Referat: 18. juni 2025 kl. 13:00
Deltagere
- Marie Kamp From
- Dan K. Jørgensen
- Kristian Andersen
- Henrik Hammelsvang
- Carsten Bjerg
- Linda Nielsen
- Niels Kristian Larsen
Referat
- Rundvisning på Borris Skole og SFO
- Godkendelse af dagsorden
- Budgetlægning 2026 og overslagsårene på Børne- og Familieudvalgets område
- Trivsel blandt folkeskolens elever i Ringkøbing-Skjern Kommune - 2024/2025
- Ansøgning om en fælles bestyrelse i Ådum Børneunivers
- Fremtiden for Specialbørnehaven
- Ungdomsgårdens aftenklub i Ringkøbing
- Ungdomsskolens lokaler i Skjern - Godkendelse af programoplæg og anlægsbevilling for 1. etape af anlægsprojektet
- Tandsundhedsstatistik 2024
- Årlig afrapportering på Bag Facaden og Gratis Parterapi
- Implementering af lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel
- Budgetopfølgning pr. 31. maj 2025 på Børne- og Familieudvalgets område
- Anmodning fra byrådsmedlem Dan K. Jørgensen om punkt på Børne- og Familieudvalgets dagsorden angående gennemsigtighed i normeringer i dagtilbud
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1: Rundvisning på Borris Skole og SFO
Sagsnr: 24-025729
SagsfremstillingDialog og rundvisning i SFO'en på Borris Skole.
BilagIngen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget blev vist rundt.
Kopier link til punktet - Print
2: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget godkendte dagsordenen.
Kopier link til punktet - Print
3: Budgetlægning 2026 og overslagsårene på Børne- og Familieudvalgets område
Sagsnr: 24-025334
SagsfremstillingPå Børne- og Familieudvalgets møde den 21. maj 2025 afgav Udvalget signaler til det videre arbejde med budgetlægningen.
Jævnfør tidsplanen har budgetmaterialet fra mødet den 21. maj 2025 været sendt i høring i FagMED og Handicaprådet. Høringssvarene vedlægges som bilag.
Administrationen har foreløbig følgende forslag til nye drifts- og anlægsønsker:
Driftsønsker:
Dagtilbud og Undervisning
- Bedre ledelsesvilkår for dagtilbudslederne
- Pavillonen ved helheden i Vorgod-Barde, forlængelse af lejeaftale med ét år
- Styrkelse af den almene folkeskole
Børn og Familie
- Sundhedsplejen - ny bekendtgørelse
- Tandplejen - Nyt udbud af Tandreguleringsopgaven
Fælles punkt - Beskæftigelsesudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget
- Ungeværelser med støtte
Anlægsønsker:
Dagtilbud og Undervisning
- Ungdomsskolen - fase 2
- Pavillonen ved Borris Børnehus, køb af pavillonen
- Etablering af STU-huset på Lønborgvej
- Til- og ombygning af SFO ved Borris Skole
Det tidligere fremsatte punkt med "Troldehuset i Lem - garderobe og indgangsparti" er taget af som anlægsønske. Nye oplysninger viser, at ændringerne kan holdes indenfor eksisterende anlægsbevilling.
Børn og Familie
- Ombygning/renovering af Kloster plejehjem til Sommerfuglen
Det fremgår af budgetproceduren, at det enkelte fagudvalg i løbet af foråret bør drøfte alle Udvalgets forslag, og ikke kun nye forslag. Udvalget kan fremkomme med ønsker til omprioritering af eksisterende budgetlagte anlægsprojekter, og efter behov nye anlægsprojekter, idet der henstilles til, at omfanget af nye forslag begrænses mest muligt.
Børne- og Familieudvalgets anlægsbudget inklusiv overførsel er vedlagt som bilag.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi bemærker, at det af Byrådets budgetprocedure fremgår:
- at ethvert forslag til nye tiltag/aktivitetsændringer skal modsvares af et kompenserende finansieringsforslag
- at driftsforslagene skal prioriteres ud fra beskrivelsen i budgetproceduren.
Ingen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget beslutter
- hvilke drifts- og anlægsønsker der skal videresendes til drøftelse på Byrådets budgetkonference
- om der skal udarbejdes finansieringsforslag til hel eller delvis dækning af driftsforslagene
- at høringssvarene fra FagMED og Handicaprådet tages til orientering, og at de herefter oversendes til drøftelse på Byrådets budgetkonference
- Nye tiltag - Bedre ledelsesvilkår for dagtilbudslederne - webtilgængelige
- Nye tiltag - Forlængelse af lejeaftale af pavillon ved Vorgod-Barde skole - webtilgængelig
- Nye tiltag - Styrkelse af den almene folkeskole - webtilgængelig
- Nye tiltag - Sundhedsplejen - ny bekendtgørelse - webtilgængelig
- Nye tiltag - Tandregulering - nyt udbud på tandreguleringsopgaven - webtilgængelig
- Nye tiltag - Ungeværelser med støtte - sammen med Beskæftigelsesudvalget og Social- og Sundhedsudvalget - webtilgængelig
- Anlæg - Etablering af nye lokaler til Ungdomsskolen i Skjern - webtilgængelig
- Anlæg - Pavillon ved Borris Børnehus - køb af pavillonen - webtilgængelig
- Anlæg - Etablering af STU-huset på Lønborgvej - webtilgængelig
- Anlæg - Til og ombygning af SFO'en på Borris Skole - webtilgængelig
- Anlæg - Ombygning/renovering af Kloster Plejehjem til Sommerfuglen - webtilgængelig
- Anlægsoversigt 2025 - 2028 - ej webtilgængelig
- FagMED Dagtilbud og Undervisning - Høringssvar - webtilgængelig
- FagMED Børn og Families høringssvar til budget 2026-2029 - webtilgængelig
- Handicaprådet - Høringssvar budget 2026-2029, Børne- og Familieudvalget - ej webtilgængelig
Børne- og Familieudvalget godkendte administrationens indstilling og besluttede at oversende følgende driftsønsker/-skemaer til budgetkonferencen:
- Styrkelse af den almene folkeskole, Co-teaching 6, 10, 14, 18 mio. kr., Overgange 0 kr., Praksisnær kompetenceudvikling 2, 0, 0, 0 mio. kr., Tværfaglige skolebaserede teams 0 kr., 1 X-klasse 1,051, 1,051, 1,051, 1,051 mio. kr.
- Sundhedsplejen - ny bekendtgørelse,
- Tandplejen - nyt udbud af tandreguleringsopgaven,
- Ungeværelser med støtte.
Ønskerne om bedre ledelsesvilkår for dagtilbudslederne og pavillonen ved helheden i Vorgod-Barde håndteres inden for eget område.
Herudover besluttede Børne- og Familieudvalget at oversende følgende anlægsønsker/-skemaer til budgetkonferencen:
- Ungdomsskolen - fase 2,
- Pavillonen ved Borris Børnehus,
- Etablering af STU-huset på Lønborgvej,
- Til- og ombygning af SFO ved Borris Skole,
- Ombygning/renovering af Kloster plejehjem til Sommerfuglen.
Kopier link til punktet - Print
4: Trivsel blandt folkeskolens elever i Ringkøbing-Skjern Kommune - 2024/2025
Sagsnr: 25-012480
SagsfremstillingI Ringkøbing-Skjern Kommune viser trivselsmålingen en lille forbedring på de fleste spørgsmål i undersøgelsen. Trivslen fortsætter dermed sin positive udvikling på kommunens folkeskoler. Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter sagen.
Obligatorisk trivselsmåling
Ifølge folkeskolelovens § 56 skal skolerne årligt gennemføre en trivselsmåling. Trivselsmålingerne har til formål at følge og styrke udviklingen i elevernes trivsel. Med udgangspunkt i elevernes oplevelser giver målingens resultater kommunen, skolens ledelse, elevråd og medarbejdere mulighed for at arbejde systematisk med forbedring af elevernes trivsel på kommune-, skole- og klasseniveau.
Hvilke områder undersøger trivselsmålingen?
I den
nationale trivselsmåling skelnes der mellem de tre overordnede temaer, som
overlapper
hinanden og påvirker hinanden gensidigt
- Trivsel
- Psykisk og fysisk velbefindende, fx elevens glæde, tryghed og engagement i skolelivet, og dets udfordringer og oplevelse af anerkendelse, tilhørsforhold og indflydelse på skolen.
- Faglige og personlige kompetencer, fx handlingskompetence, robusthed, empati og det at kunne udvikle positive relationer.
- Oplevelse af støtte og inspiration fra omgivelserne, fx et godt undervisningsmiljø med støtte fra klassekammerater, lærere og opbakning fra familien.
- Ro og orden
- Temaet Ro og orden dækker især forhold omkring klasseledelse, støj og koncentration.
- Undervisningsmiljø
- Temaet Undervisningsmiljø afdækker elevernes psykiske undervisningsmiljø, herunder oplevelsen af at føle sig inkluderet i skolens faglige og sociale fællesskaber, relationer til lærere og klassekammerater.
Elever i børnehaveklassen til 3. klasse får 20 spørgsmål, hvor elever i 4.-9. klasse får 40 spørgsmål.
Tendenser i Ringkøbing-Skjern Kommune
På et kommunalt niveau viser målingen, at der er en lille forbedring på langt de fleste spørgsmål i undersøgelsen.
Fra børnehaveklassen til 3. klasse ses der en lille forbedring på 13 ud af 20 spørgsmål. Ved tre af svarene er der et svagt fald i resultatet, imens der ved fire af svarene er et uændret resultat.
Fra 4.-9. klasse ses en lille forbedring på de 35 ud af 40 spørgsmål, hvor 4 spørgsmål viser et lille fald, og svaret på et enkelt spørgsmål er uændret.
Fra 4.-9. klasse udregnes der indikatorer på svarene af 29 af de 40 spørgsmål. Værdien i hver indikator går fra 0-5, hvor 5 er bedst. Se bilag 1.
Lovgrundlag og juridisk vurderingFolkeskolelovens § 56.
Bekendtgørelse nr. 31 af 11. januar 2023 om måling af elevers trivsel i folkeskolen.
Viden og Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter sagen.
BilagBeslutningBørne- og Familieudvalget drøftede sagen.
Kopier link til punktet - Print
5: Ansøgning om en fælles bestyrelse i Ådum Børneunivers
Sagsnr: 25-013176
SagsfremstillingÅdum Børneunivers, der består af både skole og dagtilbud, ønsker at etablere én fællesbestyrelse. Administrationen i Dagtilbud og Undervisning fremlægger derfor denne sag med henblik på politisk godkendelse.
Skole og dagtilbud i Ådum Børneunivers har i praksis haft et tæt samarbejde, og ønsket om en fællesbestyrelse er opstået som en naturlig forlængelse af dette samarbejde. Den foreslåede model indebærer, at der oprettes én fællesbestyrelse bestående af forældre- og medarbejderrepræsentanter fra både skole og dagtilbud. På første møde i en nyvalgt fællesbestyrelse vælges en formand og en næstformand blandt de forældrevalgte medlemmer.
Der er udarbejdet en lokal forretningsorden for bestyrelsens arbejde, som understøtter en demokratisk og gennemsigtig praksis, jf. vedhæftet bilag. Forretningsordenen indeholder blandt andet regler for valg og mødeafvikling, og den vil være gældende ved etablering af den fælles bestyrelse.
Med hjemmel i folkeskolelovens §42, stk. 12 ønsker fællesbestyrelsen, at skole og dagtilbud kun repræsenteres af én medarbejder fra hver institution. Som udgangspunkt skal der være medarbejderrepræsentanter fra hver institution, jf. §24a i folkeskoleloven. Men idet skolen har et lavt elevtal, synes betingelsen om "særligt tilfælde" at være opfyldt, jf. §42, stk. 12. Flere medarbejdere fra hver institution synes at ville trække et unødigt stort ressourceforbrug.
Oprettelsen af en fællesbestyrelse kræver godkendelse af Byrådet efter forudgående behandling i Børne- og Familieudvalget og Økonomiudvalget.
Reference til Børne- og Familiepolitikken:
Sagen understøtter Børne- og Familiepolitikkens målsætning om styrket sammenhæng i børns liv og helhedsorienterede løsninger på tværs af dagtilbud og skole.
Afslutningsvis kan det nævnes, at der på følgende skoler allerede er en fællesbestyrelse:
- Fjelstervang Helhed - Børnenes Allé
- Stauning Skole og Børnehus
- Børnesporet Faster-Astrup
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, økonomi bemærker, at den ønskede ændring ikke får nogen økonomisk betydning for hverken skole eller dagtilbud.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med anbefaling af, at oprettelsen af en fællesbestyrelse for Ådum Børneunivers godkendes.
Bilag- Bilag 1 - Ansøgning til fælles bestyrelse - webtilgængelig
- Bilag 2 - Skema §24a Ådum Børneunivers - ej webtilgængelig
- Bilag 3 - Forretningsorden fælles bestyrelse - webtilgængelig
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
6: Fremtiden for Specialbørnehaven
Sagsnr: 25-012829
SagsfremstillingSpecialbørnehaven under Skjernåskolen er et dagtilbud til børn med vidtgående funktionsnedsættelser efter Barnets Lov. Der er udsigt til, at belægningen i børnehaven vil falde markant i løbet af det kommende år. På den baggrund anbefaler administrationen, at det undersøges, om kommunens dagtilbud til børn med vidtgående funktionsnedsættelser skal tilrettelægges på en anden måde i fremtiden. Der anbefales desuden, at den gældende tildelingsmodel midlertidigt sættes ud af kraft med henblik på, at åbningstiden kan opretholdes i 2026.
Siden den 1. august 2024 er der alene indskrevet 2 børn i Specialbørnehaven under Skjernåskolen. Pr. 1. juni 2025 er der i alt 20 børn optaget i dagtilbuddet. Heraf starter 8 børn i børnehaveklassen på Skjernåskolen, Rindum Kjærgaard eller et af kommunens specialcentre efter sommerferien. Der er visiteret 1 barn til Specialbørnehaven med start 1. august 2025. Uden tilgang af flere børn vil der den 1. august 2026 kun være to børn tilbage i tilbuddet.
Uden tilgang af flere børn til Specialbørnehaven, vil tilbuddet med tiden hverken være økonomisk eller fagligt bæredygtigt. Hertil kommer at Skjernåskolen og Specialbørnehaven efter planen skal flytte til Lønborgskolens nuværende matrikel. De valgte forudsætninger angående Specialbørnehavens fremtidige dimensionering har derfor stor betydning for den fremtidige indretning af stedet.
På denne baggrund foreslår administrationen, at der igangsættes en proces med inddragelse af relevante aktører og interessenter med henblik på, at der senest til udvalgets møde i november 2025 kan fremsendes forslag til, hvorledes kommunen fremover skal indrette tilbud til børn med vidtgående funktionsnedsættelser.
Der er sandsynligvis flere forklaringer på udviklingen. Den vigtigste forklaring er dog, at der i dag etableres alternative løsninger ude i distrikterne/dagtilbuddene via de såkaldte distrikts- eller udviklingspuljer, så en visitering til specialbørnehaven undgås. Der er stadig børn, som har behov for vidtgående støtte. Men med hjælp fra Skjernåskolens Væksthus for pædagogik, der er et udgående team med specialpædagogiske kompetencer, er det flere steder lykkedes at skabe lokale løsninger. Herved kan barnet blive i sit lokalområde, og man undgår en lang transporttid og store udgifter til taxakørsel.
Denne udvikling følger i naturlig forlængelse af de anbefalinger, som en arbejdsgruppe i 2023 nåede frem til efter en analyse af behovet for flere specialerede pladser i dagtilbud. Den nedsatte arbejdsgruppe anbefalede at løfte indsatserne i forhold til en relativt store gruppe af børn, som i en eller anden grad befinder sig i udsatte positioner. Først og fremmest blev det foreslået at igangsætte et arbejde med kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere, hvor målet var udvikling af en struktureret og fællesskabende pædagogik. Hertil kunne der desuden gives ekstra støtte til enkelte børn gennem tilførsel af ressourcer fra distrikternes udviklingspuljer.
Kommunalbestyrelsen skal ifølge § 83 i Barnets Lov sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i almindelige dagtilbud eller fritidshjem efter dagtilbudsloven.
Langt fra alle kommuner råder over egne dagtilbud efter § 83 i Barnets Lov. Efter lovens § 82 kan hjælp til et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne også gives i et dagtilbud oprettet efter Dagtilbudsloven.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi bemærker, at Specialbørnehaven er tildelt en normering i 2025 på 20 børn. Udviklingen i børnetallet betyder, at den gennemsnitlige indskrivning i 2025 forventes at blive ca. 17. Dermed står specialbørnehaven til at skulle afregne ca. 750.000 kr. i årsafregning jævnfør tildelingsmodellen. Denne økonomiske udfordring er håndteret via reduktioner i antallet af personale. Dermed kommer specialbørnehaven ud af 2025 med et forventeligt underskud på ca. 250.000 kr., som er lig med overførsel af underskuddet fra tidligere år.
Forventningen til børnetallet vil derudover betyde, at normeringen for 2026 skal nedsættes fra de nuværende 20 til ca. 10. Det vil betyde at specialbørnehaven skal ud i yderligere personalereduktioner.
Ved en så lav normering kan specialbørnehaven ikke dække åbningstiden med det personale tildelingsmodellen giver mulighed for.
Administrationen foreslår, at tildelingsmodellen for 2026 til specialbørnehaven midlertidig sættes ud af kraft indtil der er fundet en fremtidig løsning gennem det igangsatte udredningsarbejde.
EffektvurderingSe sagsfremstillingen.
IndstillingAdministrationen indstiller,
- at der igangsættes et udredningsarbejde med inddragelse af relevante aktører og interessenter med henblik på, at Børne- og Familieudvalget senest på sit møde i november 2025 kan tage stilling til, hvorledes kommunens dagtilbud til børn med varig og betydelig nedsat funktionsevne kan tillægges i fremtiden, og
- at specialbørnehavens budgettildeling for 2026 fastsættes ud fra det antal medarbejdere/timetal, der på nuværende tidspunkt er ansat pr. 1. januar 2026.
Ingen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget godkendte administrationens indstilling med den ændring, at sagen forelægges udvalget i september 2025.
Kopier link til punktet - Print
7: Ungdomsgårdens aftenklub i Ringkøbing
Sagsnr: 25-012828
SagsfremstillingByrådet har besluttet at nedlægge aftenklubben under Ringkøbing Ungdomsgård med virkning fra den 1. januar 2026 som led i en besparelsesrunde ved budgetlægningen for 2024. Lukning af klubtilbuddet vil give en årlig besparelse på 263.000 kr. Børne- og Familieudvalget har ønsket en ny drøftelse af sagen.
I Ringkøbing er der som det eneste sted i kommunen to forskellige aftenklubber primært målrette børn og unge på 7. og 8. årgang. Ringkøbing-Skjern Ungdomsskole har aftenklubber i Skjern, Videbæk, Hvide Sande og Ringkøbing. Ungdomsskolen har lokaler på Birkmosevej i Ringkøbing. Herudover er der i Ringkøbing en aftenklub for de lidt større børn og unge, som hører under Ringkøbing Ungdomsgård. Ringkøbing Ungdomsgård er en del af SFO'en under Ringkøbing Skole afdeling Alkjær. Klubben har lokaler på Søibergsvej i Ringkøbing.
De to klubber holder fortrinsvist åbent på forskellige aftener i ugen. Grundlæggende er indholdet af de to klubtilbud det samme. Aftenklubben under Ungdomsgården har sin særlige styrke i medarbejdernes nære relationer til ikke mindst børn og unge med anden etnisk baggrund, som ofte stammer tilbage fra deres tid i Spiren, SFO'en i afdeling Alkjær. Omvendt har Ungdomsskolens klubtilbud en styrke i den lette adgang til Ungdomsskolens mange forskellige andre aktiviteter og tilbud. Fremmødet til klubaftenerne er varierende. I Ungdomsgårdens aftenklub kommer der på almindelige aftner typisk mellem 10 og 50 børn og unge, mens fremmødet til klubben under Ungdomsskolen typisk er på mellem 50 og 90 børn og unge. Mange af børnene og de unge kommer i begge klubber. Et medlemskab koster 200 kr. om året i begge klubber.
Det er administrationens vurdering, at begge klubber udgør gode fritidstilbud til børn og unge, og at de hertil meget sandsynligt har en forebyggende effekt i forhold til misbrug og kriminalitet. Det gælder især for en mindre gruppe unge, som har brug for konstruktiv voksenkontakt.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.
EffektvurderingLukning af klubben under Ungdomsgården i Ringkøbing vil indebære en harmonisering af kommunens serviceniveau mellem centerbyerne og give en årlig besparelse men vil også indebære en indskrænkning af gode fritidstilbud til børn og unge i Ringkøbing.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager stilling til, om der til budgetkonferencen skal fremsendes forslag om at opretholde aftenklubtilbuddet under Ringkøbing Ungdomsgård.
BilagIngen bilag.
BeslutningEt flertal i Børne- og Familieudvalget besluttede, at der ikke skal fremsendes et forslag til budgetkonferencen.
Dan Jørgensen ønskede at fremsende forslaget.
Kopier link til punktet - Print
8: Ungdomsskolens lokaler i Skjern - Godkendelse af programoplæg og anlægsbevilling for 1. etape af anlægsprojektet
Sagsnr: 20-000625
SagsfremstillingStyregruppen for Ungdomsskolens lokaler i Skjern har fremsendt et programoplæg for etape 1 af projektet til godkendelse i Børne- og Familieudvalget. Samtidigt søges om en anlægsbevilling til projektets etape 1.
Tilbage i 2020 blev der afsat i alt 27,7 mio. kr. til genetablering af Ungdomsskolen i Skjern i nye rammer. Af det oprindelige rådighedsbeløb resterer der på nuværende tidspunkt 16,7 mio. kr.
Det vurderes nu, at udgifterne til et samlet projekt vil beløbe sig til 26,8 mio. kr. Det vil sige, at der skal tilføres 10,1 mio. kr. yderligere. På den baggrund har administrationen fremsendt et anlægsønske til budgetlægningen for 2026, hvor de 10,1 mio. kr. søges afsat i årene 2026 og 2027.
Der er imidlertid et stort ønske om at komme i gang med projektet i 2025. Af den grund anbefaler administrationen, at projektet deles op i to etaper. Etape 1 vil primært omhandle ombygning af eksisterende bygninger på Svinget 5 med henblik på indretning af undervisningslokaler, værksteder, personalefaciliteter, klubområde mv. Udearealerne etableres også delvist i etape 1. Budgetoverslaget på etape 1 er på 10,6 mio. kr. og derfor kan finansieres af det resterende rådighedsbeløb på 16,7 mio. kr.
Etape 2 vil primært bestå af tilbygning af fællesarealer som hovedindgang, Streetpark, Multihal, omklædning, lounge, teknik, depoter og toiletter. Et programoplæg for etape 2 vil kunne udarbejdes, når budgetgrundlaget er kendt.
Det forventes, at arbejdet med etape 1 vil kunne igangsættes i 2025 og afsluttes i 2026.
Forslaget til programoplægget for etape 1 er vedlagt som bilag til punktet. Med godkendelse af programoplægget vil de overordnede rammer for projektets omfang, indhold, økonomi og tidsplan være fastlagt.
Fra programoplægget kan følgende ønsker og krav til byggeriet fremhæves:
Generelt skal arkitekturen:
• Signalere åbenhed
• Signalere robusthed og råhed
• Huset skal tænkes ungdommeligt
• Både inde og ude skal der tænkes i variation, differentierede aldersgrupper og dobbeltudnyttelse.
• Der skal være overblik med færrest mulige blinde vinkler og kroge
• Der skal tænkes i naturligt lys
• Der skal indtænkes udvidelsesmuligheder
Overordnede kvalitets- og funktionskrav skal sikre, at byggeriet udføres med en sådan kvalitet, at det også i fremtiden bevarer sin værdi. I materialevalg og håndværksmæssig udførelse skal projektet derfor være gedigent.
I konstruktion og materialevalg skal følgende prioriteres højt:
• Indeklima / arbejdsmiljø, herunder lydforhold
• Lang levetid
• Holdbarhed
• Lave drifts- og vedligeholdelsesudgifter
• Lav miljøbelastning, gerne genanvendelse
Ingen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi bemærker, at der af de oprindelige 27,7 mio. kr. er afgivet to anlægsbevillinger på henholdsvis 4,1 mio. kr. til køb af Svinget 1 og på 5,0 mio. kr. til køb og nedrivning af Nygade 56.
De to projekter er nu afsluttet - begge med mindreforbrug. Overskuddene herfra er medregnet i det opgjorte restrådighedsbeløb på 16,7 mio. kr. Overskuddene ønskes derfor overført til finansiering af det nye programoplæg.
EffektvurderingMed godkendelse af programoplægget og frigivelse af rådighedsbeløb vil projekteringen og senere selve ombygningen af de eksisterende bygninger mv. kunne igangsættes.
IndstillingAdministrationen anbefaler,
- at Børne- og Familieudvalget godkender programoplægget for etape 1 af anlægsprojektet vedrørende Ungdomsskolens lokaler i Skjern, og
- at sagen oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der gives en anlægsbevilling til etape 1 på 10,6 mio. kr. finansieret af det samlede rådighedsbeløb på 16,7 mio. kr.
Børne- og Familieudvalget godkendte indstillingens pkt. 1 og anbefaler indstillingens pkt. 2 godkendt.
Kopier link til punktet - Print
9: Tandsundhedsstatistik 2024
Sagsnr: 25-013405
SagsfremstillingBørne- og Familieudvalget orienteres én gang årligt om udviklingen i tandsundhed hos børn og unge i Ringkøbing-Skjern Kommune (RKSK). Tandsundhedsstatistikkerne udarbejdes på baggrund af kommunernes lovpligtige indberetninger til Sundhedsstyrelsen på de 5-, 7-, 12- og 15-årige børn. I RKSK indberettes desuden data på 3- og 18-årige.
Generelt set er tandsundheden hos børn og unge i RKSK dårligere end landsgennemsnittet.
Evidensbaserede undersøgelser viser, at tandsundhed hos børn og unge hænger direkte sammen med mødrenes uddannelsesniveau, forældrenes indtægt og fluoridindholdet i drikkevandet. RKSK ligger lavt på alle disse parametre. Samtidig ses nu op mod 20% børn og unge tilflyttet fra lande uden tradition og/eller mulighed for forebyggende og behandlende tandpleje. Disse børn og unge har en større tandsygdomsforekomst end børn og unge i etnisk danske familier, hvilket ses i statistikkerne.
Sundhedsstyrelsen har 2024 hjemtaget opgaven med udarbejdelsen af tandsundhedsrapporterne. Sundhedsstyrelsen har ikke for 2024 kunnet levere rapporter for mindre distrikter end hele kommuner, ligesom der er sket en ændring i opdeling og opsætning af data. Nedenstående oversigter er derfor mindre omfattende, mindre detaljerede og mindre nøjagtige end tidligere, men udviklingen og tendensen i opgørelserne er valide.
Oversigt over tandsundhedsudviklingen blandt børn og unge i RKSK ses i vedlagte bilag.
Tandsundhedsudvikling 2024
De væsentligste opmærksomhedspunkter er oplistet herunder:
- En fortsat bekymrende stigning i tandsygdom blandt små børn. Udover de tandsundhedsmæssige konsekvenser er behandling af denne aldersgruppe udfordrende og ressourcekrævende for både børn, forældre og behandler. Der er stor risiko for udvikling af behandlingsangst, og der ses et stigende behov for tandbehandling i narkose (side 3 i bilaget).
- En stigende tandsygdomsforekomst blandt de 12-årige. Fortsat stor forskel på de 18-årige i RKSK og på landsplan (side 4 i bilaget).
- En stabil gruppe af 3-årige helt uden huller i mælketænderne. Langt færre sunde 5-årige end landsgennemsnittet (side 5 i bilaget).
- Fald i procentandel 12- og 18-årige helt uden huller i tænderne (side 6 i bilaget).
- En stigning i antallet af børn og unge 10-18 år med mere end 6 huller i de blivende tænder. Meget større frekvens i RKSK end på landsplan (side 7 i bilaget).
Indsatser generelt
Tandplejen har et stort ønske om at kunne udvide eller som minimum fastholde de aktuelle forebyggende tiltag, hvor de vigtigste indsatser er muligheden for regelmæssig tandundersøgelse med intervaller på maksimalt 18 måneder, tilbud om ekstra forebyggende konsultationer til børn og unge med stor tandsygdomsforekomst samt rettidigt tilbud om nødvendig tandbehandling.
Tandplejens ressourcer er over tid udhulet især på baggrund af øgede udgifter til den regionale specialtandpleje (overvejende voksne brugere), demografiregulering der ikke kan imødegås med færre personaleressourcer (behandlingerne er blevet stadigt mere komplekse) samt inddragelse af målgruppen 18-22 år, hvor behandlingsudgifterne langt overstiger de tildelte DUT-midler.
Indsatser til de 0-6-årige
Tandplejen ønsker at styrke den forebyggende indsats og bremse den negative tandsundhedsudvikling der ses blandt de små børn, herunder de små børn i tosprogede familier. Tandplejen indgår i Familiehusprojektet ”Mere til de mindre” centreret omkring dagtilbud i Tarm. Tandplejen vil bl.a. bidrage med;
Generel oplysning om kost/tandpleje/tandsundhed i alle relevante fora; forældremøder,
forældrebestyrelser, personalemøder, forældregrupper, tosprogsgrupper og foreninger.
- Konkret rådgivning og screening til enkelt-familier.
Det er forventningen, at den ekstra indsats vil gavne tandsundheden for børnene i det aktuelle område, men midlerne til indsatsen rækker ikke til at give et tilsvarende tilbud i hele RKSK, ligesom indsatsen er tidsbegrænset.
Indsats til 8. klassetrin
Tandplejen kan ikke uden væsentlig forringelse af serviceniveauet i form af længere indkaldeintervaller og ventetider på behandlinger finde ressourcer til genetablering af skoleundervisningen i kommunens 8. klasser. Dette ønske er derfor aktuelt sat på stand by.
Indsats til unge
Tandplejen ønsker at engagere sig og bidrage med information, dialog og støtte i forbindelse med det kommende ungecenter i Skjern. Det er forventningen, at en indsats fra Tandplejen i denne sammenhæng kan hjælpe de unge, der har allermest brug for tandbehandling, til at (gen)etablere fornuftige tandplejevaner, få behandlet ofte smertevoldende tandsygdom og undgå at stå med store, invaliderende og omkostningstunge behandlingsbehov som unge voksne. Graden af tandplejens involvering i ungecenteret er stærkt begrænset af Tandplejens ressourcer.
Lovgrundlag og juridisk vurderingSundhedsloven samt Sundhedsstyrelsens retningslinjer på området.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.
BilagBeslutningBørne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
10: Årlig afrapportering på Bag Facaden og Gratis Parterapi
Sagsnr: 25-013113
SagsfremstillingÉn gang årligt modtager Børne- og Familieudvalget en afrapportering på indsatsen Bag Facaden. I år vedrører afrapporteringen både Bag Facaden og Gratis Parterapi. Afrapporteringen præsenterer bl.a. karakteristik af målgrupperne, der primært anvender indsatserne, en kort tilfredshedsundersøgelse fra brugerne samt forbrug i det forgangene år.
Afrapporteringen er vedlagt som bilag.
Bag Facaden
Bag Facaden tilbyder gratis psykoterapeuthjælp til unge mellem 13 og 25 år, som er bosiddende i Ringkøbing-Skjern Kommune. Der er ingen krav om henvisning eller visitation. Forløbet består af 1-5 samtaler med en psykoterapeut. I alt er 10 psykoterapeuter tilknyttet tilbuddet.
I 2024 modtog i alt 238 unge et forløb. For størstedelen bestod forløbet af fem samtaler.
Den primære målgruppe, der benytter sig af Bag Facaden, er kvinder mellem 15 og 22 år. De henvender sig primært pga. angst, lavt selvværd og/eller selvtillid, depression og tristhed, familie- og forældreproblematikker samt præstation på uddannelse/arbejde. Disse fem primære årsager var de samme i 2022 og 2023.
Afrapporteringen viser, at de unge primært får kendskab til Bag Facaden gennem forældre, venner, uddannelsesinstitution eller læge, hvilket indikerer, at mange unge taler med deres nærmeste om deres udfordringer. For knap halvdelen har det dog i høj eller meget høj grad betydning, at tilbuddet er anonymt. For knap 2 ud af 3 har det i høj eller meget høj grad betydning, at tilbuddet er gratis.
Af de 238 unge, der modtog et forløb i 2024, havde 2 ud 3 ikke tidligere været i et psykologisk eller psykiatrisk forløb. Dette underbygger formålet om, at Bag Facaden er en sundhedsfremmende og forebyggende indsats.
Måler man på den oplevede tilfredshed hos de unge, vurderes Bag Facaden at være en succes;
- 96 % af de unge er tilfredse med de metoder, psykoterapeuten anvender
- 74 % vurderer, at hjælpen i høj eller meget høj grad har afhjulpet den unges udfordringer
- 94 % er tilfredse med det samlede udbytte af indsatsen
Gratis Parterapi
Ringkøbing-Skjern Kommune tilbyder gratis parterapi til par bosat i Ringkøbing-Skjern Kommune, der har børn i alderen 0-18 år. Forløbet består af 1-5 samtaler med en psykoterapeut. I alt er 10 psykoterapeuter tilknyttet tilbuddet.
I 2024 modtog i alt 74 par et forløb. For størstedelen bestod forløbet af 5 samtaler.
Måler man på den oplevede tilfredshed hos parrene, vurderes indsatsen at være en succes;
- 97 % er tilfredse med de metoder, psykoterapeuten anvender
- 84 % vurderer, at hjælpen i høj eller meget høj grad har afhjulpet parrets udfordringer
- 96 % er tilfredse med det samlede udbytte af parterapien
Ingen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi oplyser, at udgiften til Bag Facaden udgør 944.000 kr. i 2024, hvilket er inden for rammen på 1.242.000 kr., som er budgetteret til Bag Facaden.
Udgiften til Gratis Parterapi udgør 448.000 kr. i 2024, hvilket er inden for rammen på 462.000 kr., som er budgetteret til Gratis Parterapi.
Viden og Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.
BilagBeslutningBørne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
11: Implementering af lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel
Sagsnr: 24-009593
SagsfremstillingBørn- og Familieudvalget orienteres om implementeringen af de lettilgængelige behandlingstilbud samt forventningen til tilbuddet fremover.
Baggrunden for lettilgængelige behandlingstilbud
I september 2022 indgik regeringen aftale med 11 af Folketingets partier om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed. Som en del af aftalen skal landets kommuner implementere lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel. De lettilgængelige behandlingstilbud er forankret i PPR. I takt med at medarbejderne i PPR opkvalificeres udvides tilbudsviften tilsvarende. Det forventes at tilbuddet er i fuld drift ultimo 2026.
Status på implementering af lettilgængelige behandlingstilbud
De lettilgængelige behandlingstilbud kommer til at bestå af 10 behandlingstilbud, når tilbuddet er fuld implementeret i 2026. I særlige tilfælde, hvor børn og unge ikke matcher med et behandlingstilbud, har PPR mulighed for at tilbyde et individuelt tilrettelagt forløb - dette er ikke inkluderet i de 10 behandlingstilbud.
De lettilgængelige behandlingstilbud er primært målrettet børn og unge med let til moderat nedsat funktionsniveau grundet bekymring, tristhed, forstyrrende tanker om krop og mad, adfærdsvanskeligheder, selvskade, tvangstanker- eller handlinger samt uro og uopmærksomhed. Barnets forældre deltager i nogle sessioner ved flere af behandlingstilbuddene, mens behandlingstilbuddene vedrørende uro, uopmærksomhed og adfærdsvanskeligheder er forældrebaserede programmer, hvor kun forældrene deltager.
Se bilag 1 for oversigt over behandlingstilbuddene.
Antal forløb i lettilgængelige behandlingstilbud
Siden årsskiftet har 15 børn og unge deltaget i et lettilgængeligt behandlingsforløb fordelt på tre indsatser: Mind My Mind, Cool Kids/Chilled og individuelle tilrettelagte forløb. Efter sommerferien udvides tilbudsviften, hvor børn og unge som selvskader eller har tvangstanker- og handlinger eller forældre til børn, som viser tegn på uro og uopmærksomhed kan få et behandlingsforløb. Det forventes at omkring 20-25 børn, unge og deres forældre deltager i et lettilgængeligt behandlingsforløb i efteråret 2025. Dette skøn er foruden de individuelt tilrettelagt forløb.
Foruden de 15 børn i de lettilgængelige behandlingstilbud har 10 børn deltaget i Mestringsluppen, som er en indsats, der skal styrke børns mestring af socialt samvær med andre og øge deres trivsel i hverdagen. Mestringsluppen lever op til kravene for de lettilgængelige behandlingstilbud bl.a. fordi indsatsen er evidens baseret, men eftersom indsatsen er placeret ude på skolerne og har en anden indgang, kan indsatsen formelt set ikke være en del af de lettilgængelige behandlingstilbud. Det er muligt på sigt at Mestringsluppen bliver en del af de lettilgængelige behandlingstilbud men for nuværende afprøves indsatsen i et tæt samarbejde med skolerne for at undersøge om denne organisering har en anden effekt, da indsatsen er funderet i barnets nærmiljø og er mere kontekstbaseret.
PPR implementerer et nyt fagsystem
Grundet kravene fra Regeringens psykiatriplan har PPR valgt at indkøbe et nyt fagsystem, Novax PPR, til håndtering af lettilgængelige behandlingstilbud og PPRs almene arbejde. Det nye fagsystem lever op til kravene for de lettilgængelige behandling bl.a. bliver det muligt at sende korrespondancemeddelelser mellem PPR og de privat praktiserende læger og Region Midt. Samtidig gør systemet det muligt indberette data automatisk ud fra KL's fælles kommunale datastandard. Novax PPR forventes at være fuldt implementeret i oktober 2025.
Udover et nyt fagsystem investerer PPR i iKomet, BørnUngeLiv og regionens STIME sekretariat, som alle er nødvendige for driften af de lettilgængelige behandlingstilbud.
Lovgrundlag og juridisk vurderingSundhedsloven §126a
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi bemærker, at der er afsat 2,733 mio. kr. pr. år fra 2025 og fremefter til dækning af udgifterne i forbindelse med implementering og drift af lettilgængelige behandlingstilbud. Herunder udgifter til indkøb og drift af fagsystem, iKomet, BørnUngeLiv og STIME sekretariatet.
I foråret 2025 fremlagde Regeringen nye initiativer som tillæg til 10-årsplanen for psykiatrien og mental sundhed, som bl.a. vil styrke og udvide de lettilgængelige behandlingstilbud. Der er lagt op til at midlerne skal bruges til at udvide tilbuddet med socialfaglige og pædagogiske indsatser af mere forebyggende karakter samt en udvidelse af aldersgruppen til også at rumme yngste børn (0-5-årige) for at opspore og forebygge mistrivsel så tidligt som muligt. Regeringen foreslår et økonomisk løft til landets kommuner på 50 millioner kr. allerede fra 2026. Beløbet stiger frem mod 2029 og ender på 300 millioner kr. årligt.
EffektvurderingDe lettilgængelige behandlingstilbud sigter mod at skabe en tidlig og effektiv indsats, der forbedrer trivsel, forebygger forværring og styrker den samlede mentale sundhed for børn og unge. Samtidig har indsatsen potentiale til at reducere samfundsøkonomiske omkostninger og fremme lighed i sundhed.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børn- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.
BilagBeslutningBørne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
12: Budgetopfølgning pr. 31. maj 2025 på Børne- og Familieudvalgets område
Sagsnr: 24-024914
SagsfremstillingBudgetopfølgningen pr. 31. maj 2025 på Børne- og Familieudvalgets område udviser et forventet mindreforbrug på 2,05 mio. kr., hvilket også var resultatet ved forrige budgetopfølgning.
Det samlede mindreforbrugfordeler sig på:
- Dagtilbud og Undervisning - mindreforbrug på 4,6 mio. kr.
- Børn og Familie - merforbrug på 2,55 mio. kr.
Dagtilbud og Undervisning
Beløb i hele 1.000 kr. | Korrigeret
| Forventet regnskab 2025 | Afvigelse | Afvigelse |
Dagtilbud og Undervisning - central | 220.116 | 215.516 | -4.600 | -4.600 |
Undervisning | ||||
Specialundervisning/støtte | 9.014 | 8.014 | -1.000 | -1.000 |
STU, FGU og KUI* | 30.605 | 27.005 | -3.600 | -3.600 |
Fri- og efterskoler + 10. kl. UCRS | 95.570 | 95.570 | 0 | 0 |
Fælles udgifter/indtægter | 19.364 | 18.964 | -400 | -400 |
Dagtilbud | ||||
Dagtilbud/SFO - flere/færre børn | -49.531 | -50.131 | -600 | -600 |
Private tilbud - flere/færre børn | 49.069 | 49.869 | 800 | 800 |
Dagplejen | 37.010 | 36.210 | -800 | -800 |
Fælles udgifter/indtægter | 7.241 | 7.241 | 0 | 0 |
Undervisning/dagtilbud | ||||
Mellemkommunal - almen | 2.584 | 3.584 | 1.000 | 1.000 |
Befordring - special | 19.190 | 19.190 | 0 | 0 |
Dagtilbud og Undervisning - Decentrale enheder | 677.905 | 665.969 | -11.936 | -11.936 |
Dagtilbud og Undervisning i alt | 898.021 | 881.485 | -16.536 | -16.536 |
*STU = Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, FGU - Forberedende GrundUddannelse, KUI - den Kommunale UngeIndsats.
Resultatet er det samme som ved forrige budgetopfølgning.
Børn og Familie
Beløb i hele 1.000 kr. | Korrigeret
| Forventet | Afvigelse | Afvigelse |
Børn og Familie - central | 133.358 | 135.908 | 2.550 | 2.550 |
Anbringelser | 103.680 | 107.780 | 4.100 | 3.200 |
Investeringsstrategi | -7.632 | -32 | 7.600 | 7.600 |
Central refusionsordning SDE | -9.429 | -14.429 | -5.000 | -5.000 |
Øvrige foranstaltninger | 4.262 | 3.912 | -350 | 0 |
Forebyggende foranstaltninger | 32.809 | 31.409 | -1.400 | -1.100 |
Sikrede institutioner | 3.663 | 2.863 | -800 | -800 |
Enkeltydelser/tabt arbejdsfortjeneste | 6.005 | 4.405 | -1.600 | -1.350 |
Børn og Familie - decentrale | 101.542 | 100.598 | -944 | -944 |
Børn og Familie - i alt | 234.900 | 236.506 | 1.606 | 1.606 |
Resultatet er det samme som ved forrige budgetopfølgning. Dog skal nævnes, at der er følgende ændringer:
- merforbrug på 0,9 mio. kr. på anbringelsesområdet som følge af stigende udgifter i enkelte sager
- mindreforbrugpå 0,9 mio. kr. på områderne forebyggende foranstaltninger, enkeltydelser og tabt arbejdsfortjeneste. Herunder merindtægter fra forældrebetaling for anbringelse af eget barn uden for hjemmet jævnfør Barnets Lov §187.
Investeringsstrategien
Ved tidligere budgetopfølgninger er det oplyst, at arbejdet med de enkelte delelementer i investeringsstrategien er igangsat. Dette gør sig fortsat gældende. Dermed er den indarbejdede reduktion på 7,6 mio. kr. fortsat medtaget i budgetopfølgningen som et merforbrug.
Som det fremgår af nedenstående oversigt forventes det, at der pr. maj måned 2025 vil være 128 anbringelser. Det er 4 mere end budgetlagt. Forventningen til antallet af anbringelser hele året er på nuværende tidspunkt opgjort til 126,6 helårsanbringelse. Derfor forventes anbringelsesbudgettet at udvise et merforbrug på 4,1 mio. kr.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi har følgende bemærkninger:
Budgetopfølgningen pr. 31. maj 2025 for Børne- og Familieudvalget ser således ud inklusiv de decentrale enheder.
Beløb i hele 1.000 kr. | Overførsler fra 2024 til 2025 | Korrigeret
| Forventet | Afvigelse | Afvigelse |
Børne- og Familieudvalget | 29.226 | 1.132.921 | 1.117.991 | -14.930 | -14.930 |
Centrale | 2.530 | 353.474 | 351.424 | -2.050 | -2.050 |
Dagtilbud og Undervisning | 2.530 | 220.116 | 215.516 | -4.600 | -4.600 |
Børn og Familie | 0 | 133.358 | 135.908 | 2.550 | 2.550 |
Decentrale | 26.696 | 779.447 | 766.567 | -12.880 | -12.880 |
Dagtilbud og Undervisning | 22.215 | 677.905 | 665.969 | -11.936 | -11.936 |
Børn og Familie | 4.481 | 101.542 | 100.598 | -944 | -944 |
Ingen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.
BilagBeslutningBørne- og Familieudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
13: Anmodning fra byrådsmedlem Dan K. Jørgensen om punkt på Børne- og Familieudvalgets dagsorden angående gennemsigtighed i normeringer i dagtilbud
Sagsnr: 25-013412
SagsfremstillingByrådsmedlem Dan K. Jørgensen har meddelt formanden for Børne- og Familieudvalget, at han ønsker følgende punkt fremlagt til Børne- og Familieudvalgets behandling:
Baggrund:
Forældre i kommunen efterlyser større gennemsigtighed i bemandingen i vores daginstitutioner. Det er et legitimt og forståeligt ønske, at man som forælder kan få indsigt i, hvor mange voksne der reelt passer børnene – ikke blot i form af overordnede årsnormeringer, men med udgangspunkt i den faktiske bemanding på den enkelte dag. Det handler om tryghed, tillid og mulighed for reel dialog.
Jeg indstiller, at der udarbejdes et forslag til en model, hvor daginstitutionerne i kommunen løbende og let tilgængeligt offentliggør dagens aktuelle bemanding – eksempelvis på institutionernes hjemmesider eller via en fælles digital kommunal platform. Det skal være reelle tal for, hvor mange pædagogiske medarbejdere der er til stede i institutionen den pågældende dag, og ikke blot gennemsnit ud fra fuldtidsstillinger.
Formål:
- At styrke forældres indsigt og tillid til dagtilbuddene
- At fremme dialog og samarbejde mellem forældre og personale
- At give politisk og administrativt bedre mulighed for at vurdere normeringens reelle betydning i praksis
Forslag til beslutning:
Der iværksættes et pilotprojekt i udvalgte institutioner, hvor daglig bemanding offentliggøres, hvorefter erfaringerne samles og præsenteres for udvalget med henblik på eventuel bred implementering i hele kommunen.
Lovgrundlag og juridisk vurderingStyrelseslovens § 11.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter forslaget.
BilagIngen bilag.
BeslutningEt flertal i Børne- og Familieudvalget kunne ikke tilslutte sig forslaget.
Dan Jørgensen kunne tilslutte sig forslaget.
Kopier link til punktet - Print
14: Gensidig orientering
Sagsnr: 24-025729
Sagsfremstilling1.
Orientering om anlægsprojekter v/styregruppeformændene.
2.
Punktet om "Opfølgning på ungeindsatsen" udsættes til september-mødet.
3.
Orientering om kommende sager til Børne- og Familieudvalget.
Ingen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.
Der blev herudover orienteret om følgende:
- Ansøgningsrunde om gratis skolemad
- Henvendelse fra Dagbladet og TV-Midtvest om renovering af børnehave
- Holmsland Børnehus

6920 Videbæk