Referat: 22. maj 2023 kl. 08:00

Fibo Intercon, Herningvej 4, 6920 Videbæk
Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget

Deltagere

  • Jens S. Højland
  • Marie Kamp From
  • Hans Østergaard
  • Jens Jensen
  • Søren Elbæk
  • Jesper Lærke
  • Irvin Christensen

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende
  • Hans Østergaard ()
  • Marie Kamp From ()

Kopier link til punktet  -   Print

2: Virksomhedsbesøg

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Udvalget besøger Fibo Intercon, hvor direktør Henrik B. Jeppesen holder et oplæg om virksomheden.

Om Fibo Intercon:

Fibo Intercon er en førende leverandør af bæredygtighedsdrevne, mobile betonløsninger.

Virksomheden beskæftiger sig med udvikling og konstruktion af betonblandeanlæg og elementfabrikker – og med stor fokus på innovation, mobilitet, digitalisering og bæredygtighed. Fibo Intercon har opbygget eget partnernetværk i flere lande, og de har serviceteknikere, der kan hjælpe med installation og servicering.

Fibo Intercon blev grundlagt som et reparationsværksted for mere end 70 år siden - og de seneste 40 år har virksomheden udviklet og fremstillet forskellige typer maskiner.

Fibo Intercon har fokus på FN's 17 verdensmål - især:

  • Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur
  • Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
  • Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
  • Mål 17: Partnerskaber for handling.

Fibo Intercon har en vision om at være en del af - samt bidrage til - udvikling af bæredygtigt og økonomisk overkommeligt byggeri globalt.

 

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Virksomhedsbesøg fandt sted.

Fraværende
  • Hans Østergaard ()
  • Marie Kamp From ()

Kopier link til punktet  -   Print

3: Videre drøftelse af udmøntning af den indarbejdede effektiviseringsramme på 0,5 pct. pr. år

Sagsnr: 23-006408

Sagsfremstilling

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget drøftede udmøntning af effektiviseringsrammen for de kommende fire år på møderne den 27. marts og 24. april. Med henvisning til budgetlægningsproceduren 2024-2027 er der i budget 2024 og overslagsårene indarbejdet en effektiviseringsramme på ½ procent pr. år (akkumulerende) på alle udvalgsområder. Effektiviseringsrammen er indarbejdet for at understøtte budgetlægningen og skabe muligheder for politisk prioritering. 

Andelen af effektiviseringsrammen for Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget er beregnet ud fra budgettet for overslagsårene for det vedtagne Budget 2023.

Effektiviseringsandelen fremgår af nedenstående oversigt.

Udvalg / 1.000 kr.

2024

2025

2026

2027

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget

 

129

 

258

 

387

 

516

Det er op til det enkelte udvalg at beslutte, hvorledes effektiviseringsrammen på 0,5 pct. pr. år skal fordeles/udmøntes på udvalgsområdet.

På mødet den 24. april fremlagde administrationen alternative modeller til implementeringen af effektiviseringsrammen, som blev drøftet af udvalget. På baggrund af disse drøftelser foreslår administrationen, at midlerne tages fra den åbne vækstpulje.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Selvom midlerne trækkes fra den åbne vækstpulje, vil der fortsat ultimo 2027 være et ikke disponeret akkumuleret restbeløb på 991.000 kroner her. Den åbne vækstpulje reduceres til et oprindeligt budget på 1.126.000 kr. fra 2027.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalget godkender forslaget om at finansiere effektiviseringsrammen på 2 procent med ledige midler fra den åbne vækstpulje.

BilagBeslutning

Administrationens indstilling godkendt. Jens Jensen anførte, at han gerne have set, at en del af effektiviseringsrammen var blevet fundet af budgetbeløbet til sponsorater.

Fraværende
  • Marie Kamp From ()
  • Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

4: De gode klimafortællinger

Sagsnr: 21-027582

Sagsfremstilling

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget orienteres om udvalgte grønne handlinger i kommunens egen organisation. 

Baggrund

Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i september 2022 en ambitiøs klimapolitik og klimahandlingsplan. Klimaplanen sætter retningen for klimaarbejdet for både den geografiske kommune og for kommunen som virksomhed. Klimapolitikken fastslår at "Kommunen vil have samme ambitionsniveau for egen organisation i sine klimaindsatser, som kommunen arbejder på udadtil". Det stiller store krav til organisationen, der har mål om at:

  • være 100% fossilfri i 2040
  • arbejde med at nedbringe organisationens CO2-udledning
  • gøre den cirkulære tankegang og brede bæredygtighed til en fast del af arbejdsgangene i kommunen
  • samarbejde med underleverandører for også at få dem til at bidrage til kommunens klimamål

Samtidigt er der fastsat tyve handlinger i klimahandlingsplanen, der gælder specifikt for kommunen som virksomhed. De kan findes i bilag 1 (uddrag af den samlede klimahandlingsplan). En del af arbejdet i klimaplanen har også været at skabe overblik over flere af de gode, grønne tiltag, der allerede er i fuld gang i organisationen. Klimasekretariatet har samlet en række gode eksempler på både små og store grønne solstrålehistorier.

 

Åkanden arbejder med madspild og klimavenlig mad
Køkkenet Åkanden deltager i projektet "Økologi og Madglæde" i samarbejde med Fonden for Økologisk Landbrug. Projektet har mange facetter, og Åkanden har særligt haft fokus på arbejdet med madspild i produktionen samt vejledning omkring "tallerkenspild" på tre af kommunens plejehjem. Projektet har vist, at Åkanden i forvejen havde mange gode arbejdsprocesser omkring produktion og råvareudnyttelse og, at madspildet var meget begrænset. Gennem projektet har Åkanden desuden arbejdet med:

  • indkøbsanalyser, der skal sikre, at det er de rette mængder, der købes hjem
  • grønne proteiner
  • hvordan man sikrer sammenhængen mellem den rette ernæring og mere klimavenlig mad
  • at øge økologiprocenten. I løbet af 2022 er det i øvrigt lykkedes Åkanden at rykke andelen af økologi fra 10-11% til 20-21%.

     

Åkanden vil udbrede deres erfaringer omkring madspild, emballagebesparelser og grønne menu-planer til kommunens andre køkkener - blandt andet kommer madspild og klimaindsatser fremover på som faste punkter til køkkenledermøder. Dette er i god overensstemmelse med klimaplanen, som fastslår, at alle kommunale køkkener senest i 2025 serverer måltider baseret på principperne for klimavenlig mad. 

 

Kommunens egen bilflåde
Omstilling af kommunens egen bilflåde er et tema i både den tidligere energipolitik og i den nuværende klimapolitik og handlingsplan. Fra 2025 skal alle kommunens nyindkøbte eller leasede køretøjer op til 3.500 kg køre på klimavenlige drivmidler. Omstillingen er allerede i gang mange steder i organisationen. Handicap & Psykiatri har i 2022 indkøbt ti elbiler, i Viden & Strategi er to fossilbiler netop udskiftet til en enkelt elbil, og Sundhed & Omsorg tager i 2023 et stort skridt i omstillingen, når hele 43 af deres fossilbiler udskiftes til el. Elbiler har et lavere klimaaftryk end fossilbiler - også når man medregner produktion af batteri og resten af bilen - og udskiftningen kan desuden medføre afledte værdier i form af mindre støj og mindre partikelforurening. 

 

Biodiversitet
I forbindelse med projektet "Vores Vilde Vestjylland", har borgerne i kommunen kunnet opleve, at indsatsen for at give mere plads til naturen også er i gang på mange af kommunens arealer. 4.000 km rabat klippes sjældnere end før, og det lange græs giver ly, levesteder og mad til en lang række insekter og smådyr. Samtidigt er der sået vilde blomsterblandinger flere steder, blandt andet i den grønne korridor i Skjern. Der er planer om, at endnu flere af kommunens arealer skal forvildes, og ved Gjerager i Tarm har det allerede givet en flot natur-gevinst: Efter at det fik lov til at vokse til, er 80 fredede skov-hullæbe-orkideer registreret på arealet.

 

Ladestandere på kommunale arealer
Kommunen har i begyndelsen af 2023 gennemført et udbud af ladestandere på 65 kommunale p-pladser. Kommunen har altså stillet sine arealer til rådighed for private ladeoperatører. Det er sket i et samarbejde mellem Ekstern Udvikling, Ejendomscentret og Planafdelingen, som har screenet hele kommunen for at finde egnede kommunale p-pladser. I alt opstilles i løbet af 2023 110 ladestandere med tilsammen 220 ladepunkter. Af de 110 ladestandere er 19 lynladere.

 

Klimatilpasning i kommunens bygninger
Ringkøbing-Skjern Kommune har helt særlige udfordringer, når det kommer til at tilpasse sig fremtidens klima: Vi har både hav, fjord og å, der i fremtiden kan blive presset af vandstandsstigninger og øget nedbør. Desuden har vi samtidigt samme udfordringer med stigende grundvand og ekstremregn som mange andre kommuner. Derfor er klimasikring af kommunens ejendomme også en del af klimaplanen. Ejendomscentret arbejder allerede med grundvandssikring på en del af kommunens skoler, ligesom man allerede tilbage i 2013 lavede ekstra foranstaltninger med dræning i Skjern, hvor en voldsom oversvømmelse blandt andet førte til, at et aktivitetscenter stod under 1 meter vand. 

 

Energibesparelser i kommunens bygninger
Ejendomscentret har i mange år arbejdet med at nedbringe energiforbruget i kommunens bygninger, og nedbringelse af energiforbruget er også en målsætning i klimaplanen. Blandt andet er der udskiftet belysning mange steder, opsat solceller, efterisoleret, arbejdet med ventilation, og arbejdet målrettet med energibesparelser hos de tekniske serviceledere. Det betyder, at det er lykkedes at nedbringe energiforbruget i kommunens bygninger med 20% på el og 23 % på varme siden 2007. Varmebesparelsen varierer dog meget mellem årene, og er i 2022 særligt påvirket af, at rumtemperaturen har været reduceret til 19 grader i de fleste bygninger.

 

Et grønnere rådhus
I marts 2022 opstod "bæredygtighedsgruppen" på Rådhuset i Ringkøbing. Gruppen havde til formål at arbejde med små og store, synlige og mindre synlige grønne tiltag på rådhuset som arbejdsplads. Der er ophængt en tavle på gangen, som alle ansatte kan skrive grønne ideer på, som efterfølgende er blevet drøftet i gruppen. Det har konkret ført til flere tiltag:

  •  Der er indkøbt anden type kaffe, der kan opbevares ved stuetemperatur frem for på frost
    - det har medvirket til, at køkkenet har kunnet afskaffe en kummefryser
  • Kaffekander er flyttet fra kaffemaskinen og ud i køkkenet, så der nu er større incitament til at tage en kop ad gangen fremfor at fylde en kande. Samtidigt er antallet af kaffekander til mødeforplejning reduceret. Det har betydet et fald i spild af kaffe på, hvad der svarer til 1.000 kroner ugentligt. 
  • Papkrus ved kaffeautomaterne er udskiftet med porcelænskrus. Det sparer 1.500 kroner pr. måned, når ekstra vask, strøm og arbejde er medregnet. Samtidig er CO2-udledningen nedbragt med op til 90%
  • Køkkenet har indkøbt genanvendelige metallåg til de lune retter og andre beholdere. Det sparer 4-500 kroner og to kilo aluminium pr. måned
  • Der er indført en ugentlig vegetardag i kantinen
  • Det er blevet muligt for personalet at frasortere stanniol fra madpakker til genanvendelse. Samtidigt oplyses der om mere klimavenlige alternativer til indpakning af frokosten ved opslag i kantinen. 
  • Viden & Strategi har indført muligheden for at vælge et skovbevis på 33 m2. skov som julegave fra organisationen
  • Der er oprettet en "grejbank" på intranettet, hvor man kan fremlyse og efterlyse udstyr, der er til overs andre steder. På den måde kan nyindkøb forebygges
  • Viden & Strategi deltager med fem hold på tværs af afdelinger i kampagnen "Vi Cykler til Arbejde" i maj 2023 


Deltage i bæredygtighedsfestival
Som led i klimaplanen skal der aktivt kommunikeres med forskellige målgrupper om kommunens klimaarbejde. I uge 41 er der bæredygtighedsfestival i Hvide Sande arrangeret af en gruppe lokale virksomheder og organisationer. Det er en god mulighed for at fortælle om nogle af de mange initiativer, der er i gang i kommunen. Bæredygtighedsfestivallen har fokus på de 17 verdensmål i en lokal kontekst, og kommunen deltager med følgende temaer:

  • Klima og energi
  • Skov og natur
  • Sundhed og ernæring
Pernille Vej Hagen deltager i behandlingen af punktet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomi

Ingen bemærkninger

Effektvurdering

Ingen bemærkninger

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget tager orienteringen til efterretning.

BilagBeslutning

Taget til efterretning.

Fraværende
  • Marie Kamp From ()
  • Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

5: Samarbejdsaftale med Ringkøbing Fjord Handelsråd 2023 - 2025

Sagsnr: 23-008455

Sagsfremstilling

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget bedes drøfte og godkende det udarbejdede udkast til samarbejdsaftale 2023- 2025 mellem Ringkøbing Fjord Handelsråd og Ringkøbing-Skjern Kommune. I denne forbindelse vil der være en dialog med Ringkøbing-Fjord Handelsråd om aktuelle emner.

Udkastet til samarbejdsaftalen indeholder aktiviteter, der skal være med til at udmønte den nye handlingsplan for handelspolitikken, så kommunen og handelsrådet sammen kan bidrage til, at vi er en handelsvenlig kommune, der lever op til den nye handelspolitiks vision:

Vi vil understøtte handelslivets muligheder for at tilbyde attraktive bæredygtige
handelsoplevelser i levende byer. 

I bilag 1 kan den nye handelspolitik og handlingsplan læses.

I bilag 2 er udkast til samarbejdsaftalen.

Under behandling af punktet deltager Ringkøbing Fjord Handelsråds formand Bent Brodersen og Ringkøbing-Skjern Kommunes erhvervskonsulent Lise Mejlhede Kjeldbjerg kommer og præsenterer samarbejdsaftalen.

Baggrund

Det er den nye handelspolitik for 2023-2027 og tilhørende nye handlingsplan for 2023-2025, der er udgangspunktet for udkastet til den nye samarbejdsaftale.

Formål med dialogen:

  • At præsentere samarbejdsaftalens indhold
  • At give en status fra erhvervet
  • At beskrive erhvervets behov
  • At få en dialog om fremtidens handelsliv og dets betydning i Ringkøbing-Skjern Kommune

Udpluk fra den nye samarbejdsaftale

Som noget nyt skal fremhæves, at der opbygges et tættere samarbejde imellem Handelsrådet og Landdistriktsrådet om udvikling af handelslivet i landdistrikterne. 

Der er i de kommende år stadig et stort fokus på kompetenceudvikling og rekruttering af arbejdskraft. Den håndholdte virksomhedsrådgivning fortsætter som tilbud til erhvervet. 

Der er planer om sammen med et konsortium af kommuner at søge fondsprogrammer til videreudvikling af ovenstående succesfulde kompetenceudviklingskoncept. 

Den grønne dagsorden skal understøttes ved, at handelsrådet står for en undersøgelse af kundernes ønsker til bæredygtige produkter og services. Samtidig igangsættes der konkrete og håndterbare bæredygtige initiativer f.eks. energioptimering og økonomistyring samt nedbringelse af butikkernes varelagre og spild.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Samarbejdsaftalen betyder, at Ringkøbing-Skjern Kommune fortsat understøtter udmøntning af handelspolitikken og dens tilhørende handlingsplan for derved at skabe et levende og bæredygtigt handelsliv i kommunen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- Klima og Arbejdskraftudvalget godkender udkastet til samarbejdsaftale for 2023-2025 mellem Ringkøbing Fjord Handelsråd og kommunen.

BilagBeslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Hans Østergaard ()
  • Marie Kamp From ()

Kopier link til punktet  -   Print

6: Mobilitetsudfordringer og samkørsel

Sagsnr: 21-027582

Sagsfremstilling

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftsudvalget anmodes om at drøfte processen for involvering af Landdistriktsrådet og BYFORA for at sikre maksimal fokus og involvering af borgerne i udfordringerne omkring mobilitet og samkørsel. Med drøftelsen i udvalget påbegyndes en proces over de kommende måneder.

Baggrund

Mange regionale busruter står overfor besparelser, og også i Ringkøbing-Skjern Kommune er der udsigt til færre afgange. Helt konkret har Region Midt vedtaget en besparelse på 41,2 mio. kr. umiddelbart før årsskiftet 2022-2023. Det betyder, at 35 busruter i regionen berøres, og at fire ruter helt ellers delvis mister det regionale tilskud. Den kollektive trafik er under pres i landdistrikterne, og det forventes ikke, at presset bliver mindre i de kommende år. Med andre ord er der behov for løsninger, som sikrer, at borgerne fortsat kan komme fra A til B, også selvom man ikke har en eller flere biler i husstanden, hvilket er helt almindeligt.

Det er en udfordring at bevæge sig rundt i kommunen uden en bil, særligt hvis man er bosat i landdistrikterne. Med forringelser på den kollektive trafik kan det være lige til for familier at løse sine mobilitetsproblemer ved at anskaffe flere biler til husstanden. Der kommer flere og flere biler på de danske veje, og flere af dem tilhører ejere på samme adresse. I Ringkøbing-Skjern Kommune har 27% af familierne to eller flere biler. Samtidig er transporten den eneste kategori i kommunens klimaregnskab, der er steget siden baseline-året 1990, og den tendens forventes at fortsætte.

Fra benzin- og dieselbiler til El-biler

Der forventes over de nærmeste år en høj grad af omstilling fra fossilbiler til elbiler. Der er stadig mange ting, der taler for at hjælpe borgerne til at dække deres transportbehov på anden vis, end ved at købe bil nummer to eller tre. Dels kræver det mange ressourcer at producere og købe en bil, uanset om den kører på el eller diesel, og dels kan der være problematikker omkring trængsel og parkering, særligt i byerne, der kan afhjælpes ved fokus på andre transportformer. Der kan også være særlige mobilitetsproblematikker forbundet med de unge under 18, der ikke på egen hånd kan transportere sig rundt i bil. 

Ringkøbing-Skjern Kommunes klimapolitik

Kommunens Klimapolitik har ambitiøse mål for omstillingen af transporten. I 2030 skal udledningen fra transport være faldet med 70% ift. 1990, og i 2040 er målet en 100% fossilfri transport.
I kommunens klimahandlingsplan er beskrevet flere tiltag omkring grøn mobilitet, blandt andet kampagner for grøn transport og udarbejdelse af en grøn mobilitetsplan med inddragelse af flere aktører.

Landdistriktspolitikken

Ligeledes taler den nye landdistriktspolitik ind i problematikken. I målsætning 4, indsats 4, i den nye landdistriktspolitik for årene 2023-2027 lyder det:

Vi vil støtte op om mobilitetsprojekter i landdistrikterne i bestræbelserne på at udvikle og styrke nye muligheder for at komme fra A til B i kommunen. Det kan f.eks. ske gennem initiativer omkring udbredelse af flere delebiler og udbredelse af samkørsels apps.

Proces er igangsat

Administrationen har på den baggrund igangsat et arbejde omkring samkørsel, der indtil videre har omhandlet indsamling af data samt dialog med forskellige udbydere af mobilitetsløsninger. De indsamlede data tænkes anvendt i dialogen med Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget, Landdistriktsrådet og BYFORA (styregruppen for de fem centerbyer) med henblik på at sikre størst mulig fokus på mobilitet og samkørsel - herunder udvikle gode ideer til direkte anvendelse i vores store geografi i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Til orientering vil Landdistriktsrådet gennemføre en temadag i efteråret, som omhandler bl.a. bosætning, mobilitet og samkørsel. Her vil Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget blive inviteret med sammen med BYFORA, så dialogen og udviklingen af de gode ideer omfatter både land og by og tillige ses som en konkret og praktisk udmøntning af Klimahandlingsplanens grønne tiltag. 

Bjarne Christensen deltager i behandlingen af punktet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomi

Omkostningen til gennemførelse af temadagen i efteråret, hvor Landdistriktsrådet er vært,  finansieres af landdistriktsmidlerne. Specifikke tiltag, såsom samkørsels apps eller lignende og eventuelle omkostninger forbundet hermed, fremlægges i et senere dagsordenspunkt.

Effektvurdering

Indsatsen forventes at medvirke positivt til opnåelse af de ambitiøse klimamål i Ringkøbing-Skjern Kommune. Forudsætningen er et tæt parløb og en tværgående italesættelse mellem råd, udvalg og borgere i vores kommune. 

Indstilling

  1. Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget drøfter og kvalificerer administrationens forslag til proces omkring samkørsel.
  2. Sagen sendes til orientering i Teknik & Miljøudvalget og Økonomiudvalget.
  3. Udvalgsformanden bringer efterfølgende temaet videre til BYFORA på det næste ordinære møde i august.
  4. Medlemmer af Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget, som også sidder i Landdistriktsrådet, bringer temaet videre til Landdistriktsrådets planlægning af temadagen i efteråret. 
  5. Efterfølgende udarbejder administrationen en implementeringsplan til sikring af, at indsatsen når ud til borgerne i både by og landdistrikter. 
  6. Implementeringsplanen tilgår udvalgene til orientering efterfølgende.

 

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Indstillingen godkendt.

Fraværende
  • Marie Kamp From ()
  • Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

7: Styrket indsats for at tiltrække tysk arbejdskraft og tilflytning

Sagsnr: 23-009171

Sagsfremstilling

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget skal tage stilling til et forslag om at styrke indsatsen for at tiltrække tysk arbejdskraft og tyske tilflyttere til Ringkøbing-Skjern Kommune. Administrationen ønsker opbakning til at udarbejde en etårig forsøgsordning om at tilkøbe en ekstra håndholdt indsats med udgangspunkt i kommunens kontakt med potentielle tyske tilflyttere.

Kommunen har nu løbende kontakt med over 1.360 potentielle tyske tilflyttere. Næsten trehundrede tyskere har foreløbig også deltaget i INFOTAG i Rådhushallen i Ringkøbing for at få mere at vide og få kontakt til områdets virksomheder.

Ønsket er en styrket håndholdt indsats ved tilkøb af op til tyve timer ugentlig – det vil sige en hjælp til at skabe en personlig og direkte kontakt om jobaftaler mellem tyskere og virksomheder. Det er ofte svært for tyskere at finde de relevante jobmuligheder, og de lokale virksomheder har også et begrænset kendskab til det tyske potentiale.

En konkret og direkte hjælp til at få forbindelse mellem virksomhederne og de jobinteresserede tyskere forventes derfor at få flere til at realisere drømmen om at flytte hertil og samtidig skaffe virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Forsøgsordningen udarbejdes med inspiration fra arbejdet med blandt andre Klub Eksilvestjyder og Ringkøbing-Skjern Erhvervsråds Matchmaker-ordning.

Næsten 49 procent flere tyskere er flyttet hertil

Tiltrækning af tyske tilflyttere har siden efteråret 2018 været en indsats i kommunens Politik for Profilering og Bosætning. Indsatsen omfatter blandt andet målrettet informationer om job- og bosætningsmulighederne i tyske nyhedsbreve, gode råd og tips på den tyske udgave af www.flytmodvest.dk/deutsch og kontaktmuligheder til en tysk tilflytterguide.

I løbet af 2022 flyttede 163 til kommunen fra Tyskland, og der er kommet 33 flere til i løbet af det første kvartal i år. Antallet af tyske borgere i kommunen er dermed pr. 31. marts 2023 steget til 540. I starten af 2018 var der 363 tyskere bosat i kommunen. Altså en stigning på næsten 49 procent på knap fem år. Langt de fleste tyske borgere i kommunen er i den arbejdsduelige alder 20-69 år.

I dag modtager over 1.360 tyskere løbende nyheder om job- og bosætningsmuligheder i Ringkøbing-Skjern Kommune. De har ved tilmeldingen til det tyske nyhedsbrev indsendt et mini-CV. Det giver mulighed for at matche kvalificerede tyskere med lokale virksomheder, som står og mangler arbejdskraft. Virksomheder kan også få formidlet jobopslag ud via nyhedsbrevet eller direkte til relevante faggrupper.

Tyskerne kender området i forvejen

Tyskerne er den oplagte målgruppe for rekruttering og tilflytning til Ringkøbing-Skjern Kommune. Som trofaste feriegæster kender mange af dem området godt, og de kan lide at være her. Flere kan også dansk eller har forholdsvis let ved at tilegne sig sproget.

Sprogkundskaberne er samtidig en særlig kompetence, som gør tyskere til en attraktiv arbejdskraft i turist- og detailbranchen. Andre tyskere har netop de faglige kompetencer, som efterspørges i produktionsvirksomhederne og eksempelvis på kommunens sundheds- og omsorgsområde.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

En etårig forsøgsordning med op til tyve timers ekstra håndholdt indsats på honorarbasis kan finansieres af de overførte midler fra 2022 i budgettet for Profilering og Bosætning med:

Ca. 120.000 kroner for perioden 1. august-31. december 2023, og

Ca. 180.000 kroner i perioden 1. januar-31. juli 2024.

Effektvurdering

Forsøgsordningen skal udarbejdes med konkrete effektmål.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget som en etårig forsøgsordning godkender opnormering af bosætnings- og profileringsindsatsen med 20 timer ugentligt.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Hans Østergaard ()
  • Marie Kamp From ()

Kopier link til punktet  -   Print

8: Mødekalender 2024

Sagsnr: 23-004460

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet forslag til mødekalender for byråds- og udvalgsmøderne i 2024.

Kadencen for byråds- og udvalgsmøderne er som følgende:

  • Ét byrådsmøde så vidt muligt den 3. tirsdag i hver måned
  • To månedlige møder i Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget før hvert byrådsmøde.
  • Et møde i hver måned i Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget (EKAU), Beskæftigelsesudvalget (BU), Børne- og Familieudvalget (BFU), Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) og Social- og Sundhedsudvalget (SSU).

Der er taget udgangspunkt i - og hensyn til - følgende i forslaget:

  • Der skal jf. styrelsesloven være mindst 3 uger mellem byrådsmøderne i september og oktober på grund af 2 behandlinger af budgetforslaget og budgetoverslagene.
  • Budgetkonferencen er placeret sidst i august af hensyn til bedre tid til at få materialet færdigt og til indhentning af så mange oplysninger som muligt.
  • Byrådets oktobermøde skal holdes inden den 15. oktober, da 2. behandlingen af budgetforslaget skal foretages senest denne dato.
  • Der er ikke tidsmæssigt sammenfald for byrådsmedlemmerne, som sidder i flere udvalg, når der holdes flere udvalgsmøder samme dag.
  • Der holdes ikke møder i vinterferien (uge 7), de 3 dage før påske, i juli, i efterårsferien (uge 42) og i uge 52/1.

Derudover er der reserveret tid til:

  • Et budgetorienteringsmøde i august før budgetkonferencen.
  • Budgetkonference i august.
  • Ét temamøde for byrådet pr. kvartal.
  • Seks møder i Bevillingsnævnet (som ligger umiddelbart forud for ØU) Forskellige konference- og temadage, som KL arrangerer for udvalgene (så vidt muligt).

Udkastet til mødekalender behandles således:

  • Direktionen den 21. marts 2023
  • Chefforum den 27. april 2023
  • Social- og Sundhedsudvalget den 10. maj 2023
  • Børne- og Familieudvalget den 10. maj 2023
  • Kultur- og Fritidsudvalget den 11. maj 2023
  • Beskæftigelsesudvalget den 11. maj 2023
  • Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget den 22. maj 2023
  • Teknik- og Miljøudvalget den 23. maj 2023
  • Økonomiudvalget den 6. juni 2023
  • Byrådet den 20. juni 2023

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Styrelsesloven §§ 8 og 20.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalget godkender forslaget til politisk mødekalender for 2024 vedrørende udvalgets møder og aktiviteter.

BilagBeslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Hans Østergaard ()
  • Marie Kamp From ()

Kopier link til punktet  -   Print

9: Gensidig orientering

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Orientering fandt sted.

Fraværende
  • Marie Kamp From ()
  • Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

10: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Fraværende
  • Hans Østergaard ()
  • Marie Kamp From ()
Kontaktoplysninger
Politisk Administrativt Sekretariat
Politisk Administrativt Sekretariat
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing