Den 5. september er den officielle flagdag for Danmarks udsendte. Flagdagen blev højtideligholdt første gang den 5. september i 2009.
Formålet med flagdagen er at hædre de personer, der er eller har været udsendt på en mission af Danmark på baggrund af en beslutning truffet af regering, Folketing eller en minister.
Dagen omfatter alle, der er eller har været sendt ud fra Udenrigsministeriet, Forsvaret, Redningsberedskabet, Politi og Sundhedsvæsenet.
I Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker vi at udtrykke anerkendelse for den fremragende og professionelle indsats, som Danmarks udsendte yder og har ydet i en række af verdens konfliktområder.
Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at udtrykke anerkendelse for den fremragende og professionelle indsats, som Danmarks udsendte yder og har ydet i en række af verdens konfliktområder.
Derfor markerer kommunen som tidligere år den officielle flagdag for Danmarks udsendte den 5. september.
Markeringen starter i Ringkøbing Kirke kl. 13.00 med en faneborg og andagt ved feltpræst Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland og sognepræst i Staby Kirke, Jesper Wiborg Andersen.
Efter andagten i Ringkøbing Kirke føres fanerne i samlet flok gennem byen til Hotel Fjordgaarden. De som har lyst opfordres til at følge efter fanerne fra Ringkøbing Kirke til Hotel Fjordgaarden.
Arrangementet fortsætter på Hotel Fjordgaarden kl. 14.00, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune byder på et let traktement, og borgmester Hans Østergaard byder velkommen og holder tale.
I forbindelse med arrangementet overrækker tidligere næstkommanderende ved Hjemmeværnsdistrikt 26, Ringkøbing, major Knud Nielsen, Familienetværkets Børnemedalje og diplom til børn, der er nært knyttet til en person udsendt i international tjeneste.
Arrangementet slutter kl. 17.00.
I forbindelse med arrangementet tager vi billeder, som vi offentliggør på kommunens hjemmeside og kommunens Facebookside.
Hvis et billede har til formål at fortælle, hvordan kommunen udøver sin myndighed, eller offentliggørelsen af billedet er i samfundets interesse, skal der ikke indhentes samtykke.
Her kan du læse kommunens politik for offentliggørelse af billeder eller se, hvilke rettigheder du har efter Databeskyttelsesloven.
Du har mulighed for at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine billeder på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.
Alle er velkomne, men tilmelding til arrangementet er nødvendig og skal ske til Politisk Administrativt Sekretariat på viden.strategi[mail]rksk.dk eller på telefon 99 74 19 89 senest fredag den 20. august 2021.
Ønsker du en børnemedalje og diplom til et barn nært knyttet til en person udsendt i international tjeneste, skal du huske at oplyse barnets fulde navn ved tilmeldingen.
Hold dig orienteret om arrangementet her på siden, som vi løbende opdaterer ved eventuelle ændringer.