Referat: 2. december 2025 kl. 08:30
Deltagere
- Hans Østergaard
- Jakob Agerbo
- Søren Elbæk
- Niels Rasmussen
- Jens Jacob Østergaard
- Kristian Andersen
- Lennart Qvist
Referat
- Godkendelse af dagsorden
- Prioritering af anlægsprojekter 2025, Teknik- og Miljø
- Prioritering af anlægssager, Ejendomscentret
- Prioritering af vejanlægsprojekter i Søndervig
- Anmodning om igangsættelse af lokalplan til boligformål ved Stationsvej i Tarm
- Forslag til nyt vandløbsregulativ for vandløb på Holmsland Klit
- Behandling af udtalelse fra Ankestyrelsen
- Udbudsplan 2026
- Styrelsesvedtægt for Ringkøbing-Skjern Kommune (rev.)
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1 : Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningGodkendt.
Kopier link til punktet - Print
2 : Prioritering af anlægsprojekter 2025, Teknik- og Miljø
Sagsnr: 24-025704
SagsfremstillingFormålet med denne dagsorden er, at prioritere anlægsprojekter under Teknik- og Miljøudvalget med henblik på at der indstilles til Byrådet, at der gives enten en anlægsbevilling til nye projekter eller en tillægsbevilling til anlægsbevilling til projekter der er afsluttet.
Der søges om i alt 3,637 mio. kr. til 5 projekter, hvoraf 3 er eksisterende projekter der afsluttes i 2025 med et forventet merforbrug. Herudover er der 2 projekter, der er igangsat på grund af trafikmæssig sikkerhed. Projekterne fremgår af tabel 1:
Tabel 1.
Sti mellem Skjern Å og Tarmvej.
Projektet er nu afsluttet og der har været en overskridelse på 0,556 mio. kr. Dette skyldes, at omkostningerne til hævning af det eksisterende stinet sammen med boardwalk-løsningen blev dyrere end først antaget. Merudgiften foreslås finansieret af puljen til lokale stinet.
Ladestander til elcykler.
Der var afsat et samlet budget på 0,781 mio. kr. til 8 mindre projekter, der som udgangspunkt var 100% finansiering fra Vejdirektoratet. Det samlede regnskab ser ud som følgende:
Tabel 2:
Nogle af de 8 projekter blev dyrere og enkelte blev billigere. Da Vejdirektoratet har forholdt sig til de enkelte projekter er der kun givet kompensation efter faktiske omkostninger eller det godkendte budget.
Cykelsti Sdr. Vium-Lyne.
Projektet der er finansieret af cykelstipuljen er nu afsluttet med et merforbrug på 1,016 mio. kr. Merforbruget skyldes blandt andet:
- Fund af ”losseplads” som har gjort at en væsentlig mængde jord skulle bortskaffes.
- Ændring af afvandingsprojekt i forhold til skitseprojektet. Dette skyldes at den ledning som skulle modtage regnvandet ikke ville kunne klare den ekstra vand mængde og derfor skulle den opgraderes.
- Der er blevet fundet væsentlig flere markvandingsledninger end hvad der var antaget i projektet og dette har medført at disse skulle enten forlænges eller helt flyttes.
- Der har været ekstra omkostninger i forbindelse med taksation.
- Der har været en ekstra forbrug af sand i henhold til hvad der var projekteret.
Udskiftning og vejopbygning Vester Bardevej
På denne vejstrækning er der konstateret to markante sætninger – én over ca. 100 meter og én over ca. 30 meter. Årsagen er utilstrækkelig afvanding, som har medført, at vejopbygningen står vandmættet store dele af året. Det betyder, at bæreevnen er svækket, og at trafikanternes sikkerhed kompromitteres. Området er beliggende i lavbundsterræn, hvilket stiller store krav til et velfungerende afvandingssystem. En mangelfuld vedligeholdelse af dræn og grøfter uden for vejarealet har forstærket problemet og bidraget til de nuværende forhold.
Der er derfor behov for en hurtig indsats med etablering af forbedret afvanding og stabilisering af vejopbygningen. En udskydelse af projektet vil resultere i yderligere nedbrydning og øgede omkostninger på sigt.
Administrationen anbefaler, at vejkassen udskiftes, der etableres et nyt afvandingsrør under vejen og at afvandingssystemet oprenses.
Vejopbygning/klimasikring Vellingvej
På denne vejstrækning opleves der i øjeblikket alvorlige problemer som følge af et markant vandtryk i undergrunden. Den høje vandmængde har medført, at rabatten er begyndt at skyde ud, hvilket betyder, at den ikke længere yder den nødvendige sidestabilisering af vejkassen. Dette medfører en tydelig risiko for, at vejen sætter sig yderligere og dermed forringes både bæreevne og trafiksikkerhed. En hurtig realisering af projektet er afgørende for at undgå permanente sætningsskader og yderligere forringelse af vejens tilstand.
Administrationen anbefaler, at grøften rørlægges, og at der etableres et effektivt drænsystem, som kan aflede de store vandmængder omkring vejkassen.
Administrationen forslår at den samlede merudgift på 3,637 mio. kr. finansieres jf. tabel 3.
Tabel 3:
Det bemærkes, at cykelstiprojektet Vinterleje-Nymindegab først forventes helt afsluttet i 2026, men at der forventes et samlet mindre forbrug på 1 mio. kr. Det bemærkes videre, at cykelstipuljen for 2025 og 2026 er disponeret til projektet langs Skjernvej og Videbækvej.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at
- der gives en tillægsbevilling til anlægsbevilling og der afsættes og frigives et rådighedsbeløb til projekterne Sti mellem Skjern Å og Tarm med 0,556 mio. kr., Ladestander til elcykler med 0,225 mio. kr. og cykelsti Sdr. Vium-Lyne med 1,016 mio. kr.
- der afsættes frigives et rådighedsbeløb og gives en anlægsbevilling til projekterne Udskiftning og vejopbygning V. Bardevej med 0,740 mio. kr. og Vejopbygning og klimasikring Vellingvej på 1,1 mio. kr.
- bevillingerne og rådighedsbeløb finansieres jf. tabel 3 i sagsfremstillingen.
Teknik- og Miljøudvalget 25-11-2025
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.Bilag
Ingen bilag.
BeslutningØkonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
3 : Prioritering af anlægssager, Ejendomscentret
Sagsnr: 24-019092
SagsfremstillingFormål med sagen
Anlægsoversigten for Ejendomscenterets område fremsendes til politisk behandling med henblik på prioritering.
Ud over konkrete anlægssager bistår Ejendomscenteret kommunens fag- og stabsområder med besigtigelser, analysearbejde, ændringer i bygningsmassen samt kommende anlægsønsker. (Flere af disse opgaver er væsentligt ressourcekrævende) Dertil arbejder afdelingen med drift, vedligeholdelse og energioptimering af kommunens samlede eksisterende bygningsmasse.
Hvornår sidst
Seneste prioritering blev foretaget i Økonomiudvalget i juni 2025.
Hvad er der aktuelt i gang, og hvad skal der tages beslutning om
Ejendomscenteret håndterer aktuelt et omfattende antal anlægssager (prioritet 1 og 2), som tilsammen medfører et betydeligt ressourceforbrug. Flere sager afventer opstart, idet de nødvendige ressourcer i øjeblikket er fuldt engageret i igangværende projekter. Den samlede portefølje af anlægsopgaver, større udviklingsprojekter og analyseopgaver indebærer, at der for nu ikke er plads til at igangsætte yderligere projekter.
Det anbefales at udvalget drøfter prioriteringslisten.
Prioriteringsprincipper
Der sondres mellem følgende prioriteringskategorier:
1. prioritet: Arbejdes med kontinuerligt fra administrationens side.
2. prioritet: Arbejdes med faseopdelt, når der er ressourcer imellem projekter prioriteret 1.
3. prioritet: Behandles pt. ikke, men er de næste i rækken, som administrationen løbende igangsætter med, når der er ledige ressourcer.
Opmærksomhedspunkt
Hvis det fra politisk side ønskes at opprioritere en sag, skal det samtidig afklares, hvilke andre sager der skal nedprioriteres af hensyn til arbejdsbyrden i administrationen.
Bemærkninger til prioriteringen
Prioritering af en sag beror på flere faktorer:
• Ønske om realiseringstidspunkt
• Politiske signaler
• Ledige medarbejderressourcer
• Effekt og konsekvens af anlægsønsket – herunder konsekvensen ved at udskyde.
Administrationen anbefaler følgende prioriteringsliste:
1. prioritet – Igangværende sager
Projekt | Fagområde | Status | Bemærkning | ||
Hvide Sande skole - etape 1 | D&U | Igangsat | Programoplæg godkendt, byggeprogram er | ||
Daginstitution Solstrålen, Videbæk | D&U | Igangsat | Afventer politisk godkendelse ift. pris | ||
Holmsland Børnehus/Holmsland Helhed | D&U | Igangsat | Færdig 2026 | ||
Tarm skole - samling af afdelinger* | D&U |
| EU-udbud-vinder fundet (Ark. Frost Larsen) | ||
Skjernåskolen - flytning af specialskole og -børnehave* | D&U |
| Tilretning af helhedsplan og programoplæg er igangsat | ||
Skjern Folkeskole - samling af afdelinger* | D&U |
| Jf. tidsplan | ||
Tim skole | D&U | Igangsat | Fejl og mangler udbedres | ||
Troldhede Børnehus | D&U | Igangsat | Forventet udførsel maj/juni 2026 - Projektering igangsat med brandrådgivning | ||
Indeklima i daginstitutioner og skoler | D&U | Igangsat | Plan for indsatser i 2025 og 2026 er fastsat | ||
Ny hjemmepleje Hvide Sande | D&U | Igangsat | OBS. Mangler delelementer: udearealer, cykelparkering, affaldshåndtering - i samarbejde med udlejer | ||
Tim hjemmepleje - fysiske rammer | S&O | Igangsat | Indledende processer |
2. prioritet – Kommende sager
Projekt | Fagområde | Status | Bemærkning |
Vorgod-Barde Helhed | D&U | Igangsat | Modeller tilrettes |
Vorgod-Barde børnehus | D&U | Igangsat | Modeller tilrettes |
Troldehuset, Lem | D&U | Igangsat | Forventet udført sommer 2026 |
Åkanden | S&O | Igangsat | Indledende arbejde igangsat |
Ungdomsskolen (Skjern) | D&U | Igangsat |
|
3. prioritet – Afventende sager
Projekt | Fagområde | Status | Bemærkning |
Videbæk skole - tagudskiftning | D&U | Afventer |
|
Hvide Sande skole | D&U | Afventer | Budgetsat 2028 |
Øvrige væsentlige projekter (ressourcekrævende)
Industrivej 3, Skjern | H&P | Igangsat | Forventes færdig |
Tømrervej 2, Skjern | H&P | Igangsat | Forventes færdig |
Ringkøbing Svømmehal | LBK | Igangsat | Afsluttes |
Enghavevej, Ringkøbing | LBK | Igangsat | Analyser |
* Skoleprojekt i Skjern og Tarm er opdelt i tre delprojekter, hvortil projekterne hænger sammen grundet brugen af bygningerne til de enkelte projekter.
Niels Peter Lauridsen og Kevin J.D. Fraser deltager i sagens behandling.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter og godkender anlægsprioriteringslisten.
BilagIngen bilag.
BeslutningAdministrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
4 : Prioritering af vejanlægsprojekter i Søndervig
Sagsnr: 20-021511
SagsfremstillingFormålet med denne dagsorden er at prioritere anlægsprojekter i Søndervig med henblik på, at der indstilles til Byrådet, at der gives en tillægsbevilling til anlægsbevilling til projektet Kanalisering af Søndervig Landevej og at samle anlægsbudgetter til etablering af p-pladser Nyhavn.
Kanaliseringsanlæg Søndervig Landevej:
Etablering af kanaliseringsanlæg mv. på Søndervig Landevej er endelig afsluttet og der er brugt i alt 5,739 mio. kr. på projektet. Den samlede økonomi fremgår af nedenstående oversigt
Det bemærkes, at der budgetmæssigt mangles 2,239 mio. kr. I forbindelse med fastsættelse af budgettet blev der reserveret 5 mio. kr., men det fulde beløb blev formelt set ikke afsat, og der er afsat i alt 3,5 mio. kr. Der henvises til sag behandlet i Byrådet den 20. februar 2024.
Det manglende budget på 2,239 mio. kr. foreslås finansieret af anlægspuljen til projekter i Søndervig, hvor der står 2,271 mio. kr.
Prioritering af projekter Søndervig:
Der er løbende afsat budget til forskellige projekter i Søndervig. Fælles for følgende projekter er, at de har sammenhæng med etablering af p-pladserne i Nyhavn, og det vil være svært at adskille økonomien mellem projekterne. Administrationen foreslår derfor at samle projekterne under projektet Etablering af p-pladser i Nyhavn.
Det drejer sige om følgende projekter:
Tabel 1:
Etablering af vente- og servicefaciliteter Nyhavn:
Der anlægges en samlingsplads med faciliteter til ophold, og der er anlagt forsyning for placering af en toiletbygning, og for installering af ladestationer.
Klimaprojekt Nyhavn, Søndervig:
Sikring af parkeringspladsen ift. klimahændelser. Herunder er hele arealet blevet hævet, og det skal sikres med tilbagestop at vandet ikke kommer ind fra fjorden og oversvømmer arealet.
Ombygning af Søndervig Klitvej:
Forbedring af forhold til at sikre, at fodgængere fra Nyhavn området trafiksikkert kan komme ind til Søndervig bymidte og Vesterhavet.
Skilte og optimering af signalanlæg, Søndervig:
Signalanlægget er tilpasset ift. projekter på Søndervig Landevej og Søndervig Klitvej. Der er flyttet signalmaster og installeret nyt styresystem, som skal være med til at sikre optimal afvikling i krydset. Vejvisningen skal desuden tilpasses omkring hele Søndervig by.
Anlægspulje vejprojekter Søndervig:
Restmidler der søges anvendt til p-plads projektet.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at
- der gives en tillægsbevilling til anlægsbevilling på 2,239 mio. kr. til Kanaliseringsanlæg Søndervig Landevej finansieret af anlægspuljen til projekter i Søndervig
- budgetterne i tabel 1 på i alt 11,032 mio. kr. flyttes til projektet Etablering af p-pladser Nyhavn og der gives en anlægsbevilling på beløbet med frigivelse rådighedsbeløbet.
Teknik- og Miljøudvalget 25-11-2025
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.Bilag
Ingen bilag.
BeslutningØkonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
5 : Anmodning om igangsættelse af lokalplan til boligformål ved Stationsvej i Tarm
Sagsnr: 25-023902
SagsfremstillingKommunen har modtaget en ansøgning om at etablere et større boligprojekt med plads til ca. 50 boliger ved Stationsvej i Tarm. Udvalget skal tage stilling til, om planlægningen skal igangsættes.

Planområdet ligger centralt nær Tarm Station og omgivet af tæt-lav boliger(rækkehuse).
Området
Området ligger i det centrale Tarm, tæt på Tarm Station og husede indtil 2017 Tarm Stolefabrik. Området ligger ud til Stationsvej, nær jernbanen og er i øvrigt omgivet af boligområder præget af rækkehuse og mindre parcelhuse.
Projektet
Lokalplanen skal skabe mulighed for at etablere 18 rækkehuse i 1½ etage langs Møllevej og Vinkelvej, 20 etageboliger fordelt i en bygning på 2 etager langs Stationsvej og 6 dobbelthuse i 1½ etage placeret på grundens nordlige og sydlige arealer. Bebyggelsen placeres omkring et fælles grønt område og en fælles vej giver adgang til og fra området fra Stationsvej. Se områdets disponering herunder og ansøgning på Bilag 1: Lokalplanansøgning inkl. kortbilag.
Illustrationsplan over områdets disponering.
Planforhold
Projektområdet er omfattet af kommuneplanramme 47er013, der fastsætter områdets anvendelse til erhverv i form af industri med tilhørende administration og lager.
Det ansøgte projekt er således ikke i overensstemmelse med den gældende kommuneplanramme og der skal derfor udarbejdes til tillæg til kommuneplanen, som udlægger området til boligformål.
Dertil vil det ansøgte projekt også kræve udarbejdelse af en lokalplan for området, da området ændrer anvendelse og der er tale om et større anlægsprojekt, som vil være en væsentlig ændring af det bestående miljø. Området er på nuværende tidspunkt udlagt i byzone og skal forblive i byzone.
Miljøvurdering
I forbindelse med planlægningen skal der gennemføres en screening af planforslaget.
Opmærksomhedspunkter
Støj og luft
Grundet områdets nærhed til jernbanen og den ønskede anvendelse til boliger, som betragtes som følsom anvendelse, skal der redegøres for eventuelle støj- og luftgener fra jernbanen og hvorledes skærmende foranstaltninger kan afhjælpe dette i planlægningen.
Klimasikring
Der er registreret højtstående grundvand i projektområdet. Projektet skal derfor tilpasses for at sikre bebyggelsen mod oversvømmelse i forbindelse med større regnhændelser.
Skovbyggelinje
Området grænser mod øst op mod Stationsvej og fredskov langs jernbanen. Fredskoven kaster en skovbyggelinje på 300 m. Der må ikke placeres ny bebyggelse inden for skovbyggelinjen. Det ansøgte kræver derfor en reduktion af eller dispensation fra skovbyggelinjen.
Jordforurening
Da området tidligere har været benyttet til industri, skal der foretages jordbundsundersøgelse og indhentes en § 8 tilladelse i tilknytning til lokalplanens udarbejdelse, så det sikres, at jorden ikke er forurenet før der etableres boliger på arealet.
Kulturarv
Den vestligste halvdel af projektområdet er kortlagt som del af et større kulturarvsareal udgjort af en højderyg der løber på tværs af Tarm og Skjern. Der skal indhentes udtalelse fra Ringkøbing Fjord Museer i tilknytning til planlægningen med henblik på at få frigivet arealerne til projektet.
Administrationens anbefaling
På baggrund af ovennævnte opmærksomhedspunkter anbefaler administrationen, at planlægningen igangsættes under forudsætning af, at:
- Der kan opnås dispensation fra skovbyggelinjen.
- Der kan indhentes en § 8 tilladelse i tilknytning til jordundersøgelse, så der kan etableres boliger på grunden.
- Ringkøbing-Fjord Museer kan frigive arealerne til projektet.
- Eventuelle støj og luftgener fra jernbanen kortlægges og kan afhjælpes med afskærmende foranstaltninger.
- Området og bebyggelsen udformes, så det sikres mod oversvømmelse i forbindelse med større regnhændelser.
Den videre proces
Administrationen anbefaler, at der indkaldes ideer og forslag i tilknytning til en foroffentlig høring i 14 dage umiddelbart efter en politiske igangsætning af planlægningen.
Planloven.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Ingen bemærkninger.
EffektvurderingMed lokalplanen gives mulighed etablere 50 boliger i Tarm bymidte - projektet vil således bidrage til en opfyldelse af byrådets mål om at understøtte bymidterne i hovedcenterbyerne via fortætning af boliger.
Dertil er projektet med til at opfylde Bypolitikkens indsatser om at skabe attraktive fysiske rammer der underbygger stedets karakter og kvaliteter, i det
- de fælles grønne opholdsarealer placeres hvor der i dag står store flotte træer.
- bygningstyperne matcher den eksisterende bebyggelse i de nærliggende omgivelser.
Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender at:
- Planlægningen for et område til boligformål ved Stationsvej i Tarm igangsættes for ansøgers regning og risiko, med udgangspunkt i at ovenstående administrative anbefalinger for planlægningen godkendes.
- Der indkaldes ideer og forslag i tilknytning til en foroffentlig høring i 14 dage i forlængelse af den politiske igangsætning af planlægningen.
Teknik- og Miljøudvalget 25-11-2025
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.BilagBeslutning
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
6 : Forslag til nyt vandløbsregulativ for vandløb på Holmsland Klit
Sagsnr: 25-004927
SagsfremstillingAdministrationen har udarbejdet forslag til nyt vandløbsregulativ for vandløb på Holmsland Klit. Det nye regulativ udarbejdes for at få ensartet administration- og vedligeholdelsesgrundlag for samtlige kommunale vandløb. Det nuværende regulativ er fra 1999.
Regulativet omfatter 46 vandløb med en samlet længde på 29,011 km og fastsætter bestemmelse om vandløbenes skikkelse, vandføringsevne og vedligeholdelse. Endvidere er udarbejdet redegørelse, væsentlighedsvurdering og miljøvurdering.
Det fremgår af vandløbsloven, at loven har til formål at sikre, at vandløbet kan benyttes til afledning af vand navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning.
Vandløbene er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3, men de er uden målsætning i vandområdeplanen. Regulativerne vurderes at være i overensstemmelse med vandløbsloven, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven.
Lovgrundlag og juridisk vurderingVandløbsloven, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven.
ØkonomiDe kommunale vedligeholdelsesudgifter forbliver uændret.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at
regulativet fremlægges i offentlig høring i 8 uger.
Teknik- og Miljøudvalget 25-11-2025
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Økonomiudvalget anbefaler indstillingen godkendt.
Kopier link til punktet - Print
7 : Behandling af udtalelse fra Ankestyrelsen
Sagsnr: 24-014837
SagsfremstillingAnkestyrelsen afgav den 26. marts 2025, udtalelse i en sag, hvor der blev klaget over Ole Nyholm Knudsens, Marie Kamp Froms og Rita Byskovs habilitet i forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets og Byrådets behandling af to anmodninger om igangsætning af plangrundlag til tekniske formål (biogasanlæg med relaterede erhverv og tekniske anlæg). Ankestyrelsen fandt, at Ole Nyholm Knudsen, Marie Kamp From og Rita Byskov var inhabile ved Teknik- og Miljøudvalgets henholdsvis Byrådets behandling af to sager om vedtagelse af lokalplaner for områder til tekniske anlæg (biogasanlæg). Ankestyrelsens udtalelse er vedlagt som bilag 1.
I den ene sag havde RKB Bioenergi A/S anmodet om igangsættelse af plangrundlag for et område til teknisk formål (biogasanlæg med relaterede erhverv) ved Novej, Ringkøbing. I den anden sag havde Naturbiogas Ejstrup ApS anmodet om igangsættelse af plangrundlag for et område til teknisk formål (biogasanlæg med relaterede erhverv og tekniske anlæg) ved Holstebrovej/Hvingelvej.
Ankestyrelsen anmodede i sit brev af 26. marts 2025 Ringkøbing-Skjern Byråd om at oplyse, hvad udtalelsen gav anledning til.
Sagen om RKB Bioenergi A/S - Novej
Sagen, hvor RKB Bioenergi A/S havde anmodet om igangsættelse af plangrundlag for et område til teknisk formål ved Novej, Ringkøbing, var, inden Ankestyrelsens udtalelse forelå, blevet påklaget til Planklagenævnet. Ankestyrelsen meddelte Ringkøbing-Skjern Kommune, at Ankestyrelsen var indforstået med, at kommunen afventede Planklagenævnets afgørelse, før kommunen oplyste Ankestyrelsen om, hvad udtalelsen gav anledning til.
Planklagenævnet traf den 27. oktober 2025 afgørelse i sagen. Planklagenævnet vurderede, at Ole Nyholm Knudsen var inhabil ved Teknik- og Miljøudvalgets og Byrådets behandling af sagen. Planklagenævnet fandt endvidere, at Marie Kamp From var inhabil ved Byrådets behandling af sagen. Planklagenævnet fandt endelig, at Rita Byskov ikke var inhabil ved Teknik- og Miljøudvalgets henholdsvis Byrådets behandling af sagen. Planklagenævnet ophævede på baggrund af Ole Nyholm Knudsens og Marie Kamp Froms inhabilitet lokalplanen. Planklagenævnets afgørelse vedlægges som bilag 2.
Sagen om Naturbiogas Ejstrup ApS - Holstebrovej/Hvingelvej
Sagen, hvor Naturbiogas Ejstrup ApS anmodede om igangsættelse af plangrundlag for et område til teknisk formål ved Holstebrovej/Hvingelvej, kunne ikke påklages, idet der ikke blev udarbejdet lokalplan. Ankestyrelsen var også i denne sag indforstået med, at kommunen afventede Planklagenævnets afgørelse, før kommunen oplyste Ankestyrelsen om, hvad udtalelsen gav anledning til.
I forhold til denne sag, indstiller administrationen, at Byrådet anmoder Ankestyrelsen om at genoverveje, hvorvidt Ankestyrelsen finder, at Ole Nyholm Knudsen, Marie Kamp From og Rita Byskov var inhabile i forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets henholdsvis Byrådets behandling af sagen om Naturbiogas Ejstrup ApS.
Dette skyldes blandt andet
1. at Planklagenævnets begrundelse for inhabilitet for Ole Nyholm Knudsen ved Teknik- og Miljøudvalgets og Byrådets behandling af sagen om RKB Bioenergi A/S er konkret og vurderet i forhold til, at ansøger i denne sag var koncernforbundet med det selskab, hvor Ole Nyholm Knudsen er direktør. Det selskab Ole Nyholm Knudsen er direktør i, er ikke koncernforbundet med ansøger i sagen om Naturbiogas Ejstrup ApS. Hertil kommer, at Ankestyrelsen fandt, at Ole Nyholm Knudsen var inhabil efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, hvilket Planklagenævnet afviser. Planklagenævnet fandt, at Ole Nyholm Knudsen var inhabil efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5 ud fra en samlet vurdering af den konkrete sags omstændigheder,
2. at Planklagenævnet bemærkede, at det forhold, at Marie Kamp Froms bror og far tilsammen ejede 2,67 % af aktierne i RKB Bioinvest A/S på tidspunktet for sagens behandling, efter nævnets opfattelse, ikke i sig selv kunne føre til, at der forelå inhabilitet. Dette var en del af Ankestyrelsens begrundelse for at finde Marie Kamp From inhabil.
3. at Planklagenævnet fandt, at Rita Byskov ikke var inhabil ved Teknik- og Miljøudvalgets og Byrådets behandling af sagen om RKB Bioenergi A/S, idet Rita Byskovs ægtefælles økonomiske i sagen ikke havde en sådan karakter eller styrke, at der forelå inhabilitet, mens Ankestyrelsen fandt, at Rita Byskov var inhabil ved Teknik- og Miljøudvalgets og Byrådets behandling af sagerne som følge af hendes ægtefælles økonomiske interesse i planlægningen af begge sager om biogasanlæg.
4. at ansøger i Naturbiogas Ejstrup ApS ikke den samme som ansøger i RKB Bioenergi A/S, hvorfor spørgsmålet om inhabilitet også bør behandles særskilt for hver enkelt sag,
Hertil kommer, at Planklagenævnet, som klageinstans på planområdet, besidder en specialistviden indenfor planlovs området, herunder i forhold til, hvornår der foreligger inhabilitet i plansager.
For yderligere bemærkninger for at anmode Ankestyrelsen om at genoverveje, hvorvidt Ole Nyholm Knudsen, Marie Kamp From og Rita Byskov var inhabile i sagen om Naturbiogas Ejstrup ApS, se vedlagte udkast til brev til Ankestyrelsen (bilag 3).
Administrationen bemærker herudover, at konsekvensen af Ankestyrelsens vurdering af habilitet, er, at byrådsmedlemmer, der deltager i ledelsen af eller har været medstifter af et selskab, der har noget med biogas at gøre, eller har familie (ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søskendebørn eller andre nærstående) der har været medstifter eller deltaget i ledelsen af et selskab, der har noget med biogas at gøre, vil være generelt inhabile ved behandling af alle biogassager i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Administrationen anbefaler, at vedlagte udkast til brev til Ankestyrelsen godkendes til fremsendelse til Ankestyrelsen.
Lovgrundlag og juridisk vurderingDen kommunale styrelseslov § 14.
Forvaltningslovens § 3.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at
- Teknik- og Miljøudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet at tage Planklagenævnets afgørelse af 27. oktober 2025 til efterretning, og at Byrådet beslutter at genoptage sagen, hvor RKB Bioenergi A/S anmodede om igangsættelse af et plangrundlag for et område til teknisk formål ved Novej, Ringkøbing, og at
- Teknik- og Miljøudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet at anmode Ankestyrelsen om at genoverveje hvorvidt Ole Nyholm Knudsen, Marie Kamp From og Rita Byskov var inhabile ved Teknik- og Miljøudvalgets henholdsvis Byrådets behandling af sagen, hvor Naturbiogas Ejstrup ApS anmodede om igangsætning af plangrundlag for et område til teknisk formål ved Holstebrovej/Hvingelvej.
- Teknik- og Miljøudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet at godkende udkast til brev til Ankestyrelsen.
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Ole Nyholm Knudsen og Rita Byskov rejste spørgesmålet om egen habilitet. Udvalget drøftede dette og besluttede, at de begge var inhabile. Olen Nyholm Knudsen og Rita Byskov deltog ikke i behandlingen af sagen.
Fraværende: Ole Nyholm Knudsen (inhabil), Rita Byskov (inhabil). Bilag- Ankestyrelsens udtalelse af 26. marts 2025.
- Planklagenævnets afgørelse af 27. oktober 2025.
- Ankestyrelsens sagsnummer 23-81287.
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
8 : Udbudsplan 2026
Sagsnr: 25-014872
SagsfremstillingØkonomiudvalget orienteres hvert år om udbudsplanen for det kommende år. Nedenstående varekøb og tjenesteydelser er det, som forventes at blive sendt i udbud 2026 i henhold til Udbudsloven.
Den samlede sum for aftalerne er ca. 26 mio. kr. pr. år.
Nogle opgaver udbydes i eget regi, mens udbudsforpligtigelsen på andre områder løftes af KL's forpligtigende aftaler gennem SKI. Varekøb og tjenesteydelser er udbudspligtige, såfremt der bliver købt for 400.000 kr. årligt eller ca. 1,6 mio. beregnet over 48 måneder.
En udbudsforretning tager gerne nogle måneder og følger nødvendigvis ikke kalenderåret.
Bygge-/ anlægsopgaver og IT-systemer indgår ikke i udbudsplanen.
| Opgavens navn | Udbudsplan | Volumen |
| El (markedsel) | 2026 | 9.800.000 kr. |
| Biler/Køretøjer/maskiner til LBK. Løbende udbud | 2026 | 4.000.000 kr. |
| Brugte biler/Køretøjer/maskiner til LBK. | 2026 | 4.000.000 kr. |
| Urologihjælpemidler | 2026 | 1.600.000 kr. |
| Biler til hele organisationen. 1. kvartal | 2026 | 1.000.000 kr. |
| Biler til hele organisationen. 2. kvartal | 2026 | 1.000.000 kr. |
| Biler til hele organisationen. 3. kvartal | 2026 | 1.000.000 kr. |
| Biler til hele organisationen. 4. kvartal | 2026 | 1.000.000 kr. |
| Kompressionsstrømper | 2026 | 900.000 kr. |
| Rengøringsredskaber/vask-leje af mopper | 2026 | 650.000 kr. |
| Bandager/skinner | 2026 | 600.000 kr. |
| Hvidevarer | 2026 | 300.000 kr. |
Lov om udbud nr. 1564 af 15/12/2015 og med senere ændringer.
ØkonomiDe afledte mer- eller mindre udgifter afholdes af/tilgår i udgangspunktet det respektive fagområde.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningAdministrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
9 : Styrelsesvedtægt for Ringkøbing-Skjern Kommune (rev.)
Sagsnr: 25-025840
SagsfremstillingI denne sag førstebehandler Økonomiudvalget og Byrådet forslag til reviderede styrelsesvedtægt gældende fra 1. januar 2026. Styrelsesvedtægten beskriver de overordnede rammer for og opgavefordelingen mellem kommunens politiske udvalg i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Styrelsesvedtægten skal behandles to gange i byrådet med mindst seks dage mellemrum og skal vedtages inden konstitueringer i det kommende byråd kan fastlægges. Andenbehandlingen foretages på ekstraordinært byrådsmøde den 9. december 2025.
Af vedlagte reviderede styrelsesvedtægt indgår følgende opsummerede ændringer:
- Økonomiudvalget betegnes fremover som Økonomi- og Koordinationsudvalget og antallet af medlemmer ændres til 9
- Etablering af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
- Etablering af Plan- og Trafikudvalget
- Etablering af Klima-, Miljø- og Naturudvalget
- Etablering af Ældre- og Sundhedsudvalget
- Etablering af Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget
- Som følge heraf flytning af opgaver mellem udvalgene samt ændring af betegnelser for disse
- Ændring i vederlagenes fordeling som følge af ændringer i udvalgsstrukturen.
Valg af medlemmer til udvalgene finder sted på byrådets konstituerende møde den 9. december 2025. Valgene foretages blandt byrådets medlemmer og er gældende for byrådets funktionsperiode.
Lovgrundlag og juridisk vurderingDet fremgår af kommunestyrelseslovens § 17, stk. 1, at den umiddelbare forvaltning af en kommunes anliggender varetages af et økonomiudvalg og et eller flere stående udvalg, hvis sammensætning og myndighedsområde er bestemt i styrelsesvedtægten. Udvalgenes medlemstal skal være ulige.
ØkonomiI Ringkøbing-Skjern Kommune skal vederlag holdes inden for 305 % af borgmesterens vederlag, hvorfor den samlede ramme for økonomien ikke ændres. Vederlag for varetagelse af kommunale hverv følger BKG 2021-10-28 nr. 2001.
IndstillingBorgmesteren indstiller til Økonomiudvalget, at det indstiller til Byrådet at oversende forslaget til
styrelsesvedtægt til byrådets andenbehandling med henblik på vedtagelse.
- Udkast styrelsesvedtægt fra 1. januar 2026
- Notat om fordele og ulemper ved opdeling af udvalg 1.12.25
Borgmesterens indstilling godkendt. Kristian Andersen undlod at stemme.
Kopier link til punktet - Print
10 : Gensidig orientering
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningOrientering fandt sted.