Oplysningspligt
Sådan behandler vi dine data i forbindelse med opdatering af borgerpanelet 2026.
Viden & Strategi er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.
Viden & Strategi
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
CVR-nr.: 29189609 Telefon: 99 74 19 89 Mail: viden.strategi@rksk.dk
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver (DBR). Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende måder:
- På e-mail: dbr@rksk.dk eller skriv til Databeskyttelsesrådgiveren fra din digitale postkasse
- På telefon: 99 74 36 60
Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:
- Til at oprette, opdatere og vedligeholde Ringkøbing-Skjern Kommunes borgerpanel.
- Til at kontakte dig med henblik på deltagelse i fremtidige spørgeskemaundersøgelser.
Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af:
- Dit samtykke til at være med i borgerpanelet ved rekrutteringstidspunktet.
Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:
- Navn
- Alder
- Køn
- Adresse
- Telefonnummer
- Beskæftigelse
- Uddannelsesniveau
- Civilstatus
- Boligtype
- Husstandsindkomst (intervaller)
- Børn under 18
Vi bruger spørgeskemaprogrammet SurveyXact fra Rambøll til at indsamle data fra dig.
Rambøll er databehandler.
Data fra borgerpanelet kan også blive anvendt til forskning, men kun i anonymiseret form.
Oplysningerne er indsamlet fra borgerne i forbindelse med rekruttering til Borgerpanelet samt fra CPR-registret.
Vi opbevarer dine personoplysninger i vores interne system, så længe du er medlem af
borgerpanelet, dog højst i fem år fra din indmeldelse. Hvis du ikke længere ønsker at være medlem af borgerpanelet, slettes dine oplysninger om medlemskabet.
Dine besvarelser fra borgerpanelets undersøgelser opbevares i vores interne system.
Besvarelserne arkiveres efter den enkelte undersøgelses afslutning i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder Arkivloven (§ 21).
Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor i punkt 1.
Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen.
Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.
Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
Ret til begrænsning af behandling
Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring. Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på.
Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.