Dagsorden: 17. november 2026 kl. 16:00

Kopier link til punktet  -   Print

1 : Spørgetid i Byrådet

Sagsnr:

Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget nedenstående spørgsmål.

Spørgsmålene blev drøftet i Økonomi- og Koordinationsudvalget den 2. november.

Spørgsmål 1:

Spørgsmål til Byrådets spørgetid – hvad blev der af det politiske svar?

Da Byrådet ændrede reglerne for spørgetid, blev den nye model blandt andet begrundet med: “Da alle politiske partier er repræsenteret i udvalget, vil den nye model samtidig sikre, at alle partier får mulighed for indflydelse på svarene.”

Og videre: “I Økonomi- og Koordinationsudvalgets indstilling til Byrådet vil det fremgå, hvilke partier der tilslutter sig en besvarelse, der skal afgives på byrådsmøde. Dette vil fjerne tvivl om, hvorvidt svar gives på vegne af de politiske partier eller blot af borgmesteren eller en udvalgsformand.”

Det er netop derfor, jeg gerne vil spørge:

Hvordan hænger det sammen med, at spørgsmål til spørgetiden nu kan ende med et administrativt svar i stedet for et politisk svar på Byrådets møde? Hvis formålet med den nye model var, at alle politiske partier skulle have mulighed for indflydelse på svarene, burde det så ikke netop være et politisk svar, borgeren får?

Og hvis spørgsmålet blot bliver besvaret administrativt, hvordan får borgeren så at vide, hvad de forskellige politiske partier mener om spørgsmålet? Det var jo netop det, den nye model skulle skabe klarhed om.

Jeg vil derfor gerne spørge: Er det fortsat Byrådets intention, at spørgetiden skal give borgerne mulighed for at få et politisk svar fra deres valgte politikere – og hvis ja, hvorfor kan et spørgsmål så flyttes til en administrativ besvarelse?

Og endelig: Hvordan vil Byrådet evaluere, om den nye ordning faktisk har styrket den politiske dialog mellem borgerne og Byrådet?

Stefan Lundgaard

Spørgsmål 2:

Spørgsmålet vedrører beslutningen på byrådsmødet den 6. oktober 2026, punkt 8: Foroffentlighedsfase for plangrundlag for et biogasanlæg ved Novej 16, Ringkøbing: sagsnummer 25-008714.

Hvad er kommunens forventede samlede tidsforbrug og omkostninger ved at fortsætte denne sag frem til næste byrådsbeslutning, på tværs af de involverede afdelinger og inklusive ekstern bistand? Hvis der ikke foreligger en opgørelse, hvad er borgmesterens bedste begrundede overslag over kommunens tidsforbrug og omkostninger?

Jan K. Pedersen

Spørgsmål 3:

Hej

Til Ringkøbing-Skjern Kommunes byråd - byrådsmøde den 17.november. Vil byrådet bekræfte, at den kommunale analyse af alternative placeringer af Biogasanlægget ved Novej 16, fuldføres med sammenlignelige kriterier på tværs af lokaliteterne og fremlægges, inden der træffes beslutning om planforslag og miljørapport?

Thomas Merker

Spørgsmål 4:

Til Ringkøbing-Skjern Kommune 

Att. Byrådet

Spørgsmål til byrådsmødet 17. November 2026: Kan eller vil byrådet bekræfte, at der før endelig planvedtagelse for et biogasanlæg ved Novej 16 foreligger en ny, samlet analyse for Ringkøbing-Skjern kommune, der indregner reduktionen i antallet af husdyr, andre landbrugs- og biomassefraktioner, samt arealudtagning efter grøn trepart og eksisterende godkendt anlægskapacitet?

Per Sunesen

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

2 : Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

3 : Etablering af fælleskommunalt it-driftsselskab for de 19 kommuner i Region Midtjylland

Sagsnr: 26-023135

Byrådet skal endeligt godkende at deltage som medstifter og -ejer af et fælleskommunalt aktieselskab sammen med de øvrige 18 kommuner i Region Midtjylland.

I forbindelse med principbeslutningen er der udarbejdet et fælles beslutningsoplæg tilpasset den enkelte kommune for at understøtte en så ensartet politisk behandling som muligt på tværs af de 19 midtjyske kommuner som muligt.

Ved beslutningen godkender byrådet som det væsentligste:

• at indskyde 16.021,56 kr. for en ejerandel på 4,01 pct. Denne andel skal overføres efter den politiske godkendelse og er en forudsætning for selskabsstiftelsen.
• at selskabet har hjemsted i Silkeborg Kommune.
• at selskabet i de første opstartsår ledes af en midlertidig, administrativ bestyrelse på 5 medlemmer, der selvstændigt ansætter en direktør til at forestå den daglige ledelse.
• at forhøje budgettet til transitionsorganisationen i 2027, således at Ringkøbing-Skjern Kommunes bidrag øges fra det tidligere budget på 185.939 kr., til 404.544 kr., i 2027.

Med stiftelsen af selskabet inden den 1. januar 2027 opfylder kommunerne første del af økonomiaftalen. Den videre opfyldelse omfatter overtagelse af server- og netværksdriften med opstart i 2027. Det kræver senere politiske beslutninger om blandt andet yderligere kapitalindskud og eventuel overdragelse af medarbejdere og aktiver til selskabet. Disse forhold forelægges til særskilt politisk behandling, når den igangværende behovsafdækning er afsluttet og fremlæggelse forud for de kommunale budgetprocesser frem mod Budget 2028.

Hvorfor fremsendes indstillingen?

Nærværende sag udspringer af Aftale om kommunernes økonomi for 2026 (’Økonomiaftalen’) og skal sikre mandat til etablering af et fælleskommunalt aktieselskab, som har til formål at øge cybersikkerhed og varetage fælles drift af server- og netværksinfrastruktur i Region Midtjylland.

Ifølge Økonomiaftalen skal kommunerne have etableret sig i nye it-serviceorganisationer inden den 1. januar 2027. I den forbindelse udestår en række beslutninger forud for endelig etablering og stiftelse af et fælles midtjysk selskab.

Kommunerne i Region Midtjylland traf i begyndelsen af 2026 principbeslutning om at arbejde videre med etableringen af et fælleskommunalt aktieselskab (A/S) samt etableringen af en fælles transitionsorganisation.

Selskabets etablering forudsætter godkendelse i samtlige ejerkommuner, hvorfor sagen forelægges på et fælles grundlag i de 19 kommuner.

Den fremtidige driftsøkonomi, serviceniveauer og eventuelle investeringsprogrammer behandles ikke som led i selskabsstiftelsen, men vil blive behandlet under senere oplæg til beslutning.

Beslutningsgrundlaget er efter den frivillige udvalgsbehandling blevet justeret på baggrund af politiske bemærkninger fra kommunerne og juridisk kvalitetssikring ved Advokathuset Poul Schmith.

Ændringerne omfatter blandt andet bortfald af Gruppe A's vetoret på visse beslutninger, en sænkelse af flertalskravet på generalforsamlingen fra 3/4 til 2/3, justering af mindretalsbeskyttelsen i Gruppe C samt en mere fleksibel tidsplan for driftsovertagelsen, så denne påbegyndes i 2027. Derudover er det forhøjede budget for transitionsorganisationen i 2027 vedlagt.

Hvilken værdi skabes for borgere og samfund?

Etablering af selskabet skal bidrage til:

• øget cybersikkerhed
• mere robuste driftsmiljøer
• større faglige fællesskaber
• bedre muligheder for rekruttering og fastholdelse
• øget standardisering, effektiv drift og videndeling
• bedre forudsætninger for fremtidig udvikling og skalering af opgaver
• stabilt og sikkert digitalt fundament for de kommunale serviceydelser

Hvad, hvem og hvordan?

Nedenfor gives en kort opsummering af de væsentlige forhold, der træffes beslutning om i forbindelse med selskabsstiftelsen. Der henvises til de vedlagte bilag for nærmere beskrivelser.

Selskabets etablering

Det foreslås, at de 19 kommuner etablerer et fælleskommunalt aktieselskab med ansvar for netværks- og serverdrift.

Selskabet ejes af kommunerne med en forholdsmæssig ejerandel opgjort efter antallet af borgere pr. 1. januar 2026 (bilag B og bilag G).

Ejerstyring og bestyrelse

Ejerkommunerne udøver deres direkte indflydelse gennem beslutninger på generalforsamlingen.

Til at varetage den overordnede og strategiske ledelse etableres selskabet med en midlertidig, administrativ transitionsbestyrelse bestående af fem medlemmer. Efter forventeligt 18 måneders virke iværksættes en evaluering af modellen som grundlag for etablering af en permanent bestyrelse.

For at sikre repræsentation på tværs af ejerkredsen er kommunerne opdelt i tre valggrupper baseret på ejerandele. Gruppe A indstiller ét medlem, mens gruppe B og gruppe C hver indstiller to medlemmer.

Formandsposten varetages af et medlem udpeget af Gruppe A i den midlertidige transitionsbestyrelse. Næstformanden vælges på generalforsamlingen.

Den kommende transitionsbestyrelse vil således bestå af:

• Gruppe A: Eddie Dydensborg, Økonomidirektør, Aarhus Kommune
• Gruppe B: Klaus Christiansen, Direktør for Beskæftigelse, Økonomi & Personale, Viborg Kommune og Anders Hansen, Chef for økonomi og It, Horsens Kommune.
• Gruppe C: Henrik Brix, It og digitaliseringschef, Favrskov Kommune og Thomas Hyldgaard, It og digitaliseringschef, Lemvig Kommune

Bestyrelsen ansætter en direktør til at varetage den daglige ledelse.

Nærmere beskrivelse af ejerindflydelse, bestyrelsens sammensætning og ledelsesstruktur fremgår af bilag G.

Ejeraftalen og -strategien

Ejeraftalen fastlægger ejerkommunernes indbyrdes forhold i relation til selskabet og regulerer i videre omfang end vedtægterne bestyrelsessammensætning, beslutningskompetencer og indflydelse, overgang af kapitalandele, udtræden m.m.

Bestyrelsen overlades vide rammer til at træffe beslutninger. Visse beslutninger, herunder væsentlige beslutninger om økonomi (budget, optagelse af lån m.v.), serviceniveauer, mm., løftes dog til generalforsamlingen, hvor ejerkommunerne vil kunne stemme med deres ejerandel og derigennem udøve deres ejerbeføjelser.

Selskabets hjemsted

På mødet mellem de midtjyske borgmestre den 23. oktober 2026 blev det besluttet at selskabets registrerede hjemsted er Silkeborg Kommune. Med forbehold for, at der skal indgås nærmere aftale om leje af lokationen, forventes adressen for selskabets hovedlokation at være Pasteursvej 4A, 8600 Silkeborg.

Økonomiske rammer

Selskabet foreslås stiftet som en ”minimumsstiftelse”, hvor der alene indskydes den efter selskabsloven påkrævede selskabskapital på kr. 400.000.

Arbejdet med at kvalificere selskabets fremtidige økonomi, opgaver, betalingsmodel og øvrige økonomiske forhold pågår fortsat. Yderligere forhold fremgår af sagens afsnit 5 (”Hvilke ressourcer kræves?”) samt bilag H.

Bemyndigelsen

Bemyndigelsen i indstillingens pkt. 5 skal udøves inden for de rammer, der følger af Byrådets beslutninger i nærværende sag, herunder de godkendte vedtægter, ejeraftalen og ejerstrategien.

Bemyndigelsen omfatter endvidere alene dispositioner, som efter lovgivningen og selskabets styringsdokumenter kan varetages administrativt. Beslutninger, der efter lovgivningen, vedtægterne, ejeraftalen eller senere beslutninger truffet af Byrådet henhører under Byrådets egen kompetence, vil fortsat skulle forelægges politisk.

Opgaveoverdragelse og etablering

Selskabets etablering er første skridt i en længere implementeringsproces. Der vil efter selskabets stiftelse blive arbejdet videre med den konkrete planlægning af opgaveoverdragelse, organisering, bemanding og drift.

Øvrige forhold ved selskabsstiftelsen

• Bestyrelsen skal efter selskabsloven fastsætte en forretningsorden og føre en ejerbog. Udkastene forelægges kommunalbestyrelserne til efterretning og kan tiltrædes af bestyrelsen ved konstitueringen.
• For at gennemføre stiftelsen bemyndiges borgmesteren og kommunaldirektøren til den praktiske udmøntning, til at varetage kommunens interesser i forhold til selskabet, herunder på generalforsamlinger og til at rammesætte samarbejdet mellem transitionsorganisationen og selskabets bestyrelse.
• Ejerrollen forankres i staben Personale og Digitalisering, hvor IT- og Digitaliseringsafdelingen i dag varetager drift af server- og netværksinfrastruktur.
• Det forhøjede budget til organisationsetableringen i 2027 fremgår af afsnit 5.

Ingen bemærkninger.

Vedrørende selskabsstiftelsen

De økonomiske forhold vedrørende selskabsstiftelsen udgør den efter selskabsloven påkrævede selskabskapital på kr. 400.000.

Ringkøbing-Skjern Kommune skal indskyde 16.021,56 kr. for en ejerandel på 4,01 %. Denne andel skal overføres efter den politiske behandling og er en forudsætning for selskabsstiftelsen.

Ejerandelen opgøres på grundlag af kommunens forholdsmæssige andel af borgere i Region Midtjylland pr. 1. januar 2026 (bilag H).

Vedrørende det samlede projekt

De økonomiske forhold vedrørende det samlede projekt (etablering af IT-serviceorganisation) skelnes der mellem tre niveauer, der blev fremlagt i forbindelse med principbeslutningen tidligere på året. De tre niveauer er:

1. Projektøkonomi
2. Transitions- og etableringsøkonomi for organisationsetablering
3. Driftsøkonomi (varig finansiering)

Det forventes, at der vil være behov for at afsætte yderligere ressourcer i løbet af 2027 til gennemførelse af etablerings- og implementeringsaktiviteter, frem mod selskabets idriftsættelse og levering af ydelser til kommuner. De nuværende kapaciteter og det konkrete behov i en ny IT-serviceorganisation er dog ikke færdiganalyseret endnu. Kommunernes Byråd og Kommunalbestyrelser vil blive forelagt en sag herom, når behovet er klarlagt. Sagen vil blive forelagt forud for de kommunale budgetprocesser for Budget 2028.

Det reviderede budget for 2027 betyder, at budgettet i 2027 øges fra oprindeligt 4,6 mio. kr. til 10,1 mio. kr. Projektet er en kompleks omstillingsproces, hvor de konkrete aktiviteter og ressourcebehov løbende kvalificeres. Budgettet øges derfor til at dække behovet for frikøb af fagspecialister fra kommuner, samt direkte ansættelser i transitionsorganisationen med henblik på at understøtte overgangen til den nye organisation.

Udgifter, der efter gældende regler kan henføres til anlægsudgifter, konteres som sådanne og belaster derfor ikke kommunernes serviceramme. En eventuel låneadgang er alene en finansieringsmulighed for sådanne anlægsudgifter og giver ikke adgang til en yderligere service- eller anlægsramme.

I 2027 udgør Ringkøbing-Skjern Kommunes andel 404.544 kr. Et samlet overblik over kommunernes andel for 2027 fremgår af bilag I.

Udgiften til indskydelsen af Ringkøbing-Skjern Kommunes ejerandel af selskabet samt projektudgifterne i det fremlagte reviderede budget for 2027 kan afholdes inden for staben Personale og Digitaliserings andel af Økonomi- og Koordinationsudvalgets budgetramme.

Efter rettidig godkendelse i de 19 byråd vil advokatfirmaet Poul Schmidt kunne gennemføre den formelle selskabsstiftelse inden udgangen af 2026.

• Bilag A Vedtægter - It-midt AS (udkast 22.10.2026) (clean)
• Bilag B Stiftelsesdokument - It-midt AS (udkast 22.10.2026) (NY)
• Bilag C Ejeraftale - It-midt AS (udkast 22.10.2026) (NY)
• Bilag D Ejerstrategi - It-midt AS (udkast 22.10.2026)
• Bilag E Forretningsorden - It-midt AS (udkast 22.10.2026) (NY)
• Bilag F Ejerbog - It-midt AS (udkast 22.10.2026) (NY)
• Bilag G Forståelsespapir vedrørende ejerindflydelse, bestyrelse og ledelsesstruktur (afventer BLYKA gennemgang)
• Bilag H - Økonomiske forudsætninger for etableringen af selskabet
• Bilag I - Samlet overblik for projektøkonomi 2027

Kopier link til punktet  -   Print

4 : Akutpakke på beredskabsområdet 2026 – udmøntning

Sagsnr: 26-020623

Plan- og Trafikudvalget, Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet skal tage stilling til Ringkøbing-Skjern Kommunes tilslutning til den fordelingsmodel for den nationale akutpakke til kommunale beredskabsindsatser, som Beredskabskommissionen for Brand & Redning MidtVest har anbefalet.

Regeringen og KL indgik den 26. februar 2026 en aftale om udmøntning af 220 mio. kr. til ekstraordinære kommunale beredskabsindsatser i 2026. Midlerne udmøntes til kommunerne via en forhøjelse af det kommunale bloktilskud i forbindelse med bloktilskudsaktstykket for 2027.

Det fremgår af aftalen, at langt hovedparten af midlerne skal anvendes til indkøb af materiel og kapaciteter til det kommunale beredskab. Indkøbene skal bidrage til at forberede beredskabet på nye hændelsestyper og styrke det samlede redningsberedskab gennem en koordineret tilgang til anskaffelse af materiel. En mindre del af midlerne kan anvendes til øvrige kommunale beredskabsindsatser, eksempelvis nødstrømsløsninger.

Den nationale akutpakke blev efterfølgende udvidet med 50 mio. kr. målrettet beredskabsindsatser på ældreområdet.

Beredskabskommissionen for Brand & Redning MidtVest behandlede den 9. september 2026 udmøntningen af akutpakken. På baggrund af dialog mellem beredskabskoordinatorerne i Ringkøbing-Skjern Kommune, Ikast-Brande Kommune og Herning Kommune samt ledelsen i Brand & Redning MidtVest godkendte Beredskabskommissionen en model for fordeling af midlerne og fremsendte den til ejerkommunernes godkendelse.

Modellen indebærer, at 70 pct. af den enkelte ejerkommunes andel af den oprindelige pulje på 220 mio. kr. tilføres Brand & Redning MidtVest til beredskabsfaglige indsatser, materiel og kapaciteter. De resterende 30 pct. fastholdes i den enkelte kommune til kommunale beredskabsindsatser.

De yderligere 50 mio. kr., der er målrettet beredskabsindsatser på ældreområdet, fastholdes i den enkelte kommune.

Ingen bemærkninger.

Akutpakken udmøntes til kommunerne via en forhøjelse af det kommunale bloktilskud. Der er tale om engangsmidler i 2026. Aftalen om de oprindelige 220 mio. kr. indeholder dermed ikke finansiering af varige driftsudgifter.

Efter den foreslåede model tilføres 70 pct. af midlerne fra den oprindelige pulje Brand & Redning MidtVest, mens 30 pct. fastholdes i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Viden & Strategi, Økonomi bemærker, at kommunens andel af de 220 mio. kr. udgør 2,035 mio. kr. Modellen betyder, at de 70% til Brand & Redning MidtVest udgør 1,425 mio. kr. og de sidste 30% udgør 0,610 mio. kr.

De 2,035 mio. kr. tilfalder kommunen i forbindelse med den statslige midtvejsregulering og det foreslås, at midlerne afsættes under Beredskabets driftsbudget under Plan- og Trafikudvalget til anvendelse jf. beskrevet.

Fordelingen af akutmidlerne skal styrke Brand & Redning MidtVests operative parathed og kapacitet til at håndtere nye og mere komplekse hændelsestyper. Midlerne giver mulighed for at investere i materiel og kapaciteter, som understøtter et mere robust redningsberedskab.

Samtidig giver den kommunale andel mulighed for at styrke Ringkøbing-Skjern Kommunes eget beredskab og evne til at opretholde kritiske funktioner ved ekstraordinære hændelser.

De fælles og tværgående indsatser skal desuden styrke den samlede beredskabsrobusthed og koordinering mellem Ringkøbing-Skjern Kommune, Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune og Brand & Redning MidtVest.

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget samt Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at

1. godkende at midlerne fra den oprindelige nationale pulje på 220 mio. kr. fordeles efter en 70/30-model, hvor 70 pct. tilføres Brand & Redning MidtVest, og 30 pct. fastholdes i den enkelte kommune,
2. kommunens andel af de 220 mio. kr. på 2,035 mio. kr. afsættes under beredskabets driftsområde under Plan- og Trafikudvalget finansieret af kassen med henvisning til at beløbet er tilgået kommunen med midtvejsreguleringen, og
3. midlerne fra den supplerende nationale pulje på 50 mio. kr., der er målrettet beredskabsindsatser på ældreområdet, fastholdes fuldt ud i den enkelte kommune. Ringkøbing-Skjern Kommunes andel på de 0,463 mio. kr. tilfalder kassen med midtvejsreguleringen

• Udmøntning af akutpakke til behandling i kommunerne
• Udmøntningsaftale om akutpakke
• Faktaark akutakke

Kopier link til punktet  -   Print

5 : Anmodning om igangsætning af planlægning for ferieboliger på Vestas-halvøen i Ringkøbing

Sagsnr: 25-001474

Formålet med dagsordenen er politisk stillingtagen til en anmodning om planlægning for ferieboliger på Vestas-halvøen.

Baggrund og historie

Kommunen modtog i slutningen af 2024 en ansøgning om igangsætning af planlægning for ferieboliger ved Ringkøbing Fjord foran rådhuset. Den daværende placering forudsatte opfyldning på søterritoriet og dermed tilladelse fra Kystdirektoratet.

Som led i Kystdirektoratets behandling af sagen blev kommunen anmodet om en politisk stillingtagen til den ønskede opfyldning, hvortil Byrådet den 11. marts 2025 gav politisk opbakning til ansøgning om opfyld, men uden at der blev taget stilling til planlægning for det konkrete projekt. Ansøger har efterfølgende trukket ansøgningen om opfyldning tilbage fra Kystdirektoratet.

I forbindelse med Vestas fraflytning ønsker ansøger at få afklaret, om ferieboligerne i stedet kan placeres på Vestas-halvøen. Ansøger har fremsendt en ny ansøgning om planlægning for ferieboliger på Vestas-halvøen som fremgår af bilag 1, mens projektmaterialet for placeringen på Vestas-halvøen fremgår af bilag 2.

Projektet forventes at omfatte cirka en tredjedel af Vestas-halvøen.

Arbejdet med Vestas-halvøen 

Kommunen har nedsat en styregruppe og igangsat et arbejde med Vestas-halvøens fremtidige udvikling. Arbejdet er fortsat i en meget indledende fase, og der er endnu ikke taget stilling til områdets fremtidige anvendelse eller til den videre proces for udviklingen af området.

 Derudover udestår der en række grundlæggende afklaringer, herunder områdets fysiske og miljømæssige forhold samt mulighederne og interesse for at bevare og genanvende eksisterende bygninger. De kommende afklaringer skal indgå som grundlag for det videre arbejde med Vestas-halvøens fremtidige udvikling.

Samtidig er arbejdet med en bymidtestrategi for Ringkøbing igangsat. Strategien omfatter ikke en konkret planlægning for Vestas-halvøen, men arbejdet med bymidtestrategien kan bidrage med perspektiver til det videre arbejde med halvøens udvikling.

Administrationens vurdering

Vestas-halvøen udgør en væsentlig udviklingsmulighed for Ringkøbing. Arbejdet med Vestas-halvøen er fortsat på et meget indledende stadie, og de overordnede rammer og den videre proces for området er endnu ikke fastlagt. En igangsætning af konkret planlægning for et projekt, der forventes at omfatte cirka en tredjedel af halvøen, vil på nuværende tidspunkt foregribe dette arbejde og mulighederne for at se områdets udvikling i en helhed.

Administrationen vurderer derfor, at tidspunktet ikke er det rette til at igangsætte konkret planlægning for ferieboliger på Vestas-halvøen. Det anbefales på den baggrund, at ansøgers anmodning om igangsætning af planlægning ikke imødekommes på nuværende tidspunkt.

Hvis det politisk besluttes at igangsætte planlægningen, vil der være behov for en afklaring af de eksisterende leje- og rådighedsforhold på Vestas-halvøen. Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, hvordan samarbejdet mellem ansøger og kommunen kan organiseres i overensstemmelse med gældende ret.

Ingen bemærkninger.

Vestas-halvøen udgør et større sammenhængende areal tæt på bymidten. Områdets fremtidige udvikling vil derfor kunne have stor indvirkning på bymidten i Ringkøbing.

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget og Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at der gives afslag på ansøgningen om igangsætning af planlægning for ferieboliger på Vestas-halvøen.

Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med den bemærkning, at udvalget ønsker at kommunen først beslutter de planmæssige betingelser for området. 

• Bilag 1: Ansøgning
• Bilag 2: Projektmateriale for placering på Vestas-halvø

Kopier link til punktet  -   Print

6 : Anmodning om udarbejdelse af forslag til Nationalpark Skjern Å

Sagsnr: 26-019128

Formanden for Klima-, Miljø og Naturudvalget har anmodet om at sagen sættes på dagsorden.

Klima-, Miljø og Naturudvalget bedes tage stilling til, om udvalget vil anbefale at arbejde videre med en anmodning til miljøministeren om udarbejdelse af forslag til en Nationalpark Skjern Å.

Der er med denne sag ikke tale om en beslutning om at oprette en nationalpark. En eventuel beslutning om oprettelse af Nationalpark Skjern Å vil blive truffet på et senere tidspunkt af miljøministeren efter gennemførelse af den nødvendige proces, herunder undersøgelser og offentlig inddragelse.

En anbefaling om at arbejde videre med en anmodning til Miljøministeren vil således være et første skridt i en proces, hvor mulighederne for en nationalpark i området undersøges nærmere.

Herning Kommune var med i de tidligere forsøg på at få oprettet Nationalpark Skjern Å. Med denne sagsfremstilling præsenteres et udkast til en Nationalpark, som kun omfatter Ringkøbing-Skjern Kommune.

Baggrund

Ringkøbing-Skjern Kommune har siden 2008 arbejdet med mulighederne for at etablere en nationalpark ved Skjern Å. Der er tidligere gennemført to forsøg på at få etableret en Skjern Å Nationalpark, med omfattende forundersøgelser.

I første forsøg i 2012 lykkedes det ikke at få udvalgt Skjern Å Nationalpark. I 2018, andet forsøg, nedsatte Byrådet et § 17, stk. 4-udvalg til arbejdet med Nationalpark Skjern Å. I 2021 blev en ansøgning om en naturnationalpark ved Skjern Å afvist, og arbejdet med Nationalpark Skjern Å-udvalget blev sat på pause i 2022.

I februar 2026 udpegede Ministeriet for Grøn Trepart området Skjern Å-Karstoft Å til forundersøgelse af potentialet for et Signaturprojekt. Formålet med Signaturprojektet er at skabe større sammenhængende naturområder og fremme biodiversiteten i samspil med implementeringen af den grønne trepart.

Det er vigtigt at skelne mellem de to spor, nationalpark og signaturprojekt. Det er to forskellige initiativer med forskellige formål og organisering, men med et geografisk overlap. Det er muligt at kombinere oprettelsen af et signaturprojekt og en nationalpark, til fordel for begge initiativer. Det gælder for både nationalparker og signaturprojekter, at Naturstyrelsen foretager forundersøgelser inden etableringen af disse. Det er ligeledes vigtigt at understrege, at denne sagsfremstilling ikke vedrører en naturnationalpark. 

 I det nedenstående beskrives kort begreberne nationalpark, signaturprojekt og naturnationalpark, i bilag 2 er forskelle og rammer for de tre begreber præsenteret på skemaform. I bilag 3 beskrives hvordan nationalparker og signaturprojekter etableres, organiseres og finansieres.

• Tager afsæt i lov om nationalparker fra 2007. Der er idag fem nationalparker oprettet i perioden 2008-2018. Med regeringsgrundlaget 'Ansvar for Danmark' (2022) blev der lagt op til, at der kan udpeges op til tre yderligere nationalparker.

• En nationalpark ejer ikke jorden i området. Private og offentlige lodsejere bevarer deres ejendomsret, og projekter og aftaler med lodsejere gennemføres på frivillig basis. 

• En nationalpark oprettes, så den følger de gældende kommuneplaner og lokalplaner. En nationalpark kan ikke tilsidesætte den øvrige gældende lovgivning. Skovdrift og landbrug er således tilladt i en nationalpark.

• Bevarer værdifulde naturområder og kulturhistoriske landskaber og styrker deres kvalitet. 
•  Har en bredere vifte af formål, herunder forskning, undervisning,  formidling og at understøtte udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet. Alt sammen med respekt for gældende beskyttelsesinteresser.
• Styrker muligheder for friluftsliv og særlige natur- landskabs- og kulturoplevelser.
• Kan omfatte byer med kulturhistorisk værdi.
•  Bestyres af en selvejende statslig nationalparkfond

Hvad betyder en nationalpark for arealanvendelsen?

Nationalparkloven giver mulighed for, at bekendtgørelsen om en nationalpark kan indeholde begrænsninger for den kommunale planlægning. Det er sket i tre af de eksisterende nationalparker. Der oprettes ikke en nationalpark uden kommunens samtykke.

Administrationen anbefaler, at Ringkøbing-Skjern Kommune i en eventuel anmodning tydeligt tilkendegiver, at kommunen ønsker en Nationalpark Skjern Å uden nye planlægningszoner eller andre yderligere restriktioner for arealanvendelsen. En Nationalpark Skjern Å vil dermed ikke medføre nye restriktioner for lodsejere. Eksisterende regler og beskyttelser i området – eksempelvis regler efter Natura 2000, strandbeskyttelseslinjen, kystnærhedszonen og anden gældende lovgivning – gælder fortsat, uanset om et område ligger inden for eller uden for en nationalpark.

Hvad er et signaturprojekt?

Signaturprojekter er områder, hvor eksisterende naturområder bindes sammen med ny natur og skov for at skabe store, sammenhængende naturområder med det formål at vende tabet af biodiversitet til fremgang.

I perioden juni-december 2026 kortlægger Naturstyrelsen potentialet for et signaturprojekt omkring fjorden og Skjern Å. Undersøgelsesområdet er meget stort og går på tværs af kommunerne Ringkøbing-Skjern, Herning, Ikast-Brande, Billund og Vejle. 

Hvad er en naturnationalpark?

En naturnationalpark tager afsæt i en række lovændringer, der i daglig tale samfattende kaldes lov om naturnationalparker fra 2021. Naturnationalparker er bl.a. kendetegnet ved:

• Skovdrift og landbrug er ikke tilladt- og skoven henlægges som urørt skov.
• Jorden ejes af staten og forvaltes af Naturstyrelsen.

Geografien for Skjern Å Nationalpark

Administrationen har udarbejdet et udkast til et undersøgelsesområde på 39.800 ha, som kan indstilles til miljøministeren. Udkastet til undersøgelsesområdet fremgår af bilag 1. En eventuel nationalparks endelige afgrænsning vil først kunne fastlægges senere på baggrund af undersøgelser, dialog og den videre politiske proces.

Forslag til undersøgelsesområdet omfatter følgende:

• Statens arealer i Ringkøbing-Skjern Kommune ved Skjern Å, Borris Sønderland, Tipperne, Nymindestrømmen.
• Byerne Bork, Borris, Skjern, Tarm
• Ringkøbings historiske bymidte udpeget som nationalt kulturmiljø
• Omlægningsprojekterne under grøn trepart: Pumpestation Nord og Damsø, der begge er i realiseringsfasen.
• Det statsligt fredede område Ringkøbing fjord.

Administrationen anbefaler at Ringkøbing Fjord indgår i et nationalparkområde, uden nye restriktioner på fjorden for jagt, fiskeri eller landbrugsdrift, som følge af en nationalparkstatus. En nationalpark vil ikke kunne tilsidesætte gældende lovgivning eller eksisterende regulering.

Bekendtgørelse af lov om nationalparker LBK nr 685 af 26/05/2023.

Nationalparker

De fem eksisterende nationalparker får årligt 9-10 mio. kroner til hver deres nationalpark fond.

Flere af nationalparkerne har fået fondsbevillinger til at etablere besøgscentre og publikumsfaciliteter i nationalparkerne.

Driften af en Nationalpark Skjern Å vil ligge hos en nationalparkfonds bestyrelse. Kommunen vil ikke få udgifter til drift at nationalparken.

Administrationen vurderer, at en Nationalpark Skjern Å kan forbedre de natur- og kulturværdier, der findes i området ved Skjern Å, og samtidig øge formidlingen af området til gavn for borgere og besøgende gennem co-branding, fundraising og organisering.

Erfaringer fra Nationalpark Mols Bjerge viser, at en nationalpark kan bidrage til øget bosætning og styrket omdømme som attraktivt sted at leve.

Erfaringerne fra nationalparker som Vadehavet viser, at nationalparkstatus bidrager til øget opmærksomhed, højere besøgstal, og en styrket profil som naturdestination. Dette kan omsættes til vækst i overnatninger og udbygning af nye oplevelsestilbud. Desuden kan øget fokus på kulturelle trækplastre styrke den kombinerede natur-kulturturisme. 

Co-branding

I de eksisterende nationalparker fastsætter nationalparkbestyrelserne rammerne for, hvornår varer og ydelser i og omkring nationalparken må markedsføres med varemærker som "Nationalparkprodukt" eller "Partner med Nationalparken". Dette giver nye muligheder for at afsætte lokale varer og ydelser. 

Erfaringer fra Thy illustrerer, hvordan lokale fødevareprodukter er integreret med turismetilbud for at skabe unikke oplevelser. En nationalpark giver således mulighed for nye lokale fødevarekoncepter, der knyttes op på gastronomiske events, der tiltrækker både besøgende og fødevareaktører.

Fundraising:

En status som nationalpark vil give bedre muligheder for at tætte samarbejder med fonde, der kan forbedre natur og kulturværdierne og samtidigt nå ud til flere med formidling om turisme, kultur, natur, friluftsliv, og lokalt erhverv. 

Organisering

En Nationalpark Skjern Å kan desuden levere en langsigtet organisatorisk ramme for frivillige natur- og kulturprojekter i samarbejde med lokalsamfundene i området.

Administrationens anbefalinger

Administrationen anbefaler, at det i en eventuel anmodning til miljøministeren om udarbejdelse af et forslag til Nationalpark Skjern Å:

• anføres, at det beskrevne undersøgelsesområde (jf. bilag 1) ønskes lagt til grund for det videre arbejde med et forslag til afgrænsning af nationalparken, og
• præciseres, at en eventuel nationalparkudpegning ikke i sig selv må medføre yderligere restriktioner for den eksisterende arealanvendelse, herunder nye restriktioner for jagt, fiskeri eller landbrugsdrift i området og på fjorden.

En anbefaling om at arbejde videre med sagen indebærer ikke en beslutning om, at Nationalpark Skjern Å skal etableres. Den endelige beslutning om en eventuel nationalpark træffes først efter den videre undersøgelse, inddragelse og politiske proces.

Administrationen indstiller, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at der med udgangspunkt i administrationens anbefalinger sendes en anmodning til miljøministeren om udarbejdelse af et forslag til Nationalpark Skjern Å.

Klima-, Miljø- og Naturudvalget 29-09-2026
Klima-, Miljø- og Naturudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med den præcisering, at det skal være frivilligt for den enkelte lodsejer at blive en del af nationalparken.

Administrationen indleder dialog med lodsejerne i Damsø og Pumpestation Nord.

• Bilag 1: Kort forslag Nationalpark Skjern Å
• Bilag 2: Skema nationalparker, naturnationalparker og signaturprojekter
• Bilag 3: Hvordan etableres nationalparker og signaturprojekter

Kopier link til punktet  -   Print

7 : Offentliggørelse af plangrundlag til forsyningsledninger syd om Ringkøbing Fjord.

Sagsnr: 26-019077

Formålet med dagsordenspunktet er at træffe politisk beslutning om forslag til spildevandstillæg 1 til Spildevandsplan 2024-2031 samt den tilhørende miljøvurdering af en drikkevandsledning og to spildevandsledninger syd om Ringkøbing Fjord.

Der skal tages stilling til, om plangrundlaget kan godkendes og sendes i offentlig høring i otte uger. Efter høringsperioden forelægges sagen igen til politisk behandling med henblik på endelig vedtagelse.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet den. 30. april 2024 at igangsætte udarbejdelsen af en miljøkonsekvensvurdering for en vand– og to spildevandsledninger syd om Ringkøbing Fjord fra Hegnet til Bork. Administrationen igangsatte alene miljøkonsekvensvurderingen, da et tillæg til spildevandsplanen ikke kræver en særskilt politisk igangsætning. Et forslag til spildevandstillæg forelægges først politisk, når der foreligger et konkret forslag.

I forbindelse med den første offentlige høring vurderede Ringkøbing-Skjern Kommune, at projektet medførte behov for et tillæg til Spildevandsplan 2024-2031, og at spildevandstillægget ligeledes skal miljøvurderes. På den baggrund er der udarbejdet en samlet miljøvurderingsrapport, som omfatter både miljøvurdering af spildevandstillægget og en miljøkonsekvensvurdering af det konkrete projekt.

Forslag til spildevandstillæg nr. 1 foreligger nu og behandles derfor som en del af nærværende dagsordenspunkt sammen med den samlede miljøvurdering.

Projektets indhold
Formålet med plangrundlaget er at fremtidssikre kommunens vandforsyningsinfrastruktur ved at styrke drikkevandforsyningssikkerheden nu og i fremtiden for den sydlige del af Holmsland Klit. Det sker ved at etablere en forsyningsledning rundt om den sydlige del af Ringkøbing Fjord, som forbinder drikkevandssystemerne på Holmsland Klit med forsyningsnettet i den sydøstlige del af kommunen.

Samtidig ønsker Ringkøbing – Skjern Forsyning at fremtidssikre spildevandsledningskapaciteten i den sydlige del af kommunen. Projektet skal bidrage til, at kommunens sommerhuse med tiden kan kloakeres for spildevand og tilsluttes det kollektive spildevandssystem.

Det er endnu ikke afklaret, om spildevandet fra de kommende kloakoplande skal transporteres mod øst til Tarm eller vest mod Hvide Sande. Spildevandsledningerne etableres derfor på nuværende tidspunkt alene som forseglede (afproppede) rør med rent vand uden udledning. 
Når der senere foreligger et konkret kloakeringsprojekt, hvor ledningerne tages i brug til transport af spildevand, vil dette kræve en særskilt miljøkonsekvensvurdering. I den forbindelse skal blandt andet spildevandsmængder, sammensætning, flow og de afledte udledninger vurderes.

Ved at etablere alle tre ledninger samtidig begrænses anlægsarbejdet i Natura 2000-området til én periode, så påvirkningen af beskyttet natur og arter reduceres.

Ledningerne placeres i et ca. 6,5 km langt tracé fra den eksisterende drikkevandsledning ved Sønder Klitvej, ca. 1 km syd for Hegnet, til Bork. Drikkevandsledningen etableres parallelt med de to spildevandsledninger på ca. 6,4 km af strækningen. Drikkevandsledningen fortsætter herefter mod øst langs Oblingvej og ca. 75 m mod nord langs Fjordvej, hvor den tilsluttes det eksisterende vandforsyningsnet. Tracéet krydser Nymindestrømmen og den lille, lave ø Hans Madsens Pold i Nymindestrømmen ved styret underboring. Se figur 1 for tracéets placering.

Figur 1: Oversigtskort, der viser tracéet for drikkevandsledningen og spildevandsledningerne.

Planforslaget

Spildevandstillæg 1:
Spildevandsledningerne er ikke omfattet af Spildevandsplan 2024-2031 for Ringkøbing-Skjern Kommune. Ringkøbing-Skjern Kommune skal ifølge § 7 i Spildevandsbekendtgørelsen ajourføre kommunens spildevandsplan, når der opstår behov for det, og derfor har kommunen udarbejdet forslag til Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2024-2031 for Ringkøbing-Skjern Kommune, som er bilag 1.

Indkaldelse af ideer og forslag
Planprocessen blev igangsat med indkaldelse af bemærkninger, idéer og forslag samt input til miljøvurderingen i perioden fra 6. maj til 3. juni 2024. I offentlighedsfasen indkom der en række høringssvar, som gav anledning til en præcisering af projektet. Idet projektet er justeret, er der tale om fremlæggelse af et nyt projekt. Ringkøbing-Skjern Kommune og Kystdirektoratet har derfor gennemført en supplerende 1. offentlig høring i perioden 5. februar 2025 til 5. marts 2025 af miljøvurdering af spildevandstillægget og det konkrete projekt for forsyningsledninger syd om Ringkøbing Fjord.

Der er indkommet bemærkninger fra 2 borgere hvoraf den ene repræsenterer flere borgere, 1 forening samt 8 myndigheder. Af myndighederne havde Landbrugs- og Fiskeristyrelsen og Varde Kommune som havde bemærkninger. Se bilag 2.

Bemærkningerne handler primært om:

• Alternative placering af trykforøgerstationen ved sommerhusområdet Hegnet.
• Input til miljørapporten om medtagelse af heltens gydemuligheder i Nymindestrømmen.
• Sammenhæng mellem plangrundlag og hvad spildevandstillægget skal indeholde.

Bemærkningerne har givet anledning til følgende ændringer i plangrundlaget:

• Placeringen og behovet for trygforøgerstationen har ansøger genovervejet og har konkluderet, at trykforøgerstationen ikke er nødvendig på den aktuelle strækning og udgår derfor af projektet.
• Projektet blev præciseret, så spildevandsledningerne på nuværende tidspunkt alene etableres som afproppede rør fyldt med rent vand uden tilkobling til renseanlæg og dermed uden udledning af spildevand. En senere tilslutning og udledning skal behandles som et særskilt projekt.

Miljøvurdering
Der har været gennemført en kombineret miljøvurderingsrapport for miljøkonsekvensvurderingen af projektet for én drikkevandsledning og to spildevandsledninger samt en miljøvurdering af spildevandsplanstillægget. De to vurderinger er samlet i én rapport. Rapporten er vedlagt som bilag 4.

Miljøvurderingsrapporten belyser planens og projektets påvirkning af miljøet, herunder natur og landskab, støj, vandkvalitet samt forholdet til Havstrategien.

Hovedparten af ledningstracéet forløber gennem et Natura 2000-område. Miljøvurderingen viser, at påvirkningen af beskyttede naturtyper og arter kan begrænses gennem afværgeforanstaltninger og vilkår, herunder tidsmæssige begrænsninger for anlægsarbejdet, særlige tiltag for beskyttede arter som f.eks. flytning af fredede orkidéer samt krav om anlægs- og beredskabsplan. Ledningerne etableres hovedsageligt ved styret underboring, hvilket reducerer den fysiske påvirkning af naturen. Projektet forudsætter dog enkelte dispensationer fra naturbeskyttelsesbestemmelser.

I anlægsfasen kan enkelte boliger i Bork kortvarigt blive udsat for støj over de vejledende grænser. Der stilles derfor vilkår om varsling af berørte naboer og overholdelse af kommunens regler for midlertidige støjende aktiviteter. Samlet vurderes støjpåvirkningen at være lokal og kortvarig.

På baggrund af miljøvurderingsrapportens konklusioner har administrationen udarbejdet et udkast til projekttilladelse (§25 tilladelse), der indeholder vilkår til projektet etablering og drift, se bilag 5.

Den videre proces
Forslag til spildevandstillæg nr. 1 med tilhørende miljørapport og udkast på projekttilladelse udsendes i offentlig høring i 8 uger, hvor offentligheden kan indsende bemærkninger til planlægningen.

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Miljøbeskyttelsesloven
Naturbeskyttelsesloven
Kystbeskyttelsesloven
Spildevandsbekendtgørelsen
Habitatbekendtgørelsen

Ingen bemærkninger.

En realisering af projektet vil bidrage til at fremtidssikre kommunens vandforsyningsinfrastruktur ved at styrke vandforsyningssikkerheden og fremtidssikre spildevandsledningskapaciteten i den sydlige del af kommunen, hvor der på et tidspunkt skal kloakeres i sommerhusområder.

Administrationen indstiller, at Klima-, Miljø og Naturudvalget og Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at: 

1. Forslag til Tillæg 1 til spildevandsplan 2024-2031 vedtages og fremlægges i offentlig høring i 8 uger. 
2. Miljørapport og udkast til projekttilladelse godkendes og fremlægges i offentlig høring.
3. Notatet med behandling af bemærkninger fra supplerende foroffentlig høring godkendes og anvendes til besvarelse af bemærkningerne.

• Bilag 1: Forslag til spildevandstillæg nr. 1
• Bilag 2: Indkomne bemærkninger fra supplerende foroffentlig høring
• Bilag 3: Notat med behandling af bemærkninger
• Bilag 4: Miljøvurderingsrapport
• Bilag 5: Udkast til projekttilladelse

Kopier link til punktet  -   Print

8 : Forslag til takster pr. 1. januar 2027 på Plan -og Trafikudvalgets skattefinansierede område

Sagsnr: 26-019182

Administrationen fremsender hermed forslag til takster på Plan -og Trafikudvalgets skattefinansierede område, som omfatter havneområdet og byggesagsbehandling, pr. 1. januar 2027.

Havneområdet

Taksterne på havneområdet er fremskrevet med KL's fremskrivningsprocent, som for 2027 er på 2,7 %. Havnetaksterne bliver opkrævet hos de bådejere, som leje er en havneplads i en af de kommunale havne, samt gæstesejlere og autocampister, som benytter havnens faciliteter.

I modsætning til tidligere år, er alle takster på havneområdet fremskrevet.

Byggesagsgebyr

Byggesagsgebyret hæves fra 2027 med 160 kr. i timen, så gebyret fremadrettet er på 822 kr. i timen. Forhøjelsen af gebyret er med til at finansiere ansættelsen af mere personale i byggesagsbehandlingen, jf. budgetvedtagelsen for 2027.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller at, Plan -og Trafikudvalget og Økonomi -og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet at godkende forslaget til takster og gebyrer pr. 1. januar 2027.

Plan- og Trafikudvalget 20-10-2026
Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende: Ole Kjær.

Økonomi- og Koordinationsudvalget 02-11-2026
Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende: Kristian Andersen.

• Havnetakster for 2027 Stauning
• Havnetakster for 2027 Bork
• Havnetakster for 2027 Ringkøbing

Kopier link til punktet  -   Print

9 : Danmarkskort over omgørelsesprocenter på socialområdet for året 2025

Sagsnr: 26-016664

Ankestyrelsen behandler klagesager fra borgerne på socialområdet og offentliggør hvert år resultaterne af deres behandling på tre danmarkskort. Byrådet skal ifølge retssikkerhedsloven behandle danmarkskortene på et møde.

Hvad viser danmarkskortene?

Ankestyrelsens afgørelse af en klagesag kan have et af følgende resultater:

• Stadfæstelse: Ankestyrelsen fastholder kommunens afgørelse. Der sker ingen ændringer for borgeren, som har klaget.
• Hjemvisning: Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, hvorefter kommunen skal genbehandle sagen.
• Ændring/ophævelse: Ankestyrelsen er helt eller delvis uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den. 

Andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som enten er hjemvist, ændret eller ophævet, kaldes omgørelsesprocenten. Omgørelsesprocenten fortæller derfor noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages Ankestyrelsen. Det er dog en meget lille del af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen.

Danmarkskortene 2025

Der er offentliggjort tre forskellige danmarkskort over omgørelsesprocenter for 2025:

1. Danmarkskortet for socialområdet generelt. Her indgår alle bestemmelser i serviceloven og barnets lov, hvor der er kommunal klageadgang, dvs. både voksenområdet og børneområdet: https://www.sm.dk/danmarkskort/2026/jun/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-i-2025
2. Danmarkskortet specifikt for en række bestemmelser på børnehandicapområdet: https://www.sm.dk/danmarkskort/2026/jun/omgoerelsesprocenter-paa-boernehandicapomraadet-i-2025
3. Danmarkskort specifikt for en række bestemmelser på voksenhandicapområdet: https://www.sm.dk/danmarkskort/2026/jun/omgoerelsesprocenter-paa-voksenhandicapomraadet-i-2025

Danmarkskortet for socialområdet generelt (nr. 1) viser en omgørelsesprocent på 56 % i Ringkøbing-Skjern Kommune og 46,8 % på landsplan.

Danmarkskortet for børnehandicapområdet (nr. 2) viser en omgørelsesprocent på 64 % i Ringkøbing-Skjern Kommune og 58,6 % på landsplan.

Danmarkskortet for voksenhandicapområdet (nr. 3) viser en omgørelsesprocent på 55 % i Ringkøbing-Skjern Kommune og 43,3 % på landsplan.

Ankestyrelsens afgørelser inden for børneområdet

Ankestyrelsen har i 2025 realitetsbehandlet 22 klagesager vedrørende afgørelser på børneområdet mod 32 klagesager i 2024. Omgørelsesprocenten er steget fra 31,3 % i 2024 til 59,1 % i 2025.

Af de 22 realitetsbehandlede klagesager i 2025 har Ankestyrelsen truffet følgende afgørelser: 

• Stadfæstede: 9
• Ændrede eller ophævede: 8
• Hjemviste: 5

Stigningen kan umiddelbart fremstå markant, men skal ses i sammenhæng med det relativt begrænsede antal realitetsbehandlede klagesager, hvor få sager kan have stor betydning for den samlede procent.

Der træffes hvert år et betydeligt antal afgørelser på børneområdet, hvoraf kun en mindre andel påklages. Der træffes blandt andet mange afgørelser om støttende indsatser efter § 32 og økonomisk støtte efter § 35, eksempelvis familiebehandling, kontaktperson, efterskoleophold og støtteophold i familiepleje. I 2025 er der truffet 444 afgørelser på disse to områder, mens Ankestyrelsen alene har realitetsbehandlet én klagesag. Samlet set er ca. 2 % af Familierådgivningens afgørelser i 2025 blevet påklaget til Ankestyrelsen. 

Ankestyrelsens afgørelser inden for Handicap og Psykiatri og Sundhed og Omsorg

Ankestyrelsen har i 2025 realitetsbehandlet 45 klagesager vedrørende paragraffer inden for Handicap og Psykiatri og Sundhed og Omsorg sammenlignet med 36 klagesager i 2024. Omgørelsesprocenten er faldet fra 61,3 % i 2024 til 53,3 % i 2025.

Ankestyrelsen har truffet følgende afgørelser i de 45 sager, som er realitetsbehandlet i 2025:

• Stadfæstede: 21
• Ændrede eller ophævede: 0
• Hjemviste: 24

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsloven) § 79b.

Ingen bemærkninger.

Formålet med danmarkskortene er at øge den lokalpolitiske opmærksomhed på og debat om vigtigheden af lovmedholdelig sagsbehandling.

Administrationen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget, Børne- og Familieudvalget og Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget:

1. drøfter statistikken over Ankestyrelsens behandling af klagesager på socialområdet.
2. anbefaler Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet at drøfte statistikken over Ankestyrelsens behandling af klagesager på socialområdet.

Ældre- og Sundhedsudvalget 07-10-2026

Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede statistikken over Ankestyrelsens behandlingen af klagesager
på socialområdet. Ældre- og Sundhedsudvalget anbefaler Økonomi- og Koordinationsudvalget at
drøfte statistikken over Ankestyrelsens behandling af klagesager på socialområdet.

Ældre- og Sundhedsudvalget har modtaget høringssvar fra Ældrerådet d. 6. oktober 2026 (bilagt
referatet). Ældre- og Sundhedsudvalget tager høringssvaret til efterretning.

Børne- og Familieudvalget 07-10-2026

Børne- og Familieudvalget fulgte forvaltningens indstilling.

Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget 08-10-2026
Administrationens indstilling blev godkendt.

• Sammenligning af omgørelsesprocenter med tidligere år
• Afgørelser inden for børneområdet 2025
• Afgørelser inden for Handicap og Psykiatri og Sundhed og Omsorg i 2025
• Høringssvar fra Handicaprådet vedr. Danmarkskortet over omgørelsesprocenter
• Høringssvar fra Ældrerådet vedr. Danmarkskortet over omgørelsesprocenter

Kopier link til punktet  -   Print

10 : Løft og udvidelse af kapaciteten i socialpsykiatrien

Sagsnr: 26-018314

Regeringen, KL og Danske Regioner har medio juni 2026 indgået en aftale om udmøntning af midler for 10-årsplanen for psykiatrien. Da aftalen omhandler midler for 2026 udmøntes de via bloktilskuddet til at løfte og udvide kapaciteten i socialpsykiatrien i indeværende år. For at kunne anvende midlerne kræves politisk godkendelse af tillægsbevilling finansieret af kassen.

Som følge af aftalerne Aftale om bedre psykiatri fra 2023 og Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien fra 2025 er der en række initiativer, som skal igangsættes i 2026, hvortil kommunerne kompenseres. Midlerne skal gå til udbredelse af samtale- og refleksionsmetoden Low Arousal, voldsforebyggende foranstaltninger samt sociale akuttilbud og afklaringspladser.

1. Midlerne omhandlende samtale- og refleksionsmetoden Low Arousal har til formål at fremme brugen af ikke-konfronterende socialpædagogiske metoder til at forebygge forekomsten af både magtanvendelser og af trusler og vold ved at undgå, at konflikter opstår og arbejde med at deeskalere optræk til konflikter.

    

2. Midlerne til voldsforebyggende foranstaltninger er med henblik på at understøtte de socialpsykiatriske botilbuds prioritering af og fokus på voldsforebyggende arbejde. Dette med hensigten om blandt andet at øge både beboeres og medarbejderes sikkerhed med fokus på eksempelvis arbejdstilrettelæggelse og brug af alenearbejde på botilbud med beboere med udadreagerende adfærd.

    

3. Midlerne til afklaringspladser skal benyttes til at forbedre sammenhængen mellem sygehuspsykiatrien og kommunernes socialpsykiatri. Den 1. januar 2027 træder ny lovgivning i kraft i serviceloven om kommunalbestyrelsens pligt til at tilbyde afklaringspladser til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der udskrives fra psykiatrien med et vurderet behov for sociale indsatser, der kræver en nærmere afklaring.

Midlerne til udbredelse af sociale akutpladser er med det formål at mindske risikoen for unødige (gen)indlæggelser i den regionale behandlingspsykiatri.

Ingen bemærkninger.

For at kommunerne kan varetage opgaverne vil man, som beskrevet, blive kompenseret via bloktilskudsaktstykket i 2026.

Til udbredelse af samtale- og refleksionsmetoden Low Arousal er der afsat 191.000 kr. Til voldsforebyggende foranstaltninger i socialpsykiatrien er der afsat 95.000 kr. Til udbredelse af sociale akuttilbud og afklaringspladser er der afsat 727.000 kr. Samlet udgør kompensationen fra bloktilskuddet 1.013.000 kr. i 2026.
Udmøntningen af midlerne efter 2026 aftales i en senere udmøntningsaftale.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social-, Psykiatri og Handicapudvalget anbefaler Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet, at der tillægsbevilges 1.013.000 kr. i 2026 til Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget til implementering af løft og udvidelse af kapaciteten i socialpsykiatrien. Bevillingen fordeles jf. sagsfremstillingen og finansieres af kassebeholdningen med henvisning til, at beløbet er tilgået kommunen med midtvejsreguleringen.

Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget 17-09-2026

Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget anbefaler Økonomi- og Koordinationsudvalget, at: 

• der tillægsbevilges 1.013.000 kr. i 2026 til Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget til implementering af løft og udvidelse af kapaciteten i socialpsykiatrien. Bevillingen fordeles jf. sagsfremstillingen og finansieres af kassebeholdningen med henvisning til, at beløbet er tilgået kommunen med midtvejsreguleringen.

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

11 : Godkendelse af Rammeaftale 2027-28 på det sociale område

Sagsnr: 26-019385

De 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland indgår hvert andet år en rammeaftale om samarbejdet på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Formålet med rammeaftalen er at sikre fælles principper for styring og udvikling på tværs af kommuner og region.

Rammeaftale 2027-28 er udarbejdet i en tæt dialog mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland, som har haft mulighed for at komme med indspil til rammeaftalens udviklingsområder undervejs. Dette har givet et godt afsæt for fælles indsats og rammer på det specialiserede socialområde.

KKR Midtjylland har den 1. september 2026 godkendt udkast til Rammeaftale 2027-28 og anbefaler, at rammeaftalen godkendes i de midtjyske byråd og i regionsrådet.

Fælles fagligt udviklingsområde: Borgere med komplekse udfordringer

Rammeaftalen har fokus på faglig udvikling og indeholder et samlet skøn over behovet for pladser og tilbud.

I de midtjyske kommuner opleves generelt set store udfordringer med at finde tilbud til borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger. Det gælder på både børn- og ungeområdet og voksenområdet. Efterspørgslen på pladser handler ikke alene om antallet af pladser, men også i høj grad om, at tilbuddene fagligt set afspejler det, der efterspørges – at tilbuddene har den fornødne fleksibilitet i indretningen af de fysiske rammer og i selve indsatsen. For den store gruppe borgere på socialområdet, som har lette til moderate udfordringer/behov, opleves der dog som udgangspunkt sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på tilbud.

I de midtjyske kommuner og Region Midtjylland prioriteres det derfor at samle kræfterne og sætte fokus på ét overordnet udviklingsområde i Rammeaftalen 2027-28. Der er tale om en fortsættelse af et udviklingsområde fra den forrige rammeaftale; Borgere med komplekse udfordringer.

De senere års rammeaftaler har haft fokus på faglig udvikling. Dette fastholdes, men i den nye rammeaftale suppleres det med et øget fokus på økonomi og styring af området, særligt med henblik på tilbud til borgere med komplekse problemstillinger.

Med rammeaftalen foreslås det ligeledes at styrke det forpligtende samarbejde med udgangspunkt i rammeaftalens udviklingsområde og de fælles principper for samarbejdet på det specialiserede socialområde i Midtjylland. Principperne danner rammen for et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem de midtjyske kommuner og mellem kommuner og Region Midtjylland.

Ifølge bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde indgår kommunalbestyrelserne i region og regionsrådet en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af de kommunale og regionale tilbud, der ligger i regionen.

Rammeaftalen sætter rammerne for styring af økonomi- og kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud. Med aftalen indgår de 19 kommuner og Region Midtjylland aftale om, at taksterne ikke kan stige i perioden 2027-28. 

Link til styringsaftalen 2027-28 samt øvrige bilag til rammeaftalen: https://sekretariatmidtjylland.viborg.dk/social/rammeaftaler/rammeaftale-2027-2028/ 

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget anbefaler Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet, at udkast til Rammeaftale 2027-28 godkendes.

Fraværende: Ole Kjær.

Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget 08-10-2026
Administrationens indstilling blev godkendt.

• Rammeaftale 2027-2028 udkast

Kopier link til punktet  -   Print

12 : Takster 2027 for handicap- og psykiatriområdet

Sagsnr: 25-027589

Administrationen fremsender takster for handicap- og psykiatriområdet for 2027 til godkendelse.

Generelt er taksterne fremskrevet med KL's fremskrivningsprocenter eller statens satsreguleringsprocent.

Taksterne for kostområdet på handicap- og psykiatriområdet er beregnet. Taksterne på servicepakker er fremskrevet til 2027.

På kostområdet udmelder Børne-, Ældre- og Boligministeriet en maksimal månedstakst for
døgnkost. Afviger denne takst fra den beregnede takst, vil taksten efterfølgende blive ændret til Børne-, Ældre- og Boligministeriets gældende takst.

Taksterne fremgår af bilag 1 for Handicap og Psykiatri.

Bekendtgørelse nummer 1719 af 18. december 2025 - Bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83, 83 b og 84.

Bekendtgørelse nummer 31 af 12. januar 2026 - Bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud, dele af helhedspleje, madlevering og madordning. Den er gældende og er udstedt med hjemmel i ældrelovens § 6, stk. 2, og § 33, stk. 5 og 6.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Social- Psykiatri- og Handicapudvalget, Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet, at

• de vedlagte takster 2027 godkendes

• såfremt Ringkøbing-Skjern Kommunes månedstakst for døgnkost afviger fra Børne-, ældre- og Boligministeriets takst så anvendes Børne-, ældre- og Boligministeriets pris.

• Kost - og servicepakker 2027, handicap- og psykiatriområdet. - ej webtilgaengelig

Kopier link til punktet  -   Print

13 : Takster 2027 for ældreområdet

Sagsnr: 25-022671

Administrationen fremsender takster for ældreområdet 2027 til godkendelse.

Generelt er taksterne fremskrevet med KL's fremskrivningsprocenter eller statens satsreguleringsprocent.

På aktivitetsområdet er taksterne vedrørende medlemskort og ekstra pris for ikke-medlemmer pr. fremskrevet til 2027.

På ældreområdet er taksterne vedrørende servicepakker og vaskepriser genberegnet på baggrund af regnskab 2025 og fremskrevet til 2027.

På madserviceområdet udmelder Børne-, Ældre- og Boligministeriet en maksimal månedstakst for
døgnkost samt takst pr. portion madservice. Afviger disse takster fra de beregnede takster, vil
taksterne efterfølgende blive ændret til Børne-, Ældre- og Boligministeriets gældende takster.

Taksterne fremgår af bilag 1 for Sundhed og Omsorg.

Bekendtgørelse nummer 1719 af 18. december 2025 - Bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83, 83 b og 84.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget, Økonomi - og Koordinationsudvalget og Byrådet, at

• de vedlagte takster 2027 godkendes
• såfremt Ringkøbing-Skjern Kommunes månedstakst for døgnkost samt takst for en portion madservice afviger fra Børne-, ældre- og Boligministeriets takster så anvendes Børne-, ældre- og Boligministeriets pris.

Ældre- og Sundhedsudvalget godkendte vedlagte takster for 2027.

Ældre- og Sundhedsudvalget godkendte, at såfremt Ringkøbing-Skjern Kommunes månedstakst for døgnkost samt takst for en portion madservice afviger fra Børne-, ældre- og Boligministeriets takster, så anvendes Børne-, ældre- og Boligministeriets pris.

Sagen sendes videre til Økonomi - og Koordinationsudvalget og Byrådet til godkendelse.

• Bilag 1: Takster 2027, Ældreområdet - ej webtilgaengelig

Kopier link til punktet  -   Print

14 : Forældrebetalingstakster for 2027 for børn i dagtilbud og skolefritidsordninger

Sagsnr: 26-019982

Administrationen fremsender forslag til forældrebetalingstakster for dagtilbud og skolefritidsordninger gældende fra 1. januar 2027. Taksterne skal i henhold til dagtilbuds- og folkeskoleloven offentliggøres senest 1 måned inden ikrafttrædelse.

Administrationen har beregnet taksterne ud fra bruttodriftsudgifterne på baggrund af følgende forældrebetalingsprocenter:

• 21,3 % i dagplejen
• 21,3 % i vuggestue
• 21,3 % i børnehave
• 30 % for skolebørn i dagtilbud (Hover-Torsted og Ølstrup)
• 57,6 % for skolebørn i skolefritidsordninger
• 55 % for skolebørn i SFO-klubber

Med finansloven for 2026 er det besluttet, at den maksimale forældrebetalingsandel i dagtilbudsområdet (vuggestue, børnehave og dagpleje) maksimalt må udgøre 21,3 pct.

Betalingsprocenten for børn i dagtilbud må jævnfør dagtilbudsloven maksimalt udgøre 21,3 pct..

Betalingsprocenten for skolebørn i dagtilbud må jævnfør dagtilbudsloven maksimalt udgøre 30 pct.

Betalingsprocenten for skolebørn i skolefritidsordninger og SFO-klubber fastsættes af Byrådet jævnfør folkeskoleloven.

Viden og Strategi, Økonomi har følgende bemærkninger til taksterne.

• Taksterne stiger generelt med ca. 3,92 pct., og følger dermed stigningerne til lønninger og øvrige omkostninger på dagtilbudsområdet. 
• De 3,2 pct. af stigning skyldes generelle lønstigninger, de øvrige 0,72 pct. skyldes udmøntning af overenskomstbetingede stigninger samt lokallønsmidler

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at sagen oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om,
at forældrebetalingstaksterne for 2027 godkendes.

Børne- og Familieudvalget 07-10-2026

Børne- og Familieudvalget fulgte administrationens indstilling.

• Takstforslag 2027 - ej webtilgængelig

Kopier link til punktet  -   Print

15 : Kommunens styrelsesvedtægt - indkaldelse af stedfortrædere for kortere perioder

Sagsnr: 26-019014

Økonomi- og Koordinationsudvalget skal drøfte, om styrelsesvedtægtens bestemmelse om indkaldelse af stedfortrædere ved kortvarigt fravær skal fastholdes, ophæves eller ændres til at gælde ved forventet fravær på mindst en uge. Hvis udvalget ønsker en ændring, skal den valgte løsning indstilles til Byrådet.

Baggrund

Byrådet ændrede i december 2021 styrelsesvedtægten med henblik på at gøre det muligt at indkalde en stedfortræder for kortere perioder end en måned, herunder til enkeltstående byrådsmøder.

Af sagsfremstillingen i 2021 fremgår indkaldelsen af stedfortræder for kortere perioder, som en mulighed og det har formentlig været opfattelsen, at indkaldelsen skulle ske efter anmodning fra medlemmet eller de øvrige medlemmer på samme kandidatliste. Bestemmelsen indebærer imidlertid, at borgmesteren skal indkalde stedfortræderen, når der er lovligt forfald. Indkaldelsen er dermed ikke afhængig af en anmodning fra medlemmet eller kandidatlisten. Bestemmelsen fremgår af styrelsesvedtægtens § 2, stk. 2. 

Reglerne om stedfortræderindkaldelse ved forventet fravær i mindst en måned samt de særlige muligheder ved sygdom, inhabilitet, det konstituerende møde og andenbehandlingen af årsbudgettet er formuleret særskilt i lovgivningen og er ikke berørt af nærværende sag.

Administrationen er ikke bekendt med, at muligheden for indkaldelse ved kortvarigt fravær har været anvendt. De hidtidige indkaldelser har efter administrationens oplysninger vedrørt fravær i mere end en måned.

Et afbud er ikke i sig selv tilstrækkeligt for at indkalde en stedfortræder. Fraværet skal skyldes en grund, som reglerne accepterer. Det kaldes lovligt forfald og kan eksempelvis være sygdom eller ferie. Byrådet afgør konkret i hvert enkelt tilfælde, om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt, altså hvorvidt der er tale om lovligt forfald. 

Administrationen har i indeværende år registreret 25 afbud til byrådsmøder. Det vurderes, at kun et fåtal skyldes sygdom. Afbuddene er ikke gennemgået med henblik på at fastslå, hvor mange der opfylder betingelserne for stedfortræderindkaldelse.

Der er tre muligheder for den fremtidige ordning.

1. Styrelsesvedtægten fastholdes

Den nuværende bestemmelse bevares. Administrationens praksis skal sikre, at stedfortræderen indkaldes ved kortvarigt fravær, når betingelserne er opfyldt. Der skal ikke afventes en anmodning fra medlemmet eller listegruppen.

Det kræver, at administrationen hurtigst muligt får besked om fraværets årsag og forventede varighed fra byrådsmedlemmet. Administrationen skal vedligeholde kontaktoplysninger på kandidatlisternes stedfortrædere, indkalde stedfortræderen, sikre adgang til dagsorden og bilag samt forelægge indkaldelsen for Byrådet og registrere den i mødesystemerne.

En mere konsekvent anvendelse af ordningen vil samtidig øge involveringen af kandidatlisternes stedfortrædere. De får mulighed for at opbygge erfaring med Byrådets møder og sager og dermed være bedre forberedt på eventuel senere indtræden.

Løsningen vil efter administrationens vurdering medføre flere indkaldelser og mere administrativt arbejde end hidtil.

2. Bestemmelsen ophæves

Styrelsesvedtægtens § 2, stk. 2, ophæves. Kommunen følger herefter lovens almindelige regler uden en lokal udvidelse ved kortvarigt fravær.

Kortere fraværsperioder vil dermed ikke længere i sig selv kunne begrunde indkaldelse til et almindeligt byrådsmøde. Reglerne om forventet fravær i mindst en måned samt de særskilte muligheder ved sygdom, inhabilitet, det konstituerende møde og andenbehandlingen af årsbudgettet vil fortsat gælde.

Løsningen begrænser de administrative opgaver, der følger af den lokale udvidelse. Til gengæld bliver der færre muligheder for at sikre kandidatlistens repræsentation ved kortvarigt fravær.

3. Bestemmelsen ændres til forventet fravær på mindst en uge

Bestemmelsen ændres, så den lokale udvidelse gælder ved lovligt forfald, der forventes at vare mindst syv sammenhængende dage.

Løsningen bevarer muligheden for indkaldelse ved eksempelvis en uges ferie, men omfatter ikke fravær, der forventes at vare mindre end syv dage.

Grænsen vedrører fraværets varighed og ændrer ikke de forfaldsgrunde, som bestemmelsen omfatter. Lovens øvrige muligheder for indkaldelse gælder fortsat.

Administrationen skal fortsat håndtere indkaldelserne. Omfanget forventes dog at være mindre end ved en ordning uden en nedre grænse for fraværets varighed.

Sagen vedrører lov om kommunernes styrelse, navnlig §§ 14 og 15, samt Ringkøbing-Skjern Kommunes styrelsesvedtægt § 2, stk. 2.

Byrådsmedlemmerne har som udgangspunkt mødepligt til møder i byrådet. Selvom der er mødepligt, kan et medlem godt have lovligt forfald begrundet i helbredstilstand, graviditet, barsel, adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende. 

Byrådet afgør, om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt. Det kræver en konkret vurdering af fraværet. Et afbud er ikke automatisk lovligt forfald, og afgørelsen træffes på retligt grundlag.

Vederlæggelsen følger vederlagsbekendtgørelsens § 6. Der skal skelnes mellem periodevis indtræden med forholdsmæssigt vederlag og deltagelse i enkelte møder med diæter og dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.

En ændring af styrelsesvedtægten kræver to behandlinger i Byrådet med mindst seks dages mellemrum. Den vedtagne ændring skal meddeles Ankestyrelsen. Indtil ændringen træder i kraft, gælder den nuværende bestemmelse.

Nedenstående er regneeksempler for udgiften til indkaldelse af en stedfortræder, baseret på hhv. diætsatsen for et enkelt møde på under fire timer på 460 kr. og med et forholdsmæssigt vederlag baseret på nuværende vederlag. 

Hertil kommer mindre overheadudgifter til kørsel, udstyr, mv.

Der er ikke medregnet udgifter til evt. anmodninger om tabt arbejdsfortjeneste eller børnetillæg, hvis stedfortræderen har hjemmeboende børn under 10 år.

Regneeksemplerne omfatter ikke godtgørelser eller administrationens tidsforbrug. Den samlede økonomiske konsekvens afhænger af antallet af indkaldelser, deres varighed og den konkrete vederlæggelse.

Fastholdelse eller ændring af bestemmelsen

Indkaldelsen af én stedfortræder til ét byrådsmøde vil udløse diæt på 460 kr. 

Indkaldelsen af én stedfortræder for en periode på mindre end en måned vil udløse vederlæggelse for ca. 9.300 kr. 

Indkaldelsen af én stedfortræder for en periode på syv dage vil udløse vederlæggelse for ca. 2.660 kr.

Ved indtræden i mere end syv dage ophører det fraværende medlems vederlag som udgangspunkt i indtrædelsesperioden. Der gælder undtagelser ved blandt andet sygdom og barsel. Udgiften til stedfortræderen er derfor ikke nødvendigvis en tilsvarende nettomerudgift for kommunen.

Ophævelse af bestemmelsen

Udgifter til indkaldelser, der alene følger af den lokale udvidelse, bortfalder fremadrettet. Der vil fortsat kunne være udgifter til stedfortrædere efter lovens øvrige regler. Ophævelse medfører derfor ikke, at kommunens samlede udgifter til stedfortrædere bliver nul.

Fastholdelse af bestemmelsen giver den bredeste mulighed for at sikre kandidatlisternes repræsentation ved kortvarigt fravær og involvere stedfortræderne i Byrådets arbejde. Løsningen medfører samtidig flere administrative opgaver og kan give stedfortræderne kort tid til forberedelse.

Ophævelse begrænser de administrative opgaver, men reducerer mulighederne for repræsentation ved kortvarigt fravær. En grænse på en uge er en mellemvej, som bevarer den lokale udvidelse ved længere, sammenhængende fravær.

Uanset valget er der behov for en tydelig procedure for afbud og information til Byrådets medlemmer om reglerne og ansvarsfordelingen.

Administrationen indstiller, at Økonomi- og Koordinationsudvalget:

1. Drøfter de tre muligheder og tager stilling til, om styrelsesvedtægtens § 2, stk. 2, skal fastholdes, ophæves eller ændres til at gælde ved forventet lovligt forfald på mindst syv dage.

2. Ved valg af en ændring foretager indstilling af den valgte løsning til Byrådet med henblik på to behandlinger af styrelsesvedtægtsændringen.

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

16 LUKKET PUNKT: Gensidig information

Sagsnr:

Kopier link til punktet  -   Print

17 : Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.