etablering af cykelsti mellem Hostedhøj og Sønderupvej
Sagsnr: 24-027057
SagsfremstillingFormålet med denne dagsorden er at få en politisk godkendelse af skitseprojektet for cykelstien mellem Hostedhøj og Sønderupvej, beslutte hvilket scenarie der skal gennemføres i Fiskbæk samt en tilkendegivelse af, at de nødvendige arealer til anlæg af cykelstien kan erhverves ved ekspropriation.
Skitseprojekt
Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 22. oktober 2024, at cykelstiprojektet langs Skjernvej, fra Hostedhøj til Sønderupvej skal igangsættes.
Administration har i løbet af foråret 2025 fået udarbejdet et skitseprojekt for strækningen, som samlet er ca. 4,0 km lang.
Stien vil primært blive anlagt som en 2,5 m bred dobbeltrettet asfalteret cykelsti.
Mellem Hostedhøj og Fiskbæk vil stien blive anlagt i vejens østlige side, for at sikre sammenhængen med den eksisterende dobbeltrettede sti mellem Astrup og Hostedhøj, som også er placeret i vejens østlige side. Mellem Hostedhøj og Lundgårdvej (ca. 1 km) er der en eksisterende privatanlagt sti, belagt med knust asfalt i en bredde på ca. 1,8 m. Denne sti nedlægges og den nye sti etableres delvist i samme tracé.
Mellem Fiskbæk og Sønderupvej anlægges stien også i vejens østlige side. Denne placering skyldes, at der i vejens vestlige side er to ejendomme, der ligger meget tæt på vejen og en evt. cykelsti vil derfor skulle anlægges meget tæt på eksisterende beboelsesbygninger. Det vil både give indbliksgener samt dårligt oversigt ved udkørsel fra ejendommene. Ved Sønderupvej kobles stien på eksisterende dobbeltrettet cykelsti mellem Videbæk og Nr. Vium, hvor der også findes en eksisterende krydsningshelle til krydsning af Skjernvej.
Gennem Fiskbæk er der tre forskellige scenarier for hvordan stiprojektet kan gennemføres:
Scenarie | Beskrivelse | Fordele | Ulemper |
0 | De eksisterende midterheller i begge ender af byen, ombygges så de fungerer som krydsningsheller. Det er den sædvanlige løsning der anvendes, når en landsby tilkobles en dobbeltrettet cykelsti.
Fremkommelighed:*** Trafiksikkerhed:* | Den hurtigste og mest intuitive vej.
Den absolut billigste løsning.
| Gennem byen skal cyklister cykle på vejen, hvilket ikke er anbefalelsesværdigt på grund af vejbredden på ca. 7 m (denne bør være 8,5 m ved cykeltrafik på kørebanen) samt en forholdsvis stor mængde tung trafik gennem byen.
Risiko for at cyklister vælger at cykle på fortovet (evt. i den forkerte side for at undgå krydsning af Skjernvej). |
-------- | -------------------------------------- | ------------------ | ---------------------------------- |
1 (rød) | De eksisterende midterheller i begge ender af byen, ombygges så de fungerer som krydsningsheller.
Derudover etableres enkeltrettede delte stier ved at inddrage 1,0 m af det ca. 1,8 m brede fortov til cykelsti.
Fremkommelighed:**** Trafiksikkerhed:** | Den hurtigste og mest intuitive vej.
Cyklister er adskilt fra biltrafikken.
| Cyklister skal krydse Skjernvej to gange hvis der cykles fra nord mod syd. For at undgå krydsningerne, er der risiko for at cyklister vælger at cykle i den forkerte side.
De delte stier er for smalle ift. anbefalingerne i vejreglerne (min. 1,5 m cykelsti og 1 m fortov).
Cyklister kommer tættere på bygningerne, hvilket kan give problemer med oversigten hen af cykelstien ved udkørslerne. |
-------- | -------------------------------------- | ------------------ | ---------------------------------- |
2 (blå) | De dobbeltrettede stier forlænges henholdsvis nordøst om Fiskbæk hen til Skråvejen og langs Skjernvej fra Skråvejen mod syd til byskiltet. Derudover kan der laves 2 minus 1 vej på Skråvejen mellem de to stier.
Den samlede strækning er 500m, dette er 200 m længere end scenarie 1.
Fremkommelighed:** Trafiksikkerhed:**** | Cyklister på strækningen har ingen krydsninger af Skjernvej i Fiskbæk, og kan helt undgå at færdes på Skjernvej. | Det kan føles som en lang og meget snørklet omvej, hvilket kan få nogle cyklister til at fravælge stien og cykle på Skjernvej i stedet for.
Det vil være nødvendigt at skulle erhverve flere arealer. |
-------- | -------------------------------------- | ------------------ | ---------------------------------- |
Anlægsøkonomien for scenarie 1 og 2 er stort set identiske.
Administrationen anbefaler, at der anvendes scenarie 2. Dette scenarie vurderes at give den bedste trafiksikkerhed, da det reducerer antallet af potentielle konfliktpunkter mellem lette trafikanter og biltrafikken, og da trafiksikkerhed for lette trafikanter bør vægtes højere end deres fremkommelighed.
Skitseprojektet er vedlagt som bilag. I skitseprojektet er der anvendt scenarie 1. Der kan blive foretaget mindre ændringer i projektet inden ekspropriation.
Arealerhvervelse
Administrationen anbefaler at erhverve arealerne til stien ved ekspropriation efter reglerne i lov om offentlige veje, kapitel 10. På denne måde sikres det, at anlægsarbejdet kan opstartes til foråret 2026, og samtidig sikres lodsejernes retsstilling og mulighed for prøvelse af erstatninger ved taksationssystemet. Det forventes, at åstedsforretningen kan finde sted i november 2025.
Der skal erhverves jord og/eller pålægges rådighedsindskrænkninger fra i alt 20 lodsejere (22 lodsejere ved scenarie 2).
De nødvendige arealer kan eksproprieres i henhold til Lov om offentlige veje kapitel 10.
ØkonomiOverslagspris for stiprojektet:
Forundersøgelser (geoteknik og opmåling) | 130.000 kr. |
Rådgivningsydelse (skitse- og detailprojekt) | 450.000 kr. |
Arealerhvervelse inkl. landinspektørudgifter | 800.000 kr. |
Anlægsudgifter ekskl. Fiskbæk by | 7.400.000 kr. |
Anlægsudgifter Fiskbæk by (scenarie 1/2) | 600.000 kr. |
I alt | 9.380.000 kr. |
Ved anvendelse af scenarie 0, kan der spares 450.00 kr.
Projektet finansieres af Pulje til stianlæg 2025 og 2026.
EffektvurderingEtablering af en cykelsti langs Skjernvej, fra Hostedhøj til Sønderupvej, vil være med til at understøtte mobilitetspolitikkens målsætning om at investere i udviklingen af trafikale tilbud til cyklister, gående og personer med handicap.
En cykelsti vil desuden forbedre trafiksikkerheden for lette trafikanter på strækningen.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget
- beslutter at der anvendes scenarie 2 i Fiskbæk,
- beslutter at gennemføre de nødvendige arealerhvervelser ved ekspropriation efter lov om offentlige veje, kapitel 10,
- udpeger et medlem til at deltage i åstedsforretningen
- sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet med anfaling om, at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at træffe den endelige ekspropriationsbeslutning.
Teknik- og Miljøudvalget 19-08-2025
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt og udpegede Ole Nyholm Knudsen til at deltage i åstedsforretningen.
Økonomiudvalget 09-09-2025
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Jakob Agerbo, Jens Jacob Østergaard.Bilag
- FISK_K20_A5_N4400 (Belægnings-, skilte- og afmrkningsplan)
- FISK_K20_A5_N4401 (Belægnings-, skilte- og afmrkningsplan)
- FISK_K20_A5_N4402 (Belægnings-, skilte- og afmrkningsplan)
- FISK_K20_A5_N4403 (Belægnings-, skilte- og afmrkningsplan)
- FISK_K20_A5_N4404 (Belægnings-, skilte- og afmrkningsplan)
- FISK_K20_A5_N4405 (Belægnings-, skilte- og afmrkningsplan)
- FISK_K20_A5_N4406 (Belægnings-, skilte- og afmrkningsplan)
Teknik- og Miljøudvalgets anbefaling godkendt.
Fraværende- Lise Juhl Hansen ()
- Erik Viborg ()
Kopier link til punktet - Print
8: Endelig vedtagelse af plangrundlag for udvidelse af Vestjysk Biogas, Arnborgvej 23A, Skjern
Sagsnr: 23-000490
SagsfremstillingFormålet med dagsordenen er, at Lokalplan nr. 519 og Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2025-2037 vedtages endeligt.
Byrådet besluttede den 8. april 2025 at vedtage forslag til Lokalplan nr. 519 og Tillæg nr. 59 til Kommuneplan 2021-2033 med tilhørende miljørapport, se vedlagt i bilag 1A og 1B.
Formålet med plangrundlaget er at sikre, at området kan anvendes til teknisk anlæg, herunder biogasanlæg. Virksomheden ønsker en udvidelse af det eksisterende biogasanlæg til yderligere behandlingskapacitet med tilhørende teknologier samt en udvidelse af pumpeledningsnetværket mod syd til de nærmeste leverandører. Ansøger oplyser, at biogasanlægget efter udvidelsen kan behandle cirka 250.000 tons biomasse pr. år. Arealudlægget til planområdet udvides fra 3,2 ha til ca. 5,5 ha.
Plangrundlaget har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra d. 11. april til og med d.10. juni.
Resultat fra offentlighedsfasen
Der er i offentlighedsfasen modtaget i alt tre høringssvar, herunder et svar fra Brand og Redning MidVest og fra fire fra borgere fordelt på to høringssvar.
Høringssvarene handler primært om:
- Præcisering af Brandhåndtering
- Cykelsti på Arnborgvej fra Kjelstrupsvinget til Borris
- Miljøpåvirkningen af naboerne (støj og lugt)
- Vedligeholdelse af afskærmende beplantning
På baggrund af de indkomne bemærkninger anbefaler administrationen, at der foretages ændringer i forhold til de offentliggjorte planforslag.
I gennem konstruktiv dialog med Brand og Redning MidtVest er der aftalt, at lokalplanen præciseres i forhold til hvilket minimumstryk og vandydelse brandhaner skal kunne levere til lokalplanområdet samt i hvilket delområde nødvendige brandhaner skal etableres.
Yderligere bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i plangrundlaget men ønsket om etablering af en cykelsti på Arnborvej fra Kjelstrupsvinget til Borris er videregivet til kommunens vejafdeling. Ønsket indgår allerede i dag i Ringkøbing- Skjern kommunens prioritering af fremtidige stiprojekter.
De konkrete ændringerne fremgår af vedlagte notat med behandling af bemærkninger. De indkomne bemærkninger og notat med administrationens forslag til svar er vedlagt som bilag 2 og 3.
Administrative bemærkninger til ændringerne
Kommuneplan
Byrådet vedtog den 20. maj 2025 kommuneplan 2025-2037. Kommuneplan var derfor under revision og derfor har plangrundlaget forholdt sig til retningslinjerne, som fremgår af både Kommuneplan 2021-2033 og Kommuneplan 2025-2037. I den forbindelse vil nærværende kommuneplantillæg nr. 59 ændre tillægsnummer ved endelig vedtagelse til kommuneplantillæg nr. 3 for at følge den nye kommuneplan. Kommuneplantillægget konsekvensrette derfor også, så den kun forholder sig til gældende kommuneplan. Derfor udtages redegørelsesteksten, som forholder sig til kommuneplan 2021-2033.
De tilrettet versioner af lokalplan 519 og kommuneplantillæg 3, kan ses i henholdsvis bilag 4A og 4B.
Miljøvurdering af planer og projekt
Der har været gennemført en miljøvurdering (bilag 5) af planerne og projektet. Miljøkonsekvensrapporten, udkast til projekttilladelse (VVM-tilladelse) har været i offentlig høring.
Administrationen anbefaler at projekttilladelsen godkendes uden ændringer (bilag 6).
Miljørapporten viser at biogasanlægget kan overholde de vejledende støj- og lugtgrænseværdier hos samtlige naboer uden behov for afværgeforanstaltninger. Det vurderes derfor at der ingen væsentlige påvirkninger ved realisering af biogasanlægget, som plangrundlaget giver mulighed for.
Det fremgår også at biogasanlægget ikke vil have en væsentlig påvirkning af landskabet og de visuelle forhold. Biogasanlægget opføres i farver og design som det nuværende anlæg, således anlægget opleves som en helhed i landskabet. Anlægget vil dog fortsat fremstå som et markant element i det nære landskab ligesom det eksisterende anlæg.
Rapporten beskriver desuden anlæggets overvågningssystem som bl.a. sikrer, at der ikke sker utilsigtet store eller små lækager af biomasse fra tankene.
Med afsæt i overstående og de indkomne bemærkninger er der udarbejdet et udkast til en sammenfattende redegørelse, som bl.a. beskriver, hvordan miljøhensyn er inddraget i planen, hvordan miljøvurderingen og de indkomne bemærkninger tages i betragtning, begrundelse for valg af alternativ samt hvordan kommunen vil overvåge de væsentligste indvirkninger på miljøet, se bilag 7.
Øvrige godkendelser
Anlægget vil skulle godkendes til at have gasoplag mellem 10 og 50 tons. Derfor er der lovgivningsmæssigt krav om, at anlægget skal miljøgodkendes, da det bliver en kolonne II virksomhed. Det betyder at der sættes vilkår til anlægges etablering og drift samt at anlægget skal risikovurderes og sikkerhedsgodkendes af kommunen.
Inden udvidelsen af Vestjysk Biogas må ibrugtages, skal der foreligge et godkendt og etableret vejprojekt i forbindelse med den nuværende højresvingsbane, som skal udvides med 20 meter.
Lovgrundlag og juridisk vurderingPlanloven.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Lov om offentlige veje m.v.
Det vurderes, at der via Vejloven kan pålægges ansøger/bygherre krav om at etablere et kanaliseringsanlæg bestående af en udvidelse af højresvingsbanen på Arnborgvej. Ansøger/Bygherre er indforstået med at udvide højresvingsbanen.
EffektvurderingBiogasanlægget vil bidrage positivt til klimaeffekten grundet anlæggets håndtering af husdyrgødning samt muligheden for CO2-fangst. Det vurderes, at anlægget samlet kan bidrage til en CO2-reduktion på cirka 48.000 ton CO2-ækvivaltenter pr. år, hvoraf anlægget i dag bidrager med cirka 15.000 ton CO2-ækvivaltenter. Anlægget vil derfor bidrage med en forøget reduktion på 33.000 ton årligt. En gennemsnitlig dansker udleder omkring 13 ton CO2-ækvivalenter årligt. Den samlede CO2-reduktion på anlægget vil derfor kunne svare til udledningen fra 3.692 personer.
Realisering af planen vil understøtte Ringkøbing-Skjern Kommunes klimapolitik. Klimapolitikken beskriver, at vi skal være 100 % CO2-neutrale i 2050 og i 2030 have reduceret vores samlede udledning med 70 % i forhold til perioden 1990-2030. Afgasning af husdyrgødning medfører store CO2-reduktioner i landbruget og en øget udnyttelse af husdyrgødningen. Afgasningen af biomasser sker uden tab af næringsstoffer som kvælstof, fosfor og kalium, og derved sker der ikke tab af næringsstoffer, hvor bandet andet fosfor er en knap ressource.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:
- Tillæg 3 til Kommuneplan 2025-2037 og Lokalplan 519 for et område til for et område til teknisk formål (biogasanlæg) ved Arnborgvej, Borris vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af notatet med behandling af høringssvar (bilag 2) og er indarbejdet i tilrettet planforslag (bilag 4A og 4B)
- Notat med behandling af høringssvar godkendes og anvendes til besvarelse af høringssvar
- Den sammenfattende redegørelse færdiggøres på baggrund af vedtagelsen af planerne.
- Der meddeles tilladelse til projekt (§25 tilladelse) for udvidelse af Vestjysk biogasanlæg
Teknik- og Miljøudvalget 19-08-2025
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Ole Nyholm Knudsen deltog ikke i behandlingen af sagen.
Økonomiudvalget 09-09-2025
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Jakob Agerbo, Jens Jacob Østergaard.Bilag
- Bilag 1A Forslag til Lokalplan nr. 519 (som har været i offentlig høring)
- Bilag 1B Forslag til Kommuneplantillæg nr. 59 (som har været i offentlig høring)
- Bilag 2 Modtagende høringssvar
- Bilag 3 Notat med behandling af bemærkninger
- Bilag 4A Lokalplan nr. 519 (tilrettet version på baggrund af høringssvar)
- Bilag 4B Kommuneplantillæg nr. 3 (tilrettet version på baggrund af høringssvar)
- Bilag 5 Miljørapport inkl bilag
- Bilag 6 Udkast til projekttilladelse
- Bilag 7 Udkast sammenfattende redegørelse
Ole Nyholm Knudsen deltag ikke i behandlingen af sagen.
Administrationens indstilling godkendt.
Fraværende- Erik Viborg ()
Kopier link til punktet - Print
9: Offentliggørelse af et ændret planforslag for et område til teknisk anlæg (Renseanlæg) ved Ringkøbing
Sagsnr: 24-009219
SagsfremstillingFormålet med dagsordenen er en fornyet politisk godkendelse af forslag til plangrundlag for modernisering af renseanlægget i Ringkøbing. Det drejer sig om forslag til lokalplan, kommuneplantillæg og miljøvurdering.
Baggrund
Efter byrådets politiske godkendelse af det oprindelige forslag den 17. juni, har forsyningen fremlagt et alternativt forslag til håndtering af højvandsikring i området. Den nye løsning indebærer en klimasikring uden mur og vold til afgrænsning af anlægget uden at anlægget bliver højere. Den nye løsning indebære,r at anlægget kan være i drift ved vandstandsstigning op til 2,11 meter. Denne tilgang vurderes som både mere robust og fleksibel sammenlignet med den tidligere plan om etablering af en fysisk afgrænsning i form af betonmure og jordvolde omkring hele området langs fjorden og Vonå. Løsningen tager fortsat udgangspunkt i et klimascenarie med en 100-årig tidshorisont og har til formål at sikre området mod fremtidige havvandsstigninger og ekstreme vejrhændelser, hvor fjordvand kan trænge ind og skabe ødelæggelser eller overløb af spildevand.
Samtidig vurderes denne løsning at være mere landskabeligt integrerbar, idet terrænet kan opbygges naturligt gennem beplantning, hvilket minimerer behovet for hårde konstruktioner. Dette bidrager til en mere harmonisk overgang i højden og giver en visuel tilpasning til omgivelserne. Desuden forventes løsningen at være økonomisk fordelagtig, da den indebærer lavere anlægsomkostninger end traditionelle sikringsanlæg med mure og volde.
Derfor anbefaler administrationen, at bestemmelserne vedrørende terræn og koter i plangrundlaget præciseres inden offentlig bekendtgørelse af planforslaget. Konkret fastholdes de maksimale bygge- og anlægshøjder, men samtidig gives fleksibilitet til terrænregulering.
Planforslaget
Lokalplanen skal muliggøre modernisering og udvidelse af renseanlægget ved Smed Sørensens Vej i Ringkøbing. Anlægget er i dag slidt, og der er behov for optimering af renseprocesser og renovering af et forsinkelsesbassin. Fremover skal anlægget kunne modtage spildevand fra flere mindre renseanlæg, i Spjald, Grønbjerg, Tim og Stadil, som fastlagt i Spildevandsplanen. Det betyder, at kapaciteten og teknologien skal opgraderes, så anlægget kan fungere som et samlet, effektivt knudepunkt.
Området opdeles i to delområder:
- Delområde I (vest): Tankanlæg og tekniske installationer op til 4 meters højde over terræn.
- Delområde II (øst): Byggeri op til 8,5 meter i to etager samt tekniske anlæg og tanke over terræn – enkelte elementer må være højere. Overvågningsmaster op til 12 meter tillades.
Det var oprindeligt planen at etablere en beplantet jordvold på 1–1,5 meter langs den nordvestlige og nordøstlige afgrænsning af området for at skabe afskærmning og visuel afgrænsning. Resten af området skulle beskyttes mod højvande med en betonmur med skydelåger, i højder fra 0,5 til 1 meter.
Billede viser den oprindelige klimasikringsløsning.
Den justerede løsning, som baserer sig på, at tanke og andre kritiske installationer placeres og indrettes, så de kan tåle en vandstandsstigning på op til kote 2,11. Dette skal ske samtidig med, at byggeriet/anlæggets totalhøjde ikke overstiger henholdsvis 8,5 m og 4 m over terræn. Administrationen vurderer det som en mere hensigtsmæssig tilpasning end den tidligere løsning og planudkast med faste konstruktioner som jordvolde og betonmure.
Landskabelig fordel og visuel overgang
Landskabeligt rummer den justerede løsning også visse fordele. Ved at undgå synlige og markante anlæg som volde og mure, åbnes der mulighed for at skabe en mere naturlig overgang fra det flade terræn til de højereliggende bygningsdele. Dette kan understøttes gennem beplantning, som både styrker områdets visuelle udtryk og integrerer bebyggelsen bedre i omgivelserne.
Træer og buske i randzonerne kan desuden bidrage til at afbløde overgangen mod byen, hvilket er særligt relevant i flade landskaber, hvor bebyggelse ellers hurtigt fremstår dominerende.
Overordnet set fremstår den justerede løsning som et relevant og afbalanceret alternativ. Det anbefales derfor at arbejde videre med denne tilgang, da den – samlet set – bidrager til en funktionel og æstetisk balanceret løsning for området.
Miljøvurdering
Planforslaget er blevet miljøvurderet med fokus på klimaforhold (klimatilpasning) og landskabets påvirkning. Lugtgener er ikke vurderet, da Ringkøbing-Skjern Forsyning har oplyst, at de planlægger at nedlægge biogasdelen af renseanlægget – den primære kilde til lugt i dag. Det betyder også, at det nye plangrundlag ikke giver mulighed for at etablere en ny biogasfunktion i fremtiden. I forhold til vandrammedirektivet og beskyttelsen af vandmiljøet vurderes det, at planens realisering ikke hindrer målopfyldelse, da udledningstilladelsen forbliver uændret ved planlægningen. Den overordnede konklusion er, at planen ikke vurderes at medføre væsentlige miljøpåvirkninger.
Når der foreligger mere konkrete planer for ombygningen, vil Ringkøbing-Skjern Forsyning indsende en projektansøgning til kommunen. Eventuelle ændringer i udledningstilladelsen vil blive vurderet efter miljøvurderingsloven, og projektet vil som minimum skulle miljøscreenes.
Den videre proces
Ved sidste politiske behandling af lokalplanforslaget blev det besluttet, at der ikke afholdes borgermøde i forbindelse med den offentlige høring. Administrationen vurderer at det reviderede forslag til plangrundlag ikke giver anledning til at ændre den beslutning.
Lov om planlægning
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingRealiseringen af plangrundlaget vil medvirke til at understøtte realisering af Spildevandsplanen.
Gennem nedlæggelsen af flere mindre spildevandsanlæg og det nye plangrundlag vil desuden give mulighed for modernisering og forbedringer af anlægget.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:
- At administrationen bemyndiges til at præcisere bestemmelser vedrørende kote- og terrænregulering forud for offentliggørelse af planforslaget.
- At de reviderede forslag til Lokalplan nr. 520 og Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2025-2037 for et område til teknisk anlæg, herunder renseanlæg, i Ringkøbing inklusiv den tilhørende miljørapport vedtages og fremlægges i offentlig høring i 8 uger.
Teknik- og Miljøudvalget 19-08-2025
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Økonomiudvalget 09-09-2025
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Jakob Agerbo, Jens Jacob Østergaard.BilagBeslutning
Administrationens indstilling godkendt.
Fraværende- Erik Viborg ()
Kopier link til punktet - Print
10: Forslag til gebyrer for renovation i 2026
Sagsnr: 24-024765
SagsfremstillingAdministrationen fremsender hermed forslag til gebyrer på renovations- og genbrugspladsområdet, der skal indgå i det samlede gebyrblad for 2026.
Indledningsvis orienteres om de forskellige strukturelle ændringer, der vil have betydning for gebyrerne fremadrettet. Herefter gennemgås begrundelserne for de gebyrændringer, der er for 2026.
Strukturelle ændringer
Udgifter til efterbehandlingen af det lukkede kommunale deponi ved Tarm
Ringkøbing-Skjern Kommunes udgifter til efterbehandlingen af det lukkede kommunale deponi ved AFLD i Tarm indgår fra og med 2026 i genbrugspladsgebyret.
Driftsudgifterne er hidtil blevet afholdt af den deponipulje der blev etableret, da deponiet var i drift. Det forventes, at deponipuljen går i nul i løbet af 2026.
Ringkøbing-Skjern Kommune er sammen med Varde Kommune økonomisk forpligtet til at afholde udgifterne til efterbehandlingen af det lukkede deponi.
Momsfritagelse på renovationsgebyrer for husholdninger
På baggrund af Landsskatterettens afgørelse i 2020 om, at renovationsgebyrer for private er momsfritaget, har administrationen ansøgt Skat om tilbagebetaling af moms på de private renovationsgebyrer fra 2012 og frem. Det er pt. uafklaret hvad resultatet bliver, men administrationen forventer, at der vil komme en tilbagebetaling, som skal tilbageføres til borgerne gennem renovationsgebyrerne. En tilbageførelse via renovationsgebyrerne vil tidligst ske med 2027-gebyrerne og frem.
Udvidet producentansvar på batterier
I august i år træder nye regler i kraft for batterier, hvor producenterne også får ansvaret for indsamlingen, som kommunerne hidtil har haft. Reglerne får virkning fra 1. januar 2026, og der er i reglerne mulighed for, at de kollektive ordninger for producenterne kan indgå aftaler med de enkelte kommuner om fortsat indsamling af batterier.
Uanset om kommunen indgår en aftale om at indsamle batterier for producenterne mod betaling eller producenterne selv står for det fra 2026 og frem, vil det have betydning for budgettet og dermed renovationsgebyrerne. Da der fortsat er en række uafklarede forhold, er det først muligt at tage højde for det nye udvidet producentansvar på batterier i 2027-gebyrerne.
Ændret beregningsmetode
Fra og med 2025 er der trådt nye regler i kraft om udvidet producentansvar på emballageaffald, hvor producenternes kollektive ordninger skal betale kommunerne for indsamlingen af emballageaffald i vores affaldsordninger. Der er fastsat regler for hvordan kommunerne skal beregne disse såkaldte producentgebyrer for emballageaffald, som de kollektive ordninger skal betale.
For i højere grad at matche beregningen af vores renovationsgebyrer med beregningsmetoden for producentgebyrerne for emballageaffald, og dermed forenkle den samlede beregningsproces, har administrationen ændret måden at beregne affaldsgebyrerne på for de henteordninger, hvor borgerne får hentet affald ved deres ejendom.
Det betyder, at gebyrerne nu bliver beregnet direkte ud fra de faktiske budgetudgifter – på samme måde som vi allerede gør med genbrugspladsgebyret.
Den nye metode giver en mere ensartet og gennemsigtig pris pr. liter affald – uanset om man har en stor eller lille beholder, eller hvor ofte man får den tømt. Det skaber større lighed mellem borgere med forskellige behov.
Men det betyder også, at nogle gebyrer stiger og andre falder i forhold til gebyrerne for 2025. Det skyldes, at den tidligere model i praksis favoriserede større beholdere og hyppigere tømning med en lavere pris pr. liter. Den forskel udlignes nu.
2026 gebyrerne
Den budgetterede indtægt fra producentgebyrerne for emballageaffald er sammen med den ændrede beregningsmetode de primære årsager til forskellene mellem gebyrerne for 2026 og 2025.
For bigbag-ordningen for eternit- og asbesttagplader, skyldes ændringerne i forhold til 2025 dog, en lavere gennemsnitlige transportpris pr. bigbag og en øget deponeringspris for tagplader.
Årsgebyr for standardaffaldsløsning
For at give et overblik over betydningen af ændringerne i gebyrerne for 2026 sammenlignet med 2025, er der i vedlagte bilag beregnet årsgebyret for standardaffaldsløsningen for henholdsvis enfamiliehuse, sommerhuse og husstande med fælles affaldsløsning. Hvor der ved "standard" forstås den beholdertype der er flest af indenfor den pågældende husstandstype.
Nye gebyrer
Asbestholdige beklædningsplader
Genbrug har øget opmærksomhed på affaldstyper der indeholder asbest af hensyn til arbejdsmiljøet på genbrugspladserne og krav til håndteringen fra modtageanlæggene.
Derfor arbejdes der på at etablere en bigbag-ordning for beklædningsplader med asbest på samme måde som den ordning der allerede er for tagplader.
Beklædningsplader med asbest ligner i mange aspekter tagplader, men er væsentlig større end tagpladerne og stiller derfor andre krav til de bigbags og træpaller, der skal bruges i en ordning. Der er derfor beregnet et nyt separat gebyr for en bigbag-ordning for beklædningsplader.
Gebyret for private og erhverv er beregnet ud fra samme principper som bigbag-ordningen for tagplader.
Servicetjek af eksisterende gebyrer
På baggrund af de fastsatte handlinger i kommunens affaldsplan under indsatsområde 1 om mere og bedre genanvendelse, har administrationen gennemført et servicetjek af gebyrsammensætningen for husholdningerne.
Servicetjekket har omfattet:
- Uopdelte hjulbeholdere til indsamlingsblandingerne.
- Differentieret genbrugspladsgebyr for etageboliger og øvrige boliger
Administrationen vurderer på baggrund af servicetjekket, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at ændre de eksisterende gebyrer.
Producentgebyr for emballageaffald
Administrationen har for 2026 ikke lavet en ny beregning af producentgebyrerne for emballageaffald, men i stedet pristalsreguleret gebyrerne for 2025.
Årsagen er, at budgettet for 2026 ikke har ændret sig væsentligt. Samtidig er der endnu ikke hverken sendt den første opkrævning af producentgebyrerne eller opgjort de reelle omkostninger ved håndteringen af det indsamlede affald. Så der er ingen konkrete erfaringer at trække på, som ville være relevant at regulere budgettet eller beregningen efter.
De fastsatte producentgebyrer for 2026 er vedlagt som bilag.
Lovgrundlag og juridisk vurderingAffaldsbekendtgørelsen, Affaldsaktørbekendtgørelsen og Emballagebekendtgørelsen.
ØkonomiAffaldsområdet er et brugerfinansieret område.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:
- Gebyrerne godkendes, og indarbejdes i det samlede takst- og gebyrblad.
Teknik- og Miljøudvalget 19-08-2025
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Økonomiudvalget 09-09-2025
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Jakob Agerbo, Jens Jacob Østergaard.BilagBeslutning
Administrationens indstilling godkendt.
Fraværende- Erik Viborg ()
Kopier link til punktet - Print
11: Ringkøbing Fjord Museer, arealoverdragelse og tilbageskødning af ejendom
Sagsnr: 25-011566
SagsfremstillingRingkøbing Fjord Museer anmoder om en vederlagsfri overdragelse af lejede kommunale arealer (matr. 18c, 18g, 18h og 3a) i Bundsbæk med henblik på samlet salg samt vederlagsfri tilbageskødning af areal og ejendom matr. 8k i Tarm, hvor museumsvirke er ophørt. Endvidere ønsker museet vederlagsfrit at få overdraget kommunalt lejede matr. 8ct og 9b i Sdr. Bork med henblik på fremtidssikring af museets udviklingsplan.
Bundsbæk Mølle
Ejendommen og de anførte matrikler har historisk været administreret samlet under museets virksomhed. Arealerne blev i 1996 lejet af Ringkøbing Fjord Museer fra Naturstyrelsen og siden erhvervet af kommunen i 2006. Der er tinglyst deklaration om, at landbrugspligten ophæves under museumsdrift men genetableres ved ophør.
Museet ønsker overdragelse af arealerne for at realisere et samlet salg og effektivisere sin fysiske struktur ved at samle sine medarbejdere på færre lokationer og skabe afsæt for en sundere drift.
Bundsbæk Mølle museumsbygning vil ikke blive berørt af salget, ligesom offentlig adgang vedrørende stiforbindelser og arealer af høj naturværdi sikres og betinges af tinglyst fredning/ brugsret.
De opstillede shelters på de berørte arealer ved Bundsbæk kan eventuelt omplaceres til andre steder i området, dog bør der påregnes reetableringsudgifter samt udgifter til fjernelse af toilet og nedgravet tank.
Ved salg af matr. 18c, 18g, 18h og 3a i Bundsbæk bør arealerne aflyses af lokalplan 77A, som er gældende for hele området og jf. kommuneplanen udlagt til rekreativt område til landbrugsmæssig drift, friluftsliv og naturpleje.
Hattemagerhuset i Tarm
Museet har grundet bygningens dårlige stand ophørt driften på ejendommen matr. 8k og ønsker at tilbageskøde denne til kommunen. Ejendommen er omfattet af Kommuneplanrammen 47rf105 samt lokalplan 064 og udlagt til rekreative formål.
Fremtidig anvendelse bør afvejes mod husets bevaringsstatus og egnethed til offentlig brug.
Bork Vikingehavn
Museet ejer fire matrikler og lejer to kommunale arealer (matr. 8ct og 9b), som ønskes overdraget til Ringkøbing Fjord Museer. Ønsket skal ses i lyset af museets planlagte udvidelser og udvikling i området.
Fritidskonsulent Helle Rasmussen deltager under punktet.
Lovgrundlag og juridisk vurderingKommunens ejendomshandler sker efter:
- Lov om kommunernes styrelse §68
- Udbudsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 6) ”en kommunes henholdsvis en regions salg til institutioner m.v., som kommunen henholdsvis regionen lovligt kan yde anlægsstøtte til”
- Vejledning nr. 9175 af 3. marts 2021
Som udgangspunkt kan salg af kommunens faste ejendomme ikke ske uden forudgående offentligt udbud.
Ifølge udbudsbekendtgørelsen og kommunalfuldmagtsreglerne kan kommunen overdrage ejendomme uden offentligt udbud, såfremt det sker til institutioner, som kommunen lovligt kan yde anlægsstøtte til, herunder museer. Overdragelsen forudsætter, at kommunen forbeholder sig ret til tilbageførsel ved ophør af museumsvirke, og at et eventuelt videresalg fra museets side sker under iagttagelse af udbudsreglerne.
ØkonomiOmkostninger vedrørende arealoverdragelse afholdes af Ringkøbing Fjord Museer.
Museet er i forbindelse med salg af arealer forpligtet til af afholde eventuelle reetableringsudgifter vedrørende flytning af shelters og fjernelse af nedgravet tank i Bundsbæk.
EffektvurderingTiltagene vurderes at bidrage til en mere effektiv drift og bedre økonomisk bæredygtighed i museets virke, hvilket er i tråd med Kulturpolitik 2023-2026, hvor det fremgår, at ”vi vil skabe bæredygtige kulturinstitutioner og styrke deres mulighed for at udvikle tilbud” og understøtte fællesskaber i kraft af museets samlende rolle.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at
- matr. 18c, 18g og 18h, Dejbjerglund, Hgd. Dejbjerg samt matr. 3a, Letagergård, Dejbjerg overdrages vederlagsfrit til Ringkøbing Fjord Museer med henblik på et samlet salg af arealer
- Bundsbæk Mølle museumsbygning samt offentlig adgang vedr. stiforbindelser og arealer af høj naturværdi ikke berøres af salget og betinges af tinglyst fredning/ brugsret
- matr. 8k, Tarm By, Egvad, grund med tilhørende ejendom, tilbageskødes vederlagsfrit til Ringkøbing-Skjern Kommune
- matr. 8ct og 9b, Obling By, Sdr. Bork overdrages vederlagsfrit til Ringkøbing Fjord Museum med henblik på at fremtidssikre museets udviklingsplan for Bork Vikingehavn
- udgifter i forbindelse med arealoverdragelse og tilbageskødning afholdes af Ringkøbing Fjord Museer
Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Erik Viborg rejste spørgsmålet om egen habilitet. Udvalget drøftede dette og besluttede, at Erik var inhabil. Erik Viborg deltog ikke i behandlingen af sagen.
Fraværende: Erik Viborg (inhabil), Jesper Lærke.
Økonomiudvalget 05-08-2025Udsat.
Fraværende: Niels Rasmussen.
Økonomiudvalget 19-08-2025
Søren Elbæk rejste spørgsmålet om egen habilitet. Udvalget drøftede dette og et flertal besluttede, at Søren Elbæk var inhabil. Søren Elbæk og Lennart Qvist var uenige i denne beslutning. Søren Elbæk deltog ikke i behandlingen af sagen.
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Kristian Andersen.Bilag
- Oversigtskort 1 vedr. ejendomme Bundsbæk
- Oversigtskort 2 vedr. ejendomme Hattemagerhuset i Tarm
- Oversigtskort 3 vedr. ejendomme Sdr. Bork
Søren Elbæk rejste spørgsmålet om egen habilitet. Byrådet drøftede dette og et flertal besluttede, at Søren Elbæk var inhabil. Det Konservative Folkeparti, Søren Elbæk, Jens Jensen og Irene Lund Pedersen stemte imod, idet de mente, at Søren Elbæk ikke var inhabil. Søren Elbæk deltog ikke i sagens behandling.
Administrationens indstilling godkendt.
Fraværende- Erik Viborg ()
Kopier link til punktet - Print
12: Ændring af kommunens styrelsesvedtægt - regionale sundhedsråd
Sagsnr: 25-014581
SagsfremstillingByrådet bedes godkende en ændring af kommunens styrelsesvedtægt, overvejende som følge af etableringen af regionale sundhedsråd.
Som led i Sundhedsreformen 2024 etableres der pr. 1. januar 2026 17 regionale sundhedsråd, der skal være omdrejningspunkt for at styrke det nære sundhedsvæsen og sikre mere lokale og sammenhængende sundhedstilbud. Sundhedsrådene fungerer som regionens stående udvalg for sundhedsområdet og har det umiddelbare ansvar for den regionale sundhedsindsats inden for et geografisk område.
Kommunerne skal i deres styrelsesvedtægt inden 1. november 2025 fastlægge, hvem der repræsenterer kommunen i det relevante sundhedsråd. Det skal enten være borgmesteren eller en udvalgsformand, som varetager hovedparten af kommunens sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriopgaver. Herudover skal der i styrelsesvedtægten udpeges en stedfortræder.
Social- og Sundhedsudvalget har på dets møde den 13. august 2025 besluttet at anbefale, at det er Social- og Sundhedsudvalgsformanden i kommunen, der udpeges til det nye sundhedsråd, og at det er næstformanden i Social- og Sundhedsudvalget, der udpeges som stedfortræder (nyt kap. VII).
Herudover har administrationen ønsket en justering af en lovhenvisning til Børn og Ungeudvalget i styrelsesvedtægtens afsnit om Børne- og Familieudvalget og Social- og Sundhedsudvalget, samt en sproglig justering af samme linje (hhv. §15, stk. 2 og §16, stk. 2).
Endelig ønsker administrationen en tilføjelse under Økonomiudvalgets område af ansvaret for afvikling af valg og afstemninger, set i lyset af en nylig revideret juridisk afklaring af forholdet mellem valgbestyrelserne og byrådet (§ 10, stk. 5, nyt punkt 11).
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller til Økonomiudvalget, at det indstiller til Byrådet at oversende forslaget til styrelsesvedtægt til 2. behandling på byrådets næstkommende møde med henblik på vedtagelse.
Økonomiudvalget 09-09-2025
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Jakob Agerbo, Jens Jacob Østergaard.BilagBeslutning
Byrådet besluttede at oversende forslaget til styrelsesvedtægt til byrådets 2. behandling.
Fraværende- Erik Viborg ()
Kopier link til punktet - Print
13LUKKET PUNKT: Gensidig information
Sagsnr:
BeslutningOrientering fandt sted.
Kopier link til punktet - Print
14: Underskriftsside
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
Fraværende- Erik Viborg ()
