Referat: 18. december 2023 kl. 08:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Godkendt.

• Irvin Christensen ()
• Marie Kamp From ()
• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

2: Virksomhedsbesøg

Sagsnr:

Udvalget besøger Innovest, hvor erhvervsdirektør Lykke Høj Nielsen kort fortæller om iværksætterindsatsen, og derefter møder udvalget de seneste to års vindere af iværksætterdysten:

• 2023: Dorte Schmidt Mortensen, LerLageret. Lerlageret handler med ler og værktøj til keramik, og Dorthe Schmidt Mortensen tilbyder et stort udvalg af produkter og tjenester, der både kan bruges af professionelle keramikere og amatører.

• 2022: Bjarne Brixen, Easy Gain. Easy Gain sælger elektroniske gennemløbsvægte til griseproducenter. Vægtene vejer smågrisene i en sti hundredvis af gange om dagen, og resultaterne gemmes i en cloudløsning. Data bruges til at optimere fodringen.

Ingen bilag.

Virksomhedsbesøg fandt sted.

• Irvin Christensen ()
• Marie Kamp From ()
• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

3: Budgetopfølgning for forventet regnskab 2024

Sagsnr: 23-022649

Budgetopfølgning for forventet regnskab 2024 viser et forventet forbrug på 37,2 mio. kr. Det forventede forbrug er 1,0 mio. kr. højere end det oprindelige budget. 

I nedenstående tabel fremgår budgetopfølgning for forventet regnskab 2024.

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalgets budget er oprindeligt ca. 26,1 mio. kr. I budgetforliget 2024 er der indarbejdet en budgetramme til eksternt finansierede projekter på 10 mio. kr., der efterfølgende udlignes af den eksterne finansiering i 2025.

Det forventede merforbrug er fordelt på vækstpuljerne Uddannelse, Den Åbne Vækstpulje samt Profilering og Bosætning jf. nedenstående opfølgning på vækstpuljerne.

De øvrige områder forventer pt. et forbrug lig med oprindelig budget for 2024. 

Vækstpuljer

I nedenstående tabel fremgår oversigt over vækstpuljernes budget for 2024 samt de disponerede beløb (i 1.000kr.).

Den forventede overførsel fra 2023 til 2024 afhænger af, om der bevilges midler til yderligere projekter i løbet af 2023.

Overførslen fra 2022 til 2023 var 8,4 mio. kr. 

Akkumulerede restbeløb viser det forventede restbeløb ultimo 2024. Denne skal sammenholdes med den forventede overførsel fra 2023 og giver et indblik i, hvorvidt der spares yderligere op i vækstpuljerne, eller om den forholdsvis store overførsel afvikles. Overførslen fra 2023 er et øjebliksbillede og endnu ikke godkendt. 

Ultimo 2023 er der i 2024 allerede disponeret 6,4 mio. kr. af den samlede vækstpuljes oprindelige budget på 7,3 mio. kr. Der er fortsat 1,9 mio. kr. til disposition på de resterende vækstpuljer, hvor forventningen er, at forbrug er lig med oprindelig budget. I det disponerede beløb indgår et forventet merforbrug på 0,8 mio. kr. vedrørende Bosætning og Profilering, 0,2 mio. kr. vedrørende Uddannelse samt et mindre merforbrug på Den Åbne vækstpulje, der tilsammen giver et merforbrug på 1 mio. kr. Samlet giver det et forventet forbrug vedrørende vækstpuljerne på 8,3 mio. kr.

Vækstpuljen for uddannelse forventer et merforbrug på 0,2 mio. kr., der skyldes, at administrationsbesparelsen blev placeret på uddannelseskonsulenten, der blev aflønnet under vækstpuljen.

Vækstpuljen for Profilering og Bosætning forventer et merforbrug på 0,8 mio. kr., der primært skyldes bevilling til at bruge af overførte midler til en styrket indsats for at tiltrække tysk arbejdskraft og tilflytning samt udvalgets bidrag til filmsatsning. 

Projekter

Flere projekter har ikke et budget for 2024. Dette skyldes, at budgettet er placeret i tidligere år, og indgår i overførselssagen. Projekterne trækker derfor på kassen i projektperioden. Alle projekter, gennemføres i et samarbejde med eksterne aktører, og der indgår derfor medfinansiering. Der vil være balance mellem budget og regnskab ved afslutning af projekterne.

Ingen bemærkninger.

Ingen yderligere bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning. 

Ingen bilag.

Taget til efterretning.

• Irvin Christensen ()
• Marie Kamp From ()
• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

4: Konkurrenceudsættelse og OPP

Sagsnr: 23-002091

Økonomiudvalget har den 12. september 2023 drøftet kommunens tilgang til konkurrenceudsættelse og offentlig-privat partnerskab (OPP). I forlængelse heraf ønsker Økonomiudvalget, at de enkelte fagudvalg drøfter den aktuelle status for konkurrenceudsættelse og OPP samt drøfter muligheder og potentialer.

Ringkøbing-Skjern Kommune har tidligere haft en strategi for konkurrenceudsættelse og senest blev der i 2019 udpeget to områder, hvor en analyse skulle afdække mulighederne for konkurrenceudsættelse. Afrapporteringen skete i hhv. 2020 (rengøring - som nu er delvist udliciteret) og 2021 (hjælpemiddeldepot, hvor konklusionen var, at der ikke skulle ske udlicitering). Der er ikke efterfølgende udpeget nye områder til analyse.

Der er stadig kommunale opgaveområder, som kunne overvejes udliciteret. Tidligere har følgende
generelle kriterier været anvendt, som retningslinje for, hvilke områder der kan bringes i spil:

• RKSK konkurrenceudsætter ikke større dele af kommunale kerneydelser (for eksempel dagpleje, ældrepleje). Der bør således være et særligt fokus på støttefunktioner som ikke nødvendigvis vurderes som kommunale kerneydelser.
• Innovation af processer og ydelser kan i visse tilfælde fremmes gennem OPP.
• Der skal kunne realiseres en relativ stor økonomisk eller kvalitetsmæssig gevinst ved at konkurrenceudsætte området.
• Områder, hvor forsyningssikkerheden er mindre afgørende.
• Områder, der understøtter den interne kapacitetsudnyttelse – vurder behov for ansættelse eller
  konkurrenceudsættelse ved tilgang af få ekstra sager.
• Områder, hvor der er et bredt leverandørmarked.
• Områder, hvor vi kender prisen for at levere ydelsen.

Ovenstående kriterier kunne suppleres med overvejelser i relation til 

• Områder, hvor kommunen kan have svært ved at rekruttere arbejdskraft.
• Områder, hvor der er store sæsonudsving i arbejdsopgaverne.

Kommunen kan konkurrenceudsætte tjenesteydelser - (dog ikke myndighedsopgaver/afgørelser) - eller løse opgaverne selv ved at ansætte personale. Konkurrenceudsættelse skal ske via EU-udbud, hvis udgiften er over ca. 0,4 mio. kr. årligt (i hele kommunen). Ved konkurrenceudsættelse (dvs. første gang en opgave er i udbud) gælder særlige regler for virksomhedsoverdragelse af medarbejdere. 

Kommunen kan godt selv byde på opgaver, som konkurrenceudsættes. Det kaldes et "kontrolbud". Vinder kommunen, annulleres udbuddet - og kommunen løser opgaven som hidtil. Hvis 3. part vinder, er opgaven herefter udliciteret. 

Anlægsopgaver skal  udbydes efter tilbudsloven, hvis udgiften er mellem 3 - 40 mio. kr. Er udgiften over 40 mio. kr. skal det være EU-udbud.

Der er mulighed for at indgå i et OPP, såvel kontrakter på anlæg som drift. Der henvises til vedlagte notat samt generelt til inspirationsmateriale fra Dansk Industri.

På baggrund af tilbagemeldingerne fra fagudvalgene udarbejder Økonomiudvalget forslag med henblik på en drøftelse i Byrådet.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

- at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget drøfter status og muligheder i konkurrenceudsættelse.

- at fagudvalget meddeler Økonomiudvalget, hvorvidt og hvor fagudvalget ønsker igangsat en foranalyse med henblik på at afdække mulighed for konkurrenceudsættelse eller hjemtagelse af opgaver. 

• Områder, hvor konkurrenceudsættelse af tjenesteydelser er muligt
• Liste over gennemførte udbud
• Om OPP
• DI (2023) -13 gode eksempler på offentlig-privat samarbejde i kommunerne
• DI notat om OPP august 2025

Drøftet. Udvalget har ikke ønsker om foranalyser ift. konkurrenceudsættelse eller hjemtagelse af opgaver på udvalgets område.

• Irvin Christensen ()
• Marie Kamp From ()
• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

5: Frisættelse - opfølgning på Byrådets temadag

Sagsnr: 23-016507

Resumé

I denne sag følges der op på Byrådets temadag den 28. september 2023 om frisættelse.

Ændret lovgivning er på mange områder en forudsætning for frisættelse, men der er også lokale muligheder, der ikke kræver, at lovgivningen bliver ændret. Som opfølgning på Byrådets temadag drøfter alle politiske udvalg lokale muligheder for frisættelse inden for eget ressortområde. 

Sagsfremstilling:

Frisættelse har længe været en del af samfundsdebatten om, hvordan den offentlige sektor skal udvikle sig. Debatten er opstået som en kritik af en offentlig sektor, hvor der ifølge kritikerne er unødvendigt mange love og regler. Hvor offentligt ansatte bruger for megen tid på at dokumentere og registrere. Og hvor administrationen af de mange love, regler, dokumentationer og registreringer i sig selv skaber et uhensigtsmæssigt stort bureaukrati.

Debatten om frisættelse handler også om en offentlig sektor med knappe ressourcer, demografiske ændringer hvor der bliver flere ældre samt borgernes støt stigende forventninger til velfærdsydelser fra den offentlige sektor. 

På mange områder vil ændret lovgivning være en forudsætning for frisættelse. Der er dog også lokale muligheder for frisættelse, der ikke kræver ændret lovgivning.  

Debatten - der er en del af afbureaukratiseringsdagsordenen - blussede for alvor op igen, da SMV-regeringen præsenterede sit regeringsgrundlag i december 2022. I regeringsgrundlaget fremgår det, at "Regeringen vil gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie og grundlæggende forandre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på".

Regeringen stiller følgende spørgsmål i regeringsgrundlaget: "Med en lokal forvaltning må man lokalt prioritere. Og forventningsafstemme med hinanden. Hvad er det vigtigste for os?". Spørgsmålet fra regeringen taler ikke kun ind i frisættelse men også Ringkøbing-Skjern Kommunes fokus på kerneopgaven - der bl.a. handler om at identificere, om der er eksisterende opgaver, regler, rutiner mv., der kan afskaffes eller løses mere effektivt.

Den 28. september 2023 havde Byrådet en temadag om frisættelse, hvor baggrunden for frisættelsesdagsordenen samt de aktuelle og fremtidige muligheder blev drøftet. Derudover drøftede Byrådet følgende spørgsmål i seks tværpolitiske grupper:

1. Hvad forstår I ved frisættelse?
2. Hvor meget fylder dagsordenen om frisættelse hos jer?
3. Er der områder, hvor I tænker, der er brug for frisættelse?
4. Hvis ja, hvor og hvem skal frisættes? Og fra hvem?
5. Er der områder, som I i dag synes, er for frisatte?

Det var forskelligt, hvad de seks grupper fokuserede på. Der var dog bred enighed om, at følgende var relevant at arbejde videre med:

• Væk med rigide regler og unødvendig dokumentation
• Starte med de lavt hængende frugter
• Tid til faglig ledelse og fokus på ledervilkår
• Bedre udnyttelse af faglige ressourcer - og de individuelle kompetencer skal i spil uanset uddannelsesbaggrund
• Konkrete eksempler med medicinpakning og dispenseringer
• Politiske retninger og mål.

Sundhedsområdet og dagtilbudsområdet deltog i Byrådets temadag med hver en leder og en medarbejder, som gav byrådsmedlemmerne praksisnære input. Formålet var at konkretisere frisættelse - set fra forreste række blandt to af den kommunale sektors store velfærdsområder. 

Sundhedsområdet tog udgangspunkt i Robusthedskommissionens anbefalinger om tiltag, der skal bidrage til at sikre robusthed og bæredygtighed på sundheds- og ældreområdet. Her er det særligt tre af kommissionens anbefalinger, der er vigtige for sundhedsområdet:

• et nationalt prioriteringsråd skal frigøre ressourcer til kerneopgaven
• uhensigtsmæssig dokumentation skal nedbringes
• mere sammenhængende og større fleksibilitet på tværs af sundhedsuddannelserne.

Opmærksomhedspunkter:

1. Dokumentationssystemet Nexus er rigidt, men det skal anvendes for at opfylde lovgivning, kontrol og tilsyn
2. Kompetencer anvendes ikke optimalt pga. regler om opgavefordeling mellem sygeplejersker og assistenter - herunder særligt medicindosering, hvor man er afhængige af praktiserende læger
3. Rigide procedurer der blokerer for faglig vurdering og hurtig reaktion på borgernes behov
4. Ændret organisering - f.eks. sende visitationen ud i områderne – giver bedre samarbejde omkring borgeren.

Dagtilbudsområdet tog udgangspunkt i mange års erfaringer for, hvad der er et vigtigt fundament for at drive en god institution. Det gælder emner som:

• høj faglighed
• ejerskab på beslutninger
• det er godt med overordnede rammer, så retningen er kendt.

Områdets ønsker for frisættelse:

1. Tid til faglighed og professionel dømmekraft
2. Tid til implementering af igangsatte projekter - før mange nye skal iværksættes
3. Mulighed for at aflaste lederne fra administrative opgaver og dermed mere tid til lederens kerneopgave, som er børnene og medarbejderne
4. Mere smidigt system i forhold til PPR udredninger – tidlig indsats med barnet i centrum.

Afslutningsvist skal det bemærkes, at efter Byrådets temadag den 28. september har regeringen offentliggjort første tiltag på frisættelsesområdet. Det drejer sig om det nye folkeskoleudspil, der blev præsenteret den 11. oktober 2023. Regeringen har udmeldt, at næste tiltag bliver på ældreområdet. Tiltaget bliver en del af den kommende ældrelov, der forventes fremsat i Folketinget i starten af 2024.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at udvalget drøfter lokale muligheder for frisættelse inden for eget ressortområde.

Ingen bilag.

Drøftet. Udvalget har ikke forslag til yderligere frisættelse på eget ressortområde.

• Irvin Christensen ()
• Hans Østergaard ()
• Marie Kamp From ()

Kopier link til punktet  -   Print

6: Klimapartnerskab med Fjernvarmeværkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune

Sagsnr: 23-025046

Udvalget bedes drøfte og indstille til Byrådet, at Ringkøbing-Skjern Kommune indgår et partnerskab med Fjernvarmeværkerne i kommunen om at indfri klimamålsætninger og klimaindsatser i fællesskab. Da hele klimaindsatsen er et fælles anliggende mellem dette udvalg og Teknik- og Miljøudvalget, så får Teknik- og Miljøudvalget tilsvarende sagen til drøftelse og indstilling på deres kommende møde.

Baggrund:
Ringkøbing-Skjern Kommunes Klimaplan, der blev vedtaget af Byrådet den 13. september 2022, definerer vores vision på klimaområdet, og sigter efter klimaneutralitet og robusthed senest i 2050. Klimabelastningen fra Kommunen som virksomhed udgør kun en lille del af kommunens samlede klimabelastning i hele kommunens geografi. I arbejdet med at nedbringe udledningen af klimagasser inden for kommunegrænsen, er vi derfor afhængige af, at vi kan samarbejde og understøtte den grønne omstilling hos borgere og erhverv. På den baggrund foreligger nu udkast til Klimapartner-skabsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og fjernvarmeværkerne i kommunen, der i fælleskab blandt andet skal arbejde for, at de lokale fjernvarmeværker leverer varme baseret på 100 procent vedvarende energi senest i 2030. Til sammenligning var VE-procent i 2022 på 80 procent.

Byrådet etablerede i 2008 Klimarådet og Klimasekretariatet (tidligere kaldet Energirådet og Energisekretariatet) og organiserede og forankrede derigennem sit energi- og klimaarbejde. De lokale fjernvarmeværker har helt siden starten i 2008 været repræsenteret i Ringkøbing-Skjern Kommunes Klimaråd. For nuværende er fjernvarmeværkerne repræsenteret i Klimarådet ved Jan Michael Grarup direktør for Videbæk Energiforsyning.

Partnerskabsaftalen mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Fjernvarmeværkerne, der alle er forbrugerejede, er blevet til efter møder i Klimarådet, møder mellem fjernvarmeværkernes repræsentant, administrationen og politikere i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ringkøbing-Skjern Kommune har i forvejen Klimapartnerskabsaftaler med Vestjysk, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, Destination Vesterhavet og Ringkøbing Fjord Handelsråd, som alle har en repræsentant i Klimarådet.

Klimapartnerskabsaftalen:
Konkret betyder aftalen, at Ringkøbing-Skjern Kommune og Fjernvarmeværkerne i fællesskab og under hensyntagen til nuancerne i baggrundsbeskrivelsen til Klimapartnerskabsaftalen, blandt andet vil arbejde for:

• 100% vedvarende energi i fjernvarmen senest i 2030
• Komplet afvikling af individuel olie og gas senest i 2030
• At sikre borgerne varmeforsyning på vedvarende energi og CO2-neutral og billig varme. At sikre robusthed og høj forsyningssikkerhed af varme til borgerne samt udarbejde en beredskabsplan for krisesituationer.
• At øge sektorkobling, elektrificering og energieffektivisering blandt andet via digitalisering af fjernvarmeværkernes varmedata i Ringkøbing-Skjern Kommunes Energikort.
• At overskudsvarme planlægges og integreres i varmeforsyningen.
• Tættere samarbejde med elforsyningsselskaber for at sikre nødvendig el-infrastruktur og ampere til yderligere elektrificering af fjernvarmeværkerne.
• At række ud til virksomheder og individuelle varmeforbrugere i det åbne land og landsbyer, og hjælpe dem med omstilling fra fossil energi til grøn varme.
• At aktivere og udnytte Klimarådets ressourcer til at understøtte grøn omstilling.
• At fremme gode nationale rammevilkår for grøn omstilling i fjernvarmeværkerne og dermed grøn omstilling hos borgere og virksomheder.
• At videndele og forankre kommunens og fjernvarmeværkernes klimaindsatser, f.eks. gennem netværk.

Ingen bemærkninger.

Af baggrundsbeskrivelsen i Klimapartnerskabsaftalen, fremgår det at:

Finansiering af konkrete indsatser og projekter vil skulle aftales fra gang til gang - med finansiering fra Fjernvarmeværkerne selv, fra virksomheder, fra Kommunen, fra nationale og internationale støttemuligheder, og fra offentlige og private fonde.

Såfremt en konkret indsats fjernes fra Klimapartnerskabsaftalen, skal den erstattes af en indsats med tilsvarende klimaeffekt.

Klimapartnerskabsaftalen bidrager til opfyldelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes mål i Klimahandlingsplanen. Her skal særligt nævnes målet om 100 procent vedvarende energi i fjernvarmen senest i 2030.

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget drøfter og til Byrådet indstiller Klimapartnerskabsaftalen mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Fjernvarmeværkerne i kommunen til underskrivelse af partnerskabets repræsentanter inklusiv formændene fra de mange lokale fjernvarmeværker.

Teknik- og Miljøudvalget behandler ligeledes Klimapartnerskabsaftalen på deres møde den 19. december 2023.

• Endeligt udkast Klimapartnerskab Fjernvarmeværker i RKSK

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med en enkelt rettelse.

• Marie Kamp From ()
• Irvin Christensen ()
• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

7: Sådan går det med Politik for Profilering og Bosætning

Sagsnr: 23-025370

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget får her til orientering status på mål og indsatser for Politik for Profilering og Bosætning. Politikken og handlingsplanen for 2023-2024 blev endeligt vedtaget i byrådet 17. januar 2023.

Marketingkoordinator Margrete Møller Sørensen deltager som repræsentant for sekretariatet for Profilering og Bosætning i udvalgets møde.

Sådan går det med udvalgte indsatser, og hvad skal der ske?

Her følger et par eksempler på udvalgte mål og indsatser, mens en overordnet status for alle mål og indsatser er samlet i bilagene.

Flere tilflyttere i målgruppen end fraflyttere, men samlet lidt færre tilflyttere

Profilering og Bosætning arbejder for, at Ringkøbing-Skjern Kommune får flere tilflyttere og bliver kendt som et godt sted at leve. Det er et uendeligt sejt træk, og udviklingen går i den rigtige retning. Men der er også udfordringer.

I 2023 kender ca. hver sjette dansker til Ringkøbing-Skjern-området - nogenlunde det samme antal som i 2022.

Der er fortsat en stigning af tilflyttere i vores målgruppe. I aldersgruppen 25-39-årige har vi i 2022 som i de foregående to år haft flere tilflyttere end fraflyttere, om end ikke ligeså mange. Der var en nettofremgang på 70 i 2022, mod 166 i 2021 og 115 i 2020.

Befolkningstallet steg i 2022 med 145 til 56.348 borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune. Men antallet af tilflyttere faldt i forhold til rekordtallet på 2.391 tilflyttere i corona-året 2021 til nogenlunde det samme niveau som i 2020. I 2022 flyttede 2.265 hertil mod 2.273 i 2020.

En analyse fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd viser, at det er en landsdækkende tendens at lidt færre flyttede i 2022. Danskerne satte da også under corona-pandemien i 2021 en foreløbig rekord for flytninger mellem kommunerne.

Indsats for eksilvestjyder har givet næsten 500 tilflyttere

Med indsatsen Klub Eksilvestjyder har der siden 2016 været fokus på at holde løbende kontakt med unge, der forlader kommunen for at studere eller arbejde i storbyerne. Målet er dels at gøre dem til stolte ambassadører for kommunen, dels at få dem til at flytte tilbage på et senere tidspunkt.

En del af de nu godt 1.650 medlemmer er da også flyttet hjem igen. 222 medlemmer er flyttet retur siden 2016. Det svarer til næsten 14 procent af det nuværende antal medlemmer af klubben. Over halvdelen af eksilvestjyderne tager også partnere og børn med, når de flytter hjem til kommunen. Omregnet betyder det næsten 500 tilflyttere siden klubbens start.

Flere forventer at flytte tilbage ifølge en undersøgelse gennemført i 2020 i samarbejde med Eva Mærsk, daværende forsker i unges flyttemønstre ved Syddansk Universitet. Profilering- og bosætningssekretariatet har netop her i efteråret 2023 en eksilvestjyde - statskundskabsstuderende fra Syddansk Universitet - i praktik til at følge op på undersøgelsen. Resultatet forventes klar i januar 2024.

Pop Up-kontor i Aarhus

I samarbejde med erhvervsrådets MatchMaker har profilerings- og bosætningssekretariatet i 2023 som forsøg holdt et månedligt Pop Up-kontor i Aarhus. Her kan eksilvestjyder helt uforpligtende komme og få hjælp til at få kontakt med vestjyske virksomheder om aftaler om praktik, projekter, studiejob og job. Andre er også velkomne til at få en snak om områdets bo- og jobmuligheder. Deltagerantallet svinger - fra et par stykker og op til ni en enkelt gang - men interessen og de konkrete resultater er så positive, at det er planen at fortsætte med Pop Up-kontoret i 2024.

Der har blandt andet i starten af 2023 også været to store arrangementer for medlemmer af Klub Eksilvestjyder i Aarhus og København i forbindelse med premieren på ”Meter i Sekundet”.  Der deltog henholdsvis 270 og 76, og senest har godt 110 eksilvestjyder her i starten af december 2023 deltaget i et kombineret jule- og håndboldarrangement i Aarhus.

Flere internationale tilflyttere

Stadig flere internationale borgere bosætter sig i Ringkøbing-Skjern Kommune. Pr. 1. januar 2023 var der 6.329 internationale borgere i kommunen. Det er en stigning på godt 30 procent siden 2018, og der er flest i den arbejdsdygtige alder: 4.422 i alderen 20-69 år.

I 2022 satte antallet af internationale tilflyttere rekord med 1.392. Det er 600 flere end i 2021, men 557 er krigsflygtninge fra Ukraine. Blandt de 693 internationale borgere, der i 2022 flyttede fra kommunen, var der 140 ukrainere.

I 2022 gav det et overskud på nettoindrejsen på 699. Det var med til at give plusset i befolkningstallet.

67 procent flere tyske borgere og kontakt til 1.575 potentielle tyske tilflyttere

Profilering og Bosætning har siden 2018 arbejdet målrettet på at få flere tyskere til at flytte til kommunen. I 2023 er der foreløbig flyttet 108 fra Tyskland til kommunen frem til 1. oktober. Samme dato er antallet af tyske borgere i kommunen opgjort til 606. I 2018 var der 362 tyskere bosat i kommunen. Altså en stigning på 67 procent på knap seks år.

Flere tyskere melder sig også som potentielle tilflyttere. Medio november 2023 var der 1.575, der har tilmeldt sig og samtidig udfyldt et mini-CV. Det er omkring 350 flere end ved status i efteråret 2022. 

I november 2023 deltog omkring 170 tyskere, da der for tredje gang blev holdt INFOTAG på rådhuset i Ringkøbing.

God start på udvidelse af tysk tilflytterteam

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget har givet politisk opbakning til fra dette efterår at styrke den håndholdte indsats for at få flere tyskere til hurtigere at realisere deres drømme om at flytte hertil.

Den udvidede indsats er med særlig fokus på at få tyskere til at arbejde inden for de brancher, der ser ind i en fremtid med stor mangel på arbejdskraft. Det drejer sig om kommunens område for Sundhed og Omsorg, i produktionsvirksomhederne med faggrupper som industriteknikere, elektrikere, smede, svejsere og lignende plus arbejdskraft til turistbranchen.

Udvalget blev 25. september 2023 præsenteret for de to tyske tilflytteguider, og der kan nu noteres en god start her i efteråret.

Mål at få dobbelt så mange tyskere ansat i Sundhed og Omsorg

Den nye tyske tilflytterguide med sundhedsfaglig baggrund har foreløbig på de første godt to måneder været i kontakt med 49 tyskere, der er interesseret i mulighederne for at bruge deres sundhedsfaglige baggrund ved Sundhed og Omsorg i Ringkøbing-Skjern Kommune. Med udgangspunkt i de foreløbige erfaringer er der nu sat mål for indsatsen.

Målet er, at tilflytterguiden på sundhed- og omsorgsområdet i løbet af det kommende år har dialog med 200 potentielle tyske tilflyttere med sundhedsfaglig baggrund. Dialogen foregår både pr. mail, telefon og fysiske møder.

Det er også sat som mål, at der sker en fordobling af antallet af tyske medarbejdere ansat ved Sundhed og Omsorg i Ringkøbing-Skjern Kommune inden 1. oktober næste år. Der er pt. ansat syv tyskere.

Tilflytterguide har været i kontakt med over halvdelen af de seneste to års tyske tilflyttere

Kommunens anden tyske tilflytterguide har siden sin ansættelse 1. november 2021 været i dialog med omkring 500 potentielle tyske tilflyttere. En ny gennemgang viser også, at han har været i kontakt med over halvdelen af de 223 tyskere, der er flyttet til kommunen i de forløbne to år. Den tyske tilflytterguide har således skrevet sammen med, talt i telefon eller holdt møder med 123 af de nye tyske borgere.

Det arbejde fortsætter han med. Fra 1. oktober i år er der yderligere afsat ekstra tid til at hjælpe med at skabe direkte kontakt mellem virksomheder og tyskere, der har de faglige kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. I starten prioriteres indsatsen med at få udvidet kendskabet mellem virksomhederne og tilflytterguiden, så der bliver bedre mulighed for at matche kontakten mellem virksomheder og potentielle tyske medarbejdere.

Målene for det kommende år er, at den tyske tilflytterguide skal være i dialog med 300 potentielle tyske tilflyttere og heraf have møder med 50-60 tyskere om konkrete job- og flytteplaner.

Der er foreløbig ikke fastsat et mål for, hvor mange jobansættelser indsatsen direkte skal give, da der netop nu er en del usikkerhed om konjunkturudviklingen. Det får mange virksomheder til at være lidt afventende og tilbageholdende i forhold til nye ansættelser.  

Der forventes fortsat, at et stigende antal tyskere vil arbejde og bosætte sig i Ringkøbing-Skjern Kommune. Pr. 1. oktober i år var der 606 tyskere bosat i Ringkøbing-Skjern Kommune. Målet er 750 tyskere borgere i kommunen pr. 1. oktober 2024.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Effektvurderingen indgår i sagsfremstillingen.

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget tager orienteringen om status for Profilering og Bosætning til efterretning.

• Bilag 1 Status Profilering og Bosætning efterår 2023_EjWebtilgaengelig
• Bilag 2 Politik for profilering og Bosætning 2023-2027_webtilgaengelig

Taget til efterretning.

• Hans Østergaard ()
• Irvin Christensen ()
• Marie Kamp From ()

Kopier link til punktet  -   Print

8: Sådan går det med Arbejdskraftpolitikken

Sagsnr: 22-010870

Sådan går det med arbejdskraftpolitikken

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget får her til orientering en status på mål og indsatser i arbejdskraftpolitikkens handlingsplan 2023-2025. Arbejdskraftpolitikken blev vedtaget i byrådet den 18. april 2023 og fremgår af bilag 1. Vurdering af arbejdskraftpolitikkens mål og indsatser er angivet med farvekoder og fremgår af bilag 2. Arbejdskraftpolitikken er en koordinerende politik med en handlingsplan, der samler op på indsatser fra andre politikområder med relevans for arbejdskraftområdet. Derfor vil der være indsatser i bilag 2, som også fremgår af Erhvervs-, Videns-, Beskæftigelses- og Bosætning- og Profileringspolitikken. Sikring af tilstrækkelig arbejdskraft til virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune sker således i et kvalificeret tværgående samarbejde.

Koordinator for viden og arbejdskraft, Thine Overgaard Thygesen giver en kort præsentation af politikopfølgningen med særlig vægt på aktuelle indsatsområder i Arbejdskraftrådets arbejde.

Administrationen opfordrer Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget til at gå i dialog om oplægget.

Sådan går det:

Tilstrækkelig arbejdskraft til opretholdelsen af vækst og udvikling inden for produktion, grøn omstilling og velfærd

Dansk Erhverv fremskriver negativ vækst i antal personer i den arbejdsdygtige alder (20-69 år) fra 2022-2040. For Ringkøbing-Skjern Kommune udgør den negative vækst -12%. Det indebærer, at der er 4.100 færre personer i den arbejdsdygtige alder til rådighed for arbejdsmarkedet i 2040. Det er en markant udfordring at sikre tilstrækkelig arbejdskraft for opretholdelsen af vækst og udvikling inden for produktion, grøn omstilling og velfærd i Ringkøbing-Skjern Kommune. Håndtering af fremskrivningen om negativ vækst kræver strategisk forberedelse og handling. Derfor har der siden 2022 været nedsat et Arbejdskraftråd, der hjælper med at understøtte arbejdskraftpolitikkens handlingsplan med relevante tiltag og indsatser, som bidrager til at sikre tilstrækkelig arbejdskraft til kommunens virksomheder. 

Camps for sæsonpræget arbejdskraft

Ringkøbing-Skjern Kommune har medvirket til etableringen af midlertidige boliger for sæsonpræget arbejdskraft for at sikre, at virksomhederne i kommunen kan tilbyde midlertidig bosætning for de sæsonmedarbejdere, der efterspørges. Kommunen har afsøgt virksomhedernes behov for sæsonpræget arbejdskraft og i samarbejde med virksomhederne identificeret potentielle lokationer til midlertidige boliger.

I samarbejde med Foreningen Havnen blev der lavet et pilotprojekt i Hvide Sande med opsætning af 3 beboelsesvogne med i alt 12 værelser. Der var i alt 5 beboere fordelt over perioden medio juni til medio september. 

Vi har brug for udenlandsk arbejdskraft

Store årgange træder ud af arbejdsmarkedet i disse år. Ifølge Danmarks Statistik vil der være 40 procent flere borgere over 80 år i Danmark i 2030. I 2050 vil én ud af seks mennesker i verden være 65 år eller derover, hvilket er mere end en fordobling i forhold til 2021. Det stiller store krav til sundhedssystemet og ældreplejen, for der kommer flere børn og ældre, som forventer hjælp fra velfærdssamfundet, samtidig med at der bliver færre personer i den arbejdsdygtige alder. Denne udvikling medfører, at vi i stigende grad har brug for kolleger fra udlandet. På nationalt plan udgjorde international arbejdskraft hver 8. ansatte i 4. kvartal 2022 (KL). Det er i antal mere end en fordobling i forhold til 4. kvartal 2008 - fra 139.000 til 302.000 ansatte.

Fremgang for antallet af internationale arbejdstagere

Også i Ringkøbing-Skjern Kommune oplever vi fremgang for antallet af internationale arbejdstagere – 17 procent af arbejdsstyrken er internationale. I september 2023 var der i Ringkøbing-Skjern Kommune 3.864 fuldtidsbeskæftigede, udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark. Til sammenligning var der 3.756 den samme måned i 2022. Det er fortsat vigtigt at tiltrække international arbejdskraft, men det er samtidigt aktuelt at fastholde og tilknytte de internationale medarbejdere, der allerede arbejder i kommunen. Derfor optager det Arbejdskraftrådets arbejde, hvordan vi kan udfordre perspektiverne for deres arbejdsophold ved at invitere dem til et livsophold med deres partnere og familier. 

Arbejdskraftrådets arbejde

Dialog og samskabelse er en vigtig grundpille for at lykkes med at tiltrække og tilknytte både national og international arbejdskraft. Arbejdskraftrådet har siden 2022 haft aktuelle temaer og trends inden for arbejdskraftområdet på dagsordenen - herunder de teknologi- og digitaliseringstendenser, som er en del af løsningen på arbejdskraftsituationen.

Med rådsmedlemmernes mange bidrag og videndeling på området, er det lykkedes at identificere de indsatsområder i arbejdskraftpolitikken, det er vigtige at løse i fællesskab. Arbejdskraftrådet har i indeværende år udpeget tilknytning af internationale medarbejdere som et af de indsatsområder, vi skal samarbejde om. Der er behov for både at tiltrække og fastholde international arbejdskraft, da konkurrencen om international arbejdskraft er i fuld gang på tværs af EU-lande. I den henseende er det aktuelt at fokusere på arbejdet med at tilknytte internationale medarbejdere – også deres medfølgende partnere og ægtefæller, da der ligger en uudnyttet arbejdskraftreserve her. En af nøglerne til tilknytningen er sprogundervisning og sprogtiltag for internationale arbejdstagere, som arbejdskraftrådet også har prioriteret som en fokuseret indsats.

Det skal der ske:

Tilknytning af international arbejdskraft

Arbejdskraftrådet vil i 2024 iværksætte en prøvehandling for tilknytning af partnere til de uledsagede, internationale medarbejdere med henblik på at vise, at arbejdsopholdet kan blive et livsophold med karrieremuligheder, uddannelsesmuligheder og et rigt fritids- og kulturliv for hele familien.

Sprogindsatsen for international arbejdskraft

Arbejdskraftrådet har initieret, at vi får udpeget en række prioriterede indsatser for sprogundervisningen, da det er nøglen til tilknytning. I forbindelse hermed er der aktuelt en række konkrete anbefalinger fra forskningssamarbejdet ”GoinGlobal” mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og MANTRA, Moesgaards Antropologiske Analyseenhed, Aarhus Universitet, som vi vil afprøve i praksis.

Ovenstående indsatser vil blive udfoldet nærmere på mødet.

Ingen bemærkninger. 

Ingen bemærkninger.

Fremgår af sagsfremstillingen. 

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

• Arbejdskraftpolitik 2023-2027 og Handlingsplan 2023-2025
• Vurdering af Arbejdskraftpolitikkens mål og indsatser 2023

Taget til efterretning.

• Hans Østergaard ()
• Marie Kamp From ()
• Irvin Christensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

9: Tema: bosætning og arbejdskraft

Sagsnr:

På Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalgets møde den 23. oktober 2023 blev der fremsat ønske om at sætte yderligere fokus på bosætning og arbejdskraft - herunder en orientering af Arbejdskraftudvalgets arbejde, hvilket er baggrunden for dagens tema: "Bosætning og Arbejdskraft".

Status på henholdsvis Profilerings- og Bosætningspolitikken samt Arbejdskraftspolitikken danner baggrund for et indlæg og dialog ved Eva Mærk, som kommer med den nyeste forskning om unges flyttemønstre, livsfaser og tilknytning til lokalområder. Hun sætter spot på unge og deres bosætning gennem oplæg og debat om, hvordan en kommune og et område bliver mere attraktiv for unge, studerende og børnefamilier. 

Profilering og Bosætningsteamet i Ekstern Udvikling har samarbejdet med Eva Mærsk, der i sin forskning i 2021 brugte Klub Eksilvestjyder som case. Ifølge hende er Klub Eksilvestjyder best pratice i Europa. Undersøgelsen viste blandt andet, at eksilvestjyderne er stolte af, at kommunen gerne vil holde kontakten til dem. Medlemmerne fremhævede, at arrangementerne giver mulighed for at holde kontakt med andre fra hjemegnen, og at det bl.a. minder dem om de gode oplevelser og værdier, de har med hjemmefra.

Om Eva Mærsk:

Eva Mærsk er ph.d.-uddannet i sociologi og kulturgeografi med speciale i unges stedtilknytning under videregående uddannelse. Ønskes yderligere information om Eva Mærsk henvises til følgende links:

https://www.sdu.dk/da/forskning/forskningsenheder/samf/clf/nyheder_fra_clf/eva-maersk-forsvar

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13667745/mange-unge-er-vokset-op-med-ideen-om-at-hvis-du-blev-pa-landet-er-du-en-af-dem-der-ikke-lykkedes?publisherId=4127023

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget drøfter og kommer med input til eventuelle indsatser i forhold til de unge med udgangspunkt i Eva Mærsks' oplæg. 

Ingen bilag.

Drøftet.

• Marie Kamp From ()
• Hans Østergaard ()
• Irvin Christensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

10: Gensidig orientering

Sagsnr:

Ingen bilag.

• Irvin Christensen ()
• Hans Østergaard ()
• Marie Kamp From ()

Kopier link til punktet  -   Print

11: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.

• Hans Østergaard ()
• Marie Kamp From ()
• Irvin Christensen ()