Brugerundersøgelse på ældreområdet
I foråret 2021 gennemførte Viden & Strategi en brugerundersøgelse på ældreområdet i samarbejde med Sundhed og Omsorg. Undersøgelsen udgjorde en førmåling på fem udvalgte områder i ældreplejen, som Sundhed og Omsorg ønskede at sætte fokus på.
Formålet med denne eftermåling i 2023 er at evaluere og sammenligne borgernes vurdering på de fem områder, som Sundhed og Omsorg har arbejdet med siden den foregående undersøgelse i 2021.
Video af undersøgelsens hovedpointer - dansk
Klik på den lille firkant nederst i højre hjørne og se fuldskærmsvisning af videoerne.
Video summary of the report - english
Click the small square in the bottom-right corner to view the videos in full-screen mode.
Samarbejdet med personalet
- Borgerne på ældrecentrene bliver i højere grad end i 2021 involveret i de beslutninger, der angår deres egen hverdag. Andelen, der er ”helt enige” i, at de bliver inddraget stiger fra 57 procent i 2021 til 69 procent i 2023.
- I 2023 angiver 9 ud af 10 pårørende til borgere i ældrecentrene at have et godt samarbejde med personalet. Der er dog generelt færre ”meget tilfredse” pårørende i ældrecentrene i 2023.
- Fra 2021 til 2023 synes de pårørende, at personalet er blevet mindre opmærksomme på, hvordan de pårørende har det. Færre pårørende er desuden enige i, at de får den information, som de har brug for, og de pårørendes følelse af at have medindflydelse på deres nærtståendes hverdag er faldet.
Kost og måltider
- Borgernes tilfredshed med kost og måltider er på samme niveau som i 2021. 9 ud af 10 borgere på ældrecentrene er tilfredse med måltiderne.
Overgange ved indlæggelse eller aflastning
- Borgernes vurdering af overgangene har ikke ændret sig fra 2021 til 2023.
- De pårørendes vurdering af overgangene er faldet fra 2021 2023. I 2023 angiver 75 procent, at de får den information, som de har brug for, hvilket er et fald fra 90 procent i 2021. Tilsvarende er andelen af pårørende, der synes, at kommunen er god til at inddrage de pårørende, faldet fra 75 procent i 2021 til 55 procent i 2023.
- Tendensen blandt de pårørende er, at de er blevet mindre trygge ved overgangene siden 2021. Det gælder særligt i forhold til overgangen fra sygehus til aflastning.
Kontaktpersoner
- Fra 2021 til 2023 har flere borgere fået kendskab til, hvem deres kontaktperson er.
- Borgere i hjemmeplejen, der er i ugentlig kontakt med deres kontaktperson, er steget fra 55 procent i 2021 til 75 procent i 2023.
- I 2023 bliver 6 ud af 10 borgere informeret om, hvem deres kontaktperson er af kontaktpersonen selv. Det er en stigning fra 2021, hvor det gjorde sig gældende for 4 ud af 10 borgere. Samtidig er planlæggernes andel af denne information faldet.
Ensomhed
- Færre borgere i ældreplejen savner at have mennesker omkring sig. Denne andel er halveret fra 16 procent i 2021 til 8 procent i 2023.
Læs hele brugerundersøgelsen her
Hvis du benytter et hjælpemiddel (skærmlæser e.l.), når du skal læse en hjemmeside, så er dette eksemplar opmærket og gjort web-tilgængeligt.
