Dagsorden: 10. december 2025 kl. 14:00

Børnesporet Faster-Astrup, Birkevænget 31, 6900 Skjern
Børne- og Familieudvalget

Deltagere

  • Marie Kamp From
  • Niels Kristian Larsen
  • Henrik Hammelsvang
  • Kristian Andersen
  • Carsten Bjerg
  • Linda Nielsen
  • Dan K. Jørgensen

Kopier link til punktet  -   Print

1 : Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

2 : Fællesskaber og Dannelse, styrkelse af det almene børne- og ungeområde

Sagsnr: 25-008133

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet et oplæg til emner og processer, som kan indgå i arbejdet med at styrke det almene børne- og ungeområde.

Et flertal i Børne- og Familieudvalget besluttede på et udvalgsmøde den 11. december 2024, at Ringkøbing-Skjern Kommune skulle tilslutte sig KL's topmøde erklæring om "Et almenområde, der kan mere for flere". Udvalget godkendte efterfølgende på sit møde den 19. marts 2025 et kommissorium for et arbejde med følgende tre spor:

  1. Udvikling af et forpligtende samarbejde mellem alle parter, som har del i børnenes trivsel og læring, bl.a. gennem etablering af en lokal organisering af Sammen om Skolen som ramme for dialogen.
  2. Udarbejdelse af forslag til budgetreguleringer med henblik på at indføre eller udbrede evidensbaserede indsatser i almenområdet – herunder co-teaching og praksisnær kompetenceudvikling.
  3. Afdækning af relevante tiltag til styrkelse af det almene område med tilhørende procesplaner. Det handler bl.a. om inddragelse af børn og forældre, styrkelse af det tværfaglige samarbejde, didaktisk og pædagogisk udvikling, fremme af ledelsesmæssige kompetencer samt udbredelse og forankring af Det Fælles børne- og ungesyn, hvorefter alle børn mødes med positive forventninger.

Ringkøbing-Skjern Kommune har etableret en lokal organisering af Sammen om Skolen, og ved budgetlægningen for 2026 blev der afsat midler til co-teaching og praksisnær kompetenceudvikling.

Administrationen i Børn og Familie og Dagtilbud og Undervisning har nu i fællesskab og på tværs af ledere og medarbejdere arbejdet med det tredje spor i kommissoriet. Arbejdet har taget udgangspunkt i følgende 4 temaer:

  1. Mindset
  2. Forebyggelse
  3. Tværfagligt samarbejde
  4. Evidensbaserede indsatser
Som bilag til dagsordenspunktet er vedlagt et notat, som samler de vigtigste anbefalinger til indsatser og processer, som kan styrke det almene børne- og ungeområde.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger. 

Effektvurdering

Det er administrationens vurdering, at anbefalingerne kan udgøre et godt afsæt for politiske drøftelser om det videre forløb.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter sagen og tager stilling til, hvad der videre skal ske med notatet og administrationens anbefalinger.

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

3 : Organisering af midler til co-teaching

Sagsnr: 25-025007

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetforhandlingerne i august 2025 afsatte Byrådet midler til at styrke co-teaching i Ringkøbing-Skjern Kommunes skolevæsen.

Siden budgetforhandlingerne har skolelederne i oktober 2025 drøftet den videre proces under mødet "Faglig ledelse", hvor der blev givet input til, hvordan midlerne bedst kan organiseres. På baggrund heraf blev der nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra Skolelederforeningen, Fjordkredsen DLF og Dagtilbud og Undervisning.

Styregruppen har bl.a. indhentet inspiration fra Gladsaxe, Kolding og Aalborg kommuner, som har arbejdet med co-teaching i flere år.

Børne- og Familieudvalget skal beslutte, hvorvidt model 1 eller model 2 skal danne grundlag for anvendelsen af midlerne til co-teaching, herunder om midlerne skal fordeles ud til alle skoler, eller om midlerne periodevis skal målrettes specifikke indsatser. Før de to modeller præsenteres gennemgås organiseringen af kompetenceudvikling.

Kompetenceudvikling

Implementeringen af co-teaching i Ringkøbing-Skjern Kommune forudsætter målrettet kompetenceudvikling.

Denne indsats gennemføres på tre niveauer:

  • Grundkursus: For ledere og medarbejdere på kommunens folkeskoler samt relevante medarbejdere fra PPR og Dagtilbud og Undervisning.
  • Udvidede kursuser: For lokalt udvalgte medarbejdere og ledere fra interesserede skoler samt relevante medarbejdere fra PPR og Dagtilbud og Undervisning.
  • Netværk: Der etableres netværk til videndeling.

De tre niveauer er et udgangspunkt for en indfasningsperiode. Dagtilbud og Undervisning kan med udgangspunkt i de tre niveauer tilpasse kompetenceudviklingen, så den vedvarende er meningsfuld.

Fordeling af midler
Der er to modeller, som Børne- og Familieudvalget skal vælge mellem:

Model 1:
Alle skoler får varigt del i midlerne.

Model 2:
Midlerne fordeles ved, at interesserede skoler udarbejder en ansøgning, hvori de beskriver deres målrettede indsats.

Hver skole kan søge, og samarbejder mellem skoler om at udarbejde en fælles ansøgning og indsats er muligt.

Hvis antallet af ansøgninger overstiger midlerne, foretages udvælgelsen af Dagtilbud og Undervisning.

Midlerne fordeles ud fra en vurdering af kvantitativ og kvalitativ data sammenholdt med følgende pejlemærker:

  • Fremme af motivation og variation i undervisningen
  • Fremme af deltagelsesmuligheder i inkluderende fællesskaber og mindske segregering
  • Potentiale for vidensdeling og best practice
  • Nytænkning i forhold til læringsmiljøer og inklusion

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi bemærker, at der i forbindelse med budgetlægningen for 2026 og overslagsårene blev afsat henholdsvis 6 mio. kr. i 2026 og 10 mio. kr. i 2027 og overslagsårene. 

Herudover er der afsat 2 mio. kr. i 2026 til kompetenceudvikling i forbindelse med implementering af co-teaching. 

Effektvurdering

Dagtilbud og undervisning sikrer løbende dialog og evaluering ifm. indsatserne.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget beslutter, hvorvidt model 1 eller model 2 skal danne grundlag for anvendelsen af midlerne til co-teaching.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

4 : Orientering om praksisændring for merudgiftsydelser på det specialiserede børne- og ungeområde

Sagsnr: 25-023575

Sagsfremstilling

Folketinget har i juni vedtaget en ændring af reglerne om merudgiftsydelser. Ændringerne er trådt i kraft med virkning fra 1. september 2025. 
Målgruppen for merudgifter er forældre med børn med funktionsnedsættelser. Merudgifter er de ekstra økonomiske udgifter, en familie har på grund af et barns varigt nedsatte funktionsevne. Formålet er at give mulighed for et så almindeligt liv som muligt ved at kompensere for omkostninger til f.eks. medicin, transport, tøj, kurser og ekstra vask. Der er specifikke betingelser for at modtage støtte.
Bestemmelsen har hidtil været kendt som merudgifter. Fremover er betegnelsen kompensationsydelse. Kompensationsydelsernes tildeling er i højere grad standardiseret. Målgruppen er den samme som hidtil.

Formålet med lovændringerne er at forenkle udmålingen af ydelserne, gøre reglerne mere ens, mere enkle og gennemsigtige samt forbedre dialogen med borgerne. Samtidig er det en målsætning at mindske omfanget af administrative opgaver ved sagsbehandlingen.

Typen af udgifter, der kan udløse kompensationsydelse, er ikke ændret. Men beløbene, som forældrene får, bliver mere ensartede og kategoriseret efter 2 grupper. I gruppe 1 skal kompensationsberettigende udgifter sandsynliggøres udover minimumsbeløbet på 6660 kr. pr år svarende til 555 kr. pr mdr. Den kompensationsberettigende ydelse i gruppe 1 udgør 1105 kr. pr. mdr. Minimumsbeløbet er således blevet højere. Det betyder konkret, at nogle vil opleve at få mere, og nogle vil opleve at få mindre.

Eksempel: En familie, der før fået udbetalt 800 kr. om måneden, vil fremover få udbetalt 1.105 kr. om måneden. En familie, der før har fået udbetalt 1.600 kr. om måneden, vil fremover få udbetalt 1.105 kr. om måneden.

I gruppe 2 kompenseres de udgifter der fremgår af en såkaldt positivliste. Udgifterne skal overstige 24.000 kr. om året og i gennemsnit 2.000 kr. om måneden. Hvis forældrenes udgift ikke fremgår af positivlisten, bliver udgiften ikke kompenseret efter gruppe 2. Forældrene skal kunne dokumentere det faktiske udgiftsbehov, som kommunen kompenserer, og forældrene vil derudover modtage 500 kr. om måneden som standardbeløb. Tidligere var kravet, at udgiftsbehovet kunne sandsynliggøres.

Der er en overgangsperiode til implementering på to år. Eksisterende sager bliver behandlet efter kompensationsydelse ved næstkommende opfølgning, ved eventuel ny ansøgning fra forældrene eller hvis forældrene inden beder om genbehandling. Der arbejdes for en lempelig implementering og overgang for alle berørte familier.

Det bemærkes, at lovændringen medfører en udfordring på bestemte områder i praksis:

  1. Taxakørsel: RKSK har hidtil administreret taxakørsel. Der er lavet samkørsel. Kommunen har afregnet direkte med leverandøren. Kommunaltaxakørsel er konkurrenceudsat. Det er med de nye regler tydeliggjort, at der fremover ikke er hjemmel til at lave leverandørbevillinger som for eksempel taxa. I forhold til taxakørsel betyder det, at forældre selv skal arrangere kørsel for eget barn. Det er ikke alle forældre, der har ressourcer til selv at forvalte taxakørsel. Det er heller ikke alle forældre, der har økonomisk mulighed for selv at betale for taxa og afvente kommunal kompensation.
  2. Leverandørbevillinger: Andre områder, hvor der har været praksis for leverandørbevillinger, for eksempel sondeernæring og bleer, hvor kommunen i dag i visse typer sager afregner direkte med leverandøren. Dette er fremover ikke længere muligt.
  3. Barnepige: RKSK har hidtil ansat barnepiger og sikret indhentelse af børne- og straffeattest, udbetaling af løn, betaling af skat, forsikring mv. Dette skal fremover varetages af forældrene, som overtager arbejdsgiverrollen. Endvidere fremgår ikke barnepige på positivlisten og ved høje udgifter skal faktisk dokumentation foreligge, hvilket formodes vil skabe udfordringer for forældrene.

Det er forventningen, at den ændrede lovgivning ikke påvirker udgiftsniveauet nævneværdigt i 2025. Det fremgår af bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, at det fra lovgiver forventes, at loven ikke vil medføre merudgifter for det offentlige.

De økonomiske konsekvenser af den manglende hjemmel til leverandørbevilling er usikre. Det er umiddelbart forventningen, at bestemmelsen kan risikere at medføre højere kommunale udgifter, eksempelvis til taxakørsel.

I 2024 udgjorde de samlede merudgifter på Børn og Familie-området 1,902 mio. kr. brutto. For 2025 er der pr. nuværende konteret merudgifter på 1,531 mio. kr. brutto. Området er omfattet af 50 % statsrefusion, hvilket betyder, at nettoudgiften efter refusion udgør henholdsvis ca. 0,951 mio. kr. i 2024 og ca. 0,7655 mio. kr. for de konterede merudgifter i 2025 på nuværende tidspunkt.

Sagen videresendes til Handicaprådet til orientering.

 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Barnets lov § 86

Økonomi

Viden og strategi, Økonomi bemærker, at Ringkøbing-Skjern kommunes udgifter til merudgiftsydelser i de seneste år har været 1,9 mio. kr. 

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

5 : Orientering om budget 2026 og overslagsårene på Børne- og Familieudvalgets område

Sagsnr: 25-021440

Sagsfremstilling

Efter vedtagelse af budgettet for 2026 og overslagsårene har administrationen udarbejdet nedenstående til orientering og præcisering. 

Det samlede budget for Børne- og Familieudvalget i 2026 og overslagsårene er:

Hele 1.000 kr.

2026

2027

2028

2029

Børn og Familie

246.092

 243.181

242.456

241.839

Dagtilbud og Undervisning

916.282

907.119

901.318

900.066

I alt

 1.162.374

 1.150.300

1.143.774

 1.141.905

DRIFT

I nedenstående vil fagområderne hver for sig blive gennemgået, og de vigtigste punkter vil blive beskrevet. 

Børn og Familie

Byrådet har med budget 2026 besluttet,

  • At forhøje Sundhedsplejens budgetramme med 2,2 mio. kr. som følge af nyt serviceniveau afledt af ny vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn, unge og deres forældre.
  • At tilføre Tandplejen 2,8 mio. kr. pr. år, som følge af ny tandreguleringsaftale.

Budgetreduktioner

Ingen reduktioner.

Dagtilbud og Undervisning

Driftsbudgettet er udvidet med følgende tiltag:

  • Der er afsat henholdsvis 6 mio. kr. i 2026 og 10 mio. kr. i 2027 og fremefter til indførelse af co-teaching i folkeskolerne.
  • Som følge af den forventede effekt af co-teaching, er budgettet reduceret med 2 mio. kr. i 2026 og 4 mio. kr. i 2027 og fremefter.
  • Der er afsat 2 mio. kr. i 2026 til praksisnær kompetenceudvikling.
  • Der er flyttet 0,7 mio. kr. pr. år fra Ungdomsskolens budget til Beskæftigelsesudvalgets budget i forbindelse med ungeværelser med støtte.

Budgetreduktioner

Ingen reduktioner.

ANLÆG

Der er afsat følgende rådighedsbeløb på anlægsbudgettet under Børne- og Familieudvalget:

Projekt

Overførsel til 2025

Budget 2026

Budget 2027

Budget 2028

Budget 2029

Anlægspulje BFU

1.520

1.520

1.520

1.520

Forbedring af indeklima DU

5.000

5.000

5.000

5.000

Hvide Sande Skole - samling af afd.

14.600

Skolen i Skjern, Tarm og Skjernåskolen

13.932

20.000

30.000

35.000

20.000

Ungdomsskolen i Skjern - fase 2

5.100

5.000

Vorgod-Barde - skoledel

3.610

3.610

Vorgod-Barde - dagtilbudsdel

3.110

3.110

Køb af pavillon ved Borris Skole

1.262

Etablering af STU-huset på Lønborgvej

12.900

Renovering og ombygning - Borris Skole SFO

1.000

Ombygning af Holmbohjemmet til aflastning

4.000

6.000

I alt

20.652

34.502

41.520

52.620

59.020

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har i løbet af 2025 tilrettet budgetrammerne for 2026 på de to fagområder i forhold til mængde- og prismæssige ændringer.

En gennemgang af områderne viser, at der på nuværende tidspunkt forventes følgende regnskabsresultat for 2026:

Børn og Familie

Som udgangspunkt forventes det, at udgifterne i 2026 vil balancere med det afsatte budget. Forventningen er begrundet i følgende:

  • Merforbrug på 3,0 mio. kr. på anbringelsesområdet. 
  • Merindtægt på 6,0 mio. kr. til Særlig Dyre Enkeltsager 
  • Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. til tabt arbejdsfortjeneste. 

I forbindelse med iværksættelse af Investeringsstrategien blev der indregnet en forventet reduktion af anbringelsesudgifterne på 9,4 mio. kr. Ovenstående mindreforbrug på 3,5 mio. kr. skal bruges til at udligne reduktionsposten. De resterende 5,9 mio. kr. forventes at blive fundet via arbejdet med de enkelte delelementer i Investeringsstrategien. Med henvisning til den seneste status sag om investeringsstrategien, som udvalget behandlede i oktober 2025, kan der blandt andet henvises til øget fokus på større tværfaglighed i visitationen, større fokus på at arbejde med muligheder for hjemgivelse af anbragte børn og unge, fokus på anvendelsen af netværksplejefamilier og ungestøtte samt et generelt fokus på at betale rette pris for rette indsats i de enkelte sager.

Dagtilbud og Undervisning

Der forventes et samlet mindreforbrug på 2,2 mio. kr. Mindreforbruget skyldes følgende:

  • FGU-elever - forventet mindreforbrug på 2,2 mio. kr. 
  • I de seneste år har STU-området udvist et merforbrug. Forventningen til området er nu, at der er balance mellem regnskab og budget. Skyldes færre elever end tidligere. 

Viden og Strategi, Økonomi bemærker herudover, at ovenstående budgetopfølgning selvfølgelig er behæftet med en vis usikkerhed, når den er foretaget på så tidligt et tidspunkt, og derfor skal betragtes som et øjebliksbillede af fagområdernes økonomi.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børne- og Familieudvalget

  1. at budgetorienteringen tages til efterretning
  2. at budgetopfølgningen for 2026 tages til efterretning

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

6 : Mindre anlægssager 2025

Sagsnr: 25-024947

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget besluttede i 2011 at mindre anlægssager, som bliver finansieret fuldt ud af enhedernes eget driftsbudget, fremsendes samlet gennem fagudvalgene til godkendelse i Byrådet ved regnskabsårets afslutning.

For Børne- og Familieudvalgets område har der i 2025 været følgende mindre anlægssager:

  • Spjald Skole - legeplads med en udgift på 748.000 kr.

Udgiften er finansieret af Spjald Skoles eget driftsbudget inklusiv akkumuleret overførsel fra tidligere år. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at sagen oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at der meddeles en anlægsbevilling på 748.000 kr. til ovenstående anlægsprojekt finansieret af enhedens eget driftsbudget. 

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

7 : Frigivelse af rådighedsbeløb vedrørende helhedsplan for dagtilbuddet og skolen i Vorgod-Barde

Sagsnr: 24-007238

Sagsfremstilling

Børne- og Familieudvalget besluttede den 8. oktober at godkende forslaget om at opføre én samlet udvidelse i Vorgod-Barde helhed (sagsnr: 24-007238) til gavn for både børnehave og skole frem for de tidligere foreslåede udvidelser ved både børnehave og skole. Ejendomscenteret ønsker at arbejde videre med et færdigt dispositionsforslag på den baggrund, som danner grundlag for det efterfølgende arbejde med udbudsbeskrivelser. I den forbindelse søges der om frigivelse af midler til det videre arbejde.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi, bemærker at der afsat 13,4 mio. kr. til udvidelsen af Vorgod-Barde Helhed, fordelt med 6,2 mio. kr. til dagtilbuddet og 7,2 mio. kr. til Skolen.

Der blev i forbindelse med budgetgodkendelsen i 2024 frigivet 0,311 mio. kr. til projektet på dagtilbuddet og 0,361 mio. kr. til projektet på skolen. Dette var til afregning af administrationsgebyret til ejendomscenteret.

Der er således et rådighedsbeløb på 5,9 mio. kr. til dagtilbuddet og 6,8 mio. kr. til skolen.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, 

  1. at der frigives en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til rådgiverydelser til projektet på Vorgod-Barde Skole finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på 6,8 mio. kr. til Vorgod-Barde Skole.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

8 : Frigivelse af rådighedsbeløb vedrørende anlægsprojekterne for skolerne i Skjern og Tarm

Sagsnr: 22-027389

Sagsfremstilling

Aftalen om totalrådgivning for projektet med ombygning af Tarm Skole med henblik på samling af eleverne på afd. Vardevej har været i EU-udbud. Det blev vundet af et rådgivningsteam med Arkitektfirmaet Frost Larsen i spidsen. Rådgivningsteamet følger processen fra dispositionsforslag til færdigt projekt.

På skolen er gennemført arbejder, der skal lette overgangen fra at være skole på to matrikler til at blive samlet på én samt at klargøre til hovedgrebet med renovering af bygninger. Derfor er der gennemført tiltag på udearealer, herunder

  • bedre forhold omkring cykelparkering mod ankomsten fra syd
  • nedrivning af nordfløjen for udvidelse af udearealer og åbning af skolegården
  • projektering af nyt materielhus, som opføres, hvor nordfløjen lå. Bygningen kommer også til at omfatte SFO-skur, cykelværksted og overdækket undervisningsareal til Natur og Teknologi, som derfor ikke får et fast lokale indendørs.

Nedrivning af nordfløjen var en nødvendig forudsætning for at komme videre med det samlede projekt, ikke mindst opgraderingen af udearealer. Det blev udført som en selektiv nedrivning, som nye lovkrav om nedrivning dikterer. Den selektive nedrivning blev dyrere end forventet, til gengæld genanvendes materialerne (spær, mursten mv.) fra nedrivning til opførelse af det nye materielhus. Delprojektet med nedrivning og genbrug af materialer er et pilotprojekt for Ejendomscenteret, som giver erfaringspriser og vigtig viden om genanvendelsespotentialer i bygningsmassen.

Der søges om en anlægsbevilling på 4 mio. kr. til projektet på Tarm Skole, Vardevej, til totalrådgiverydelser og færdiggørelse af materiale -/Natur og Teknologi-hus.

På Skjernåskolen er Ejendomscenteret og personalegruppen i samarbejde med en ekstern rådgiver med viden inden for specialområdet i gang med en revision af helhedsplanen for Skjernåskolen, og specialbørnehaven, da det er politisk besluttet at samle disse med STU på afd. Lønborgvej i Tarm. Processen har fået arbejdstitlen ”Frem mod Lønborgvej” og involverer skiftevist den samlede medarbejderflok og en udpeget arbejdsgruppe, hvilket har affødt meget givende drøftelser.

Der søges om en anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. til projektet Skjernåskolen og STU, til forundersøgelser og rådgivning.

Dertil arbejdes videre med tekniske forundersøgelser af hhv. afd. Lønborgvej i Tarm og afd. Klostervej i Skjern.

Der søges om en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til projektet Skjern Folkeskole, Klostervej, til forundersøgelser og rådgivning.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi bemærker at der til det samlede projekt omkring skolerne i Skjern, Tarm og Skjernåskolen er en afsat budgetramme på 155 mio. kr. hertil kommer de 12,9 mio. kr. der i forbindelse med budgetgodkendelsen, blev afsat til etablering af STU-huset på Lønborgvej i forbindelse med Skjernåskolens flytning til samme adresse.

I 2025 er der et ledigt rådighedsbeløb på 13,9 mio. kr. på den samlede ramme.

I maj 2022 er bevilget 0,8 mio. kr. til rådgivning og forundersøgelser og i 2023 er der bevilget 5,2 mio. kr. til forberedelsen af samlingen af Tarm Skoles elever på Vardevej.

Til projektet vedr. Skjernåskolen og STU er der i 2025 afholdt udgifter på 0,6 mio. kr. inkl. 0,5 mio. kr. i administrationsgebyr til ejendomscenteret.

Effektvurdering

Se sagsfremstillingen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet at,

  1. Der gives en anlægsbevilling på 4 mio. kr. til totalrådgiverydelser og færdiggørelse af materiale -/Natur og Teknologi-hus på afd. Vardevej, Tarm, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb afsat til Skolen i Skjern, Tarm og Skjernåskolen.
  2. Der gives en anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. til rådgiverydelser og tekniske undersøgelser på projektet Skjernåskolen og STU, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb afsat til Skolen i Skjern, Tarm og Skjernåskolen.
  3. Der gives en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til tekniske undersøgelser på Skjern Folkeskole, afdeling Klostervej, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb afsat til Skolen i Skjern, Tarm og Skjernåskolen.

 

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

9 : Budgetopfølgning pr. 30. november 2025 på Børne- og Familieudvalgets område

Sagsnr: 24-024914

Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen pr. 30. november 2025 på Børne- og Familieudvalgets område udviser et forventet mindreforbrug på 2,7 mio. kr., hvilket er det samme som ved forrige budgetopfølgning.

Det samlede mindreforbrug fordeler sig på:

  • Dagtilbud og Undervisning – mindreforbrug på 7,1 mio. kr.
  • Børn og Familie - merforbrug på 4,4 mio. kr.

Dagtilbud og undervisning

Beløb i hele 1.000 kr.
- = merindtægt/mindre forbrug
+ = mindre indtægt/merforbrug

Korrigeret
budget
2025 ekskl. Overførsler

Forventet regnskab 2025

Afvigelse

Afvigelse
sidste måned

Dagtilbud og Undervisning - central

217.651

210.551

-7.100

-7.100

Undervisning

Specialundervisning/støtte

7.006

5.106

-1.900

-1.900

STU, FGU og KUI*

30.605

26.805

-3.800

-3.800

Fri- og efterskoler + 10. kl. UCRS

95.570

94.870

-700

-700

Fælles udgifter/indtægter

19.035

17.535

-1.500

-1.500

Dagtilbud

Dagtilbud/SFO - flere/færre børn

-50.160

-52.260

-2.100

-2.100

Private tilbud - flere/færre børn

49.069

51.469

2.400

2.400

Dagplejen

37.180

36.080

-1.100

-1.100

Fælles udgifter/indtægter

7.844

7.544

-300

-300

Undervisning/dagtilbud

Mellemkommunal - almen

2.437

3.337

900

900

Befordring - special

19.065

20.065

1.000

1.000

*STU = Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, FGU – Forberedende GrundUddannelse, KUI - den Kommunale UngeIndsats.

Resultatet er det samme som ved forrige budgetopfølgning. 

Børn og Familie

Beløb i hele 1.000 kr.
- = merindtægt/mindre forbrug
+ = mindre indtægt/merforbrug

Korrigeret
budget
2025 ekskl. Overførsler

Forventet
regnskab
2025

Afvigelse

Afvigelse
sidste måned

Børn og Familie - central

133.358

137.758

4.400

4.400

Anbringelser

103.680

115.480

11.800

11.800

Investeringsstrategi

-7.632

-32

7.600

7.600

Central refusionsordning SDE

-9.429

-19.429

-10.000

-10.000

Øvrige foranstaltninger

4.262

2.762

-1.500

-1.500

Forebyggende foranstaltninger

32.809

32.409

-400

-400

Sikrede institutioner

3.663

2.163

-1.500

-1.500

Enkeltydelser/tabt arbejdsfortjeneste

6.005

4.405

-1.600

-1.600

Resultatet er det samme som ved forrige budgetopfølgning. 

Investeringsstrategien

Ved tidligere budgetopfølgninger er det oplyst, at arbejdet med de enkelte delelementer i investeringsstrategien er igangsat. Dette gør sig fortsat gældende. Dermed er den indarbejdede reduktion på 7,6 mio. kr. fortsat medtaget i budgetopfølgningen som et merforbrug.

Som det fremgår af nedenstående oversigt forventes det, at der pr. november måned 2025 vil være 132 anbringelser. Det er 8 mere end budgetlagt. Forventningen til antallet af anbringelser hele året er på nuværende tidspunkt opgjort til 128,7 helårsanbringelse. Derfor forventes anbringelsesbudgettet at udvise et merforbrug på 11,8 mio. kr.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har følgende bemærkninger:

Budgetopfølgningen pr. 30. november 2025 for Børne- og Familieudvalget ser således ud inklusiv de decentrale enheder.

Beløb i hele 1.000 kr.
- = merindtægt/mindre forbrug
+ = mindre indtægt/merforbrug

Overførsler fra 2024 til 2025

Korrigeret
budget
2025 ekskl. overførsler

Forventet
regnskab
2025

Afvigelse

Afvigelse
sidste måned

Børne- og Familieudvalget

29.226

1.135.231

1.125.068

-10.163

-10.163

Centrale

2.530

351.009

348.309

-2.700

-2.700

Dagtilbud og Undervisning

2.530

217.651

210.551

-7.100

-7.100

Børn og Familie

0

133.358

137.758

4.400

4.400

Decentrale

26.696

784.222

776.759

-7.463

-7.463

Dagtilbud og Undervisning

22.215

682.233

672.800

-9.433

-9.433

Børn og Familie

4.481

101.989

103.959

1.970

1.970

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

10 : Gensidig orientering

Sagsnr: 24-025729

Sagsfremstilling

1. 
Orientering om anlægsprojekter v/styregruppeformændene

2. 
Orientering om kommende sager til Børne- og Familieudvalget. 

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

11 : Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning
Kontaktoplysninger
Dette er logoet for Ringkøbing-Skjern Kommune
Dagtilbud og Undervisning, Sekretariatet
Dyrvigsvej 9
6920 Videbæk