Referat: 9. september 2025 kl. 08:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Økonomiudvalget godkendte dagsordenen.

• Jens Jacob Østergaard ()
• Jakob Agerbo ()

Kopier link til punktet  -   Print

2: 1. behandling - budgetlægning for perioden 2026 - 2029

Sagsnr: 24-025116

Budgetlægningen for 2026 samt overslagsårene 2027 - 2029 fremsende til 1. behandling.

Budgetforslaget svarer til det budgetforlig, som Byrådet kom frem til på budgetkonferencen den 28. og 29. august 2025, jævnfør vedhæftede bilag som omfatter:

• Resultatopgørelse
• Oversigt over:
  • DUT-sager
  • Nye tiltag/aktivitetsændringer
  • Anlægsinvesteringer

Der pågår en fælleskommunal budgetkoordinering med henblik på, at kommunerne under ét overholder rammerne i økonomiaftalen. I forlængelse heraf er det muligt, at Borgmesteren fremlægger ændringsforslag i forbindelse med 2. behandlingen. 

Herudover vil der til 2. behandlingen eventuelt blive fremlagt administrative ændringsforslag som tekniske korrektioner, sammen med eventulle politiske ændringsforslag, som jf. budgetproceduren har frist den 18. september 2025.

Indtægtssiden i budgetforslaget er baseret på det tilbudte statsgaranterede udskrivningsgrundlag og generelle tilskud (statstilskud og udligning), da dette vurderes økonomisk bedre end indtægter baseret på selvbudgettering. Frem mod 2. behandlingen vil der komme nye skøn for skattegrundlaget. Resultatet heraf samt indstilling om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i det endelige budget forelægges Økonomiudvalget den 30. september, med henblik på at en eventuel ændring kan indgå som ændring til 2. behandlingen.

Budgetforsalget indeholder uændret skatteudskrivningsprocent, dækningsafgifter for offentlige ejendomme og grundskyldspromille for produktionsjord. 

Staten har ved lov fastsat maksimal grundskyldpromille gældende fra budget 2024. For Ringkøbing-Skjern Kommune er grundskyldpromillen fastsat til 16,4 promille for øvrige grunde. Kommunernes grundskyldspromille har frem til og med 2023 været 31,0 promille. 

Det betyder, at budgetforslaget indeholder følgende udskrivningsprocenter:

Sidste frist for høringssvar fra HovedMED m.fl. er den 15. september 2025. Høringssvar vil derfor foreligge til 2. behandling af budgettet.

Lov om kommunernes styrelse §37 og §38 foreskriver, at Økonomiudvalget udarbejder budgetforslag til behandling i Byrådet, og at budgetforslaget senest den 15. oktober 2025 skal have været undergivet 2 behandlinger med mindst 3 ugers mellemrum.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger. 

Administrationen indstiller

• At budgetforslaget oversendes til Byrådets 1. behandling
• At eventuelle ændringsforslag fra de politiske partier til 2. behandling, skal være Borgmesteren i hænde senest torsdag den 18. september 2025 kl. 10

• Budgetforlig 2026-2029
• Pressemeddelelse budget 2026

Økonomiudvalget godkendte administrationens indstilling.

• Jens Jacob Østergaard ()
• Jakob Agerbo ()

Kopier link til punktet  -   Print

3: Budgetopfølgning på driften pr. 31. juli 2025 på Økonomiudvalgets område

Sagsnr: 24-024918

Sideløbende med den samlede budgetopfølgning forelægges Økonomiudvalget fra 2025 en særskilt opfølgning for Økonomiudvalgets egne driftsposter i de måneder, hvor der er en fælles budgetopfølgning.

Budgetopfølgningen på driften pr. 31. juli 2025 på Økonomiudvalgets område udviser et forventet mindre forbrug på 22,4 mio. kr. Ved opfølgningen pr. 31. maj 2025 var der et forventet merforbrug på 6,0 mio. kr. Ændringen på 28,4 mio. kr. skyldes primært, at det afsatte beløb på ca. 30 mio. kr. i generelle reserver er indregnet i budgetopfølgningen, et fald i de forventede merudgifter til fælles IT på 2 mio. kr., 0,4 mio. kr. i merudgifter på områder med overførselsadgang samt en større engangsudbetaling på forsikringsområdet på 3,2 mio. kr.

Det samlede mindre forbrug fordeler sig således:

Mindreforbruget på 22,4 mio. kr. mellem det korrigerede budget ekskl. overførsler fra tidligere år og det forventede regnskab skyldes merudgifter til valgafholdelse på 0,4 mio. kr., merudgifter på 0,3 mio. kr. til administrationsområdet med overførselsadgang, merudgifter til fælles IT med 0,3 mio. kr., merudgifter til øvrige områder med overførselsadgang på 1,4 mio. kr., der vedrører udgifter til løn- og barselspuljer, merforbrug på 3,6 mio. kr. på øvrige områder uden overførselsadgang, der primært skyldes 3,2 mio. kr. til forsikringsområdet, merudgifter til tjenestemandspension på 1,6 mio. kr. samt mindre forbrug på generelle reserver på 30 mio. kr.

Merudgiften til valgafholdelse er ud fra de opgjorte forventede udgifter til afholdelse af byrådsvalg og regionsvalg i 2025.

På administrationsområdet med overførselsadgang er der tale om et merforbrug på 0,3 mio. kr. mod et forventet overskud ved sidste opfølgning på 3,1 mio. kr. Ændringen på 3,4 mio. kr. skyldes en budgetoverførsel fra Personale og Digitalisering til Fælles IT.

Det skønnede merforbrug på 0,3 mio. kr. til fælles IT er faldet fra 5,7 mio. kr. og skyldes såvel et fald i de forventede udgifter på 2 mio. kr. samt overførte midler fra Personale og Digitalisering på 3,4 mio. kr. Området er forbundet med en vis usikkerhed omkring tidspunkt for afholdelse af udgifterne, men vedrører forskellige projekter. Merforbruget finansieres af overførte midler fra tidligere år. Generelt gælder, at IT-udgifterne følger forskellige cyklusser og derfor falder i forskellige intervaller. Dette medfører at overførslerne på fælles IT-udgifter svinger fra år til år.

Merforbruget på løn- og barselspuljer på 1,5 mio. kr. dækker udgifter til lederforum og velfærdspulje, der afholdes af midler overført fra tidligere år.

Der er på forsikringsområdet blevet tilkendt såvel engangsudbetaling samt løbende betaling, der resulterer i et forventet merforbrug på 3,2 mio. kr. Vurderingen er forbundet med usikkerhed. Der er budgetlagt med en nettoindtægt på 7,9 mio. kr. Der har gennem en årrække været et større overskud på arbejdsskadeforsikring, der løbende er blevet tilført kassebeholdningen i regnskaberne.  

Udgifterne til tjenestemandspension på 1,6 mio. kr. vil alt andet lige være faldende i fremtiden, da medarbejdere nu ansættes på vilkår, hvor pensionen løbende indbetales til en pensionsordning. Økonomiudvalget besluttede på mødet den 6. maj 2025, at tjenestemandspensionsområdet fra 2025 indgår i områder, hvor der er adgang til overførsel af mer- og mindreforbrug til det følgende år.

Ejendomscentret forventer på nuværende tidspunkt ingen afvigelser i forhold til budgettet.

Ingen bemærkninger.

Viden og Strategi, Økonomi har følgende bemærkninger:

Budgetafvigelsen fordeler sig på områder henholdsvis uden og med overførselsadgang mellem årene. 

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.

Ingen bilag.

Økonomiudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

• Jakob Agerbo ()
• Jens Jacob Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

4: Budgetopfølgning pr. 31. juli 2025

Sagsnr: 24-024921

Administrationen har gennemført budgetopfølgning pr. 31. juli 2025. De overordnede tal fremgår nedenfor, og derefter følger en mere detaljeret gennemgang. Budgetopfølgningen er opgjort ekskl. overførsler fra 2024.   

På det skattefinansierede område er resultatet af ordinær driftsvirksomhed et merforbrug på 27 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, mens der på det bruger finansierede område forventes et mindreforbrug på 5,8 mio. kr.

Den væsentligste årsag til afvigelsen på det skattefinansierede område er en forventet udgift vedr. grundskyld, som pt. estimeres til 30 mio. kr. Dette skyldes, at det i 2022 og 2023 kun har været muligt, at opkræve borgerne fra de gamle vurderinger, som generelt set var for høje, hvormed der i årene 2024-2026 sker en efterregulering til husejerne. Udgiften i 2025 har ikke været budgetlagt. En tillægsbevilling på området afventer et mere sikkert skøn på udgiften. 

Derudover kommer en midtvejsregulering, som reducerer bloktilskuddet med 21,5 mio. kr. Midtvejsreguleringen vedrører beskæftigelse (reducerer bloktilskuddet), PL-regulering (reducerer bloktilskuddet), kompensation for fordrevne fra Ukraine (hæver bloktilskuddet) samt lovændringer (hæver bloktilskuddet). 

Vedrørende driftsudgifterne er der et mindreforbrug på 8,5 mio. kr., som specificeres i de efterfølgende afsnit. 

I forhold til renterne forventes der for nuværende et merindtægt på 15,9 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Der forventes flere renteindtægter end der er budgetlagt med.

Modsat forventes der et merforbrug vedr. afdrag på lån på 11,6 mio. kr. Merforbruget skyldes indfrielse af lån vedr. Holmbohjemmet, som dækkes af overførte midler fra 2024 (10,4 mio. kr.), samt afdrag på to nye lån.

Samlet på renter og afdrag forventes et netto merindtægt på 4,4 mio. kr. 

Det bemærkes i øvrigt, at 

• den langsigtede likviditet ekskl. deponerede midler udgør 408,2 mio. kr. pr. 31. juli 2025
• befolkningstallet pr. 1. august 2025 er 55.486

En nærmere specifikation fremgår i de efterfølgende afsnit.

Driftsafvigelser på udvalgsniveau

Budgetopfølgningen er foretaget i forhold til korrigeret budget ekskl. overførsler.

Nedenfor fremgår afvigelserne på de skattefinansierede og brugerfinansierede driftsområder pr. 31. juli 2025.

Budgetopfølgningen pr. 31. juli 2025 viser et forventet mindreforbrug på det skattefinansierede område på 8,5 mio. kr., fordelt med et forventet merforbrug på det centrale område på 6,2 mio. kr., og et forventet mindreforbrug på det decentrale område på 14,7 mio. kr. 

Det brugerfinansierede område forventer et mindreforbrug på 6,0 mio. kr. 

En nærmere redegørelse for de centrale og decentrale afvigelser (opgjort i forhold til korrigeret budget ekskl. overførsler fra 2024) pr. 31. juli 2025 ses nedenfor.

Økonomiudvalget

Der forventes et mindreforbrug på Økonomiudvalgets område på 22,4 mio. kr., hvor forventningen ved den seneste opfølgning var et forventet merforbrug på 6 mio. kr. Ændringen på 28,4 mio. kr. skyldes primært, at det afsatte budgetbeløb til generelle reserver på ca. 30 mio. kr. nu er indregnet i budgetopfølgningen.  

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget forventer et samlet merforbrug på 9 mio. kr., fordelt med et forventet mindreforbrug i Sundhed og Omsorg på 2,1 mio. kr., og et forventet merforbrug i Handicap og Psykiatri på 11,1 mio. kr. 

Mindreforbruget i Sundhed og Omsorg er fordelt med et forventet merforbrug på 1,6 mio. kr. på det centrale område, og et forventet mindreforbrug på 3,7 mio. kr. på de decentrale områder. På det centrale område er det forventede merforbrug faldet med 0,1 mio. kr. siden den seneste opfølgning pr. 31. maj. På det mellemkommunale område forventes et merforbrug på 12 mio. kr., som delvis udlignes af forventede mindreudgifter på andre konti. 

På det decentrale område er der en forventning om et mindreforbrug på 3,7 mio. kr., hvor forventningen til den seneste opfølgning pr. 31. marts var et merforbrug på 0,6 mio. kr. Ændringen siden den seneste opfølgning er mest af teknisk karakter. I forbindelse med driftsoverførselssagen besluttede Byrådet den 8. april 2025 pkt. 4, at bevilge 5,3 mio. kr. til Sundhed og Omsorg vedr. OK21 og kvalitetsløft i ældreplejen. Det er midler, som tidligere skulle have været tilført området. Pengene udplaceres ultimo året til enkelte enheder. Beløbet er med vilje ikke tilført enhederne endnu, da det er vigtigt for styringen af enhedernes resultat for indeværende år. De 5,3 mio. kr. skal bruges til at afvikle gæld fra tidligere år.

Ses der bort fra denne tekniske forbedring, er merforbruget steget med knap 1 mio. kr. siden den seneste opfølgning. Hovedårsagen til denne ændringer er et forventet merforbrug i hjemmeplejen og akutfunktionen på 1,2 mio. kr., hvor der ved opfølgningen i marts var en forventning om et mindreforbrug på 1,3 mio. kr.  Forklaringen er blandt andet, at data for selvvalgte hjælpere (§94) har været registreret på to forskellige måder. Dette har bevirket, at forventningen til det økonomiske resultat på tre enheder har været for optimistisk. På tidspunktet hvor fejlen blev opdaget havde det en betydning på 2 mio. kr. 

I Handicap og Psykiatri er der et forventet merforbrug på 11,1 mio. kr., fordelt med et forventet merforbrug på 12,6 mio. kr. på det centrale område, og et forventet mindreforbrug på 1,4 mio. kr. på det decentrale område. På det centrale område er det forventede merforbrug steget med 0,6 mio. kr. siden den seneste opfølgning. Hovedårsagen til ændringen er tilgang af borgere med hjerneskade og til BPA-området (borgerstyret personlig assistance). Det forventede merforbrug inkluderer en antagelse om, at der kan opnås et besparelsespotentiale på 4,5 mio. kr. Der er fra start indarbejdet nogle besparelsespotentialer, som området skal arbejde med på i alt 9 mio. kr. Det betyder, at halvdelen er opnået.

På det decentrale område er der en forventning om et mindreforbrug på 1,4 mio. kr., mens forventningen pr. 31. marts var en forventning om et mindreforbrug på 2,9 mio. kr. Ændringen skyldes hovedsageligt genopretning af Holmehusene. 

Beskæftigelsesudvalget

Opfølgningen på Beskæftigelsesudvalget viser et forventet merforbrug på 7,1 mio. kr., hvilket er en stigning i merforbruget på 2 mio. kr. siden den seneste opfølgning. Ændringen på 2 mio. kr. vedrører udgifter til autismeprojektet, som finansieres af overførte midler fra sidste år. 

Teknik- og Miljøudvalget

Teknik- og Miljøudvalget forventer et samlet mindreforbrug på 3,3 mio. kr., fordelt med et forventet merforbrug på det skattefinansierede område på 2,7 mio. kr., og et forventet mindreforbrug på det brugerfinansierede område på 6 mio. kr. På det skattefinansierede område er det forventede merforbrug steget med 1,7 mio. kr., siden den seneste opfølgning. Ændring skyldes hovedsageligt et forventet merforbrug på 1,5 mio. kr. til vejplanlægning og vejvedligeholdelse. Merforbruget på det skattefinansierede område finansieres af overførte midler. 

På det brugerfinansierede område er forventningen uændret i forhold til den seneste opfølgning.

Børne- og Familieudvalget

På Børne- og Familieudvalgets område er der et forventet mindreforbrug på 10,8 mio. kr. Fordelt med et forventet merforbrug i Børn og Familie på 2,7 mio. kr. og et forventet mindreforbrug i Dagtilbud og Undervisning på 13,5 mio. kr.

I Børn og Familie er merforbruget fordelt med et forventet merforbrug på 2,6 mio. kr. på det centrale område, og et forventet merforbrug på 0,2 mio. kr. på det decentrale område. På det centrale område er forventningen den samme, som ved den seneste opfølgning. Arbejdet med investeringsstrategien er igangsat, og det forventede regnskab indeholder den planlagte budgetreduktion på 7,6 mio. kr.

Merforbruget på det det decentrale område på 0,2 mio. kr. har ændret sig siden den seneste opfølgning, hvor der var en forventning om et mindreforbrug på knap 1 mio. kr.

I Dagtilbud og Undervisning er mindreforbruget fordelt med et forventet mindreforbrug på 3,8 mio. kr. på det centrale område og et forventet mindreforbrug på 9,7 mio. kr. på det decentrale område. 

På det centrale område er det forventede mindreforbrug på 3,8 mio. kr. lavere end ved den seneste opfølgning, hvor der var et forventet mindreforbrug på 4,6 mio. kr. Merudgiften skyldes stigende udgifter på 1 mio. kr. til specialbefordring, merudgifter på 0,2 mio. kr. til børn i dagtilbud samt mindreudgifter på 0,4 mio. kr. til STU-elever og FGU-elever i forbindelse med den endelige årsafregning. 

Det samlede mindreforbrug på det decentrale område på 9,7 mio. kr. er også blevet mindre siden den seneste opfølgning, hvor der var en forventning om et mindreforbrug på 11,9 mio. kr. Den primære ændring ses på dagtilbudsområdet, hvor der er en forventning om et mindreforbrug på 1,9 mio. kr., mens forventningen i marts var et mindreforbrug på 4,4 mio. kr. 

Kultur- og Fritidsudvalget

På Kultur- og Fritidsudvalgets område er der en forventning om et merforbrug på 3,6 mio. kr. Forventningen var den samme ved den seneste opfølgning, og finansieres af overførte midler. 

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftsudvalget forventer et merforbrug på 2,2 mio. kr., hvilket er en stigning på 1,4 mio. kr. siden den seneste opfølgning i marts. Den primære årsag til stigning skal findes på vidensområdet, hvor der er en stigning på 1 mio. kr. Ændringen skyldes flere forhold, som ikke var indarbejdet i budgetopfølgningen i marts. Blandt andet medlemskab til DTL, nyt projekt under PhD puljen samt udbetaling til projekt under PhD puljen, som var bevilget i tidligere år. Merudgiften afholdes af overførte midler. 

Anlæg og jordforsyning

I nedenstående tabel fremgår forventet regnskab vedrørende anlægsprojekter og jordforsyning i 2025.

Budgetopfølgningen pr. 31. juli 2025 viser et forventet merforbrug vedr. det skattefinansierede anlæg ekskl. jordforsyning på 18 mio. kr. i forhold til korrigeret budget ekskl. overførsler. Flere af projekterne løber over flere år, og merforbruget finansieres af overførte midler. Der er overført 228 mio. kr. fra tidligere år. Ved den seneste opfølgning i marts var der en forventning om et merforbrug på 42 mio. kr. på dette område. Ændringen dækker dels over en tillægsbevilling til budgettet på 4,4 mio. kr. siden den seneste opfølgning og dels, at flere projekter ikke er så langt som tidligere forventet.

På det brugerfinansierede område er der et forventet merforbrug på 0,2 mio. kr., som finansieres af overførte midler. Forventningen var den samme ved den seneste opfølgning.

Samlet set forventes et merforbrug på 11,8 mio. kr. på jordforsyningsområdet. Ved den seneste opfølgning var der en forventning om et merforbrug på 14,6 mio. kr. Ændringen siden den seneste opfølgning er hovedsageligt en forventning om højere salgsindtægter.

Befolkningstal

Nedenstående viser befolkningsudviklingen i Ringkøbing-Skjern Kommune i årene 2022-2025 samt prognosen for 2026.

Befolkningstallet er i 2022 steget med 145 borgere, mens befolkningstallet i 2023 faldt med 130 borgere. I 2024 har der været en stor befolkningstilbagegang med et fald på 636 borgere.

Siden 1. januar 2025 har der været et fald i befolkningstallet på 96 borgere.

Kommunen har lavet en befolkningsprognose, som forudsiger et befolkningstal på 55.509 pr. 1. januar 2026. Befolkningstallet pr. 1. august på 55.486 ligger dermed under prognosen med 23 borgere. De seneste år har Ringkøbing-Skjern Kommune oplevet befolkningstilbagegang i de sidste måneder af året, så befolkningsudviklingen følges tæt.

Befolkningstal for månederne markeret med en stjerne er ”låste” tal fra Danmarks Statistik, mens de øvrige måneder er fra kommunens egne systemer.

Likviditet

Likviditet opgjort efter kassekreditreglen er den likviditetsstørrelse, kommunerne bliver målt på af ministeriet. Kassekreditreglen beregnes som den gennemsnitlige daglige likviditet over de seneste 12 måneder - denne må aldrig blive negativ.

Figuren nedenfor viser udviklingen fra primo 2023 til og med 31. juli 2025. Den blå kurve viser den gennemsnitlige likviditet ekskl. deponerede midler, som pr. 31. juli 2025 udgør 408,2 mio. kr. ("fri likviditet"). Den orange kurve viser den gennemsnitlige likviditet inkl. deponerede midler, om pr. 31. juli 2025 udgør 496 mio. kr.

Deponerede midler omhandler primært udlodningerne fra forsyningsvirksomhederne, som frigives over 10 år med 1/10 årligt. Kommunen har aktuelt deponeret 82,5 mio. kr. 

Den gennemsnitlige kassebeholdning ekskl. deponerede midler på 408,2 mio. kr. svarer til 7.358 kr. pr. indbygger, og ligger således både over kommunens eget måltal for kassebeholdning på 250 mio. kr. og ministeriets krav på 3.000 kr. pr. borger. 

I opgørelsen over hvilke kommuner der ultimo 2. kvartal 2025 har den største gennemsnitlige kassebeholdning, er Ringkøbing-Skjern Kommune nummer 63. Ultimo 2. kvartal havde to af landets kommuner en gennemsnitlig kassebeholdning under det anbefalede gennemsnit på 3.000 kr. pr. indbygger, mens tre af landets kommuner har en kassebeholdning over 20.000 kr. pr. indbygger. På landsplan var den gennemsnitlige kassebeholdning 11.239 kr. pr. indbygger. Ringkøbing-Skjern Kommune lå under gennemsnittet med 7.186 kr. pr. indbygger. 

Niveauet for kassebeholdningen er påvirket af historiske forhold. Kassebeholdningen vil ikke blive ved med at stige over de kommende år, da kommunen ser ind i en tid, hvor flere forhold, vil påvirke kassebeholdningen i negativ retning over de kommende år. Det er hovedsageligt forhold som:

• Efterregulering i forbindelse med selvbudgettering
• Brug af overførte midler - særligt på anlæg
• Usikkerhed i relation til de økonomiske konsekvenser af de mange igangværende reformer, det være sig ekstraordinære udgifter i forbindelse med implementering og/eller direkte tab i forbindelse med delingsaftalen på sundhedsområdet.
• Usikkerhed og risiko for tab i forbindelse med ny lovgivning vedrørende kommunernes tilskud og udligning.

Kommunestyrelseslovens § 21.

Jævnfør kommunens retningslinjer for forvaltning af budgettet, har det enkelte udvalg ansvaret for, at udvalgets nettobudget til driften (nettobevillingen) overholdes.

Det er et krav, at der straks iværksættes initiativer og handlinger ved konstaterede budgetudfordringer, hvor det forventede regnskab viser udsigt til budgetoverskridelser. Der kan ikke forventes tillægsbevillinger til løsning af budgetudfordringer vedrørende driftsaktiviteterne på enhedsniveau. 

Der er udsigt til budgetoverskridelse på Social- og Sundhedsudvalget, grundet det store merforbrug, som er overført til udvalget fra tidligere år, sammenholdt med indeværende års forventede merforbrug. Bevillingsoverskridelsen er for nuværende på 31,8 mio. kr. Udvalget arbejder fortsat med at nedbringe merforbruget i indeværende år og skabe økonomisk stabilitet. Der er tæt opfølgning på udvalgsområdet og et stort ledelsesfokus.

Håndtering af den samlede bevillingsoverholdelse behandles i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2025. Administrationen vil frem mod dette finde mulige finansieringsforslag.

Ingen bemærkninger. 

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at

1. der tillægsbevilliges 20,5 mio. kr. i mindreindtægter vedrørende midtvejsreguleringen for 2025 med modpost på kassen
2. budgetopfølgningen tages til efterretning.

Ingen bilag.

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Jakob Agerbo ()
• Jens Jacob Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

5: Årsrapport 2024 vedr. Stauning Lufthavn

Sagsnr: 21-013095

Stauning Lufthavn har fremsendt årsrapport for 2024.

Regnskab 2024 for Stauning Lufthavn viser et underskud på 592.000 kr., mens der i 2023 var et underskud på 246.000 kr. Byrådet besluttede på deres møde den 21. maj 2024, at fremrykke driftstilskuddet for 2025 til 2024, for at kunne klargøre lufthavnen til salg. På trods af denne øgning i tilskuddet, er underskuddet steget siden 2023. 

Lufthavnen har en nettoomsætning på 5,5 mio. kr. i 2024, hvilket er en stigning på 2,5 mio. kr. siden 2023. Stigning skyldes primært det fremrykkede driftstilskud, samt et tilskud på 580.000 kr. fra Tændpibe. 

Stauning Lufthavns egenkapital er for regnskab 2024 opgjort til 4,7 mio. kr., mens den for 2023 var på 5,3 mio. kr.

Status 2025

Byrådet besluttede at fremrykke driftstilskuddet fra 2025 til 2024, for at kunne klargøre lufthavnen til salg. Lufthavnen er dog ikke solgt endnu, men Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder stadig på det. 

Økonomiudvalget bevilgede den 8. april 2025 et driftstilskud i 2025 på 2,591 mio. kr. til Stauning Lufthavn. 

Der er ikke afsat driftstilskud til Stauning Lufthavn i 2026.

Årsrapporten og ledelsens regnskabserklæring samt rapportering om udvidet gennemgang 2024 er vedlagt som bilag.

Ingen bemærkninger. 

Stauning Lufthavn er optaget i kommunens regnskab 2024 til en samlet værdi på 5,299 mio. kr. 

Indtægten ved et eventuelt sag vil tilgå kassen. 

Ingen bemærkninger. 

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning. 

• Årsrapport 2024 Stauning Lufthavn
• Regnskabserklæring om årsrapporten for 2024
• Rapportering om udvidet gennemgang 2024 Stauning Lufthavn A.M.B.A.

Økonomiudvalget tog orienteringen til efterretning.

• Jakob Agerbo ()
• Jens Jacob Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

6: Skema A for 10 Almene boliger i Vorgod Barde - Bomidtvest

Sagsnr: 25-009283

Byrådet skal med denne sag tage stilling til godkendelse af skema A, garantistillelse samt ydelse af kommunalt grundkapitalindskud.

Bomidtvest har den 10. april 2025 ansøgt om godkendelse af Skema A til opførelse af 10 almene familieboliger på Sanglærkevej i Vorgod-Barde. Byrådet besluttede den 17. juni 2025 at sælge den kommunale grund til Boligselskabet.

Projektet omfatter én etape på i alt 1.040 m² boliger:

• 6 stk. 3-rumsboliger á 100 m²

• 4 stk. 4-rumsboliger á 110 m²

Leje niveau: Med indskud og første års drift forventes gennemsnitlig husleje på ca. 1.010 kr. pr. m² pr. år.

Projektets særlige forhold: Projektet er omfattet af lokalplan 458 og boligerne opføres som lavenergibyggeri med regnvandshåndtering. Byggeriet forventes at være klar til indflytning ca. 12 måneder efter opstart i 2026.

Skema A-ansøgningen behandles efter reglerne i Almenboligloven og tilhørende bekendtgørelser.

• Kommunalt grundkapitalindskud: 2.404.720 kr. (10 % af anskaffelsessum)

• Øvrig finansiering: 2 % beboerindskud, 88 % realkreditlån

• Kommunal garantistillelse: ca. 13.751.000 kr. til realkreditlån hos Nykredit

Det vurderes, at projektet vil bidrage til et varieret boligudbud i Vorgod-Barde og understøtte kommunens mål om bosætning i landområder.

Opførelsen af nye almene boliger i Vorgod-Barde vil understøtte bosætning i de mindre byer i kommunen og medvirke til at fastholde og tiltrække borgere. Projektet bidrager dermed til Ringkøbing-Skjern Kommunes strategiske mål om at sikre levende landsbyer og attraktive lokalsamfund i hele kommunen.
Dernæst vil godkendelse af ansøgningen være afgørende for gennemførelsen af det planlagte byggeri.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at:

1. Godkende Skema A for opførelse af 10 almene boliger i Vorgod-Barde

2. Godkende kommunal garantistillelse på 13.751.000 kr. svarende til 64,98% af realkreditlånet.

3. Godkende kommunalt grundkapitalindskud på 2.405.000 kr. til projektet.

4. Godkende gennemsnitlig årlig husleje på ca. 1.010 kr. pr. m².

5. Give administrationen bemyndiges til at godkende skema B, hvis der ikke er væsentlige ændringer i projektet efter Byrådets godkendelse af skema 

• Skema A indberetning
• Sanglærkevej Vorgod Barde - Følgebrev skema A - 10.04.2025
• Sanglærken projektbeskrivelse

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Jakob Agerbo ()
• Jens Jacob Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

7: Godkendelse af budget 2025 afd. 50 Bomidtvest

Sagsnr: 25-018368

Administrationen har den 30. juli 2025 modtaget henvendelse fra boligselskabet Bomidtvest vedrørende godkendelse af budget 2026 for boligselskabets afdeling 50, som består af 66 lejemål – 51 familieboliger og 15 ungdomsboliger. Boligerne er beliggende i Borris, Finderup, Hanning, Astrup, Stauning og Dejbjerg.

På det årlige afdelingsmøde, afholdt den 26. juni 2025, blev der fremlagt et driftsbudget med en stigning på 1,93 %. Stigningen skyldes primært øgede henlæggelser til planlagt vedligeholdelse. Budgettet blev nedstemt på afdelingsmødet, og Bomidtvest anmoder derfor Byrådet om at godkende budgettet for afdelingen.

Øgede henlæggelser til vedligeholdelse er også et punkt, som på de årlige dialog møder med boligselskabet er blevet drøftet og anbefalet, at der afsættes flere midler til.

Almenboligloven § 42.

Boligorganisationens bestyrelse indbringer eventuelle tvistigheder mellem bestyrelsen og afdelingsbestyrelsen eller afdelingsmødet om driftsbudget og årsregnskab for kommunalbestyrelsen, som træffer den endelige administrative afgørelse.

Beslutningen har ikke nogle økonomiske indvirkninger på kommunens budget.

Hvis budgettet for 2026 ikke godkendes, vil det ikke være muligt at øge henlæggelserne i afdelingen.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende boligselskabets budgetforslag 2026 for afdeling 50.

• Afdeling 50 - Referat 2025.pdf
• Budget afdeling 03050.pdf

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Jens Jacob Østergaard ()
• Jakob Agerbo ()

Kopier link til punktet  -   Print

8: Fjernvarmepulje Ansøgning - Fjelstervang

Sagsnr: 25-017042

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til en ansøgning fra Fjelstervang Varme om 471.500 kr. fra kommunens varmepulje og videresende sagen til Økonomiudvalget. 

Ringkøbing-Skjern Kommune har etableret en varmepulje på baggrund af en statslig bevilling. Denne skal understøtte udviklingen af lokale, kollektive og grønne varmeløsninger i mindre bysamfund og områder uden kollektiv varmeforsyning. Puljen har til formål at fremme omstillingen væk fra individuelle olie- og gasfyr og dermed bidrage til kommunens målsætning om en fossilfri varmeforsyning senest i 2040.

Der er 875.000 i fjernvarmepuljen. Disse stammer fra staten og er udmøntet til kommunerne som følge af en politisk aftale i Folketinget om at fremme udrulningen af fjernvarme i hele landet. Puljen kan yde tilskud til forundersøgelser, projektering og etablering af lokale fjernvarmeløsninger, hvor der er lokal opbakning og et dokumenteret potentiale.

Der arbejdes i øjeblikket med udbredelse af fjernvarme to steder i kommunen, Borris og Fjelstervang. I Fjelstervang vil forsyningen komme fra rørføring fra Kibæk Fjernvarme.

Den 29. april 2025 godkendte Teknik- og Miljøudvalget varmeprojekt for fjernvarmeforsyning af Fjelstervang. Varmeprojektet forudsætter 75% tilslutning af forbrugerne i projektområdet. Fjelstervang Varme har efterfølgende arbejdet med indsamling af bindende tilmeldinger.

Ansøgningen fra Fjelstervang lever op til retningslinjerne for den kommunale varmepulje. Se disse her: RKSK Varmepulje

Ingen bemærkninger.

Der kan ansøges om op til 500.000 kr. fra kommunens varmepulje. Fjelstervang Varme har indhentet flere tilbud på projektering, udbud og kontrahering (se bilag).

Fjelstervang Varme har i ansøgningen ansøgt om 500.000 kr. Dette er på baggrund af mail af justeret til 471.500 kr. inkl. moms, da dette er det billigste tilbud på projektering, udbud og kontrahering, de har modtaget.

Man er indforstået med, at tilskuddet gives i form af et lån, der skal tilbagebetales, såfremt projektet realiseres.

Fjelstervang Varme har fået tilsagn fra Energistyrelsen om tilskud fra Energistyrelsens Fjernvarmepulje (bilag).

Projektet er i tråd med kommunens Klimapolitik 2023-2026, vedr. udfasning af naturgas inden 2040.

Kommunens Klimapartnerskabsaftale med varmeværkerne, stiler mod 100 % VE i 2030. Varmeprojektet er et skridt i den rigtige retning, da den omstiller et naturgasområde til fjernvarme baseret på vedvarende energi. 

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget at yde tilsagn til ansøgningen fra Fjelstervang Varme på 471.500 kr. fra kommunens varmepulje.

Tilsagnet gøres betinget af, at der opnås 75 % bindende tilsagn i forsyningsområdet, da dette er en af betingelserne i projektgodkendelsen.

• Fjernvarme til Fjelstervang - spørgsmål til ansøgningsmateriale
• Fjelstervang-Budget-for-projektering-udbud-og-kontrahering (1).xlsx
• Projektbudget-Energistyrelsen
• Projektforslag
• Vedtægter-Fjelstervang-Varme-AMB - underskrevet

Økonomiudvalget godkendte administrationens indstilling.

• Jakob Agerbo ()
• Jens Jacob Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

9: Tilkendegivelse af ekspropriationsvilje til etablering af sideudvidelse mellem Sdr. Vium og Lyne

Sagsnr: 25-014385

Baggrund og politisk beslutning
Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 26. marts 2025, at administrationen skulle igangsætte arbejdet med en sideudvidelse af den kommunale vej mellem Sdr. Vium og Lyne. Beslutningen er truffet med henblik på at forbedre trafiksikkerheden og fremkommeligheden på en vejstrækning, der i dag har en meget varierende og generelt smalt breddeprofil.

Strækningens karakter og planlagt udvidelse
Den samlede strækning, der skal udvides, er cirka 5,5 km lang. Den eksisterende vejbredde varierer mellem 3,6 og 5,2 meter, hvilket giver udfordringer – særligt for tung trafik, landbrugskøretøjer og ved møde mellem køretøjer. Med udvidelsen planlægges en ensartet vejbredde på 6 meter, hvilket er i tråd med Ringkøbing-Skjern Kommunes standard for sekundære kommuneveje i det åbne land.

Udvidelsen omfatter udlægning af nye rabatter, opbygning af vejkasse samt mindre tilpasninger af dræn og grøfter. Desuden kan flytning af enkelte vejudstyrselementer blive nødvendig. Planlægningen fremgår af Ekspropriationsplan 1-5.

Jordkøb og ekspropriation
Projektet forudsætter, at der erhverves de nødvendige arealer fra omkringliggende lodsejere. I alt er der behov for arealer fra 20 lodsejere. For at sikre en rettidig igangsættelse af anlægsarbejdet anbefales det, at erhvervelsen sker ved ekspropriation i henhold til kapitel 10 i lov om offentlige veje.

Ekspropriation sikrer en klar og gennemsigtig proces, hvor lodsejerne har mulighed for at få prøvet erstatningsspørgsmål ved taksationsmyndighederne, samtidig med at projektets tidsplan kan fastholdes.

Forventet tidsplan
Det forventes, at åstedsforretningen kan gennemføres i september eller oktober 2025. Herefter følger en høringsfase og afgørelse, således at anlægsarbejdet kan igangsættes i efteråret 2025 og afsluttes i løbet af 2026.

Arealerne kan eksproprieres i henhold til Lov om offentlige veje kapitel 10.

Overslagspris for vejudvidelsen
I sagen om prioritering af pulje til sideudvidelser 2025-2026 er der opgjort følgende overslagspriser:

• Nørhedevej (Lyne–Sdr. Vium): Vejen har høj vejklasse og forholdsvis meget tung trafik. Der er flere kurver og bebyggelser tæt på vejen. Overslagspris: 2,85 mio. kr.

• Lynevej (Lyne–Sdr. Vium): Vejen har høj vejklasse og moderat tung trafik. Den er meget smal, og trafikken kører ofte i rabatterne. Overslagspris: 5,4 mio. kr.

Samlet overslagspris: 8,25 mio. kr.

Gennemførelse af sideudvidelser på udvalgte smalle veje er en selvstændig indsats i kommunens mobilitetspolitik og bidrager til at styrke fremkommeligheden for alle trafikanter. Udvidelserne forventes desuden at forbedre vejkapitalen, reducere driftsudgifter og øge trafiksikkerheden.

Administrationen indstiller:

1. at de nødvendige arealer til projektet erhverves ved ekspropriation i henhold til lov om offentlige veje, kapitel 10,

2. at der udpeges et medlem af Teknik- og Miljøudvalget til at deltage i åstedsforretningen,

3. at sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet med anbefaling om, at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at træffe den endelige ekspropriationsbeslutning.

• 10253453_ekspropriationsplan_4
• 10253453_ekspropriationsplan_3
• 10253453_ekspropriationsplan_2
• 10253453_ekspropriationsplan_1
• 10253453_ekspropriationsplan_5
• 10253453_ekspropriationsplan_3

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Jakob Agerbo ()
• Jens Jacob Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

10: Tilkendegivelse af ekspropriationsvilje til etablering af cykelsti mellem Hostedhøj og Sønderupvej

Sagsnr: 24-027057

Formålet med denne dagsorden er at få en politisk godkendelse af skitseprojektet for cykelstien mellem Hostedhøj og Sønderupvej, beslutte hvilket scenarie der skal gennemføres i Fiskbæk samt en tilkendegivelse af, at de nødvendige arealer til anlæg af cykelstien kan erhverves ved ekspropriation.

Skitseprojekt

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 22. oktober 2024, at cykelstiprojektet langs Skjernvej, fra Hostedhøj til Sønderupvej skal igangsættes.

Administration har i løbet af foråret 2025 fået udarbejdet et skitseprojekt for strækningen, som samlet er ca. 4,0 km lang.

Stien vil primært blive anlagt som en 2,5 m bred dobbeltrettet asfalteret cykelsti.

Mellem Hostedhøj og Fiskbæk vil stien blive anlagt i vejens østlige side, for at sikre sammenhængen med den eksisterende dobbeltrettede sti mellem Astrup og Hostedhøj, som også er placeret i vejens østlige side. Mellem Hostedhøj og Lundgårdvej (ca. 1 km) er der en eksisterende privatanlagt sti, belagt med knust asfalt i en bredde på ca. 1,8 m. Denne sti nedlægges og den nye sti etableres delvist i samme tracé.

Mellem Fiskbæk og Sønderupvej anlægges stien også i vejens østlige side. Denne placering skyldes, at der i vejens vestlige side er to ejendomme, der ligger meget tæt på vejen og en evt. cykelsti vil derfor skulle anlægges meget tæt på eksisterende beboelsesbygninger. Det vil både give indbliksgener samt dårligt oversigt ved udkørsel fra ejendommene. Ved Sønderupvej kobles stien på eksisterende dobbeltrettet cykelsti mellem Videbæk og Nr. Vium, hvor der også findes en eksisterende krydsningshelle til krydsning af Skjernvej.

Gennem Fiskbæk er der tre forskellige scenarier for hvordan stiprojektet kan gennemføres:

Anlægsøkonomien for scenarie 1 og 2 er stort set identiske.

Administrationen anbefaler, at der anvendes scenarie 2. Dette scenarie vurderes at give den bedste trafiksikkerhed, da det reducerer antallet af potentielle konfliktpunkter mellem lette trafikanter og biltrafikken, og da trafiksikkerhed for lette trafikanter bør vægtes højere end deres fremkommelighed.

Skitseprojektet er vedlagt som bilag. I skitseprojektet er der anvendt scenarie 1. Der kan blive foretaget mindre ændringer i projektet inden ekspropriation.

Arealerhvervelse

Administrationen anbefaler at erhverve arealerne til stien ved ekspropriation efter reglerne i lov om offentlige veje, kapitel 10. På denne måde sikres det, at anlægsarbejdet kan opstartes til foråret 2026, og samtidig sikres lodsejernes retsstilling og mulighed for prøvelse af erstatninger ved taksationssystemet. Det forventes, at åstedsforretningen kan finde sted i november 2025.
Der skal erhverves jord og/eller pålægges rådighedsindskrænkninger fra i alt 20 lodsejere (22 lodsejere ved scenarie 2).

De nødvendige arealer kan eksproprieres i henhold til Lov om offentlige veje kapitel 10.

Overslagspris for stiprojektet:

Ved anvendelse af scenarie 0, kan der spares 450.00 kr.

Projektet finansieres af Pulje til stianlæg 2025 og 2026.

Etablering af en cykelsti langs Skjernvej, fra Hostedhøj til Sønderupvej, vil være med til at understøtte mobilitetspolitikkens målsætning om at investere i udviklingen af trafikale tilbud til cyklister, gående og personer med handicap.

En cykelsti vil desuden forbedre trafiksikkerheden for lette trafikanter på strækningen.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget

1. beslutter at der anvendes scenarie 2 i Fiskbæk,
2. beslutter at gennemføre de nødvendige arealerhvervelser ved ekspropriation efter lov om offentlige veje, kapitel 10,
3. udpeger et medlem til at deltage i åstedsforretningen
4. sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet med anfaling om, at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at træffe den endelige ekspropriationsbeslutning.

• FISK_K20_A5_N4400 (Belægnings-, skilte- og afmrkningsplan)
• FISK_K20_A5_N4401 (Belægnings-, skilte- og afmrkningsplan)
• FISK_K20_A5_N4402 (Belægnings-, skilte- og afmrkningsplan)
• FISK_K20_A5_N4403 (Belægnings-, skilte- og afmrkningsplan)
• FISK_K20_A5_N4404 (Belægnings-, skilte- og afmrkningsplan)
• FISK_K20_A5_N4405 (Belægnings-, skilte- og afmrkningsplan)
• FISK_K20_A5_N4406 (Belægnings-, skilte- og afmrkningsplan)

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Jakob Agerbo ()
• Jens Jacob Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

11: Endelig vedtagelse af plangrundlag for udvidelse af Vestjysk Biogas, Arnborgvej 23A, Skjern

Sagsnr: 23-000490

Formålet med dagsordenen er, at Lokalplan nr. 519 og Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2025-2037 vedtages endeligt.

Byrådet besluttede den 8. april 2025 at vedtage forslag til Lokalplan nr. 519 og Tillæg nr. 59 til Kommuneplan 2021-2033 med tilhørende miljørapport, se vedlagt i bilag 1A og 1B.

Formålet med plangrundlaget er at sikre, at området kan anvendes til teknisk anlæg, herunder biogasanlæg. Virksomheden ønsker en udvidelse af det eksisterende biogasanlæg til yderligere behandlingskapacitet med tilhørende teknologier samt en udvidelse af pumpeledningsnetværket mod syd til de nærmeste leverandører. Ansøger oplyser, at biogasanlægget efter udvidelsen kan behandle cirka 250.000 tons biomasse pr. år. Arealudlægget til planområdet udvides fra 3,2 ha til ca. 5,5 ha.

Plangrundlaget har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra d. 11. april til og med d.10. juni.

Resultat fra offentlighedsfasen
Der er i offentlighedsfasen modtaget i alt tre høringssvar, herunder et svar fra Brand og Redning MidVest og fra fire fra borgere fordelt på to høringssvar.

Høringssvarene handler primært om:

• Præcisering af Brandhåndtering
• Cykelsti på Arnborgvej fra Kjelstrupsvinget til Borris
• Miljøpåvirkningen af naboerne (støj og lugt)
• Vedligeholdelse af afskærmende beplantning

På baggrund af de indkomne bemærkninger anbefaler administrationen, at der foretages ændringer i forhold til de offentliggjorte planforslag.

I gennem konstruktiv dialog med Brand og Redning MidtVest er der aftalt, at lokalplanen præciseres i forhold til hvilket minimumstryk og vandydelse brandhaner skal kunne levere til lokalplanområdet samt i hvilket delområde nødvendige brandhaner skal etableres.

Yderligere bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i plangrundlaget men ønsket om etablering af en cykelsti på Arnborvej fra Kjelstrupsvinget til Borris er videregivet til kommunens vejafdeling. Ønsket indgår allerede i dag i Ringkøbing- Skjern kommunens prioritering af fremtidige stiprojekter. 

De konkrete ændringerne fremgår af vedlagte notat med behandling af bemærkninger. De indkomne bemærkninger og notat med administrationens forslag til svar er vedlagt som bilag 2 og 3.

Administrative bemærkninger til ændringerne

Kommuneplan
Byrådet vedtog den 20.  maj 2025 kommuneplan 2025-2037. Kommuneplan var derfor under revision og derfor har plangrundlaget forholdt sig til retningslinjerne, som fremgår af både Kommuneplan 2021-2033 og Kommuneplan 2025-2037. I den forbindelse vil nærværende kommuneplantillæg nr. 59 ændre tillægsnummer ved endelig vedtagelse til kommuneplantillæg nr. 3 for at følge den nye kommuneplan. Kommuneplantillægget konsekvensrette derfor også, så den kun forholder sig til gældende kommuneplan. Derfor udtages redegørelsesteksten, som forholder sig til kommuneplan 2021-2033. 

De tilrettet versioner af lokalplan 519 og kommuneplantillæg 3, kan ses i henholdsvis bilag 4A og 4B.

Miljøvurdering af planer og projekt
Der har været gennemført en miljøvurdering (bilag 5) af planerne og projektet. Miljøkonsekvensrapporten, udkast til projekttilladelse (VVM-tilladelse) har været i offentlig høring.

Administrationen anbefaler at projekttilladelsen godkendes uden ændringer (bilag 6).

Miljørapporten viser at biogasanlægget kan overholde de vejledende støj- og lugtgrænseværdier hos samtlige naboer uden behov for afværgeforanstaltninger. Det vurderes derfor at der ingen væsentlige påvirkninger ved realisering af biogasanlægget, som plangrundlaget giver mulighed for.

Det fremgår også at biogasanlægget ikke vil have en væsentlig påvirkning af landskabet og de visuelle forhold. Biogasanlægget opføres i farver og design som det nuværende anlæg, således anlægget opleves som en helhed i landskabet. Anlægget vil dog fortsat fremstå som et markant element i det nære landskab ligesom det eksisterende anlæg.

Rapporten beskriver desuden anlæggets overvågningssystem som bl.a. sikrer, at der ikke sker utilsigtet store eller små lækager af biomasse fra tankene.

Med afsæt i overstående og de indkomne bemærkninger er der udarbejdet et udkast til en sammenfattende redegørelse, som bl.a. beskriver, hvordan miljøhensyn er inddraget i planen, hvordan miljøvurderingen og de indkomne bemærkninger tages i betragtning, begrundelse for valg af alternativ samt hvordan kommunen vil overvåge de væsentligste indvirkninger på miljøet, se bilag 7.

Øvrige godkendelser
Anlægget vil skulle godkendes til at have gasoplag mellem 10 og 50 tons. Derfor er der lovgivningsmæssigt krav om, at anlægget skal miljøgodkendes, da det bliver en kolonne II virksomhed. Det betyder at der sættes vilkår til anlægges etablering og drift samt at anlægget skal risikovurderes og sikkerhedsgodkendes af kommunen.

Inden udvidelsen af Vestjysk Biogas må ibrugtages, skal der foreligge et godkendt og etableret vejprojekt i forbindelse med den nuværende højresvingsbane, som skal udvides med 20 meter.

Planloven.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Lov om offentlige veje m.v.

Det vurderes, at der via Vejloven kan pålægges ansøger/bygherre krav om at etablere et kanaliseringsanlæg bestående af en udvidelse af højresvingsbanen på Arnborgvej. Ansøger/Bygherre er indforstået med at udvide højresvingsbanen.

Biogasanlægget vil bidrage positivt til klimaeffekten grundet anlæggets håndtering af husdyrgødning samt muligheden for CO2-fangst. Det vurderes, at anlægget samlet kan bidrage til en CO2-reduktion på cirka 48.000 ton CO2-ækvivaltenter pr. år, hvoraf anlægget i dag bidrager med cirka 15.000 ton CO2-ækvivaltenter. Anlægget vil derfor bidrage med en forøget reduktion på 33.000 ton årligt. En gennemsnitlig dansker udleder omkring 13 ton CO2-ækvivalenter årligt. Den samlede CO2-reduktion på anlægget vil derfor kunne svare til udledningen fra 3.692 personer.

Realisering af planen vil understøtte Ringkøbing-Skjern Kommunes klimapolitik. Klimapolitikken beskriver, at vi skal være 100 % CO2-neutrale i 2050 og i 2030 have reduceret vores samlede udledning med 70 % i forhold til perioden 1990-2030. Afgasning af husdyrgødning medfører store CO2-reduktioner i landbruget og en øget udnyttelse af husdyrgødningen. Afgasningen af biomasser sker uden tab af næringsstoffer som kvælstof, fosfor og kalium, og derved sker der ikke tab af næringsstoffer, hvor bandet andet fosfor er en knap ressource.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Tillæg 3 til Kommuneplan 2025-2037 og Lokalplan 519 for et område til for et område til teknisk formål (biogasanlæg) ved Arnborgvej, Borris vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af notatet med behandling af høringssvar (bilag 2) og er indarbejdet i tilrettet planforslag (bilag 4A og 4B)
2. Notat med behandling af høringssvar godkendes og anvendes til besvarelse af høringssvar
3. Den sammenfattende redegørelse færdiggøres på baggrund af vedtagelsen af planerne.
4. Der meddeles tilladelse til projekt (§25 tilladelse) for udvidelse af Vestjysk biogasanlæg

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Ole Nyholm Knudsen deltog ikke i behandlingen af sagen.

• Bilag 1A Forslag til Lokalplan nr. 519 (som har været i offentlig høring)
• Bilag 1B Forslag til Kommuneplantillæg nr. 59 (som har været i offentlig høring)
• Bilag 2 Modtagende høringssvar
• Bilag 3 Notat med behandling af bemærkninger
• Bilag 4A Lokalplan nr. 519 (tilrettet version på baggrund af høringssvar)
• Bilag 4B Kommuneplantillæg nr. 3 (tilrettet version på baggrund af høringssvar)
• Bilag 5 Miljørapport inkl bilag
• Bilag 6 Udkast til projekttilladelse
• Bilag 7 Udkast sammenfattende redegørelse

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Jens Jacob Østergaard ()
• Jakob Agerbo ()

Kopier link til punktet  -   Print

12: Offentliggørelse af et ændret planforslag for et område til teknisk anlæg (Renseanlæg) ved Ringkøbing

Sagsnr: 24-009219

Formålet med dagsordenen er en fornyet politisk godkendelse af forslag til plangrundlag for modernisering af renseanlægget i Ringkøbing. Det drejer sig om forslag til lokalplan, kommuneplantillæg og miljøvurdering.

Baggrund
Efter byrådets politiske godkendelse af det oprindelige forslag den 17. juni, har forsyningen fremlagt et alternativt forslag til håndtering af højvandsikring i området. Den nye løsning indebærer en klimasikring uden mur og vold til afgrænsning af anlægget uden at anlægget bliver højere. Den nye løsning indebære,r at anlægget kan være i drift ved vandstandsstigning op til 2,11 meter. Denne tilgang vurderes som både mere robust og fleksibel sammenlignet med den tidligere plan om etablering af en fysisk afgrænsning i form af betonmure og jordvolde omkring hele området langs fjorden og Vonå. Løsningen tager fortsat udgangspunkt i et klimascenarie med en 100-årig tidshorisont og har til formål at sikre området mod fremtidige havvandsstigninger og ekstreme vejrhændelser, hvor fjordvand kan trænge ind og skabe ødelæggelser eller overløb af spildevand.

Samtidig vurderes denne løsning at være mere landskabeligt integrerbar, idet terrænet kan opbygges naturligt gennem beplantning, hvilket minimerer behovet for hårde konstruktioner. Dette bidrager til en mere harmonisk overgang i højden og giver en visuel tilpasning til omgivelserne. Desuden forventes løsningen at være økonomisk fordelagtig, da den indebærer lavere anlægsomkostninger end traditionelle sikringsanlæg med mure og volde.

Derfor anbefaler administrationen, at bestemmelserne vedrørende terræn og koter i plangrundlaget præciseres inden offentlig bekendtgørelse af planforslaget. Konkret fastholdes de maksimale bygge- og anlægshøjder, men samtidig gives fleksibilitet til terrænregulering.

Planforslaget
Lokalplanen skal muliggøre modernisering og udvidelse af renseanlægget ved Smed Sørensens Vej i Ringkøbing. Anlægget er i dag slidt, og der er behov for optimering af renseprocesser og renovering af et forsinkelsesbassin. Fremover skal anlægget kunne modtage spildevand fra flere mindre renseanlæg, i Spjald, Grønbjerg, Tim og Stadil, som fastlagt i Spildevandsplanen. Det betyder, at kapaciteten og teknologien skal opgraderes, så anlægget kan fungere som et samlet, effektivt knudepunkt.

Området opdeles i to delområder:

• Delområde I (vest): Tankanlæg og tekniske installationer op til 4 meters højde over terræn.
• Delområde II (øst): Byggeri op til 8,5 meter i to etager samt tekniske anlæg og tanke over terræn – enkelte elementer må være højere. Overvågningsmaster op til 12 meter tillades.

Det var oprindeligt planen at etablere en beplantet jordvold på 1–1,5 meter langs den nordvestlige og nordøstlige afgrænsning af området for at skabe afskærmning og visuel afgrænsning. Resten af området skulle beskyttes mod højvande med en betonmur med skydelåger, i højder fra 0,5 til 1 meter. 

Billede viser den oprindelige klimasikringsløsning. 

Den justerede løsning, som baserer sig på, at tanke og andre kritiske installationer placeres og indrettes, så de kan tåle en vandstandsstigning på op til kote 2,11. Dette skal ske samtidig med, at byggeriet/anlæggets totalhøjde ikke overstiger henholdsvis 8,5 m og 4 m over terræn. Administrationen vurderer det som en mere hensigtsmæssig tilpasning end den tidligere løsning og planudkast med faste konstruktioner som jordvolde og betonmure.

Landskabelig fordel og visuel overgang

Landskabeligt rummer den justerede løsning også visse fordele. Ved at undgå synlige og markante anlæg som volde og mure, åbnes der mulighed for at skabe en mere naturlig overgang fra det flade terræn til de højereliggende bygningsdele. Dette kan understøttes gennem beplantning, som både styrker områdets visuelle udtryk og integrerer bebyggelsen bedre i omgivelserne.

Træer og buske i randzonerne kan desuden bidrage til at afbløde overgangen mod byen, hvilket er særligt relevant i flade landskaber, hvor bebyggelse ellers hurtigt fremstår dominerende.

Overordnet set fremstår den justerede løsning som et relevant og afbalanceret alternativ. Det anbefales derfor at arbejde videre med denne tilgang, da den – samlet set – bidrager til en funktionel og æstetisk balanceret løsning for området.

Miljøvurdering
Planforslaget er blevet miljøvurderet med fokus på klimaforhold (klimatilpasning) og landskabets påvirkning. Lugtgener er ikke vurderet, da Ringkøbing-Skjern Forsyning har oplyst, at de planlægger at nedlægge biogasdelen af renseanlægget – den primære kilde til lugt i dag. Det betyder også, at det nye plangrundlag ikke giver mulighed for at etablere en ny biogasfunktion i fremtiden. I forhold til vandrammedirektivet og beskyttelsen af vandmiljøet vurderes det, at planens realisering ikke hindrer målopfyldelse, da udledningstilladelsen forbliver uændret ved planlægningen. Den overordnede konklusion er, at planen ikke vurderes at medføre væsentlige miljøpåvirkninger.

Når der foreligger mere konkrete planer for ombygningen, vil Ringkøbing-Skjern Forsyning indsende en projektansøgning til kommunen. Eventuelle ændringer i udledningstilladelsen vil blive vurderet efter miljøvurderingsloven, og projektet vil som minimum skulle miljøscreenes.

Den videre proces
Ved sidste politiske behandling af lokalplanforslaget blev det besluttet, at der ikke afholdes borgermøde i forbindelse med den offentlige høring. Administrationen vurderer at det reviderede forslag til plangrundlag ikke giver anledning til at ændre den beslutning.

Lov om planlægning

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Ingen bemærkninger.

Realiseringen af plangrundlaget vil medvirke til at understøtte realisering af Spildevandsplanen.

Gennem nedlæggelsen af flere mindre spildevandsanlæg og det nye plangrundlag vil desuden give mulighed for modernisering og forbedringer af anlægget.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. At administrationen bemyndiges til at præcisere bestemmelser vedrørende kote- og terrænregulering forud for offentliggørelse af planforslaget.
2. At de reviderede forslag til Lokalplan nr. 520 og Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2025-2037 for et område til teknisk anlæg, herunder renseanlæg, i Ringkøbing inklusiv den tilhørende miljørapport vedtages og fremlægges i offentlig høring i 8 uger.

• Forslag til lokalplan nr. 520
• Forslag til kommuneplantillæg nr. 4
• Miljøvurdering ink. bilag

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Jakob Agerbo ()
• Jens Jacob Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

13: Igangsætning af plangrundlag for smedeværksted ved Tarmvej i Sdr. Bork

Sagsnr: 25-006743

Kommunen har modtaget en ansøgning om udarbejdelse af et kommuneplantillæg ved Tarmvej i Sdr. Bork By. Der skal tages stilling til, om planlægningen skal igangsættes.

Projektet

Ansøger ønsker at opføre en bygning til smede- og VVS-virksomhed på en del af matrikel nr. 22c, Sdr. Bork By, Sdr. Bork.

Den ønskede bygning skal rumme værksted, lager, kontor og personalefaciliteter og udgør ca. 1.380 m². Det ansøgte grundareal er ca. 8.100 m².

Se vedlagte projektbeskrivelse og bilag 1.

Figur 1. Kortet viser projektområdets afgrænsning markeret med gult og den foreslåede placering af bygningen markeret med sort skravering.

Planforhold

Kommuneplantillæg
Projektet kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, da området i dag ikke er omfattet af rammer. Tillægget skal udlægge et nyt rammeområde til erhverv. For at fastholde det samlede areal til erhverv i kommuneplanen anbefaler administrationen, at et tilsvarende areal udtages fra rammeområde 44er006, som i dag henligger ubebygget. Projektområdet fastholdes i landzone.

Figur 2. Kort over kommuneplanrammer, herunder projektområdet i den nordlige del og rammeområde 44er006 i sydlige del markeret i sort. 

Landzonetilladelse
Byggeriet kræver efterfølgende landzonetilladelse. Administrationen vurderer, at det ansøgte byggeri ikke er lokalplanpligtigt, da det er et mindre areal og bebyggelsen kan opføres som en naturlig forlængelse af byen med en klar afgrænsning mod det åbne land. Byggeriet placeres i tilknytning til eksisterende erhverv, men ligger også tæt på boliger. Hensynet til naboer og offentligheden forventes håndteret via kommuneplantillægget og landzonetilladelsen.

Miljøvurdering

Der skal gennemføres en screening af planforslaget for at vurdere behovet for miljøvurdering.

Opmærksomhedspunkter
Virksomheden arbejder med bl.a. reparation af landbrugsmaskiner og plæneklippere. Hensynet til nærliggende boliger skal indarbejdes i planlægningen. Overkørsel til grunden og trafikforhold i øvrigt skal desuden afklares.

Håndtering af spildevand skal undersøges og kan medføre ændringer i spildevandsplanen.

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler, at planlægningen igangsættes for det ansøgte. Administration anbefaler i øvrigt, at eksisterende rammeområde 44er006 til erhverv reduceres med et tilsvarende areal. Se figur 2. Rammeområde 44er006 henligger ubebygget og administrationen er ikke bekendt med at der er aktuelle ønsker om udnyttelse. Dette skal dog afdækkes i processen.

Den videre proces
Administrationen anbefaler, at der indkaldes bemærkninger, ideer og forslag, hvormed naboer samt lodsejere i eksisterende rammeområde 44er006 kan blive hørt. 

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Ingen bemærkninger.

Planlægningen vil understøtte udviklingen af erhvervslivet i området og kan medvirke til at fastholde arbejdspladser i området.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender:

1. At planlægningen for et erhvervsområde ved Tarmvej i Sdr. Bork igangsættes for ansøgers regning og risiko, med udgangspunkt i de administrative anbefalinger.
2. At der indkaldes bemærkninger, ideer og forslag fra naboer og interessenter.

• Bilag 1 - Projektbeskrivelse
• Bilag 2 - Ansøgning

Økonomiudvalget godkendte administrationens indstilling.

• Jens Jacob Østergaard ()
• Jakob Agerbo ()

Kopier link til punktet  -   Print

14: Forslag til gebyrer for renovation i 2026

Sagsnr: 24-024765

Administrationen fremsender hermed forslag til gebyrer på renovations- og genbrugspladsområdet, der skal indgå i det samlede gebyrblad for 2026.

Indledningsvis orienteres om de forskellige strukturelle ændringer, der vil have betydning for gebyrerne fremadrettet. Herefter gennemgås begrundelserne for de gebyrændringer, der er for 2026. 

Strukturelle ændringer

Udgifter til efterbehandlingen af det lukkede kommunale deponi ved Tarm

Ringkøbing-Skjern Kommunes udgifter til efterbehandlingen af det lukkede kommunale deponi ved AFLD i Tarm indgår fra og med 2026 i genbrugspladsgebyret.

Driftsudgifterne er hidtil blevet afholdt af den deponipulje der blev etableret, da deponiet var i drift. Det forventes, at deponipuljen går i nul i løbet af 2026.

Ringkøbing-Skjern Kommune er sammen med Varde Kommune økonomisk forpligtet til at afholde udgifterne til efterbehandlingen af det lukkede deponi.

Momsfritagelse på renovationsgebyrer for husholdninger

På baggrund af Landsskatterettens afgørelse i 2020 om, at renovationsgebyrer for private er momsfritaget, har administrationen ansøgt Skat om tilbagebetaling af moms på de private renovationsgebyrer fra 2012 og frem. Det er pt. uafklaret hvad resultatet bliver, men administrationen forventer, at der vil komme en tilbagebetaling, som skal tilbageføres til borgerne gennem renovationsgebyrerne. En tilbageførelse via renovationsgebyrerne vil tidligst ske med 2027-gebyrerne og frem. 

Udvidet producentansvar på batterier

I august i år træder nye regler i kraft for batterier, hvor producenterne også får ansvaret for indsamlingen, som kommunerne hidtil har haft. Reglerne får virkning fra 1. januar 2026, og der er i reglerne mulighed for, at de kollektive ordninger for producenterne kan indgå aftaler med de enkelte kommuner om fortsat indsamling af batterier.

Uanset om kommunen indgår en aftale om at indsamle batterier for producenterne mod betaling eller producenterne selv står for det fra 2026 og frem, vil det have betydning for budgettet og dermed renovationsgebyrerne. Da der fortsat er en række uafklarede forhold, er det først muligt at tage højde for det nye udvidet producentansvar på batterier i 2027-gebyrerne.  

Ændret beregningsmetode

Fra og med 2025 er der trådt nye regler i kraft om udvidet producentansvar på emballageaffald, hvor producenternes kollektive ordninger skal betale kommunerne for indsamlingen af emballageaffald i vores affaldsordninger. Der er fastsat regler for hvordan kommunerne skal beregne disse såkaldte producentgebyrer for emballageaffald, som de kollektive ordninger skal betale.

For i højere grad at matche beregningen af vores renovationsgebyrer med beregningsmetoden for producentgebyrerne for emballageaffald, og dermed forenkle den samlede beregningsproces, har administrationen ændret måden at beregne affaldsgebyrerne på for de henteordninger, hvor borgerne får hentet affald ved deres ejendom.

Det betyder, at gebyrerne nu bliver beregnet direkte ud fra de faktiske budgetudgifter – på samme måde som vi allerede gør med genbrugspladsgebyret.

Den nye metode giver en mere ensartet og gennemsigtig pris pr. liter affald – uanset om man har en stor eller lille beholder, eller hvor ofte man får den tømt. Det skaber større lighed mellem borgere med forskellige behov.

Men det betyder også, at nogle gebyrer stiger og andre falder i forhold til gebyrerne for 2025. Det skyldes, at den tidligere model i praksis favoriserede større beholdere og hyppigere tømning med en lavere pris pr. liter. Den forskel udlignes nu.

2026 gebyrerne

Den budgetterede indtægt fra producentgebyrerne for emballageaffald er sammen med den ændrede beregningsmetode de primære årsager til forskellene mellem gebyrerne for 2026 og 2025.

For bigbag-ordningen for eternit- og asbesttagplader, skyldes ændringerne i forhold til 2025 dog, en lavere gennemsnitlige transportpris pr. bigbag og en øget deponeringspris for tagplader. 

Årsgebyr for standardaffaldsløsning

For at give et overblik over betydningen af ændringerne i gebyrerne for 2026 sammenlignet med 2025, er der i vedlagte bilag beregnet årsgebyret for standardaffaldsløsningen for henholdsvis enfamiliehuse, sommerhuse og husstande med fælles affaldsløsning. Hvor der ved "standard" forstås den beholdertype der er flest af indenfor den pågældende husstandstype. 

Nye gebyrer

Asbestholdige beklædningsplader

Genbrug har øget opmærksomhed på affaldstyper der indeholder asbest af hensyn til arbejdsmiljøet på genbrugspladserne og krav til håndteringen fra modtageanlæggene.

Derfor arbejdes der på at etablere en bigbag-ordning for beklædningsplader med asbest på samme måde som den ordning der allerede er for tagplader.

Beklædningsplader med asbest ligner i mange aspekter tagplader, men er væsentlig større end tagpladerne og stiller derfor andre krav til de bigbags og træpaller, der skal bruges i en ordning. Der er derfor beregnet et nyt separat gebyr for en bigbag-ordning for beklædningsplader.

Gebyret for private og erhverv er beregnet ud fra samme principper som bigbag-ordningen for tagplader.

Servicetjek af eksisterende gebyrer

På baggrund af de fastsatte handlinger i kommunens affaldsplan under indsatsområde 1 om mere og bedre genanvendelse, har administrationen gennemført et servicetjek af gebyrsammensætningen for husholdningerne.

Servicetjekket har omfattet:

• Uopdelte hjulbeholdere til indsamlingsblandingerne.
• Differentieret genbrugspladsgebyr for etageboliger og øvrige boliger

Administrationen vurderer på baggrund af servicetjekket, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at ændre de eksisterende gebyrer.

Producentgebyr for emballageaffald

Administrationen har for 2026 ikke lavet en ny beregning af producentgebyrerne for emballageaffald, men i stedet pristalsreguleret gebyrerne for 2025.

Årsagen er, at budgettet for 2026 ikke har ændret sig væsentligt. Samtidig er der endnu ikke hverken sendt den første opkrævning af producentgebyrerne eller opgjort de reelle omkostninger ved håndteringen af det indsamlede affald. Så der er ingen konkrete erfaringer at trække på, som ville være relevant at regulere budgettet eller beregningen efter.

De fastsatte producentgebyrer for 2026 er vedlagt som bilag.

Affaldsbekendtgørelsen, Affaldsaktørbekendtgørelsen og Emballagebekendtgørelsen.

Affaldsområdet er et brugerfinansieret område.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at: 

• Gebyrerne godkendes, og indarbejdes i det samlede takst- og gebyrblad.

• Forslag til gebyrer 2026
• Årsgebyr for standardaffaldsløsninger
• Producentgebyr 2026

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt. 

• Jens Jacob Østergaard ()
• Jakob Agerbo ()

Kopier link til punktet  -   Print

15: Stadeplads for pølsevognen på Ringkøbing Torv

Sagsnr: 22-018451

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 25. april 2023 revideret reglement for stadepladser og udeservering i Ringkøbing.

Administrationen af stadepladser varetages af Ringkøbing Handelsforening sammen med udlejning af udearealer. Alle indtægter går til foreningen 'Musik på torvet'. 

Pølsevognen på Torvet i Ringkøbing har ikke været en del af aftalen med handelsforeningen, pølsevognen er derfor opkrævet leje direkte af Rinkøbing-Skjern Kommune. 

Ringkøbing Handelsforening har fremsendt en ansøgning om, at indtægterne fra udleje til Pølsevognen tilgår 'Musik på torvet', som de øvrige indtægter fra stadepladser og udeserveringsarealer. Foreningen henviser til, at det var en del af drøftelserne i forbindelse med udarbejdelsen af det reviderede reglement i 2023. 

Handelsforeningen ansøger om, at alle indtægter fra 2025 og fremefter tilgår til 'Musik på torvet'. For 2025 er der pr. august opkrævet 13.954 kr. Den fremtidige lejeindtægt er dags dato på 1.744 kr. pr. md. 

Den manglende indtægt finansieres inden for økonomiudvalgets budget. 

Ringkøbing-Skjern Kommune fastsætter som ejer priserne for arealernes anvendelse. 

Støtte til kulturelle formål, som for eksempel musik på torvet, er omfattet af kommunalfuldmagtsreglerne. 

Lejeindtægterne for Pølsevognen på Torvet i Ringkøbing er budgetlagt inden for Økonomiudvalgets ramme, når handelsstandsforeningen fremadrettet opkræver lejen, vil den manglende indtægt skulle finansieres inden for Økonomiudvalgets øvrige ramme.

Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker attraktive, levende, grønne og funktionelle byer for borgere, virksomheder og gæster. Når en by har mange tilbud både til hverdagslivet og til, når det sker noget særligt, bliver byen mere levende og attraktiv. 

Ringkøbing Handelstandsforenings administration af arealerne til fordel for 'Musik på torvet' medvirker til Ringkøbing-Skjern Kommunes ønske om attraktive og levende byer.   

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at

1. lejen for pølsevognen på Torvet i Ringkøbing fremadrettet opkræves af Ringkøbing Handelsstandsforening og indtægterne herfra benyttes til 'Musik på torvet'.
2. Ringkøbing Handelsstandsforening modtager 13.954 kr. som er opkrævet pølsevognen som leje pr. august 2025, beløbet bruges ligeledes til 'Musik på torvet'.
3. den manglende lejeindtægt finansieres inden for Økonomiudvalgets budget.  

Ingen bilag.

Økonomiudvalget godkendte administrationens indstilling.

• Jakob Agerbo ()
• Jens Jacob Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

16: Ekstraordinært åbent for brevstemmeafgivning i borgerservice

Sagsnr: 25-018934

Der kan brevstemmes til kommunal- og regionalvalget i perioden fra den 7. oktober 2025 og indtil den 14. november 2025. Der kan brevstemmes i Borgerservice Ringkøbing og i Borgerservice Skjern i de normale åbningstider.

Herudover foreslås det, at der holdes ekstraordinært åbent for brevafstemning i Borgerservice Ringkøbing og i Borgerservice Skjern på følgende tidspunkter:

Lørdag den 1. november 2025 kl. 9.00 - 12.00.

Lørdag den 8. november 2025 kl. 9.00 - 12.00.

Fredag den 14. november 2025 kl. 9.00 - 16.00.

Derudover anmoder administrationen om at få bemyndigelse til at fastsætte lignende åbningstider til det kommende folketingsvalg. Begrundelsen herfor er, at vi kan risikere, at vi ikke kan nå at få en sag om ekstraordinære åbningstider på Økonomiudvalget, efter at der er udskrevet valg. 

Der kan brevstemmes de sidste 6 uger før valgdagen, dvs. i praksis fra tirsdag den 7. oktober 2025 og indtil fredagen før valgdagen, dvs. fredag den 14. november 2025. Kommunalbestyrelsen skal på mindst ét af de steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme, holde åbent for brevstemmeafgivning som minimum i tidsrummet kl. 9.00 - 16.00 den sidste dag, hvor der kan brevstemmes, jf. lov om kommunale og regionale valg § 62, stk. 2.

Af vejledning nr. 9565 af 26. juni 2025 om afholdelse af kommunale og regionale valg tirsdag den 18. november 2025 fremgår af afsnit 8.2.3, at det vil være hensigtsmæssigt at holde brevstemmestederne i kommunen åbent nogle timer lørdag den 1. november 2025 og lørdag den 8. november 2025. Det fremgår endvidere, at kommunen skal holde åbent fredag den 14. november 2025 som minimum i tidsrummet 9.00 - 16.00 på mindst ét af kommunens brevstemmesteder, og at det er hensigtsmæssigt også at holde kommunens evt. øvrige brevstemmesteder åbent denne dag.  

Udgifterne til ekstraordinært åbent for brevstemmeafgivning afholdes inden for den eksisterende
budgetramme.

Ingen bemærkninger

• godkender tidspunkterne for ekstraordinært åbent i Borgerservice Ringkøbing og Borgerservice Skjern til brevstemmeafgivning ifm. kommunalvalget, og
• bemyndiger administrationen til at fastsætte lignende åbningstider til det kommende folketingsvalg.

Ingen bilag.

Økonomiudvalget godkendte administrationens indstilling.

• Jakob Agerbo ()
• Jens Jacob Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

17: Ændring af kommunens styrelsesvedtægt - regionale sundhedsråd

Sagsnr: 25-014581

Byrådet bedes godkende en ændring af kommunens styrelsesvedtægt, overvejende som følge af etableringen af regionale sundhedsråd. 

Som led i Sundhedsreformen 2024 etableres der pr. 1. januar 2026 17 regionale sundhedsråd, der skal være omdrejningspunkt for at styrke det nære sundhedsvæsen og sikre mere lokale og sammenhængende sundhedstilbud. Sundhedsrådene fungerer som regionens stående udvalg for sundhedsområdet og har det umiddelbare ansvar for den regionale sundhedsindsats inden for et geografisk område.

Kommunerne skal i deres styrelsesvedtægt inden 1. november 2025 fastlægge, hvem der repræsenterer kommunen i det relevante sundhedsråd. Det skal enten være borgmesteren eller en udvalgsformand, som varetager hovedparten af kommunens sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriopgaver. Herudover skal der i styrelsesvedtægten udpeges en stedfortræder.

Social- og Sundhedsudvalget har på dets møde den 13. august 2025 besluttet at anbefale, at det er Social- og Sundhedsudvalgsformanden i kommunen, der udpeges til det nye sundhedsråd, og at det er næstformanden i Social- og Sundhedsudvalget, der udpeges som stedfortræder (nyt kap. VII).

Herudover har administrationen ønsket en justering af en lovhenvisning til Børn og Ungeudvalget i styrelsesvedtægtens afsnit om Børne- og Familieudvalget og Social- og Sundhedsudvalget, samt en sproglig justering af samme linje (hhv. §15, stk. 2 og §16, stk. 2).

Endelig ønsker administrationen en tilføjelse under Økonomiudvalgets område af ansvaret for afvikling af valg og afstemninger, set i lyset af en nylig revideret juridisk afklaring af forholdet mellem valgbestyrelserne og byrådet (§ 10, stk. 5, nyt punkt 11). 

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at det indstiller til Byrådet at oversende forslaget til styrelsesvedtægt til 2. behandling på byrådets næstkommende møde med henblik på vedtagelse.

• Forslag til styrelsesvedtægt fra 1. november 2025

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Jens Jacob Østergaard ()
• Jakob Agerbo ()

Kopier link til punktet  -   Print

18: Høring vedr. udpegning af Ringkøbing bymidte som kulturmiljø af national interesse

Sagsnr: 25-013931

Formålet med dagsorden er at træffe beslutning om godkendelse af høringssvar til Slots- og
Kulturstyrelsen, på baggrund af styrelsens mulige udpegning af Ringkøbing bymidte som nationalt
kulturmiljø.

Som 1 af 16 byer i Danmark, er Ringkøbing bymidte blevet udvalgt af Slots- og Kulturstyrelsen til en
mulig udpegning som kulturmiljø af national interesse. Styrelsen har nedsat et ekspertudvalg til at stå for denne udvælgelse – et arbejde som bygger på en politisk aftale fra 15. juni 2022 om Planloven, som blandt andet skal sikre og udpege nye nationale kulturmiljøer. Se bilag 2 - Ekspertudvalgets rapport (reduceret til indledning og afsnittet om Ringkøbing). I et høringsbrev til Ringkøbing-Skjern Kommune skriver Slots- og Kulturstyrelsen blandt andet:

Jeres bymidte er blandt de 16 særligt velbevarede bymiljøer, som ekspertudvalget har peget på.
Netop jeres by er blandt de udvalgte, fordi den repræsenterer væsentlige aspekter af dansk by- og
købstadshistorie, og fordi I har værnet om byens huse, gadeforløb og karaktertræk. Vi håber, at I vil se udpegningen af jeres særligt velbevarede kulturmiljø som en ære og anerkendelse.    
Se bilag 1 - Slots- og Kulturstyrelsens høringsbrev, samt kort over udvalgte bymiljøer.

Hensigten med den statslige udpegning er at tilføje et ekstra lag af beskyttelse til landets mest
velbevarede bymiljøer. Den forslåede statslige udpegning er næsten identisk med afgrænsningen af
den deklaration, som kommunen fik tinglyst i 1973, med henblik på at bevare Ringkøbings bymiljø.
Det er dog væsentligt at bemærke, at udpegningen omfatter dele af havnen, som ikke indgår i
deklarationsområdet.

Årsagen til den mulige udpegning, begrundes mere specifikt i, at købstaden fremstår velbevaret med en intakt gadestruktur fra middelalderen, den lokale byggestil, den historiske bebyggelse, samt sigtelinjer mellem by og fjord, der fremhæver hvorfor byen opstod netop på dette sted.

Som det fremgår af kortet herover, er der stort set lighed mellem det område Slots- og Kulturstyrelsen peger på som muligt nationalt kulturmiljø (rød streg) og det deklarationsområde (gul streg), som kommunen tinglyste i 1973, for at sikre bevaring af Ringkøbing bymidte.

Administrationens vurdering
Hvis Ringkøbing bymidte udpeges endeligt forventes det, at området kommer til at indgå i de nationale interesser i kommuneplanlægningen. Det betyder, at staten kan nedlægge veto mod kommuneplanen, hvis den er i strid med den nationale interesse - dvs. den måde den nationale interesse bliver formuleret på. Dermed vil Ringkøbing-Skjern Kommune ikke længere være alene om at træffe beslutning om, hvad der planlægges for inden for området, hvilket vil være ensbetydende med et tab af suverænitet. Med udpegningen bliver det dermed ikke alene kommunen, som skal afveje hensyn om bevarelse af kulturarv i forbindelse med udviklingen af en levende bymidte.

Såfremt den endelig udpegning omfatter Ringkøbing bymidte, vil der blive et ekstra lag, som både
private udviklere og kommunen skal tage højde for og tilpasse sig, hvis en planlægning skal
gennemføres inden for området. Det fremgår dog ikke af høringsbrevet fra Slots- og Kulturstyrelsen,
hvilke konkrete konsekvenser udpegningen vil få for kommunen og grundejerne.
Omvendt vil en udpegning betyde, at den fremtidige bevaring og sikring af bymidtens kulturmiljø vil
blive varetaget, ikke bare fra lokal side, men også på et højere, nationalt niveau.

Hvis Ringkøbing bymidte bliver 1 af 16 særligt værdifulde bymiljøer i Danmark, vil det også være
noget som kommunen kan bryste sig af. Udpegningen vil kunne bruges i forbindelse med branding,
både i forhold til turisme, bosætning, detailhandel og som løftestang, hvis kommunen eller private
udviklere vil søge fondsmidler til projekter i Ringkøbing bymidte.

Administrationen har udarbejdet et udkast til høringssvar til Slots- og Kulturstyrelsen.
Høringssvaret tager udgangspunkt i, at kommunen anerkender det vigtige signal, der ligger i at
Ringkøbing bymidte muligvis udpeges som nationalt kulturmiljø. Dertil udtrykker kommunen undren
over, at der ikke har været en forudgående dialog med kommunen om udpegningen. Endelig stiller
kommunen spørgsmål til, hvilke konsekvenser udpegningen har for kommunens handlemuligheder og
for de enkelte ejendomsejere. Se bilag 3 – udkast til høringssvar til Slots- og Kulturstyrelsen.

Planloven

Ingen bemærkninger.

En udpegning vil betyde endnu et lag til beskyttelsen af det bevaringsværdige bymiljø, i tillæg til den
bevaringsdeklaration som kommunen tinglyste i 1973. Et ekstra lag som både kommunen og borgere
vil skulle forholde sig til, når der planlægges inden for udpegningen. De konkrete konsekvenser
fremgår dog ikke af statens høringsbrev. Det vil dermed være et tab af suverænitet for Ringkøbing-Skjern Kommune, såfremt Ringkøbing bymidte udpeges, da Slots- og Kulturstyrelsen vil få indflydelse på, hvad der kan planlægges for i området.

En udpegning af Ringkøbing bymidte som et af landet mest velbevarede bymiljøer vil kunne bruges i
en brandingsammenhæng i tilknytning til både turisme, bosætning, detailhandel og fundraising.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget beslutter at:

• høringssvaret til Slots- og Kulturstyrelsen godkendes.

• Bilag 1 - Slots- og Kulturstyrelsens høringsbrev og kort over udvalgte bymiljøer
• Bilag 2 - Ekspertudvalgets rapport - Ringkøbing
• Bilag 3 - Udkast til høringssvar til Slots- og Kulturstyrelsen

Økonomiudvalget besluttede at indgå i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen om en nærmere afklaring af en eventuel udpegning forinden stillingtagen.

• Jakob Agerbo ()
• Jens Jacob Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

19: Gensidig orientering

Sagsnr:

Ingen bilag.

Økonomiudvalget tog orienteringen til efterretning.

• Jens Jacob Østergaard ()
• Jakob Agerbo ()

Kopier link til punktet  -   Print

20: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.

• Jens Jacob Østergaard ()
• Jakob Agerbo ()