Referat: 11. november 2025 kl. 16:00

Kopier link til punktet  -   Print

1 : Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Godkendt.

• Ole Nyholm Knudsen ()
• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

2 : Finansiel strategi

Sagsnr: 19-005275

Administrationen har gennemgået og opdateret Ringkøbing-Skjern Kommunes Finansielle strategi fra august 2020. Med denne sag fremlægges den reviderede strategi til godkendelse.

De overordnede rammer i den finansielle strategi er ikke ændret. Opdateringen er primært af  redaktionel karakter, hvor to afsnit er blevet ændret i et større omfang.

For det første er det udgået af strategien, at kommunen kan optage lån i andre valutaer end i danske kroner, da administrationen vurderer, at valutarisikoen vil overstige en eventuel gevinst. Lovmæssigt er det stadig tilladt, at kommuner kan optage lån i Euro.

Herudover er afsnittet med de etiske retningslinjer for kommunens investeringer suppleret med en henvisning til FN's principper for ansvarlige investeringer ("UN Principles of Responsible Investment") samt at kommunens kapitalforvalter i sine investeringsvalg skal inddrage i hvor høj grad virksomhederne i porteføljen indarbejder FN’s Global Compact principper i deres CSR-politikker (Bilag 1 og 2 til den Finansielle strategi). Hermed sikres, at investeringerne lever op til de til enhver tid  politisk besluttede krav. 

På mødet vil Jan Andersen fra Jyske Bank være til stede med henblik på at kunne besvare eventuelle spørgsmål i relation til de etiske forhold i investeringer generelt.

Herudover deltager stabschef Thomas Andersen og økonomichef Jane Eichenwald Henriksen.

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. nr. 1484 af 5. december 2024 (Kommunernes lånebekendtgørelse).

Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse nr. 69 af 23. januar 2024, §44.

Ingen bemærkninger.

Med udgangspunkt i strategien skabes grundlaget for at sikre klare retningslinjer til aktiv styring af Kommunens investerings- og låneportefølje.

Administrationen indstiller at, Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at den finansielle strategi godkendes.

• Finansiel Strategi RKSK - November 2025

Et flertal i Byrådet godkendte administrationens indstilling. Det Konservative Folkeparti og Dan K. Jørgensen stemte imod.

• Ole Nyholm Knudsen ()
• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

3 : Forslag til takster pr. 1. januar 2026 på Teknik og Miljøudvalgets skattefinansierede område

Sagsnr: 25-021380

Administrationen fremsender hermed forslag til takster på Teknik og Miljøudvalgets skattefinansierede område pr. 1. januar 2026

Havneområdet

De fleste takster på havneområdet er fremskrevet med KL's fremskrivningsprocent, som for 2026 er på 3,13 %. Havnetaksterne bliver opkrævet hos de bådejere, som lejer en havneplads i en af de kommunale havne, samt gæstesejlere og autocampister der benytter havnens faciliteter.

Følgende havnetakster er, som tidligere år, fritaget for fremskrivning: Gæstesejlere, bomløft, leje af mastekran, fastgebyr, ekstra hjælp fra havnefogeden, samt takst til bugsering.

Jordflytnings -og anvisningsgebyr

Gebyret opkræves ved virksomheder der anmelder flytning af jord eller, hvor kommunen anviser håndtering af deres affald. Der opkræves et opstartsgebyr på 850 kr. inkl. ½ times sagsbehandling. Efterfølgende sagsbehandling opkræves med en timepris på 660 kr.

Byggesagsgebyr

Byggesagsgebyret hæves fra 2026 med 84 kr. så denne fremadrettet er 662 kr. Forhøjelsen af gebyret er med til at finansiere ansættelse af mere personale til byggesagsbehandling, jf. budgetvedtagelsen for 2026.

Affaldstilsyn

Kommunen udfører fysisk affaldstilsyn med miljøgodkendte virksomheder og øvrige virksomheder. Tilsynet er gebyrfinansieret og er beregnet til 698 kr. pr. time.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller at, Teknik og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende forslaget til takster og gebyrer pr. 1. januar 2026.

Teknik- og Miljøudvalget 28-10-2025
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende: Jørgen Byskov, Rita Byskov.

Økonomiudvalget 04-11-2025
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Havnetakster for 2026 Stauning
• Havnetakster for 2026 Bork
• Havnetakster for 2026 Ringkøbing

Administrationens indstilling godkendt.

• Jørgen Byskov ()
• Ole Nyholm Knudsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

4 : Grøn Trepart - bevilling af økonomi

Sagsnr: 24-021148

Sagen bringes i økonomiudvalget for at få godkendt, at DUT midlerne til Ringkøbing-Skjern Kommunes arbejde indenfor Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 18. november 2024 overføres til Land, By og Kultur, hvor opgaverne til gennemførelse af den grønne trepart er organisatorisk forankret.

Til dette arbejde har staten afsat ca. 44,7 mia. kr. frem til 2032. Til den administrative del af opgaven er der aftalt 461,8 mio. kr. Kommunens andel af de afsatte midler er oplistet i nedenstående oversigt.

Basisbevillingen, som DUT-finansieres, bevilges på baggrund af at kommunen skal deltage i mindst én lokal trepart og principvedtage en omlægningsplan for arealer. Der er ingen krav til dokumentation for anvendelse af midlerne og midlerne kan overflyttes. 

Kommunen står for driften af den lokale trepart som er forankret i Land, By og Kultur. Midlerne bevilges til drift, koordinering, formidling, kursusvirksomhed for lokale treparter. Tilskuddet udbetales kun mod fremvisning af regnskab for faktiske udgifter. Første gang efter 2026. 

Lokale treparter skal anvendes til kommunens arbejde med det aktive og opsøgende projektarbejde sammen med partnerne i den lokale trepart med at finde egnede projekter. Herunder opfølgning på gennemførelse af projekter samt supplerende arbejde i den øvrige organisation, som kan relateres til omlægningsprojekter. Der er ingen krav til dokumentation og midlerne kan overflyttes.

Den lokale organisering af omlægningsindsatsen er aftalebaseret og udmøntes ikke i love og bekendtgørelser. 

• Rammeaftale mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL om kommunernes opgaver i omlægningsindsatsen i medfør af Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 13. december 2024
• Aftale om et Grønt Danmark af 24. juni 2024. Aftale mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.
• Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 18. november 2024. Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

Viden- og Strategi, Økonomi bemærker, at de årlige beløb til basisbevillingen er under 100.000 kr. Beløb under 100.000 kr. søges normalt ikke overført til områderne.

Beløb vedrørende "Drift af lokal trepart" og "Lokale treparter" tilgår kommunen som løbende tilskud fra staten. For så vidt midlerne "Drift af lokal trepart" er der krav om dokumentation. 

Beløbene administreres af Land- By og Kulturområdet.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at  

1. der tillægsbevilges DUT midler til basisbevilling på 0,070 mio. kr. årligt fra 2025 og frem til 2030 samt 0,035 mio. kr. i 2031 og 2032  finansieret af tilsvarende modtaget bloktilskud 
2. der gives udgifts- og indtægtsbevilling vedrørende "drift af lokal trepart" og "lokale treparter" svarende til 4,893 mio. kr. i 2025 mens beløb i overslagsårene følger tabel i sagsfremstillingen
3. at mer- og mindreforbrug på midlerne løbende overføres til følgende budgetår.

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendt.

• Ole Nyholm Knudsen ()
• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

5 : Ansøgning om medfinansiering fra Rækker Mølle Søbad

Sagsnr: 19-015202

Den selvejende institution Rækker Mølle Søbad ansøger om et yderligere anlægstilskud fra gearingspuljen på 150.000 kr. til medfinansiering i forbindelse med arbejdet omkring projektet Rækker Mølle Købmandsgård - Rækker Mølle Søbad.

Ved vedtagelse af budget 2021 blev der fra Ringkøbing-Skjern Kommune meddelt tilsagn om medfinansiering af projektet med 750.000 kr. Tilsagnet var betinget af, at projektet realiseres som beskrevet i ansøgningen, herunder at formålet er almennyttigt og at ejerskabet overgår til en selvejende institution.

Indholdet i projektet er landsbyturisme med 3 ferielejligheder og energi-positivt søbad med saltsauna i tidligere købmandsbygning beliggende ved Rækker Mølle Sø. Den selvejende institution Rækker Mølle Søbad oplyser, at de i projektet under og efter Corona, energikrisen og stigende byggeudgifter blevet indhentet af virkeligheden på godt og ondt. Ændringerne er nærmere beskrevet nedenfor:

• Vi har i omdannelsen valgt at fokusere på den væsentligste bygningsmasse dvs. hovedbygningen opført i 1912
• Det oprindelige budget var underbudgetteret, da det var på 12.000 + moms pr. bolig kvadratmeter
• Byggepriserne er steget betydeligt siden det oprindelige budget fra 2019, hvilket nu er tilpasset
• Det oprindelige driftsbudget havde en relativ lille margin og var meget afhængig af en central deltidsansat. Dette er efter sparring med Realdania og Esmark feriehusudlejning tilrettet.
• Bygningen skal opfylde nye byggeregulativer pga. ændret anvendelse fra tidligere købmandsbutik til rekreativ anvendelse. Dette er årsagen til de relativt høje samlede kvadratmeter priser
• Vi har i samråd med Realdanias chefkonsulent Simon Harboe opprioriteret energi-positivt byggeri og en robust og langtidsholdbar driftsøkonomi.
• Vi har i omdannelsen fokuseret på, hvad der kan skabe en fornuftig drift i bygningen indenfor formålet.
• Vi har tænkt langsigtet, så bygningen ikke blot bliver relevant lige nu, men med respekt for historien også adresserer de næste 100 år, ved at genskabe facaderne kombineret med energi-positiv opbygning og drift.
• Vi har i samarbejde med Landdistriktspuljen udført et omfattende energiprojekt som kan understøtte projektets mål om energipositiv drift.

Anlægsbudgettet for projektet er som følger:

Den samlede finansiering for projektet er:

Hele finansieringen forudsætter, at Rækker Mølle Søbad bliver momsregistreret både af ferielejligheder og søbad.

Der er udarbejdet et driftsbudget, der viser et forventet overskud på 48.280 kr., hvor en af forudsætningerne er, at lejlighederne udlejes 30 uger om året.

Det fremgår af materialet fra den selvejende institution Rækker Mølle Søbad, at et givent overskud vil gå til almennyttige formål.

Gearingspuljen anvendes i udgangspunktet til at støtte almennyttige foreninger, således at de på baggrund af den kommunale støtte kan opnå yderligere støtte fra fonde m.v. Støtten gives typisk med hjemmel i kommunalfuldmagten.

Gearingspuljen for 2025 er anvendt til andre formål. Fra 2026 er der afsat et budget på 1,5 mio. kr. pr. år.

Som det fremgår af ansøgningen og bilagsmaterialet, så er det en forudsætning for den opgjorte finansiering kan dække udgifterne, at den selvejende institution bliver momsregistreret.

Ingen bemærkninger.

Borgmesteren indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet

• at det drøftes, hvorvidt der skal bevilges yderligere finansiering til projektet Rækker Mølle Købmandsgård - Rækker Mølle Søbad
• at en evt. anlægsbevilling finansieres af det afsatte rådighedsbeløb over årene fra "Gearingspuljen til samfinansiering af projekter"
• at beløbet er inkl. moms
• at bevillingen er betinget af, at den øvrige finansiering falder på plads og den selvejende institution opnår at blive momsregistreret.

• Ansøgning om projektmidler hos RKSK
• Projektbeskrivelse til RKSK Kommune
• Forretningsplan for Rækker Mølle Søbad 2025
• Anlægsbudget, finansiering og driftsbudget for projektet - Fra købmand til Energipositivt Søbad
• Budget for merudgifter til energi positive tiltag i Rækker Mølle SØbad
• Kilder mht. effekter af sauna og vinterbadning

Økonomiudvalgets anbefalinger godkendt.

• Jørgen Byskov ()
• Ole Nyholm Knudsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

6 : Proces for fremtidig behandling af indkomne ansøgninger om opstilling af vedvarende energianlæg

Sagsnr: 24-016093

Formålet med dagsordenspunktet er at tage stilling til processen for borgerinvolvering i planlægningen for de prioriterede VE-projekter.

På mødet deltager en medarbejder fra Plan-afdelingen.

Baggrund

Byrådet blev den 17. juni 2025 orienteret om status på ansøgninger om vedvarende energianlæg (VE-anlæg) i bearbejdningsfase og genoptog samtidig prioritering af afventende ansøgninger. Byrådet besluttede at igangsætte en evaluering af bearbejdningsfasen og prioriterede tre nye VE-ansøgninger, hvor processen tidligst går i gang, når evalueringen er gennemført. 

En opdateret status på VE-ansøgninger er vedlagt. Projekterne Fjaldene, Nørhede-Hjortmose og Sdr. Vium Vind er fortsat i bearbejdningsfase, mens projekterne Heimdal, Kirsebærmose og Kjelstrup Sol II er de tre nye prioriterede VE-projekter, som afventer byrådets evaluering af bearbejdningsfasen.

Økonomiudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget holdt den 19. august 2025 et fælles evalueringsmøde. Formålet med mødet var at evaluere, hvordan modellen med bearbejdningsfase og VE-facilitatorer fungerer i praksis, og hvordan både politikere, borgere, VE-facilitatorer og udviklere har oplevet deres roller og samspillet mellem parterne.

Fra bearbejdningsproces til borgerspor

På ovenstående baggrund foreslår administrationen, at der indføres et nyt borgerspor, der tager afsæt i den formelle (traditionelle) planproces. Den tidligere anvendte bearbejdningsfase afskaffes, mod at de indledende faser af planprocessen bruges til at tilpasse VE-projektet i tæt dialog med borgere og udvikler. Borgersporet skal understøtte byrådets ambitioner om, at VE-projekter også skal bidrage til lokal værdiskabelse.

Administrationen vil være den styrende tovholder, og processen tilpasses det enkelte projekt med afsæt i administrationens proces og dialog med borgere og udviklere. Hensigten er at fastholde planstrategiens intentioner om at sikre lokal indflydelse på VE-projekter. Målet er, at lokalområdet har opnået viden og fået mulighed for indflydelse på VE-projektet, samtidig med, at lokale udviklingsønsker er blevet afdækket.

Borgersporets faser

Inden den første politiske behandling har administrationen været i dialog med lokalområdet, som er blevet orienteret, og der har været en dialog om forventninger til proces, og hvordan lokalområdets udviklingsønsker kan komme i spil. Hvis byrådet ønsker, at processen fortsætter, tilpasses borgerinvolveringen lokale dagsordener. Da både projekter og lokalområder er forskellige, skal det understreges, at hver borgerspor-proces vil være forskellig og skal tilpasses det lokale behov.

Tiden efter den første politiske behandling bruges til at tilpasse projektet og få projektets værdiskabende effekter belyst. Først herefter tager byrådet reelt beslutning om planlægningen for projektet skal gennemføres.

De forskellige aktører er tiltænkt følgende roller i borgersporet:

Udvikler opfordres fortsat til at have en aktiv deltagende rolle i de borgerinddragende processer og lokale samarbejder med henblik på at udvikle VE-projekter med lokale værdiskabende effekter, jævnfør byrådets politiske signaler.

Borgerne opfordres til at danne en lokal borgergruppe/følgegruppe, som kan danne bindeled til lokalsamfundet, evt. en borger-/sogneforeningsbestyrelse som bindeled.

Administrationen vil med borgersporet få en mere aktiv og styrende rolle i en borgernær involvering.  Administrationen vil udfordre udvikler til at tilpasse sig lokale dagsordener og ønsker, herunder vil administrationen inspirere til multifunktionalitet i projekterne bl.a. ved at facilitere borger-workshops.

Politikere kan deltage i borgermøder, følgegrupper mv. efter behov.

VE-facilitatorens rolle omdefineres og bringes kun i spil, hvis det i det konkrete tilfælde vil understøtte en hensigtsmæssig lokal proces. Rollen for en eventuel VE-facilitator vil være at understøtte administrationen i at have dialog med lokalsamfundet. VE-facilitatoren kan hjælpe med opgaver så som at samle den lokale borgergruppe, agere ordstyrer på møder, afdække lokale interesser mv.

Administrationens forslag til nyt borgerspor er beskrevet i vedlagte bilag.

Proces for prioriterede projekter
Administrationen anbefaler, at de tre nye prioriterede projekter, Heimdal, Kirsebærmose og Kjelstrup Sol II, følger den beskrevne proces for planlægning med borgerspor. Det vil sige, at administrationen arbejder med projekterne som beskrevet under overskriften OPSTART i Borgersporet, mens det vil være det nye byråd, der kommer til at tage stilling til den eventuelle videre proces i form af en politisk igangsætning.

Lov om planlægning.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Lov om vedvarende energianlæg.

Et borgerspor hvor administrationen tager en mere aktiv styrende rolle, og hvor der eventuelt skal faciliteres løbende dialogmøder, workshopforløb eller skitseplaner, vil medføre et øget brug af ressourcer pr. VE-sag. Endvidere vil borgersporet i de fleste tilfælde betyde, at planprocessen i et vist omfang bliver længere end i en traditionel planproces uden borgerspor.

Det er administrationens vurdering, at der i Planafdelingen er ressourcer til at arbejde med 1-2 VE-projekter af gangen. Hvis der på et tidspunkt ønskes at administrationen arbejder med flere VE-sager, skal det overvejes, om der skal tilføres flere midler, eventuelt ved en budgetkonference.

Byrådet har i 2024 bevilget 300.000 kr. til VE-facilitatorordningen. Hovedparten af midlerne er anvendt til de gennemførte VE-faciliteringer. Der er behov for en ny bevilling, hvis det fortsat skal være muligt at tilknytte VE-facilitatorer til projekterne.

Som følge af "lov om fremme af vedvarende energi" er opstillerne af vedvarende energianlæg pålagt at indbetale et beløb pr. opstillet MW til den kommune, hvori der opstilles VE-anlæg. Beløbet er 125.000 kroner pr. MW for solcelleanlæg og 313.000 kroner pr. MW for landvindmøller.

Realiseringen af solcelleanlæg og vindmøller understøtter kommunens Klimaplan A for CO2-neutralitet og klimarobusthed. Det gælder særligt målene om, at Ringkøbing-Skjern Kommune skal

• nedbringe CO2-udledningen med 70 % i perioden 1990-2030,
• blive et 100 % fossilfrit område i 2040 og
• være CO2-neutral i 2050.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget, Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at beslutte:

• at den nuværende VE-proces for bearbejdningsfase med VE-facilitator afløses af Borgersporet, der tilrettelægges som en proces tilpasset individuelt til hvert VE-projekt (jf. bilag)
• at administrationen igangsætter Borgersporet for de tre projekter Heimdal, Kirsebærmose og Kjelstrup Sol II
• at det overlades til et nyt byråd at beslutte, om der eventuelt skal tilføres flere ressourcer til VE-planlægning og borgerspor

Viden og Strategi supplerer indstillingen med en anbefaling om, at udvalgene beslutter:  

• at afvente yderligere tildeling af midler til VE-facilitatorer, da der fortsat resterer ca. 200.000 kr. udisponerede midler af de 300.000 kr., som Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftsudvalget tidligere bevilgede finansieret af Klimavækstpuljen. 

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig at igangsætte borgersporet for de 3 projekter men ønsker at afvente resultatet af Grøn Trepart.

Økonomiudvalget anbefaler Teknik- og Miljøudvalgets anbefaling godkendt. Økonomiudvalget anbefaler, at det nye byråd genbesøger processen tidligt i den nye byrådsperiode.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig at igangsætte borgersporet for de 3 projekter, men ønsker at afvente resultatet af Grøn Trepart.

• Tabel - Status på VE-projekter august 2025
• Nyt borgerspor

Et flertal i Byrådet godkendte Økonomiudvalgets anbefalinger.

Niels Rasmussen og Niels Kristian Andersen stemte imod at igangsætte borgersporet for de 3 projekter, men ønsker at afvente resultatet af Grøn Trepart.

• Ole Nyholm Knudsen ()
• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

7 : Offentliggørelse af planforslag for et område til rekreative formål, Landskabshotel ved Bjerregaard

Sagsnr: 25-021594

Formålet med dette dagsordenspunkt er politisk stillingtagen til:

1. Svar på indkomne bemærkninger i den offentlige høring.
2. Offentliggørelse af fornyede planforslag for et område til rekreative formål, der muliggør etablering af et hotel ved Bjerregård
3. Betinget udbygningsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og ansøger.

Baggrund
Byrådet besluttede den 18. februar 2025 at offentliggøre forslag til lokalplan nr. 479 og tillæg nr. 24 til kommuneplan 2021-2033 for et hotel ved Bjerregård.

Lokalplanen har været i offentlig høring fra den 24. februar 2025 til den 22. april 2025. Høringen er blevet forlænget to gange af hensyn til dialog med statslige styrelser.

Resultatet af den offentlige høring
I den offentlige høring er der kommet bemærkninger fra 12 borgere, én virksomhed, fire foreninger/interesseorganisationer og fem myndigheder.

To myndigheder har varslet indsigelse mod planlægningen med begrundelse i varetagelsen af de nationale interesser om planlægning i kystnærhedszonen og bevaring af kystlandskabet. Planerne kan derfor ikke vedtages i deres oprindelige form.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har bedt om en supplerende redegørelse for den kystnære placering og påvirkningen af kystlandskabet. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har forudsat en ændring af bebyggelsens udbredelse i landskabet som betingelse for styrelsens godkendelse af planlægningen.

Efter dialog med styrelserne er der opnået enighed mellem styrelser, kommunens administration og ansøger om en justering af planerne, hvor udbredelsen af bebyggelsen reduceres. Begge styrelser har fremsendt aftalenotater om planernes endelige udformning. Aftalenotaterne og den supplerende redegørelse er vedlagt som bilag (5, 6 og 7)

Hovedtemaerne i de øvrige høringssvar vedrører:

• Bebyggelsens omfang, landskabelig påvirkning og behovet for et hotel
• Hotelgæsternes færdsel i klitter og beskyttet natur samt på stien syd for sommerhusområdet Nygård
• Bekymringer om påvirkning af beskyttede dyrearter
• Håndtering af spildevand og risiko for udledning af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer
• Overbelastning af parkeringspladsen for enden af Nygårdsvej
• Klimatilpasning
• Modstand mod udbygning af turismen på Holmsland Klit
• Positive tilkendegivelser om opførelsen af et hotel, der kan understøtte den øvrige turisme og handlen i området.

Også flere af de øvrige høringssvar har givet anledning til ændringer af planforslagene.

De indkomne bemærkninger og notat med administrationens forslag til svar og ændringer er vedlagt som bilag 4.

Ændringer af planforslagene
Administrationen og styrelserne er nået til enighed om følgende principielle ændringer af planforslagene:

1. Bebyggelsens udbredelse i landskabet reduceres, så der kun placeres ny bebyggelse inden for eksisterende bygningsfodaftryk, voldstrukturer, tætte beplantningsstrukturer, haveanlæg og vejstrukturer.
2. Det maksimale grundareal for de fritliggende enheder reduceres fra 90 m² til 80 m²
3. Antallet af udsigtskiler gennem bebyggelsen reduceres fra to til én – i stedet sikres en bredere udsigt syd for bebyggelsen
4. Parkering centreres og samles ved hovedbebyggelsen, således at den er skjult fra omgivelserne. I stedet vil adgangen til hytterne foregå ad stier, som dog er kørefaste, og samtidig fungerer som brandveje.

Ovenstående ændringer imødekommer samtidig dele af høringssvarene fra borgere og foreninger.  

Administrationen har herudover tilføjet yderligere redegørelse i planerne og miljøvurderingen vedrørende klimatilpasning og sokkelkoter, håndtering af spildevand samt andre mindre rettelser.

Større ændringer er i planerne markeret med rødt, mens mindre ændringer som korrekturrettelser og konsekvensrettelser i redegørelsen ikke er markeret.

Kommuneplan 2025-2037 blev endeligt vedtaget i sommeren 2025. Kommuneplantillæg nr. 24 ændrer derfor navn til Kommuneplantillæg 10 til Kommuneplan 2025-2037.

Tidligere disponering af planområdet

Ny disponering af planområdet

Fornyet høring
Administrationen vurderer, at ændringerne i planforslagene og miljøvurderingen er af en sådan karakter, at der skal foretages en fornyet høring i minimum fire uger. 

Planforslagene

Plangrundlagets formål
Planerne giver mulighed for at erstatte den tidligere landbrugsbebyggelse på Sønder Klitvej
214 med et landskabshotel. Plangrundlaget omfatter både ejendommens landbrugsarealer og
ejendommens naturarealer, der tilsammen strækker sig tværs over Holmsland Klit fra havet i vest til
fjorden i øst.

Planområdets afgrænsning markeret med hvid streg

Bebyggelse
Lokalplanens byggefelter er placeret inden for eksisterende bygningsfodaftryk, voldstrukturer, tætte beplantningsstrukturer, haveanlæg og vejstrukturer.
Planerne giver mulighed for at opføre i alt 7500 m2 bebyggelse med hotelværelser, fritliggende eller sammenbyggede hotellejligheder, hotelhytter samt tilhørende fællesfaciliteter, herunder restaurant,
konferencefaciliteter, en mindre butik mv. Der kan opføres maksimalt 100 hotelenheder med
en kapacitet på maksimalt 450 sengepladser.

Lokalplanens bebyggelsesregulerende bestemmelser tager udgangspunkt i lokal byggeskik, herunder bygningsformer og -typologier, samt materialer og farver. Dette for at sikre, at bebyggelsen fremtræder harmonisk og i samspil med såvel landskabet som øvrig bebyggelse i området.

Natur
Eksisterende naturarealer på planområdet bevares. Derudover planlægges for naturgenopretning på
tidligere landbrugsarealer øst for Sønder Klitvej.

Adgangsvej
Lokalplanen giver udelukkende mulighed for én samlet adgangsvej til planområdet og sommerhusområdet Nygård enten ved:

A: Bibeholdelse af eksisterende adgangsvej via Nygårdsvej og nuværende overkørsel fra Sønder Klitvej, eller

B: En forlægning af Nygårdsvej frem til Nymandsbjerg samt en forlægning af overkørslen fra Sønder Klitvej til Nygårdsvej, således at der sikres større afstand fra de eksisterende sommerhuse til adgangsvejen. Samtidig vil et mindre areal med beskyttet natur syd for Nygårdsvej blive sammenhængende med det beskyttede naturareal nord for Nygårdsvej.

Ændringer på Nygårdsvej skal ske i dialog med Grundejerforeningen ”Forening af Sommerhusejere i
Nygård”.

Løsning A og B fremgår af kortbilag 6 i Forslag til lokalplan 479.

Udbygningsaftale
Der er efter tilbud fra ansøger udarbejdet en betinget udbygningsaftale imellem Ringkøbing-Skjern
Kommune og ansøger.
Udbygningsaftalen skal sikre etablering af venstresvingsbane på Sønder Klitvej med henblik på at sikre fremkommeligheden og undgå risiko for bagendekollisioner på klitvejen.
Udbygningsaftalen skal offentliggøres samtidig med offentliggørelsen af planforslaget med henblik på,
at der indgås endelig aftale i forbindelse med vedtagelse af lokalplanen.

Udbygningsaftalen fremgår af bilag 8.

Den offentlige høring har ikke medført ændringer af udbygningsaftalen.

Miljøvurdering
Der er foretaget en miljøvurdering af planforslagene. Miljøvurderingens konklusioner samt bilag fremgår af miljørapporten, bilag 3.
Miljøvurderingen er afgrænset til i alt fire emner; Håndtering af spildevand, Bilag IV-arter,
Landskabelig påvirkning samt Trafikale forhold. Af miljøvurderingen fremgår endvidere en Natura 2000-væsentlighedsvurdering.
Konklusionen på miljøvurderingen er, at planlægningen med de indarbejdede hensyn ikke medfører
en væsentlig påvirkning af miljøet.

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Projektet kan foranledige behov for en ombygning af vejanlæg på Sønder Klitvej samt på Nygårdsvej
på strækningen mellem Sønder Klitvej og Nymandsbjerg.
Udgifter til anførte vejanlæg vil være Ringkøbing-Skjern Kommune uvedkommende.

Sønder Klitvej
Ansøger har fremsendt forslag til udbygningsaftale vedr. nødvendige tiltag på Sønder Klitvej. Ansøger
tilbyder at afholde alle udgifter til planlægning, projektering og etablering af anlæg ved Sønder
Klitvej, se afsnit om udbygningsaftale samt bilag 04.

Nygårdsvej
Vejen er privat fællesvej, hvorfor anlæg på og/eller omlægning af denne vej vil være et anliggende
mellem de implicerede grundejere/vejberretigede.
Størstedelen af vejstrækningen mellem Sønder Klitvej og Nymandsbjerg ligger på ansøgers grund.
Ansøger er indstillet på at etablere en ny fælles, asfalteret vejadgang fra Sønder Klitvej til
Nymandsbjerg.

Projektet understøtter følgende i Ringkøbing-Skjern Kommunes Kommuneplan 2025 - 2037:

• Det overordnede mål for turisme om fremtidssikring af turismeerhvervet gennem fortsat
  udvikling af helårsturisme.

• Den strategiske målsætning om prioritering af turismeudviklingen omkring kommunens
  centrale turistmæssige styrker, herunder langs med Vesterhavet og omkring Ringkøbing Fjord.

• Det turismerelaterede initiativ vedr. arealudlæg til projektet Holmsland Feriepark ved
  Bjerregård.

Projektet understøtter følgende mål i Turismepolitik 2023-2027:

• Målsætning 1.2 om at øge helårsturisme og attraktive helårsjobs.
• Målsætning 3.1 om øget turismeskabt omsætning.

Projektet understøtter endvidere følgende målsætninger i Ringkøbing-Skjern Kommunes vejplan:

• Reduktion af overkørsler på primære trafikveje (klasse 1), i denne forbindelse Sønder Klitvej, for optimering af fremkommelighed og trafiksikkerhed.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Forslag til Tillæg 10 til Kommuneplan 2025-2037 og Lokalplan 479 for et rekreativt område til
   landskabshotel ved Sønder Klitvej 214, Bjerregård vedtages og fremlægges i fornyet offentlig høring i fire uger.
2. Notat med behandling af bemærkninger fra den offentlige høring godkendes og
   anvendes til besvarelse af bemærkningerne.
3. Miljørapporten godkendes og sendes i offentlig høring sammen med planforslagene.
4. Udbygningsaftalen godkendes og offentliggøres sammen med planforslagene.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets anbefaling.

Et flertal i Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt. Jens Jacob Østergaard og Kristian Andersen ønsker, at der planlægges en sti for gående fra planområdet direkte ud til Nygårdsvej.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallet anbefaling.

• Revideret Forslag til LP 479 - 021025
• Revideret forslag til KPT 10 - 070825
• Revideret Miljøvurdering
• Behandling af bemærkninger
• Notat - supplerende planlægningsmæssig begrundelse
• Aftalenotat inkl. bilag - SGAV
• Aftalenotat inkl. bilag - PLST
• Udbygningsaftale 20 09 2025

Et flertal i Byrådet godkendte administrationens indstilling.

SF stemte imod.

• Ole Nyholm Knudsen ()
• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

8 : Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til teknisk anlæg ved Stenmose, Ådum

Sagsnr: 21-013452

Formålet med dagsordenen er, at Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2025-2037 og Lokalplan nr. 482 vedtages endeligt, samt at der besluttes at give projekttilladelse. Plangrundlaget giver mulighed for at etablere et solcelleanlæg med tilhørende tekniske anlæg (transformerstation), interne veje og beplantning og med en forventet installeret effekt på cirka 112 MW. 

Baggrund

• Den 12. januar 2021 besluttede Økonomiudvalget at igangsætte planlægningen af flere solcelleprojekter, for cirka 1000 hektar, herunder Stenmose, som er det sidste af de igangsatte planer.

• Planarbejdet blev efterfølgende sat i bero, da planlægningen skulle afvente detailprojektet for en 400 kV luftledning på tværs af området.

Offentlighedsfasen                

• Byrådet vedtog den 17. juni 2025 Forslag til Tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2025-2037 og Lokalplan nr. 482 samt miljørapport og udkast til projekttilladelse. Disse blev sendt i offentlig høring.

• Høringsperioden var fra den 19. juni – 28. august 2025. Der blev afholdt borgermøde den 25. juni 2025.

Det på kortet markerede areal er lokalplanafgrænsningen

Resultatet af offentlighedsfasen
Der er modtaget i alt 15 høringssvar.

• 9 høringssvar er fra borgere, hvoraf et høringssvar er underskrevet af 43 personer fra 20 forskellige adresser
• 1 høringssvar fra en forening
• 5 høringssvar fra myndigheder

Hovedtemaer i høringssvarene fra borgere:

• Modstand mod projektet og bekymring for lokalsamfundet

• Kritik af kommunens sagsbehandling

• Kritik rettet mod områdets egnethed til solceller i forhold til visuel påvirkning, natur, dyreliv, vandløb og trafik
• Kritik af visualiseringsmetode
• Bekymring over hegning i for hold til vildtets frie bevægelighed samt ulve
• Bekymring over støj fra bevægelige solceller (trackere)
• Forslag om havvind og atomkraft, samt alternativt projekt med solceller placeret på tage

Høringssvarene fra forening og myndigheder handler primært om:

• Ådum Borgerforening støtter Stenmose solcelleprojekt, men peger på mulige konsekvenser for lokalsamfundet
• Ringkøbing-Skjern Forsyning gør opmærksom på eksisterende vandledninger
• Energinet påpeger forhold, som skal respekteres i anlægsfasen

De indkomne bemærkninger og notat med administrationens forslag til svar er vedlagt som bilag E og bilag F. Notatet indeholder også et kort, der viser fra hvilke adresser, der er modtaget høringssvar fra borgere.

Administrationen anbefaler mindre ændringer i forhold til de offentliggjorte planforslag samt den offentliggjorte udkast til projekttilladelse. Ændringerne vedrører præciseringer af hensyn til odder samt Energinets interesser. Ændringerne er fremhævet nederst i notat med behandling af bemærkninger (bilag F) samt indarbejdet i plandokumenterne i bilag H & I.

Plangrundlaget giver mulighed for at der enten kan etableres solpaneler på faste stativer eller bevægelige paneler (trackere). Der er udarbejdet supplerende støjberegninger, for at sikre, at begge typer monteringssystemer er miljøvurderet ligeværdigt. De supplerende støjberegninger viser, at forskellen i støjniveauet mellem solpaneler på faste stativer og på bevægelige paneler er så lille, at den støjmæssige forskel ikke vil være hørbar.

Kommuneplantillæggets nr. 7 ændres til nr. 17 af tekniske årsager.

Miljøvurdering
Der har været gennemført en miljøvurdering af planerne og projektet (bilag C). Der er derfor vedlagt et udkast til en sammenfattende redegørelse (Bilag G), som beskriver, hvordan miljøhensyn er inddraget i planen samt hvordan miljøvurderingen og de indkomne bemærkninger tages i betragtning.

Udkast til projekttilladelse (bilag J) er ligeledes tilrettet, som følge af indkomne bemærkninger.

Projektet er tilpasset, således at der tages hensyn til beskyttelsesinteresser. Der er indarbejdet faunapassager og taget hensyn til Energinets interesser. Terrænforskelle gør, at solcelleanlægget ikke kan afskærmes fuldstændigt fra vest. Men nye og eksisterende beplantningsbælter vil reducere den visuelle påvirkning. Ansøger ønsker permanente og midlertidige hegn. Miljøvurderingen konkluderer, at hegnet ikke har væsentlig negativ effekt på vildtet.

Vilkår skal sikre hensynet til blandt andet odder, padder og flagermus. Der stilles desuden krav om beplantnings- og plejeplan samt vilkår, der forebygger forurening med PFAS.

Politiske signaler
Ansøger har forholdt sig til Byrådets politiske signaler om opsætning af store VE-anlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune. Ansøgers oplysninger er vedlagt som bilag K.

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Lov om fremme af vedvarende energi

Som følge af Lov om fremme af vedvarende energi skal projektet indbetale 125.000 DKK pr. MW
installeret effekt til en kommunal grøn pulje. Samlet for projektet forventes indbetalt cirka 14 millioner kr. med forbehold for projektets endelige udformning.

Der henvises til særskilt dagsordenspunkt på nærværende dagsorden om deling af grøn pulje med Varde Kommune for solcelleanlægget Stenmose.

Realisering af planen vil understøtte Ringkøbing-Skjern Kommunes vision om, at være
selvforsynende med vedvarende energi, blive 100 procent fossilfri i 2040 og opnå CO2-neutralitet i
2050. Solcelleanlægget forventes at have en installeret effekt på ca. 112 MW. Solcelleanlægget
forventes at kunne producere 112.000 MWh pr. år. Det svarer til, at solcelleanlægget årligt
producerer ca. 15 % af Ringkøbing-Skjern Kommunes samlede elforbrug i 2022.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2025-2037 og Lokalplan nr. 482 for et område til teknisk anlæg - Solcelleanlæg ved Stenmose, Ådum, vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af notatet med behandling af høringssvar (bilag F) og er indarbejdet i de tilrettede planforslag (bilag H og I).
2. Notat med behandling af høringssvar godkendes og anvendes til besvarelse af høringssvar.
3. Den sammenfattende redegørelse færdiggøres på baggrund af vedtagelsen af planerne.
4. Der meddeles projekttilladelse (§25 tilladelse) til Stenmose solcelleanlæg med tilhørende kabel til nettilslutning, med de ændringer, der fremgår af notatet med behandling af høringssvar (bilag F) og er indarbejdet i tilrettet udkast til projekttilladelse (bilag J).

Et flertal i Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt. Kristian Andersen og Lennart Qvist kunne ikke tilslutte sig flertallets anbefaling. Kristan Andersen begrundede sin beslutning med den manglende lokale opbakning. Lennart Qvist begrundede sin beslutning med, at projektet var en del af de oprindeligt udpegede 1000 hektar til solcelleanlæg. En fremgangsmåde som han var imod.

• Bilag A - Forslag tillæg nr.7 til Kommuneplan 2025-2037 (som har været i offentlig høring)
• Bilag B - Forslag til Lokalplan nr. 482 (som har været i offentlig høring)
• Bilag C - Miljørapport & Miljøkonsekvensrapport
• Bilag 1 - Visualiseringsbilag_Stenmose Solcelleanlæg
• Bilag 2 - Landskabssnit Stenmose Solcelleanlæg
• Bilag 3 Genskinsberegning Stenmose Solcelleanlæg
• Bilag 4 Baggrundsrapport om biodiversiteten 2025
• BIlag 5 Stenmose solcelleanlæg Afgrænsningsnotat
• Bilag D - Udkast til Projekttilladelse (som har været i offentlig høring)
• Bilag E - Samlet indkomne bemærkninger, ekstraheret
• Bilag F - Notat, behandling af indkomne bemærkninger
• Bilag G - Sammenfattende redegørelse - Stenmose solceller
• Bilag H - Udkast Kommuneplan Tillæg 17 (Tilrettet version på baggrund af høringssvar)
• Bilag I - Udkast Lokalplan 482 (Tilrettet version på baggrund af høringssvar)
• Bilag J - Udkast til Projekttilladelse for Stenmose (Tilrettet version på baggrund af høringssvar)
• Bilag K - European Energy bemærkning vedr. RKSK Politisk signaler & Stenmose

Et flertal i Byrådet godkendte administrationens indstilling.

Det Konservative Folkeparti, Dan K. Jørgensen, Kristian Andersen, Jens Erik Damgaard, Carsten Bjerg, Henrik Andersen og Hans-Christian Blichfeldt stemte imod.

• Jørgen Byskov ()
• Ole Nyholm Knudsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

9 : Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til vejanlæg, Amagervej i Skjern

Sagsnr: 23-011246

Formålet med dagsordenen er, at Lokalplan nr. 513 vedtages endeligt, samt at der besluttes at meddele projekttilladelse.

Byrådet besluttede den 17. juni 2025 at vedtage forslag til Lokalplan nr. 513 med tilhørende samlet miljørapport for både lokalplanen og anlægsprojektet.

Formålet med lokalplanen er give mulighed for, at Amagervej kan forlænges til Birkvej syd for Skjern Papirfabrik. Planen skal også give mulighed for at tilslutte en ny boligvej mod vest, så et kommende større boligområde får adgang til vejnettet. Denne vestlig tilslutning skal samtidig sikre vejadgang fra den eksisterende del af Birkvej, der afskæres af Amagervejs forlængelse. Endelig har lokalplanen til formål at fastlægge en ny vejadgang til erhvervsområderne mod nord (jf. figur 2) og at reservere areal til vandhåndtering og stiforbindelser.

Figur 1: Fremtidig placering af Amagervej, Skjern

Figur 2: Fremtidig anvendelse af arealer indenfor lokalplanområdet.

Lokalplansforslaget, der er vedlagt i bilag 1, har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra 30. juni 2025 til 8. september 2025.

Resultat fra offentlighedsfasen

Der er i offentlighedsfasen modtaget i alt 4 høringssvar, heraf 2 fra myndigheder (Brand og Redning MidtVest - ingen bemærkninger, og Ribe Stiftsøvrighed - ingen bemærkninger), 1 fra ansøger (Vej og Park i kommunen) samt 1 fra Grundejerforeningen Oldager Allé.

Der er ønske om højere hegnshøjde mellem Papirfabrikken og Amagervej. Dette skal sikre, at ny hegning kan have samme højde som eksisterende hegn langs Papirfabrikken. Dermed lægges der nu op til at hegnshøjden maks er 2,5 meter på denne strækning, mens der i forslag til lokalplanen stod maks højde på 1,8 meter.

Grundejerforeningen Oldager Allé har ønsket to forbedringer: Lavere hastighed og bedre belysning langs cykelstien. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i lokalplanen. På den berørte vejstrækning bliver hastigheden fastsat til 50 km/t. Der indføres også en begrænsning for lastbiler, så gennemgående kørsel med tunge køretøjer ikke er tilladt (på den lysegrå del af vejstrækningen i figur 2). I stedet skal de benytte den del af hovedvejen, der er markeret med mørkegråt på kortet (figur 2). Det betyder færre tunge køretøjer tæt på boligområdet.

For at øge trafiksikkerheden vil der blive etableret fartdæmpende foranstaltninger – fx bump eller andre løsninger.

Belysningen placeres langs cykelstien, så den skaber størst mulig tryghed for fodgængere og cyklister. Det betyder, at lyset fremover vil være placeret dér, hvor man færdes, i stedet for på den modsatte side af vejen, som det er på den eksisterende strækning mod nord. En mere detaljeret beskrivelse findes i bilag 2.

Miljøvurdering

Der er gennemført en samlet miljøvurdering af lokalplanen og anlægsprojektet. Den samlede miljørapport har sammen med et udkast til projekttilladelse (VVM-tilladelse) været sendt i offentlig høring.

I henhold til miljøvurderingsloven er der udarbejdet et udkast til en sammenfattende redegørelse. Denne beskriver, hvordan miljøhensyn er inddraget i planen, hvordan miljøvurderingen og de indkomne bemærkninger er taget i betragtning, hvad der ligger til grund for valg af alternativ, samt hvordan kommunen vil overvåge de væsentligste miljøpåvirkninger.

I den samlede miljørapport vurderes lokalplanforslagets og vejprojektets påvirkninger på blandt andet trafikflow og kapacitet samt trafikstøj og vibrationer. Der er desuden foretaget en redegørelse for naturforhold, herunder vandrammedirektivet og bilag IV-arter (odder). Som en del af miljøvurderingen er der udført beregninger af den fremtidige trafikstøj, også ved fremskrivning af trafikudviklingen. Beregningerne viser, at enkelte boligområder kan blive påvirket, men kun i begrænset omfang. På den baggrund er der ikke behov for støjdæmpende afværgeforanstaltninger. Der er dog i lokalplanen reserveret plads til, at der syd for Amagervejs forlængelse kan etableres støjdæmpende tiltag, hvis det senere skulle vise sig nødvendigt.

Konklusionen af miljøvurderingen er, at realisering af lokalplanen og vejprojektet ikke vurderes at medføre væsentlige miljøpåvirkninger, og at der derfor ikke er behov for afværgeforanstaltninger.

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Udgifterne til nærværende lokalplan og samlet miljørapport afholdes som en del af forundersøgelsesudgifterne afsat til anlæg af projektet ”Forlængelse af Amagervej”.

Realisering af lokalplanen og vejprojektet vil forbedre infrastrukturen i Skjern og afviklingen af trafikken i den sydvestlige del af byen. Forlængelse af vejen vil dermed også understøtte målsætning 1 i Mobilitetspolitikken, der lyder: ”Vi vedligeholder og udbygger den trafikale infrastruktur i kommunen, så den lever op til behovet for både persontransport og erhvervstransport – og med fokus på bæredygtige løsninger”.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Lokalplan 513 for et område til teknisk anlæg, herunder forlængelse af Amagervej vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af notatet med behandling af høringssvar (bilag 2) og er indarbejdet i udkast til endelig lokalplan (bilag 3), samt projekttilladelsen
2. Notat med behandling af høringssvar godkendes og anvendes til besvarelse af høringssvar.
3. Den sammenfattende redegørelse færdiggøres på baggrund af vedtagelsen af planen.
4. Der meddeles projekttilladelse (§25 tilladelse) til Forlængelse af Amagervej, i Skjern.

• Bilag 1: Forslag til Lokalplan nr. 513 (som har været i offentlig høring)
• Bilag 2: Modtagne høringssvar
• Bilag 3: Notat med behandling af indkomne indsigelser og bemærkninger
• Bilag 4: Lokalplan nr. 513 (tilrettet version på baggrund af høringssvar)
• Bilag 5: Miljørapport
• Bilag 6: Sammenfattende redegørelse
• Bilag 7: Projekttilladelse (tilrettet version)
• Bilag 8: Udkast til Projekttilladelse (som har været i offentlig høring)

Administrationens indstilling godkendt.

• Jørgen Byskov ()
• Ole Nyholm Knudsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

10 : Gentænkning af helhedsplaner og genprioritering af ansøgninger

Sagsnr: 25-020469

Byrådet har den 17. juni 2025 besluttet, at arbejdet med helhedsplaner skal gentænkes.

Formål

Formålet med dagsordenspunktet er at igangsætte en proces for at gentænke Ringkøbing – Skjern Kommunens tilgang til helhedsplanlægning samt træffe beslutning om det videre forløb for de to helhedsplanansøgninger for Fjelstervang og Ringkøbing, som kommunen modtog i begyndelsen af 2025.

Den nuværende helhedsplan indtil nu

En helhedsplan er et værktøj, som sætter rammen for fremtidig udvikling i et område. Planen tager udgangspunkt i stedbundne kvaliteter og udfordringer samt de lokale ønsker, der er for det givne område. På den måde giver en helhedsplan et samlet overblik over en bred vifte af emner og udviklingsmuligheder i det område den dækker. Formålet er at styrke både igangværende og kommende projekter, så de understøtter en helhedsorienteret udvikling.

Planen er udarbejdet af administrationen med udgangspunkt i borgerinddragelse, hvor alle interessenter har mulighed for at komme med ønsker og idéer til de emner, planen omfatter. Dette bidrager til, at de tiltag, der kan arbejdes videre med efter planens udarbejdelse er gennemførlige og afspejler lokalsamfundets behov og ønsker.

Helhedsplanen fungerer derfor både som et strategisk og praktisk værktøj. Den danner grundlag for lokal prioritering af fremtidige indsatser og projekter og sikrer, at udviklingen sker på et solidt og fælles forankret fundament. Eksempler på konkrete helhedsplaner kan ses i vedlagte bilag.

De fremtidige planmuligheder

Fremadrettet kan det velkendte helhedsplanskoncept suppleres af to andre former for helhedsplaner og processer, som er mindre omfattende. Fælles for alle tre typer er, at borgerinddragelse spiller en central rolle, og at planerne skal fungere som lokalområdets udviklingsplan.

Formålet med flere typer af helhedsplaner er at skabe et mere fleksibelt værktøj, der kan tilpasses lokale behov og lokale og administrative ressourcer, samtidig med at planen understøtter både overordnede strategier og konkrete udviklingsinitiativer.

Arketyper på planer:

• Den brede proces - helhedsplan
  Den nuværende form for helhedsplan: En omfattende proces, der indledes med et kick-off møde og en idéfase med workshops. Alle idéer og eksisterende projekter tematiseres, hvorefter der udarbejdes vision, strategiske retninger, kortmateriale og illustrative oplæg. Processen indebærer flere udkast og afsluttes med et parat-til-start møde og etablering af arbejdsgrupper. Disse helhedsplanerne er ikke juridisk bindende dokumenter, men de bliver vedtages politisk og fungerer dermed både som kommunens og lokalområdets udviklingsplan.
• En lokal helhedsstrategi
  En kortere proces med fokus på konkrete behov, typisk 2–3 workshops, et udvælgelsesmøde af ideer og en kortfattet strategi med vision, strategiske retninger og en masterplan. Denne type kan f.eks. være relevant i forbindelse med VE-projekter eller relevant for en bydel. En sådan helhedsstrategi vil heller ikke være et juridisk bindende dokument. Dokumentet skal være lokalområdets udviklingsstrategi, og strategien kan ved behov også vedtages politisk og dermed også fungere som kommunens udviklingsstrategi for området.
• En lokal udviklingsplan (LUP)
  En proces, der kan spænde fra få uger til flere måneder afhængig af ambitionsniveau og lokalt engagement. Planen udarbejdes primært af borgerne selv, men med støtte fra administrationen. Den tilpasses de konkrete behov i området og fungerer som lokalområdets egen udviklingsplan. Denne type kan f.eks. være relevant i et mindre lokalsamfund.

Planerne kan udformes for både mindre områder og større by- eller landområder. Valget af omfang afhænger af ressourcer, udfordringer og ønsket effekt. Når der træffes beslutning om at igangsætte en form for helhedsplan, vil der samtidig blive besluttet, hvilken type der skal udarbejdes. Borger- og sogneforeningerne inddrages i processen forud for dette valg, så planens form og indhold afspejler både lokale ønsker og politiske prioriteringer.

Opsamling på ansøgninger fra Fjelstervang og Ringkøbing
Administrationen har på baggrund af ovenstående differentiering i plantyper gennemgået ansøgningerne fra Fjelstervang og Ringkøbing igen. Administrationen har også været i fornyet dialog med henholdvis borgerforeningen og Udviklingsrådet i byerne om de ønskede planer. På den baggrund anbefaler administrationen følgende vedrørende udarbejdelse af planerne:

Fjelstervang
Fjelstervang Borgerforening har ad flere omgange søgt om en helhedsplan. Gennem dialog med administrationen har borgerforeningen peget på et behov for støtte til at komme videre med deres projekter og udviklingsmuligheder. Fjelstervang har et stærkt organisatorisk netværk, som indebærer en arbejdsgruppe dedikeret til helhedsplan, der repræsenterer adskillige lokale foreninger. Denne gruppe peger på udviklingsprojekter og ønsker indenfor blandt andet byforskønnelse, trafiksikkerhed samt rekreative arealer med fokus på leg og motion. Administrationen vurderer umiddelbart, at enten en lokal helhedsstrategi eller en lokal udviklingsplan (LUP) er en passende plantype til at efterkomme de lokale ønsker. Denne tilgang indebærer en kortere proces og et mere målrettet fokus på konkrete indsatser, der tager udgangspunkt i borgernes ønsker og behov. Administrationen anbefaler dog, at endelig afklaring af plantype afventer nærmere dialog med borgerforeningen om ønsker til planen i slutningen af 2025. 

Ringkøbing
Ringkøbing har indsendt en ansøgning om at få opdateret sin helhedsplan. Udviklingsrådet og administrationen peger på, at en ansøgning om statslig medfinansiering af en bymidtestrategi for Ringkøbing kan imødekomme de mest presserende afklaringsbehov og ønsker til byens udvikling. Helhedsplanen vil dermed kunne transformeres til en bymidtestrategi. En beslutning om ansøgning om statslig medfinansiering af en bymidtestrategi forventes behandlet i Økonomiudvalget 30. september og efterfølgende i byrådet i oktober for at kunne nå deadline for ansøgning om del i den statslige pulje. Administrationen anbefaler, at kommunen søger staten om medfinansiering af en bymidtestrategi. Administrationen anbefaler dog, at ansøgningen trækkes tilbage, såfremt byrådet med denne sagsfremstilling samlet set vælger en anden vej for arbejdet med helhedsplaner.

Helhedsplaner er ikke juridisk bindende for hverken borgere eller byråd. Planerne fungerer som strategiske og vejledende dokumenter, der skaber en samlet vision for byens udvikling og prioriterer indsatser på tværs af forskellige temaer. Helhedsplanerne har således ikke retsvirkning i forhold til arealanvendelse eller byggeri, og de erstatter ikke gældende lokalplaner eller kommuneplanrammer.

Der er ikke afsat kommunale midler til implementering af helhedsplanen. Helhedsplanen fungerer som en strategisk ramme og prioriteringsværktøj for den fremtidige udvikling i byen. Kommunens rolle består primært i at facilitere processen og sikre faglig sparring i udarbejdelsen af planen. Det er efterfølgende op til lokale kræfter at arbejde videre med realisering af helhedsplanens projekter. Kommunen kan dog bistå med fundraising, hvor planerne med kommunens logo kan vedlægges som bilag til fondsansøgninger.

Udviklingen og realiseringen af planerne vil styrke fokus på byens samlede udviklingsmuligheder og potentialer. Planerne samler og prioriterer konkrete projekter og sikrer sammenhæng i den overordnede strategiske udvikling. Samtidig vil planerne danne grundlag for nye samarbejder og skabe synergier mellem diverse aktører og samarbejdspartnere i byen. Planerne kan også anvendes af kommunen til at skabe strategisk retning for områdets udvikling.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

• Helhedsplanerne fremover bliver mere differentierede, således at de tilpasses det enkelte områdes behov.
• igangsætte en lokal helhedsstrategi eller en lokal udviklingsplan  for Fjelstervang efter nærmere dialog med borgerforeningen. 
• at spørgsmålet om helhedsplan/bymidtestrategi for Ringkøbing for nuværende afventer statslig tilsagn/afslag fra ansøgningen om bymidtestrategi for Ringkøbing.

• Revurdering af fremtidens helhedsplaner

Administrationens indstilling godkendt.

• Ole Nyholm Knudsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

11 : Plan for udmøntning af Ringkøbing-Skjern Kommunes andel af Beskæftigelsesreformens besparelser for perioden 2026 – 2030

Sagsnr: 25-004620

Beskæftigelsesreformen, der træder i kraft den 1. januar 2026, blev vedtaget i Folketinget den 11. juni 2025.

Reformen indeholder en væsentlig besparelse og effektivisering af den statslige og kommunale beskæftigelsesindsats i Danmark. Fuldt gennemført vil reformen indebære en besparelse på indsatsen på ca. 25 %, der udmøntes som besparelser på personale og indsatser.

Indfasning og implementering af reformen:

Indfasningen af reformen sker gradvist hen  over perioden fra den 1. februar 2026 til 2030. Reformen indeholder både nedlægning og sammenlægning af nogle af de nugældende indsatser og indeholder også nye tiltag, der skal implementeres.

På nogle af de nuværende indsatser og målgrupper, sker der desuden en gradvis udfasning af nuværende lovgivning og overgang til ny lovgivning. Det gælder f.eks. for ressourceforløb og organiseringen  med Rehabiliteringsteam. Det bevirker, at der i en længere periode må forventes, at der skal administreres efter to lovsæt.

Hovedsigtet med reformen er en mere enkel og effektiv lov, der giver større råderum for kommunerne til i samarbejde med borgerne, at tilrettelægge indsatserne efter den enkelte borgers behov.

Loven indeholder en mere enkel målgruppestruktur og administrative lettelser i forhold til dokumentation og målkrav om indsatser, f.eks. gentagen aktivering af kontanthjælpsmodtagere og minimumskrav til antal samtaler.  Fokus er i højere grad på tillid, brug af faglighed og sund fornuft  og frihed til at igangsætte det der virker.

Reformen hviler på en forudsætning om, at frisætning og administrative forenklinger og lettelser, skal kompensere for reformens  besparelser.

Der er desuden en forventning om, at forbedrede fagsystemer med integrerede AI-hjælpeværktøjer, vil medvirke til effektivisering og tidsbesparelser i sagsarbejdet.

Den forholdsvis lange implementeringsperiode på op mod fem år, hvor der gradvist indfases nye elementer i reformen, muliggør, at der kan tilrettelægges en proces, hvor besparelser og administrative lettelser så at sige, kan gå hånd i hånd.

Ved ethvert reformarbejde er der en risiko for, at selve implementeringen af reformen tager så mange ressourcer fra den daglige drift, at det går ud over kerneopgaven. På beskæftigelsesområdet, kan det have som konsekvens, at borgerforløbene bliver længere, hvilket vil resultere i stigende omkostninger til forsørgelse.

Der er dog  hverken i reformen eller i Ringkøbing-Skjern Kommunes budgetlægning for 2026 – 2029, kalkuleret med stigende omkostninger til forsørgelse, som følge af at der  skal bruges kræfter på reformimplementering, samtidig med at der i samme periode skal nedlægges 35 fuldtidsstillinger i Beskæftigelse.

Reformens sparekrav:

For perioden 2026 – 2030, er der kalkuleret med, at reformen vil medføre samlede besparelser på kommunernes beskæftigelsesindsats på 3,2 mia. kr.

For Ringkøbing-Skjern Kommune betyder det, at der over perioden skal udmøntes en samlet og blivende besparelse på 30,6 mio. kr. fordelt på:

For Ringkøbing-Skjern Kommune er besparelserne på ansatte og tilbud på 25,5 mio. kr.

Administrationen har i 2025 i samarbejde med Beskæftigelsesudvalget, foretaget en omfattende forberedelse til reformen, hvor der bl.a. er udviklet forslag til udmøntning af  besparelserne, fordelt over tre år:

2026 - 10,0 mio. kr.

2027 - 10,0 mio. kr.

2028 -  5,5 mio. kr.

Udmøntningen af personalebesparelserne foreslås udmøntet således:

I alt 35 årsværk, svarende til en besparelse på ca. 17,5 mio. kr.

Da der regnes i fuldtidsstillinger, må det forventes, at de 35 årsværk vil omfatte flere medarbejdere end 35, da en del medarbejdere er på nedsat tid.

Som led i forberedelsen af reformen, og  efter aftale med  Beskæftigelsesudvalget og FagMED for Beskæftigelse og Borgerservice, er  der det seneste år, praktiseret en nøje vurdering af alle vakante stillinger med henblik  på, om opgaverne kan løses ved f.eks. at skrue på sagstallet ved den enkelte medarbejder. Det har resulteret i, at de 10 årsværk der foreslås nedlagt 1. januar 2026, kan dækkes ind med vakante stillinger.

Øvrige reduktioner:

Fuldt gennemført, vil ovennævnte give en samlet besparelse på 24 mio. kr.

Det vil sige, at der mangler at blive anvist besparelser på 1,5 mio. kr. Det anbefales, at en del af midlerne findes på  autismeprojektet med 1,0 mio. kr. Projektet  udløber ved udgangen af 2025. Den viden der er opnået gennem projektets to-årige forløb, bruges til at opbygge en fælles indsats for autisme-målgruppen i et samarbejde mellem Beskæftigelse og Handicap og Psykiatri. Tilbuddet etableres med afsæt i Ungecenteret. Den fremtidige drift forventes derfor at kunne rummes indenfor allerede afsatte midler.

De sidste 0,5 mio. kr. kan findes ved en reduktion af udviklingspuljen under Beskæftigelse.

Særligt om ØVO og mentor besparelser:

Til trods for at reformen vægter frisættelsen, er der  fastsat  meget præcise krav til, hvorledes besparelserne skal udmøntes.

Eksempelvis fremgår det, at fordelingen af besparelserne på henholdsvis myndighed, sagsbehandling mv. (konto 6) skal vægte ca. 45 % af den samlede besparelse, mens besparelser på tilbud, virksomhedsservice mv. (konto 5), skal vægte ca. 55 %.  De sidste 5 % findes på afledte besparelser på ydelser.

Af den samlede  besparelse på konto 5 på 14,025 mio. kr., fremgår det af lovteksten, at ca. 20 % af besparelsen, skal findes på områderne ØVO og mentor. I Ringkøbing-Skjern Kommunes tilfælde, er det den ovenfor nævnte besparelse på 3,998 mio. kr.

ØVO:

ØVO står for Øvrig Vejledning og Opkvalificering og dækker over de motiverende, afklarende  og optrænende forløb, som især anvendes som led i at hjælpe borgere langt fra arbejdsmarkedet tættere på løntimer og ordinært arbejde. Deltagerne i denne type forløb er typisk aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, borgere i ressourceforløb og fleksjobvisiterede på ledighedsydelse. De tilbud, som Ringkøbing-Skjern Kommune tilbyder indenfor ØVO, er f.eks. de aktiviteter, der foregår på KompetenceCenter Skjern. Det kan også være forløb, der er købt hos private  aktører, uddannelsesinstitutioner, socioøkonomiske virksomheder etc.

Mentor:

Mentorindsatsen er ligeledes et tilbud i forhold til ovennævnte målgrupper, hvor der kan tilbydes en tidsbegrænset individuel støtte til borgere, der som led i en personlig plan, har brug for en håndholdt indsats, f.eks. i forhold til at opbygge og holde fast i en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. I Ringkøbing-Skjern Kommune har mentorindsatsen i mange år været funderet i Beskæftigelses interne mentorkorps, der organisatorisk er en del af KompetenceCenter Skjern.

Efter behov har der løbende været suppleret med køb af individuel mentorstøtte hos eksterne leverandører. Muligheden benyttes især når der er behov for mentorstøtte til borgere, med særlige udfordringer eller behov, som kræver særlig indsigt og viden. Det kan f.eks. være i forhold til borgere med ASF, ADHD mv.

Indenfor de sidste fem år, har mentorindsatsen gennemgået en udvikling og forandring, hvor den individuelle og håndholdte indsats smelter sammen med andre funktioner som f.eks. det opsøgende virksomhedsarbejde og rådgiver-, myndighedsfunktionen i Jobcenteret. Udviklingen er især drevet af behovet for, at en del borgere ser ud til at profitere af at have så få fagprofessionelle omkring sig som muligt.

Et eksempel herpå er  IPS-konsulenterne, som i praksis er en 3 i 1 løsning, det vil sige en medarbejder som både er mentor, virksomhedskonsulent og rådgiver for borgeren. Det er en god løsning for borgere, der har svært ved at skulle forholde sig til mange fagprofessionelle. Og det er en løsning, som mange virksomheder er glade for. De skal kun forholde sig til én medarbejder fra kommunen og vedkommende har en vidtstrakt kompetence til at træffe beslutninger, så dette kan ske hurtigt og effektivt.

Modellen indgår også i det nye Ungecenter (Jobguides) og findes også i Virksomhedsservice i form af virksomhedsmentorer.

Mentorindsatsen, særligt i forhold til ungegruppen, findes i dag i mange former, og er udtryk for, at den individuelle, håndholdte støtte til borgere med begrænsninger i arbejdsevnen, fortsat er højt prioriteret i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Samlet set har Ringkøbing-Skjern Kommune gennem flere år, opbygget en specialiseret og effektiv indsats for borgere med begrænsninger i arbejdsevnen. Det er bl.a. sket gennem et tæt samarbejde med STAR ved deltagelse i forskellige udviklingsprojekter som f.eks. "Flere skal med" og brobygningsforløbene "Unge på Broen" og "Jobbroen".

Anbefalinger fra Administrationen:

På den baggrund anbefaler administrationen, at Ringkøbing-Skjern Kommune så vidt muligt holder fast i den viden og erfaring, der er opbygget i forhold til aktivering, opnåelse af lønnede timer og ordinært arbejde til borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Indsatser og viden, der baserer sig på individuelle og håndholdte tilbud.

Dette kan f.eks. ske ved effektivisering og omkostningsminimering af nuværende tilbud og indsatser. Herved sikres, at nuværende viden,  beredskab og indsats i store træk kan videreføres, bl.a. som grundlag for en forstærket ungeindsats og en ambition om, at udvikle bedre jobmuligheder for borgere på kanten af arbejdsmarkedet

Det anbefales, at besparelsesmålet på 3,998 mio. kr. indfries ved, at Beskæftigelse i løbet af 2026 anviser besparelsesforslag, der sikrer, at det  fulde besparelseskrav udmøntes.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,  at Beskæftigelsesudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at godkende:

1. Planen for udmøntning af  besparelser - herunder ØVO
2. At Beskæftigelsesudvalget i løbet af 2026 fremsender forslag til udmøntning af besparelser vedrørende ØVO og mentor

Ingen bilag.

Pia Vestergaard deltog ikke i sagens behandling grundet inhabilitet.

Administrationens indstilling godkendt.

• Ole Nyholm Knudsen ()
• Pia Vestergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

12 : Takster 2026 for ældreområdet og handicap- og psykiatriområdet

Sagsnr: 24-025322

Administrationen fremsender takster for ældreområdet og handicap- og psykiatriområdet for 2026 til
godkendelse.

Generelt er taksterne fremskrevet med KL's fremskrivningsprocenter eller statens satsreguleringsprocent.

På aktivitetsområdet fremskrives medlemskort og ekstra pris for ikke-medlemmer pr. arrangement hvert fjerde år. Arbejdsgangen ønskes ændret til hvert år, da håndtering af betalinger i dag er lettere end tidligere. Brugerne vil fremover kun opleve den almindelig prisstigning fra år til år og ikke en fire årig prisstigning på én gang.

På sundhed- og omsorgsområdet er taksterne vedrørende servicepakker og vaskepriser fremskrevet til 2026.

På madserviceområdet udmelder Ældreministeriet en maksimal månedstakst for
døgnkost samt takst pr. portion madservice. Afviger disse takster fra de beregnede takster, vil
taksterne efterfølgende blive ændret til Ældreministeriets gældende takster.

Taksterne fremgår af bilag 1-3, hvor bilag 1 vedrører Sundhed og Omsorg. Bilag 2-3 vedrører
Handicap og Psykiatri.

Teamleder for Økonomiteamet, Kristina Møller Nielsen deltager i punktet kl. 9.30.

Bekendtgørelse nummer 1481 af 5. december 2023 om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, at

• arbejdsgangen med fastsættelse af takst på aktivitetsområdet ændres til hvert år
• de vedlagte takster 2026 godkendes
• såfremt Ringkøbing-Skjern Kommunes månedstakst for døgnkost samt takst for en portion madservice afviger fra Ældreministeriets takster så anvendes Ældreministeriets pris

• Bilag 1: Takster 2026, Ældreområdet - ej webtilgaengelig
• Bilag 2: Kostpriser 2026, Handicap og Psykiatri - ej webtilgaengelig
• Bilag 3: Servicepakker 2026, Handicap og Psykiatri - ej webtilgaengelig

Administrationens indstilling godkendt.

• Ole Nyholm Knudsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

13 : Danmarkskort over omgørelsesprocenter på socialområdet 2024

Sagsnr: 25-014377

Ankestyrelsen behandler klagesager fra borgerne på socialområdet og offentliggør hvert år
resultaterne af deres behandling på tre danmarkskort. Byrådet skal ifølge retssikkerhedsloven
behandle danmarkskortene på et møde. En lovændring betyder, at der ikke længere er et krav om, at Byrådet skal tage stilling til, om der skal udarbejdes en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Ankestyrelsen kan heller ikke længere pålægge kommunen at udarbejde en sådan handlingsplan.

Hvad viser danmarkskortene?

Ankestyrelsens afgørelse af en klagesag kan have et af følgende resultater:

• Stadfæstelse: Ankestyrelsen fastholder kommunens afgørelse. Der sker ingen ændringer for
  borgeren, som har klaget.
• Hjemvisning: Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, hvorefter kommunen skal
  genbehandle sagen.
• Ændring/ophævelse: Ankestyrelsen er helt eller delvis uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.

Andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som enten er hjemvist, ændret eller
ophævet, kaldes omgørelsesprocenten. Omgørelsesprocenten fortæller derfor noget om rigtigheden
af den del af kommunens afgørelser, der påklages Ankestyrelsen. Det er dog en meget lille del af
kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen. 

Danmarkskortene 2024

Der er offentliggjort tre forskellige danmarkskort over omgørelsesprocenter for 2024:

1. Danmarkskortet for socialområdet generelt. Her indgår alle bestemmelser i serviceloven og barnets lov, hvor der er kommunal klageadgang, dvs. både voksenområdet og børneområdet: https://www.sm.dk/danmarkskort/2025/jun/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-i-2024
2. Danmarkskortet specifikt for en række bestemmelser på børnehandicapområdet: https://www.sm.dk/danmarkskort/2025/jun/omgoerelsesprocenter-paa-boernehandicapomraadet-i-2024
3. Danmarkskort specifikt for en række bestemmelser på voksenhandicapområdet:  https://www.sm.dk/danmarkskort/2025/jun/omgoerelsesprocenter-paa-voksenhandicapomraadet-i-2024

Danmarkskortet for socialområdet generelt (nr. 1) viser en omgørelsesprocent på 44 procent i Ringkøbing-Skjern Kommune og 44,9 procent på landsplan.

Danmarkskortet for børnehandicapområdet (nr. 2) viser en omgørelsesprocent på 29 procent i Ringkøbing-Skjern Kommune og 48,9 procent på landsplan.

Danmarkskortet for voksenhandicapområdet (nr. 3) viser en omgørelsesprocent på 55 procent i Ringkøbing-Skjern Kommune og 40,4 procent på landsplan.

Ankestyrelsens afgørelser inden for børneområdet

Ankestyrelsen har i 2024 realitetsbehandlet 32 klagesager vedrørende paragraffer inden for børneområdet sammenlignet med 62 klagesager i 2023. Omgørelsesprocenten er steget fra 25,8 procent i 2023 til 31,3 procent i 2024.

Ankestyrelsen har truffet følgende afgørelser i de 32 sager, som er realitetsbehandlet i 2024:

• Stadfæstede sager: 22
• Ændrede/ophævede sager: 0
• Hjemviste sager: 10

På børneområdet ses det, at der træffes mange afgørelser om støttende indsatser (§ 32) og økonomisk støtte (§ 35) til børn og familier, fx familiebehandling, kontaktperson, efterskoleophold, støtteophold og lign. I 2024 har Ankestyrelsen kun behandlet én klage på disse to områder, hvor resultatet er, at Ankestyrelsen har stadfæstet Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse.

Ankestyrelsens afgørelser inden for Handicap og Psykiatri og Sundhed og Omsorg

Ankestyrelsen har i 2024 realitetsbehandlet 36 klagesager vedrørende paragraffer inden for Handicap og Psykiatri og Sundhed og Omsorg sammenlignet med 22 klagesager i 2023. Omgørelsesprocenten er steget fra 36,4 i 2023 til 61,1 procent i 2024.

Ankestyrelsen har truffet følgende afgørelser i de 36 sager, som er realitetsbehandlet i 2024:

• Stadfæstede sager: 14
• Ændrede/ophævede sager: 1
• Hjemviste sager: 21

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) § 79 b.

Ingen bemærkninger.

Formålet med danmarkskortene er at øge den lokalpolitiske opmærksomhed på og debat om vigtigheden af lovmedholdelig sagsbehandling og at medvirke til, at kommuner, der har behov herfor, af egen drift tager initiativer til at forbedre sagsbehandlingskvaliteten.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Familieudvalget og Byrådet drøfter statistikken over Ankestyrelsens behandling af klagesager på socialområdet.

Social- og Sundhedsudvalget 08-10-2025
Social- og Sundhedsudvalget drøftede statistikken.

Social- og Sundhedsudvalget ønsker, at administrationen udfærdiger en opfølgning på, om de hjemviste sager bliver stadfæstet ved den endelige afgørelse i Ankestyrelsen.

Opfølgningen forelægges det nye Social- og Sundhedsudvalg.

• Sammenligning af omgørelsesprocenter med tidligere år
• Afgørelser indenfor børneområdet - Danmarkskortet
• Oversigt over afgørelser inden for Handicap og Psykiatri og Sundhed og Omsorg
• Handicaprådets høringssvar vedr Danmarkskortet over omgørelsesprocenter

Drøftet.

• Ole Nyholm Knudsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

14 : Den uvisiterede cafe på Me-Tri

Sagsnr: 25-005021

Byrådet har den 7. oktober 2025 via budgetvedtagelsen for 2026-2029 besluttet, at den uvisiterede café på Me-Tri skulle lukke pr. 1. februar 2026.

Den uvisiterede café har i det seneste år oplevet et faldende besøgstal. Hovedparten af borgerne er i forvejen tilknyttet andre tilbud i Handicap og Psykiatri, eksempelvis beskyttet beskæftigelse eller bostøtte.

Serviceloven §104

Hvis cafédelen af Me-Tri lukkes den 10. oktober 2025, forventes et mindreforbrug på 65.000 kr. i 2025. Mindreforbruget skyldes, at der spares lønudgifter til en medarbejder i årets sidste to måneder.

Hvis cafédelen derimod fortsætter driften året ud, blev det i juli 2025 estimeret, at der vil være et merforbrug på 50.000 kr. ved årets afslutning.

Handicap og Psykiatri vil således opnå en besparelse på i alt 65.000 kr. i 2025 og 37.000 kr. i 2026 ved at lukke tilbuddet pr. 10. oktober 2025.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet beslutter, at

• den uvisiterede café på Me-Tri lukkes pr. 10. oktober 2025
• besparelsen på 65.000 kr. i 2025 og 37.000 kr. for 2026 tilføres Myndigheds ramme

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendt.

• Ole Nyholm Knudsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

15 : Vedtægtsændringer for Handicaprådet

Sagsnr: 25-013112

Handicaprådet er rådgivende for Byrådet i handicappolitiske spørgsmål og fungerer som bindeled mellem borgere med handicap og det politiske niveau. Det er derfor vigtigt, at rådets sammensætning afspejler både bredde og faglighed på handicapområdet. Der skal udpeges nye medlemmer til Handicaprådet pr. 1. januar 2026.

Handicaprådet drøftede rådets fremtidige sammensætning på mødet den 12. juni 2025. Administrationen har i forlængelse af drøftelsen i Handicaprådet udarbejdet et udkast til reviderede vedtægter for Handicaprådet.

De væsentligste ændringer i udkastet til reviderede vedtægter for Handicaprådet er:

• Der sikres en bred repræsentation fra Byrådet. Formanden for Social- og Sundhedsudvalget bliver født medlem af Handicaprådet, mens det andet medlem udpeges fra et andet udvalg end Social- og Sundhedsudvalget. Dette medlem kan være fra Teknik- og Miljøudvalget.
• Der sikres ligeledes en bred repræsentation fra kommunens administration. Fagchefen for Handicap og Psykiatri bliver født medlem af Handicaprådet, ligesom der udpeges et medlem fra fagområdet Land, By og Kultur. Det tredje administrative medlem udpeges fra et andet fagområde end Land, By og Kultur.
• Tilgængelighedsudvalget bliver nedlagt, og drøftelserne af tilgængelighed integreres fremadrettet i Handicaprådet. To gange årligt sættes der et særligt fokus på tilgængelighed på Handicaprådets møder.
• Udkastet til reviderede vedtægter for Handicaprådet sætter desuden fokus på, at Handicaprådet kan indkalde personer med en særlig viden eller erfaring inden for et specifikt område til at deltage i rådsmøderne ad hoc, f.eks. et medlem af Ældrerådet i kommunen.
• Fremadrettet godkender Byrådet ændringer i vedtægterne, mens Handicaprådet afgiver høringssvar til ændringer af vedtægterne.

Vedtægterne for Handicaprådet skal godkendes i Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Familieudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Handicaprådet har afgivet høringssvar til vedtægtsændringerne.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) § 37 a indeholder krav til etablering og sammensætning af handicapråd i kommunerne.

Ingen bemærkninger.

De reviderede vedtægter for Handicaprådet sikrer en bred repræsentation fra Byrådet og administrationen i Handicaprådet.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget og Byrådet godkender de reviderede vedtægter for Handicaprådet.

Børne- og Familieudvalget 17-09-2025
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Social- og Sundhedsudvalget 17-09-2025
Social- og Sundhedsudvalget godkender administrationens indstilling, dog med den ændring at en repræsentant fra Social- og Sundhedsudvalget er født medlem.

Niels Kristian Larsen var fraværende ved sagens behandling.

Beskæftigelsesudvalget 18-09-2025
Administrationens indstilling godkendes.

Teknik- og Miljøudvalget 30-09-2025
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Vedtægter for Handicaprådet - august 2025 - webtilgængelig
• Høringssvar vedr. Handicaprådets vedtægter - webtilgængelig

Social- og Sundhedsudvalgets anbefaling godkendt.

• Ole Nyholm Knudsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

16 : Forældrebetalingstakster for 2026 for børn i dagtilbud og skolefritidsordninger

Sagsnr: 25-018373

Administrationen fremsender forslag til forældrebetalingstakster for dagtilbud og skolefritidsordninger gældende fra 1. januar 2026. Taksterne skal i henhold til dagtilbuds- og folkeskoleloven offentliggøres senest 1 måned inden ikrafttrædelse.

Administrationen har beregnet taksterne ud fra bruttodriftsudgifterne på baggrund af følgende forældrebetalingsprocenter:

• 25% i dagplejen
• 24% i vuggestue (en stigning på 1%-point i forhold til 2025)
• 25% i børnehave
• 30% for skolebørn i dagtilbud (Hover-Torsted og Ølstrup)
• 57,6% for skolebørn i skolefritidsordninger
• 55% for skolebørn i SFO-klubber

Betalingsprocenterne for børn i dagpleje, vuggestue og børnehave må jævnfør dagtilbudsloven maximalt udgøre 25%.

Til budgetlægningen for 2024 og overslagsårene er det besluttet, at forældrebetalingsprocenten for børn i vuggestue hæves til 23% i 2025, 24% i 2026 og 25% i 2027. 

Taksterne er beregnet under forudsætning af, at Byrådet godkender budgettet for 2026 som indstillet på mødet den 9. oktober 2025. 

Betalingsprocenten for skolebørn i dagtilbud må jævnfør dagtilbudsloven maximalt udgøre 30%.

Betalingsprocenten for skolebørn i skolefritidsordninger og SFO-klubber fastsættes af Byrådet jævnfør folkeskoleloven.

Viden og Strategi, Økonomi har følgende bemærkninger til taksterne.

• Taksterne stiger generelt med ca. 3%, og følger dermed stigningerne til lønninger og øvrige omkostninger på dagtilbudsområdet. 
• Taksten for en plads i vuggestue stiger med 10,5%.
  Halvdelen af stigningen skyldes, at forældrebetalingsprocenten er forhøjet med 1 procentpoint til 24%. Den resterende stigning skyldes ovenstående bemærkninger omkring de generelle stigninger, samt at antallet af vuggestuepladser er faldet med 8% fra 2025 til 2026.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at sagen oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at forældrebetalingstaksterne for 2026 godkendes.

Børne- og Familieudvalget 08-10-2025
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.


Fraværende: Dan K. Jørgensen.

Økonomiudvalget 04-11-2025
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Takstforslag 2026 - webtilgængelig

Administrationens indstilling godkendt.

• Ole Nyholm Knudsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

17 : Deling af grøn pulje med Varde Kommune for solcelleanlægget Stenmose

Sagsnr: 25-019752

Udvalget skal tage stilling til et forslag om deling af grøn pulje-midler med Varde Kommune i forbindelse med etableringen af solcelleanlægget Stenmose. Anlægget ligger i Ringkøbing-Skjern Kommune op ad kommunegrænsen til Varde Kommune. For at borgere i Varde Kommune kan få del i grøn pulje-midler fra projektet, skal der indgås aftale om at puljen deles med Varde Kommune.

Forslaget til fordeling tager udgangspunkt i en radius på 6,5 km omkring anlægget, hvorefter arealandelen i hver kommune beregnes. Puljen deles mellem kommunerne efter den procentvise andel.

Det foreslås også, at Økonomiudvalget fremover bemyndiges til at godkende aftaler om deling af grøn pulje.

Baggrund

Ifølge bekendtgørelse om grøn pulje kan kommuner aftale at dele midler fra grøn pulje, hvilket særligt er tiltænkt midler fra VE-anlæg, som ligger tæt på en kommunegrænse. Formålet er at sikre, at borgere og lokalsamfund i begge kommuner kan få gavn af midlerne fra et anlæg, som ligger tæt på kommunegrænsen.

Hvis der ikke indgås aftale om deling af midler, vil ansøgningsberettigede i nabokommunen kun være naboer inden for 200 meter af et solcelleanlæg og seks gange møllehøjden for vindmøller.

I forbindelse med opstillingen af de fem vindmøller ved Sdr. Bork var der forventning om, at kommunerne kunne dele midlerne i grøn pulje. Det kunne ikke lade sig gøre efter daværende lovgivning. De nyeste regler for grøn pulje giver nu mulighed for at dele midlerne.

I forbindelse med behandlingen af Malle-Kvong-projektet i Varde Kommune har det desuden været et politisk ønske i Ringkøbing-Skjern Kommune at lave en deling af grøn pulje.

Der har derfor været dialog mellem administrationen i de to kommuner om en mulig fordelingsmodel, som kan anvendes ved fremtidige projekter nær kommunegrænsen i de to kommuner. Det første projekt er solcelleanlæg ved Stenmose, som er på vej til endelig vedtagelse. Herefter kan det forventes, at projekter ved Malle-Kvong, Nr. Nebel, Sdr. Vium (repowering) og andre mulige VE-projekter tæt ved kommunegrænsen kan indgå i en grøn pulje-deling.

Det har dannet grundlag for et aftaleudkast (bilag 1), som begge kommuner skal godkende. Varde Kommune behandler aftaleudkastet sideløbende.

Foreslået delingsmodel

Modellen til deling af puljen tager udgangspunkt i den administrationspraksis, som Ringkøbing-Skjern Kommune har for grøn pulje. Det er gjort for at skabe en enkel og gennemsigtig model.

Det understreges, at sagen handler om deling af midler og ikke om, hvordan midlerne skal uddeles i kommunerne.

Fordelingen foreslås på følgende måde:

• Der anlægges en radius omkring energianlægget på 6,5 km., som angiver et areal omkring anlægget.
• Kommunernes geografiske andel af arealet udregnes.
• Fordelingen af grøn pulje-midlerne mellem kommunerne sker i forhold til denne beregnede procentvise andel.

Administrationen vurderer, at radiusmodellen er let at anvende og skaber sammenhæng til kommunens hidtidige praksis for afgrænsning ved uddeling af grøn pulje. En mulig ulempe er, at en ulige kommunegrænse lokalt kan påvirke procentfordelingen. Vurderingen er dog, at dette udjævnes på tværs af projekter ved brug af samme tilgang.

Hver kommune administrerer efter egne retningslinjer, når midlerne er fordelt.

I projektet ved Stenmose vil denne fordeling medføre at ca. 9,5 mio. kr. (68%) vil tilgå Ringkøbing-Skjern Kommune og ca. 4,5 mio. kr. (32%) vil tilgå Varde Kommune. Beløbene er estimerede beløb.

Bemyndigelse til Økonomiudvalget

Bekendtgørelse om grøn pulje foreskriver ikke, at alene byrådet kan godkende delinger af grøn pulje.

Det foreslås derfor, at Økonomiudvalget fremover får bemyndigelse til at godkende aftaler om deling af grøn pulje med andre kommuner.

Grøn pulje er reguleret i bekendtgørelse om grøn pulje (BEK nr 715 af 12/06/2024) og bestemmelserne om deling af grøn pulje fremgår af §8-9.

Aftaler om deling af grøn pulje mellem nabokommuner skal indgås senest 8 uger efter, at der er udstedt byggetilladelse til projektet og offentliggøres på kommunernes hjemmesider med oplysninger om anlæg og fordelingsnøgle. Ved en deling indbetaler opstiller hele beløbet til den kommune, hvor anlægget er beliggende, og denne kommune fordeler herefter midlerne i overensstemmelse med aftalen.

Aftalen vil træde i kraft, når den er godkendt af begge kommuner.

Solcelleanlægget ved Stenmose forventes at have en effekt på 112 MW og en samlet grøn pulje på 14 mio.kr. Efter denne fordeling vil ca. 9,5 mio. kr. (68%) tilgå Ringkøbing-Skjern Kommune og ca. 4,5 mio. kr. (32%) tilgå Varde Kommune.

Beløbet er estimeret. Det reelle beløb vil fremgå, når der udstedes byggetilladelse.

En deling af grøn pulje sikrer, at borgere i begge kommuner får gavn af midlerne fra et grænsetæt anlæg. Det forventes, at fordelingsmodellen – såfremt den vedtages – også kan anvendes for andre VE-anlæg tæt ved kommunegrænsen, herunder Malle-Kvong-projekt i Varde Kommune.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender følgende og videresender sagen til Økonomiudvalget og derefter Byrådet til endelig beslutning:

1. At midler fra grøn pulje for solcelleanlægget Stenmose deles mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Varde Kommune efter en radius på 6,5 km. omkring anlægget, hvor kommunernes procentvise arealandel inden for cirklen danner fordelingsnøglen.
   
   
2. At Ringkøbing-Skjern Kommune godkender aftaleudkastet om deling med Varde Kommune i overensstemmelse med bekendtgørelsens frister og krav.
   
   
3. At Økonomiudvalget fremover bemyndiges til at indgå aftaler med kommuner om deling af grøn pulje-midler.

• Bilag 1: Aftaleudkast mellem RKSK og Varde vedr. Stenmose
• Bilag 2: Bekendtgørelse om grøn pulje

Administrationens indstilling godkendt.

• Ole Nyholm Knudsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

18 : Sammenlægning af Videnråd og Arbejdskraftråd

Sagsnr: 25-022320

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftsrådet drøfter og indstiller til Byrådet, at Videnrådet og Arbejdskraftrådet sammenlægges til ét råd: Rådet For Kvalificeret Arbejdskraft pr. 1. januar 2026.

Formålet er at styrke samarbejdet om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i Ringkøbing-Skjern Kommune.

De to råd har været centrale aktører i kommunens politiske samskabelse med omverdenen, og de har stor værdi for både borgere og institutionelle partnere, idet de fokuserer på implementering af Viden- og Arbejdskraftpolitikken i Ringkøbing-Skjern Kommune. 

Det er vurderingen, at sammenlægningen vil skabe større sammenhæng og effektivitet, da flere af rådenes dagsordener overlapper hinanden og deler en stor fællesmængde af opgaver i relation til kvalificeret arbejdskraft. Konkret arbejder begge råd med indsatser som uddannelsesinitiativer, erhvervssamarbejde, kompetenceudvikling, rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft.

Sammenlægningen udspringer af, at Videnpolitikken i vid udstrækning er en delmængde af Arbejdskraftpolitikken. Hvor Videnrådet har fokuseret på uddannelse og opkvalificering, har Arbejdskraftrådet bredt beskæftiget sig med at matche ledige med arbejdsmarkedet, fremme profilerings- og bosætningsindsatser samt finde nye løsninger på arbejdskraftmanglen. En fælles platform vil give mulighed for bedre koordinering samt styrke indsatserne på tværs af sektorer.

Det foreslås, at det nye råd sammensættes af relevante aktører fra hele værdikæden omkring arbejdskraftudvikling: Virksomheder, arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner, civilsamfund, statslige, regionale og kommunale myndigheder. Det skal sikre en bred og helhedsorienteret tilgang til den komplekse udfordring med at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

Arbejdskraftrådet og relevante medlemmer af det nuværende Videnråd kommer til at indgå i Rådet For Kvalificeret Arbejdskraft, mens andre medlemmer kommer til at indgå i et nyt råd UddannelsesForum bestående af administrative repræsentanter fra ungdomsuddannelsesinstitutionerne i kommunen. Videnrådet og Arbejdskraftrådet er orienteret om sammenlægningen. 

Rådets opgaveportefølje

Det nye Råd for Kvalificeret Arbejdskraft vil:

• Rådgive Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget i forhold til mål og indsatser i de politikker, som omhandler rammevilkåret kvalificeret arbejdskraft.
• Understøtte implementeringen af tiltag for at bidrage til tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i området.
• Rådgive udvalget om alternative løsninger på mangel på arbejdskraft, f.eks. innovation, digitalisering, robotteknologi, opgaveflytning og opkvalificering.
• Rådgive om opkvalificering samt efter- og videreuddannelse af arbejdsstyrken.
• Koordinere og udvikle indsatser, som styrker samarbejdet mellem interne og eksterne aktører på arbejdskraftområdetrådet.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget indstiller til Byrådet, at Videnrådet og Arbejdskraftrådet slås sammen til Rådet for Kvalificeret Arbejdskraft.

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget 27-10-2025
Administrationens indstilling godkendt.

Fraværende: Hans Østergaard.

Ingen bilag.

Byrådet godkendte, at Videnrådet og Arbejdskraftrådet slås sammen til Rådet for Kvalificeret Arbejdskraft.

• Ole Nyholm Knudsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

19 : Byrådets konstituerende møde 2025 - justeringer i udpegninger

Sagsnr: 24-025280

Den 18. november 2025 er der byrådsvalg, og den 9. december afholdes Byrådets konstituerende møde. Direktionen har drøftet de forventede udpegninger til bestyrelser, råd og nævn, og disse drøftelser har bl.a. haft fokus på, om der kan foretages ændringer i udpegninger, der kan aflaste medlemmer af Byrådet. I en kompleks verden er det blevet tidskrævende at udføre politisk arbejde, hvorfor en effektivisering af udpegningerne findes relevant.

I denne sag beslutter Økonomiudvalget, om administrationens forslag til ændringer i udpegninger kan anbefales til godkendelse i Byrådet.

Afsnit 1 - til behandling

Administrationen foreslår følgende ændringer:

1. Repræsentation i Danske Diakonhjem nedlægges.
2. Repræsentation i Grønt Fond for Vedersø nedlægges.
3. Repræsentation i Håndboldens Venner - Videbæk nedlægges.
4. Kontaktpersonordning for idrætshaller og kultur- og fritidscentre nedlægges (dog med et forslag om at der udpeges kontaktperson til Ringkøbing-Skjern Kulturcenter).
5. Vejledningsudvalget for UU nedlægges.

Afsnit 2 - til orientering

Administrationen orienterer nedenfor om ændringer i udpegninger, der alle har været til politisk behandling inden Byrådets konstituerende møde. 

1. Tilgængelighedsudvalget under Handicaprådet nedlægges.
2. Sammensætningen af Handicaprådet ændres.
3. Repræsentation i Midtjyllands Lufthavn nedlægges (som konsekvens af salg af lufthavn).
4. Repræsentation i Ringkøbing K (Naturbydelen) nedlægges (som konsekvens af beslutning om at gennemføre en solvent likvidation af selskab bag Naturbydelen).
5. Repræsentation i Spjald Flyveplads nedlægges (som konsekvens af nedlæggelse af flyveplads).
6. Arbejdskraftrådet og Videnrådet sammenlægges.
7. Nyt sundhedsråd oprettes (som følge af statsligt initiativ).
8. Repræsentation i Hvide Sande Havn er ændret (således, at der fremover udpeges to byrådsmedlemmer fremfor blot et. Det ene medlem er borgmesteren).
9. Repræsentation i Ringkøbing Fjord Museer ændres (politisk behandling i november).

Afsnit 3 - til orientering

Udover ovenstående er der en række bestyrelser, råd og nævn, hvor det ikke er et krav, at det er medlemmer af Byrådet, der udpeges. Der kan udpeges medlemmer af politiske partier, der ikke er byrådsmedlemmer, og der kan også udpeges borgere, der ikke er medlemmer af politiske partier. Udpegning af borgere, der ikke er medlemmer af Byrådet, kan aflaste byrådsmedlemmer i deres politiske arbejde. 

I bilag 1 fremgår en samlet oversigt over de forventede udpegninger ved Byrådets konstituerende møde. Det er markeret med grøn farve, hvilke bestyrelser, råd og nævn, hvor der kan udpeges ikke-byrådsmedlemmer. 

Formålet med at orientere om oversigten i bilag 1 er bl.a., at et samlet byråd skal have mulighed for at have viden om, hvilke bestyrelser, råd og nævn, hvortil der kan udpeges andre end byrådsmedlemmer. Det er dermed en oversigt, der kan anvendes efter byrådsvalget og inden Byrådets konstituerende møde den 9. december 2025.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende:

1. forslag til nedlæggelse af repræsentation som beskrevet i afsnit 1
2. at gennemførte ændringer i udpegninger inden Byrådets konstituerende møde som beskrevet i afsnit 2 tages til orientering
3. at oversigten i bilag 1 over forventede udpegninger ved Byrådets konstituerende møde tages til orientering.

• Bilag 1: Oversigt over forventede udpegninger - tilpasset behandling i Økonomiudvalget den 4. november 2025

Administrationens indstilling godkendt med den ændring, at kontaktpersonordning for idrætshaller og kultur- og fritidscentre ikke nedlægges.

• Ole Nyholm Knudsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

20 LUKKET PUNKT: Gensidig information

Sagsnr:

Orientering fandt sted.

Kopier link til punktet  -   Print

21 : Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.

• Ole Nyholm Knudsen ()