Referat: 20. januar 2026 kl. 16:00

Byrådssalen, Rådhuset, Ved Fjorden 6, Ringkøbing
Byrådet

Deltagere

  • Jens Erik Damgaard
  • Niels Rasmussen
  • Marcus Juul Grønbæk
  • Henrik Hammelsvang
  • Søren Christensen
  • Kristian Andersen
  • Mads Fuglede
  • Linda Nielsen
  • Henrik Andersen
  • Carsten Bjerg
  • Malene Bonde-Petersen
  • Preben V. Enevoldsen
  • Lennart Qvist
  • Lone Andersen
  • Erik Viborg
  • Ole Kjær
  • Irene Lund Pedersen
  • Gert Skov Henriksen
  • Maria Kjærgaard
  • Søren Møller Christensen
  • Susanne Kristensen
  • Birgitte Skovkær
  • Hans Nygaard Zhou
  • Casper B. F. Jensen
  • Caroline Byg Ejstrup
  • Marie Kamp From
  • Niels Kristian Larsen
  • Vivi Altenburg
  • Jens Jensen

Kopier link til punktet  -   Print

1 : Spørgetid i Byrådet

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Der var ved fremsendelse af dagsorden ikke modtaget spørgsmål til spørgetid i Byrådet.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Der var ingen borgere indskrevet til spørgetid.

Fraværende
  • Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

2 : Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende
  • Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

3 : Forretningsorden for Ringkøbing-Skjern Byråd

Sagsnr: 25-027618

Sagsfremstilling

Baggrund for ny forretningsorden
Ringkøbing-Skjern Kommunes byråd skal vedtage en ny forretningsorden, dels som følge af begyndelsen på en ny byrådsperiode, dels fordi Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udsendt en opdateret normalforretningsorden i juni 2023. Ministeriets vejledning opfordrer kommunalbestyrelser til at bringe deres forretningsordener i overensstemmelse med gældende lovgivning og moderne sproglige standarder.

Administrationen har derfor udarbejdet et udkast til ny forretningsorden for Ringkøbing-Skjern Byråd gældende fra 1. marts 2026. Udkastet bygger på den reviderede normalforretningsorden og tilpasses lokale forhold.

Bemærkninger til udkastet
I forhold til den udsendte normalforretningsorden fra ministeriet adskiller Ringkøbing-Skjern Kommunes udkast sig blandt andet på følgende punkter:

  • § 4, stk. 3: Udkastet giver mulighed for at dispensere for kravet om at tale til byrådet stående, såfremt indlysende forhold, fx kørestolsbrug, tilsiger andet.

  • § 4, stk. 5: Udkastet giver borgmesteren mulighed for at fravige dagsordenens rækkefølge og foreskriver, at ethvert forslag kan sættes under afstemning, hvis blot ét medlem anmoder herom. Dette er en lokal skærpelse i forhold til normalforretningsordenens krav om tre medlemmer.

  • § 5, stk. 1: Det fremgår, at borgmesteren fastsætter rækkefølgen af dagsordenspunkter, men at Byrådet – ved begæring fra ét medlem – kan kræve afstemning om rækkefølgen. I normalforretningsordenen er kravet tre medlemmer.

Disse ændringer har til formål at understøtte en smidig mødeafvikling og sikre et højt niveau af demokratisk deltagelse for alle byrådsmedlemmer.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Efter § 2, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse fastsætter Byrådet selv sin forretningsorden. Den reviderede normalforretningsorden er vejledende og udgør ikke i sig selv retsregler, men rummer en række bestemmelser, der afspejler ufravigelige regler i styrelsesloven og forvaltningsretten.

Den nye forretningsorden vurderes at være i overensstemmelse med gældende ret.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet:

  1. at godkende forretningsordenen for Ringkøbing-Skjern Byråd gældende fra 1. marts 2026,

  2. at forretningsordenen behandles på to på hinanden følgende ordinære byrådsmøder i henhold til § 16, stk. 2, i forretningsordensudkastet.



Økonomi- og Koordinationsudvalget 12-01-2026
Administrationens indstilling godkendt.

BilagBeslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

4 : Kommunal medfinansiering af Kystbeskyttelse i Fællesaftalen Lodbjerg-Nymindegab

Sagsnr: 25-025465

Sagsfremstilling

Byrådet anmodes om at godkende aftale om Kommunal medfinansiering af Kystbeskyttelse i Fællesaftalen fra Lodbjerg til Nymindegab samt fordelingen mellem kommunerne.

Siden 1983 har Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Lemvig og Thisted kommuner samarbejdet med Kystdirektoratet om kystbeskyttelse af strækningen fra Nymindegab til Lodbjerg. Den nuværende aftale udløber med udgangen af i år.

Administrationen fra de fire kommuner har forhandlet med Staten om den nye aftale, som nu fremlægges til godkendelse.

Udgangspunktet for aftalerne har været at opretholde den nuværende kystlinje således at strækningen kan modstå en såkaldt 100-års hændelse. På grund af de begrænsede midler har det været nødvendigt at acceptere tilbagetrækning af kystlinjen i et vist omfang på udvalgte strækninger. Som udgangspunkt er det de lodsejere, der har gavn af kystsikring, som betaler for dette. Derfor har Fællesaftalen stor bevågenhed, og er i konkurrence med alle de områder i landet, hvor man ønsker statslige tilskud til kystsikring.

De fire kommuner har også genforhandlet den interne udgiftsfordeling kommunerne imellem. Resultatet af disse forhandlinger ses i afsnittet Økonomi i denne dagsorden.

Miljø- og Ligestillingsministeriet har efter drøftelserne med Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Lemvig og Thisted kommuner fremsendt nedenstående aftale om kommunernes medfinansiering af fællesaftalen Lodbjerg-Nymindegab for perioden 2026-2029.

Med en årlig udgift på 323,9 mio. kr., bliver den samlede udgift til kystsikringen 1.295,6 mio. kr. i den fireårig periode. Udgiften foreslås fordelt, således at den statslige andel til sandfodring på strækningen Lodbjerg-Nymindegab bliver 1,166 mia. kr. og at kommunernes andel er 129,6 mio. kr. Det svarer til at den kommunale medfinansieringsgrad bliver 10 % for den 4-årige aftaleperiode.

På dette beregningsgrundlag er det Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at målsætningen om en standsning af kystens tilbagerykning vil kunne opfyldes, og at sikkerheden mod en 100-års hændelse vil kunne opretholdes med den skitserede aftale.

De økonomiske konsekvenser af aftalen for kommunerne er beskrevet i denne dagsordens afsnit om økonomi.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomi

Forslaget er, at kommunernes bidrag fastholdes på 10 % af det samlede beløb på 1.295,6 mio. kr. svarende til 129,56 mio. kr. for perioden 2026-2029

I den seneste aftaleperiode 2020-2025 har kommunernes interne fordeling været:

Lemvig 34,6%

Holstebro 14,6%

RKSK 40,2%

Thisted 10,6%

Det foreslås, at denne fordeling imellem kommunerne fastholdes i den kommende aftaleperiode.

I det fremsendte forslag til den kommunale medfinansiering af Fællesaftalen Lodbjerg-Nymindegab bliver den samlede udgift for Ringkøbing-Skjern Kommune således 13,03 mio. kr. pr. år i årene 2026 til 2029.

I forbindelse med budgetlægningen for 2026 blev denne stigning forudset, således af der på budget 2026 i Ringkøbing-Skjern Kommune er afsat 13,73 mio. kr.

Effektvurdering

På det foreliggende beregningsgrundlag er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at målsætningen om en standsning af kystens tilbagerykning vil kunne opfyldes, og at sikkerheden mod en 100-års hændelse vil kunne opretholdes med den skitserede aftale.

Kystsikringen indgår som en forudsætning for kommunens klimapolitik.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler, at Byrådet godkender den fremsendte aftale med staten og den interne udgiftsfordeling de fire kommuner imellem som beskrevet i afsnittet Økonomi i nærværende dagsordenspunkt.



Teknik- og Miljøudvalget 16-12-2025
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Økonomi- og Koordinationsudvalget 12-01-2026
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

BilagBeslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

5 : Mindre anlægssager 2025

Sagsnr: 25-024947

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget besluttede i 2011 at mindre anlægssager, som bliver finansieret fuldt ud af enhedernes eget driftsbudget, fremsendes samlet gennem fagudvalgene til godkendelse i Byrådet ved regnskabsårets afslutning.

For Børne- og Familieudvalgets område har der i 2025 været følgende mindre anlægssager:

  • Spjald Skole - legeplads med en udgift på 748.000 kr.

Udgiften er finansieret af Spjald Skoles eget driftsbudget inklusiv akkumuleret overførsel fra tidligere år. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at sagen oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at der meddeles en anlægsbevilling på 748.000 kr. til ovenstående anlægsprojekt finansieret af enhedens eget driftsbudget. 

Børne- og Familieudvalget 10-12-2025
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt. 

Økonomi- og Koordinationsudvalget 12-01-2026
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

6 : Prioritering af anlægsprojekter 2025, Teknik- og Miljø

Sagsnr: 24-025704

Sagsfremstilling

Formålet med denne dagsorden er, at prioritere anlægsprojekter under Teknik- og Miljøudvalget med henblik på at der indstilles til Byrådet, at der gives enten en anlægsbevilling til nye projekter eller en tillægsbevilling til anlægsbevilling til projekter der er afsluttet.

Der søges om i alt 3,637 mio. kr. til 5 projekter, hvoraf 3 er eksisterende projekter der afsluttes i 2025 med et forventet merforbrug. Herudover er der 2 projekter, der er igangsat på grund af trafikmæssig sikkerhed. Projekterne fremgår af tabel 1:

Tabel 1.

 

Sti mellem Skjern Å og Tarmvej.
Projektet er nu afsluttet og der har været en overskridelse på 0,556 mio. kr. Dette skyldes, at omkostningerne til hævning af det eksisterende stinet sammen med boardwalk-løsningen blev dyrere end først antaget. Merudgiften foreslås finansieret af puljen til lokale stinet.

Ladestander til elcykler.
Der var afsat et samlet budget på 0,781 mio. kr. til 8 mindre projekter, der som udgangspunkt var 100% finansiering fra Vejdirektoratet. Det samlede regnskab ser ud som følgende:

Tabel 2:


Nogle af de 8 projekter blev dyrere og enkelte blev billigere. Da Vejdirektoratet har forholdt sig til de enkelte projekter er der kun givet kompensation efter faktiske omkostninger eller det godkendte budget.

Cykelsti Sdr. Vium-Lyne.
Projektet der er finansieret af cykelstipuljen er nu afsluttet med et merforbrug på 1,016 mio. kr. Merforbruget skyldes blandt andet:

  • Fund af ”losseplads” som har gjort at en væsentlig mængde jord skulle bortskaffes.
  • Ændring af afvandingsprojekt i forhold til skitseprojektet. Dette skyldes at den ledning som skulle modtage regnvandet ikke ville kunne klare den ekstra vand mængde og derfor skulle den opgraderes.
  • Der er blevet fundet væsentlig flere markvandingsledninger end hvad der var antaget i projektet og dette har medført at disse skulle enten forlænges eller helt flyttes.
  • Der har været ekstra omkostninger i forbindelse med taksation.
  • Der har været en ekstra forbrug af sand i henhold til hvad der var projekteret.

Udskiftning og vejopbygning Vester Bardevej
På denne vejstrækning er der konstateret to markante sætninger – én over ca. 100 meter og én over ca. 30 meter. Årsagen er utilstrækkelig afvanding, som har medført, at vejopbygningen står vandmættet store dele af året. Det betyder, at bæreevnen er svækket, og at trafikanternes sikkerhed kompromitteres. Området er beliggende i lavbundsterræn, hvilket stiller store krav til et velfungerende afvandingssystem. En mangelfuld vedligeholdelse af dræn og grøfter uden for vejarealet har forstærket problemet og bidraget til de nuværende forhold.

Der er derfor behov for en hurtig indsats med etablering af forbedret afvanding og stabilisering af vejopbygningen. En udskydelse af projektet vil resultere i yderligere nedbrydning og øgede omkostninger på sigt.

Administrationen anbefaler, at vejkassen udskiftes, der etableres et nyt afvandingsrør under vejen og at afvandingssystemet oprenses.

Vejopbygning/klimasikring Vellingvej
På denne vejstrækning opleves der i øjeblikket alvorlige problemer som følge af et markant vandtryk i undergrunden. Den høje vandmængde har medført, at rabatten er begyndt at skyde ud, hvilket betyder, at den ikke længere yder den nødvendige sidestabilisering af vejkassen. Dette medfører en tydelig risiko for, at vejen sætter sig yderligere og dermed forringes både bæreevne og trafiksikkerhed. En hurtig realisering af projektet er afgørende for at undgå permanente sætningsskader og yderligere forringelse af vejens tilstand.

Administrationen anbefaler, at grøften rørlægges, og at der etableres et effektivt drænsystem, som kan aflede de store vandmængder omkring vejkassen.

Administrationen forslår at den samlede merudgift på 3,637 mio. kr. finansieres jf. tabel 3.

Tabel 3:

Det bemærkes, at cykelstiprojektet Vinterleje-Nymindegab først forventes helt afsluttet i 2026, men at der forventes et samlet mindre forbrug på 1 mio. kr. Det bemærkes videre, at cykelstipuljen for 2025 og 2026 er disponeret til projektet langs Skjernvej og Videbækvej.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at

  • der gives en tillægsbevilling til anlægsbevilling og der afsættes og frigives et rådighedsbeløb til projekterne Sti mellem Skjern Å og Tarm med 0,556 mio. kr., Ladestander til elcykler med 0,225 mio. kr. og cykelsti Sdr. Vium-Lyne med 1,016 mio. kr.
  • der afsættes frigives et rådighedsbeløb og gives en anlægsbevilling til projekterne Udskiftning og vejopbygning V. Bardevej med 0,740 mio. kr. og Vejopbygning og klimasikring Vellingvej på 1,1 mio. kr.
  • bevillingerne og rådighedsbeløb finansieres jf. tabel 3 i sagsfremstillingen.


Teknik- og Miljøudvalget 25-11-2025
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Økonomiudvalget 02-12-2025
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

7 : Prioritering af vejanlægsprojekter i Søndervig

Sagsnr: 20-021511

Sagsfremstilling

Formålet med denne dagsorden er at prioritere anlægsprojekter i Søndervig med henblik på, at der indstilles til Byrådet, at der gives en tillægsbevilling til anlægsbevilling til projektet Kanalisering af Søndervig Landevej og at samle anlægsbudgetter til etablering af p-pladser Nyhavn.

Kanaliseringsanlæg Søndervig Landevej:
Etablering af kanaliseringsanlæg mv. på Søndervig Landevej er endelig afsluttet og der er brugt i alt 5,739 mio. kr. på projektet. Den samlede økonomi fremgår af nedenstående oversigt

 

Det bemærkes, at der budgetmæssigt mangles 2,239 mio. kr. I forbindelse med fastsættelse af budgettet blev der reserveret 5 mio. kr., men det fulde beløb blev formelt set ikke afsat, og der er afsat i alt 3,5 mio. kr. Der henvises til sag behandlet i Byrådet den 20. februar 2024.

Det manglende budget på 2,239 mio. kr. foreslås finansieret af anlægspuljen til projekter i Søndervig, hvor der står 2,271 mio. kr.

Prioritering af projekter Søndervig:
Der er løbende afsat budget til forskellige projekter i Søndervig. Fælles for følgende projekter er, at de har sammenhæng med etablering af p-pladserne i Nyhavn, og det vil være svært at adskille økonomien mellem projekterne. Administrationen foreslår derfor at samle projekterne under projektet Etablering af p-pladser i Nyhavn.

Det drejer sige om følgende projekter:

Tabel 1:

Etablering af vente- og servicefaciliteter Nyhavn:
Der anlægges en samlingsplads med faciliteter til ophold, og der er anlagt forsyning for placering af en toiletbygning, og for installering af ladestationer.

Klimaprojekt Nyhavn, Søndervig:
Sikring af parkeringspladsen ift. klimahændelser. Herunder er hele arealet blevet hævet, og det skal sikres med tilbagestop at vandet ikke kommer ind fra fjorden og oversvømmer arealet.

Ombygning af Søndervig Klitvej:
Forbedring af forhold til at sikre, at fodgængere fra Nyhavn området trafiksikkert kan komme ind til Søndervig bymidte og Vesterhavet.

Skilte og optimering af signalanlæg, Søndervig:
Signalanlægget er tilpasset ift. projekter på Søndervig Landevej og Søndervig Klitvej. Der er flyttet signalmaster og installeret nyt styresystem, som skal være med til at sikre optimal afvikling i krydset. Vejvisningen skal desuden tilpasses omkring hele Søndervig by.

Anlægspulje vejprojekter Søndervig:
Restmidler der søges anvendt til p-plads projektet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at

  • der gives en tillægsbevilling til anlægsbevilling på 2,239 mio. kr. til Kanaliseringsanlæg Søndervig Landevej finansieret af anlægspuljen til projekter i Søndervig
  • budgetterne i tabel 1 på i alt 11,032 mio. kr. flyttes til projektet Etablering af p-pladser Nyhavn og der gives en anlægsbevilling på beløbet med frigivelse rådighedsbeløbet.


Teknik- og Miljøudvalget 25-11-2025
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Økonomiudvalget 02-12-2025
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

8 : Anmodning om igangsættelse af lokalplan til boligformål ved Stationsvej i Tarm

Sagsnr: 25-023902

Sagsfremstilling

Kommunen har modtaget en ansøgning om at etablere et større boligprojekt med plads til ca. 50 boliger ved Stationsvej i Tarm. Udvalget skal tage stilling til, om planlægningen skal igangsættes.


Planområdet ligger centralt nær Tarm Station og omgivet af tæt-lav boliger(rækkehuse).

Området
Området ligger i det centrale Tarm, tæt på Tarm Station og husede indtil 2017 Tarm Stolefabrik. Området ligger ud til Stationsvej, nær jernbanen og er i øvrigt omgivet af boligområder præget af rækkehuse og mindre parcelhuse.

Projektet
Lokalplanen skal skabe mulighed for at etablere 18 rækkehuse i 1½ etage langs Møllevej og Vinkelvej, 20 etageboliger fordelt i en bygning på 2 etager langs Stationsvej og 6 dobbelthuse i 1½ etage placeret på grundens nordlige og sydlige arealer. Bebyggelsen placeres omkring et fælles grønt område og en fælles vej giver adgang til og fra området fra Stationsvej. Se områdets disponering herunder og ansøgning på Bilag 1: Lokalplanansøgning inkl. kortbilag.

Illustrationsplan over områdets disponering.

Planforhold
Projektområdet er omfattet af kommuneplanramme 47er013, der fastsætter områdets anvendelse til erhverv i form af industri med tilhørende administration og lager.
Det ansøgte projekt er således ikke i overensstemmelse med den gældende kommuneplanramme og der skal derfor udarbejdes til tillæg til kommuneplanen, som udlægger området til boligformål.
Dertil vil det ansøgte projekt også kræve udarbejdelse af en lokalplan for området, da området ændrer anvendelse og der er tale om et større anlægsprojekt, som vil være en væsentlig ændring af det bestående miljø. Området er på nuværende tidspunkt udlagt i byzone og skal forblive i byzone.

Miljøvurdering
I forbindelse med planlægningen skal der gennemføres en screening af planforslaget.


Opmærksomhedspunkter

Støj og luft
Grundet områdets nærhed til jernbanen og den ønskede anvendelse til boliger, som betragtes som følsom anvendelse, skal der redegøres for eventuelle støj- og luftgener fra jernbanen og hvorledes skærmende foranstaltninger kan afhjælpe dette i planlægningen.

Klimasikring

Der er registreret højtstående grundvand i projektområdet. Projektet skal derfor tilpasses for at sikre bebyggelsen mod oversvømmelse i forbindelse med større regnhændelser.

Skovbyggelinje
Området grænser mod øst op mod Stationsvej og fredskov langs jernbanen. Fredskoven kaster en skovbyggelinje på 300 m. Der må ikke placeres ny bebyggelse inden for skovbyggelinjen. Det ansøgte kræver derfor en reduktion af eller dispensation fra skovbyggelinjen.

Jordforurening
Da området tidligere har været benyttet til industri, skal der foretages jordbundsundersøgelse og indhentes en § 8 tilladelse i tilknytning til lokalplanens udarbejdelse, så det sikres, at jorden ikke er forurenet før der etableres boliger på arealet.

Kulturarv
Den vestligste halvdel af projektområdet er kortlagt som del af et større kulturarvsareal udgjort af en højderyg der løber på tværs af Tarm og Skjern. Der skal indhentes udtalelse fra Ringkøbing Fjord Museer i tilknytning til planlægningen med henblik på at få frigivet arealerne til projektet.


Administrationens anbefaling
På baggrund af ovennævnte opmærksomhedspunkter anbefaler administrationen, at planlægningen igangsættes under forudsætning af, at:

  • Der kan opnås dispensation fra skovbyggelinjen.
  • Der kan indhentes en § 8 tilladelse i tilknytning til jordundersøgelse, så der kan etableres boliger på grunden.
  • Ringkøbing-Fjord Museer kan frigive arealerne til projektet.
  • Eventuelle støj og luftgener fra jernbanen kortlægges og kan afhjælpes med afskærmende foranstaltninger.
  • Området og bebyggelsen udformes, så det sikres mod oversvømmelse i forbindelse med større regnhændelser.


Den videre proces
Administrationen anbefaler, at der indkaldes ideer og forslag i tilknytning til en foroffentlig høring i 14 dage umiddelbart efter en politiske igangsætning af planlægningen.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planloven.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Med lokalplanen gives mulighed etablere 50 boliger i Tarm bymidte - projektet vil således bidrage til en opfyldelse af byrådets mål om at understøtte bymidterne i hovedcenterbyerne via fortætning af boliger.

Dertil er projektet med til at opfylde Bypolitikkens indsatser om at skabe attraktive fysiske rammer der underbygger stedets karakter og kvaliteter, i det

  • de fælles grønne opholdsarealer placeres hvor der i dag står store flotte træer.
  • bygningstyperne matcher den eksisterende bebyggelse i de nærliggende omgivelser.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender at:

  1. Planlægningen for et område til boligformål ved Stationsvej i Tarm igangsættes for ansøgers regning og risiko, med udgangspunkt i at ovenstående administrative anbefalinger for planlægningen godkendes.
  2. Der indkaldes ideer og forslag i tilknytning til en foroffentlig høring i 14 dage i forlængelse af den politiske igangsætning af planlægningen.


Teknik- og Miljøudvalget 25-11-2025
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Økonomiudvalget 02-12-2025
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

BilagBeslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

9 : Forslag til nyt vandløbsregulativ for vandløb på Holmsland Klit

Sagsnr: 25-004927

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet forslag til nyt vandløbsregulativ for vandløb på Holmsland Klit. Det nye regulativ udarbejdes for at få ensartet administration- og vedligeholdelsesgrundlag for samtlige kommunale vandløb. Det nuværende regulativ er fra 1999.

Regulativet omfatter 46 vandløb med en samlet længde på 29,011 km og fastsætter bestemmelse om vandløbenes skikkelse, vandføringsevne og vedligeholdelse. Endvidere er udarbejdet redegørelse, væsentlighedsvurdering og miljøvurdering.

Det fremgår af vandløbsloven, at loven har til formål at sikre, at vandløbet kan benyttes til afledning af vand navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning.

Vandløbene er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3, men de er uden målsætning i vandområdeplanen. Regulativerne vurderes at være i overensstemmelse med vandløbsloven, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Vandløbsloven, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven.

Økonomi

De kommunale vedligeholdelsesudgifter forbliver uændret. 

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at
regulativet fremlægges i offentlig høring i 8 uger.

Teknik- og Miljøudvalget 25-11-2025
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Økonomiudvalget 02-12-2025
Økonomiudvalget anbefaler indstillingen godkendt.

BilagBeslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

10 : Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til teknisk anlæg, renseanlæg, i Ringkøbing

Sagsnr: 24-009220

Sagsfremstilling

Formålet med dagsordenen er, at Lokalplan nr. 520 og Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2025-2037 vedtages endeligt.

Byrådet besluttede den 16. september 2025 at vedtage forslag til Lokalplan nr. 520 og Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2025-2037. Planforslag, kommuneplantillæg og miljørapporten, der er vedlagt i bilag 1, har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 29. september 2025 til og med den 24. november 2025.

Formålet med planlægningen er at give mulighed for, at Ringkøbing-Skjern Forsyning kan modernisere og fremtidssikre Ringkøbing Renseanlæg.
Planområdet omfatter det eksisterende renseanlæg ved Smed Sørensens Vej i Ringkøbing, som fremover skal modtage spildevand fra Spjald, Grønbjerg, Tim og Stadil. Det nuværende anlæg er slidt og skal moderniseres, herunder skal der ske en optimering af renseprocesser og et forsinkelsesbassin skal renoveres. 

Billede viser planområdets afgrænsning samt oversigt over delområder.

 

Input fra offentlig høring

Der er i offentlighedsfasen modtaget høringssvar fra Ribe Stift og Brand og Redning, hvor de begge skriver, at de ikke har bemærkninger til materialet. Derudover er der indkommet en enkel bemærkning yderligere. Denne bemærkninger er en forespørgsel om revurdering og om muligt en nedklassificering af renseanlæggets miljøklasse. Administrationen vurderer dog, at der ikke foreligger grundlag for en nedklassificering. Se eventuelt bilag 5 for begrundelse. Dermed vurderer administrationen, at der ikke er anledning til at ændrer i planerne på baggrund af høringen.

Miljøvurdering

Der er gennemført en miljøvurdering af planforslaget. Planforslagets påvirkning på miljøemnerne klimatiske faktorer (klimatilpasning) og landskabet er vurderet. Derudover rummer miljøvurderingen en redegørelse vedrørende naturforhold, herunder vandrammedirektivet og luftforurening.

I miljøscreeningen er det vurderet, at den ændrede planlægning ikke at vil give anledning til væsentlige miljøpåvirkninger af luft (lugt). Der er taget udgangspunkt i eksisterende viden om anlægget fra Miljøstyrelsen. Ringkøbing-Skjern Forsyning oplyser, at de ønsker at nedlægge biogasdelen af renseanlægget, som i dag er den del af renseanlægget, der bidrager mest til lugt. Derfor giver det nye plangrundlag ikke mulighed for at etablere en ny biogasfunktion til anlægget. Når Ringkøbing-Skjern Forsyning søger byggetilladelse til et nyt anlæg, vil der som minimum skulle ske en screening af projektet og i den forbindelse vil der skulle redegøres nærmere for, at eksisterende lugtgrænsekrav (jf. miljøbeskyttelsesloven) kan overholdes også efter ombygningen.

I forhold til vandrammedirektivet og beskyttelsen af vandmiljøet, så vil en realisering af plangrundlaget ikke forhindre målopfyldelse, da der i forbindelse med planlægningen ikke sker ændringer i den gældende udledningstilladelse. En udbygning af renseanlægget efter det nye plangrundlag vil ikke i sig selv ændre på behovet for ændringer i udledningstilladelsen. Konklusionen af miljøvurderingen er, at en realisering af plangrundlaget ikke vurderes at medføre væsentlige miljøpåvirkninger. Derfor er der ej heller behov for afværgeforanstaltninger. Ringkøbing-Skjern Forsyning vil senere, når der er mere konkret viden om ombygningsprojektet indsende en projektansøgning til kommunen. Ombygningen af renseanlægget (og eventuel ændring af udledningstilladelsen) er omfattet af lov om miljøvurdering, og vil derfor som minimum skulle miljøscreenes. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Realiseringen af plangrundlaget vil understøtte gennemførelsen af Spildevandsplanen ved at muliggøre nedlæggelsen af flere mindre spildevandsanlæg, samtidig med at det eksisterende anlæg moderniseres og renseprocesserne optimeres.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

  • Forslaget til Lokalplan nr. 520 og Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2025-2037 for et område til teknisk anlæg, herunder renseanlæg, i Ringkøbing inklusiv den tilhørende miljørapport vedtages endeligt.


Teknik- og Miljøudvalget 16-12-2025
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Økonomi- og Koordinationsudvalget 12-01-2026
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

BilagBeslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

11 : Frigivelse af anlægspuljen 2026, Kultur- og Fritidsudvalg

Sagsnr: 25-026002

Sagsfremstilling

Formålet med denne dagsorden er at frigive det afsatte anlægsbudget for 2026 på anlægspuljen til idrætshaller m.fl., hvor der i 2026 er afsat 3,740 mio. kr.

Puljen søges frigivet med henblik på udvalgets prioritering af indkomne projektansøgninger fra idrætshaller, foreninger mv. Prioriteringen sker ud fra de godkendte principper for tilskud fra anlægspuljen, og forventes behandlet på mødet i marts måned 2026.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at der bevilges og frigives 3,740 mio. kr. på anlægspuljen til idrætshaller mv., finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.



Kultur- og Fritidsudvalget 11-12-2025
Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler administrations indstilling godkendt.

Fraværende: Jesper Lærke, Pia Vestergaard.

Økonomi- og Koordinationsudvalget 12-01-2026
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

12 : Anmodning om frigivelse af anlægsmidler 2026 for Social- og Sundhedsudvalget

Sagsnr: 19-021072

Sagsfremstilling

Til budget 2026-2029 blev der afsat rådighedsbeløb til 13 anlægssager på Social- og Sundhedsudvalgets område svarende til et anlægsbudget på 6,5 mio kr. ekskl. moms, som igangsættes i 2026. Administrationen ønsker at få frigivet anlægsbevilling til anlægsprojekterne.

Projekter under Sundhed og Omsorg

Velfærdsteknologi - Hjemmeplejen
Til budget 2025 blev der søgt om anlægsmidler til velfærdsteknologi.

I Sundhed og Omsorg arbejdes der målrettet med at imødekomme et velfærdsgab, hvor antallet af ældre stiger, mens arbejdsstyrken er faldende.

Sundhed og Omsorg står allerede med rekrutteringsudfordringer af plejepersonale med de rette kompetencer til at løse kerneopgaven, hvorfor der er brug for hurtigere implementeringsprocesser af teknologier, der kan afhjælpe velfærdsgabet.

Sundhed og Omsorg søger derfor løbende anlægsmidler på 1 mio. kr.

Til budget 2026 er der afsat 1.000.000 kr. ekskl. moms til velfærdsteknologi.

Udskiftning af gulvlifte til free-standlifte - Hjælpemiddeldepotet
Til budget 2024 blev der søgt om anlægsmidler til indkøb af 40 free-standlifte over en 3-årig periode på i alt 855.000 kr.

Formålet med at udfase gulvlifte er at forebygge akutte arbejdsulykker og nedslidning på længere sigt for ansatte, tilbyde mere forflytningsvenlige og smarte arbejdsgange ved hjælp af nyt velfærdsteknologi og tilbyde en mere sikker forflytningsmetode for borgerne.

Til budget 2026 er der afsat 215.000 kr. ekskl. moms til indkøb af free-standlifte.

Nødkald og elektroniske låse - Hjemmeplejen
Borgere, der har behov for akut hjælp og ikke selv kan åbne døren, visiteres til nødkald og elektronisk dørlås – typisk personer med alvorlige hjerte- eller lungelidelser eller høj faldrisiko. Nødkaldet bæres som armbånd eller halskæde og er forbundet til et kommunikationssystem til hjemmeplejen, mens den elektroniske lås giver adgang uden fysiske nøgler.

Der er installeret ca. 1.050 nødkald og låse, og behovet stiger i takt med flere ældre og sårbare borgere samt udskiftning af udstyr. Midlerne dækker det årlige indkøb og behov for diverse hardware og andet i nødkaldssystemet.

Til budget 2026 er der afsat 239.000 kr.  ekskl. moms til indkøb af nødkald og elektroniske låse mm.

Digitalskærmsystem til planlægning - aflastningsenheden
Projektet skal indføre digitale oversigtsskærme på Akutaflastning Fjordparken og Kompleksaflastning Bøgelund. Skærmene giver medarbejdere et samlet digitalt overblik over indlagte borgere og integreres med omsorgssystemet Nexus.

Løsningen erstatter fysiske tavler, sikrer GDPR-overholdelse og effektiviserer arbejdsgange ved indskrivelse, forløbsbeskrivelse og udskrivelse. De grafiske visninger understøtter tværfagligt samarbejde, faglige metoder og bedre planlægning.

Selvom den økonomiske gevinst er begrænset, forventes løsningen at øge effektiviteten og frigøre tid til borgernær pleje.

Til budget 2026 er der afsat 108.000 kr. ekskl. moms til digitalskærmsystem.

Tablets til udlån til borgere - Hjemmeplejen
Der søges midler til indkøb af 100 tablets til borgere i forbindelse med etablering af E-team, som skal understøtte skærmbesøg og medicinteknologier. 

Tiltaget forventes at øge borgernes frihed og selvhjulpenhed, frigøre tid til kerneopgaver, forbedre arbejdsmiljøet og ressourceudnyttelse samt reducere behovet for hjemmebesøg. 

Effekten af brugen af teknologierne evalueres i 2029 som led i E-teamets opfølgningsarbejde.

Til budget 2026 er der afsat 200.000 kr. ekskl. moms til indkøb af tablets.

Demensvenlig indretning - Bakkely
De seneste år har brandmyndighederne gentagne gange fjernet møbler fra gangene på Plejehjemmet Bakkely og på kommunens øvrige ældrecentre. Det afstedkommer tomme gange, hvor beboere med demens vandrer frem og tilbage, hvilket kan føre til uhensigtsmæssig adfærd.

Bakkely har et ønske om mere demensvenlig indretning og projektet skal også være med til at udvikle en faglig løsning, som kan implementeres på andre af kommunens ældrecentre. Dette flugter med kommunens Demensstrategi 2022-2025. Projektet består af fem blokke: farver og billeder på vægge, demensvenlige hoveddøre og wayfinding, godkendte møbler, nye gulve og tilpassede fællesmåltider.

Tiltaget bygger på principperne i Helende Arkitektur og erfaringer med sansestimuli fra naturen, med det formål at reducere stress og uhensigtsmæssig adfærd hos beboere. Budgettet fordeles mellem Bakkelys Boligforening og servicearealet.

Den faglige effekt forventes at øge trivsel og tryghed,  mens den økonomiske gevinst er begrænset.

Til budget 2026 er der afsat 343.000 kr. ekskl. moms til demensvenlig indretning.

Digital koststyringsprogram - Åkanden
Det nuværende koststyringsprogram på køkkenet Åkanden er forældet og understøttes ikke længere. Programmet i dag anvendes til kostplanlægning, næringsberegning, etikettering, kørelister og økonomisk afregning.

Et nyt system vil sikre overholdelse af fødevarerelaterede krav, kvalitetsstandarder og digitaliseringsstrategier.

Tiltaget harmonerer med kommunens politikker om digital omstilling, styrket borgerinddragelse og effektiv ressourceanvendelse.

Til budget 2026 er der afsat 335.000 kr. ekskl. moms til nyt digitalt koststyringsprogram.

Udskiftning af inventar - Aktivitetsområdet
På aktivitetsområdet i Sundhed og Omsorg benytter 1.900 borgere faciliteterne, hvilket har medført slid på inventaret. For at opretholde kvalitet og sikkerhed ansøges der om midler til udskiftning af udstyr, som ikke længere kan repareres, samt til indkøb af nyt inventar, der kan forbedre brugeroplevelsen og tiltrække flere deltagere.

Til budget 2026 er der afsat 444.000 kr. ekskl. moms til udskiftning af inventar. 

Udskiftning af sygeplejetasker og klinisk måleudstyr - Hjemmeplejen og Akutfunktion samt plejeboligområdet
Sundhed og Omsorg indførte i 2017 TOBS-screening (Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom) som redskab til at opdage sygdom tidligt. De sygeplejetasker og måleudstyr, der blev anskaffet dengang, er nu slidte og forældede og skal udskiftes for at leve op til nutidige kvalitetsstandarder og krav.

Der ansøges derfor om udskiftning af sygeplejetasker inkl. klinisk måleudstyr og pulsoximetri til Hjemmepleje og Akutfunktion samt plejeboligområdet.

Bevillingen skal sikre ensartet og korrekt brug af kliniske retningslinjer, tidlig sygdomsopspring, højere patientsikkerhed og overholdelse af kravene i det udvidede lægefaglige 72-timers behandlingsansvar.

Til budget 2026 er der afsat 413.000 kr. ekskl. moms til udskiftning af sygeplejetakser og klinisk måleudstyr.

Tabel over projekter i Sundhed og Omsorg

 

Projekter under Handicap og Psykiatri

Elbiler til Bostøtten
Handicap og Psykiatris nye serviceniveaubeskrivelser sætter sammen med det politiske strateginotat retning om, at flest mulige borgere skal blive i eget hjem. Det forventes derfor fremover at give ændringer på bostøtteområdet i form af flere og mere komplekse borgere i fremtiden. Derfor er der søgt om el-biler til at håndtere en del af den daglige drift i den udekørende bostøtte. Medarbejdere forventes at være ude til opgaver på samme tid, hvilket øger behovet for flere køretøjer til rådighed på samme tid.

Land, By og Kultur har en pulje til ladestandere, hvor Handicap og Psykiatri vil søge om at komme i betragtning til. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, er der behov for ladestandere vurderet til 41.000 kr. pr. stk. Beløbet afleveres til kassen, hvis den nuværende pulje kan dække omkostningerne

Til budget 2026 er der afsat 1.008.000 kr. eksk. moms til nye biler til bostøtten og etablering af ladestander.

Pulje til digital transformation
Handicap og Psykiatri har i længere tid arbejdet målrettet med at få mere digitalisering og velfærdsteknologi implementeret i fagområdet. F.eks. er virtuel bostøtte en mulighed, og der er udarbejdet robotter til at løse nogle administrative sagsgange. Senest er der lavet en strategi for digital transformation, som handler om, at vi ønsker en kultur, hvor det er en naturlig del, at medarbejderne tænker, hvor kan det give mening, at få digitaliseret en arbejdsgang eller anvendt en velfærdsteknologi.

Dette dels med det formål, at medarbejderen får frigjort tid til kerneopgaven, men også for at borgerne bliver så selvhjulpne som muligt og dermed få behov for mindre hjælp eller helt klare sig selv. Hvilket er i tråd med de 7 politiske pejlemærker for fagområdet.

Teknologierne udvikler sig så hurtigt, hvorfor der ikke søges om konkrete teknologier i denne sag og samtidig heller ikke ønsker årligt at komme med anlægsønsker.  

Handicap og Psykiatri søger om løbende anlægsmidler på 1 mio. kr. årligt. De afledte driftsudgifter, som teknologierne måtte medføre vil fagområdet selv håndtere.

Til budget 2026 er der afsat 1.000.000 kr. ekskl. moms til køb af nye teknologier.

Bus til Holmehusene
På Holmehusene bor borgere med erhvervet hjerneskade. Nogle af borgerne benytter kørestol. Holmehusene har været under skærpet tilsyn fra Socialtilsynet og et af kritikpunkterne fra tilsynet er, at der er for få aktiviteter for borgerne udenfor tilbuddet. For at sikre, at borgerne kan deltage i aktiviteter uden for botilbuddet, er der behov for en bus med lift, der kan transportere dem på en tryg og fleksibel måde.

Til budget 2026 er der afsat 600.000 kr. ekskl. moms til køb af ny bus til Holmehusene.

Foldevæg, terrassedøre og ventilation på Bakkehuset
Der ønskes etableret en mobilvæg i multisalen, så denne kan opdeles i to lokaler. Foldevæggen skal overholde gældende lyd- og brandkrav. Ændringen vil kræve brandrådgivning og etableringen af to nye terrassedøre.

Branddøre til fælleskøkkener i afdelingerne 1-3 ønskes at holdes i en åben position. Dette vil kræve dørpumpe og ABDL. Da branddørene ellers skal holdes lukkede.

Der ønskes yderligere terrassedøre til de to store atriumgårde, der i dag kun har én adgangsvej fra fællesgang.

Der er tre kontorlokaler samt en vagtstue som kun har naturlig ventilation gennem vindue eller terrassedør. Der ønskes etablering af mekanisk ventilation via Airmaster.

Til budget 2026 er der afsat 600.000 kr. ekskl. moms til etablering af foldevæg, terrassedøre og ventilation på Bakkehuset.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Der er afsat et samlet rådighedsbeløb til anlægsprojekterne på i alt 6.505.000 kr. ekskl. moms.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet

  • at der meddeles og frigives anlægsbevillinger på i alt 6.505.000 kr. til ovenstående projekter, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.


Social- og Sundhedsudvalget 10-12-2025
Social- og Sundhedsudvalget anbefaler, at administrationens indstillinger godkendes. 

Økonomi- og Koordinationsudvalget 12-01-2026
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

13 : Anmodning om tillægsbevilling fra Kræftplan V til Sundhed og Omsorg

Sagsnr: 25-025590

Sagsfremstilling

Ringkøbing-Skjern Kommune har i 2025 fået tildelt midler via bloktilskuddet til Kræftplan V. Midlerne skal anvendes til at styrke den palliative indsats og tilbyde vederlagsfri medicin til nikotinafvænning. For at kunne anvende midlerne kræves politisk godkendelse af tillægsbevilling finansieret af kassen.

Midler til styrkelse af den basale palliation i kommunerne, herunder en styrkelse af den almene sygeplejes palliative indsatser
Med kræftplan V vil regeringen sikre at de basale palliative indsatser løftes, i såvel region som kommuner, og at der sikres en tryg, omsorgsfuld og værdig sidste tid for mennesker med livstruende sygdomme.

Konkret har regeringen afsat midler til systematisk borgerinddragelse ifm. opfølgende indsatser i det nære sundhedsvæsen og til at løfte kapacitet og kompetencer i den basale palliative indsats, så borgerne i højere grad får mulighed for at leve den sidste tid i eget hjem, hvis det er deres ønske.

Med ”Udmøntningsaftalen om Kræftplan V (2025)” mellem regeringen, Danske Regioner og KL (juni 2025) er der afsat 73 mio. kr. i 2025 til initiativet.

Ringkøbing-Skjern Kommunes andel af bloktilskuddet i 2025 er 685.000 kr.

Derfor anmodes om, at beløbet for 2025 afsættes på plejeboligområdet og hjemmepleje/hjemmesygeplejen, til fordeling mellem enhederne. Midlerne skal styrke den palliative indsats. Palliationsområdet i Sundhed og Omsorg er organiseret med uddannede palliationssygeplejersker og fysioterapeuter i og tilknyttet alle enheder. Disse fagpersoner skal være med til at sikre kompetencerne i den basale palliation.

Midler til vederlagsfri medicin i forbindelse med tilbud om nikotinafvænning i 2025
Med Kræftplan V vil regeringen understøtte, at kræftpatienter - og borgere i risiko for at få kræft – kan komme i gang med nikotinafvænning, hvis de ønsker det. Derfor har regeringen afsat 21 mio. kr. i alt i perioden 2025-2027 til, at kommunerne kan udlevere vederlagsfri medicin til nikotinafvænning til kræftpatienter og borgere, som anvender tobaks- og/eller nikotinprodukter.

Med ”Udmøntningsaftalen om Kræftplan V (2025)” mellem regeringen, Danske Regioner og KL (juni 2025) er der afsat 10 mio. kr. i 2025 til initiativet. Ringkøbing-Skjern Kommunes andel af bloktilskuddet i 2025 er 94.000 kr.

Ifølge udmøntningsaftalen for 2025 er parterne enige om at indgå en politisk aftale i efteråret 2025 om udmøntningen af midlerne for henholdsvis 2026 og 2027.

Tilbuddet er iværksat i Sundhedscenter Vest i 2025.

Udgiften til vederlagsfri medicin til nikotinafvænning vil i år og frem til og med 2027 belaste afdelingen for Sundhedsfremme og Forebyggelse. Derfor anmodes om, at beløbet for 2025 tilføres Sundhedsfremme og Forebyggelse, som har udgifterne til nikotinafvænning. Når kommunens beløb for 2026 og 2027 kendes fremsendes en ny sag om tillægsbevilling.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Sundhedsloven.

Økonomi

Kræftplan V indebærer en national politisk prioritering af kræftområdet fra 2025 og frem. Regeringen, KL og Danske Regioner har aftalt en samlet økonomisk ramme, som udmøntes til konkrete initiativer. Midlerne gives som bloktilskud, hvilket betyder, at både regioner og kommuner får tilført økonomi uden særskilt ansøgningsproces, men med forventning om lokal implementering i tråd med planens intentioner.

For kommunerne er der i 2025 med midtvejsreguleringen afsat midler til flere initiativer, særligt inden for forebyggelse, palliation og støtteindsatser målrettet borgere med kræft eller i risiko for kræft. Beløbet for 2026 og frem er endnu ikke meldt ud til kommunerne. 

Samlet økonomisk oversigt, for initiativerne til Sundhed og Omsorg.

 

Midlerne er i forbindelse med midtvejsregulering af budget 2025 tilgået kommunekassen.

Når de endelige beløb for 2026 og 2027 kendes fremlægges bevillingssag for den fremtidige udmøntning.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Midlerne fra Kræftplan V vil kunne styrke de basale palliative indsatser til beboere og borgere med livstruende sygdomme, på plejehjem og i eget hjem, samt understøtte Sundhedscenter Vest i deres indsatser for borgere med behov for nikotinafvænning.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at der tillægsbevilges 779.000 kr. i 2025 til Social- og Sundhedsudvalget til implementering af Kræftplan V. Bevillingen fordeles jf. sagsfremstillingen og finansieres af kassebeholdningen med henvisning til at beløbet er tilgået kommunen med midtvejsreguleringen.



Social- og Sundhedsudvalget 10-12-2025
Social- og Sundhedsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Økonomi- og Koordinationsudvalget 12-01-2026
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

BilagBeslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

14 : Frigivelse af rådighedsbeløb vedrørende helhedsplan for dagtilbuddet og skolen i Vorgod-Barde

Sagsnr: 24-007238

Sagsfremstilling

Børne- og Familieudvalget besluttede den 8. oktober at godkende forslaget om at opføre én samlet udvidelse i Vorgod-Barde helhed (sagsnr: 24-007238) til gavn for både børnehave og skole frem for de tidligere foreslåede udvidelser ved både børnehave og skole. Ejendomscenteret ønsker at arbejde videre med et færdigt dispositionsforslag på den baggrund, som danner grundlag for det efterfølgende arbejde med udbudsbeskrivelser. I den forbindelse søges der om frigivelse af midler til det videre arbejde.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi, bemærker at der afsat 13,4 mio. kr. til udvidelsen af Vorgod-Barde Helhed, fordelt med 6,2 mio. kr. til dagtilbuddet og 7,2 mio. kr. til Skolen.

Der blev i forbindelse med budgetgodkendelsen i 2024 frigivet 0,311 mio. kr. til projektet på dagtilbuddet og 0,361 mio. kr. til projektet på skolen. Dette var til afregning af administrationsgebyret til ejendomscenteret.

Der er således et rådighedsbeløb på 5,9 mio. kr. til dagtilbuddet og 6,8 mio. kr. til skolen.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, 

  1. at der frigives en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til rådgiverydelser til projektet på Vorgod-Barde Skole finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på 6,8 mio. kr. til Vorgod-Barde Skole.


Børne- og Familieudvalget 10-12-2025
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt. 

Økonomi- og Koordinationsudvalget 12-01-2026
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

15 : Frigivelse af rådighedsbeløb vedrørende anlægsprojekterne for skolerne i Skjern og Tarm

Sagsnr: 22-027389

Sagsfremstilling

Aftalen om totalrådgivning for projektet med ombygning af Tarm Skole med henblik på samling af eleverne på afd. Vardevej har været i EU-udbud. Det blev vundet af et rådgivningsteam med Arkitektfirmaet Frost Larsen i spidsen. Rådgivningsteamet følger processen fra dispositionsforslag til færdigt projekt.

På skolen er gennemført arbejder, der skal lette overgangen fra at være skole på to matrikler til at blive samlet på én samt at klargøre til hovedgrebet med renovering af bygninger. Derfor er der gennemført tiltag på udearealer, herunder

  • bedre forhold omkring cykelparkering mod ankomsten fra syd
  • nedrivning af nordfløjen for udvidelse af udearealer og åbning af skolegården
  • projektering af nyt materielhus, som opføres, hvor nordfløjen lå. Bygningen kommer også til at omfatte SFO-skur, cykelværksted og overdækket undervisningsareal til Natur og Teknologi, som derfor ikke får et fast lokale indendørs.

Nedrivning af nordfløjen var en nødvendig forudsætning for at komme videre med det samlede projekt, ikke mindst opgraderingen af udearealer. Det blev udført som en selektiv nedrivning, som nye lovkrav om nedrivning dikterer. Den selektive nedrivning blev dyrere end forventet, til gengæld genanvendes materialerne (spær, mursten mv.) fra nedrivning til opførelse af det nye materielhus. Delprojektet med nedrivning og genbrug af materialer er et pilotprojekt for Ejendomscenteret, som giver erfaringspriser og vigtig viden om genanvendelsespotentialer i bygningsmassen.

Der søges om en anlægsbevilling på 4 mio. kr. til projektet på Tarm Skole, Vardevej, til totalrådgiverydelser og færdiggørelse af materiale -/Natur og Teknologi-hus.

På Skjernåskolen er Ejendomscenteret og personalegruppen i samarbejde med en ekstern rådgiver med viden inden for specialområdet i gang med en revision af helhedsplanen for Skjernåskolen, og specialbørnehaven, da det er politisk besluttet at samle disse med STU på afd. Lønborgvej i Tarm. Processen har fået arbejdstitlen ”Frem mod Lønborgvej” og involverer skiftevist den samlede medarbejderflok og en udpeget arbejdsgruppe, hvilket har affødt meget givende drøftelser.

Der søges om en anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. til projektet Skjernåskolen og STU, til forundersøgelser og rådgivning.

Dertil arbejdes videre med tekniske forundersøgelser af hhv. afd. Lønborgvej i Tarm og afd. Klostervej i Skjern.

Der søges om en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til projektet Skjern Folkeskole, Klostervej, til forundersøgelser og rådgivning.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi bemærker at der til det samlede projekt omkring skolerne i Skjern, Tarm og Skjernåskolen er en afsat budgetramme på 155 mio. kr. hertil kommer de 12,9 mio. kr. der i forbindelse med budgetgodkendelsen, blev afsat til etablering af STU-huset på Lønborgvej i forbindelse med Skjernåskolens flytning til samme adresse.

I 2025 er der et ledigt rådighedsbeløb på 13,9 mio. kr. på den samlede ramme.

I maj 2022 er bevilget 0,8 mio. kr. til rådgivning og forundersøgelser og i 2023 er der bevilget 5,2 mio. kr. til forberedelsen af samlingen af Tarm Skoles elever på Vardevej.

Til projektet vedr. Skjernåskolen og STU er der i 2025 afholdt udgifter på 0,6 mio. kr. inkl. 0,5 mio. kr. i administrationsgebyr til ejendomscenteret.

Effektvurdering

Se sagsfremstillingen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet at,

  1. Der gives en anlægsbevilling på 4 mio. kr. til totalrådgiverydelser og færdiggørelse af materiale -/Natur og Teknologi-hus på afd. Vardevej, Tarm, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb afsat til Skolen i Skjern, Tarm og Skjernåskolen.
  2. Der gives en anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. til rådgiverydelser og tekniske undersøgelser på projektet Skjernåskolen og STU, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb afsat til Skolen i Skjern, Tarm og Skjernåskolen.
  3. Der gives en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til tekniske undersøgelser på Skjern Folkeskole, afdeling Klostervej, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb afsat til Skolen i Skjern, Tarm og Skjernåskolen.


Børne- og Familieudvalget 10-12-2025
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Økonomi- og Koordinationsudvalget 12-01-2026

Casper Jensen rejste spørgsmål om egen habilitet. Udvalget besluttede, at han ikke var inhabil, hvorfor han deltog i sagens behandling.

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Søren Møller Christensen ønskede, at der laves en yderligere pædagog-faglig vurdering af konsekvenserne af samling af STU sammen med Skjern Å-skolen på Lønborgvej.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Casper Jensen rejste spørgsmålet om egen habilitet. Byrådet besluttede, at han ikke var inhabil, hvorfor han deltog i sagens behandling.

Administrationens indstilling godkendt.

Liberal Alliance ønskede, at der laves en yderligere pædagog-faglig vurdering af samling af STU sammen med Skjern Å-skolen på Lønborgvej.

Fraværende
  • Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

16 : Tillægsbevilling til anlægsbevilling Ringkøbing Svømmehal

Sagsnr: 24-004094

Sagsfremstilling

Sagen fremlægges med henblik på dels at der gives en tillægsbevilling til forventede merudgifter på 1,5 mio. kr. i forbindelse med anlægsprojektet (herunder vandbehandlingsanlæg) og dels at der gives en formel udgiftsbevilling på 3 mio. kr. i forhold til modtaget erstatning på 3 mio. kr.

Byrådet har tidligere afsat i alt 16,5 mio. kr. til renovering af Ringkøbing Svømmehal inkl. tidligere omkostninger til syn- og skøn jf. tabel 1.

Tabel 1:

Projektet er tæt på at være afsluttet og det endelige anlægsregnskab forventes at blive 18 mio. kr. Der er derfor behov for en tillægsbevilling på 1,5 mio. kr. Se tabel 2

Tabel 2:

 

Den forventede merudgift på i alt 1,5 mio. kr. skyldes blandt andet beslutning om yderligere renovering af vandbehandlingsanlægget for at sikre en fremtidig stabil drift. Vandbehandlingsanlægget er ligesom ventilationsanlægget en del af Ejendomscentrets driftsområde. Merudgiften på de 0,7 mio. kr. forslås finansieret af mindreforbruget på projekt vedrørende ombygning af administrationsbygningen i Skjern, hvor der forventes en restbeløb på 1,9 mio. kr. 

Der forventes ekstra udgifter til rådgiver herunder brandrådgivning, ekstra opretning og ny rende ved varmtvandsbassin samt ekstra el-arbejde ved omklædning og sauna for 0,8 mio. kr. Merudgifterne foreslås finansieret af KFU's anlægspulje, hvor der er et ikke disponeret beløb på 1 mio. kr.

Der bemærkes, at der har været en løbende politisk orientering om projektets fremdrift og økonomi.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Kommunalfuldmagtsreglerne.

Økonomi

Viden & Strategi, Økonomi bemærker, at erstatningen på de 3 mio. kr. indgår som en del af finansieringen af det samlede projekt. De 3 mio. kr. skulle dække omkostningerne i forbindelse med syn- og skøn på 1,8 mio. kr. og resten på 1,2 mio. kr. til selve renoveringsprojektet.

I forbindelse med Byrådets sag den 17. september 2024 blev der formelt set ikke givet en udgiftsbevilling på 3 mio. kr., hvilket søges nu. Erstatningen tilgik således kassebeholdningen i 2024.

Effektvurdering

Renoveringen sikrer, at Ringkøbing Svømmehal opfylder bygningsreglementets tekniske og sikkerhedsmæssige krav. Bygningen bevares som en væsentlig idrætsfacilitet for kommunens borgere og foreningsliv og bidrager til at fremme folkesundhed og fysisk aktivitet.

Projektet understøtter de politiske målsætninger for 2023-2026, hvor kultur- og fritidslivet skal bidrage til borgernes trivsel og mentale sundhed gennem adgang til aktive fællesskaber.

Renoveringen vurderes at have en positiv effekt for det lokale foreningsliv, skoleidræt og svømmeundervisning samt for kommunens samlede idrætsinfrastruktur.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at

  • der gives en tillægsbevilling til anlægsbevillingen på i alt 1,5 mio. kr., finansieret med 0,7 mio. kr. fra "ombygning af administrationsbygningen i Skjern" og 0,8 mio. kr. fra Kultur- og Fritidsudvalgets anlægspulje
  • der gives en bevilling på 3 mio. kr. finansieret af kassebeholdningen, idet den modtagne erstatning på 3 mio. kr. tidligere er tilgået kassebeholdningen.


Kultur- og Fritidsudvalget 13-11-2025
Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler administrations indstilling godkendt.

Fraværende: Jesper Lærke.

Økonomiudvalget 16-12-2025
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

17 : Anvendelse af anlægsmidler på Ringkøbing Bibliotek

Sagsnr: 25-023632

Sagsfremstilling

Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne har over de seneste år arbejdet med at gøre bibliotekerne mere moderne og fremtidsorienteret. Bibliotekerne spiller en central rolle som et kulturelt og neutralt socialt samlingspunkt i kommunen. Bibliotekerne har derfor en opmærksomhed på, at en opdatering af faciliteterne vil sikre en mere tidssvarende indretning, der understøtter læring, (interesse)fællesskab og aktiviteter for mennesker.

Biblioteket har gennemført en brugerundersøgelse i starten af 2025. Resultaterne heraf viser en generel tilfredshed med biblioteket, men også en tydelig efterspørgsel på mere indbydende og multifunktionelle rum, hvor den særlige atmosfære som findes på biblioteket bevares. Særligt de unge og studerende efterlyser bedre studiepladser og mødefaciliteter, mens børnefamilier ønsker mere plads til interaktive og kreative aktiviteter. Herudover efterspørger de lidt større børn omring 10-årsalderen bedre rammer for fordybelse og fællesskabende aktiviteter for dem og deres venner. Desuden er der en generel interesse for en bedre udnyttelse af bibliotekets attraktive placering og enestående udsigt.

Bibliotekerne havde et budgetforslag til budget 2026 om dels en renovering af Ringkøbing Biblioteks lokaler og og en ændring af inventar for at imødekomme udviklingstendenserne på biblioteksområdet. Budgetforslaget blev ikke prioriteret ved budget 2026. En opgørelse af allerede igangsatte anlægsinitiativer på biblioteksområdet viser nu et mindreforbrug, som Ringkøbing Bibliotek ansøger Byrådet om at overflytte til en opstart på udviklingen af Ringkøbing Biblioteks udlånsområde. 

Byrådet har på sine møder den 14. december 2023 og 12. december 2024 frigivet anlægsmidler til hhv. Nyindretning af Skjern Børnebibliotek og udeområdet ved Skjern Børnebibliotek samt anlægstilskud til planlægningen af nyindretning af Ringkøbing Bibliotek. 

 

Anlæg Kultur og Fritid (1.000 kr.)Budgetår Budget Forbrug Rest 
 Nyindretning af Skjern Børnebibliotek 2024 750 469 281
 Udeområde Skjern Børnebibliotek 2024 400 334 66
 Nyindretning af Ringkøbing Bibliotek 2025 400 160 240
 I alt   1.550 963 587

 

Bibliotekerne vil med en overflytning af mindreforbruget på anlægsbudgetterne på samlet 0,587 mio. kr. kunne igangsætte indretning og indkøb af inventar, som giver de besøgende bedre faciliteter til børnene og bedre muligheder for at sidde og arbejde samt en bedre mulighed for ophold på Ringkøbing Bibliotek. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomi

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ved en overflytning af ikke-forbrugte anlægsmidler kan biblioteket påbegynde den planlagte indretning af børnebiblioteksområdet som ellers vil indgå i den samlede renoveringsplan. Der vil være tale om en ny børnebibliotekszone, der kan indgå og genbruges i den samlede renoveringsplan. 

Brugeroplevelsen for de unge og voksne brugere vil desuden forbedres ved indkøb af inventar til studiepladser og ophold på biblioteket.  

Indstilling

Administrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at der bevilges og frigives 0,587 mio. kr. til indretning af Ringkøbing Bibliotek finansieret af mindre forbruget på bibliotekets anlægsprojekter jf. sagsfremstillingen.   



Kultur- og Fritidsudvalget 13-11-2025
Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende: Jesper Lærke.

Økonomiudvalget 16-12-2025
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

18 : Godkendelse af dimensioneringsplan Brand & Redning MidtVest

Sagsnr: 25-012091

Sagsfremstilling

Den risikobaserede dimensionering sendes til interessentkommunerne til godkendelse.

Oplæg til revideret risikobaseret dimensionering 2026-2030 er fremlagt og behandlet på
kommisionsmøde og planen har været fremsendt til udtalelse i Beredskabsstyrelsen.

Beredskabsstyrelsen skal vurdere, hvorvidt det kommunale redningsberedskab kan yde en forsvarlig indsats, jf. beredskabslovens § 12, stk. 1, og skal navnlig påse, at der i planforslaget er sikret overensstemmelse mellem områdets risikoprofil og redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel.

Som det fremgår af medsendte udtalelse, finder Beredskabsstyrelsen, at Brand & Redning MidtVest med den planlagte dimensionering vil kunne iværksætte og gennemføre en forsvarlig indsats ved de dagligt forekommende hændelser. For så vidt angår planlægning for større og ekstraordinære hændelser, er det Beredskabsstyrelsens vurdering, at planudkastet ligeledes viser, at dimensioneringen og planlægningen imødekommer håndteringen af sådanne hændelser.

Beredskabsstyrelsen har i øvrigt følgende bemærkninger til planudkastet:

  1. Beredskabsstyrelsen anbefaler, at der i planudkastet anvendes ordet 'ansvarsområde' i stedet for 'dækningsområde'. Ansvarsområdet er det geografiske område, som omfatter de kommuner, der indgår i Brand & Redning MidtVest. betegnelsen 'dækningsområde' nu anvendes om det geografiske område, som Beredskabsstyrelsens centre hver især som udgangspunkt dækker.
  2. Beredskabsstyrelsen finder, at planudkastet rummer en velbeskrevet risikoprofil med kvalificerede og uddybende beskrivelser af de beredskabsmæssige udfordringer.
  3. Beredskabsstyrelsen anbefaler, at Brand & Redning MidtVest fastsætter det fremtidige serviceniveau med konkrete og realiserbare mål. Brand & Redning MidtVest skal fastsætte krav til førsteudrykningens responstider til redningsberedskabets forskellige geografiske områder, der viser, hvornår borgere og virksomheder kan forvente, at Brand & Redning MidtVest ankommer til skadestedet. Beredskabsstyrelsen anbefaler, at Brand & Redning MidtVest
    supplerer kortet på side 55 med GIS-kort, der enkeltvis illustrerer det fastlagte serviceniveau for de enkelte udrykningsområder. I planudkastet angives mål for andelen af udrykninger med responstider inden for hhv. 10, 15 og 20 minutter i 90% af tilfældene. Dog rummer denne metode ikke informationer om, hvornår borgere og virksomheder kan forvente, at Brand & Redning MidtVest ankommer til et givent skadested. Beredskabsstyrelsen anerkender, at der kan være situationer,hvor en førsteudrykning forsinkes på grund af uforudsete hændelser, for eksempel færdselsuheld eller vejrlig, med det resultat, at responstiden ikke kan overholdes. Imidlertid bør afvigelser behandles i kvalitetsstyringssystemet, og målsætningen bør derfor være 100 pct.
  4. Brand & Redning MidtVests metodiske tilgang til udarbejdelsen af scenarie og kapacitetsanalyser fremstår meget gennemarbejdet og velfunderet.
  5. Beredskabsstyrelsen finder, at Brand & Redning MidtVest har en god beskrivelse af opgaver på det forebyggende område
  6. Det fremgår af planudkastet at indsatsledervagten ændres fra tre til to indsatsledere suppleret med en bagvagt, ligesom der ændres i udrykningssammensætningen (pick-listen). Beredskabsstyrelsen skal i den forbindelse anmode Brand & Redning MidtVest om at disse ændringer følges nøje i den kommende tid, samt at der evalueres efter 6 måneder, hvorvidt ændringerne har den forventede positive effekt. Når evalueringen er udarbejdet, anmoder Beredskabsstyrelsen om at blive orienteret om resultatet med frist senest den 1. september 2026.
  7. Beredskabsstyrelsen anerkender Brand & Redning MidtVests store arbejde med at implementere nyt materiel og nye metoder såsom fjernstyrede slukningsenheder og storhændelseskoncept. Beredskabsstyrelsen er meget interesseret i at få indsigt i Brand & Redning MidtVests erfaringer vedr. brug af disse nye initiativer
  8. Beredskabsstyrelsen finder, at forhold vedrørende vandforsyning til brandslukning fremstår velbeskrevet. Brand & Redning MidtVests plan for vandforsyning til brandslukning kunne med fordel tage udgangspunkt i de udvalgte scenarier i scenarie- og kapacitetsanalyserne.
  9. Beredskabsstyrelsen ser frem til at modtage en operationel plan for indkvarterings- og forplejningsberedskabet i Brand & Redning MidtVests ansvarsområde. Planen skal være fremsendt til Beredskabsstyrelsen senest den 31. marts 2026.
  10. Det fremgår ikke tydeligt af planudkastet at Brand & Redning MidtVest anvender et kvalitetsstyringssystem eller hvordan, der generelt følges op på afvigelser mv.

Beredskabsstyrelsen forudsætter, at denne udtalelse indgår i sagsgrundlaget, når planen behandles af den fælles beredskabskommission, jf. dimensioneringsbekendtgørelsens § 3, stk. 3. Efter den endelige vedtagelse i de tre kommunalbestyrelser sendes planen til Beredskabsstyrelsen til orientering, jf. dimensioneringsbekendtgørelsens § 3, stk. 5. Beredskabsstyrelsen bemærker, at planen skal revideres og indsendes til Beredskabsstyrelsens udtalelse, i det omfang udviklingen gør det nødvendigt, jf. § 3, stk. 6, i dimensioneringsbekendtgørelsen.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at godkende den risikobaserede dimensionering.



Teknik- og Miljøudvalget 02-12-2025
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Økonomiudvalget 16-12-2025
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

BilagBeslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

19 : Orientering om borgmesterbeslutning vedrørende overdragelse af boliger fra Bomidtvest

Sagsnr: 24-019358

Sagsfremstilling

Byrådet har den 17. juni 2025 anmodet boligforeningen Bomidtvest om at nedlægge plejehjemmet i Hemmet. Bygningen, som ejes af Bomidtvest, har været drevet efter almenboligloven, som en del af afdeling 120 i Bomidtvest. Når en bygning drives som ældreboliger efter almenboligloven, er kommunen forpligtet til at betale tomgangshusleje. Ønsket om nedlæggelse var begrundet i et ønske fra kommunen om frihed til at udleje bygningen til andet formål og undgå tomgangshuslejen. 

I mellemtiden har det været muligt at sælge bygningen videre til OK-fonden, som ønsker at drive et botilbud godkendt efter servicelovens §107 og §108. Dette formål er i tråd med den hidtige anvendelse af bygningen.

For at sikre salget til OK-fonden, har borgmesteren besluttet, at omgøre Byrådets beslutning fra 17. juni 2025 om at anmode Bomidtvest om at foranledige plejehjemmet nedlagt som almen bolig (indstillingspind 1 og 5 i sagen fra juni 2025, jf. vedhæftede) og i stedet besluttet, at Bomidtvest skal overdrage boligafdelingen (den del der vedrører plejehjemmet) til Ringkøbing-Skjern Kommune.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Borgmesterbeslutningen er truffet efter kommunestyrelseslovens § 31, stk. 1.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at borgmesterbeslutningen tages til efterretning.

Økonomi- og Koordinationsudvalget 12-01-2026

Kristian Andersen rejste spørgsmål om egen habilitet. Udvalget besluttede, at han ikke var inhabil, hvorfor han deltog i sagens behandling.

Administrationens indstilling godkendt.

BilagBeslutning

Da der er tale om en orienteringssag, er spørgsmålet om habilitet ikke relevant jf. sagens behandling i Økonomi- og Koordinationsudvalget. 

Administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

20 : Bemyndigelse til vielser for byrådsperioden 2026-2030

Sagsnr: 26-001188

Sagsfremstilling

I forbindelse med, at nyt Byråd er tiltrådt pr. 1. januar 2026, skal der tages stilling til, hvilke byrådsmedlemmer der ønskes bemyndiget til at foretage borgerlige vielser som giftefogeder.

Efter hidtidig praksis har der været etableret en turnusordning bestående af borgmesteren samt syv byrådsmedlemmer, der har varetaget vielser på skift. Ordningen har sikret fleksibilitet i planlægningen af borgerlige vielser på lørdage. 

Vielser gennemføres som udgangspunkt på Rådhuset, men kan efter aftale også finde sted uden for Rådhuset inden for kommunens geografiske område. Vielser afholdes i udgangspunktet tirsdag og torsdag eftermiddag og lørdage i tidsrummet kl. 10.00–14.00. Tirsdag og torsdag varetages af det administrative personale. 

Vielserne kan foregå på både dansk, engelsk og tysk, og der kan planlægges efter særlige hensyn i forhold til sprogkompetencer. 

Borgerservice varetager den administrative koordinering af vielserne, herunder planlægning, kalenderstyring og dialog med brudepar. Byrådsmedlemmer, der bemyndiges som giftefogeder, vil deltage i en turnusordning på lørdage, og blive inddraget i planlægningen samt modtage en grundig introduktion til opgaven.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Efter ægteskabsloven er det Borgmesteren, der har kompetence til at foretage borgerlige vielser i kommunen.

Borgmesteren kan i medfør af ægteskabsloven skriftligt bemyndige:

  • ansatte i kommunens administration og

  • medlemmer af byrådet

til på sine vegne at foretage vielser.

Der er ikke i lovgivningen fastsat begrænsninger for antallet af bemyndigede byrådsmedlemmer eller administrativt ansatte.

Kommunen er forpligtet til at tilbyde vielser på lørdage.

Økonomi

Der er ingen væsentlige økonomiske konsekvenser forbundet med bemyndigelsen af byrådsmedlemmer som giftefogeder.

Der udbetales kørselsgodtgørelse i henhold til gældende regler for:

  • kørsel til og fra Rådhuset

  • kørsel i forbindelse med vielser uden for Rådhuset

Effektvurdering

En bemyndigelse af flere byrådsmedlemmer som giftefogeder forventes at have følgende effekter:

  • Øget fleksibilitet i planlægningen af borgerlige vielser

  • Bedre mulighed for at imødekomme borgernes ønsker til tid og sted

  • Mindre belastning pr. byrådsmedlem, idet opgaven kan fordeles på flere

  • Positiv borgeroplevelse gennem nærhed til det politiske niveau

Indstilling

Administrationen indstiller, at byrådet tager stilling til:

  1. hvilke byrådsmedlemmer, der bemyndiges til at foretage borgerlige vielser og derved indgå i turnusordningen

  2. at Borgerservice varetager den administrative koordinering af vielserne og gennemfører fælles introduktion for de bemyndigede byrådsmedlemmer

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Vedr. pkt. 1: Følgende blev udpeget: Søren Møller Christensen, Vivi Altenburg, Marcus Juul Grønbæk, Irene Lund Pedersen, Jens Jensen, Gert Skov Henriksen, Mads Fuglede, Henrik Hammelsvang og Erik Viborg.

Pkt. 2 godkendt.

Fraværende
  • Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

21 : Udpegning til Ringkøbing Fjord Handelsråd

Sagsnr: 25-024778

Sagsfremstilling

På det konstituerende byrådsmøde den 9. december 2025 blev borgmesteren udpeget til bestyrelsen i Ringkøbing Fjord Handelsråd. Den 11. december godkendte bestyrelsen i Ringkøbing Fjord Handelsråd en vedtægtsændring således, at udvalgsformanden for det relevante ressortområde også skal udpeges til bestyrelsen. Det betyder, at formanden for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget udpeges (for perioden 1. januar 2026 til 31. december 2029).

Om handelsrådet:
Ringkøbing Fjord Handelsråds formål er at fremme handelen i Ringkøbing-Skjern Kommune med udgangspunkt i den fastsatte handelspolitik og handlingsplan og være et fælles talerør overfor kommunen. Det er foreningens formål at varetage detailhandelens erhvervspolitiske interesser med afsæt i og samarbejde med de seks handelsforeninger i hovedbyerne og Ringkøbing-Skjern Kommune.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Vedtægter for Ringkøbing Fjord Handelsråd.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at valget foretages.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Formanden for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget blev udpeget sammen med Borgmesteren.

Fraværende
  • Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

22 : Handicaprådet

Sagsnr: 25-024761

Sagsfremstilling

I denne sag følges der op på Byrådets konstituerende møde. Der mangler at blive udpeget personlige stedfortrædere.

Sagsfremstilling fra Byrådets konstituerende møde:

Valg af to byrådsmedlemmer og to personlige stedfortrædere til Handicaprådet for perioden 1. januar 2026 til 31. december 2029. Et medlem af Social- og Sundhedsudvalget er født medlem. Det andet medlem udpeges fra et andet udvalg således, at der opnås en bred repræsentation.

Valg af tre medlemmer, der vælges blandt kommunens ansatte således, at der opnås en bred repræsentation i forhold til Handicaprådets opgaver. Fagchefen for Handicap og Psykiatri er født medlem. Der udpeges et medlem fra Land, By og Kultur. det tredje medlem udpeges fra et andet fagområde end Handicap og Psykiatri og Land, By og Kultur.

Valg af 5 medlemmer efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer.

Handicaprådet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af 10 medlemmer, der udpeges som ovenstående.

De medlemmer af handicaprådet, der udpeges af byrådet, og som ikke er medlemmer af byrådet, skal være ansat i kommunen, i selvejende institutioner eller hos andre private leverandører, som udfører relevante opgaver for kommunen. Handicaprådet skal sammensættes således, at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen, herunder både voksne og børn med handicap. Danske Handicaporganisationer kan kun indstille personer, der har bopæl i kommunen. Der udpeges en personlig stedfortræder for hvert medlem af rådet, som deltager i rådets møder ved det ordinære medlems forfald. Handicaprådet vælger selv sin formand.

Handicaprådet virker i en 4-årig periode, svarende til de kommunale råds valgperiode, dog således, at medlemmerne fungerer, indtil nye medlemmer indstilles eller udpeges.

Handicaprådet rådgiver byrådet i handicappolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og byrådet om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med handicap. Handicaprådet kan også tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer.

De Danske Handicaporganisationer indstiller følgende personer:

  • Christina Cvantic
  • Hardy Hansen
  • Lise Bych Ebbensgaard
  • Tina Bjørk Kehlet
  • Louise Høgild Kristensen.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Den sociale retssikkerhedslovs § 37a, lovbekendtgørelse nr.354 af 2. april 2025, med senere ændringer.

Bekendtgørelse nr. 580 af 9. maj 2022 om råd på det sociale område §§ 1 og 2.

 

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at byrådet:

  • godkender de fire indstillede personer fra Danske Handicaporganisationer,
  • godkender, at de resterende indstillinger fra Danske Handicaporganisationer (fem stedfortrædere) behandles på byrådsmøde i januar 2026.
  • vælger et medlem af Social- og Sundhedsudvalget samt yderligere et byrådsmedlem fra et andet udvalg til Handicaprådet, samt personlige stedfortrædere herfor,
  • vælger Fagchefen for Handicap og Psykiatri til Handicaprådet, samt personlig stedfortræder herfor,
  • udpeger et medlem til rådet fra Land, By og Kultur, samt et medlem fra et andet fagområde end Handicap og Psykiatri og Land, By og Kultur, samt personlige stedfortrædere herfor.


Konstituerende byrådsmøde 09-12-2025

Byrådet godkendte indstillingen fra Danske Handicaporganisationer og, at de resterende indstillinger fra Danske Handicaporganisationer (fem stedfortrædere) behandles på byrådsmøde i januar 2026.

Byrådet valgte Jens Erik Damgaard (stedfortræder: Ole Kjær) og Marcus Juul Grønbæk (stedfortræder: Niels Rasmussen).

Byrådet udpegede derudover fagchef Line Loldrup (stedfortræder: myndighedsleder Christina Muldkjær Rasmussen), fagchef Niels Peter Lauridsen (stedfortræder: Kristian Korsholm) og leder af det specialiserede område, Dagtilbud og Undervisning Bo Meldgaard (stedfortræder: lederen af Familierådgivningen).

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Følgende stedfortrædere udpeget:

  • Carlo Mouridsen som stedfortræder for Cristina Cvantich
  • Bjarne Dueholm for Hardy Hansen
  • Dorte Husted Hansen for Lise Bych Ebbensgaard
  • Leo Lykke Larsen for Louise Høgild Kristensen 
  • Vakant for Tina Björk Kehlet

Fraværende
  • Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

23 : Energnist I/S

Sagsnr: 26-000107

Sagsfremstilling

Valg af 1 medlem og 1 personlig suppleant for perioden 1. januar 2026 til 31. december 2029 til repræsentation i Energnist I/S bestyrelse. Begge skal være medlem af byrådet. Bestyrelsen i Energnist består af 16 medlemmer, der udgøres af interessenternes repræsentanter i repræsentantskabet.

Energnist I/S blev stiftet i 2015 og er et resultat af en fusion af de tidligere affaldsselskaber L90 og
TAS. I 2024 blev Energnist I/S omdannet til et aktieselskab. Dette skete for at overholde den politiske aftale folketinget vedtog i 2020 og som krævede, at alle danske affaldsenergiselskaber skulle være aktieselskaber pr. 1. januar 2025. For at sikre kontinuitet i ledelsen i selskabet de første år aftalte parterne, at de bestyrelsesmedlemmer, der blev valgt den 16. december 2024, først skulle udtræde ved den første generalforsamling i 2030. Der skal således først vælges nye bestyrelsesmedlemmer til Energnist A/S ved generalforsamlingen i 2030. Se nærmere punkt 21 på det konstituerende byrådsmøde den 9. december 2025.

Den primære årsag til, at Energnist I/S lever videre som selvstændig juridisk enhed, er, at der er et betydeligt momskrav overfor skat, der ikke bare kan overføres til A/S'et. Det er nødvendigt at opretholde CVR-nummeret for Energnist I/S, så kravet mod skat kan opretholdes, og kravet slutteligt kan udbetales til Energnist I/S, herunder de 16 ejerkommuner, når sagen er endeligt afgjort. Der skal derfor stadig være en bestyrelse i Energnist I/S. 

Der forventes afholdt 2-3 møder årligt, hvoraf det ene møde vil være et fysisk fremmøde, hvor årsregnskabet godkendes, samt et repræsentantskabsmøde, hvor det bestyrelsesgodkendte årsregnskab efterfølgende underskrives af repræsentantskabet. Repræsentantskabsmødet forventes at kunne afholdes virtuelt med digital signering af årsregnskabet af ejerkommunernes udpegede repræsentanter. 

 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Vedtægt for Energnist I/S.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at valget foretages.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Preben Enevoldsen blev udpeget med Maria Kjærgaard som suppleant.

Fraværende
  • Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

24 : Landdistriktsrådet

Sagsnr: 25-024774

Sagsfremstilling

I denne sag følges der op på Byrådets konstituerende møde. Der mangler at blive udpeget personlige stedfortrædere.

Sagsfremstilling fra Byrådets konstituerende møde:

Valg af 6 byrådsmedlemmer samt personlige stedfortrædere herfor til Landdistriktsrådet for perioden 1. januar 2026 til 31. december 2029. De 6 byrådsmedlemmer udpeges, så alle stående udvalg er repræsenteret i Landdistriktsrådet.

Rådet består af 12 medlemmer; 6 medlemmer der repræsenterer landdistrikternes lokalområder og 6 medlemmer af Byrådet. 

Landdistriktsrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af repræsentanter for alle sogne- og borgerforeninger i landområderne, hvor cirka halvdelen af kommunens borgere bor.

Landdistriktsrådets opgaver er, at:

  • Bidrage til udarbejdelse, revision og implementering af kommunens landdistriktspolitik og landdistriktspolitiske handlingsplan, 
  • Understøtte skabelsen af sammenhæng, videndeling og udvikling i landdistrikterne,
  • Arbejde for forenkling, smidiggørelse og udvidelse af rammerne for udvikling i landdistrikterne,
  • Være dialogpartner og rådgivende i forhold til kommunens stående udvalg samt lokalråd, sogneforeninger og borgerråd hjemmehørende i kommunen i sager, der berører landdistrikterne, 
  • Indstille til kommunens Økonomiudvalg, hvorledes midler reserveret til landdistriktsområdet anvendes,
  • Varetage landdistrikternes interesser i forhold til kommuner, regioner, staten, andre offentlige myndigheder og interesseorganisationer, 
  • Stimulere frivillighedsarbejdet og drage omsorg for at indsatsen skaber helhed og sammenhæng i landdistrikterne,
  • Understøtte bosætning og erhverv i landdistrikter gennem synliggørelse af lokalområdernes attraktive levevilkår. 

 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Vedtægter for Landdistriktsrådet, §§ 2-5.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at valget foretages.

Konstituerende byrådsmøde 09-12-2025

Følgende blev valgt: Irene Lund Pedersen, Preben Enevoldsen, Marcus Juul Grønbæk, Vivi Altenburg, Caroline Byg Ejstrup og Jens Erik Damgaard.

Byrådet godkendte, at udpegningen af stedfortrædere foretages på byrådets januarmøde.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Følgende stedfortrædere udpeget:

  • Marie Kamp From som stedfortræder for Irene Lund Pedersen
  • Søren Christensen for Preben Enevoldsen
  • Birgitte Skovkær for Marcus Juul Grønbæk
  • Susanne Kristensen for Vivi Altenburg
  • Hans Nygaard Zhou for Caroline Byg Ejstrup
  • Linda Nielsen for Jens Erik Damgaard.

Fraværende
  • Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

25 LUKKET PUNKT: Gensidig information

Sagsnr:

Beslutning

Orientering fandt sted.

Kopier link til punktet  -   Print

26 : Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Fraværende
  • Niels Kristian Larsen ()
Kontaktoplysninger
Dette er logoet for Ringkøbing-Skjern Kommune
Politisk Administrativt Sekretariat
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing