Referat: 13. august 2025 kl. 13:00

LOK-Dyrvigsvej front - 10 Konferencesalen
Børne- og Familieudvalget

Deltagere

  • Carsten Bjerg
  • Kristian Andersen
  • Marie Kamp From
  • Niels Kristian Larsen
  • Linda Nielsen
  • Henrik Hammelsvang
  • Dan K. Jørgensen

Kopier link til punktet  -   Print

1: Dialog med Ejendomscentret

Sagsnr: 24-025729

Sagsfremstilling

Kl. 13.00-13.30 - Dialog med Ejendomscenteret.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget havde dialog med Ejendomscentret.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget godkendte dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Status på partnerskabsaftale med DGI Vestjylland

Sagsnr: 24-002338

Sagsfremstilling

Ringkøbing-Skjern Kommune og DGI Vestjylland indgik i 2024 en treårig partnerskabsaftale med fokus på at styrke borgernes fysiske og mentale trivsel via bevægelse og stærke fællesskaber. Aftalen omfatter tre hovedspor:

1. Alle børn i forening
Med foreningslivet i centrum undersøges hvordan lokale aktører i fællesskab kan skabe bæredygtige løsninger, der formår at reducere den eksklusion, børn i fattigdom erfarer, ifm. deltagelse i foreningslivet.

Projektet, som støttes af Egmont Fonden, har til formål at inkludere børn fra økonomisk udsatte familier i foreningslivet. Aktiviteterne er centreret omkring Tarm og har omfattet fem aktivitetsdage med introduktion til foreningsliv for børn i børnehaver og SFO’er. Desuden har lokale foreninger modtaget kurser med fokus på inklusion. Af de 138 SFO-børn i målgruppen deltager 19 ikke i fritidsaktiviteter, primært grundet kulturelle og praktiske barrierer fremfor økonomiske udfordringer.

Projektets erfaringer skal drøftes på næste møde i Folkeskolernes Samråd og i Dialogforum for dagtilbuddene med henblik på, hvordan skoler, dagtilbud og foreningsliv sammen kan løfte flere børn ind i foreningsfællesskaber.

2. Frivillighed på skoleskemaet
Flere unge skal klædes på til at indgå som frivillige i foreningslivet. Ligeledes skal foreningslivet klædes på til at tage unge frivillige ind i foreningen.

I skoleåret 2024/2025 deltog 212 elever i "Frivillighed på skoleskemaet", som tilsammen aktiverede over 450 børn. Skjern Folkeskole, Ringkøbing Skole, Fjelstervang Skole og Lyne Friskole satte Frivillighed på skoleskemaet og Ungdomsskolen tilbød det som valgfag. I skoleåret 2025/2026 tilbydes valgfaget i udskolingen på Skjern Folkeskole, Videbæk Skole, Lem Stationsskole, Tim Skole og Lyne Friskole. Ungdomsskolen udbyder et fritidshold.

Folkeskolens kvalitetsprogram muliggør, at valgfag kan foregå udenfor skoletiden. Det betyder, at den praktik, der er en del af "Frivillighed på skoleskemaet" kan foregå i foreningslivet. Dermed øges chancen for vedvarende tilknytning til den lokale forening, enten som trænere eller eventfrivillig.

3. Parasport/Idræt for sindet
Et aktivt fritidsliv bidrager til fællesskab, nærvær og livskvalitet for den enkelte. Vi understøtter, at det lokale idræts- og fritidsliv er tilgængeligt for alle og favner bredt.

Dette spor er under udvikling. Der arbejdes aktuelt på at etablere en Idræt for Sindet-forening målrettet mennesker med psykisk sårbarhed.

Reference til Børne- og Familiepolitikken
Samarbejdet understøtter særligt målsætningen om "Fællesskaber og trivsel", hvor alle børn og unge skal have mulighed for at indgå i fællesskaber og opleve en tidlig og helhedsorienteret indsats ved mistrivsel. Desuden bidrager indsatsen til "Inddragelse af børn, unge og forældre" ved at skabe plads til medvirken og engagement i fritidslivet.

Repræsentanter fra DGI deltager ved punktet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger. 

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager status på partnerskabsaftalen med DGI Vestjylland til efterretning.

BilagBeslutning

Børne- og Familieudvalget tog status til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Bedre vilkår for dagtilbudslederne

Sagsnr: 25-014729

Sagsfremstilling

Børne- og Familieudvalget har ønsket en drøftelse af, hvorledes der kan skabes bedre vilkår for dagtilbudslederne gennem en forøgelse af den beregnede tid til ledelse.

Ledelsestiden for en dagtilbudsleder er fastsat ud fra den samlede beregnede ledelsestid i helheden/enheden. Beregningen tager udgangspunkt i antallet af fuldtidsstillinger, hvor der afsættes fuld ledelsestid for hver 20 fuldtidsstillinger. Dog med undtagelse af de dagplejere, der hører under de enkelte dagtilbud. Her beregnes der fuld ledelsestid for hver 70 fuldtidsstillinger. På nuværende tidspunkt er der 11 dagtilbud, som har en dagplejegruppe tilknyttet.

Herudover er der en vis skævvridning i ledelsesberegningen mellem skoler og dagtilbud. Skævvridningen består i, at en stor del af de ansatte i dagtilbuddene ikke er ansat på fuld tid. Det betyder, at den beregnede ledelsestid pr. medarbejder til et dagtilbud er mindre end til en skole, hvor størstedelen af medarbejderne er ansat på fuldtid.

Ledelsestiden kan forøges for dagtilbuddene ved at ændre beregningsprincipperne for ledelsestiden.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi bemærker, at ændringer i beregningen af dagtilbuddenes ledelsestildeling giver følgende resultat:

  1. En ændring i beregningsprincippet for ledelsestiden til dagplejerne, hvor antallet af dagplejere, der udløser fuld ledelsestid fastsættes til 20, vil betyde en samlet stigning i ledelsestiden til de 11 dagtilbud svarende til 3,4 fuldtidsstilling. En bruttodriftsudgift på 1,6 mio. kr. – nettodriftsudgift på 1,2 mio. kr.
  2. En ændring i beregningsprincippet for ledelsestiden til dagtilbudsledere, hvor antallet af fuldtidsstillinger der udløser fuld ledelsestid sænkes fra 20 til 18, vil udløse ekstra ledelsestid svarende til 1,5 fuldtidsstilling. En bruttodriftsudgift på 0,7 mio. kr. – nettodriftsudgift på 0,525 mio. kr.

Ovenstående forslag til ændringer i beregningsprincippet for ledelsestiden til dagtilbudsledere vil i enkelte tilfælde udløse mere end fuld ledelsestid til en dagtilbudsleder. I de tilfælde tildeles der kun op til fuld ledelsestid - altså 37 timer pr. stilling. 

Herudover bemærkes det, at ledelsesberegningerne kun omfatter de kommunale dagtilbud. De 4 selvejende dagtilbud er ikke en del af ledelsesberegningerne, og har hele tiden fået tildelt fuld ledelsestid. 

Begge forslag vil kunne finansieres indenfor Dagtilbud og Undervisnings nuværende budgetrammer for 2026 og overslagsårene. 

Effektvurdering

En forøgelse af ledelsestiden til dagtilbudslederne forventes at have flere positive effekter - herunder i forhold til fastholdelse og rekruttering samt løsning af ledelsesopgaverne.

Herudover vil en forøgelse af ledelsestiden også have en positiv indvirkning på dagtilbuddenes mulighed for at overholde minimumsnormeringen. 

Indstilling

Administrationen indstiller, at sagen drøftes.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget drøftede sagen og besluttede at forøge ledelsestiden som beskrevet i forslag 1 og 2.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Ansøgning om dispensation til klassedannelse - skoleåret 2025/26

Sagsnr: 25-014961

Sagsfremstilling

Ifølge Folkeskolelovens §17, stk. 2 må elevtallet på 3.-9. klassetrin normalt ikke overstige 28 elever. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal, dog ikke over 30.

I bemærkningerne til loven refererer "særlig tilfælde" blandt andet til tilfælde, hvor elevtallet efter skoleårets planlægning overstiger 28 elever. Af hensyn til elevernes faglige og sociale udvikling synes det uheldigt, at ganske få nye elever kan betyde, at eksisterende klasser skal deles.  

Administrationen har i juni måned 2025 modtaget en ansøgning fra Tim Skole om dispensation for klassestørrelser.

Tim Skole søger, om der må være 30 elever i deres kommende klasse på 8. årgang, da der efter skoleårets planlægning er der tilgået 2 elever.

Administrationen kan oplyse, at hvis elev nr. 31 kommer i løbet af skoleåret, så skal klassen deles uanset.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Folkeskolelovens §17, stk. 2. 

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi bemærker, at godkendelsen ikke har nogen økonomisk betydning for tildelingen til Tim Skole. 

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at ansøgningen fra Tim Skole godkendes. 

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Et flertal i Børne- og Familieudvalget godkendte administrationens indstilling.

Dan Jørgensen kunne ikke tilslutte sig flertallets beslutning.


Kopier link til punktet  -   Print

6: Budgetopfølgning pr. 31. juli 2025 for decentrale enheder under Børne- og Familieudvalget

Sagsnr: 24-024914

Sagsfremstilling

Administrationen fremsender budgetopfølgning pr. 31. juli 2025 for de decentrale aftaleenheder under Børne- og Familieudvalget.

Der udarbejdes budgetopfølgninger til politisk behandling tre gange årligt for de decentrale aftaleenheder. Det er pr. 31. marts, 31. juli og 31. oktober.

For Børne- og Familieudvalget gælder dette for skoler, skolefritidsordninger og dagtilbud under Dagtilbud og Undervisning samt for enhederne under Børn og Familie.

Budgetopfølgningerne er udarbejdet af de decentrale ledere med bistand fra økonomikonsulenterne i Viden & Strategi. Budgetopfølgningerne er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2025, men eksklusiv overførsler fra 2024. Et mer- eller mindreforbrug er således udtryk for, om enheden bruger mere eller mindre af deres indeværende årsbudget.

Budgetopfølgningen for de decentrale enheder udviser et samlet mindreforbrug på 9,537 mio. kr. I forhold til forrige budgetopfølgning pr. 31. marts 2025 er det et merforbrug på 3,343 mio. kr. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi bemærker, at det samlede akkumulerede overskud i 2024 for de decentrale enheder under Børne- og Familieudvalget udgør 26,672 mio. kr.

Økonomi bemærker herudover, at det forholdsvis store forventede mindreforbrug på 9,537 mio. kr. skal ses i lyset af, at en del enheder kom ud af 2024 med underskud, heraf nogle med forholdsvis store underskud. Derfor skal nogle af enhedernes mindreforbrug også ses som afdrag på disse underskud. 

De enkelte enheders forventede afvigelse i 2025 er vedlagt som bilag.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.

BilagBeslutning

Børne- og Familieudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Budgetopfølgning pr. 31. juli 2025 på Børne- og Famileudvalgets område

Sagsnr: 24-024914

Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen pr. 31. juli 2025 på Børne- og Familieudvalgets område udviser et forventet mindreforbrug på 1,25 mio. kr., hvilket er et merforbrug på 0,8 mio. kr. i forhold til resultatet ved forrige budgetopfølgning.

Det samlede mindreforbrug fordeler sig på:

  • Dagtilbud og Undervisning – mindreforbrug på 3,8 mio. kr.
  • Børn og Familie - merforbrug på 2,55 mio. kr.

Dagtilbud og Undervisning

Beløb i hele 1.000 kr.
- = merindtægt/mindre forbrug
+ = mindre indtægt/merforbrug

Korrigeret
budget
2025 ekskl. Overførsler

Forventet regnskab 2025

Afvigelse

Afvigelse
sidste måned

Dagtilbud og Undervisning - central

220.116

216.316

-3.800

-4.600

Undervisning

Specialundervisning/støtte

9.014

8.014

-1.000

-1.000

STU, FGU og KUI*

30.605

26.805

-3.800

-3.600

Fri- og efterskoler + 10. kl. UCRS

95.570

95.370

-200

0

Fælles udgifter/indtægter

19.364

18.964

-400

-400

Dagtilbud

Dagtilbud/SFO - flere/færre børn

-50.023

-50.723

-700

-600

Private tilbud - flere/færre børn

49.069

51.169

2.100

800

Dagplejen

37.010

35.710

-1.300

-800

Fælles udgifter/indtægter

7.733

7.433

-300

0

Undervisning/dagtilbud

Mellemkommunal - almen

2.584

3.384

800

1.000

Befordring - special

19.190

20.190

1.000

0

*STU = Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, FGU – Forberedende GrundUddannelse, KUI - den Kommunale UngeIndsats.

Merforbruget på 0,8 mio. kr. skyldes følgende:

  • Merudgift på 1,0 mio. kr. til specialbefordring. En del af merudgiften skyldes udgifter til befordring i forbindelse med X-klassen på Ringkøbing Skole.
  • Merudgifter på samlet 0,2 mio. kr. til børn i dagtilbud. Dækker over merudgifter til private dagtilbud og mindreudgifter til kommunale dagtilbud - herunder til Dagplejen.
  • Mindreudgifterpå 0,4 mio. kr. til STU-elever og FGU-elever.

Børn og Familie

Beløb i hele 1.000 kr.
- = merindtægt/mindre forbrug
+ = mindre indtægt/merforbrug

Korrigeret
budget
2025 ekskl. Overførsler

Forventet
regnskab
2025

Afvigelse

Afvigelse
sidste måned

Børn og Familie - central

133.358

135.908

2.550

2.550

Anbringelser

103.680

107.780

4.100

4.100

Investeringsstrategi

-7.632

-32

7.600

7.600

Central refusionsordning SDE

-9.429

-14.429

-5.000

-5.000

Øvrige foranstaltninger

4.262

3.912

-350

-350

Forebyggende foranstaltninger

32.809

31.409

-1.400

-1.400

Sikrede institutioner

3.663

2.863

-800

-800

Enkeltydelser/tabt arbejdsfortjeneste

6.005

4.405

-1.600

-1.600

Børn og Familie - decentrale

101.542

101.720

178

-944

Børn og Familie - i alt

234.900

237.628

2.728

1.606

Resultatet er det samme som ved forrige budgetopfølgning.

Investeringsstrategien

Ved tidligere budgetopfølgninger er det oplyst, at arbejdet med de enkelte delelementer i investeringsstrategien er igangsat. Dette gør sig fortsat gældende. Dermed er den indarbejdede reduktion på 7,6 mio. kr. fortsat medtaget i budgetopfølgningen som et merforbrug.

Som det fremgår af nedenstående oversigt forventes det, at der pr. juli måned 2025 vil være 128 anbringelser. Det er 4 mere end budgetlagt. Forventningen til antallet af anbringelser hele året er på nuværende tidspunkt opgjort til 126,6 helårsanbringelse. Derfor forventes anbringelsesbudgettet at udvise et merforbrug på 4,1 mio. kr.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har følgende bemærkninger:

Budgetopfølgningen pr. 31. juli 2025 for Børne- og Familieudvalget ser således ud inklusiv de decentrale enheder.

Beløb i hele 1.000 kr.
- = merindtægt/mindre forbrug
+ = mindre indtægt/merforbrug

Overførsler fra 2024 til 2025

Korrigeret
budget
2025 ekskl. overførsler

Forventet
regnskab
2025

Afvigelse

Afvigelse
sidste måned

Børne- og Familieudvalget

29.226

1.132.921

1.122.134

-10.787

-14.930

Centrale

2.530

353.474

352.224

-1.250

-2.050

Dagtilbud og Undervisning

2.530

220.116

216.316

-3.800

-4.600

Børn og Familie

0

133.358

135.908

2.550

2.550

Decentrale

26.696

779.447

769.910

-9.537

-12.880

Dagtilbud og Undervisning

22.215

677.905

668.190

-9.715

-11.936

Børn og Familie

4.481

101.542

101.720

178

-944

Effektvurdering

Ingen bemærkninger

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Gensidig orientering

Sagsnr: 24-025729

Sagsfremstilling

1.
Orientering om anlægsprojekter v/styregruppeformændene. 

2.
Orientering om kommende sager til Børne- og Familieudvalget. 

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev herudover orienteret om følgende:

  • Status på skoledistrikt Ringkøbing
  • Budget


Kopier link til punktet  -   Print

9: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kontaktoplysninger
Dette er logoet for Ringkøbing-Skjern Kommune
Dagtilbud og Undervisning, Sekretariatet
Dyrvigsvej 9
6920 Videbæk